Bofælleskabet Nørreled Uanmeldt tilsyn Den 12. maj CVR-nr

Transkript

1 Bofælleskabet Nørreled Uanmeldt tilsyn Den 12. maj CVR-nr

2 Formalia Dette uanmeldte tilsyn i Bofællesskabet Nørreled, Nørregade 33, 6100 Haderslev blev gennemført af konsulent Vivian Elkjær den 12. maj 2009 i tidsrummet kl Ledelsesrepræsentanter Rita Elsborg, bostedsleder. Medarbejderrepræsentanter Berit Mastrup, pædagog Jonna Rosenquist, pædagog Beboerrepræsentanter Tilsynet talte med tre tilstedeværende kvindelige beboere. Indledning Bofællesskabet Nørreled er et længerevarende botilbud til voksne, hvor den pædagogiske støtte og indsats ydes i henhold til Servicelovens 85. Tilbudet er normeret til fem beboere. I øjeblikket bor der tre kvinder og to mænd og der ydes ekstern bostøtte til en mand, som bor i egen lejlighed. Brugerne er mellem 21 til 49 år. Beboerne klarer selv mange praktiske ting i hverdagen, men skal støttes og guides i forhold til individuelle forhold og aftaler. Målgruppen har en nedsat psykisk funktionsnedsættelse, primært kendetegnet af udviklingshæmning. Den eksterne bostøtte varetages primært i beboerens hjem, men beboeren kommer dagligt forbi bofællesskabet om morgenen og nogen gange også om eftermiddagen. Bofællesskabet Nørreled indgår i bogruppe 2 sammen med bofællesskaberne Catharinahjemmet og Åbakken. Bogruppen er ledet af en bostedsleder, som refererer til en forstander. Bogrupperne er organiseret i et øst og vest team sammen med beskæftigelsestilbudene under Handicapafdelingen, og samarbejdet med Afdelingen for Visitation og Tilsyn er tilrettelagt udfra en dialogbaseret bestiller, udfører og modtager model (BUM). Haderslev Kommune har ønsket ét uanmeldt tilsyn i bogruppe 2, og bofællesskabet Nørreled er udvalgt af tilsynskonsulenten. Tilsynet forberedte sig til tilsynsbesøget ved hjælp af rapporten fra det anmeldte tilsyn i november 2008, Kommunes hjemmeside og tilbudsportalen. Program Tilsynet var uanmeldt, og ved ankomsten var én beboer netop kommet uventet hjem fra sit beskæftigelsestilbud. Den tilstedeværende medarbejder fik færdiggjort nødvendige opgaver, imens tilsynet orienterede bostedslederen om det uanmeldte tilsyn. Herefter var der mulighed for at besigtige fælleslejligheden og interviewe medarbejderen, indtil pågældende havde fri. Tilsynet forlod bofællesskabet indtil en vikar mødte lidt senere. Om eftermiddagen kom beboerne hjem, og tilsynet fik rundvisning i en lejlighed og deltog i eftermiddagskaffen. Dagen blev rundet af med lederinterview og opsamling/afrunding. 2

