Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Delevaluering Støj i daginstitutioner

Transkript

1 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 1/21 Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Delevaluering Støj i daginstitutioner 23. juni 2003 Nordisk Kommunikation Denmark Nordisk Kommunikation ApS Jorcks Passage, opg B, 4 sal DK-1162 København K T F nk@nordisk-kommunikation.com Giro nr SE-nr DK Sweden Nordisk Kommunikation AB Sveavägen 76 SE Stockholm T F nk@nordisk-kommunikation.com Giro nr SE-nr SE

2 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 2/21 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Baggrund & metode 3 Evalueringens formål 3 Evalueringens spørgsmål 3 Evalueringens metode 4 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse 4 De kvalitative interviews fordeler sig som følgende 5 Indsatsens effekt er målene nået? 6 Informanternes vurdering af indholdet 6 Støjmåling foretaget af AkustikNet A/S 6 Distribution 7 Distributionsstrategi 8 Støj på dagsordenen 8 Hvad er det bedste tidspunkt for distribution? 8 Støj fortsat et problem 9 Tæt på indsatsens målgrupper 9 Lederne 9 Sikkerhedsrepræsentanterne 10 Pædagogerne 10 Kommunen/bestyrelsen 10 Forældrene 11 Vurdering af materialets indhold og udformning 11 Den trykte branchevejledning Om natten er der stille, men om dagen 11 Pjecen Gode råd om støj i daginstitutioner 12 Den elektroniske branchevejledning Støj i daginstitutioner 13 Branchevejledningen Indretning af daginstitutioner 14 Temamøder om støj i daginstitutioner 14 De tre pjecer fra Socialministeriet 15 Videoen Ved du hvad om ergonomi i daginstitutionerne 15 Pjecen Husk lige ergonomien 16 Konklusioner 17 Anbefalinger 18 Appendiks A 19 Appendiks B 20

3 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 3/21 Baggrund & metode På vegne af Branchearbejdsmiljørådet SoSu har Nordisk Kommunikation ApS gennemført en evaluering af indsatsen Støj i daginstitutioner. Denne indsats indeholder: - En trykt branchevejledning Om natten er der stille, men om dagen. - En trykt branchevejledningen Indretning af daginstitutioner. - Pjecen Gode råd om støj i daginstitutioner temamøder om støj og ergonomi i daginstitutioner. - En elektroniske branchevejledning Støj i daginstitutioner. - En video om ergonomi Ved du hvad om ergonomi i daginstitutioner. - En pjece Husk lige ergonomien. Baggrunden for indsatsen om støj var en rapport, der blev offentliggjort i 1998 af BUPL og PMF, som satte fokus på problemer med støj og indeklimaforhold i daginstitutioner. Undersøgelsen og rapporten skabte efterfølgende diskussioner om støj, og hvad daginstitutionerne kan gøre ved det. Udover Branchearbejdsmiljørådet SoSu indsats, udarbejdede Socialministeriet tre pjecer sammen med KL, BUPL og PMF: Støj og pædagogik, Støj og uderum og Støj i daginstitutioner. Evalueringen inkluderer endvidere data om støjmålinger fra 24 daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og aldersintegrerede institutioner) i hovedstadsområdet. Interviewene er foretaget af Niels Bang, Arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, udfra en interviewguide udarbejdet af Nordisk Kommunikation Aps. Støjmålingerne og rapport om støjmålingerne er blevet udarbejdet af AkustikNet A/S, med henblik på at foretage sammenligninger med tilsvarende støjmålinger udført i 1997/1998. Evalueringens formål Formålet med evalueringen er at undersøge om medarbejdere, sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsgrupper i daginstitutionerne er blevet påvirket af indsatsen til at reducere støjgenerne i daginstitutioner. Evalueringen vil endvidere forholde sig til om medarbejderne, sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsgrupperne i daginstitutionerne har benyttet materialet, hvordan de har benyttet materialet, og i hvilken udstrækning vejledningsmaterialet har haft effekt på daginstitutionernes indsats mod støjgenerne. Formålet med støjmålingerne foretaget af AkustikNet A/S er at undersøge, hvilken effekt indsatsen har haft i forhold til en reduktion af støjgenerne? Evalueringens spørgsmål - Er støjgenerne blevet reduceret i daginstitutionerne, to år efter indsatsen blev iværksat?

4 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 4/21 - Hvor mange daginstitutioner har iværksat en indsats mod støj på arbejdspladsen? - Har medarbejdere, sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsgrupper i daginstitutionerne samt sikkerhedsudvalget i kommunerne kendskab til indsatsen? - Hvordan benytter målgrupperne de enkelte materialer? - Er materialernes anvisninger og råd konkrete nok til at medarbejderne og sikkerhedsrepræsentanterne selv kan udarbejde tids- og handleplaner til en reduktion af støjen? Evalueringens metode Evalueringen er blevet gennemført som både en kvantitativ og kvalitativ analyse. Der er blevet gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, syv kvalitative enkelt interviews, samt to fokusgruppeinterviews med deltagelse af henholdsvis fire og fem personer. Derudover er der inddraget statistisk datamateriale fra WebTrends, UNI-C. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Spørgeskema blev valgt som dataindsamlingsmetode, fordi den er hensigtsmæssig i forhold til undersøgelsens problemstillinger nemlig at undersøge målgruppens kendskab til forskellige informationsmaterialer. I et spørgeskema, til forskel fra en telefonsamtale, er det muligt, at afbilde den centrale branchevejledning og de forskellige pjecer, og således sikre at respondenterne også forholder sig til netop de informationsmaterialer man spørger efter. For at reducere den statistiske usikkerhed blev der trukket et forholdsvis stort udsnit. Der er blevet udsendt spørgeskemaer til sikkerhedsrepræsentanter på tilfældigt udvalgte kommunale og selvejende daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner). En uge efter svarfristens udløb blev der sendt en rykker til de institutioner, der endnu ikke havde svaret. I alt har 861 daginstitutioner besvaret og returneret spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 66, hvilket er en pæn svarprocent for denne type af undersøgelse. Man må formode at, de daginstitutioner, der har besvaret spørgeskemaet er mere engagerede i dette område end dem, der ikke har svaret. Svarene fordeler sig som følgende: 60% af spørgeskemaerne er udfyldt af daginstitutionsledere og 38% af sikkerhedsrepræsentanter. 75% af svarene er fra kommunale daginstitutioner og 25% fra selvejende daginstitutioner.

