Gladsaxe Kommune. Cykelstiplan 2005 Forslag

Transkript

1 1 Gladsaxe Kommune 2005 Forslag

2 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sammenfatning 4 Indledning 6 Status og problemer 8 Mål og indsatsområder 13 Projektforslag 15 Udgiver: Gladsaxe Kommune Marts, 2005 Layout: Gladsaxe Kommune Forfatter/redaktion: Gladsaxe Kommune Fotograf: Trykkeri: Oplag:

3 Borgmesterfoto og underskrift. Forord For at sætte særligt fokus på cyklisternes forhold vedtog kommunen i 2003 en cykelstrategi. Som et skridt i implementeringen af strategien er denne cykelstiplan udarbejdet. Hidtil har Gladsaxe Kommunes arbejde bl.a. resulteret i hastighedszoner i alle kommunens boligområder. Det har medvirket til at forbedre sikkerheden og trygheden for beboerne, og det har forbedret forholdene for cyklisterne. På Gladsaxevejs vestlige del er en cykelsti påbegyndt, og i 2005 etableres det sidste stykke frem til Gladsaxe Ringvej. På Vandtårnsvej er der vedtaget cykelstier, som forventes udført i 2006 og Muligheden for at kombinere cyklen med den kollektive trafik er hidtil blevet forbedret gennem flere cykelparkeringspladser ved stationerne Kommunens arbejde med at forbedre forholdene for trafikanter sker gennem nøgleordene sikkerhed, tryghed og fremkommelighed for alle trafikantgrupper. Resultatet er, at antallet af personer, der kommer til skade i trafikken, er faldet med ca. 65% på kommunevejene i perioden I samme periode var målsætningen på landsplan, at antallet af personskader skulle falde med 40%. en skal fortsætte arbejdet for mere sikkerhed, tryghed og fremkommelighed med cyklisterne som den primære målgruppe. Skolebørn udgør en vigtig del af cyklisterne, da de er de mest uerfarne i trafikken. En særlig analyse af skolevejene er derfor igangsat sideløbende med cykelstiplanen. Ved at forbedre vilkårene for cyklisterne øges muligheden for, at cyklen benyttes på de korte ture. Det kan fx være turene til arbejde eller til fritidsaktiviteterne. Også skolebørnene kan i højere grad end i dag benytte deres cykel. Flere cykelture betyder bedre miljø, idet flere bilture vil blive erstattet af cykelture. Samtidig øges folkesundheden, når flere bevæger sig. en er blevet til i et samarbejde mellem repræsentanter fra kommunens vejog parkafdeling og byplanafdeling samt en lokal repræsentant for Dansk Cyklist Forbund. Desuden har Gladsaxe Politi, Københavns Amt og Vejdirektoratet bidraget med godkendelser mm. Planen fremlægges til offentlig høring i 5 uger fra den 18. april til den 23. maj, I perioden afholdes også et borgermøde. en indeholder forslag til aktiviteter frem til og med Der er set på de stier og veje, hvor kommunen er vejmyndighed. I 2007 træder kommunalreformen i kraft. De stier, som i dag administreres af Københavns Amt, men som overdrages til Gladsaxe Kommune, vil naturligvis blive inddraget i den samlede planlægning. 3

4 Flere cyklister Antallet af cykelture skal forøges med 10% i 2010 i forhold til 2004 Bedre trafiksikkerhed Antallet af cyklister, der kommer til skade, skal nedbringes med 30% i perioden i forhold til perioden Sammenfatning Gladsaxe Kommunes overordnede målsætning er, at flere skal benytte cyklen. For at nå denne målsætning er der formuleret to konkrete målsætninger, som er vist i boksen til venstre. De to mål har udmøntet sig i seks indsatsområder, hvorigennem målene skal nås. Hvert indsatsområde har yderligere udmøntet sig i en række projekter. Projekterne under hvert indsatsområde er beskrevet i det følgende. Sammenhængende stinet For at gøre Vandledningsstien mere attraktiv forlænges stien under Gladsaxevej. Det giver en sikker krydsning af Gladsaxevej, og samtidig forbindes stien med stierne i Høje Gladsaxe Parken og stierne langs Hillerødmotorvejen. Mod nord forbedres forbindelsen mellem Vandledningsstien og Buddinge Rundkørsel. Der etableres cykelsti langs Værebrovej frem til Værebro Skole og Bagsværd Svømmehal. Endvidere etableres cykelsti langs den nordlige del af Stengårds Allé, hvilket vil skabe bedre forbindelse mod Lyngby. Værebrovej, Skovdiget, Ericavej og Snogegårdsvej er lokale fordelingsveje, som indgår i cykelrutenettet. Derfor nedsættes hastighedsgrænserne til 40 km/t, og vejene fartdæmpes evt. fysisk. Endvidere fartdæmpes Hagavej. Der er udpeget en række lokale veje i erhvervsområder, hvor der med fordel kan etableres 40 km/t hastighedszoner. Hastighedszonerne etableres vha. skiltning alene. Desuden kan der etableres cykelbane på Dynamovej. Bedre fremkommelighed Der gives mulighed for, at cyklister på primærvejen i udvalgte T-kryds kan køre frem for rødt lys. Dog får cyklister vigepligt for eventuelle cyklister fra sekundærvejen. På stier i eget tracé vil der blive bedre skiltning. Primært vil skiltning på og til Vandledningsstien blive forbedret. Cykelparkering Der etableres cykelparkering ved 5 stoppesteder langs S- bus-nettet. Det vil forbedre muligheden for at kombinere brugen af cykel med den kollektive trafik. Bedre komfort Hvert år prioriteres kr. til etablering af nye slidlag på de stier, hvor behovet er størst. Stierne vælges ud fra et EDB-baseret prioriteringsprogram. For at klarlægge, hvor behovet for reparation fremover er størst vil der blive gennemført en systematisk registrering af cykelrutenettet. Der etableres ny belysning på to stier i eget trace. Endvidere overvejes muligheden for at forsyne andre stier med hvide linier i kanterne af stierne. 4