3 Konklusion Tilbudets kvalitetsområder At der er fokus på beboernes ressourcer og på muligheden for at styrke deres muligheder for selvstændighed og selvhjulpenhed. At indsatsen omkring kommunikation afspejler sig i beboernes hverdag. At der er sat relevant fokus på forholdet mellem omsorg og magt. At der er udarbejdet en fyldestgørende overordnet medicininstruks. At værdidrøftelser har højnet fokus på fagligheden. At ledelsen er synlig for både beboere og medarbejdere. Tilbudets udviklingsområder At opdatere tilbudsportalen og kommunens hjemmeside, så indholdet modsvarer organisationen, takstberegningen og praksis. At udarbejde en servicedeklaration, som kan anvendes informerende overfor beboere, pårørende og andre samarbejdspartnere. At sikre beboernes retssikkerhed ved at forvente en overordnet handleplan fra myndigheden og invitere myndigheden til opfølgning på handleplanen en gang årligt. At udmønte den overordnede instruks for medicinhåndtering til en instruks for bofællesskabet. At udarbejde retningslinjer for håndtering af beboernes økonomi/pengekasser. Forhold vedrørende brugerne af det sociale tilbud Visitation Når der bliver en ledig lejlighed kontaktes Fagligt Forum, som er et forum, der er sammensat i forhold til koordineringen mellem bo- og beskæftigelsestilbud i Handicapafdelingen, og i forhold til samarbejdet mellem leverandør og myndighed. Når Faglig Forum har vurderet, hvem der skal tilbydes den ledige bolig, kontaktes vedkommende, og der arrangeres en rundvisning i bofællesskabet, hvor der ligeledes gives mulighed for at møde de øvrige beboere. Bofællesskabet har en skriftlig introduktionsoversigt for nye beboere, men ikke noget materiale, som kan udleveres i forbindelse med visitation og/eller indflytning. Tilsynet bemærker, at det tilgængelige materiale på kommunens hjemmeside omhandlende bofællesskaberne skal opdateres, og ved det anmeldte tilsyn anbefalede tilsynet, at der blev udarbejdet en servicedeklaration, som kunne præsentere bofællesskabet. En arbejdsgruppe er efterfølgende nedsat, og der arbejdes på en fælles skabelon, som kan anvendes til udarbejdelse af en servicedeklaration. Ved visitation indgås en lejekontrakt med Domea Boligselskab, og kort tid efter indflytningen følges op gennem dialog med den nye beboer og dennes pårørende. Handleplaner Bofællesskabet er ved at implementere kommunens handleplanskoncept, som er udarbejdet i et samarbejde mellem bo- og beskæftigelsestilbudene ud fra målet om én borger én handleplan. Enkelte beboere modtager beskæftigelse udenfor kommunen, og i de tilfælde udarbejdes der alene en handleplan for botilbudet. Beboerne deltager i handleplansarbejdet og er med til at bestemme, hvem der skal 3

4 deltage i det efterfølgende handleplansmøde. Myndigheden inviteres efter aftale med beboeren, men deltager ikke konsekvent ved opfølgning på handleplanerne. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en overordnet og koordinerende handleplan og at myndigheden inviteres med til opfølgning hver gang, idet den koordinerende handleplan i henhold til Servicelovens 141 er et myndighedsansvar. Ligeledes anbefaler tilsynet, at der altid anmodes om en overordnet handleplan, når der visiteres nye beboere til bofællesskabet. Magtanvendelser Der foreligger ingen indberetninger om magtanvendelse. Ledelsen er blevet introduceret til kommunens retningslinjer for håndtering af magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse, og har deltaget i to temadage arrangeret af Tværfagligt Forum. Medarbejderne drøfter forholdet mellem magt og omsorg på personalemøde, og kommunen har taget initiativ til en temadag for medarbejderne om emnet i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen i uge 36 og 41. Ved det anmeldte tilsyn påtalte tilsynet, at der var lås på køleskabet i fælleslejligheden, og låsen er nu taget af. Der arbejdes relevant med en pædagogisk indsats i forhold til at håndtere det ulåste køleskab, og indtil videre ser det ud til at fungere uden nævneværdige problemer. Klager Der er ikke verserende klager i bofællesskabet. Uoverenstemmelser og små klager omkring beboerne søges først og fremmest løst af kontaktpædagogen, men hvis samarbejdet ikke løser dilemmaerne, inddrages bostedslederen. Ud fra en konkret vurdering inddrages forstanderen afhængig af klagens karakter. I det daglige er medarbejderne imødekommende overfor klager, og gør generelt en indsats for at løse problemstillingerne. Kerneydelse Udgangspunktet for indsatsen er en anerkendende tilgang, hvor kommunikation spiller en væsentlig rolle. Tilsynet oplevede, at en beboer blev insisterende, men også lidt opgivende og irritabel, da kommunikationen omkring en utilfredshed var svær at tolke for en vikar. Til at understøtte kommunikationen benyttes Tegn Til Tale (TTT), og medarbejderne er i gang med at udvikle TTT gennem et længere undervisningsforløb med en ekstern underviser. Kommunikation udvikles ligeledes gennem brug af tavler og billedmateriale i fælleslejligheden og i beboernes lejligheder. Beboerne inddrages i at systematisere og opdatere tavlerne. Som noget nyt er der udviklet brug af kontaktbøger til at støtte beboerne i at fortælle om aktiviteterne i henholdsvis bo- og beskæftigelsestilbudet. Kontaktbøgerne har betydet en højnelse af kommunikationen og har givet beboerne øget mulighed for at inddrage andre i oplevelser, hvilket har bragt nye nuancer til kommunikationsmulighederne. En del af fokuset i bofællesskabet er at yde den rette indsats i forhold til beboernes behov og ikke overkompensere. Indsatsen bygger på, at beboerne selv skal klare det, som de kan, og at medarbejderne forstår at støtte op omkring dette, så den enkeltes funktionsniveau understøttes og udvikles. Der tages udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker, og målet for indsatsen er så selvstændig en tilværelse som mulig for beboerne. Fokusområdet i forhold til kerneydelsen har udviklet sig over tid, og 4

