Hovedrapport. 23. juni N o r d i s k Ko m m u n i k a ti o n

Transkript

1 Arbejdsmiljøsekretariatet Evaluering af fire indatser gennemført af Branchearbejdsmiljørådene Social & Sundhed, Undervisning & Forskning samt Finans/Offentlig Kontor & Administration Hovedrapport 23. juni 2003 N o r d i s k Ko m m u n i k a ti o n D e n m a rk N o r d i s k Ko m m u n i k a ti o n Ap S J o r c k s Pa s s a g e, op g B, 4 sa l D K Kø be n h a v n K T F n o rd i s k - k o m m u n i k a ti o n. c o m w w w. n o r d i s k - k o m m u n i k a t i o n. c o m G i r o nr S E - n r DK S w e d e n N o r d i s k Ko m m u n i k a ti o n AB S v e a v ä g e n 76 S E St o c k h o lm T F n o rd i s k - k o m m u n i k a ti o n. c o m w w w. n o r d i s k - k o m m u n i k a t i o n. c o m B a n k g i r o S E - n r SE

2 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 2/37 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 BAR SoSu Delevaluering: Ren og smertefri rengøring 5 Formål med indsatsen 5 Indsatsens dele, aktiviteter og materialer 5 Delevalueringens formål og metode 5 Delevalueringens hovedresultater 6 Kendskab og anvendelse 6 Branchevejledning? 6 Barrierer for implementeringen 7 Distribution af materialer 7 Formidlingsaktiviteter og -materialer 7 Målgrupper 8 Opsummering 9 BAR U&F Delevaluering: Når klokken ringer & Risikomomenter i undervisningen 11 Formålet med indsatsen 11 Indsatsens materialer 11 Delevalueringens formål og metode 11 Når klokken ringer 11 Risikomomenter i undervisningen 12 Hovedresultater; Når klokken ringer 12 Kendskab 12 Distribution 12 Vejledningens indhold og udformning 13 Målgrupper 13 Opsummering; Når klokken ringer 15 Hovedresultater; Risikomomenter i undervisningen 15 Kendskabet 15 Markedsføringsindsatsen 15 Vurdering af indhold og udformning 16 Målgrupper 16 Opsummering; Risikomomenter i undervisningen 17 BAR SoSu Delevaluering: Støj i daginstitutioner 18 Formålet med indsatsen 18 Indsatsens materialer 18 Evalueringens formål og metode 18 Delevalueringens hovedresultater 19 Kendskabet 19 Støjmålinger AkustikNet A/S 19 Distribution 20 Indsatsens materialer 20

3 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 3/37 Målgrupper 21 Opsummering 22 BAR FOKA Delevaluering: Psykisk arbejdsmiljø 24 Formålet med indsatsen 24 Indsatsens materialer 24 Delevalueringens formål og metode 24 Delevalueringens hovedresultater 25 Kendskabet 25 Distribution 25 Indsatsens materialer 26 Målgrupper 27 Opsummering 28 Diskussion af Branchearbejdsmiljørådenes indsatser 29 Situationsanalyse og inddragelse af eksperter 30 Strategiske målsætninger dominerer 30 Opstil kritiske succesfaktorer for indsatsen 30 Opstil målbare mål 31 Større ejerskab over distributionsprocessen 31 Valg af kanaler 32 Trykte branchevejledninger 32 Elektroniske branchevejledninger 32 Temamøder 32 Nyhedsbreve 33 Koordiner kommunikationstiltagene 34 Brug opinionsdannere som budskabsspredere 34 Større fokus på langsigtet planlægning 34 Måling og læring evaluering af indsatser 35 Anbefalinger 37

4 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 4/37 Introduktion Nordisk Kommunikation ApS præsenterer her en hovedrapport, der baserer sig på evalueringer af i alt fire indsatser, gennemført af Branchearbejdsmiljørådene Social & Sundhed (BAR SoSu), Undervisning & Forskning (BAR U&F) samt Finans/Offentlig Kontor & Administration (BAR FOKA). Formålet med denne hovedrapport er at skabe læring på tværs af de tre råd, således at fremtidige indsatser kan optimeres. Rapporten indeholder derfor en kort gennemgang af hver af de fire delevalueringer, samt en tværgående diskussion af evalueringerne. De fire delevalueringer er: 1) En indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i hjemmeplejen udarbejdet af BAR SoSu. 2) En indsat for at forbedre arbejdsmiljøet på skoler og gymnasier udarbejdet af BAR U&F. 3) En indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i daginstitutionerne udarbejdet af BAR SoSu. 4) En indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i den finansielle og offentlige sektor udarbejdet af BAR FOKA. Målet med de fire delevalueringer er at styrke Branchearbejdsmiljørådenes viden om, hvordan de forskellige indsatser er forløbet, hvilke barrierer der har været i de enkelte indsatser og hvad effekten af indsatserne har været. Hver af de fire delevalueringer sætter desuden fokus på hvordan målgrupperne har modtaget og anvendt materialer fra indsatserne. De enkelte delevalueringsrapporter er trykt separat. Nordisk Kommunikation giver i denne hovedrapport en række konkrete anbefalinger, der kan styrke Branchearbejdsmiljørådenes indsats for at forbedre arbejdsmiljøet i fremtiden. God læselyst! Nordisk Kommunikation ApS Jesper Witt Jakobsen & Pelle Carlo Nilsson

5 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 5/37 BAR SoSU Delevaluering: Ren og smertefri rengøring Formål med indsatsen I 2000 iværksatte BAR SoSu en indsats rettet mod rengøring i hjemmeplejen. Indsatsen havde til formål at informere ledelse, sikkerhedsrepræsentanter og hjemmehjælpere om et rengøringskoncept, hvor der gøres rent ved hjælp af nye mere arbejdsmiljørigtige metoder end der traditionelt anvendes i hjemmeplejen. Målsætningen for indsatsen var at forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne i kommunernes hjemmepleje ved at nedbringe de gener for bevægeapparat og hud, som skyldes de traditionelle rengøringsmetoder. Konceptet Ren og smertefri rengøring baserer sig på i forvejen kendte rengøringsmetoder fra blandt andet industrirengøringen, som er blevet tilpasset og overført til hjemmeplejen. Indsatsens dele, aktiviteter og materialer Indsatsen består af to dele: 1) Første del af indsatsen var et interventionsprojekt i hjemmeplejen i Odense Kommune gennemført af BST Fyn, hvor rengøringskonceptet blev afprøvet. 2) Anden del var formidling af resultaterne fra interventionsprojektet gennem indsatsens forskellige informationsmaterialer. Formidlingsindsatsen består af følgende aktiviteter og materialer: Fem regionale temamøder. En video Ren og smertefri En ny måde at gøre rent på i hjemmeplejen. En pjece Ren og smertefri rengøring Ny tilrettelæggelse af rengøring inden for hjemmeplejen. Delevalueringens formål og metode Nordisk Kommunikation har fortaget en evaluering af indsatsens dele, aktiviteter og materialer på vegne af BAR SoSu. Formålet med evalueringen er følgende: At vurdere samspillet mellem interventionsprojektet og formidlingen af interventionsprojektets resultater.