5 Fokus på cyklister i kryds I krydset Gladsaxe Møllevej/Sydmarken etableres blåt cykelfelt som forlængelse af cykelstierne langs Gladsaxe Møllevej. Det vil øge opmærksomheden på cyklisterne langs Gladsaxe Møllevej. I de to kryds ved Stengårds Allé/Gammelmosevej forbedres muligheden for venstresving. Signalet i krydset Stengårds Allé/Kong Hans Allé justeres, så der gives mere tid til venstresvingende cyklister. Næsten 70% af uheldene med cyklister er sket i kryds eller i forbindelse med udkørsler. Derfor vil Gladsaxe Kommune generelt sætte større fokus på cyklisternes forhold i kryds. Der gennemføres en analyse af konfliktpunkterne mellem trafikvejnettet og cykelrutenettet. Analysen vil fokusere på de krydsningspunkter, hvor der ikke i dag er signalregulering eller andre fysiske foranstaltninger. Holdningsbearbejdning Gladsaxe Kommune fortsætter de kampagner, der tidligere er gennemført mht. skolestart. Færdselsundervisningen i skolerne kan samtidig styrkes. Kommunen vil tage kontakt til udvalgte virksomheder med henblik på at undersøge potentialet for erhvervslivets deltagelse i kampagner. Sådanne kampagner kan være rettet mod, at flere benytter cyklen mellem bolig og arbejde. 5 Foto

6 ens indhold Status og problemer Mål og strategier Projektforslag Indledning Gladsaxe Kommunes overordnede mål er, at flere benytter cyklen. Flere cykelture betyder øget folkesundhed og mindre forurening. For at skabe flere cykelture er det nødvendigt, at der er sammenhængende stiruter af høj standard. Med udgangspunkt i de konstaterede problemer er formålet med planen at etablere et sammenhængende tilbud til cyklisterne. Det vil ske ud fra begreberne sikkerhed, tryghed, komfort, rejsehastighed, sundhed og oplevelse. Planen omfatter en status og analyse af problemer og behov i dag. På baggrund heraf er opstillet nogle forslag til konkrete mål og indsatsområder for cykeltrafikken. Planen indeholder en række konkrete projektforslag. en er udarbejdet i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund. Desuden er tidligere henvendelser fra borgerne inddraget. 6 FOTO med cyklister på Vandledningsstien

7 7 Analyserede forhold Stinettets sammenhæng Skiltning Fremkommelighed i T- kryds Cykelparkering Sikkerhed og tryghed Belægning Belysning Fremkommelighed Cyklisterne har mange ønsker og behov til cykelstierne samt de veje, som de benytter. Jo flere ønsker, der kan opfyldes, jo bedre er muligheden for at få flere til at cykle. I denne plan er en række af cyklisternes ønsker og behov undersøgt for at finde ud af, hvordan cyklisternes forhold bedst kan forbedres. På de kortere ture kan cyklen ofte være hurtigere end bilen. Ved at øge fremkommeligheden øges også muligheden for, at især korte ture bliver foretaget på cykel frem for i bil. Fremkommeligheden afhænger af, at der findes et cykelrutenet, som hænger sammen. Dermed kan cyklisterne færdes ad stier eller fartdæmpende veje mellem alle relevante mål. Mangelfuld skiltning af nærog fjernmål kan betyde, at nogle stier benyttes i mindre grad. Derfor er en forbedring af skiltningen et middel til at øge cykeltrafikken. I signalregulerede kryds oplever cyklister ofte en forsinkelse. I signalregulerede T-kryds skal cyklister på primærvejen reelt kun holde tilbage for andre cyklister, hvilket vil sige, at de relativt sjældent skal holde tilbage. I signalregulerede T- kryds er der således mulighed for at forbedre cyklisternes fremkommelighed ved at tillade, at de kører frem for rødt. Denne mulighed er derfor undersøgt i alle kommunens signalregulerede kryds, under forudsætning af, at trafiksikkerheden ikke forringes. Trafiksikkerhed og tryghed På landsplan viser udviklingen, at antallet af tilskadekomne cyklister ikke falder i samme grad som det generelle antal tilskadekomne i trafikken. Gladsaxe Kommune har imidlertid haft succes med at nedbringe antallet af cyklister, der kommer til skade, i samme grad som de øvrige trafikantgrupper. Således er både tilskadekomne cyklister og øvrige trafikanter nedbragt med over 60% i perioden Selvom der ikke sker uheld på en vej, kan stedet opleves som utrygt. Utrygheden ved at færdes på en vej, sti eller i et kryds kan betyde, at cyklisterne vælger et andet transportmiddel, eller opgiver turen. Derfor er det vigtigt, at utrygheden reduceres, således at stier og cykelruter benyttes mest muligt. Komfort Det er vigtigt, at belægningen har en acceptabel standard. En god belægning øger både sikkerhed og komfort. Cyklisternes komfort afhænger også af, om stierne er tilstrækkeligt belyste. Snerydning og fejning af cykelstierne er vigtig for fremkommelighed, sikkerhed og komfort. Ofte vil manglende snerydning eller fejning betyde, at stierne kun benyttes i begrænset omfang. Cykelparkering i forbindelse med den kollektive trafik forbedrer muligheden for at benytte både cyklen og den kollektive trafik. Derfor er parkeringsmulighederne i forbindelse med S-togs-stationerne og stoppestederne ved S-busnettet kortlagt.