5 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 5/21 Der er i det endelige materiale set bort fra 19 indsendte svar på grund af overskridelse af tidsfristen, hvilket udgør 2%. De kvalitative interviews fordeler sig som følgende - Et fokusgruppeinterview med tre sikkerhedsrepræsentanter, hvoraf en enkelt var medlem af et kommunalt sikkerhedsudvalg, en tillidsrepræsentant og en leder fra en daginstitution, hvor der ikke er foretaget støjmålinger. - Et fokusgruppeinterview med tre ledere og en sikkerhedsrepræsentant, hvor kriteriet var, at daginstitutionen tidligere har fået foretaget støjmålinger. Dette kriterium blev ikke opfyldt af en enkelt af deltagerne interviews med daginstitutioner, der har deltaget i AkustikNet A/S s undersøgelse og støjmålinger i Syv telefoninterviews med ansvarlig for afholdelse af temamøderne, fire ledere, en sikkerhedsrepræsentant og en pædagog. Indsamlingen og analysen af det kvalitative og kvantitative materiale vurderes at opfylde gældende krav til videnskabelige undersøgelser herunder reliabilitet og validitet. Nordisk Kommunikation ApS Jesper Witt Jakobsen & Pelle Carlo Nilsson

6 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 6/21 Indsatsens effekt er målene nået? I forhold til indsatsens overordnede formål, at skærpe både ledelsens og de ansattes bevidsthed om de pædagogiske muligheder for at dæmpe støjen samt de konkrete materielle ændringer, så vurderes det, at indsatsen har haft den ønskede effekt. Både gennem interviewene og det kvalitative datamateriale fremgår det, at lederne og sikkerhedsrepræsentanter i daginstitutionerne synes meget godt om materialet, og at det har givet dem anledning til sammen med de øvrige ansatte at diskutere støj og problemer med støj og hvad de kan gøre for at mindske dem. Selvom 77% af daginstitutionerne svarer, at de ved hvad en branchevejledning er, er det kun halvdelen af daginstitutionerne, der kender den trykte branchevejledning Om natten er der stille, men om dagen. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 52% af daginstitutionerne, at de kender vejledningen, mens 51% svarer, at de kender til pjecen Gode råd om støj i daginstitutionerne. Informanternes vurdering af indholdet Både den trykte vejledning og pjecen får rosende ord med på vejen i interviewene, hvor lederne og sikkerhedsrepræsentanter beskriver dem således; Den lille pjece fungerer som en appetitvækker, som giver lyst til at gå i dybden med den store vejledning, Vi fik en masse at diskutere, da Om natten er der stille kom ind ad døren. Den gav en masse gode råd og idéer, og det kan man jo ikke få for meget af, når man står med et problem, der skal løses., God og læsevenlig og Vejledningen er omsættelig i praksis, hvilket jo er det vigtigste. Den elektroniske branchevejledning Støj i daginstitutionerne er derimod ikke nær så kendt og brugt, som hhv. den trykte branchevejledning og pjecen. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er det kun 5% af respondenterne, der kender hjemmesiden, og ligeledes har brugt den, mens 18% svarer, at de ved, at den eksisterer, men at de ikke har benyttet den. Støjmåling foretaget af AkustikNet A/S Der blev i 2003 gennemført en række målinger i 24 institutioner. AkustikNet A/S peger i deres rapport på, at støjbelastningen er signifikant lavere end for fem år siden. Det betyder, at den energibelastning som ledere, ansatte og børn i de medvirkende daginstitutioner oplever, er blevet signifikant mindre. Ses der på en gennemsnitlig otte timers arbejdsdag, viser målingsresultaterne, at der blandt vuggestuer er sket en reduktion af støjbelastningen på 1,2 db, mens der for børnehaver og SFO er ikke er sket en reduktion. Hvis der derimod ses på de enkelte timer i løbet af arbejdsdagen, så er støjen i børnehaver og SFO er sænket med ca. 2 db. Det betyder, ifølge AkustikNet A/S, at