6 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 6/37 At vurdere i hvilken udstrækning hjemmehjælperne i hjemmeplejen i Odense Kommune oplever at arbejdsmiljøet er forbedret. At vurdere i hvilken udstrækning det er lykkes at skabe ændringer i hjemmeplejens rengøringsmetoder i de øvrige danske kommuner. At vurdere om erfaringerne og resultaterne fra interventionsprojektet i Odense Kommune er generaliserbare til landets øvrige kommuner? Evalueringen er blevet gennemført som en kvalitativ analyse. Vi har talt med 53 kommuner og foretaget 24 personlige interview blandt tre grupper: 1) Repræsentanter fra hjemmeplejen i Odense Kommune (seks interview). 2) Ledere og sikkerhedsrepræsentanter inden for hjemmeplejen fra hele landet (12 interview). 3) Ansatte i bedriftssundhedstjenester fra hele landet (seks interview). Der er udarbejdet en selvstændig delevalueringsrapport for indsatsen Ren og smertefri rengøring. Delevalueringens hovedresultater Kendskab og anvendelse Delevalueringen viser, at der er et pænt kendskab til interventionsprojektet i Odense Kommune i landets øvrige kommuner. Således kender godt halvdelen af de 53 kontaktede kommuner til konceptet fra Odense Kommune. Derimod er der tilsyneladende kun sket en begrænset implementering af hele eller dele af rengøringskonceptet i landets øvrige kommuner. Ud af vores kontakt med 53 kommuner, benytter kun fem kommuner dele af eller hele rengøringskonceptet, nemlig Herning, Langå, Svendborg, Søndersø og Kerteminde. Evalueringen peger på, at opfølgende indsatser er nødvendige, hvis man skal gøre sig forhåbninger om yderligere spredning af konceptet. Rengøringskonceptet er endnu ikke fuldt implementeret i hele Odense Kommune. Det skyldes ikke at projektet ikke har været vellykket, men derimod økonomiske prioriteringer. Direktøren for Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune udtrykker det sådan: Projektet har været en ubetinget succes. Der var fuldstændig entydig opbakning fra personalet. Branchevejledning? De interviewede ledere og sikkerhedsrepræsentanter mener, at resultaterne fra interventionsprojektet i Odense Kommune er troværdige. De mener dog ikke, at BAR SoSu kan udforme en branchevejledning på baggrund af interventionsprojektet alene. Det skyldes ifølge informanterne, at en

7 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 7/37 branchevejledning er nødt til at indeholde dokumentation fra forskellige typer kommuner (store og små, by og land) og give anbefalinger, som tager hensyn til kommunernes forskellige organisering af hjemmeplejen. Barrierer for implementeringen Det er informanternes opfattelse, at der mangler dokumentation for de økonomiske konsekvenser ved at indføre rengøringskonceptet i formidlingen af resultaterne af interventionsprojektet. Det skaber problemer i forhold til at kunne udarbejde et beslutningsgrundlag for beslutningstagerne i de kommuner, hvor man ellers er interesseret i det nye koncept. Informanterne nævner desuden en række specielle faktorer ved det nye koncept, hvor der typisk opstår problemer for implementeringen, nemlig: Transport af materialer. Vask af microfiberklude. Svind af materialer, især microfiberklude. Modstand fra borgerne. Distribution af materialer Distributionsstrategien for indsatsen var at sende et eksemplar af både video og pjece til alle landets kommuner og bedriftssundhedstjenester. Derudover kan både videoen og pjecen købes gennem Arbejdsmiljørådets Service Center. På grund af manglende dokumentation af distributionen, er det ikke muligt at give et entydigt billede af, hvordan distributionsstrategien har fungeret i praksis. Flere informanter gør dog opmærksom på, at de ikke har modtaget materialet. Formidlingsaktiviteter og -materialer Temamøderne BAR SoSu har afholdt fem regionale temamøder. Deltagerlisterne fra møderne viser, at i alt 39% af landets kommuner var repræsenteret på et temamøde. Formålet med temamøderne var, at give deltagerne indblik i resultaterne fra interventionsprojektet fra Odense Kommune. Evalueringen viser, at temamøderne har været et meget vigtigt element i formidlingsindsatsen. Møderne gav en god kontakt til deltagerne, hvoraf størstedelen oplevede mødet som inspirerende og motiverende og ønskede umiddelbart efter mødet at implementere rengøringskonceptet i deres egen kommune. De oplevede dog efterfølgende, at de ikke havde de nødvendige argumenter til at overbevise beslutningstagerne. Video Resultaterne fra evalueringen viser, at video var et godt medievalg til formidlingsindsatsen. Hjemmehjælperne blandt vores informanter siger, at det er vigtigt for dem at kunne se rengøringsmetoderne demonstreret i praksis. Dog mener de, at videoen indeholder for mange gentagelser og savner i øvrigt praktiske anvisninger og løsninger til at overkomme barriererne for implementeringen.

