Retningslinje for gennemførelse af stud_puls

Transkript

1 SIDST RETTET Retningslinje for gennemførelse af stud_puls Gældende fra efterår 2016 Kvalitet & Evaluering og studieadministrationen

2 Indhold 1. Introduktion Formål Opfølgning Fælles elementer og procedurer Ansvar og opgaver Tidsplan Metode Bilag... 9 Bilag 1 Skabelon til referat fra tilbagemeldingsmøde... 9 Bilag 2 skabelon til udviklingsplan Bilag 3 Planlægningsfasens logistik Bilag 4 stud_puls koordinatorernes opgaver Bilag 5. hoved- og underområder i stud_puls... 18

3 1. Introduktion Grunduddannelserne undersøger løbende de studerendes trivsel med værktøjet stud_puls, og drøfter resultaterne med de studerende på tilbagemeldingsmøder. Studieadministrationen koordinerer udsendelsen af spørgeskemaerne til de studerende. Den enkelte studerende gennemfører trivselsundersøgelsen to gange i løbet af studiet første gang på semester og anden gang på semester. Vejledningen skal læses i forlængelse af kvalitetskriterium 3.1 i UCL s Vejledning til uddannelsernes kvalitetsarbejde". 1.1 Formål Trivselsundersøgelserne giver hver studerende en måling af individuelle faktorer, der påvirker studiemønstre og trivsel. Uddannelserne får viden, som kan bruges til at understøtte trivsel på uddannelsen med henblik på forbedring af rammerne for de studerendes læring. Gennemførelsen af stud_puls skal forankres tæt til den respektive uddannelses professions perspektiv, læringsudbytter og øvrige studieaktiviteter. Placeringen af stud_puls forløbet integreres med de øvrige planlagte studieaktiviteter på uddannelsen. 1.2 Opfølgning Uddannelserne afholder tilbagemeldingsmøder med de studerende faciliteret af en stud_puls proceskonsulent. Grupperesultater analyseres og eventuelle handletiltag drøftes. Hver proces afsluttes med, at uddannelsen udarbejder en udviklingsplan. Bilag 1 er den fælles skabelon til referat fra mødet. Bilag 2 er skabelon til udviklingsplanen. I den årlige uddannelsesberetning foretager uddannelseschefen en samlet analyse af kvalitetskriterium 3.1 s målepunkter. 1.3 Fælles elementer og procedurer Alle undersøgelser følger denne standardmodel: Forløb Deltagere Aktivitet 1.Introduktion 2.Udfyldelse af stud_puls spørgeskema - den studerende modtager et link på sin UCL mail 3 uger før den skemalagte tilbagemelding Underviser Studerende (hold) Studerende 1) Introduktionen til stud_puls indgår som én del af den samlede introduktion til modulet/ semestret 2) Virtuel introduktion til stud_puls 3

4 Forløb Deltagere Aktivitet 3.Tilbagemelding Studerende Underviser UCL-proceskonsulent Resultaterne i holdrapporten og de studerendes drøftelser, relateres til det indholdsmæssige tema på modulet/ semestret 4.Udviklingsplan Uddannelsen Udarbejdelse af udviklingsplan Offentliggørelse på Fronter Opfølgning på udviklingsplanen Hvert af de to grunduddannelsesområder har udpeget en særlig koordinator for stud_puls. Deres funktion er beskrevet i bilag 4. 4

5 2. Ansvar og opgaver Uddannelseschefen har følgende ansvar: Placere stud_puls tidsmæssigt og allokere undervisere til stud_puls-aktiviteter Udarbejde udviklingsplaner som placeres på holdenes Fronter-sites Studieadministrationen har følgende ansvar: Koordinere afvikling af samtlige stud_puls forløb i samarbejde med uddannelserne og Metze Psykologerne, herunder a) samle lister over studerende, der skal deltage i undersøgelsen, b) tidsmæssig placering af udsendelse af undersøgelse og c) tidsmæssig placering af tilbagemeldingsmøder med proceskonsulenter General information om stud_puls Udvikling af stud_puls Områdernes stud_puls koordinatorer har følgende ansvar: Sikre at uddannelserne leverer de relevante informationer til studieadministrationen Fordele proceskonsulenter internt i området Monitorere deltagelse i undersøgelsen Foretage ændringer i gennemførelsen i de enkelte uddannelser Kvalitet & Evaluering har følgende ansvar: Samle data til UCL s fælles kvalitetssystem 5

6 3. Tidsplan Der foretages en runde stud_puls-undersøgelser i forårssemestret og en i efterårssemestret. Der er en fælles organisering af gennemførelse af undersøgelsen. Studieadministrationen koordinerer udsendelse af spørgeskemaer og tilbagemeldingsmøderne med proceskonsulenterne. Se bilag 3 for den nærmere planlægning. 6