7 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 7/21 de mest støjende timer er blevet mindre støjende i de medvirkende børnehaver og SFO er. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at en nedsættelse af støjen med 3 db halverer den belastning, de pågældende personer udsættes for. De gennemførte interviews med de medvirkende daginstitutioner viser, at 21 ud af de 24 daginstitutioner har taget initiativ til at dæmpe støjen - disse tiltag spænder fra at lade børnene være mere ude, filtdupper på borde og stole, til at skifte plastikkasser ud med kurve. En af informanterne fortæller, at da daginstitutionen sidste gang blev målt havde de et meget højt gennemsnit. De har siden arbejdet aktivt med at reducere støjbelastningen, hvorefter målingen i 2003 viser en forskel på db. I denne daginstitution havde man eksempelvis sat filtdupper på stole og borde, sat lyddæmpende opslagstavler op, delt lokalerne op og flyttet rundt på nogle af de aktiviteter, der larmer. Enkelte institutioner, har trods tiltag til reduktion af støjbelastningen, haft stigninger i støjbelastningen siden sidste måling. Det kunne derfor forventes, at institutioner, der har oplevet en stor stigning, samtidig oplever at støjen er et problem, men det synes eksempelvis ikke at være tilfældet i en af de SFO er, der har haft den største stigning på 4,60 db i støjbelastningen. Her oplever den interviewede leder eksempelvis ikke støj som noget problem i daginstitutionen. Hovedparten af de interviewede ledere og sikkerhedsrepræsentanter i fokusgruppeinterviewene mente, at støjmålingerne både tidligere og nu er med til at motivere dem til at tage initiativ til at reducere støjen. Kobles støjmålingerne med eksempelvis en logbog, hvor den enkelte medarbejder beskriver sin dag, så kan støjmålinger bruges som en pædagogisk metode til at sætte fokus på de begivenheder, der støjer mest i løbet af en dag. Omvendt var der andre informanter i fokusgruppeinterviewene, der stillede sig skeptisk overfor støjmålingerne; Jeg er ikke fan af støjmålinger, for der kan godt være støj på trods af, at vi slet ikke er oppe på 80 er niveau. Belastningen opstår så snart man skal lave en aktivitet, som kræver at der ikke er støj. I de tilfælde kan selv den mindste belastning opfattes som støj (Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehave). En af informanterne i fokusgruppeinterviewene fortæller; Det er jo meget forskelligt, hvad der betragtes som støj. Nogle synes, at barnelatter kan være støjende, men den lyd, som kan være meget høj, oplever jeg ikke som støj (Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO). En anden informant siger, at støj også kan opfattes som noget positivt Det siger noget om børnenes humør og velbefindende alle lyde har en effekt der skal være lyd i en daginstitution (Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehave). Distribution Der blev ved indsatsens begyndelse ikke opstillet nogle klare mål om, hvor mange daginstitutioner der skal kende til henholdsvis den trykte branchevejledning og pjecen på nuværende tidspunkt. Oplaget var på branchevejledninger og

8 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 8/ pjecer, som er blevet sendt til forskellige medlemsorganisationer i BAR SoSu. Distributionsstrategi BUPL sendte i efteråret 2000 et eksemplar af den trykte branchevejledning til samtlige ca daginstitutioner (uden for Københavns Kommune). LFS har sendt branchevejledningen og pjecen ud til ca.350 daginstitutioner. Københavns Kommune har sendt ca eksemplarer ud af hhv. branchevejledningen og pjecen til 655 institutioner plus medlemmer og formand i sikkerhedsorganisationen. FAF har distribueret ca eksemplarer til 525 institutioner plus medlemmer og formand i sikkerhedsorganisationen. Derudover har blandt andet Socialpædagogernes Landsforbund, FOA, PMF, BST foreningen modtaget eksemplarer af branchevejledningen og pjecen. Der er ikke tal på, hvor mange disse organisationer har sendt ud. Kommunernes Landsforening har sendt ti eksemplarer af branchevejledningen, og fem eksemplarer af pjecen til hver kommune, stilet til borgmesteren, kommunaldirektøren og chefen for kommunens daginstitutioner med opfordring til at bestille yderligere eksemplarer. På baggrund af denne distribution bestilte 94 kommuner i alt eksemplarer af pjecen Gode råd om støj i daginstitutionerne. Støj på dagsordenen Støjgener har været både på mediernes og daginstitutionernes dagsorden i de senere år. Indsatsen har derfor placeret sig i en allerede eksisterende debat. Dette har uden tvivl bevirket, at interessen for informationsmaterialerne har været stor blandt ledere og pædagoger i daginstitutionerne. Men avisartikler, der er skrevet i forbindelse med lancering af indsatsens materialer, vidner om, at emnet også har en bredere appel. Eksempelvis appellerer en artikel fra BT den 31. august 2000 Danske børn lever som burhøns, til forældrene som interessenter i debatten, ved at inddrage børnene som centrale i støjdiskussionen. Vinklen går igen i Berlingske Tidende Skolebørn skriger sig syge, fra den 26. september 2000 og i artiklen For lidt plads skader legen fra 27. September Netop disse vinkeler er interessante og effektive i forhold til at kunne tiltrække mediernes bevågenhed. Personlige mails til journalisterne har derfor været en særdeles hensigtsmæssig strategi til at sætte støj på dagsordnen i medierne. Hvad er det bedste tidspunkt for distribution? Selve tidspunktet for distributionen af materialerne i efteråret 2000 har været hensigtsmæssigt i forhold til daginstitutionernes situation. Det er netop i efteråret september og oktober måned, hvor børnene begynder at opholde sig mere inde end ude. Flere af lederne og sikkerhedsrepræsentanterne giver i interviewene udtryk for, at netop dette skift i vejret og hverdagens rytme har stor betydning for dels støjniveauet og dels deres egen oplevelse af støjen som en belastning. Det er derfor på dette tidspunkt at ledere, sikkerhedsrepræsentanter og pædagoger er mest opmærksomme på problemer med støjgener og hvad de kan gøre for at mindske støjen. Derfor er september og oktober måned det bedste tidspunkt at informere om indsatsen.