8 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 8/37 Pjece Pjecen var oprindeligt tænkt som en branchevejledning, men Arbejdstilsynet ville i sidste ende ikke godkende materialet, da det, ifølge Arbejdstilsynet, hvilede på et for spinkelt grundlag. Ifølge evalueringens informanter er pjecen i udformning og indhold et uhensigtsmæssig valg af medietype til kommunernes beslutningstagere. Beslutningstagerne blandt informanterne oplever ikke, at pjecen henvender sig til dem, men tror derimod at pjecen er udformet til hjemmehjælpere. Pjecen bliver af nogle informanter opfattet som reklame, hvilket skyldes at pjecen ikke indeholder kritiske udsagn. En områdeleder udtrykker det således: Det virker på mig som et reklamefremstød. Når vi andre laver noget arbejde, så er der jo både positive og negative sider. Målgrupper Politikerne Det er informanters vurdering, at kontakten til politikerne sker mest effektivt gennem kort og præcist informationsmateriale, som dokumenterer effekten ved at indføre rengøringskonceptet på de faktorer, der er nødvendige for at kunne foretage en både politisk og faglig afvejning, herunder hensynet til kommunens økonomi. Denne dokumentation findes ikke i de eksisterende materialer. Socialchefer, distriktsledere og sikkerhedsledere Alt efter kommunens størrelse er der forskel på, hvem det er mest hensigtsmæssigt at kontakte vedrørende et nyt rengøringskoncept. Evalueringen viser, at i større kommuner som Odense vil distriktslederen og den daglige sikkerhedsleder være den mest sandsynlige indgang, mens det i mindre kommuner vil være socialchefen. Både socialchefer og distriktsledere efterspørger ifølge informanterne informationsmateriale, som kort beskriver forbedringerne for både personalet og effektiviteten ved at indføre konceptet. Socialchefen og distriktslederne fungerer som opinionsdannere over for politikerne. Det er derfor vigtigt, at de både har de argumenter og den viden, som politikerne efterspørger, samt mere konkrete erfaringer med konceptet. Både socialchefer, distriktsledere og sikkerhedsledere mener i denne forbindelse, at en branchevejledning er nødvendig for at kunne sætte rengøringskonceptet på politikernes dagsorden. En branchevejledning vil ligeledes lette socialchefernes og distriktsledernes prioriteringsarbejde ved at være af en mere bindende karakter. Daglige ledere, områdeledere og sikkerhedsledere Daglige ledere, områdeledere og sikkerhedsledere har på hvert deres niveau det daglige ansvar for og indsigt i de økonomiske problemstillinger, som knytter sig til driften (eksempelvis sygdomsfravær og tidsforbrug i hjemmeplejen) og er samtidig

9 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 9/37 påvirket af de nære hensyn gennem deres kontakt med den enkelte hjemmehjælper og borgerne i kommunen. Derfor er også disse grupper centrale for implementeringen af rengøringskonceptet. Ifølge evalueringen kan kontakten med daglige, område- og sikkerhedsledere med fordel ske gennem den lokale BST afdeling. Informanterne giver klart udtryk for, at BST er den primære informationskilde for disse grupper. Hjemmehjælperne Evalueringen viser, at hjemmehjælperne er meget tilfredse med rengøringskonceptet, på trods af en vis skepsis i starten. Det skyldes ifølge informanterne blandt andet, at det nye rengøringskoncept medfører rengøring med minimalt bruge af vand, hvilket ikke umiddelbart harmonerer med en traditionel opfattelse af hvordan man gør rigtigt rent. Evalueringen viser desuden, at formidlingen til hjemmehjælperne bør være baseret på konkrete, personlige erfaringer og have mindre vægt på overordnede generelle og økonomiske betragtninger. Der kan med fordel bruges en netværksstrategi, hvor personer med praktiske erfaringer deler deres erfaringer med at bruge rengøringsmetoderne. Videoen fungerer både indholdsmæssig og som medie udmærket over for denne målgruppe. Opsummering Kendskabet til interventionsprojektet er pænt, men implementeringen af hele eller dele af rengøringskonceptet er begrænset i landets kommuner. Rengøringskonceptet er i dag ikke indført i hele Odense Kommune. Det skyldes ikke dårlige resultater med interventionsprojektet men økonomiske prioriteringer. Metoderne giver en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø gennem en reduktion af gener og belastninger for lænd og ryg, håndled og hud. Der mangler dokumentation for de økonomiske konsekvenser af at indføre konceptet. Beslutningstagerne er nødt til at have denne viden for at kunne prioritere en implementering. BAR SoSu kan ifølge informanterne ikke udforme en branchevejledning på baggrund af interventionsprojektet alene. Ud fra socialchefernes og distriktsledernes synspunkt vil en branchevejledning være nødvendig for at sætte rengøringskonceptet på beslutningstagernes dagsorden.

10 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 10/37 Daglige ledere, områdeledere og sikkerhedsledere har det daglige ansvar og er derfor centrale for implementeringen af rengøringskonceptet. BST er den vigtigste informationskilde for disse grupper. Formidlingen til hjemmehjælperne bør være baseret på konkrete, personlige erfaringer.

11 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 11/37 BAR U&F Delevaluering: Når klokken ringer & Risikomomenter i undervisningen Formålet med indsatsen I 2001 iværksatte BAR U&F en indsats, der havde til formål at sætte fokus på risikobetonet undervisning (fx fysisk, kemi og idræt) på henholdsvis grundskole og gymnasialt niveau. Målsætningen for indsatserne var at nedsætte antallet af arbejdsskader, dels ved at oplyse om myndighedskrav samt dels ved at de to branchevejledninger bliver benyttet til planlægning af undervisningen i de risikobetonede fag. Indsatsens materialer Indsatsen består af følgende dele: 1) En trykt branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen. 2) En elektronisk branchevejledning Risikomomenter i undervisningen til de gymnasiale uddannelser. Delevalueringens formål og metode Nordisk Kommunikation har fortaget en evaluering af de to branchevejledninger på vegne af BAR U&F. Der er udarbejdet en selvstændig delevalueringsrapport for de to indsatser Når klokken ringer & Risikomomenter i undervisningen. Når klokken ringer Formålet med delevalueringen er: At vurdere hvordan branchevejledningen er blevet modtaget af underviserne i de risikobetonede fag. At vurdere om branchevejledningen har påvirket arbejdsmiljøet i grundskolerne. At vurdere om branchevejledningen benyttes til planlægning af efteruddannelse, indkøb, indretning m.v.