7 4. Metode Loven om elevers og studerende undervisningsmiljø giver ret frie rammer for uddannelsernes undersøgelser af studiemiljø. UCL har valgt at bruge Metze Psykologernes psykometriske værktøj, stud_puls. Hver studerende deltager i sin studietid to undersøgelser. Det er som udgangspunkt på 2. og 5 semester. Spørgeskemaet sendes ud på mail, og de studerende svarer. Der er 250 spørgsmål og det tager cirka 50 minutter at svare. De studerende svarer anonymt og ser som den eneste sine egne resultater. Stud_PULS indeholder en række hovedområder og mange underområder. Hovedområderne er: Uddannelsesinstitutionen Mine medstuderende Mine undervisere Min uddannelse Fysisk studiemiljø Ændringer i livssituationen Min indre organisation Min copingstil Sundhedsadfærd Stressreaktioner De seks første undersøgelsesområder viser forhold, der har betydning for om man som studerende trives på sin uddannelse. De næste tre viser personlige mønstre og træk, der har betydning for den måde, man som studerende håndterer sin uddannelse på. Den sidste måler eventuelle stressreaktioner. Bilag 5 definerer både hoved- og underområder. Undersøgelsen måler, hvor stor kapacitet eller energi respondenten har til at håndtere udfordringer, og den måler, hvad der udfordrer eller belaster respondenten. Der er et batteri af spørgsmål, der spørger ind til hvert undertema. En statistisk model inde i systemet beregner kapacitet og belastninger. Ideelt har respondenterne en balance mellem potentiel kapacitet og beslaglagt kapacitet/belastning. Både for at kunne håndtere studiet og hverdagen - herunder spidsbelastninger. 7

8 Når den studerende har svaret, får hun med det samme en rapport på egne resultater, som kun hun ser. Formålet med denne del er, at den studerende får en måling af egne studieog professionskompetencer. Holdene drøfter sine fælles resultater sammen en proceskonsulent. Der er også en repræsentant for ledelsen til stede. Målingerne giver kvantitativ viden, og tilbagemeldingsmødet giver fortolkning af resultaterne. Tilbagemeldingsmøderne betragtes i metoden som helt central. Tilbagemelding på holdene handler især om de fem første områder. Ud fra de kvantitative data er der en fælles drøftelse af holdets resultater med henblik på at afdække, hvad de studerende mener fungerer godt og mindre godt. Drøftelsen foregår i et handlingsperspektiv: hvad kan de studerende gøre hvem kan de henvende sig til? Hvad kan uddannelsen gøre? Til slut udarbejder uddannelsen en handleplan. Ved analyse af det enkelte holds resultater vises hvor store andele af de studerende, som har lave/høje belastninger altså i hvilken de studerende er udfordret på området eller i underområdet. Lave belastningsgrader på et område kan ses som, at området opleves som velfungerende. Høje belastningsgrader gælder det omvendte. Grupperesultater fra stud_puls viser gennemsnitlig belastningsgrad og antal belastede opgjort i kvartiler det vil sige hvor mange er i første kvartil (lavt belastningsniveau), i anden kvartil (moderat belastningsniveau) og så videre. Udbudsstedernes aggregerede resultater i en række områder/underområder er målsat i UCL s kvalitetssystem. Her opgøres ved hvert målepunkt andelen af studerende med en belastningsgrad på over/under 40 %. Over 40 er negative svar og under er positive. I UCL s samlede opgørelser (i datagrundlaget til uddannelsesberetningerne) vises altid andelen af positive svar. Aggregerede svar anvendes desuden som datagrundlag for undervisningsmiljøvurdering (hvert 3. år). 8

9 5. Bilag Bilag 1 Skabelon til referat fra tilbagemeldingsmøde Uddannelse Hold Referent (uddannelsens repræsentant ved tilbagemeldingen) Dato for tilbagemeldingen Antal besvarelser Antal fremmødte ved tilbagemeldingen Område 1: Uddannelsesinstitutionen Notér de hovedtemaer der bliver drøftet ved tilbagemeldingen 1.1 Vurdér om der skal igangsættes aktiviteter i forhold til ovenstående Nej Ja Gå videre til skabelonen for udviklingsplanen 9

10 Område 2: Mine medstuderende Notér de hovedtemaer der bliver drøftet ved tilbagemeldingen 2.1 Vurdér om der skal igangsættes aktiviteter i forhold til ovenstående Nej Ja Gå videre til skabelonen for udviklingsplanen Område 3: Mine undervisere Notér de hovedtemaer der bliver drøftet ved tilbagemeldingen 3.1 Vurdér om der skal igangsættes aktiviteter i forhold til ovenstående Nej 10

11 Ja Gå videre til skabelonen for udviklingsplanen Område 4: Min uddannelse Notér de hovedtemaer der bliver drøftet ved tilbagemeldingen 4.1 Vurdér om der skal igangsættes aktiviteter i forhold til ovenstående Nej Ja Gå videre til skabelonen for udviklingsplanen Område 5: Det fysiske studiemiljø Notér de hovedtemaer der bliver drøftet ved tilbagemeldingen 11

12 5.1 Vurdér om der skal igangsættes aktiviteter i forhold til ovenstående Nej Ja Gå videre til skabelonen for udviklingsplanen 12

13 Bilag 2 skabelon til udviklingsplan Uddannelse Hold Udviklingsplanen er arbejdet af Dato for tilbagemeldingen Udviklingsplanen er offentliggjort på Fronter til de studerende (dato) Udviklingsplanen er journaliseret i TS (dato) Område i stud_puls rapporten Hovedtemaer fra tilbagemeldingen Aktiviteter/ initiativer Ansvarlig/ navn Område 1: Uddannelsesinstitutionen Område 2: Mine medstuderende Område 3: Mine undervisere Område 4: Min Uddannelse Område 5: Det fysiske studiemiljø 13