9 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 9/21 Støj fortsat et problem Ifølge spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at kun 9% af daginstitutionerne aldrig opfatter støj som et problem i hverdagen, mens hele 91% mener, at støj i er et problem. Ud af de 91% er det 39% af lederne og sikkerhedsrepræsentanterne der mener, at støj i høj grad udgør et problem i deres dagligdag, mens 52% mener at støj i mindre grad er et problem. På baggrund af disse resultater må det konstateres, at indsatsens målsætning, at reducere støjproblemer væsentligt efter to år, ikke er blevet opfyldt. Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at støj i højere grad opfattes som et stort problem i de daginstitutioner, der har flest børn. 45% af ledere og sikkerhedsrepræsentanter, der arbejder i daginstitutioner med mere end 80 børn, mener at støj i høj grad er et problem, mens 29% af daginstitutioner med færre end 50 børn i mindre grad opfatter støj som et problem. Der er endvidere over dobbelt så mange ledere og sikkerhedsrepræsentanter, 14%, der arbejder i daginstitutioner med under 50 børn, som ikke oplever støj som et problem, end ledere og sikkerhedsrepræsentanter i daginstitutioner med mere end 50 børn, hvor tallet er 6%. Dette tyder på, at jo flere børn der er i daginstitutionen, i jo højere grad oplever medarbejderne støj som et problem i dagligdagen. Tæt på indsatsens målgrupper Indsatsen henvender sig overordnet set til ledere, sikkerhedsrepræsentanter og pædagoger i daginstitutionerne, samt de kommunale sikkerhedsorganisationer. I det følgende gives en ganske kort beskrivelse af de enkelte målgrupper. Lederne Lederne er den vigtigste målgruppe for indsatsen. Lederne er både direkte berørt og ofte meget interessere i støjproblematikken. 75% af lederne og sikkerhedsrepræsentanterne, der har svaret i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver, at det er institutionen, der i konkrete tilfælde har taget initiativ til at reducere støjen. Det er derfor også den enkelte leder, der tager den endelige beslutning i forhold til konkrete ændringer m.v. Ifølge deltagerlisterne deltog 1173 personer på de 15 temamøder om støj og ergonomi. 358 af deltagerne til temamøderne - ledere af daginstitutionerne. Ligeledes giver informanterne i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at det er den enkelte leder, der har det overordnede ansvar for daginstitutionens APV og efterfølgende udarbejder konkrete handlingsplaner i forhold til resultaterne. Lederen fungerer ligeledes som den centrale figur i daginstitutionernes meget dialogbaserede kultur.

10 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 10/21 I følge de interviewede informanter har mange daginstitutioner ofte den samme leder gennem lang tid, hvilket betyder, at lederne ofte over årene får opbygget et meget velfungerende netværk blandt kollegaer, faglige organisationer og kommunens sikkerhedsorganisation. Ovenstående gør lederne til den mest interessant målgruppe for indsatsen. En målgruppe som, ifølge spørgeskemaundersøgelsen, overordnet synes meget godt om både branchevejledningen og ikke mindst pjecen. Sikkerhedsrepræsentanterne I følge interviewene er sikkerhedsrepræsentanterne både direkte berørt af støjproblematikken og interesserede i de konkrete problemstillinger. Ikke kun de praktiske anvisninger, men også baggrundsmaterialet, om lyd og støj i den trykte branchevejledning, hilses velkommen. Den trykte branchevejledningen udfylder således et behov om at få uddybende viden hos mange sikkerhedsrepræsentanter. Sikkerhedsrepræsentanten er den person i daginstitutionen, hvor viden om arbejdsmiljøspørgsmål samles. Sikkerhedsrepræsentanterne optræder således som opinionsdannere, da de ofte besidder en større mængde information end eksempelvis de øvrige pædagoger. Pædagogerne Den enkelte pædagog er direkte berørt af problematikken og er derfor også interesseret i at være med til at løse problemerne. Både gennem interviewene og spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at støj diskuteres bredt i daginstitutionen. Således svarer 93% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, at problemer med støj er blevet diskuteret på personalemøder. Dette indikerer, at daginstitutionerne har en meget åben dialogbaseret omgangsform, hvor alle har mulighed for at blive dels hørt dels en del af løsningen af en given problemstilling. Flere giver i interviewene udtryk for at lettilgængeligt informationsmateriale er mest hensigtsmæssigt, hvis man ønsker at få pædagogernes opmærksomhed. Derfor fungerer pjecen godt i forhold til gruppen. Flere informanter påpegede endvidere, at plakater, som satte fokus på støj, ville være en meget god måde at få pædagogernes opmærksomhed, da plakater ofte får lov til at hænge længe i daginstitutionerne. Kommunen/bestyrelsen Kommunen og i de selvejende daginstitutioner - bestyrelsen har kun for 10 procents vedkommende taget konkrete initiativer til at reducere støjgenerne i daginstitutionerne. Der har heller ikke været stor tilslutning til de ellers velbesøgte temamøder fra kommunale eller bestyrelsesrepræsentanter. 24% af lederne og sikkerhedsrepræsentanterne fra de kommunale daginstitutioner svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de er blevet kontaktet af kommunens sikkerhedsudvalg i forbindelse med deres arbejdsmiljø og en reduktion af støjen. Dette viser, at det i meget stor udstrækning er den enkelte daginstitution selv, som prøver at løse støjgenerne, fremfor at inddrage de kommunale