8 Hovedstier med behov for forbedringer: Stien i Vandledningsvejens tracé ved Buddinge Rundkørsel Stien i Vandledningsvejens tracé ved Gladsaxevej Stengårds Allé nord for Gammelmosevej Lokale fordelingsveje med behov for forbedringer: Værebrovej Skovdiget Ericavej Snogegårdsvej Hagavej Veje i erhvervsområder med behov for forbedring: Dynamovej Cyklister i en morgenspidstime i efteråret 2004 i udvalgte snit: Snit Buddingevej ved Kong Hans Allé Gladsaxe Ringvej øst for Gladsaxe Møllevej Bagsværd Hovedgade øst for Vadstrupvej Buddinge Hvgd. øst for Klausdalsbrovej Søborg Hvgd. vest for Søborg Parkallé Vandledningsstien nord for Vandtårnsvej Vandtårnsvej vest for Gladsaxevej Stengårds Allé nord for Gammelmosevej Klausdalsbrovej vest for Krogshøjvej Gladsaxe Møllevej nord for Gladsaxe Ringvej Antal Status og problemer Hovedstinet Hovedstinettet består af de stier og stiruter, som skaber forbindelse mellem bydelscentrene, samt forbindelse til de omkringliggende kommuner. Det er hensigten, at alle hovedforbindelser er trafiksikre, dvs. at de løber ad cykelstier eller ad trafiksanerede veje. De steder på hovedstinettet, hvor der ikke er sådanne sikre forbindelser, bør forholdene forbedres. Hovedstinettet er vist på figur X. Stien i Vandledningsvejens tracé munder ud i en krydsning ved Gladsaxevej. Der findes et godt stinet syd for Gladsaxevej, og det er derfor vigtigt, at Gladsaxevej kan krydses sikkert. Mod nord er der dårlig forbindelse for cyklister, der skal videre via Buddinge Rundkørsel. Tinghøjparken kan benyttes, men der er ingen cykelstiforbindelse til rundkørslen. Øvrige stier og cykelruter Udover hovedstinettet findes der en række lokale stier og cykelruter, som binder de enkelte boligområder sammen. Tællesteder Hillerødmotorvejen En række af disse cykelruter løber ad veje i boligområder, hvor der allerede er etableret hastighedszoner med fartdæmpende foranstaltninger. Kommunen har et princip om, at der på lokale fordelingsveje bør være hastighedsbegrænsning på 40 km/t. På enkelte lokale fordelingsveje er hastighedsbegrænsningen endnu 50 km/t. Der er derfor behov for at ændre det til 40 km/t. I nogle tilfælde bør den ændrede hastighedsbegrænsning følges op af fysisk fartdæmpning. Det gælder bl.a. Hagavej, som udgør en vigtig del af cykelrutenettet. Hagavej er i dag omfattet af en hastighedszone med 40 km/t. Da der bør være mulighed for at cykle til arbejde i kommunen bør der foretages forbedringer på de mest centrale lokale veje i erhvervsområder. Der er i dag kun cykelstier eller -baner langs få af disse veje. På Dynamovej er der bl.a. behov for forbedringer. Bagsværdvej Bagsværd Hovedgade Motorringvejen Klausdalsbrovej Gladsaxe Møllevej Gammelmosevej Gladsaxe Ringvej Buddingevej Vandtårnsvej Kildebakkegårds Allé Søborg Hovedgade 8

