Vuggestuen MINI-MAX AFTALE NOVEMBER 2010

Transkript

1 Vuggestuen MINI-MAX AFTALE NOVEMBER

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem MINI- MAX og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgte tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og matematikkens mange sprog 2

3 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype MINIMAX Vuggestue bningstid Adresse Nyvangsvej 25 Tlf Minimax@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Tonnie Nielsen Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 192 P dagogmedhj lpere 240,5 og studerende 32,5 PGU/PAU vrigt personale 25 kłkken Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r 49 Błrn 3 til 6 r - I alt 49 P dagogisk/ faglig profil MINIMAX er en vuggestue, der blev bnet den 1. april 1988 med plads til 37 błrn. Vuggestuen blev udbygget igen den 1. marts 1992, s ledes at der i dag er 49 błrn, fordelt p fire stuer. Minimax er beliggende 1 km. fra Randers midtby. I vores n rmiljł er der mange gode muligheder for udflugter til grłnne omr der og lille g afstand til byen. Błrnene og deres familier kommer prim rt fra vores n rmiljł, alts b de fra villaer og boligbyggeri. Vi har lłbende omkring tre til fire tosprogede błrn. I Minimax har vi i forbindelse med Randers kommunes tilbud: Ung og gravid to unge młdre tilknyttet. Vores m l er at skabe en vuggestue, hvor der er godt, trygt og udviklende at v re for błrnene, deres familier og de ansatte. Et sted, hvor b de błrn og voksne kan starte hver dag med en for- 3

4 ventning om, at dette bliver en rigtig god dag. Vi vil gerne skabe et hus med god energi, hvor hver enkelt har stor mulighed for at lave det, som man har lyst og mulighed for sammen med błrnene. Vi har i vuggestuen specialviden om 0-3 riges udvikling og 100 % fokus p denne alder og det hele barns personlige, sociale, sproglige og motoriske udvikling, som netop dannes i vuggestuealderen. Denne periode af barnets liv danner grundstenen til al senere udvikling, og det er derfor vigtigt for os at have fokus p de f rdigheder, som barnet udvikler her. Vi v gter at skabe forudsigelighed og genkendelighed igennem blandt andet stabile voksne, som fłlger barnet t t. Den t tte barn-voksen relation danner grundlag for barnets senere sociale kompetencer. Det sker blandt andet ved at v re rollemodeller for błrnene og stłtte og hj lpe dem i de konflikter, som de har med hinanden. Denne t tte kontakt głr, at barnet młder omverdenen med tillid og nysgerrighed og bliver parat til l ring og tłr eksperimenterer. Barnet oplever, at de voksne l ser og forst r dets signaler, handler og s tter ord p det, de ser. Det n re, t tte og overskuelige miljł, vi har i vuggestuen głr, at vi rummer alle błrnene - ogs błrn med s rlige behov. I Minimax s tter vi det enkelte barn i centrum vi mener, barnet er et enest ende og helt menneske fra fłdslen. Barnet har et selv og har kompetence til og behov for at indg i relationer med andre mennesker. Vores m l er, sammen med for ldrene, at skabe et trygt og k rligt miljł, der giver barnet mulighed for, i eget tempo og med stłtte fra omgivelserne, at udvikle sig til et glad, bent, positivt, engageret, selvst ndigt og socialt menneske, der l rer at tage ansvar for sig selv og andre, samt at forholde sig til det samfund, som det selv er en del af. Det er v sentligt for det lille barns udvikling, at det młdes af voksne, der er opm rksomme p barnets fłlelser og behov. Barnets opfattelse af sig selv er afh ngig af, at det bliver młdt af n re voksen, der hj lper det til at tolke indre tilstande og oms tte disse i bevidste handlinger og fłlelsesm ssige reaktioner det har brug for at forst og indleve sig i sig selv, som grundlag for at indleve sig i andre. Vi syntes, det er v rdifuldt: At det enkelte barn oplever, det er noget s rligt At det enkelte barn f r mulighed for at udforske /l re og erfare i eget tempo At barnet f r hj lp til at udtrykke egne behov At det enkelte barn l rer empati, dvs. at kunne indleve sig i andre At det enkelte barn l rer at v re ansvarligt for sig selv (fysisk og psykisk) At der er plads til leg, fordi barnet derigennem f r lejlighed til at bearbejde oplevelser og erfaringer. Barnet afprłver i legen sine styrker og muligheder og udbygger kendskab til egne fłlelser og tilstande At den voksne młder barnet med anerkendelse, respekt og opm rksomhed At den voksne młder barnet med klare og tydelige signaler At der skabes rum til ro og fordybelse og til at v re en del af det sociale f llesskab At barnet f r lov at knytte venskaber 4

5 Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Minimax 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 5