12 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 12/37 At vurdere styrker og svagheder ved branchevejledningen i forhold til valg af medie og konkret udformning. Evalueringen er blevet gennemført som en kvantitativ og kvalitativ analyse. Der er udsendt spørgeskemaer til 600 sikkerhedsrepræsentanter eller skoleinspektører på 600 tilfældigt udvalgte skoler - både kommunale folkeskoler og frie grundskoler. Udsnittet svarer til cirka 25% af hele målgruppen. I alt har 368 skoler (svarende til 61%) besvaret og returneret spørgeskemaet. Der er endvidere gennemført 14 kvalitative telefoninterview samt et fokusgruppeinterview med deltagelse af tre informanter på grundskole niveau. Derudover er der inddraget statistisk datamateriale fra WebTrends, UNI-C. Risikomomenter i undervisningen Formålet med evalueringen er: At vurdere hvordan den elektroniske branchevejledning er blevet modtaget af underviserne i de risikobetonede fag. At vurdere om branchevejledningen benyttes til planlægning af efteruddannelse, indkøb, indretning m.v. At vurdere styrker og svagheder ved branchevejledningen i forhold til valg af medie og konkret udformning. Evalueringen er blevet gennemført som en kvalitativ analyse og baserer sig på otte telefoninterview af ca. en times varighed hver. Desuden er der anvendt statistisk datamateriale fra WebTrends, UNI-C. Hovedresultater; Når klokken ringer Kendskab Hele 84% af de adspurgte kender branchevejledningen Når klokken ringer, hvilket er meget tilfredsstillende, og det kan derfor konkluderes, at det er lykkes for BAR U&F at skabe et højt kendskab til vejledningen blandt indsatsens målgrupper. Selvom kendskabet er stort viser evalueringen, at der fortsat er behov for en indsats på området. En femtedel af respondenterne udtrykker ønske om, at de gerne vil have mere information om risikomomenter i undervisningen. Distribution Distributionsstrategien har tilsyneladende virket efter hensigten i forhold til både de private og offentlige grundskoler, hvor kendskabet er højt. Derimod har distributionen til sikkerhedsudvalgene og de tekniske forvaltninger i kommunerne ikke være lige så effektiv, hvilket, ifølge informanterne, betyder, at kendskabet til vejledningen ikke er udbredt i de tekniske forvaltninger.

13 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 13/37 BAR U&F skal fremover udnytte, at stort set alle respondenter fortæller, at de får deres information om arbejdsmiljø fra de faglige organisationer, herunder arbejdsgiverorganisationer og faglige foreninger. Distributionen af materialer bør derfor fortsat ske gennem disse organisationer. Vejledningens indhold og udformning Evalueringen viser, at vejledningen opfylder et behov for et opslagsværk om myndighedskrav, normer og handlingsanvisninger hos både skolens ledelse, sikkerhedsrepræsentanter og faglærer. Branchevejledningen burde dog indeholde et indeks, der ville gøre det lettere at bruge vejledningen, som opslagsværk. Indhold Der er stor tilfredshed med indholdet af vejledningen. Informanterne kalder den blandt andet letlæselig, praktisk og anvendelig, en positiv overraskelse og jeg synes bestemt, det er en værdig afløser for den gamle vejledning. Undersøgelsen viser, at 93% af de informanter, der kender vejledningen finder vejledningens indhold anvendelig. Knap 50% af disse har anvendt råd og anvisninger fra vejledningen i praksis. Det er især inden for indretning af faglokaler, som fysik/kemi, sløjd (udsugning), nybyggeri og renovering, at vejledningens råd og anvisninger er blevet benyttet. Vejledningen mangler dog, ifølge informanterne, henvisninger til det lovmateriale, som vejledningen baserer sig på. 86% af respondenterne mener, det er vigtigt, at vejledningen er vurderet af Arbejdstilsynet. Der er altså et behov for en løbende opdatering af regler og anvisninger. Vejledning kan derfor med fordel få en elektronisk pedant. Der vil gøre det nemmere og mere rentabelt at opdatere vejledningen i forhold til nye områder, regler, anvisninger mv. Flere informanter synes, at det er vanskeligt, at skelne mellem bør og skal i vejledningen. At vejledningen både indeholder regler, og samtidig giver anvisninger samt gode råd, gør det svært at forholde sig til, hvornår der er tale om regler, og hvornår der er tale om anvisninger og gode råd. Udformning Vejledningens layout er overskuelig, og illustrationerne af de forskellige fag ved hjælp af farver er ifølge informanterne vellykket. Desuden vurderes det som en styrke, at vigtige passager bliver fremhævet med blåt. Der optræder i branchevejledningen enkelte billeder, der ikke lever op til regler og anvisninger på området, hvilket er uhensigtsmæssigt og bør revideres i en eventuelt opdateret udgave. Målgrupper Skoleinspektørerne Skoleinspektøren er den endelige beslutningstager i samarbejde med skolens bestyrelse og sikkerhedsgruppe, med hensyn til forbedringer af arbejdsmiljøområdet.

14 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 14/37 58% tilkendegiver at det er skolens inspektør som træffer beslutninger om ændringer med hensyn til arbejdsmiljøet. 72% tilkendegiver, at beslutninger om ændringer inden for arbejdsmiljøet sker i skolens sikkerhedsgruppe. Blandt de skoleinspektørerne, der har svaret på spørgeskemaet, er der en større tiltro til, at arbejdsmiljø og sikkerhedsspørgsmål er en integreret del i den pædagogiske forberedelse og undervisning end blandt sikkerhedsrepræsentanterne. Inspektørerne er desuden generelt mere positive, når de udtaler sig om, hvor stort kendskabet til vejledningen er end f.eks. sikkerhedsrepræsentanterne. Faglærerne Faglærerne er ifølge evalueringen meget involveret i emnet arbejdsmiljø. 46% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver, at faglærerne træffer beslutning om ændringer i forbindelse med arbejdsmiljøet. Faglærernes kendskab til vejledningen afhænger af, om de har befundet sig i en situation, hvor de har haft problemer med arbejdsmiljøet. 60% af informanterne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at spørgsmål om sikkerhed og arbejdsmiljø er en integreret del af den pædagogiske forberedelse. 71% tilkendegiver at det er en del af den daglige undervisning. 40% tilkendegiver at spørgsmål om sikkerhed og arbejdsmiljø har været diskuteret på lærermøderne. 41% tilkendegiver at spørgsmål om sikkerhed og arbejdsmiljø har været diskuteret i faglærerudvalgene. Selvom tallene vidner om et stort engagement blandt faglærerne, er det vigtigt at understrege, at det hovedsageligt er sikkerhedsrepræsentanterne, der har udfyldt spørgeskemaet. Sikkerhedsrepræsentanterne Ifølge delevalueringen er sikkerhedsrepræsentanterne ildsjælene inden for arbejdsmiljøområdet. 40% af informanterne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at sikkerhedsrepræsentanten træffer beslutninger om ændringer vedrørende sikkerhedsforanstaltninger på skolen. Sikkerhedsrepræsentanterne får således en stor betydning for arbejdsmiljøet på skolerne, da de sætter emnet på dagsorden. BAR U&F bør derfor have specielt fokus på sikkerhedsrepræsentanterne som formidlere af viden om arbejdsmiljø. En anden interessant gruppe er, arbejdsmiljøunderviserne, fordi de fungerer som opinionsdannere for sikkerhedsrepræsentanterne.