14 Bilag 3 Planlægningsfasens logistik Opgave Ansvarlig Deadline Studieadministrationen (Lenda Ballum og Alice Petersen) opretter et googledocs. fællesark for det kommende semester og sender linket til stud-puls koordinatorerne i Samf/Pæd og SUND samt til Metze Erhvervspsykologer A/S Studieadministrationen (Lenda Ballum og Alice Petersen) Sendes til stud_puls koordinatorerne i SAMF/ PÆD og SUND, ultimo januar for afvikling af stud_puls det kommende efterår og Sender linket til google.doc. fællesarket til deres kontaktpersoner i uddannelserne Stud_PULS koordinatorerne ultimo juni for afvikling stud_puls det kommende forår Primo februar/ juli Uddannelsen beslutter hvor stud_puls forløbet skal placeres og angiver nedenstående oplysninger i google docs. fællesarket. Uddannelsen 15. marts for afvikling af stud_puls det kommende efterår OBS Hvis I vælger at skemalægge en introduktion til stud_puls tidligere end 3 uger før tilbagemeldingen, skal det tydeligt angives i kolonnen i google.docs.fællesarket og aftales med stud_puls koordinatoren i området. 15. september for afvikling stud_puls det kommende forår Oplysninger: Tidspunkt Fag/ tema SIS-kode for holdet Evt. tidspunkt for introduktion Stud_PULS koordinatorerne på SAMF/PÆD og SUND allokerer proceskonsulenterne fra det pågældende område til at varetage de planlagte tilbagemeldinger Stud_PULS koordinatorerne 1. april 1. oktober 14

15 Opgave Ansvarlig Deadline Studieadministrationen (Lenda Ballum) samler alle SIS-data på studerende, der skal gennemføre stud_puls det kommende semester i én fil og sender den til Metze Erhvervspsykologer A/S Studieadministrationen (Lenda Ballum) 4 uger før semesterstart Proceskonsulenterne blokkerer deres planlagte tilbagemeldinger i deres egen kalender, så de ikke bookes til andre aktiviteter Proceskonsulenterne Sender linket til fællesarket til skemateamet Studieadministrationen (Lenda og Alice) 1. april 1. oktober 15

16 Bilag 4 stud_puls koordinatorernes opgaver Fase Opgave/ ansvar Planlægning Sender linket til stud_puls googledocs. fællesarket til teamkoordinatorerne på uddannelserne/ de ansatte der er ansvarlige for planlægningen af skemaet Sender linket til googledocs. fællesarket til proceskonsulenterne primo februar og september Hvis uddannelsen har skemalagt en introduktion, skal du tjekke om datoen for introduktionen ligger tidligere end 3 uger før tilbagemelding, da de studerende først modtager stud_puls skemaet og introvideoen på det tidspunkt. Hvis der er skemalagt en introduktion tidligere end 3 uger før tilbagemeldingen, skal du kontrollere om det er angivet tydeligt i google.docs. fællesarket, for at sikre, at de studerende har modtaget mailen før den skemalagte introduktion Kontrollerer at relevant data i google.doc. fællesarket er udfyldt Allokerer proceskonsulenter til tilbagemeldingerne angivet i google.docs. fællesarket Afvikling Monitorerer besvarelsesprocenten løbende Reagere ved lave besvarelsesprocent, ved at involvere relevante samarbejdspartnere på den respektive uddannelse Hvis færre end 5 udfyldte spørgeskemaer, kan der ikke generes en stud_puls holdrapport, som tilbagemeldingen tager afsæt i. Hvis det er tilfældet kontaktes uddannelseschefen evt. stud_puls kontaktperson på den pågældende uddannelse for at aftale om tilbagemeldingen skal aflyses eller ej. Hvis tilbagemeldingen aflyses, informerer stud_puls koordinatoren proceskonsulenten og informerer de studerende. Aflysning pga. fravær af proceskonsulent Planlægge et nyt forløb i samarbejde med uddannelsen og proceskonsulenten. 16

17 Fase Opgave/ ansvar Evt. ændringer i det Sende information om ændringer til skemateamet ved Kathrine Bøtger Krogh, planlagte stud_puls kbkr@ucl.dk og med kopi til Lenda Ballum. Ændringen sendes for at skemaet forløb efter at revideres, de involverede parters Outlook opdateres, googledocs dokument google.doc fællesarket opdateres og der bookes et lokale til aktiviteten. er sendt til skemateamet ( 1. april og 1. oktober) Studerende der IKKE modtager mail fra Metze Erhvervspsykologer A/S. Sende en mail til Metze Erhvervspsykologer A/S ( ) Med følgende oplysninger: Årsag: listerne trækkes før semester start og sendes til Metze Erhvervspsykologer A/S, for at han har tid til at lægge det ind i databasen. DVS det er de studerende der figurerer på holdende på det tidspunkt der modtager en mail SIS Hold navn Navn på den studerende Studienummer Ucl mailadresse Alternativt kontakter stud_puls administrator Lenda Ballum (leba@ucl.dk) 17