11 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 11/21 sikkerhedsorganisationer. Dette siger således også noget om, at de initiativer, der tages til at reducere støjen for størstedelens vedkommende, findes i den enkelte daginstitutions eget budget. Omvendt er det også kun 22% af de kommunale daginstitutioner, der har taget kontakt til kommunens sikkerhedsudvalg i forbindelse med en indsats mod støj i deres respektive daginstitution. Det er således kun i lidt over hver femte daginstitution, at kommunen er blevet inddraget i problematikken. Flere af informanterne i interviewene mener, at kommunerne bør spille en mere aktiv rolle i forhold til problematikken. Det kunne foreksempel være i forhold til at opbygge netværk og igangsætte projekter om støj for kommunens respektive daginstitutioner. Forældrene Evalueringen viser, at forældrene ikke er direkte berørt af støjproblematikken. 34% af lederne og sikkerhedsrepræsentanterne i spørgeskemaundersøgelsen svarer ja til, at støjproblemer har været diskuteret i forældrebestyrelsen. Men det fremgår endvidere af spørgeskemaundersøgelsen, at det kun i 7% af tilfældene er forældrene eller daginstitutionens forældrerepræsentant, der har taget initiativ til at reducere støjen i daginstitutionen. Så selvom emnet er diskuteret, har det ikke direkte været forældrene, der har arbejdet med at gøre noget ved selve problematikken. Dette kan skyldes, at der fokuseres mere på de ansattes gener vedrørende støjbelastningen. Forældrene er derfor som sådan ikke direkte berørte af støjproblematikken. Det ville de derimod blive, hvis fokus blev rettet mod børnene. Hvis der blev fokuseret på, at børnene jo også udsættes for støjen. I så fald ville forældrene blive en berørt og meget afgørende målgruppe i forhold til at tage konkrete initiativer (pædagogiske) til at reducere støjproblemerne. Vurdering af materialets indhold og udformning I de følgende afsnit gives en uddybende evaluering af de forskellige elementer, som indgår i indsatsen. Den trykte branchevejledning Om natten er der stille, men om dagen Vejledningen har opfyldt et behov hos ledere og sikkerhedsrepræsentanter for et sted, hvor der er samlet både baggrundsviden omkring lyd og støj, samt anvisning og råd til at dæmpe støjen. Den faldt i hvert fald på et tørt sted hos os, vi havde lige fået foretaget støjmålinger og så var vi meget motiverede, og der var en masse, vi manglede at vide noget om (Sikkerhedsrepræsentant, SFO). - 73% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen finder den trykte branchevejledning anvendelig (29%, finder vejledningen meget anvendelig, mens 44% finder vejledningen forholdsvis anvendelig).

12 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 12/21-46% af daginstitutionerne har i praksis benyttet anvisningerne. - Kun 2% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen mener ikke anvisningerne er anvendelige. Flere af de interviewede ledere og sikkerhedsrepræsentanter fortæller, at de hovedsageligt benytter vejledningen som et opslagsværk. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er det især følgende initiativer, der er blevet benyttet: - Pædagogiske overvejelser omkring støjreduktionen; Institutioner er mere ude eller har prøvet at få børnene til at arbejde i mindre grupper. - Bruger kurve af flet i stedet for plastikkasser o.lign. - Delt større lokaler op i mindre ved hjælp af skillevægge, reoler m.v. - Opdelt rummene, alt efter om børnene leger, og rolige rum, hvor børnene kan tegne m.v. - Sat filtdupper på stole og borde, voksduge m.v. - Støjdæmpende opslagstavler på væggene og støjdæmpende plader i loftet. - Nogle daginstitutioner prøver at undgå at spille høj musik eller har direkte forbudt baggrundsmusik fra radio m.v. - Udskriftet gulvmaterialer fra hårde til bløde (legetæpper, gulvtæpper o.lign.) - En del institutioner har endvidere sat et "støjøre" op, som lyser rødt, når støjen i lokalet overskrider et vist niveau. Det kan skærpe opmærksomheden omkring støj hos både børn og voksne. Andre afviser dog idéen af pædagogiske grunde, eller fordi "støjøret" ikke måler nøjagtigt. Samtidig synes informanterne i interviewene, at vejledningen også har været med til at skabe grundlag for, at de kunne starte en dialog med de øvrige ansatte omkring støj og støjgener. Det var især de første indledende afsnit Støj kan skade og Støj kan måles, der beskriver, hvad lyd og støj er og hvordan det måles, som informanterne i interviewene synes godt om. Baggrundsafsnittet er helt klart interessant. Det er vigtigt at vide noget faktuelt, det er vigtigt at have en baggrundsviden (Leder og medlem af sikkerhedsudvalget, Børnehave). Layoutet blev også positivt omtalt. Det er positivt, at der er luft på siderne. Det betyder utroligt meget. Tegningerne siger en masse sjov, som fotografier ikke kan sige på samme måde. De sætter det ligesom på spidsen (Leder og sikkerhedsrepræsentant, Børnehave). Pjecen Gode råd om støj i daginstitutioner Det har været hensigten at lederne og sikkerhedsrepræsentanterne skulle uddele pjecen til den enkelte pædagog i daginstitutionen. I forhold til dette opfylder pjecen sit formål i hhv. udformning og indhold. - 72% af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen finder den anvendelig (ud af de 72% mener 18% at pjecen er meget anvendelig og 54% finder den forholdsvis anvendelig).