9 Fremkommelighed T-krydsene medfører ofte forsinkelse for cyklisterne. Cyklisterne oplever ofte, at de holder tilbage for rødt, men at der ikke kommer nogen trafik, som de skal holde tilbage for. Muligheden for at køre frem for rødt på primærvejen er undersøgt i alle signalregulerede T-kryds. Problemet i nogle kryds er, at der er for mange krydsende fodgængere, eller at der findes en udkørsel med betydelig trafik tæt ved krydset. I sådanne tilfælde er det ikke trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at lade cyklisterne køre frem for rødt. Skiltning De fleste stiruter ligger umiddelbart ved siden af vejene, og derfor kan skiltene langs vejene benyttes. På stierne i eget tracé er der imidlertid behov for selvstændig skiltning. Der mangler skiltning på Vandledningsstien. Især bør der være god skiltning de steder, hvor stien krydser Vandtårnsvej, samt de steder, hvor stien ophører. Cykelparkering Behovet for cykelparkering er undersøgt ved Buddinge station og Bagsværd station samt stoppestederne langs ruten for S-Bus 300 S. Behovet ved de resterende stationer og de resterende stoppesteder langs S-Bus-nettet vil blive analyseret i løbet af Behovet for cykelparkering er vist på figur X. 9 Bagsværdvej Bagsværd Hovedgade Gammelmosevej Hillerødmotorvejen Buddingevej Motorringvejen Klausdalsbrovej Gladsaxe Møllevej Gladsaxe Ringvej Kildebakkegårds Allé Søborg Hovedgade Vandtårnsvej Registreret behov for cykelparkering

10 Trafiksikkerhed og tryghed Uheldssituationer Cyklistuheld Andre uheld Uheldssituationer for cyklistuheld, Trafiksikkerhed og tryghed I perioden har politiet registreret 438 person- og materielskadeuheld på kommunevejene. Heraf har der været cyklister involveret i 113 uheld, svarende til omtrent hvert fjerde uheld. Uheldene med cyklister har resulteret i 72 tilskadekomne, heraf 3 dræbte. De steder, hvor der er sket flest uheld med cyklister, er vist på figur X. Analysen har vist, at der ikke findes sorte pletter mht. cyklistuheld. Det mest belastede kryds er Gladsaxe Møllevej/Sydmarken, hvor der er sket 6 cyklistuheld i analyseperioden. På Gladsaxe Møllevej er der i analyseperioden registreret 22 uheld over en strækning på ca. 1,5 km. Det svarer til omkring hvert femte cyklistuheld i kommunen. Der bør derfor rettes særligt fokus på Gladsaxe Møllevej. Næsten 70% af cyklistuheldene er sket i forbindelse med kryds eller udkørsler. Generelt er der sket flest uheld med højresvingende biler samt uheld med trafikanter fra to tværgående retninger. Endvidere tyder uheldene i de signalregulerede kryds på en del rødkørsel både med biler og cykler. De utrygge steder er kortlagt gennem møder med Dansk Cyklist Forbund. De mest utrygge steder er vist på figur X. Konkret har Dansk Cyklist Forbund gjort opmærksom på, at det er vanskeligt for cyklister at svinge til venstre fra Stengårds Allé til Kong Hans Allé. I krydsene ved Gammelmosevej/Stengårds Allé er der meget begrænset areal for venstresvingende cyklister. Herudover ønsker DCF vandledningsstien forlænget. Kort med cyklistuheld i perioden Ønsker fra Dansk Cyklistforbund: Behov for bedre tilslutning af Vandledningsstien til Buddinge Rundkørsel Behov for tilslutning af Vandledningsstien til stierne ved Høje Gladsaxe Parken Behov for bedre venstresvingsmulighed for cyklister i krydsene Gammelmosevej/Stengårds Allé og Stengårds Allé/Kong Hans Allé

11 Buddingevej Gladsaxe Kommune Foto-eksempel på dårlig belægning Stier hvor der etableres nyt slidlag eller udføres reparationer i 2005: Laurentsvej/Aslaksvej Mørkhøj Parkallé Kagsåstien fra Juni Allé til kommunegrænsen Søborg Parkallé Stier i eget tracé, hvor der er behov for belysning: Stiernes belægning Hvert år udpeger Gladsaxe Kommune en række stier, hvor der er behov for nyt slidlag eller reparation af det eksisterende. Stierne fastlægges på baggrund af en systematisk registrering af belægningen på stierne i kommunen. Der er udpeget nogle faste cykelruter, som skal gennemkøres hvert år. Det sikrer en jævnlig opdatering af stierne, således at en acceptabel standard opretholdes. Kommunen samarbejder også med Dansk Cyklist Forbund om løbende indrapportering af mangler. Projekterne for 2005 er udpeget og igangsættes i første halvår af Endvidere er der på baggrund af registreringen forslag til projekter for de kommende år. Projekternes rækkefølge efter 2005 er endnu ikke endeligt besluttet. Belysning De stier i eget tracé, hvor der i dag er belysning, fremgår af figur X. Det er vurderet, at der ikke er behov for belysning på de rekreative stier. Der er behov for belysning på en del af stien i Kagsåparken langs Motorring 3. Det drejer sig om en mindre del umiddelbart syd for Ring 3, som er den eneste del af stien, som ikke er belyst. Endvidere ønskes stien ved- Bagsværd Møllevej belyst. En del af stien løber i eget tracé, hvor der i dag ikke er belysning. En øst-vest gående sti gennem den sydlige del af Høje Gladsaxe Parken bør belyses for at gøre ruten gennem parken mere attraktiv. Fredningsbestemmelser for parken vanskeliggør imidlertid etablering af ny belysning. 11 Del af stien i Kagsåparken Bagsværd Møllevej Sydlig sti i Høje Gladsaxe Parken Bagsværdvej Bagsværd Hovedgade Gammelmosevej Hillerødmotorvejen Motorringvejen Klausdalsbrovej Gladsaxe Møllevej Gladsaxe Ringvej Kildebakkegårds Allé Søborg Hovedgade Vandtårnsvej Behov for belysning