5 beboernes selvstændighed udvikler sig løbende i et passende tempo, som passer til beboernes. Beboerne har individuel tid med deres kontaktperson efter individuelle aftaler, som er tilpasset beboernes behov og ønsker. Den individuelle tid er primært planlagt på den samme ugedag, som der afholdes personalemøde, idet medarbejdergruppen er samlet på den dag. Indførslen af individuel tid har været en succes i bofællesskabet, og medarbejderne oplever, at det har kvalificeret den individuelle indsats og samtidig frigivet tid til hverdagens kerneydelse. Beboerne har forskellige beskæftigelsestilbud i dagtimerne, og de bruger fritiden individuelt. Byen giver mulighed for flere aktiviteter, såsom hockey, dart, dans, svømning, discotek m.m. Årets ferieture i sommerferien er planlagt med udgangspunkt i beboernes ønsker, således at nogen for eksempel kan komme på højskole, og andre kan komme i feriebolig. Medicin & anden behandling Beboerne er tilknyttet forskellige praktiserende læger. Beboernes medicin opbevares i et aflåst skab på personalekontoret. Hver beboers medicin er i en kasse med navn på. Der forefindes medicinliste for hver beboer med skemaer til fast medicin og p.n. medicin. Flere beboere får doseret vitaminer og kosttilskud, en enkelt henter og administrerer selv sin dosispakkede medicin fra apoteket. Der er udarbejdet en overordnet medicininstruks i november 2008, som er overordnet gældende for bofælleskaberne. Instruksen er fyldestgørende og lever op til kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler af den 30. juni Tilsynet gør opmærksom på, at den overordnede instruks skal omsættes til at gælde bofælleskabet specifikt. Hygiejne Beboerne modtager individuel støtte og vejledning til den personlige hygiejne, og de fleste klarer i store træk sig selv. Den pædagogiske indsats er tilrettelagt, så den enkelte beboer opnår forståelse af hygiejne med respekt for den enkeltes grænser. Rengøring varetages af beboerne med støtte fra medarbejderne, som hjælper med at strukturere individuelle rengøringsvejledninger. Flere vælger dog at betale for rengøring hos et hjemmeservicefirma, ligsom rengøringen i fælleslejligheden varetages af et hjemmeservicefirma hver anden uge. Kost & motion Beboerne deltager i indkøb og kostfremstilling. Der laves mad i fælleslejligheden og beboerne spiser sammen i det omfang, de selv ønsker det. Beboerne har maddage, og der laves kostplan for én uge ad gangen. Der har igennem længere tid været fokus på kost og sundhed, og enkelte af beboerne har reduceret vægten betydeligt med øget livskvalitet til følge. Bofællesskabet vil fortsat have fokus på sund kost, men ikke i samme omfang som hidtil. Medarbejderne vurderer, at indsatsen nu skal stå sin prøve som implementeret i beboernes hverdag. Beboerne opnår motion individuelt gennem gåture og aktiviteter. I fælleslejligheden står der en motionscykel, som er til fri afbenyttelse, og bofællesskabet har tegnet et medlemskab i det lokale træningscenter, som beboerne kan benytte. 5