13 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 13/21-34% af daginstitutionerne svarer, at de har benyttet anvisningerne i konkrete tilfælde. Det er vores vurdering, at pjecen også i sig selv er meget anvendelig i forhold til den store gruppe af pædagoger, der ofte efterspørger en enkelt formidling af konkrete tiltag og handlingsanvisninger. Pjecens udformning gør den mere enkel og nem at gå til, hvilket er et stort plus i forhold til pædagogerne og de ledere og sikkerhedsrepræsentanter, der hurtigt søger nogle konkrete anvisninger m.v., og ikke har tid og lyst til at læse selve branchevejledningen. Pjecen fungerer således på den ene side som en kort og god introduktion til branchevejledningen, og på den anden side er den samtidig et godt udgangspunkt for en leder, sikkerhedsrepræsentant eller pædagog der hurtigt ønsker inspiration til nogle konkrete initiativer til at reducere støjniveauet. Den elektroniske branchevejledning Støj i daginstitutioner Kendskabet til den elektroniske branchevejledning er meget begrænset blandt ledere og sikkerhedsrepræsentanterne i daginstitutionerne. - 5% svarer, at de kender den. - 18% svarer, at de ved den eksisterer, men at de ikke har læst den. - Hele 77% svarer, at de ikke kender den. Ud af dem der svarer, at de kender den elektroniske branchevejledning mener 5%, at den er meget brugervenlig. 16% beskriver den som forholdsvis brugervenlig og hele 77% svarer, at de ikke kender den tilstrækkeligt. I følge tabel 1 i Appendiks A fremgår det, at der har været en lille stigning i besøgstallet frem til november/oktober/ Derefter er besøgstallet steget pænt i månederne februar/marts/april Denne stigning kan skyldes, at evalueringens spørgeskemaundersøgelse blev iværksat i februar/marts 2003, hvorfor ledere og sikkerhedsrepræsentanter er blevet gjort opmærksomme på websitet. Da der ikke er lagt en klarmålsætning vedrørende antallet af besøgende, kan det ikke vurderes, om besøgstallet er tilfredsstillende eller ej. Jævnfør tabel 1 Appendiks A har der siden september 2001 været i alt besøg på websitet. Vurdering af den elektroniske branchevejlednings indhold Der var i interviewene kun et par informanter, der kendte den elektroniske vejledning. Begge beskriver den som meget overskuelig. Vores vurdering stemmer overens med informanternes. Den elektroniske branchevejledning virker nem, overskuelig og tilgængelig. Det fremgår tydeligt, hvor man befinder sig på websitet. Da branchevejledningen opfattes som et opslagsværk Jeg søger på nettet, når jeg opdager, jeg har et konkret problem. Det trykte materiale sætter emnet på dagsorden og giver en lyst til at undersøge, om man har et problem, man ikke havde fået øje på, bør Branchearbejdsmiljørådet SoSu overveje en separat og udvidet søgefunktion, der kun dækker over den elektroniske branchevejledning, da det kan virke forvirrende at brugerne kommer væk fra den elektroniske branchevejledning,

14 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 14/21 når vedkommende ønsker at bruge søgefunktionen. Den nuværende søgefunktion er dækker ikke branchevejledningens områder særligt omfattende. Selvom alle informanterne er enige om, at Internettet, som måden at formidle information på, er vejen frem, så vil de dog ikke undvære trykt materiale. Som det er nu, så bør nettet kun være et supplement til den skriftlige vejledning (Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehave). Flere informanter giver i interviewene udtryk for, at daginstitutionerne på nuværende tidspunkt ikke rigtigt er kommet ordentligt på plads, hvad angår digitalisering. De beskriver, at det oftest er lederen, der benytter daginstitutionens computer, og selvom de øvrige medarbejdere godt kan få lov til at låne den, så er sikkerhedsrepræsentanternes og pædagogernes meget begrænsede adgang til computeren afgørende for det begrænsede kendskab til den elektroniske vejledning. Det er derfor reelt set kun daginstitutionens leder, der har adgang til Internettet. Desuden er der stadigvæk mange daginstitutioner, der endnu ikke har en computer ej heller netforbindelse, hvilket især gør sig gældende for mange af de selvejende daginstitutioner. Branchevejledningen Indretning af daginstitutioner Den anden branchevejledning, der er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet SoSu er Indretning af daginstitutioner. I forhold til denne vejledning svarer 8% af lederne og sikkerhedsrepræsentanterne i spørgeskemaundersøgelsen, at stort set alle kender den, mens 35% svarer, at nogle i deres respektive daginstitutioner kender den, men ikke alle, mens 57% svarer, at de ikke kender branchevejledningen. Ud af de respondenter som svarer, at de kender branchevejledningen beskriver; - En femtedel, 21%, branchevejledningen som meget anvendelig. - 42% mener, at den er forholdsvis anvendelig. - 5% mener ikke, at branchevejledningen er særlig anvendelig. - 35% af daginstitutioner, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har benyttet anvisningerne. Temamøder om støj i daginstitutioner Der blev fra oktober til december 2000 afholdt 15 temamøder rundt om i landet i perioden fra foråret 2001 til efteråret Formålet med temamøderne var at lave et startskud til indsatsen og promovere materialerne hhv. den trykte branchevejledning og pjecen Gode råd om støj i daginstitutionerne og Branchearbejdsmiljørådet SoSu indsats om ergonomi. Temamøderne var delt op, således at støj var tema om formiddagen, og ergonomi var tema om eftermiddagen. Hvem deltog på temamødet Der deltog ca. 960 deltagere på de 15 temamøder. Hovedparten af deltagerne var fra landets daginstitutioner. Således deltog 268 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, 187 pædagoger, 358 ledere på daginstitutionsområdet, 50 repræsentanter fra kommunerne (ledere af sikkerhedsudvalg m.v.), 63 repræsentanter fra landets BST ere og 37 øvrige, herunder dagplejere, studerende, repræsentanter fra BUPL, PMF og Arbejdstilsynet. Der har således været en stor interesse fra mange forskellige sider. Den meget blandede skare af deltagere gav ifølge lederen af temamødet, der stod for den