15 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 15/37 Opsummering; Når klokken ringer Kendskabet til branchevejledningen på skolerne er markant 84%. 93% af dem der kender vejledningen finder dens indhold anvendelig. 50% af dem der kender vejledningen har anvendt konkrete råd og anvisninger fra den i praksis. Der bør fremover i højere grad skelnes i vejledningen mellem hvad der er lovkrav og hvad der er gode råd. Sikkerhedsrepræsentanterne bør fremover udpeges som primær målgruppe. Branchevejledningen kan med fordel suppleres med en elektronisk udgave, som opdateres med nyeste regler, love, praksisser og gør det muligt at søge på specifikke områder. Hovedresultater; Risikomomenter i undervisningen Kendskabet Webstatistik fra WebTrends, UNI-C viser, at der siden 2002 har været en markant stigning i antallet af personer, der har besøgt branchevejledningen, hvilket er meget positivt. Der har således i 2003 i gennemsnit været personer per måned, der har besøgt den elektroniske branchevejledningen. På trods af denne stigning i besøgstallet på websitet er det kun få af gymnasielærerne, som vi har været i kontakt med, der kender til den elektroniske branchevejledning. Desuden vurderer informanterne, at kendskabet til den elektroniske branchevejledning på det gymnasiale område er meget begrænset. På grund af det lave kendskab blandt informanterne og informanternes vurdering er det vores opfattelse, at BAR U&F s ønske om at faglærerne benytter vejledningen i forbindelse med planlægning af deres arbejde, ikke er blevet opfyldt. På samme måde er det ikke sandsynlig, at vejledningens formål er blevet opfyldt om at formidle viden til faglærerne om myndighedskrav, normer og standarder inden for undervisningen i risikobetonede fag på det gymnasiale område. Markedsføringsindsatsen På trods af at kendskabet virker beskedent, viser evalueringen, at der et behov for en elektronisk branchevejledning på området. Internettet er ifølge informanterne et godt valg af medie for en branchevejledning henvendt til faglærere på det gymnasiale område, idet en femtedel af landets gymnasielærere har taget et pædagogisk IT-kørekort, og bruger Internettet som en naturlig del af forberedelse af undervisning.

16 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 16/37 Evalueringen konkluderer, at markedsføringen ikke har været tilstrækkelig. De faglærere, der ikke kender websitet, har begrænset mulighed for at blive gjort opmærksom på branchevejledningens eksistens, blandt andet fordi ganske få organisationer linker til og omtaler vejledningen. BAR U&F bør derfor intensivere indsatsen for at udbrede kendskabet til vejledningen blandt især faglærerne og sikkerhedsrepræsentanterne. Markedsføringsstrategien bør være baseret på en kontinuerlig opfølgning og opdatering af websitet. Det vil over tid generere en større trafik og højere besøgstal, end en kort og intensiv informationsindsats. For at generere en større trafik til websitet må der som minimum være et link samt en beskrivelse af websitets indhold på diverse søgemaskiner. BAR U&F bør derfor arbejde målrettet efter at få links og beskrivelser på relevante websites og søgemaskiner; det gælder især og Informanterne oplever ikke adressen som hverken fængende eller at den giver associationer til den elektroniske branchevejlednings konkrete indhold. I forbindelse med en revidering af vejledningen kan BAR U&F overveje at ændre branchevejledningens internetadresse. Vurdering af indhold og udformning Evalueringen viser, at opdatering og vedligeholdelse af vejledningen ikke har været tilstrækkelig. Valg af Internettet som kanal stiller krav til vedligeholdelse og opdatering, samt vedvarende promovering og annoncering. Det giver et dårligt indtryk, at branchevejledningen ikke løbende opdateres, idet brugerne opfatter det som en selvfølge at det sker. Vejledningens startside er overskuelig, men når brugeren vælger et fag, bliver vejledningen uoverskuelig. Der er for mange alternativer at vælge imellem, hvilket gør det svært for brugeren at målrette sin søgning. I forbindelse med en harmonisering af websitets overordnede struktur bør strukturen, som findes under Fysik og Astronomi, vælges, som retningslinje for redigeringen, da denne struktur beskrives som den mest brugervenlige af informanterne. Flere informanter mener, at branchevejledningens indhold er af dårlig faglig kvalitet. Indholdet betegnes desuden som uhensigtsmæssigt opbygget og kritiseres for, at den mangler opdatering i forhold til eksempelvis nyeste praksisser. Desuden indeholder websitet mange døde links. Dette resulterer naturligvis i et mindre positivt omdømme blandt vejledningens brugere. Målgrupper Rektorerne Rektorerne har det overordnede ansvar og beslutningskompetence i samarbejde med sikkerhedsgruppen for at foretage konkrete ændringer på arbejdsmiljøområdet. Derfor er rektorerne naturligvis en vigtig målgruppe.

17 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 17/37 Ifølge evalueringen spiller økonomien en afgørende rolle for at foretage ændringer på området. Regler og påbud nævnes af informanterne som den mest effektive måde at få rektorerne til at afsætte økonomiske ressourcer til forbedring af arbejdsmiljøet. Faglærerne Internettet er en udmærket kanal til at formidle stof om sikkerhed og arbejdsmiljø til faglærerne. Informanterne giver udtryk for, at den enkelte faglæreres interesse for vejledningen er fagspecifik. Det betyder, at faglærerne primært vil benytte vejledningen til at søge viden om eget fagområde. Sikkerhedsrepræsentanterne Sikkerhedsrepræsentanterne er motiverede og interesserede i at få information om sikkerhed og arbejdsmiljø. Det er endvidere en meget central målgruppe i forhold til at øge kendskabet til vejledningen, hvilket skyldes, at det er sikkerhedsrepræsentanten, som faglærerne henvender sig til, når de oplever et problem vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Samtidig er sikkerhedsrepræsentanterne den gruppe, som besidder en faglig viden, som giver handlemuligheder til at sætte arbejdsmiljøet på dagsorden. Opsummering; Risikomomenter i undervisningen Kendskabet til vejledningen vurderes at være lille. Der er dog en kontinuerlig stigning i besøgstallet. Der er et behov for en elektronisk branchevejledning på området. Internettet er et godt valg af medie for en branchevejledning henvendt til sikkerhedsrepræsentanterne og faglærerne på det gymnasiale område. Markedsføringen af websitet har ikke været tilstrækkelig. Faglærerne, der ikke kender websitet, har begrænset mulighed for at blive gjort opmærksom på branchevejledningens eksistens. Markedsføringsstrategien bør være baseret på en kontinuerlig opfølgning med information om nyheder og opdateringer af websitet. Vejledningen bør løbende revideres, hvilket bør ske ved at inddrage medlemmer af de respektive faglærerforeninger. Vejledningens startside er overskuelig, men når brugeren vælger et fag, blive vejledningen uoverskuelig. Flere informanter mener, at branchevejledningens indhold er af dårlig faglig kvalitet.