18 Bilag 5. hoved- og underområder i stud_puls Uddannelsesinstitutionen 1 Dette område drejer sig om institutionen, kulturen og de rammer og vilkår, som den giver for de studerende i det daglige. Lave udslag er ofte et tegn pa en velfungerende uddannelsesinstitution med klare værdier, god kommunikation ud i institutionen og gode faciliteter. Generelt høje udslag pa dette område tyder pa uklar/manglende kommunikation og ledelse, utidssvarende faciliteter og en kultur pa institutionen som man har svært ved at tilpasse sig. Udslag kan også forekomme i kølvandet pa store omlægninger og ændringer eller andre afgørende begivenheder. Bibliotek Den service der gives af bibliotekets medarbejdere; det faglige niveau, kvalifikationerne og oplevelsen af at bibliotekarerne er venlige og imødekommende. At biblioteket har de relevante ressourcer i form af boger, elektroniske opslagsværker, IT faciliteter etc. Høje scores tyder på utilfredshed med et eller flere af ovennævnte områder. Faciliteter Oplevelsen af kantine, undervisningslokaler og -faciliteter, toiletforhold og de fysiske rammer generelt. Hvor tidssvarende, ryddelige og rene lokalerne er. Høje udslag indikerer utilfredshed med faciliteterne. Information Adgang til rettidig og nøjagtig information i det omfang det er nødvendigt for at kunne gennemfore uddannelsen. Vurdering af hvorvidt uddannelsesinstitutionen bruger hensigtsmæssige kommunikationskanaler til at nå de studerende. Lave udslag indikerer, at information generelt prioriteres højt, hvorimod høje udslag tyder pa mangelfuld information og lav intern servicekvalitet. Sociale aktiviteter Institutionens prioritering af det sociale miljø; f.eks. fritidstilbud og sociale aktiviteter. Høje udslag kan betyde, at der er for fa eller for begrænsede tilbud til de studerende, eller at arrangementerne ikke går pa tværs af studieretninger og semestre. Lave udslag tyder pa tilfredshed med de sociale aktiviteter, og at aktiviteterne er med til at skabe en vi følelse i forhold til uddannelsesinstitutionen. Studieadministrationen Den service og imødekommenhed man oplever fra studiekontorets medarbejdere herunder deres kompetence og holdning til de studerende. Lave udslag indikerer en oplevelse af kompetente og hjælpsomme ansatte, der respekterer de studerende. Høje udslag kan skyldes, at man oplever manglende faglig viden eller engagement hos medarbejderne. Studiemiljø og kultur Tilfredshed med institutionens holdning til de studerende. Lave udslag tyder pa et positivt og motiverende studiemiljø, hvor der er en god tone og omgangsform pa uddannelsesinstitutionen. Studieressourcer Oplevelsen af de ressourcer der stilles til rådighed fra institutionens side. Høje udslag indikerer mangelfuld IT services, fravær af velegnede arbejde/læsepladser, gruppelokaler, eller ringe mulighed for at anvende egen PC effektivt i undervisningen m.m.. Studievejledningen Oplevelsen af at kunne fa relevant og kompetent hjalp hos studievejlederne, også udenfor det rent fagligt relaterede. Lave scores indikerer, at man oplever at blive respekteret og fa relevant vejledning om studiet, også nar man er kort fast og har behov for hjalp. Høje udslag tyder pa at de faglige og/eller interpersonelle færdigheder hos studievejlederne opleves som mangelfulde. 1. Alle forklaringer hentet fra Metze Psykologernes standard rapporter. 18

19 Mine medstuderende Personer med høje udslag pa disse områder har et problematisk forhold til deres medstuderende. Dette kan give sig udtryk såvel i egentlige konflikter eller i frivillig eller ufrivillig isolation af de pågældende. Lave udslag tyder pa velfungerende sociale relationer til medstuderende, bade i forhold til det sociale og det faglige område. Åbenhed og støtte Støtte fra medstuderende, især pa det personlige og følelsesmæssige område. Høje udslag er tegn pa manglende fortrolighed og fravær af gensidig interesse og ansvarsfølelse pa det personlige plan. Faglig støtte At kunne hjælpe og støtte hinanden pa det faglige område. Lave udslag indikerer en villighed til at dele faglige viden og samarbejde omkring opgavelosning etc. Høje udslag er derimod tegn pa konkurrerende adfærd eller konflikter i gruppen. Gensidig accept Gensidig accept og anerkendelse mellem studiekammerater. Respekt for hinandens dygtighed og forskellighed. Høje udslag er tegn på konflikter i gruppen, isolation af gruppemedlemmer og/eller almindelig vanskelighed ved at respektere andres evner. Gruppetænkning Mekanismer i gruppen der gør det vanskeligt at udtrykke uenighed med falles normer og holdninger. Høje udslag er tegn pa konformitetspres, flertalsdiktatur eller frygt for udelukkelse eller lignende sanktioner mod medlemmer med afvigende adfærd eller synspunkter. Krænkende behandling Omgangstone og -adfærd som kan opleves krankende. Høje udslag er tegn pa mobning eller andre former for chikane, som man enten kender til eller har varet genstand for. Lave udslag indikerer respektfulde relationer i gruppen. Sammenhold Sammenhold eller holdfølelse i den gruppe man tilhører pa studiet. Høje udslag er tegn pa konflikt i gruppen, intriger eller generel mangel på fællesskabsfølelse. Tilhørsforhold Eget tilhørsforhold til holdet/studiegruppen. "Kemi" i forhold til medstuderende. Høje udslag er tegn pa frivillig eller ufrivillig isolation, evt. blot manglende interesse pa det personlige plan. Det er vigtigt at bemærke, at personlige præferencer mht. ønske om at hore til i en gruppe spiller en væsentlig rolle pa dette område. Mine undervisere Undervisernes faglige og pædagogiske kvaliteter. Hvorledes de organiserer og planlægger undervisningen samt den støtte, anerkendelse og feedback de giver de studerende. Generelt lave udslag tyder pa en harmonisk relation til underviserne. Generelt høje belastninger tyder pa en vanskelig og konfliktfyldt relation til underviserne. Anerkendelse og motivation Undervisernes forståelse af vigtigheden af at kunne mode de studerende hvor de er, og at respektere deres indsats, engagement eller dygtighed. Høje udslag indikerer at underviserne ikke formår et eller flere af disse aspekter. Dette område vil også i en vis udstrækning hænge sammen med, hvor stort de studerendes behov for anerkendelse er. Det personlige forhold Undervisernes evne til at være opmærksomme, lydhore og støttende overfor de studerende. Deres forståelse af 19

