Bofællesskabet Rådmandsvej Uanmeldt tilsyn Den 20. april CVR-nr

Transkript

1 Bofællesskabet Rådmandsvej Uanmeldt tilsyn Den 20. april CVR-nr

2 Formalia Dette uanmeldte tilsyn i Bofællesskabet Rådmandsvej, Rådmandsvej 24, 6100 Haderslev blev udført af ekstern konsulent Vivian Elkjær den 20. april 2009 i tidsrummet kl Ledelsesrepræsentanter Bogruppeleder Anne Marie Jensen Medarbejderrepræsentanter Tillidsrepræsentant Anne S. Petersen, socialpædagog (gruppe 1) Hjemmevejleder Pia Christensen, socialpædagog (gruppe 2) Hjemmevejleder Vivi Ebbesen Buch, socialpædagog (gruppe 2) Brugerrepræsentanter Tilsynet blev vist rundt i bofællesskabet af en bruger, som samtidig præsenterede konsulenten for flere beboere. Derudover var konsulenten på besøg hos en beboer i dennes lejlighed. Indledning Bofællesskabet Rådmandsvej er et længerevarende botilbud og indsatsen ydes efter Servicelovens 83 og 85. Tilbudet er normeret til 23 beboere, og der er aktuelt en ledig plads. Målgruppen er voksne personer med et nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau, som medfører behov for socialpædagogisk behandling. Bofællesskabet Rådmandsvej udgør bogruppe 3, som er organiseret sammen med de øvrige leverandørtilbud i Handicapafdelingen. Bogrupperne er ledet af en bogruppeleder, som referer til en forstander. Bogrupperne er organiseret i et vest og et øst team, og samarbejdet med myndigheden, Afdelingen for Visitation og Tilsyn, er tilrettelagt ud fra dialogbaseret bestiller, udfører og modtager model (BUM). Bofællesskabet Rådmandsvej forventer at flytte til et nyt byggeri, som er planlagt færdig ultimo 2010/primo Tilsynet forberedte sig til tilsynsbesøget ved hjælp af rapporten fra det anmeldte tilsyn i oktober 2008, kommunens hjemmeside og tilbudsportalen. Under tilsynsbesøget fik tilsynet udleveret en kopi af opfølgningen på tilsyn 2008, medicininstruksen og en inspirationsliste ved indflytning af nye beboere. Program Tilsynet var uanmeldt, og ved ankomsten til bofællesskabet var beboerne på udflugt til Gram Slot. Bogruppelederen aflyste en aftale, og dagens forløb blev planlagt i fællesskab, så der var mulighed for at gennemgå punkterne fra det anmeldte tilsyn. En beboer med flere års erfaring viste konsulenten rundt i bofællesskabet. Det blev en grundig rundvisning, hvor der var tid til at tale med flere beboere og ligeledes gå på besøg i to lejligheder. Sidst på dagen talte tilsynet med tillidsrepræsentanten alene og derefter med to medarbejdere sammen. Tilsynet blev rundet af sammen med bogruppelederen. 2

