Uddybende beskrivelse af projektet Relationer, der er døt v

Transkript

1 Bilag Uddybende beskrivelse af projektet Relationer, der er døt v rd Baggrund Daghłjskolen er en v sentlig aktłr i Randers Kommune indenfor afklaring af uddannelse og job for kommunens borgere. Med en gennemstrłm rligt p ca. 90 unge der g r videre til en ungdomsuddannelse efter forlłb p Daghłjskolen, oplever Daghłjskolen en tiltagende problematik omkring unge, der vender tilbage efter afbrudte uddannelsesforlłb. P sigt har det store konsekvenser p individniveau, men i hłj grad ogs samfundsm ssigt og ikke mindst for regionens samlede uddannelsesniveau og besk ftigelsessekvens. Det er Daghłjskolens erfaring, at de unge, der gentagne gange afbryder deres ordin re uddannelsesforlłb, har problemstillinger enten af faglige, sociale eller personlige karakter, som i den grad er rsagen til frafaldet. Daghłjskolen tilbyder i de eksisterende tilbud 1 mentorordning for de unge, der starter p en ordin r uddannelse de fłrste ca. 4 m neder efter uddannelsesstart 2. Men for f af de unge benytter sig af tilbuddet, samtidig er vores erfaring, at mentorforlłbet skal v re en dybere og l ngerevarende relation. Daghłjskolen udgłr generelt et overskueligt l ringsmiljł, der giver optimale muligheder for at arbejde med h ndholdt p dagogik i forhold til den enkelte unges udvikling. Overordnet arbejder vi med m ls tningen: et aktivt arbejdsliv som m l for alle. Det głr vi ved, at vi tager udgangspunkt i det hele menneske for at skabe lłsninger, der holder, og vi głr det ved at vi arbejder med at udvikle den enkeltes motivation og ved at fokuserer p den enkeltes ressourcer. I forbindelse med aktiveringstilbuddet p Daghłjskolen, arbejder Daghłjskolen allerede med de problemstillinger som den enkelte m tte have af psykisk karakter, misbrugsproblemer etc. samtidig med at vi laver studieforberedende aktiviteter herunder blandt andet FVU-undervisning. Daghłjskolen tilbyder derudover de unge kontanthj lpsmodtagere mulighed for at arbejde med deres barrierer i eksterne tilbud i AHEAD-regi. Men oftest er det ikke problemstillinger der g r over, fordi de starter p en uddannelse, men m ske forst rkes, fordi det kan v re sv rt for m lgruppen at skifte scene/ miljł i forhold til andre unge der har ressourcerne eller et n rmiljł, som kan stłtte dem i dette skifte. Det ses ligeledes ofte at det er problemstillinger, 1 Daghłjskolen f r ikke midler af Jobcentret hertil, og indg r ikke som en del af kontrakten. Det głres helt uforpligtende. 2 Tilbuddet best r af f.eks. opringninger/sms som hj lp til at komme af sted, ugentlig młder, opfłlgning p frav r i dialog og samarbejde med pgl.s uddannelsesinstitution