6 4. Udviklingsm l for daginstitutionen F lles udviklingsm l for Korshłj błrnehave, Tj rbyvejens Błrnehave, Kristrup Błrnehave, Vuggestuen MINIMAX, Vuggestuen Regnbuen, Vuggestuen Solsikken, Błrnehaven Solstr len, B kkestien Błrnehus, R. Houg rds Vej Błrnehave og Błrnehaven Regnbuen. Udviklingsm l: At understłtte błrnenes nysgerrighed og motivation til at udforske matematikkens mange sprog i deres hverdag Form l: Gennem bevidste valg at skabe udviklende l ringsmiljłer, s błrnene i samspil med omgivelserne bliver inspireret til at udforske, erfare og forst forskellige matematiske sammenh nge i hverdagen Baggrund: Vi har de sidste to aftalem l arbejdet med błrn og relationer, og da vi i personalegruppen s de nye aftalem l delte vandene sig i to. Den ene gruppe ville matematikken, den anden absolut ikke. Vi gennemgik en proces, hvor vi talte meget om, hvorfor vi s dan stritter p matematik, og her blev vi hurtige enige om, at vi jo alle arbejder med matematik hver dag, og alle besluttede at tage udfordringen op og arbejde med temaet. Dette viser jo ogs samfundsudviklingen: at tilgangen til de naturvidenskabelige uddannelser er dalene. Vi vil i błrne-, for ldre- og personalegruppen f vendt vores syn p matematikkens mange sprog, s det bliver sjovt for os alle. Vi vil v re med til at styrke błrnene i at finde/udvikle deres egne algorytme, dvs. evne til selv at finde metoder til at lłse matematiske opgaver. Vi głr det ved at anvise mulige veje til lłsninger nłje afm lt efter barnets form en/kompetencer. Samtidig respekterer og anerkender vi barnets lyst til at opfinde og afprłve egne teorier, ligesom vi vil stłtte og hj lpe dem videre, hvis udfordringerne bliver for uoverskuelige. Derigennem motiverer vi błrnene og giver dem lyst til at prłve igen. Vi vil samtidige arbejde p at blive bevidste om, hvilke l ringsstile de enkelte błrn anvender, for p den m de at give dem de bedste betingelser for l ring. Vi vil igennem aftalens forlłb arbejde med de to l - krop og bev gelse - natur og naturf nomener. rerplanstemaer: Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes fire f lles initiativer i forhold til det f lles udviklingsm l. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. Den enkelte institution i gruppen har mulighed for at fremh ve et eller flere specifikke underinitiativer. 1. at styrke błrnenes matematiske f rdigheder (rum, form, antal og sammenh nge) 2. at synliggłre matematikken ved at bruge eksempler fra hverdagen (ude og inde) 3. at forme błrnenes matematiske sprog 4. at arbejde med de fysiske rammer og materialer for derigennem at understłtte błrnenes interesse for matematik. Fokus i vores arbejde med matematikkens mange sprog vil v re at skabe et f lles matematisk sprog i vuggestuen. Men vi łnsker at inddrage aspekter fra alle fire initiativer ved at arbejde med: 6

7 - leg og l ring med tal og bogstaver - tyndekraften, v gt og m l - form og farver - rumfornemmelse - rim, remser og musik gelse vil vores ar- Da vi arbejder med 0-3 rige błrn, der udvikler sig gennem sansning og bev bejde is r baserer sig p : - sanselege, mange błrn l rer, n r de er sm, gennem h nder og krop - kropslege/kropsbevidsthed gennem rytmik og bev gelse p stuen og legepladsen - afslapning - fokus p legepladsen, udeleg, bev gelse og skovvuggestuen Succeskriterier I nedenst ende beskrives de tre f lles succeskriterier i forhold til det f lles udviklingsm l og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. Endvidere har institutionen mulighed for at uddybe udvalgte succeskriterier. 1. błrnene bruger matematikkens sprog i deres leg og hverdag 2. błrnene tager selv initiativ til at udnytte de muligheder, som er tilg ngelige 3. błrnene udviser interesse i at deltage i aktiviteter som styrker deres matematiske f rdigheder. 7