3 Konklusion Tilbudets kvalitetsområder At der er individuel fokus på beboerne og deres behov. At der er rummelighed, både blandt beboere og medarbejdere, i forhold til udvidelse af målgruppen. At beboerne er bevidste om deres bofællesskab og er engageret i planerne om at bygge nyt. At der generelt er gjort en indsats for at imødekomme udviklingspunkterne fra sidste tilsyn, og at det har betydet et kvalitetsløft på blandt andet instruks for medicinhåndtering og samarbejdet omkring magtanvendelse. Tilbudets udviklingsområder At ajourføre hjemmeside og tilbudsportalen, så de svarer til de faktiske forhold, samt udarbejde informationsmateriale/servicedeklaration til beboere, pårørende og andre samarbejdspartnere. At sikre samtykke ved indhentning af oplysninger om beboerne. At understøtte myndighedens ansvar i forhold til en koordinerende handleplan, opfølgning og det personrelaterede tilsyn. At gennemføre implementering af gældende handleplanskoncept i forhold til alle beboere. At forbedre det psykiske arbejdsmiljø hurtigst muligt. Forhold vedrørende brugerne af det sociale tilbud I 2009 er seks beboere fraflyttet bofællesskabet. En er flyttet fra byen, mens fem beboere er flyttet til et nyoprettet bofællesskab i Haderslev. Derudover er en plads nedlagt, således at tilbudets normering nu er 23 pladser (tilbudsportalen angiver dog fortsat 24 pladser). Der er flyttet to nye beboere ind, og yderligere tre er visiteret pr. 1. maj 2009, med forventet indflytning i løbet af juni Der er aktuelt en ledig plads. Beboerne fordeler sig i gruppe 1, 2 og 3, som er sammensat på tværs af etagerne. I gruppe 3 er der tilknyttet en ekstern bruger, som kommer i bofællesskabet i forbindelse med spisning og andre fælles aktiviteter. Vedkommende har tilknyttet en kontaktpædagog, som yder støtte i boligen. Størstedelen af målgruppen er kendetegnet af udviklingshæmning, hjerneskade, demens, og psykiatrisk overbygning. En enkelt ældre beboer er uden handicap, men har valgt at blive boende med tilknytning til bofællesskabet, da plejehjemmet fraflyttede bygningen. Målgruppen har udvidet sig til også at omfatte særlige sociale problemstillinger, som medfører et behov for en socialpædagogisk indsats, struktur og omsorg, der i store træk er forenelig med den socialpædagogiske indsats, som bofællesskabet er egnet til. Tilsynet bemærker dog, at der næppe vil være kapacitet til at rumme mere end én beboer, der ikke umiddelbart matcher den øvrige målgruppe. Størstedelen af beboerne modtager et dagtilbud i form af beskyttet beskæftigelse eller et aktivitet- og samværstilbud i henhold til Servicelovens 103 eller

4 Visitation Visitation varetages af Fagligt Forum, som er et forum, der er tværfagligt sammensat i forhold til koordineringen mellem bo- og beskæftigelsestilbud i Handicapafdeling, og i forhold til samarbejdet mellem leverandør og myndighed. Indflytning tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i beboerens aktuelle situation. Det er meget forskelligt, hvilket dokumentations materiale, der følger med beboeren, og ofte er der ikke lavet en overordnet 141 handleplan. Bogruppelederen kontakter derfor ofte myndighedens socialrådgiver og læser beboerens journal forud for indflytning. Ved det anmeldte tilsyn bemærkede tilsynet, at den individuelle procedure kunne styrkes ved at lave en huskeseddel/manual for indflytning. Bofællesskabet har udarbejdet en inspirationsliste til brug ved indflytning af nye beboere. Listen tager højde for forhold inden og efter indflytning, og den fungerer som en overordnet huskeliste. Beboerne bør have en 141 handleplan ved indflytning, som er lavet af myndigheden, og som kan danne grundlag for den indsats, der forventes af bofællesskabet. Endvidere skal indhentning af oplysninger ske med samtykke fra beboeren samtykket anbefales indarbejdet i proceduren ved indflytning. Tilsynet anbefaler ligeledes at styrke informationsniveauet gennem en servicedeklaration, som kan bruges i forhold til beboere og pårørende ved indflytning. Handleplaner Bo- og beskæftigelsestilbudene i kommunen har et fælles handleplanskoncept, som tager udgangspunkt i at én borger har én handleplan. Konceptet udvikler sig løbende, og der er gennemført undervisning i medarbejdergruppen. Implementeringen er planlagt i to af grupperne, mens den tredje gruppe endnu ikke har haft ressourcer til implementeringen i en periode. Grupperne arbejder individuelt med implementeringen, og som eksempel er der afsat en dag om måneden i gruppe 2 til handleplansarbejde. Indtil videre er handleplaner således udarbejdet efter det gamle handleplanskoncept. Beboerne inddrages individuelt i udarbejdelsen. Myndigheden inviteres til den årlige opfølgning, såfremt bogruppelederen skønner det relevant, og hvis beboeren ønsker det, inviteres pårørende ligeledes til at deltage. Der fremsendes en kopi af handleplanen til myndigheden efter aftale med beboeren. Handleplanen er en plan for den pædagogiske indsats, der ydes i botilbudet, og når det nye koncept er implementeret, vil planen dække den pædagogiske indsats i både bo- og beskæftigelsestilbudet. Tilsynet bemærker, at planen for den pædagogiske indsats ikke kan erstatte den overordnede handleplan, som er et myndighedsansvar. Endvidere bør det ikke være bogruppelederen, der vurderer, hvorvidt myndigheden skal inviteres til den årlige opfølgning. Myndigheden skal inviteres hver gang med henblik på at sikre personrelateret opfølgning/tilsyn. Magtanvendelser Der er ikke foretaget magtanvendelser siden tilsynet i oktober Magtanvendelse har været et tema i 2009, og Fagligt Forum har gennemført to temadage for lederne. Der er endvidere planer om at gennemføre tilsvarende for medarbejderne. 4