2 der dukker op igen og igen. Derfor er der i hłj grad brug for at der tilbydes en stłttende indsats i en l ngere periode for denne m lgruppe. Det kan derfor v re en udfordring for mange af de unge at starte p uddannelsen. Der er pt. ingen lovm ssig hjemmel til at kunne bevillige mentorstłtte, n r unge i dag overg r til en ordin r uddannelse, da det er forsłrgelsen, der giver adgang til bevilling af en mentor i Lov om en Aktiv Besk ftigelsesindsats. I regeringens 2020-plan hedder det at; flere unge skal gennemfłre en erhvervsuddannelse, og 95 procent skal mindst gennemfłre en ungdomsuddannelse. Samtidig skal 60 procent af en ungdoms rgang i 2020 gennemfłre en videreg ende uddannelse, og 25 procent skal gennemfłre en lang videreg ende uddannelse. Projektet vil lade sig inspirere af flere af de resultater og erfaringer der foreligger omkring mentorskaber og etablering heraf, samt kompetenceudvikling af mentorer i en decideret mentoruddannelse. Der foreligger en lang r kke erfaringer med etablering og udvikling af mentorskaber og -ordninger fra erhvervsskoleomr det, som viser at mentorordninger har god effekt p de frafaldstruede unge. Der ud over foreligger der en analyse fra 2011 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen foretaget af Mploy a/s om kommunernes anvendelse af mentorordningen i besk ftigelsesindsatsen. Her fremg r fłlgende anbefaling bl.a.: Mploy vurderer, at der med fordel kan s ttes yderligere fokus p brugen af mentorer i overgangen fra jobcentret til uddannelsesinstitutionerne, og at det błr overvejes om der skal etableres en mentorordning p tv rs af besk ftigelsessystemet og uddannelsessystemet. 3 Projekt Relationer der er døt v rd - et pilot- og udviklingsprojekt. Daghłjskolen i Randers, Tradium og Randers HF & VUC łnsker p baggrund af de beskrevne problemstillinger omkring gentagne afbrydelser og frafald, at indg partnerskab og samarbejde i et udviklingsprojekt et pilotprojekt - omkring mentorskaber og udvikling af modeller herfor som et lokalt fastholdelsestiltag. Daghłjskolen i Randers har stor afgang af de unge, der netop v lger at starte p Tradium og Randers HF & VUC efter forlłb p Daghłjskolen, derfor er det naturligt at indg samarbejde omkring et pilotprojekt mellem de tre institutioner. Den model, der łnskes afprłvet i projektperiode, er en model hvor det er Daghłjskolen, som aktłr i besk ftigelsesindsatsen, der fłlger de unge et langt stykke hen i deres ordin re uddannelsesforlłb, i dette tilf lde, ind p Tradium og Randers HF & VUC med udgangspunkt i en hj lp til selvhj lptanke. 3 (Kilde: Mentorer i besk ftigelsesindsatsen. En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i besk ftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2011 side 15)

3 Daghłjskolen kender de unge og de problemstillinger og barriere der allerede arbejdes med, derfor vurderer vi det hensigtsm ssigt at afprłve, om en l ngerevarende mentor/mentee-relation er døt kim, der kan fastholde de unge; om det har effekt p gennemfłrselsprocenten for m lgruppen p Tradium og Randers HF & VUC. Den overordnede idø med modellen er at mentoren slipper menteen efterh nden, som menteens barrierer eller problemstillinger enten er g et helt over eller er i s positiv udvikling, at denne selv kan h ndtere det, s ledes det ikke g r ud uddannelsesforlłbet. Det vil sige, at det er tanken, at den unge tilknyttes en mentor fra Daghłjskolen, n r den unge f r besked om optagelse p Tradium eller Randers HF & VUC, og denne mentor/mentee relation udvikles og fors tter s ledes gennem uddannelsestiden. Projektets bidrag til nyudvikling Et s dant formaliseret og kvalitetssikret samarbejde i Randers Kommune, hvor der tr kkes tr de p tv rs fra besk ftigelsessystemet og ind i det ordin re uddannelsessystemet, har ikke fundet sted fłr. Vi t nker projektet som v rende modeldannende for praksis p omr det og som en nyt nkende indsats, hvor besk ftigelsesindsatsen viderefłres ind i det ordin re uddannelsessystem. Vi łnsker at v re trends ttende p omr det og skabe en s kaldt Randers-model, som kan overfłres til andre uddannelsesinstitutioner. Der, hvor vi kan se projektet giver effektfuld mening p b de individ-, institutions- og i sidste ende p samfundsniveau, er at den viden der allerede foreligger ikke g r tabt. Det vil sige, at den viden vi har f et om den enkelte unge og det arbejde, der allerede er gjort i samarbejdet med den enkelte unge p Daghłjskolen, hvor der er arbejdet med personens barrierer og problemstillinger, ikke g r tabt, men vil kunne fors tte i en v rdifuld mentorrelation til gavn for den enkelte, s ledes frafald hindres. Man kan sige at den viden g r tabt, n r vi slipper den unge. S vi łnsker med tiltaget at kvalificere indsatsen, og styrke den enkeltes udvikling under uddannelsesperioden, s vi fastholder det arbejde, der er igangsat i besk ftigelsesindsatsen og udvikler det videre i det ordin re uddannelsessystem. Vidensoverleveringen sker efter samtykke med den enkelte unge og med udgangspunkt i spłrgsm let hvad er vigtigt at vide for mentoren. M ske er rsagen til frafaldet at arbejdet med den enkelte unges barrierer og problemstillinger netop ikke er f rdiggjorte, n r denne p begynder en uddannelse. Vi vil med dette projekts model mindske forekomsten af de problemfelter, der kan v re barrierer i forhold til at gennemfłre en uddannelse p sigt. Overordnet form l