20 de studerendes behov og deres villighed til at beskæftige sig med problemer pa det personlige niveau. Høje udslag kan vare tegn pa manglende opmærksomhed overfor det individuelle - relationelle område. Feedback Undervisernes forståelse af værdien af feedback. At kunne give kritik, ros og feedback pa en konstruktiv made. Høje udslag kan enten vare tegn pa manglende opmærksomhed fra undervisernes side eller den studerendes usikkerhed om egen indsats. Evaluering og fleksibilitet Undervisernes evne til at inddrage de studerendes synspunkter i undervisningen og korrigere nar der er problemer i undervisningen. Høje udslag er tegn pa manglende lydhørhed hos underviseren eller problemer med at agere hurtigt og hensigtsmæssigt, nar der er behov for det. Kvalitet af undervisningen Undervisernes evner og færdigheder i forhold til at kunne variere og udvikle undervisningen. Desuden beskæftiger dette tema sig med undervisernes faglige kompetence, og deres evne til at inspirere og gore stoffet interessant. Høje udslag er ofte tegn pa manglende kreativitet og ringe opmærksomhed pa de studerendes behov. Organisering og planlægning Undervisernes evne til at kunne forklare og begrunde opgaver, samt deres evne til at fa de studerende til at samarbejde om opgaverne når det er relevant. Undervisningsmaterialets kvalitet og relevans indgår også i dette tema. Høje udslag indikerer manglende overblik og planlægning fra underviserenes side. Min uddannelse Undervisernes faglige og pædagogiske kvaliteter. Hvorledes de organiserer og planlægger undervisningen samt den støtte, anerkendelse og feedback de giver de studerende. Generelt lave udslag tyder pa en harmonisk relation til underviserne. Generelt høje belastninger tyder pa en vanskelig og konfliktfyldt relation til underviserne. Afveksling Variation og stimulation pa uddannelsen. Høje udslag er tegn pa en høj grad af rutine, og for få udfordringer mht. problemløsningsformen og kreativitet ultimativt tab af interesse fordi tingene er for velkendte, mere af det samme og ikke udfordrende og stimulerende. Arbejdsbelastninger Krav, der fra dag til dag stilles vedrørende arbejdsmængde og -tempo pa studiet. Ved høje udslag er der en reel risiko for såvel psykologisk som fysisk udtrætning. Engagement Hvorvidt studiet opleves som meningsfuldt for den enkelte, samt om studiet opleves som spandende og vigtigt. Høje udslag kan vare tegn på skuffelse over studieindhold og form eller ringe faglig interesse. Generelle færdigheder Den studerendes udvikling af analytiske færdigheder, samarbejdskompetencer og problemløsningsfærdigheder med udgangspunkt i studiet. Området beskæftiger sig også med den studerendes generelle oplevelse af egne evner i forhold til at kunne løse opgaver og gennemskue problemstillinger. Lave udslag er tegn på at man oplever at studiet udvikler ens generelle færdigheder. Høje udslag indikerer at man har svart ved at se en bredere relevans for de færdigheder, man tilegner sig gennem studiet. Klarhed i målsætningen De studerendes oplevelse af hvad der forventes af dem, fagligt og personligt. Viden om hvilket niveau der kraves af de studerende, for at de kan gennemfore studiet. Klarhed i undervisernes udmeldinger om deres krav og forventninger. Høje udslag er tegn pa mangelfuld og uklar kommunikation fra underviserne eller uklare læringsmal. Særlige krav Udslag pa dette område skyldes oftest, at man pa studiet moder indbyrdes modstridende krav og uforenelige 20