6 Rygning, alkohol & misbrug Der ryges ikke i fælleslejligheden, men beboerne må ryge i eget hjem, og medarbejderne ryger udenfor. Der nydes ikke alkohol normalt, men ved højtider vil enkelte beboere gerne have en øl. Brugen af alkohol er ikke et problem for bofællesskabet, og der forekommer ikke misbrug. Økonomi Beboerne betaler individuel husleje, vand, varme og el til boligselskabet, og har selvstændige lejekontrakter. Beboerne betaler desuden kr. pr. måned, som dækker udgifterne til kost, tøjvask og fælleslejligheden. Der ligges endvidere penge til side til vedligeholdelse af inventar. De fælles penge opbevares aflåst i en kostkasse, og hver gang en medarbejder har brugt penge fra kassen, afstemmes kassens indhold og regnskab. Beboerne har hver en aflåst pengekasse, som opbevares i et aflåst skab på medarbejdernes kontor. Beboerne får individuel støtte til at administrere disponible beløb og muligheden for hævekort. Kontaktpersonen bærer ansvaret for regnskabet med beboernes pengekasser. Tilsynet fik vist, hvordan regnskaberne føres af en medarbejder, og anbefaler, at der udarbejdes skriftlige retningslinjer, som sikrer beboernes og medarbejdernes retssikkerhed i forhold til omgangen med beboernes midler. Brugerindflydelse Det er tilsynets indtryk, at beboernes ret til indflydelse og selvbestemmelse er en del af det daglige samarbejde, og at beboerne har en struktur omkring dem, som gør dette muligt. Der afholdes husmøde én gang om måneden, hvor beboerne kan sætte forskellige emner på dagsordenen, ligesom der er mulighed for at træffe fælles aftaler og aftale fælles arrangementer eller aktiviteter. Beboernes individualitet afspejler sig også i kontakten til familien. De pårørende er velkommen på besøg hos beboerne, men mange tager også på besøg hos familien. Samarbejde med pårørende Organiseringen af pårørenderåd er aktuelt i høring i det eksisterende pårørenderåd, idet Handicaprådet har ønsket en struktur, der følger inddelingen af bogrupper. Det forventes, at bofællesskaberne Nørreled, Catharinahjemmet og Åbakken får fælles beboer- og pårørenderåd. I det eksisterende beboer- og pårørenderåd sidder der to beboer-, fem pårørende- og tre medarbejderrepræsentanter. bostedsleder er sekretær. Rådet har haft øget opmærksomhed på, hvordan beboere og pårørende kan opnå tryghed om natten, når der ikke er en medarbejder til stede. Hidtil er der blevet samarbejdet med natmedarbejderen i bofællesskabet Rådmandsvej, men da der ikke længere er en natmedarbejder der, er dette beredskab igen sat til drøftelse. Tilsynet kunne konstatere, at der siden sidste tilsyn er blevet ophængt en beboerorienteret beredskabsplan i fælleslejligheden. Derudover sikres der mulighed for mobilkontakt med en medarbejder i særlige situationer, for eksempel ved sygdom. 6

7 Forhold vedrørende tilbudet Faggrupper & kompetencer Med udgangspunkt i en beboers særlige behov er der tildelt 18 timer ekstra til den pædagogiske indsats. Timerne er blevet fordelt på de fire medarbejdere, men ledelsen vurderer, at der er behov for en femte medarbejder, hvorfor denne fordeling på sigt må forventes at ændre sig. Der er ansat fire pædagoger på henholdsvis 37, 35½, 34 og 32 timer om ugen. Mellem jul og nytår 2008, blev der afholdt en pædagogiske dag, hvor medarbejderne arbejdede med værdier og normer i forhold til bofællesskabet. Indholdet er løbende blevet drøftet på personalemøder siden, og der er planlagt en opfølgning den 18. juni Det er hensigten, at der på baggrund af værdidebatten skal formuleres et skriftligt materiale, som også kan tydeliggøres i en kommende servicedeklaration. Således er det formålet, at værdierne i højere grad kan bringes i spil gennem dialog med både beboere, pårørende, vikarer og kommende medarbejdere. Der modtages ikke studerende i bofællesskabet. Der er vikarer tilknyttet, men generelt vurderes vikarforbruget at være lavt. Den vikar, som var til stede ved tilsynsbesøget, var kendt i bofællesskabet og var vellidt af beboerne. Muligheder for faglig og personlig udvikling Alle medarbejdere har været igennem et fælles forløb omkring anerkendende pædagogik, og aktuelt er medarbejdene i gang med et forløb om udviklingen af TTT som beskrevet under kerneydelsen. Derudover ydes supervision ad hoc i samarbejde med kommunens faglige konsulent. Det overvejes at planlægge fælles temamøder med medarbejderne fra bofællesskabet Catharinahjemmet i samarbejde med kommunens faglige konsulent. Alle medarbejdere på nær én har haft medarbejderdviklingssamtaler (MUS) i marts MUS tilbydes en gang årligt, og der laves referat af samtalerne. Aktuelt skal én medarbejder på barsel, og på tilsynsdagen blev der afholdt ansættelsessamtaler til barselsvikariatet. Det er blevet nemmere at rekruttere nye medarbejdere, og der var flere ansøgere til stillingen. Arbejdsmiljø Medarbejderne har udfyldt ambulancebreve, som anvendes i situationer, hvor medarbejderne oplever vold eller trusler om vold. Der forekommer ikke mange episoder af ovenstående karakter, hvilket tilskrives målgruppens funktionsniveau. Problemstillinger drøftes åbent på personalemøder, og medarbejderne oplever, at værdidrøftelserne har medført et bedre kendskab til hinanden og dermed også har givet bedre mulighed for at drage relevant omsorg for hinanden. Der er valgt en fælles sikkerhedsrepræsentant, som arbejder i et andet bofællesskab. Kontakten til sikkerhedsrepræsentanten foregår forskelligt, men primært gennem anvendelse af mail. MED-udvalget er ikke kommet på plads efter omorganiseringen i efteråret 2008, og flere forhold afventer MED-udvalgets behandling. Arbejdspladsvurdering (APV) er sidst lavet i efteråret 2007, og det er usikkert, hvornår den næste APV er planlagt. Sygefraværet kendes ikke præcist, men vurderes at være lavt. 7