12 Resume af problemer De konstaterede problemer i forbindelse med cykelrutenettet er sammenfattet i tabellen. Problemerne danner udgangspunkt for opstilling af målsætninger for det fremtidige arbejde med at forbedre forholdene for cyklisterne i Gladsaxe Kommune. 12 Hovedtema Sted Buddinge Rundkørsel Stien i Vandledningsvejens tracé ved Gladsaxevej Stengårds Allé nord for Gammelmosevej Værebrovej Fremkommelighed Trafiksikkerhed og tryghed Komfort Skovdiget Ericavej Snogegårdsvej Hagavej Signalregulerede T-kryds Gladsaxe Møllevej/Sydmarken Gladsaxe Møllevej Hele vejnettet Stengårds Allé/ Gammelmosevej Stengårds Allé/ Kong Hans Allé Dynamovej Flere stier S-bus-nettet Del af stien i Kagsåparken Bagsværd Møllevej Sydlig sti i Høje Gladsaxe Parken Problem Ringe adgang til Tinghøjparken Ringe forbindelse til stierne syd for Gladsaxevej Ingen cykelsti Lokal fordelingsvej i cykelrutenettet, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t Lokal fordelingsvej i cykelrutenettet, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t Lokal fordelingsvej i cykelrutenettet, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t Lokal fordelingsvej i cykelrutenettet, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t Lokal fordelingsvej i cykelrutenettet, hvor der er behov for fartdæmpning Forsinkelse for cyklister 6 cyklistuheld på 8 år i krydset 22 uheld på 8 år på en strækning på 1,5 km 70% af uheldene sker i kryds eller udkørsler Ikke tilstrækkeligt plads til cyklister ved venstresving Ikke tilstrækkeligt tid for cyklister ved venstresving Mange cyklister og meget trafik Ringe belægning Behov for cykelparkering ved 5 stoppesteder langs ruten for S-bus 300 S Ingen belysning Ingen belysning Ingen belysning

13 Mål og indsatsområder Gladsaxe Kommunes overordnede målsætning for cykeltrafikken er, at flere cyklister benytter stinettet og cykelrutenettet. Der lægges især vægt på, at flere af de korte bilture erstattes af cykelture. Kommunen vil forsøge at nå den overordnede målsætning ved at arbejde mod 2 konkrete målsætninger samt underliggende indsatsområder. Disse er vist i skemaet nederst på siden. I opstillingen af målsætninger er der lagt vægt på, at de skal være realistiske. Endvidere skal de være målbare, således at det løbende kan vurderes, om målene kan nås. Mål for antallet af cyklister Målet, der skal medvirke til øget cykeltrafik, er: Antallet af cykelture skal forøges med 10% i 2010 i forhold til Til sammenligning forventes biltrafikken på landsplan at stige med ca. 10% i samme periode. Der arbejdes således for en situation, hvor cykeltrafikken stiger lige så meget som biltrafikken i perioden. En større stigning vurderes ikke at være realistisk, idet Gladsaxe Kommune i kraft af et veludbygget cykelrutenet må betragtes som et område, hvor det allerede er attraktivt at cykle. Gennem projekter under hvert af de nævnte indsatsområder er det kommunens forventning, at andelen af boligarbejdssteds-ture øges. Det forventes også, at flere skolebørn får mulighed for at cykle til skole. Endeligt er det forventningen, at flere benytter stinettet til rekreative ture. Målsætningen evalueres vha. cyklisttællinger i maj og/eller september hvert år. Der tælles i 4 udvalgte snit, som er: 1. Gladsaxe Ringvej ved Gladsaxe Møllevej (begge veje) 2. Buddinge Hovedgade ved Klausdalsbrovej 3. Vandledningsstien nord for Vandtårnsvej 4. Vandtårnsvej vest for Gladsaxevej Dermed fås et ensartet grundlag. Endvidere gør de årlige tællinger det muligt at vurdere løbende, om kommunen er på vej til at nå sin målsætning. Projekt 1 Indsatsområde 1 Gennemsnitligt er der i en morgenspidstime talt ca. 290 cyklister i de fire snit. Ifølge målsætningen betyder det, at antallet i 2010 gennemsnitligt bør være steget til 320 cyklister i en tilsvarende morgenspidstime. Projekt 2 Projekt 1 Projekt 1 Fra mål til projekt. Mål Indsatsområde 2 Projekt... Projekt 2 Projekt 2 Projekt... Projekt Indsatsområde