21 hensyn. Det kan desuden handle om, at den studerende savner forudsætninger for at kunne påtage sig den ansvarsbyrde, der ligger i studiet. Høje udslag er tegn pa et meget kravende studie, hvor den studerende ofte oplever sine fysiske og psykiske ressourcer tappet. Social kontakt Mulighed for at udvikle sin erfaring, viden og kunnen igennem samarbejde med andre studerende. At få tilgodeset behovet for social kontakt f.eks. gennem gruppearbejde, projektgrupper etc. Hoje udslag er tegn pa mangel pa meningsfuld social kontakt og manglende netværk på studiet. Udviklingsmuligheder Mulighed for at udvikle sin erfaring, viden og kunnen gennem studiet, såvel fagligt som personligt. Høje udslag er tegn pa manglende udviklingsmuligheder, uudnyttede evner eller et utilfredsstillet ambition/præstationsbehov. Fysisk studiemiljø Udslag pa dette område handler om problemer i forhold til det fysiske studiemiljø, herunder gener og symptomer, der opleves at have sammenhang med miljøet. Det drejer sig f.eks. om ergonomi, indeklima, stoj og risici i forhold til sikkerhed. Der kan udmærket vare en reel oplevet risiko, selvom objektive malinger ligger under givne normer og grænseværdier. Flere af underområderne er kun aktuelle for uddannelser, hvor man anvender maskiner eller laboratorieudstyr. Ergonomi Belastning af bevageapparatet (led og muskler, ryg, arme, ben). Indeklima Temperatur, fugtighed, luftkvalitet og belysning i undervisningslokalerne. Kemisk/biologisk miljø Risiko for eller symptomer pa skadelig kemisk påvirkning. Sikkerhedsarbejdet Institutionens forebyggende indsats pa sikkerhedsområdet; f.eks. instruktion i brug af maskiner, orientering om sikkerhedsforanstaltninger og sikkerhedsudstyr m.v. Den grad af tryghed, de studerende oplever pa området. Udslag her skyldes ofte et ringe kendskab til sikkerhedsorganisationens arbejde. Støj og akustik Udsættelse for støj og generende lyde. Støv/allergener Risiko for eller symptomer pa kontakt med lokalirriterende eller allergifremkaldende partikler, stoffer og materialer. Ulykkesfarer Ulykkesfarer i forbindelse med maskiner og materiel; intern transport og færdsel; håndtering af emner og materialer; eksplosion, brand eller ætsning. Ændringer i livssituationen Påvirkning fra livsbegivenheder man har oplevet inden for det seneste ar. Reaktioner pa begivenhederne og tilpasning til nye forhold påvirker den enkeltes tilpasningskapacitet, og dermed også den energi og det engagement der kan lægges i et studie. Dette er tydeligt ved sorg- eller krisereaktioner som følge af personlige tab, men gør sig også gældende i en rakke andre situationer, hvor holdninger, handlemonstre og vaner bliver påvirket. 21

22 Dødsfald og sygdom Dødsfald eller sygdom blandt de nærmeste. Ved høje udslag vil personen vare følsom over for forandringer og pres, og har behov for at omgivelserne forstår dette. Ægteskab og samliv Ændringer i samlivsforhold: Faktisk eller truende afbrydelse. Krise i forholdet. (Gen)optagelse af samliv. Ved høje udslag vil personen vare meget følsom over for forandringer og pres, og har behov for at omgivelserne forstår dette. Nærmeste familie Ændringer i forhold til nærmeste familie. Familieforøgelse, faktisk eller truende adskillelse, konflikt i forhold til forældre eller nærmeste familie. Ved høje udslag vil personen vare meget følsom over for forandringer og pres, og har behov for at omgivelserne forstår dette. Studie, job og økonomi Væsentlige ændringer i mht. studie(retning), studiejob eller privatøkonomi, der i væsentlig grad påvirker livssituationen. Ved høje udslag vil personen vare meget følsom over for forandringer og pres, og har behov for at omgivelserne forstår dette. Situation, livsstil og vaner Ændringer, der markbart påvirker den daglige livssituation. Ændringer i personlige mal, fysiske rammer og den daglige rytme og prioritering. Ved høje udslag vil personen i nogen grad vare følsom over for forandringer og pres. Min indre organisation Personlighedsmonstre og tilstande som har indflydelse pa de ressourcer man som person har til at håndtere krav. Store udslag kan indikere en nedsat evne til at tackle nye udfordringer og pressede situationer eller uhensigtsmæssige mader at håndterer kravene pa. Lave udslag tyder på en evne til at håndterer problemstillinger og sociale relationer pa en måde som ikke tapper personen for ressourcer. Selvaccept Realisme og accept af selvbillede. Lave eller moderate udslag tyder pa en accept af eget selvbillede. Høje og meget høje udslag indikerer problemer i selvopfattelsen; dvs. vanskeligheder med at acceptere egne stærke og svage sider. Selvtillid Tiltro til egne evner til at håndtere udfordringer og overvinde nederlag. Oplevet evne til at opnå andres interesse, respekt og sympati. Høje udslag tyder på ringe evne til at håndtere belastende situationer, især i mindre velkendte omgivelser. Ved høje udslag ses ofte handle- og tankemønstre, der er udviklet som kompensation for den manglende selvfølelse. Sociale behov Tilfredsstillelse af behov for kontakt og nærhed. Høj udslag er tegn pa utilfredsstillede sociale behov, isolation i studie-, arbejde- eller privatliv og vanskeligheder med at håndtere nærhed i personlige relationer. Autonomi og kompetence Følelsen af at have mulighed for og evne til at styre sit eget liv. Høje udslag er tegn pa manglende selvtillid, oplevet mangel pa personlig frihed, lav tiltro til egen dømmekraft og håndteringsevner. Oplevelse af mening Følelsen af at tilværelsen har indhold og mening. At have mal og formal i livet, som giver mening i dagligdagen. Høje udslag er oftest tegn på nylig/ubearbejdet adskillelse fra nærtstående personer eller andet traume, social isolation, eller manglende evne til at tro eller håbe pa det gode i tilværelsen. Præstationsbehov og ambitioner Tilfredsstillelse af ambitioner og præstationsbehov. Lave udslag indikerer et lavt præstationsbehov eller 22