8 Økonomi Taksten for 2009 er ukendt, og bofællesskabet er ikke at finde på tilbudsportalen, hvilket det skal. Økonomien er formelt overført til bostedslederen, men i praksis fungerer konteringen ikke, hvilket forvaltningen arbejder på at løse. Fysiske rammer Bofællesskabet er etableret i et opgangsfællesskab fordelt på tre etager i centrum af Haderslev. I stuen er fælleslejligheden beliggende, og bagved er der en lukket gårdhave med cykelskur. Beboerne bor i to-værelses lejligheder med eget tekøkken, toilet med bad og og entré. Fælleslejligheden rummer køkken, spiseplads, stue, personalekontor, toilet og vaskefaciliteter. Trappen til beboernes lejligheder er stejl og med smalle trædeflader. De fysiske rammer er egnet til målgruppen, som det fysiske funktionsniveau er lige nu, men vil ikke kunne rumme beboere med væsentlige fysiske funktionsnedsættelser. Internt samarbejde Der afholdes personalemøde tre timer hver torsdag. På mødet gennemgås beboerne, informationer formidles mellem medarbejderne og bostedslederen, og aftaler træffes i forhold til bofællesskabets drift. bostedsleder deltager på personalemøderne. Eksternt samarbejde Det eksterne samarbejde varetages af et øst og vest team organiseret under Handicapafdelingen. Der afholdes jævnlige møder på lederniveau, men det er uklart for tilsynet, hvorvidt medarbejderne inddrages i samarbejdet. Andet Andre relevante forhold Der var en hyggelig stemning under tilsynsbesøget. Da beboerne kom hjem, gik en i gang med at ordne vasketøj, og to andre søgte fælleslejligheden, mens andre to foretrak at slappe af i egen lejlighed. Beboerne sørgede for eftermiddagskaffen i samarbejde med den tilstedeværende vikar, og planlægningen af aftensmaden inddrog beboerne. Én beboer ville gerne vise sin lejlighed frem, og denne fremstod personligt indrettet og afspejlede beboeren. Beboerne bemærkede, at der var en medarbejder til stede, som ikke var på arbejdsplanen, og det gav anledning til humoristisk forvirring, men gav tilsynet et indblik i, at overblikstavlerne var brugbare for beboerne. Bofællesskabet Åbakken er blevet indviet i starten af 2009, og bostedsleder har sit kontor der. Synligheden er bevaret ved, at bostedslederen kommer i bofællesskabet på faste dage og faste tidspunkter. Derudover varetages kontakten ad hoc, og det er tilsynets indtryk, at samarbejdet fungerer, og at bostedslederen opleves som synlig for både medarbejdere og beboere. Perspektiver for fremtiden Intet at anføre. 8