8 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8

9 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres MINIMAX resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: F lles udviklingsm l for Tirsdalens Błrnehave, Vuggestuen Viborgvej, Vuggestuen Minimax, Lions Błrnehave, Kernehuset, Himmeldalen, Havndal Błrnehave, Fussingł Naturbłrnehave og Błrnehaven Glentevej. M let er at styrke den ressource- og relationsorienterede p dagogik gennem łget fokus p den gode relation, da denne er en foruds tning for al udvikling hos błrnene.. Initiativer Gruppen har i deres aftaler arbejdet med nedenst ende fem f llesinitiativer, der har dannet rammen for udviklingsarbejdet i aftaleperioden. Arbejdet med at styrke den ressource- og relationsorienterede p dagogik har i hłj grad v ret sammenkoblet med at styrke medarbejdernes viden om omr det. Derfor har alle institutionerne haft fokus p videreuddannelse i form ICDP-kurser til alle eller store dele af medarbejderne. Erfaringerne har generelt v re gode, og de fleste medarbejdere har oplevet det som en sp ndende og ny udfordring. Det samme g lder de łvrige fire initiativer, der p hver deres m de har tilfłrt arbejdet med błrnene nye vinkler og strukturer. Sociogrammerne har eksempelvis givet et klare billede af det enkelt barns venskaber og synliggjort eventuelle behov for individuelle eller generelle indsatser. I flere af institutionerne har aftalernes fokus p sociale relationer blandt andet givet anledning til bevidst at arbejde med mobning og venskaber. Arbejdet med videooptagelser har i flere af institutionerne givet anledning til mindre vanskeligheder dels i forhold til at f synliggjort behovet for at filme błrnene over for eksempelvis for ldrene og dels n r filmen har skullet bruges til kursusaktiviteter uden for huset. Udover de fem f lles initiativer er der blevet arbejdet med fotodagbłger, hvor for ldrene via en sk rm i institutionen har kunnet fłlge med i błrnenes hverdag. Der er blevet lavet błrnemiljłvurderinger og afholdt błrnemłder, hvor de voksne har snakket med błrnene om venskaber, og hvad man głr, hvis man bliver uvenner mv.. Andre har sat fokus p en synliggłrelse af de v rdier, som skal kendetegne relationerne mellem błrnene i de p g ldende institutioner. De fem f lles initiativer: Fortsat uddannelse af det p dagogiske personale indenfor den relations- og ressourceorienteret p dagogik (herunder ICDP). M let med uddannelsen er bl.a. at give medarbejderne en f lles teoretisk ramme til forst - else af det relations- og ressourceorienterede p dagogiske arbejde samt at give medarbejderne en udvidet kompetence med hensyn til at iagttage, beskrive og analysere samspil. Uddannelsen tilstr ber ligeledes, at medarbejderne opn r en udvidet bevidsthed og sensitivitet i forhold til deres samspil med błrn, for ldre og kolleger. Egen kontaktperson Hvert barn er tilknyttet sin egen kontaktperson i institutionen. Dette for at sikre, at det enkelte barn har mindst en betydningsfuld voksen i personalegruppen. Kontaktpersonen kan eksempelvis benytte sig af fortrolige samtaler med det enkelte barn, oplevelser i mindre venskabsgrupper med andre błrn og praksisfort llinger om de gode f lles oplevelser. Brug af videooptagelser 9

10 da- Brugen af videooptagelser skal anvendes til at analysere p og reflekterer over den p gogiske praksis. M let er at l re af de gode og anerkendende elementer i de voksnes samspil med barnet og i barnets samspil med andre błrn i institutionen, s ledes at de voksnes og dermed barnets relationskompetencer styrkes. Anvendelse af sociogrammer eller lignende relationsskemaer Afd kning af barn-barn relationer gennem brugen af sociogrammer eller lignende relationsskemaer med henblik p at iv rks tte handlingsplaner, der kan stłtte barnet i at knytte b nd og venskaber til andre błrn. Sociogrammet kan endvidere afd kke det enkelte barns tilknytning til egen kontaktperson og til andre voksne. Fokus p de gode historier Institutionerne łnsker at s tte fokus p de gode historier/praksisfort llinger om kontakt og tilknytning. Praksisfort llinger (narrativer) er en arbejdsmetode til at sk rpe fokus p den gode historie. En god historie breder sig som ringe i vandet og bliver til flere. Dermed fastholdes og styrkes et anerkendende og ressourceorienteret syn p det enkelte barn og dets familie. Praksisfort lling kan bruges p personalemłder og i andre samarbejdssammenh nge, blandt błrnene og til for ldrene. Initiativernes betydning for błrnenes l ring Det m lrettede arbejde med relationerne mellem p dagogerne og det enkelte barn (kontaktperson), har gjort ellers utrygge błrn til mere trygge, glade og udadvendte błrn. Błrnene er eksempelvis blevet bedre til at hj lpe hinanden i f.eks. garderoben. Stłrre bevidsthed om det enkelte barns relationer har givet mulighed for at tilrettel gge aktiviteter, der i stłrst mulige omfang bygger p individuelle behov. Dette har eksempelvis muliggjort at tilrettel gge aktiviteter, hvor błrn med s rlige behov ogs kan v re med. Tv rg ende samarbejde internt i institutionerne har skabt nye relationer mellem błrn fra forskellige stuer. En skarpere struktur p relationsarbejdet har betydet, at opdelingen af błrnene i grupper dels kan ske tidligere og dels i hłjere grad kan ske ud fra eksisterende relationer. Langt de fleste af błrnene har mindst to venner og alle har mindst Øn. Arbejdet har endvidere betydet, at alle błrn enten er med i eller p vej til at v re en del af et eller flere f l- lesskaber. Vigtigheden af at have en ven og et mobbefrit miljł er blevet synligt for de ldre błrn. Den indsamlede viden bliver ofte delt med for ldrene, der s kan bruge det i forhold til eksempelvis etablering af legeaftaler i fritiden. 10