23 tilfredshed med eget præstationsmonster og de resultater man har opnået. Moderate udslag er tegn pa behov for at præstere, og at man har fokus pa de resultater man har opnået. Høje udslag indikerer at præstationsbehovet er en vigtig drivende kraft for personen. Meget høje udslag er tegn pa generelt konkurrerende adfærd og indstilling samt en betydelig præstationstvang. Egne krav Dette område handler om at presse sig selv til at udrette noget, ikke at unde sig hvile og/eller fole kronisk dårlig samvittighed i forhold til egne indre krav. Høje udslag er ofte tegn pa lav selvfølelse, en tilbøjelighed til stærke skyldfølelser eller et uafklaret/problematisk forhold til autoritetsfigurer der tidligt i opvæksten har stillet store krav, maske uden at give anerkendelse. Kontrolbehov Behov for at kunne bestemme, forudse, kontrollere/checke og styre bade stort og smat i tilværelsen. Høje udslag er tegn pa et belastende behov for kontrol. Et højt kontrolbehov er ofte en reaktion pa usikkerhed, som kan gore det vanskeligt for personen at tackle nye udfordringer og situationer. Type A-adfærd Type A-adfærd er et selvstressende adfærdsmonster præget af præstationstvang og konkurrence; type B er et afslappet, ikke-konkurrerende mønster. Især type A-adfærd, der er præget af irritabilitet og fjendtlighed, indebærer en markant og et risiko for at udvikle stressreaktioner, som på sigt kan vare skadelige. Lave udslag svarer til type B, moderate udslag tyder pa balance mellem A og B, mens høje/meget høje udslag svarer til type A. Konflikthåndtering Fleksibilitet i valg af konfliktstil dvs. måder at håndtere konfliktfyldte eller vanskelig interpersonelle situationer pa. Lave udslag viser, at personen er fleksibel og ofte god til vælge sin made at håndtere konflikter pa. Middelhøje udslag tyder pa at personen har en tendens til at reagere efter et bestemt monster. Højere udslag tyder pa, at personen ikke har noget reelt valg, men reagerer impulsivt og følelsesbetonet allerede ved de første tegn pa en konfliktfyldt eller vanskelig situation. Min copingstil Strategier til håndtering af opgave- og arbejdspres på uddannelsen. Der er store individuelle forskelle i copingstil. Høje udslag hænger oftest sammen med manglende fokus pa studieteknik og som følge deraf forringet evne til at håndtere situationer med høje krav eller pres. Lave udslag indikerer, at man har tillagt sig hensigtsmæssige vaner for afslapning og adspredelse samt effektiv studieteknik. Emotionel støtte Mulighed for og evne til at skaffe sig støtte i form af samtale-/ sparringspartnere, der kan give følelsesmassig støtte og aflastning og hjælpe en til at fa nye synsvinkler pa situationen. Lave udslag indikerer, at man er bevidst om vigtigheden af at tale med andre om det som belaster en, og at man bruger det i hverdagen. Høje udslag er tegn pa isolation, 'heroisme' eller vanskeligheder ved at håndtere intimitet og personlige emner eller vanskeligheder ved at bede om eller modtage hjalp og støtte fra omgivelserne. Distancering Evnen til at kunne lægge afstand til problemer og opgaver - i form af f.eks. små pauser i arbejdsdagen, humor, afslapning og adspredelse i fritiden. Bevidst at forsøge at se problemerne udefra eller i et andet perspektiv. Høje udslag er tegn pa højt og maske overdrevet engagement, stærke indre krav og/eller skyldfølelser, højt stressniveau (der gør distancering svarere). Deaktivering Evnen til at hvile og slappe af eller at give sig hen i ikke-studie relaterede aktiviteter. Opmærksomhed pa hvornår det er nødvendigt at deaktivere for at forebygge overanstrengelse og stress. Høje udslag er tegn på højt, men ensidigt engagement i studiet, højt præstationsniveau, stærke indre krav og/eller skyldfølelser - eller pa fravær af muligheder for effektiv deaktivering og rekreation (f.eks. store arbejdsbelastninger bade i studie- og privatliv). Praktisk støtte Mulighed for og evne til at skaffe sig praktisk støtte i sarligt travle eller belastende perioder pa studiet eller i forhold til emner eller opgaver, som er sarligt vanskelige for personen. Høje udslag er tegn pa isolation, 23