4 De erfaringer b de Daghłjskolen, Tradium og Randers HF & VUC har med hhv. de unge, der har flere afbrudte uddannelsesforsłg bag sig og frafaldstruede og/eller frafaldene de unge er ikke unikke men symptomatiske. Vi ser behov for mentorroller, der er specialiserede i at kunne yde hj lp til selv hj lp. Mentorerne skal stłtte inden for: * det faglige omr de, hvor de unge stłttes ift. konkrete arbejdsopgaver/pensum * det personlige omr de, hvor de unge stłttes ift. at h ndtere psykiske, sociale, misbrugs-, familiem ssige og łkonomiske problemer mv. * det praktiske, hvor de unge stłttes i at f struktur p dagligdagen eksempelvis at komme op, młde p uddannelsen/kurset, kontakt til arbejdsgiver og offentlige myndigheder mv. * det afprłvende, hvor de unge stłttes i at afprłve og afklare ressourcer og barrierer, afklare fremtidige job- og uddannelsesmuligheder. M let med projektet er at f dokumenteret hvilke mentorordninger/-roller, der har effekt i forhold til at fastholde forskellige ungetyper og typiske ungeproblemstillinger i uddannelserne. Der er vores antagelse, at det har en betydning at differentiere indsatsen. Det er v sentligt, at de deltagende medarbejdere f r nye redskaber og kompetencer til at kunne udvikle, kvalificere og h ndtere praksis. Derudover łnskes det undersłgt, hvilken betydning eller effekt, det har at lade besk ftigelsessystemet i form af Daghłjskolen, som afgivende institution overg til en mentorfunktion og fastholde og fors tte arbejdet med de unge ind i den modtagne institution i dette tilf lde Tradium og Randers HF & VUC. Er vidensoverlevering en god idø? Det overordnede tema projektet har fokus p er relationer. Derfor skal der i projektperioden ogs arbejdes med og undersłges: Hvordan kan der opbygges en forpligtende og l ngerevarende relation mellem mentor og mentøe? Hvad skal der til for at f en relation til at fungere tilfredsstillende for begge parter? Hvad er det der virker og hvorfor? Hvordan kan institutionerne samarbejde omkring denne s rlige relationsdannelse? Projektet overordnede m ls tninger Med afs t i ungeprofiler og gennem specialiseret mentorstłtte fra Daghłjskolen, Tradium og Randers HF & VUC at łge og formalisere samarbejdet ml. parterne til gavn for den enkelte unge Hj lpe og motivere de unge til at gennemfłre en ungdomsuddannelse og p l ngere sigt modne den enkelte til videre uddannelse og besk ftigelse Sikre mere veldefinerede mentorskaber med afs t i de unges profiler/behov Sikre en hłjere gennemfłrelsesprocent for de unge p Tradium og Randers HF&VUC

