Hvordan får Frederiksberg sadlet om til bæredygtig trafik?

Transkript

1 Hvordan får Frederiksberg sadlet om til bæredygtig trafik? Rådet for Bæredygtig Trafik Det økologiske inspirationshus 16. februar 2012 Kjeld A. Larsen

2 Fra RBTs høringssvar: Det grundlæggende problem på trafikområdet: den manglende politiske vilje til prioritering af bæredygtige transport i København og påfrederiksberg

3

4 Use of mode to work /school BEST Survey 2008 Page 4

5 Rådet for Bæredygtig Trafiks overordnede målsætning: at fremme af en trafikpolitisk udvikling på et bæredygtigt grundlag, dvs. en udvikling som mindsker trafikkens afledte konsekvenser i form af trængsel og miljøproblemer, herunder reduktion af drivhusgasser Det overordnede virkemiddel: at arbejde mod en mindskelse af efterspørgslen efter transport en opfattelse som ogsåeu's Miljøagentur har givet udtryk for

6 Nødvendige delstrategier i retning af en samlet reduktion af efterspørgslen på transport tre delstrategier: at undgåunødvendig transport, at skiftetil transportformer med større kapacitet, dvs. kollektiv trafik, cykling og gang, at forbedreforholdene for de eksisterende bæredygtige transportformer

7 Instrumenter og strategier til reduktion af transportens CO2-udslip Politiske instrumenter undgå skifte forbedre planlægning Tæt og blandet arealanvendelse Bilfri boligområder Godsomladningsterminaler i byernes periferi Asfalt til grønne arealer Letbaneudbygning Infrastruktur til cykling Integreret offentlig transport Godstransport på skinner Fra fly til tog påkontinentet Delebilsordninger Smukt design Bedre renligholdelse Kapacitetsudvidelse Større regularitet IT-arbejdspladser i kollektiv transport regulering Begrænset adgang for biler Parkeringsrestriktioner Lavere parkeringsnormer Miljøzoner SUVer ud af byerne Flykvoter én per år Parkeringsrestriktioner Parkeringssubsidier ned Park and ride P-anlæg BRT -Busbaner påbyernes indfaldsveje Indenrigsflyvning væk Standarder for bilers brændstofseffektivitet Hastighedsgrænser ITS økonomi Benzinafgifter Registreringsafgifter Parkeringsafgifter Kørselsafgifter Betalingsring Lave kollektive takster Registreringsafgifter Benzinafgifter Kørselsafgifter CO2-beskatning Omlægning af kørselsfradrag Støtteordninger til fremme af grøn transportteknologi information Fremme af alternativer til at rejse, subsidiært rejse langt Mobility mamagement Information om kollektive transportmuligheder Ecodriving: efteruddanelse af chauffører teknologi Virtuel interaktion: Telekonferencer Fælles IT-arbejdspladser Hjemmearbejdspladser Forbedring af den offentlige transports effektivitet og kvalitet Elektronisk ruteplanlægger Elektrificering af kollektiv trafik Enhedsbilletsystem Elbiler, hybridbiler

8 Et paradigmeskift er nødvendigt! På det overordnede plan: Fra business as usual mod bæredygtig udvikling På transportområdet: Fra vægt påstigende mobilitet til prioritering af høj tilgængelighed