14 Mål for trafiksikkerhed Uheldsanalysen har vist, at der har været cyklister involveret i omkring hvert fjerde uheld på kommunens veje og stier. Denne andel ønskes nedbragt, og målet for antallet af cyklistuheld er: Antallet af cyklister, der kommer til skade, skal nedbringes med 30% i perioden i forhold til perioden Til sammenligning er det nationale mål, at antallet af tilskadekomne skal reduceres med 40% i perioden Da målet for Gladsaxe Kommune løber over en kortere årrække, er det vurderet, at målet er realistisk og lige så ambitiøst som det nationale mål. Målsætningens ambitionsniveau skal også ses i sammenhæng med, at antallet af cyklister forventes at stige. Det vil sige, at der i fremtiden vil være flere personer i risikogruppen. Derfor anbefales det, at målsætningen ikke er Mål Antallet af cykelture skal forøges med 10% i 2010 i forhold til 2004 Antallet af cyklister, der kommer til skade, skal nedbringes med 30% i perioden i forhold til perioden mere ambitiøs end 30%. Det er anbefalet at anvende tre år som basis for målsætningen. Dermed korrigeres for den statistiske variation, der kan forekomme fra år til år, og forløbet bliver mere retvisende. Således tager målet udgangspunkt i et gennemsnitligt antal tilskadekomne cyklister i årene Konkret vil det sige, at målsætningen tager udgangspunkt i en periode, hvor 13,3 cyklister er kommet til skade pr år. Dermed arbejdes frem mod en situation, hvor der i perioden højst må være 9,3 cyklister, der kommer til skade pr år. Det er Gladsaxe Kommunes forventning, at sikkerheden for cyklister vil blive forbedret især i kryds, hvor den største indsats lægges. De to mål ønskes opnået gennem projekter inden for de seks indsatsområder, som er vist nederst på siden. Indsatsområde 1. Bedre sammenhæng i hovedstinettet vha. nye stier og krydsningsmuligheder 2. Bedre fremkommelighed vha. mulighed for at køre frem for rødt i T-kryds 3. Cykelparkeringspladser ved S-togs-stationer og i nærheden af alle væsentlige stoppesteder på S-bus-nettet 4. Forbedring af komfort gennem bedre belægning og belysning af stier i eget tracé 5. Fokus på cyklisters sikkerhed i kryds 6. Holdningsbearbejdning vha. kampagner og information 14

15 Projektforslag Med udgangspunkt i indsatsområderne er der opstillet en række projektforslag. Hvert projektforslag er opstillet med henblik på at løse et konkret konstateret problem. Projektforslagenes rækkefølge er ikke fastlagt. 15 Nr. Indsatsområde Sted Projekt 1 Gladsaxevej/Høje Gladsaxevej Forlængelse af sti under Gladsaxevej og forbindelse til stierne ved Høje Gladsaxe Centeret Cykelsti langs begge vejsider 2 Stengårds Allé nord for Gammelmosevej 3 Værebrovej Cykelsti, Værebro Center til Værebro Bedre sammenhæng i Skole/Bagsværd Svømmehal 4 hovedstinettet Buddinge Rundkørsel Bedre forbindelse til Tinghøjparken 5 Værebrovej Skiltning 40 km/t 6 Skovdiget Skiltning 40 km/t 7 Ericavej Skiltning 40 km/t, evt. fartdæmpning 8 Snogegårdsvej Skiltning 40 km/t, evt. fartdæmpning 9 Hagavej Fartdæmpning 10 Dynamovej 11 Flere signalregulerede Bedre fremkommelighed kryds Cykelbaner syd for Turbinevej Ændret afmærkning og skiltning, der gør det tilladt for cyklister at køre frem for rødt 12 Stien i Vandledningsvejens Skiltning ved alle tilslutninger til stien tracé med navn, nær-/fjernmål og afstande 13 Cykelparkering S-bus-nettet Cykelparkering ved 5 stoppesteder 14 Stinettet Der afsættes kr. pr år til etablering af nye slidlag 15 Stinettet Registrering af belægningen 2 gange årligt, Cykelmelderkorps 16 Bedre komfort Stien i Kagsåparken Belysning på del af stien 17 Bagsværd Møllevej Belysning 18 Sydlig sti i Høje Gladsaxe Hvide kantlinier Parken 19 Gladsaxe Møllevej/Sydmarken Blå cykelfelter i forlængelse af cykelsti langs Gladsaxe Møllevej 20 Krydsninger mellem Analyse af trafiksikkerheden i krydsningsmuligheder for cyklister trafikveje og cykelrutenettet Fokus på cyklisters sikkerhed i kryds 21 Stengårds Allé/ Cykelsti gennem krydset med bedre Gammelmosevej venstresvingsmulighed 22 Stengårds Allé// Ændring af signalgruppeplan Kong Hans Allé 23 Hele kommunen Børns cykelvaner kampagne og Holdningsbearbejdning undervisning 24 Hele kommunen Cykling til arbejde