18 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 18/37 BAR SoSu Delevaluering: Støj i daginstitutioner Formålet med indsatsen I 2001 iværksatte BAR SoSu en indsats om støj i daginstitutioner, som havde til formål at sætte fokus på problemer med støj og ergonomi i daginstitutionerne. Målsætningen for indsatsen var at informere om metoder til at reducere støj ved hjælp af praktiske anvisninger og pædagogiske diskussioner. Indsatsens materialer Indsatsen indeholder følgende dele: En trykt branchevejledning Om natten er der stille, men om dagen. En trykt branchevejledningen Indretning af daginstitutioner. Pjecen Gode råd om støj i daginstitutioner. 15 temamøder om støj og ergonomi i daginstitutioner. En elektroniske branchevejledning Støj i daginstitutioner. En video om ergonomi Ved du hvad om ergonomi i daginstitutioner. En pjece Husk lige ergonomien. Udover BAR SoSu's indsats, udarbejdede Socialministeriet tre pjecer: Støj og pædagogik Støj og uderum Støj i daginstitutioner Evalueringens formål og metode Nordisk Kommunikation har foretaget en evaluering af indsatsens elementer samt Socialministeriets tre pjecer på vegne af BAR SoSu. Formålet med evalueringen er: At vurdere om støjgenerne er reduceret i daginstitutionerne, to år efter indsatsen blev iværksat. At undersøge hvor mange daginstitutioner, der har iværksat en indsats mod støj. At vurdere om medarbejdere, sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsgrupper i daginstitutionerne samt sikkerhedsudvalget i kommunerne kender til indsatsen, samt om de benytter indsatsens materialer.

19 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 19/37 At vurdere om informationsmaterialernes anvisninger og råd er konkrete nok til at medarbejderne og sikkerhedsrepræsentanterne selv kan udarbejde tidsog handleplaner til en reduktion af støjen. Delevalueringen er gennemført som en kvantitativ og kvalitativ analyse. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse med udsendelse af spørgeskemaer til sikkerhedsrepræsentanter på tilfældigt udvalgte kommunale og selvejende daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner). 861 (66%) har besvaret og returneret spørgeskemaet. Der er også gennemført syv personlige kvalitative interviews, samt to fokusgruppeinterview med deltagelse af henholdsvis fire og fem personer. Desuden er der inddraget statistisk datamateriale fra WebTrends, UNI-C. Delevalueringen inkluderer endvidere data fra støjmålinger fra 24 daginstitutioner 0g efterfølgende interview med alle 24 institutioner. Interviewene er udført af Niels Bang, Arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, ud fra en interviewguide udarbejdet af Nordisk Kommunikation. Støjmålingerne og rapport om støjmålingerne er blevet udarbejdet af AkustikNet A/S, med henblik på at foretage sammenligninger med tilsvarende støjmålinger udført i 1997/98. Der er udarbejdet en selvstændig delevalueringsrapport for indsatsen Støj i daginstitutioner. Delevalueringens hovedresultater Kendskabet Støjproblemerne opleves fortsat af mange som et problem. 91% af informanterne mener, at støj i større eller mindre grad er et problem. Det er dog lykkes at skærpe både ledelsens og de ansattes bevidsthed om de pædagogiske muligheder for at dæmpe støjen. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at op til 80% af daginstitutionerne kender til BAR SoSu's materialer. Støjmålinger AkustikNet A/S Der blev i 2003 gennemført en række målinger i 24 institutioner. AkustikNet A/S peger i deres rapport på, at støjbelastningen er signifikant lavere end for fem år siden. Det betyder, at den energibelastning som ledere, ansatte og børn i de medvirkende daginstitutioner udsættes for, er blevet signifikant mindre. Ses der på en gennemsnitlig otte timers arbejdsdag, viser målingsresultaterne, at der blandt vuggestuer er sket en reduktion af støjbelastningen på 1,2 db, mens der for børnehaver og SFO er ikke er sket en reduktion. Hvis der derimod ses på de enkelte timer i løbet af arbejdsdagen, er støjen i børnehaver og SFO er sænket med ca. 2 db. Det betyder, ifølge AkustikNet A/S, at de mest støjende timer er blevet mindre støjende i de medvirkende børnehaver og

20 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 20/37 SFO er. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at en nedsættelse af støjen med 3 db halverer den belastning, de pågældende personer udsættes for. Distribution Der er ikke opstillet klare målsætninger for, hvor mange daginstitutioner der skal kende til henholdsvis den trykte og den elektroniske branchevejledning samt pjecen i Oplaget var på branchevejledninger og pjecer, som er blevet sendt til forskellige faglige organisationer. Evalueringen viser, at det er mest hensigtsmæssigt at distribuere materialer om støj i efteråret, hvor børnene begynder at opholde sig mere inde end ude. Det skyldes, at de ansatte i daginstitutionerne på dette tidspunkt er mere opmærksomme på støjgener og hvad de kan gøre for at mindske dem. Evalueringen viser også, at der er behov for at indsatsen følges op, således at den sidste halvdel af daginstitutionerne også får kendskab til branchevejledningen og pjecen. Evalueringen viser endvidere, at daginstitutionerne endnu ikke er modne til udelukkende at modtage information via Internettet, og derfor bør indsatser fremover forsat være i papirudgaver og kun suppleres af en elektronisk vejledning. Indsatsens materialer Branchevejledningen Om natten er der stille, men om dagen Branchevejledningen opfylder et behov hos ledere og sikkerhedsrepræsentanter for baggrundsviden om lyd og støj, samt anvisninger og råd til at dæmpe støjen. 52% af daginstitutioner kender branchevejledningen Om natten er der stille, men om dagen. Af de respondenter, der kender vejledningen svarer 73% at de finder vejledning anvendelig og 46% at de har benyttet anvisningerne i praksis. Alt i alt en flot tilbagemelding. Branchevejledningen Indretning af daginstitutioner Den anden branchevejledning, der er udgivet af BAR SoSu er Indretning af daginstitutioner. Hele 80% af daginstitutionerne kender denne branchevejledning, af disse mener 63% at vejledningen er anvendelig og 35% har benyttet den i praksis. Pjecen Gode råd om støj i daginstitutioner 51% svarer, at de kender til pjecen Gode råd om støj i daginstitutionerne, og af disse mener 72% at pjecen er anvendelig og 34% siger de har benyttet anvisningerne i praksis. Ifølge informanterne fungerer pjecen på den ene side som en god og kort introduktion til branchevejledningen Om natten er der stille, men om dagen, og på den anden side som inspiration for en leder, sikkerhedsrepræsentant eller pædagog, der efterspørger korte, konkrete initiativer til at reducere støjniveauet.