24 'heroisme', 'martyrisme' eller generelle vanskeligheder ved at bede om eller modtage hjalp og støtte fra omgivelserne. Problembehandling Evnen til at håndtere arbejdsmængde og opgaver ved systematisk at analysere, prioritere, overveje alternativer, afveje indsats i forhold til målene. Problembehandling er et centralt element i en effektiv studieteknik. Der er almindeligt at studerende forbedrer deres problembehandlingstrategier væsentlig i løbet af deres studietid. Høje udslag er ofte tegn pa en uhensigtsmæssig og meget følelsesstyret tilgang til problemlosning i stedet for en systematisk og konkret metode. Aktiv handling Parathed og energi til at gore, hvad der kan gøres, for at løse problemerne. Lave udslag indikerer, at man evner at fokusere, reagerer med konkrete tiltag og er målrettet i forhold til de udfordringer, man star overfor. Høje udslag er ofte tegn pa, at man har svart ved at tage sig sammen til at gore noget ved de opgaver, der ligger og venter. I nogle tilfælde er høje udslag tegn på generel udtrætning, højt stressniveau eller egentlig udbrændthed. Sundhedsadfærd Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM faktorerne) har en væsentlig indflydelse pa den kapacitet, man har til rådighed til at tackle de ydre krav. En hensigtsmæssig sundhedsadfærd ses ved lave udslag. Omvendt indikerer høje udslag at sundhedsadfærden påvirker personens kapacitet negativt f.eks. gennem hurtigere udtrætning, svigtende koncentration og hukommelse eller følelsesmassige svingninger. Alkoholvaner Udslagets størrelse afhænger af forbruget (der er justeret for forskelle i normerne for mand og kvinder). Hvis alkohol i udstrakt grad bruges som trøst, sovemiddel el.lign., vil udslaget vare større pga. den øgede risiko for afhængighed. Ved meget høje udslag vil evnen til at håndtere krav fra omgivelserne vare markbart nedsat. Udslag over midten indikerer et for højt alkoholforbrug malt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Tobaksvaner Selv moderate udslag pa denne skala viser en ikke ringe sundhedsrisiko, som pa længere sigt vil nedsatte evnen til at klare kravene fra omgivelserne. Kostvaner Spisevaner. Udslag tyder pa problemer enten i kostens sammensætning eller i maden/tidspunkterne, der spises på. Høje udslag tyder på markbare gener i forbindelse hermed. Dårlig kost eller uregelmæssig spisning vil nedsatte kroppens evne til at klare belastninger. Motion Motionsvaner. Belastning pa dette område kan skyldes for ringe motion eller overdreven eller uhensigtsmæssig motion. Høje udslag vil dog i de allerfleste tilfalde tyde pa manglende motion, markbare gener herved og nedsat evne til at klare belastninger rent kropsligt. Søvn Hvis nattesøvnen er god og tilstrækkelig (lave udslag), vil det som regel betyde, at det samlede belastningsniveau ikke er for højt. Høje udslag indikerer for lidt eller for afbrudt sovn og ofte tegn på et for højt belastningsniveau. Sygdom eller små børn i hjemmet kan forringe nattesøvnen betydeligt, så dårlig sovn er ikke nødvendigvis et tegn pa højt belastningsniveau. Omvendt vil søvnproblemer gore det vanskeligere at klare belastninger rent kropsligt, så der opstår let en ond cirkel. 24

25 Stressreaktioner Personer der ikke trives, og som oplever at kravene fra omgivelserne overstige deres ressourcer, kan udvikle stressreaktioner af fysisk eller psykologisk karakter. Høje udslag på området tyder på egentlige stressreaktioner. Det galder for alle symptomer pa stress, at der kan ligge forskellige individuelle årsager bag. Udbrændthed Udbrændthed er en tilstand af langtidsstress, der skyldes et misforhold mellem indsats og resultat eller andre store belastninger over længere tid. Tilstanden er præget af stærkt nedsat initiativ og handlekraft, tab af selvfølelse og selvtillid, tilbagetrækning fra andre, forringet stemningsleje og manglende følelseskontrol. Moderate udslag kan dække over midlertidige ekstrabelastninger, mens høje og meget høje udslag er tegn på egentlige udbrændthedssymptomer. Fysiske reaktioner Fysiske symptomer, der med stor sandsynlighed skyldes stress-tilstande. Man ma dog ikke se bort fra, at der kan ligge organisk sygdom bag. Udslag galder symptomer inden for den seneste måned. Moderate udslag er tegn pa en vis belastning, som nappe bor fortsatte gennem længere tid, mens høje og meget høje udslag er tegn pa egentlige fysiske stressreaktioner. Psykologiske reaktioner Tanke- og følelsesmæssige symptomer, der sandsynligvis skyldes stress-tilstande. Udslagene galder symptomer inden for den seneste måned. Moderate udslag er tegn pa en vis belastning, som nappe bor fortsatte gennem længere tid. Høje udslag tyder pa, at det samlede belastningsniveau er for højt i forhold til, hvad personen aktuelt kan klare, og personen vil i et eller andet omfang have behov for hjalp og støtte fra omgivelserne. Meget høje udslag er tegn pa alvorlige psykologiske stressreaktioner. 25