16 FOTO Stengårds Allé Nord, strækningen uden cykelsti Vandledningsstien Stien i Vandledningsvejens tracé forlænges, så den løber under Gladsaxevej. Samtidig nedlægges den vestlige rampe fra Høje Gladsaxevej. Det betyder, at der skabes en sikker krydsningsmulighed under Gladsaxevej, ligesom der bliver en sikker forbindelse videre til stierne i Høje Gladsaxe Parken og videre til stierne langs Hillerødmotorvejen. Ændringerne betyder, at biltrafikken på Høje Gladsaxevej skal benytte den østlige rampe i begge retninger. Det er vurderet, at der er plads til dette. Endvidere skal krydsene på Gladsaxevej ændres. Etableringen af cykelstier på Værebrovej skønnes at koste ca. 4 mio. kr. Lokale fordelingsveje På de lokale fordelingsveje, som indgår i cykelrutenettet, Værebrovej, Skovdiget, Ericavej og Snogegårdsvej, nedsættes hastighedsgrænsen til 40 km/t. Hastighedsgrænsen kan understøttes af fysiske fartdæmpere. Der foreslås etableret fartdæmpning på Ericavej og Snogegårdsvej samt Hagavej. Fartdæmpningen af Hagavej bør ske på strækningen syd for Kildebakkegårds Allé, hvor Buddinge Skole ligger. 16 Vandledningsstien skiltes ved: Tinghøjvej Carl Møllers Allé Vandtårnsvej Sti til Søborg Parkallé Rampe v. Marielyst Skolesti Gladsaxevej Buddinge Rundkørsel Vandledningsstien Vandtårnsvej 0,6 km Gladsaxevej 1,2 km Eksempel på skiltning på Vandledningsstien Projektet skønnes at koste ca. 13 mio. kr. Mellem Tinghøjparken og Buddinge Rundkørsel forbedres cykelstitilslutningen. Nye cykelstier På Stengårds Allé mellem Gammelmosevej og kommunegrænsen etableres cykelsti langs begge sider af vejen. Cykelstierne vil forbinde Gammelmosevej og Bagsværdvej, ligesom stiforbindelsen mod Lyngby forbedres. Cykelstier på Stengårds Allé koster ca. 6 mio. kr. Det kan overvejes at etablere cykelsti langs Stengårds Allé mellem Gammelmosevej og Buddinge Hovedgade, hvor der i dag er cykelbane. På Værebrovej etableres cykelsti mellem Værebro Center og Værebro Skole. Dermed forlænges den eksisterende cykelsti langs Vadstrupvej hele vejen til Værebro Skole. Sted Antal fartdæmpere Ericavej 2 Snogegårdsvej 2 Hagavej 2 Etableringen af fartdæmpningen på de tre vejstrækninger forventes at koste ca kr. Ericavej og Snogegårdsvej skal fartdæmpes i samarbejde med Gentofte Kommune. Veje i erhvervsområder Der er foretaget en udpegning af veje i erhvervsområder, hvor der med fordel kan etableres hastighedszoner med 40 km/t, alene ved skiltning. Disse veje fremgår af figur X. Endvidere udpeges de vigtigste øvrige veje, hvor der er behov for forbedringer. Langs Dynamovej syd for Turbinevej etableres cykelbaner. Efterfølgende vurderes strækningen løbende for at klarlægge, om der er behov for cykelstier.

17 17 Veje i erhvervsområder, hvor der foreslås etableret 40 km/t hastighedszone

18 Gladsaxe Politi har givet tilladelse til at ændre forholdene i følgende T-kryds: Mørkhøjvej/Novembervej Gladsaxevej/ Gyngemosevej Gladsaxevej/Isbanevej Gladsaxe Møllevej/Provst Bentzons Vej Gladsaxe Møllevej/ Tobaksvejen Klausdalsbrovej/ Krogshøjvej Gammelmosevej/Triumfvej Bindeleddet/Bagsværd st. Kildebakkegårds Allé/ Kildebakken Kildebakkegårds Allé/ Kiplings Allé Ændring i T-kryds I en række T-kryds gives mulighed for, at cyklister kan køre frem for rødt lys. Det kræver ændringer af afmærkning og skiltning som vist på figur X. Undtagelsen af cyklisterne fra signalet medfører en konflikt mellem cyklisterne på primærvejen og cyklisterne på sekundærvejen. Ifølge færdselsloven har cyklisterne på sekundærvejen højrevigepligt for cyklisterne på primærvejen. Det vil dog skabe en del forvirring, idet cyklisterne på sekundærvejen kører frem for grønt lys. For at forhindre konflikter som følge af forvirring om vigepligten, etableres hajtænder for cyklisterne på primærvejen. Det betyder, at cyklisterne på primærvejen selvom de er undtaget fra signalet har ubetinget vigepligt i forhold til de cyklister, der kommer fra sekundærvejen. Cykelparkering Der etableres cykelparkering følgende steder langs S-busnettet. Sted Gladsaxe Ringvej/Gladsaxe Møllevej Gladsaxe Ringvej/Tinghøjvej Gladsaxe Ringvej/Gladsaxevej Buddingevej overfor Buddinge st. Buddingevej/Gammelmosevej Antal Etableringen af cykelparkering forventes at koste ca kr. Der vil løbende blive holdt øje med anvendelsen af cykelparkeringspladserne, så det sikres, at kapaciteten svarer til behovet. Endvidere vil parkeringsbehovet blive registreret ved de stationer samt stoppesteder langs S-bus-nettet, som endnu ikke er undersøgt. Efterladte cykler vil 2 gange om året blive fjernet af kommunen. Fjernelsen vil dog kun ske med forudgående varsel, således at der kun fjernes cykler, som har været urørt i mindst en måned. 18