15 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 15/21 praktiske afholdelse af temamøderne, en meget god og nuanceret dialog på temamøderne. Interessen for temamøder viser også, at indsatsen har haft en meget bred appel blandt mange forskellige interessegrupper. Endvidere er det temamødelederens vurdering, at deltagernes vidensniveau var meget forskelligt, hvad angår hhv. støj og ergonomi. Således var deltagernes vidensniveau, hvad angik ergonomi, langt højere både i forhold til baggrundsviden, men også i forhold til hvilke konkrete initiativer der findes. Temamøderne var interessante og lærerige I forhold til at evaluere på temamøder, er det forholdsvis begrænset, hvad de interviewede deltagere kan huske. Hovedparten af informanterne, der blev interviewet beskrev temamøderne som interessante, inspirerende og lærerige Det var rigtig godt. Vi fik en masse gode idéer med hjem (Sikkerhedsrepræsentant, Børnehave), En rigtig god dag. Mit indtryk var positivt. Vi fortalte de andre om de forskellige anvisninger og gode råd, da vi kom hjem (Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehave). Der var dog en enkelt, som savnede nogle mere konkrete anvisninger. Eksempelvis hvordan man laver konkrete tids- og handleplaner. Og anvisninger hvor der blev taget udgangspunkt i de enkelte daginstitutionstyper, og hvad andre daginstitutioner har gjort for at mindske støjgenerne. Det var en meget overordnet snak. Det var hovedsageligt en gentagelse af, hvad der stod i materialet (Leder og medlem af sikkerhedsudvalget, Børnehave). Det overordnede indtryk af temamøderne er, at de har været vellykkede. De tre pjecer fra Socialministeriet Socialministeriet udsendte i 2001 tre pjecer om støj og daginstitutionsområdet; Støj og pædagogik, Støj i daginstitutioner og Støj og uderum. Kendskabet til de tre pjecer ligger en del højere end materialerne udgivet af Branchearbejdsmiljørådet SoSu. - 65% af daginstitutionerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de fleste kender til pjecen Støj i daginstitutionerne. - 56% af daginstitutionerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de fleste kender pjecen Støj og uderum. - 59% af daginstitutionerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de fleste kender pjecen Støj og pædagogik. - 52% de daginstitutioner der svarer, at de kender pjecerne mener, at pjecerne er anvendelige (ud af de 52& mener 13%, at pjecerne er meget anvendelige og 39% mener, at pjecerne er forholdsvis anvendelige). - 25% har brugt anvisningerne fra pjecerne. Videoen Ved du hvad om ergonomi i daginstitutionerne Omvendt er kendskabet til videoen ikke stor blandt medvirkende ledere og sikkerhedsrepræsentanter i daginstitutionerne. Det er kun 8% der kender videoen.

16 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 16/21 Ud af de respondenter der kender videoen mener 14%, at videoen er meget anvendelig, og 18% mener, at den er forholdsvis anvendelig. Hvorimod det blot er 5%, der mener, at videoen ikke er anvendelig. 22% har benyttet sig af anvisninger fra videoen. Pjecen Husk lige ergonomien Derimod er der 22% af lederne og sikkerhedsrepræsentanterne i spørgeskemaundersøgelsen, der kender pjecen. Heraf vurderer 19%, at den er meget anvendelig, mens 37,5% mener, at den er forholdsvis anvendelig. 40% har benyttet sig af anvisningerne fra pjecen. Kun 2%, mener, at anvisningerne er svære at bruge.

17 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 17/21 Konklusioner - 91% af daginstitutionerne, der medvirkede i spørgeskemaundersøgelsen, mener, at støj er et problem. Der er derfor fortsat et behov for en indsats på området. - Det er lykkedes, at skærpe både ledelsens og de ansattes bevidsthed om de pædagogiske muligheder for at dæmpe støjen samt de konkrete praktiske ændringer. Indsatsen har haft den ønskede effekt. 46% af informanterne svarer, at de har brugt Branchearbejdsmiljørådet SoSus anvisninger til konkrete tiltag for at mindske støjgenerne. - Både gennem interviewene og det kvalitative datamateriale fremgår det, at lederne og sikkerhedsrepræsentanter i daginstitutionerne synes meget godt om materialet, og at det har givet dem anledning til sammen med de øvrige ansatte at diskutere støj og problemer med støj og hvad de kan gøre for at mindske dem. - Vejledningen har opfyldt et behov hos ledere og sikkerhedsrepræsentanter for et sted, hvor der er samlet både baggrundsviden omkring lyd og støj, samt anvisning og råd til at dæmpe støjen. 29% svarer, at de finder vejledning meget anvendelig, mens 44% finder vejledningen forholdsvis anvendelig. - Pjecen fungerer på den ene side som en kort og god introduktion til branchevejledningen, og på den anden side er den samtidig et godt udgangspunkt for en leder, sikkerhedsrepræsentant eller pædagog, der hurtigt ønsker inspiration til nogle konkrete initiativer til at reducere støjniveauet. - Formidlingen af den elektroniske branchevejledning Støj i daginstitutionerne har ikke fungeret. Den er ikke nær så kendt og brugt, som hhv. den trykte branchevejledning og pjecen. Det er kun 5%, der kender websitet og ligeledes har brugt det. Heraf svarer 18%, at de ved, at den eksisterer, men at de ikke har benyttet den. - Det vurderes, at temamøderne i høj grad har udfyldt et behov på området. I forhold til at evaluere på temamøder er det forholdsvis begrænset, hvad de interviewede deltagere kan huske. Hovedparten af informanterne der blev interviewede beskrev temamøderne som interessante, inspirerende og lærerige. - Der er indholdsmæssigt en god sammenhæng mellem henholdsvis den trykte branchevejledning, pjecen og den elektroniske udgave. I den elektroniske udgave er videosekvenser, videointerviews, lydeksempler og information om børn og støj, der supplerer den trykte branchevejledning fint.