9 Forbrugsstruktur Produktions-og lokaliseringsstruktur Ressourceudnyttelse Trafikkens drivkræfter Business as usual Vægt påubegrænset materielt forbrug Stigende global og lokal arbejdsdeling, drevet af krav til øget produktivitet Ubegrænset tilegnelse, inklusive ressourceudtømning Vægt påmobilitet: tilfredsstillelse af individuelt behov for ubegrænset transport i alle retninger Fører til forøget trængsel og omkostninger for samfundet Bæredygtig udvikling Vægt påforøgelse af ikke-materielle goder: rent miljø, mere fritid Større grad af national og lokal selvforsyning Planlagt koncentration af vareproduktion og service Vægt pålokale stofstrømme, produktionsgrundlagets reproduktion og miljøbeskyttelse Vægt påtilgængelighed: muligheden for at nået nødvendigt mål opnås ved planlagt og målrettet styring af trafikstrømme Transportmiddel prioritering Vægt påindividuel biltransport Vægt påintegreret udvikling af kollektiv transport, eldelebilsudbredelse, cyklisme og gang Anvendt mål for udvikling og velstand BNP, dvs. inklusion af alle indkomster, herunder omkostninger forbundet med oprydning efter produktion og transport Grønt BNP, dvs. fratræk af værdien af forbrug af endelige ressourcer, og udgifter forbundet med miljøets, arbejdskraftens nedslidning og borgernes påførte sundhedsskader (støj, partikler)

10 Frederiksbergstrategien 2011 i høring indtil 29. februar 2012

11 Strategi med fire temaer Tema 1: Den fremtidssikrede klimaby, der prioriterer energi-og klimaløsninger, som er velegnede i vores tætte byområde. Rigtig mange fine plusord: bæredygtig mobilitet Midler: FREMME ET BÆREDYGTIGT TRAFIKSYSTEM Målsætning: Frederiksberg vil fremme og bidrage til et bæredygtigt trafiksystem, hvor miljørigtig bilisme, fodgænger-og cykeltrafik kombineres med effektiv kollektiv trafik. Vi prioriterer muligheder for at gå, opholde sig, møde mennesker og dyrke motion i byrummet og i indretningen af byens veje og planlægning af trafikafviklingen. Vi vil generelt søge at erstatte bilisme på bl.a. kortere ture med alternative transportformer. Udvikle en ny trafik-og mobilitetsplan, der optimerer bæredygtig mobilitet på Frederiksberg under hensyntagen til de forskellige trafikformers styrker og som skaber grundlag for prioritering af bylivet. Udvikle den kollektive trafik på Frederiksberg gennem regionalt samarbejde, der ogsåskal omfatte mulighederne for mere Metro på Frederiksberg. Udbygge cykelstinettet, såalle trafikveje har cykelstier og etablere cykelsuperstier gennem Frederiksberg. Fremme mere miljørigtig bilisme via regionale samarbejder om fx udbredelse af brugen af elbilerog udvikling af miljøzonen.

12 Københavns kommunes Grøn mobilitet

13 Tre eksemplariske projekter: 1. radiale letbanelinier 2. Ladegårdsåen op til overfladen 3. Udvidelse af arealet til forgængerformål, cykelstier og cykelparkering påbekostning af arealet til biltrafik og bilparkering

14 Letbaner.dks forslag til letbaneføring, herunder Valbylinien

15 Letbane til Valby Enghave Plads, Carlsberggrunden, Valby Station, Hvidovre Hospital Forslag fra Valby Lokaludvalg

16 Opbringning af Ladegårdsåen projektforsalg fra Københavns Kommune ÅGADE - ÅBOULEVARDEN Ladegårds Å har tidligere løbet gennem Ågade og Åboulevarden, og det kan den komme til igen. En lille del af åen er stadig åben i Den lange Park ved Bispeengbuen, hvor vandet løber i en grøft før det forsvinder i røret under Ågade. Ved at lede mere vand til åen kan den komme til at fylde mere. Også i Den lange Park, hvor en del af den oprindelige å kunne genskabes. I Ågade og Åboulevarden tager trafikken meget plads, og i dette ideprojekt lægges ikke op til at ændre væsentligt ved denne trafik. Blot ved at gøre Ågade-Åboulevard 5-sporet kan der blive plads til at åbne åen, også der, hvor vejen er smallest. Flere steder langs med vejen kan der skabes små pladser med små grønne områder eller en cafe ved åen. På den måde kan åen være med til at gøre Åboulevarden til en mere levende gade.