19 FOTO stien i Høje Gladsaxe Parken Belægning Stierne rangordnes vha. et EDB-baseret prioriteringsprogram, ud fra kvaliteten af stiernes belægning. Herudfra udpeges år for år de stier, hvor der er størst behov for nyt slidlag eller reparation af eksisterende. Hvert år prioriteres kr. til etablering af ny belægning på de udpegede stier. I 2005 er det planlagt at etablere nyt slidlag på Laurentsvej/Aslaksvej, Mørkhøj Parkallé og Kagsåstien mellem Juni Allé og kommunegrænsen. Desuden forbedres belægningen på Søborg Parkallé. For at sikre en acceptabel belægning på alle stier har kommunen udarbejdet en fast procedure for registrering af belægningen. Således gennemkøres hele stinettet hvert halve år, hvor belægningen registreres. Endvidere er der etableret et samarbejde med Dansk Cyklist Forbund om løbende indrapportering af mangelfuld belægning. I forbindelse med registreringen af belægning noteres samtidig, om der er riste i nedløbsbrønde, hvor rillerne vender parallelt med kørselsretningen. Ligeledes registreres, om der er tværgående kantsten på cykelstierne. I sådanne tilfælde vil forholdene blive udbedret, så cyklisternes gener mindskes. Belysning Der etableres belysning på følgende stier i eget tracé: Sted Kagsåstien syd for Ring 3 Bagsværd Møllevej Sti i Høje Gladsaxe Parken Længde 400 m 600 m 650 m Belysningen etableres i nævnte rækkefølge. Pga. fredningsbestemmelser etableres en hvid stribe i kanten af stien i Høje Gladsaxe Parken i stedet for belysning. Striben vil virke som en slags ledelinie for cyklisterne, idet den lyser lidt op i mørke. Etableringen af belysning på to stier samt hvid stribe i kanten af én sti forventes at koste ca kr. Renholdelse For at styrke fremkommeligheden lægger Gladsaxe Kommune stor vægt på renholdelse og snerydning af stierne. Stierne vil blive fejet 7-8 gange om året. Snerydning foretages efter behov, og glatførebekæmpelse på cykelstier prioriteres lige så højt som på trafikvejene. FOTO af belægning, belysning eller renholdelse.. 19

20 Gladsaxe Kommune Forbedring af kryds I krydset Gladsaxe Møllevej/Sydmarken etableres blå cykelfelter felter langs begge sider af Gladsaxe Møllevej. Det vil skærpe bilisternes opmærksomhed på cyklisterne og mindske risikoen for uheld mellem svingende biler og ligeudkørende cyklister. I krydsene ved Stengårds Allé/Gammelmosevej etableres cykelsti langs Gammelmosevej i stedet for cykelbaner. Samtidig gøres cyklisternes areal bredere ved at reducere fortovets bredde over en kort strækning. Bevaring af fortovets bredde kræver arealerhvervelse. Projektet skønnes at koste ca kr. Det kan overvejes at supplere med et separat signal for cyklister i krydsene. I krydset Stengårds Allé/Kong Hans Allé ændres signalet, således at der bliver mere tid for venstresvingende cyklister fra Stengårds Alle til Kong Hans Allé. Kampagner Udover de fysiske projekter kan kampagner og information medvirke til at skabe flere cykelture. Samtidig kan kampagner påvirke trafikanternes adfærd, så trafiksikkerheden øges. Gladsaxe Kommune ønsker, at flere bolig-arbejdsstedsture gennemføres på cykel. Derfor vil en kampagne være målrettet virksomhederne. Kampagnerne kan bl.a. bestå af information om kommunens cykelruter, samt tidsangivelser for udvalgte ture. Dermed får potentielle cyklister mulighed for at vurdere, om deres boligarbejdssteds-tur med fordel kan gennemføres på cykel. Endnu et middel til at skabe flere ture mellem bolig og arbejde er ved at præmiere de virksomheder, som tilbagelægger flest km på cykel pr ansat. Skolebørnene er ofte udsat for stor risiko i trafikken, fordi de mangler erfaring og generel viden om færdselsreglerne. Derfor kan der gennemføres undervisning af skolebørnene. Kommunen vil også fortsat deltage i de skolestartskampagner, som tidligere har været gennemført i kommunen. Der er tit kaotiske forhold foran skolerne om morgenen, fordi mange forældre vælger at køre deres børn til skole i bil. Gladsaxe Kommune vil forsøge at begrænse omfanget vha. skolevejskampagner. 20

21 Høringsperiode Gladsaxe Kommune ønsker, at cykelstiplanen tilgodeser så mange cyklisters behov som muligt. Derfor kan borgere nu læse forslaget til planen og indsende kommentarer til kommunen. Forslaget til cykelstiplanen ligger til gennemsyn på kommunens biblioteker og på Rådhuset i perioden 18. april 23. maj, 2005 Der afholdes et borgermøde d. XX/XX, kl. XX. Gladsaxe Kommune opfordrer alle interesserede borgere i at møde op på borgermødet og give deres mening til kende. Efter høringsperioden vil kommentarerne fra borgerne blive behandlet, og cykelstiplanen vil blive færdiggjort. Den endelige plan forventes vedtaget i Byrådet i august. Kontakt Hvis du har kommentarer til dette forslag til cykelstiplan, kan du skrive til Gladsaxe Kommune på adressen: Gladsaxe Kommune Vej og Park Rosenkæret Søborg E-post: vejpark@gladsaxe.dk 21 FOTO. (ved endelig plan udgår teksten på denne side. Fotoet kan bevares)