5 Hindre gentagne afbrudte uddannelsesforsłg Sikre en helhedsorienteret og sammenh ngende indsats mellem besk ftigelsessystemets aktłrer og det ordin re uddannelsessystem Denne viden łnskes bredt ud til regionens łvrige uddannelsesinstitutioner og Daghłjskoler, s ledes at projektet resultater og metoder vil kunne overfłres til andre uddannelsesinstitutioner i omr det. Beskrivelse af projektet Projektperioden vurderes til at skulle v re 2 r, s der kan m les p effekten, og for at der er tid og l ringsrum til at arbejde med spłrgsm lene: hvem skal med i projektet? hvorfor skal de med? og hvordan skal de deltage? Samtidig med er det hensigten, at mentorrollerne og ordningerne udvikles og evalueres undervejs. Derved vil der indg et l ringsperspektiv og projektet kan tilrettes undervejs. Resultater og indsats vil derfor lłbende dokumenteres og evalueres. M lgrupper for projektet 1) Medarbejdere, der har den udfłrende og p dagogiske, vejledningsm ssige opgave med de unge, som gennem en mentoruddannelse, kvalificeres til at kunne indg i mentor-mentøerelation.(10-12 medarbejdere i alt) 2) Matchgruppe 2 - de ikke-uddannelsesparate de unge, der har barrierer eller problemstillinger, der kan v re en udfordring i forhold til gennemfłrsel. Ligeledes de unge, der har flere afbrudte uddannelsesforlłb bag sig. Samt de unge, der kan klare sig, hvis de f r ekstra stłtte. Alle er de genstand for den ekstra indsats projektet vil yde som pilotprojekt(60-80 de unge) Det er mentø, der skal og har ansvaret for at gennemfłre sin uddannelse. Men det er mentors opgave at v re den stłttende og motiverende part, der ud fra den enkeltes profil, d kker den mentorrolle, der defineres som v rende det rette match. Derved kan mentor bidrage til stłrst mulig fastholdelse og dermed gennemfłrelse af uddannelsen. Hensigten med mentorordningen er at fastholde de unge i uddannelsen ved, at mentor er en positiv person, der kan lytte, vise respekt, stłtte og vejlede i forhold til s vel sociale, faglige som personlige kompetencer, ressourcer og udfordringer. Mentorordningen skal derfor anskues som et hj lp til selvhj lp s princip og bygge p den pr mis. Der skal derfor udvikles og afprłves forskellige mentorroller ud fra de ungeprofiler, der analyseres frem til ved projektets start. Det er vigtigt, at de to parter(mentor og mentø) kender deres roller i mentorrelationen, inden de g r ind i den. Derfor vil der v re et l ngere mentoruddannelsesforlłb for mentorerne og en kort introduktion for mentøene. Indhold i mentoruddannelsen

6 P dagogisk metode I forhold til mentoruddannelsen vil kompetenceudviklingen blive anskuet ud fra en relationsp dagogisk tilgang eller efter AI-metoden, hvilket betyder at det netop er samspillet og relationen mellem de 2 individer(mentor og mentee), der er i fokus. Det er netop relationen, som er selve livsnerven i p dagogikken, fordi det er i dette samspil, at menteen, forst r sin egen virkelighed. For at kunne indg i relationer m p dagogen(mentoren) v re i stand til at fortolke egne erfaringer og fłlelser i selve łjeblikket. Fokus flyttes fra en planlagt proces rettet mod menteen til en fortolkning af et samspil mellem 2 mennesker. Her gives ingen rigtige eller forkerte svar, ingen teori at stłtte sig til, udover det beredskab de to hver is r har. Det n rmere indhold tilrettel gges ud fra deltagernes foruds tninger, viden og kompetencer afgłres senere i forbindelse med projektstart. Men fłlgende forventes indeholdt: Kulturforst else Mentorens typiske opgaver og funktioner Roller i mentorrelationen Relationsdannelse Relationsp dagogik AI - Appreciative Inquiry Noget omkring de unges problemstillinger/specialviden Coaching Supervision Projektets v rdigrundlag Evaluering Varighed 5 dages uddannelse og 5 X 1 dags opfłlgning Indhold i mentøe-introduktionsforlłb Relationsdannelse Roller i mentor/mentørelationen Projektet Evaluering Endeligt indhold planl gges efter projektstart. Varighed 2-4 timer Evaluering og dokumentation Der tages udgangspunkt i den l rende evaluering. Det betyder, at der lłbende indsamles data, som giver mulighed for l ring og forbedringer for alle i lłbet af udviklingsprocessen, s ledes der sker en kontinuerlig projektudvikling i forhold til projektets overordnede m ls tninger. Ved projektstart ops ttes der m leindikatorer

7 og succeskriterier for projektet. Der opereres med fłlgende dataindsamlingsmetoder: fokusgruppeinterview, spłrgeskemaundersłgelse og individuelle interview samt telefoninterview. Resultaterne opsamles og formidles i rapport. Kontaktperson Dorthe Ditlev, Forstander, Daghłjskolen i Randers Tlf.nr.: