I november 2011 offentliggjorde regeringen sit lovprogram for folketings ret 2011/2012.

Transkript

1 Notat Forvaltning: Błrn, skole og kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. januar I02 Udf rdiget af: Bo Skovgaard Vedrłrende: Regeringen lovprogram 2011/2012 Notatet sendes/sendt til: Błrn og skoleudvalget 1. Indledning. I november 2011 offentliggjorde regeringen sit lovprogram for folketings ret 2011/2012. I dette notat redegłres der for indholdet i de lovforslag, der har betydning inden for błrn og skoleudvalgets omr de. Gennemgangen gives inden for błrn og skoleudvalgets 3 bevillingsomr der: Błrn, familie og skole. 2. Błrn. I łkonomiaftalen for 2012 mellem KL og regeringen indgik det, at der skulle frems ttes forslag om, at hjemlen til at drive fritidshjem og klubtilbud efter dagtilbudsloven skulle fjernes. ndringen skulle indeb re, at kommunerne skulle oml gge fritidshjem og klubtilbud efter dagtilbudsloven til tilbud efter folkeskoleloven eller ungdomsskoleloven. Dette lovforslag er ikke med i regeringen lovprogram. tte dette lov- Finansministeriet har efterfłlgende oplyst til KL, at regeringen ikke vil frems forslag.

2 Familie. Lovforslag ndring af handle- og betalingsforpligtigelsen for plejefamiliers efteruddannelse og supervision Indhold Forslaget vedrłrer initiativer, der skal sikre hensigtsm s- sige rammer for plejefamiliers efteruddannelse og supervision samt initiativer, der sikrer błrn og unges retssikkerhed i forbindelse med afgłrelser om efterv rn og ved domstolsprłvelse. KL forventer, at lovforslaget pr ciserer handle- og betalingsforpligtigelserne i forbindelse med plejefamilier efterog videreuddannelse. KL forventer, at en pr cisering vedr. błrn og unges retssikkerhed i forbindelse med efterv rn, kommer til at betyde en ret til kontaktperson, n r man som ung efter ophold i plejefamilie anbringes i efterv rn p eget v relse. Fasts ttelse af serviceniveau, inddragelse af saglige łkonomiske hensyn, refusion for s rligt dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale n vn. Denne del af forslaget forventes at give kommunerne en merudgift til kontaktperson, og de łkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. Lovforslaget pr ciserer, at kommunerne har mulighed for at fasts tte lokalpolitiske serviceniveauer for ydelser efter loven samt, at lovligt fastsatte serviceniveauer skal indg som en del af afgłrelsesgrundlaget for ankemyndigheder, n r kommunerne henviser til disse i p klagede afgłrelser. Refusionsordningen for s rligt dyre enkeltsager ndres ved at s nke de g ldende gr nsebelłb i sager om s r- lig stłtte til błrn og unge. Endvidere fasts ttes der i loven frister for, hvorn r kommunerne skal have fremsendt regninger, n r der kłbes pladser i tilbud efter serviceloven p tv rs af kommunegr nser. ndring af for ldreansvarsloven og eventuelt andre love. Styrkelse af indsatsen over for familier med błrn, der har behov for s rlig stłtte. Endelig opprioriteres de juridisk sagkyndige i de sociale n vn ved en ndring af retssikkerhedsloven. Der gennemfłres en evaluering af for ldreansvarsloven, og der forventes p denne baggrund fremsat lovforslag p omr det. KL peger p, at der er behov for justeringer, der kan spille sammen med reglerne i Barnets Reform. For at styrke kommunernes indsats over for udsatte błrn og unge overvejes en r kke initiativer, der skal styrke kommunernes sagsbehandling og give kommunerne bedre

3 - 3 - muligheder for at gribe tidligt ind, n r barnet har brug for hj lp. Forslaget indeholder elementer fra henholdsvis satspuljeforliget og Barnets Reform. I satspuljeforliget er der afsat midler til 2 initiativer, hvoraf det ene s rligt vedrłrer det sociale błrneomr de under forebyggelsesstrategien og knap 85 mio. kr. til initiativer, der bidrager til en mere handlekraftig indsats over for błrn og unge. Styrkelse af Błrner dets funktion, som fortaler for błrn og unge. Forslaget vil medfłre oml gninger p det sociale błrneomr de samt det almene błrneomr de, herunder s vel besparelser som merudgifter for kommunerne. De łkonomiske konsekvenser skal derfor forhandles mellem regeringen og KL. Forslaget vedrłrer en styrkelse af Błrner dets fortalervirksomhed og pr ciserer r dets befłjelser til at sikre błrn og unge en st rk stemme i den offentlige debat om błrn og unges rettigheder og forhold. 4. Skole. Lovforslag Forenkling af rammeaftalerne for de regionale undervisningstilbud. Inklusion af elever med s rlige behov i den almindelige undervisning. Indhold Forslaget indeb rer, at rammeaftalerne for de regionale undervisningstilbud forenkles, og at koordineringen af rammeaftalerne flyttes fra regionerne til kommunerne. Ordningen p undervisningsomr det svarer herefter til, hvad der g lder p det sociale omr de. Forslaget betyder s ledes, at kommunerne fremover skal koordinere rammeaftalerne p dette omr de p samme m de som p det sociale omr de. Forslaget indeb rer, at specialundervisning fremover kun omfatter stłtte til błrn i specialklasser samt specialskoler samt stłtte til błrn, hvis undervisningen kun kan gennemfłres med stłtte i mindst 9 klokketimer af 60 minutter, svarende til 12 undervisningstimer af 45 minutter ugentligt. Gennemfłrelsen af forslaget vil betyde, at kommunerne/de enkelte skoler f r bedre muligheder for en mere fleksibel tildeling af stłtte til błrn med s rlige behov. Med de nuv rende regler tildeles det enkelte barn et antal ugentlige stłttetimer, der l gges ind i barnets skema. Der

4 - 4 - tages s ledes ikke for łjeblikket hensyn til, at stłttebehovet kan variere henover ret alt efter, hvad klasen arbejder med og barnets l ring. Tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende skole. Med lov ndringen kan skolerne fremover vurdere, hvordan de samlede ressourcer anvendes bedst i forhold til den gruppe af błrn, som har s rlige behov. Forslaget vedrłrer en r kke ndringer af det eksisterende klagesystem p specialundervisningsomr det s ledes, at klagesystemet indrettes under hensyn tagen til m ls t- ningen om en mere inkluderende folkeskole. Det foresl s bl.a, at der inds ttes en s rlig formodningsregel, s det vil kr ve v gtige faglige grunde fłr, klagen vnet kan tilsides tte en kommunal afgłrelse om at give et inkluderende tilbud. Forslaget vil betyde, at kommunernes afgłrelse om tildeling af inkluderende lłsninger til błrn med s rlige behov vil medfłre f rre omgłrelser i Klagen vnet. Opfłlgning p lovrevision om frit valg i folkeskolen. Forslaget er en opfłlgning p aftalen om kommunernes łkonomi for Der vil blive fremsat forslag p baggrund af en evaluering af fritvalgsreglerne samt anbefalinger fra et af undervisningsministeriet nedsat udvalg, hvor de relevante parter er repr senteret. KL har i łkonomiaftalerne for 2011 og 2012 og i udvalgsarbejdet peget p, at det frie skolevalg over kommunegr nser for elever med behov for specialundervisning medfłrer stłrre łkonomiske konsekvenser for bop lskommunen, og at lovrevisionen błr tage hłjde herfor. Endvidere har KL talt for, at lovrevisionen błr indeholde en mindre begr nsning af det frie skolevalg, hvor skolens leder i helt s rlige tilf lde skal have mulighed for at afvise at optage en elev med henvisning til elevens/klassens l - ring. En s dan beslutning skal godkendes af forvaltningen. Bop lskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbud til błrn, der henvises til specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringel- Disse ndringer skal bidrage til at sikre, at kommunerne ikke f r merudgifter, n r for ldrene v lger at głre brug af deres ret til et frit skolevalg. Forslaget indeb rer, at undervisningsministeren bemyndiges til at fasts tte regler om bop lskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbuddet til błrn, der af de sociale myndigheder i bop lskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringel-

5 - 5 - sessted, sessted i en anden kommune. Forslaget vil betyde, at kommunerne i forbindelse med en anbringelse f r overvejet barnets skoletilbud samt, at barnets skolekommunes incitament til at iv rks tte inkluderende lłsninger łges. Midlertidig forhłjelse af arbejdsgiverbidrag og viderefłrelse af praktikpladsfremmende foranstaltninger og adgang til skolepraktik. Forslaget fłlger op p et gennemfłrt analysearbejde i forbindelse med łkonomiaftalen mellem KL og regeringen i Forslaget har til form l at forst rke indsatsen for, at flere kan gennemfłre en erhvervsuddannelse og indeb rer, at den nug ldende pr mie- og bonusordning viderefłres p samme niveau i 2012 og finansieres gennem en forhłjelse af AER-bidraget med 389 kr. rligt pr. fuldtidsbesk ftiget i Indsatsen er s ledes udgiftsneutral for staten. Der l gges op til, at praktikpladsaftalen med KL for 2012 viderefłres p u ndret niveau i 2012, dvs ekstra praktikpladser i forhold til Lov om institutioner for almene og erhvervsrettede ungdoms- og voksenuddannelser. For KL er det en afgłrende foruds tning, at de ekstra praktikpladser finansieres fuld ud, som for den nuv rende praktikpladsaftale. Forslaget vedrłrer de generelle principper og bestemmelser for styringen af ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne. Lovforslaget vil endvidere indeholde nye rammer for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner om uddannelser, bygninger og f lles faciliteter samt mulighed for kommunal deltagelse i s danne samarbejder. Kompetencebevis m.v. i produktionsskoler. Etablering af hjemmel til digital kommunikation i forbindelse med tildeling af specialp dagogisk Der er ikke i łjeblikket et n rmere kendskab til indholdet af de bebudede ndringer i forhold til kommende muligheder for kommunernes samarbejde med de p g ldende uddannelsesinstitutioner. Lovforslaget indeb rer prim rt, at produktionsskoler skal udf rdige et kompetencebevis for eleverne efter endt skoleophold, hvis den enkelte elev łnsker det. Forslaget vil understłtte de unges muligheder for at f meritoverfłrt deres erhvervede kompetencer p produktionsskolerne, hvilket vil give stłrre nytte i efterfłlgende ungdomsuddannelse og besk ftigelse. Forslaget indeb rer, at svar p ansłgning om specialp - dagogisk stłtte kan sendes til ansłgerens Digitale Postkasse (e-boks).

6 - 6 - stłtte p ungdomsuddannelser og videreg ende uddannelser. KL og regeringen har i łkonomiaftalerne for 2011 og 2012 aftalt betydelige effektiviseringer vedr. digital post. Dette lovforslag imłdekommer denne m ls tning ved at fjerne en juridisk barriere for udsendelse af digital post p et konkret omr de. Under finansministeriets omr de er der et generelt lovforslag vedr. Offentlig Digital Post vedr. retsvirkningerne ved digital kommunikation mellem p den ene side borgerne og virksomhederne og p den anden side myndighederne. Lovforslaget skal skabe hjemmel til, at det głres obligatorisk for virksomheder og borgere at v re tilsluttet det digitale postsystem i henholdsvis 2013 og Det vil ligeledes fremg af lovforslaget, at et digitalt brev skal have samme retsvirkning som almindelig brevpost. 5. Afslutning. Som det fremg r af ovenst ende er det fłrst og fremmest inde for familie- og skoleomr det, at regeringens lovprogram indeholder ndringer inden for błrn og skoleudvalgets omr de. Mange af de kommende lovforslag er en opfłlgning p łkonomiaftalerne mellem regeringen og KL, som bl.a indeb rer, at kommunerne f r nemmere ved at implementere et lokalt fastsat serviceniveau i forhold til s rbare błrn og unge og inden for specialundervisningsomr det. Endelig tages der i lovprogrammet fat p, at skabe lovhjemmel til, at kommunerne kan kommunikere digitalt med borgerne, hvilket er et omr de, hvor der i łkonomiaftalerne er opstillet forventninger til store effektiviseringer i kommunerne.