21 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 21/37 En elektronisk branchevejledning Støj i daginstitutioner Det er kun 5% af daginstitutionerne, der kender og har brugt den elektroniske vejledning. Den er altså ikke nær så kendt og brugt, som de trykte materialer. Evalueringen viser, at BAR SoSu ikke har formået at skabe en tydelig kobling mellem de trykte materialer og den elektroniske branchevejledning, selvom der indholdsmæssigt er en god sammenhæng mellem dem. Det lave kendskab skyldes også manglende vaner med hensyn til at anvende webmedier i daginstitutionerne. 15 regionale temamøder om støj og ergonomi i daginstitutioner BAR SoSu arrangerede temamøderne som startskud for branchevejledningen Om natten er der stille, men om dagen, pjecen Støj i daginstitutioner og indsatsen om ergonomi. Informanterne beskriver temamøderne som interessante, inspirerende og lærerige. Evalueringen viser, at temamøderne opfyldte et behov for diskussion og erfaringsudveksling på området, og de var præget af gode og nuancerede diskussioner blandt deltagerne. Videoen Ved du hvad om ergonomi i daginstitutioner Kendskabet til videoen er ikke særligt stort. Det er kun 8% af daginstitutionerne i spørgeskemaundersøgelsen der kender videoen og ingen af de interviewede kender videoen. Pjecen Husk lige ergonomien 22% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen kender til denne pjece. Ud af de informanter der kendte til pjecen vurdere 57%, at den er anvendelig og 40% har benyttet sig af anvisningerne fra pjecen i praksis. Socialministeriets tre pjecer Støj og pædagogik, Støj og uderum og Støj i daginstitutioner Kendskabet til de tre pjecer udgivet af Socialministeriet får lige som materialerne fra BAR SoSu gode tilbagemeldinger. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at: - 59% kender Støj og pædagogik. - 56% kender Støj og uderum. - 65% kender Støj i daginstitutioner. - 52% af de, der kender pjecerne, mener, at pjecerne er anvendelige. - 25% af de, der kender pjecerne, har benyttet sig af anvisningerne i pjecerne i praksis. Målgrupper Lederne Lederne er en vigtig målgruppe. Det er ofte den enkelte leder i den enkelte daginstitution, der beslutter at reducere støjgenerne. Fremtidige kampagner på området bør derfor have et stærkt fokus på institutionslederne. Sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne Evalueringen viser, at det har været hensigtsmæssigt at udpege sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne som en primær målgruppe, da de er både interesserede og engagerede i emnet. Det er ofte i disse grupper, at viden om arbejdsmiljø samles.

22 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 22/37 Materialerne fra BAR SoSu udfylder derfor et behov for baggrundsviden her. Sikkerhedsrepræsentanten er ofte sammen med lederen dem der søsætter initiativer vedrørende reduktion af støjgener i daginstitutionen. Pædagogerne Pædagogerne og pædagogik inddrages som et væsentligt element i forsøget på at reducere støjen og evalueringen viser da også, at støj og reduktion af støjgener er blevet diskuteret på personalemøder i hele ni ud af ti daginstitutioner. Flere informanter efterlyser plakater, som en mulighed for at sætte fokus på støjen i pædagogernes dagligdag. Kommunen/bestyrelsen i selvejende daginstitutioner Det er kun få kommuner eller bestyrelser, der har været repræsenteret på temamøderne, og kun 25% af kommunerne, der har taget initiativ til at kontakte daginstitutionerne vedrørende støjgener. Flere af informanterne mener, at kommunerne bør spille en mere aktiv rolle i forhold til støjproblematikken. Forældrene Forældrene og forældrebestyrelser inddrages i hver tredje daginstitution i initiativer og diskussioner om at reducere støjgener. Det er dog sjældent, at det er forældrene selv, der tager initiativ til at sætte støjgener på dagsordenen. Forældrene vil dog kunne inddrages i at ændre arbejdsmiljøet i daginstitutionerne, hvis fokus rettes mod børnenes trivsel i institutionerne. Opsummering Kendskabet til støjproblemer og til BAR SoSu s skriftlige materialer på dette område er højt og mange af de institutioner, der kender materialerne synes de er anvendelige og har brugt anvisningerne i praksis. Temamøderne beskrives som interessante, inspirerende og lærerige. Den elektroniske branchevejledning er ikke slået igennem hvilket både skyldes en manglende kobling mellem de skriftlige materialer og den elektroniske vejledning samt at man ikke er vant til at anvende webmedier i daginstitutionerne. AkustikNet A/S peger i deres rapport på, at støjbelastningen er signifikant lavere end for fem år siden. Det betyder, at den energibelastning som ledere, ansatte og børn i de medvirkende daginstitutioner udsættes for, er blevet signifikant mindre. Tidspunktet for lancering af indsatsen, om efteråret, har været hensigtsmæssig. Lederne og sikkerhedsrepræsentanterne er centrale målgrupper for kommende indsatser, som derudover bør satse på at inddrage kommunerne yderligere.

23 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 23/37 Forældrene vil kunne inddrages i at ændre arbejdsmiljøet i daginstitutionerne, hvis fokus rettes mod børnenes trivsel i daginstitutionerne.

24 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 24/37 BAR FOKA Delevaluering: Psykisk arbejdsmiljø Formålet med indsatsen I 2001 iværksatte BAR FOKA en indsats om psykisk arbejdsmiljø, som havde til formål at formidle til ledelsen i den offentlige sektor og i finanssektoren, at det kan betale sig at sætte det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Målsætningen for indsatsen var, at informere om psykisk arbejdsmiljø på en anderledes måde ved at koble psykisk arbejdsmiljø med tankegangen bag Human Ressource Management. Koblingen har til formål at gøre emnet psykisk arbejdsmiljø mere interessant for indsatsens primære målgruppe - toplederne. Indsatsens materialer Indsatsen indeholder følgende materialer: Frontløberen Det robuste æg Folderne Seks ledelsesværktøjer En directmail To nyhedsbreve En elektronisk branchevejledning Tre regionale temamøder Klistermærker, logo samt brevpapir Ekspertbesøg Uddannelse af workshopledere Bysted HQ stod i samarbejde med styregruppen for det kommunikationsstrategiske oplæg i forbindelse med indsatsen og var derudover tovholder i forhold til den praktiske gennemførelse. Strategien gik ud på, at henvende sig til topledelsen for at få denne gruppe til at benytte ledelsesværktøjerne og efterfølgende sprede kendskabet til værktøjerne på deres respektive arbejdspladser. Andersen Management International stod for udarbejdelsen af indholdet i visse materialer og aktiviteter, herunder de Seks ledelsesværktøjer, afholdelse af de tre regionale temamøder og uddannelse af workshopledere. Delevalueringens formål og metode Nordisk Kommunikation har foretaget en evaluering af indsatsens elementer på vegne af BAR FOKA. Formålet med evalueringen er følgende: At vurdere, hvordan henholdsvis toplederne og sikkerhedsorganisationerne har modtaget indsatsen.