17 FFrilæggelse af Ladegårdsåen

18 Frederiksberg Alle I dag alene anvendt til bilkørsel og bilparkering -op mod otte baner til dette formål Principiel vedtagelse af anlæg af cykelsti Hvordan kunne vi forestille os en fremtidens allé?

19 Ingen CO₂ reduktionsmål på trafikområdet Mål i Kommuneplanen: Frederiksberg Kommune har som by det mål, at der sker en reduktion af CO2- udslippet påminimum 2 % pr. år fra 2008 til I perioden er målet for reduktion af CO2-udslippet på 35 %. Trafikkens energiforbrug og CO2-udledning skal begrænses gennem fremme af miljøvenlige køretøjer - som f.eks. elbiler og delebiler. Kilde: Sektorplan Bæredygtig udvikling. Udarbejdet af By-og Miljøområdet. Maj 2011

20 RBTs opfordring Kommunen bør fastsætte en markant målsætning om begrænsning af trafikkens energiforbrug og CO2-udslip -og tillige iværksætte udregningen af et alternativt mål for Frederiksbergborgernes klimabelastning baseret på forbrug

21 Fra RBTs: Høringssvar Københavns Kommunes Udkast til Klima København en vision og en plan Transportafsnittet Kapitel 4 Rigtig gode intentioner på transportområdet Københavns Kommunes målsætning er, at 10 % af kommunens samlede CO 2 -reduktion fra 2005 til 2015 skal opnås på transportområdet, i alt en besparelse på ca tons. Da CO 2 -udslippet fra transportsektoren er steget i årene siden 2005, kan målsætningen betegnes som behersket ambitiøs. Transportsektoren kan i klimasammenhæng betragtes som samfundets akilleshæl: over alt i verden er den politiske vilje til at begrænse biltrafikken stort set fraværende.

22 Den bæredygtig trafik har konsekvenser for sundheden

23 Hvilken slags frihed og for hvem? Ifølge det liberalistiske frihedsbegrebopfattes individets uindskrænkede ret til valg af transportmiddel som en naturlighed. Men den voldsomme vækst i bilejerskabet har gradvist påført alle andre trafikantgrupper en indskrænkning i deres frihed/mobilitet: vej-og gaderum fyldes op med biler trængslen vokser forsinkelser for den kollektive trafik og cyklister barriereeffekt for især gående trafikanter Skånetrafikens tilgang til begrebet frihed som strategi går i en noget anden retning end det gængse frihedsbegreb i den danske trafikdebat. Skånetrafikenintroducerer begrebet den kollektivetrafiks unikke værdi, et begreb som bl.a. drejer sig om den frihed, som kollektivt rejsende kan fornemme ved at slippe for de problemer, som bilisten står over for: parkering, service, eftersyn, trafikkøer og høje omkostninger.

24 Et kollektivt frihedsbegreb samfundsmæssig nødvendighed og fælles skaberglæde En alternativ måde at tænke frihed påtager som sit udgangspunkt, at verdens naturressourcer er begrænsede, og at der måsættes et loft for udslip af affald, såfremt kloden skal afleveres i en anvendelig tilstand til kommende generationer, at frihedmed andre ord består iat finde ud af, hvad der er samfundsmæssigt nødvendigt, og ikke mindst: at anvende denne erkendelse i retning af handlinger, som bibringer større grad af bæredygtig udvikling. Frihedsbegrebet baseret påsamfundsmæssig nødvendighed ses ofte at ståi grel modsætning til det individbaserede liberalistiske frihedsbegreb, den stærkestes ret. I trafiksprog: den bilbaserede livsform, afhængig af fossilt brændstof og med en iboende ringe udnyttelse af energien, er en meget lidt bæredygtig overlevering fra industrialismens tidsalder. Så lad os komme igang med alternative trafikløsniger.

25