18 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 18/21 Anbefalinger - Der er behov for, at indsatsen følges op, således at den sidste halvdel af daginstitutionernes ledere og sikkerhedsrepræsentanter også får kendskab til hhv. branchevejledningen og pjecen. - I forhold til den formidlingsmæssige strategi har det for Branchearbejdsmiljørådet SoSu ikke været muligt at skabe en kobling mellem den trykte branchevejledning og den elektroniske branchevejledning. Eksempelvis henviser de to branchevejledninger ikke til hinanden. Det anbefales derfor at Branchearbejdsmiljørådet SoSu forsat arbejder på at tydeliggør denne relation. - Fremtidige indsatser i forhold til daginstitutionerne bør indtil videre være funderet på det trykte medie og suppleres af det elektroniske medie. - En kommende indsats kan med fordel kobles til emnet psykisk arbejdsmiljø, da viden dette område er meget efterspurgt. - En kommende indsats kunne udvides til også at omfatte en særskilt informationskampagne med særskilt materiale - en informationspakke - til kommunerne om, hvordan de kan iværksætte støjprojekter med deltagelse af flere forskellige daginstitutioner i kommunen. På denne måde vil både viden om branchevejledningen og arbejdsmetoder til at dæmpe støj i højere grad blive spredt til flere daginstitutioner, der samtidig vil udveksle erfaringer med hinanden og kommunen. - Den sidste målgruppe, som indtil videre har været meget overset i indsatsen er forældrene. Denne målgruppe vil kunne inddrages som en særdeles vigtig partner i forhold til at ændre arbejdsmiljøet i daginstitutionerne. Forældrenes inddrages dog kun, hvis der i højere grad rettes fokus mod børnenes trivsel i daginstitutionerne.

19 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 19/21 Appendiks A Tabel 1 Oversigt over antal besøgende på den elektroniske branchevejledning Støj i daginstitutioner. Måned Antal besøg Antal personer der har besøgt vejledningen september oktober november februar marts april maj juni juli august september oktober november januar februar marts april I alt 14110

20 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 20/21 Appendiks B Liste over informanter Deltagere i fokusgruppeinterview Majbrit Stockholm, Tillidsrepræsentant, Vuggestuen Puslingebo. Hanne Winther, Sikkerhedsrepræsentant, Vuggestuen Anne Mariegården. Kate Obeid, Leder og sikkerhedsrepræsentant, Børnehaven Akaciehuset. Jørgen Frederiksen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Enghøj. Tina Andersen, Sikkerhedsrepræsentant, Børnehave Arken. Jens Ewers, Leder og medlem af Sikkerhedsgruppen, SFO Dybet. Vinni Dehnhardt, Sikkerhedsrepræsentant, SFO Bøgeskoven. Peer Poulsen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Amsterdamvej 36. Tipper Larsen, Formand for sikkerhedsudvalget i Ballerup Kommune, sikkerhedsrepræsentant i SFO. 24 interviews med daginstitutioner der medvirkede i AkustikNet A/S støjmåling Solveig Trebbien, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Vuggestuen Kildehuset. Kirsten Wirkola, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Vuggestuen Skrubben. Anni Christensen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Vuggestuen Kastanjehuset. Anne Marie Rouff, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Vuggestuen Firkløveret. Christina Wennecke, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Vuggestuen Kollegiegården Gitte Hansen, sikkerhedsrepræsentant, Vuggestuen Kanen. Maria Crazat, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Klydebo. Jørgen Frederiksen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Enghøj. Annette Lykke, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Schous. Jette Kjærulf, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Bakkebo. Dorte Voght Hansen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Lille Ørnholm.

21 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET SOCIAL & SUNDHED 23. JUNI 2003, 21/21 Anne Elsted, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Sommerfuglen. Jytte Johansen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Vigerslevs Sogn. Frank Kronborg Christiansen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Virumvej. Mette Hansen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Ny Holte Skole. Jan Smietana, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Fritten 1. Vinnie Dehnhardt, Sikkerhedsrepræsentant, SFO Bøgeskoven. Jens Ewers, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Dybet. Minnie Højgaard, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Mulvarpen. Steen Hansen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Resenlund. Jesper Stocklund, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Taarbæk Skole. Birte Reis, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Ved Ulvelse Skole. Henrik Beldring, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Vangeboskole. Bente Bryndum, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, SFO Hylden. 7 interview i forbindelse med temamøderne Flemming Serup, Arbejdsmiljøkonsulent og ansvarlig for afholdelse af de 15 temamøderne. Jytte Karlsen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Jerslev. Siv Madsen, Pædagog og sikkerhedsrepræsentant, Børnenes Hus lærkereden. Margit Carlsen, Sikkerhedsrepræsentant, Børnehaven Apoteker Norgård. Marianne Egebrønd, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Spiloppen. Ann Olesen Sigh, Souschef, Børnehaven Trafdrup. Jens Friis jensen, Leder og medlem af sikkerhedsgruppen, Børnehaven Jettebo.