25 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 25/37 At vurdere, om det har været muligt at påvirke målgruppernes viden, holdninger og handlemåder. At vurdere, om indsatsen har skabt forståelse for, at det kan betale sig at arbejde forebyggende med det psykiske arbejdsmiljø. Evalueringen er blevet gennemført som en kvalitativ analyse. Der er foretaget to fokusgruppeinterview med deltagelse af fem personer i hver, og derudover er der foretaget seks personlige telefoninterview. Endvidere er der inddraget statistisk datamateriale fra WebTrends, UNI-C. Der er udarbejdet en selvstændig delevalueringsrapport for indsatsen Psykisk arbejdsmiljø. Delevalueringens hovedresultater Kendskabet Evalueringen viser, at kendskabet til indsatsen er beskedent i både den finansielle sektor og de offentlige forvaltninger. Det skyldes især, at det har været uhensigtsmæssigt at udpege toplederne som den primære målgruppe, og sikkerhedsorganisationerne som den sekundære. Indsatsen ville formentlig have været mere effektiv, hvis den var henvendt til mellemledere og sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, da disse tilsyneladende er mere interesserede i sådanne indsatser. Der er dog, ifølge informanterne, større fokus på det psykiske arbejdsmiljø i dag end for tre år siden, da indsatsen blev søsat. Det skyldes, at hhv. den offentlige sektor og Finanssektoren i de seneste år har været præget af omstruktureringer og rationaliseringer, hvilket har påvirket det psykiske arbejdsmiljø negativt. Arbejdspladsvurderinger (APV) bliver også i dag i højere grad brugt som redskab til at evaluere arbejdsmiljøet. Distribution I distributionsstrategien for indsatsen indgår der dels en gratis uddeling af folderne Seks ledelsesværktøjer og et efterfølgende salg af værktøjerne gennem Arbejdsmiljørådets Service Center. Derudover kan værktøjerne downloades på BAR FOKA s website. Alle informanterne i evalueringen siger, at materialet er for dyrt med en pris på 200,- kr. Det har været vanskeligt af få et overblik over, hvordan distributionen har forløbet. Det er derfor ikke muligt entydigt at konkludere, hvorvidt distributionen har fungeret eller ej. Selvom BAR FOKA distribuerer informationsmaterialet til Arbejdstilsynet, oplevede informanten fra Arbejdstilsynet, at materialet ikke bliver videredistribueret til Arbejdstilsynets forskellige kredse, hvilket de finder uhensigtsmæssigt, idet Arbejdstilsynet ved kontakt med indsatsens målgrupper ikke har kendskab til materialet.

26 Arbejdsmiljøsekretariatet Hovedrapport 26/37 Konsekvensen er, at Arbejdstilsynet hverken er i stand til at anbefale eller fremhæve materialet, når de er ude og føre tilsyn. Arbejdstilsynet har i kraft af dets position som myndighed en central rolle som kommunikationsstrategisk målgruppe, og kan med fordel anvendes til at øge kendskabet til indsatsen og i sidste ende BAR FOKA. BAR FOKA bør fortsat betragte Arbejdstilsynet som en væsentlig målgruppe og sikre at Arbejdstilsynets forskellige kredse modtager informationsmaterialet, enten via Arbejdstilsynet eller ved selv at distribuere materialet til de enkelte kredse. Indsatsens materialer Frontløberen Det robuste æg Kun to af informanterne i evalueringen, begge medlemmer af styregruppen, kan huske, at de har set eller modtaget frontløberen Det robuste æg. Endvidere fik BAR FOKA kun én henvendelse på baggrund af frontløberen. Meget tyder derfor på, at De robuste æg har haft en meget ringe effekt. Folderne Seks ledelsesværktøjer Evalueringen viser, at topledere ikke oplever, at materialet Seks ledelsesværktøjer er relevant for dem men at materialet i højere grad er relevant for mellemlederne. Det skyldes at materialet i sprog og indhold henvender sig til den mere uerfarne leder. Dette kan være en af forklaringerne på, at indsatsen ikke har formået at fange topledernes opmærksomhed, hverken i de offentlige forvaltninger eller i den finansielle sektor. Mellemlederne vurderer til gengæld, at ledelsesværktøjerne er både anvendelige og informative, samt at de dækker et eksisterende behov for viden om emnet. BAR FOKA har valgt at sammenkoble emnet psykisk arbejdsmiljø med tankegangen bag Human Ressource Management for at vise, at emnet er relevant for lederne. Denne kobling er vellykket og gør, ifølge informanterne, emnet interessant. Der er fortsat efterspørgsel efter at downloade ledelsesværktøjerne fra BAR FOKA s website. Her er værktøjerne Konflikthåndtering, Forandringer på arbejdspladsen og Den vanskelige samtale de mest efterspurgte af de seks værktøjer. En Directmail og opfølgende telefonopkald Planen om directmail blev ikke gennemført pga. vanskeligheder med at få opdaterede adresselister fra mellemsorganisationerne. De 200 opfølgende telefonopkald til udvalgte topleder, som var en del af Bysted HQs kommunikationsstrategi, blev heller ikke gennemført. To nyhedsbreve BAR FOKA udsendte efter Seks ledelsesværktøjer to nyhedsbreve, hvis formål var at holde liv i indsatsen. Evalueringen viser, at selve idéen med et nyhedsbrev er udmærket til at holde emnet på dagsordenen. Men skal nyhedsbrevets potentiale som medie udnyttes optimalt, bør der udgives flere nyhedsbreve end i dette tilfælde for at kunne opbygge en fastere relation mellem nyhedsbrevet og læserne. Nyhedsbrevene kommer i indsatsen til at fremstå som enkeltstående begivenheder,