5 Kommunen har udarbejdet en procedurebeskrivelse og retningslinjer for indberetning af magtanvendelse, som har dannet grundlaget for temadagene. Særlige fokusområder på temadagene har bl.a. været medicingivning, og ledelsen vurderer, at temadagene var inspirerende og vigtige for arbejdet i bofællesskabet. Det oplyses, at der er planlagt cirka tre tværfaglige møder om året, hvor dilemmaer og tvivlsspørgsmål kan behandles i relation til lovgivningen og vejledningen om magtanvendelse. Klager I tilfælde af klager går ledelsen aktivt ind i klagen og er synlig i forhold til at skabe løsninger og udvikling i problematikken. Afhængig af klagens karakter orienteres forstander, og skønner denne det nødvendigt, inddrages handicapchefen. Der er ikke aktuelt klager. Kerneydelse Indsatsen tilrettelægges individuelt med fokus på, hvad der er et godt liv for den enkelte ud fra en anerkendende tilgang. Der ydes ikke pædagogisk behandling efter en bestemt teori eller metode, idet det er individuelt for den enkelte beboer, hvilken struktur og hvilket indhold i samarbejdet, der er behov for. Indsatsen er indrettet så den ydes, når brugerne er hjemme midt på eftermiddagen og i aftentimerne samt delvist i weekenden. Medarbejdere er blevet introduceret til neuropædagogik og enkelte medarbejdere kan gennemføre neuropædagogisk testning. Ligeledes har medarbejderne deltaget i et fælles uddannelsesforløb i 2007/2008 om anerkendende tilgang, og indholdet er fortsat bærende for tilgangen i indsatsen. Hver beboer har en kontaktperson, som har det overordnede ansvar for primært økonomi. Kontaktpersonordningen er under forandring, idet det tilstræbes, at medarbejderne skal kunne supplere hinanden i stigende grad, således at sårbarheden i forhold til sygdom, ferie eller andet fravær gøres mindre. Hele gruppen skal kunne fungere som kontaktperson i forhold til den enkelte beboer. Det er en udfordring for grupperne at ændre på forståelsen af kontaktpersoner og strukturen i samarbejdet, og det giver anledning til diskussioner internt. I forhold til udvidelsen af målgruppen vægtes strukturen, og medarbejderne tager ansvar for at definere og fastholde indholdet af strukturen. En del af udfordringen har været at skabe trygge rammer for den enkelte og støtte en balance i forhold til omgangskredsen. Endvidere har det været nødvendigt at definere husregler med henblik på at minimere antallet af fester og gæster udefra, således at hele bofællesskabet kan fungere. Beboerne deltager i forskellige aktiviteter i deres fritid, bl.a. ridning, bowling, svømning, dans, kreative kurser og discoteksbesøg. Beboerne bruger byen og de lokale miljøer, og tager gerne i byen sammen. Medarbejderne havde ved sidste tilsyn en diskussion om midler og mål for deres arbejde, og tilsynet oplevede, at medarbejderne var delte i forhold til at problematisere vilkårene på den ene side og at få det optimale ud af de vilkår, der er givet, på den anden side. Diskussionen fylder fortsat i bofællesskabet, og præger stemningen i tilbudet i negativ retning. 5

6 Medicin & anden behandling Der er udarbejdet en overordnet medicininstruks samt en lokal medicininstruks i november 2008, som er gældende for bofælleskabet. Instruksen er fyldestgørende og lever op til kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemedler af den 30. juni Al medicin er i aflåste depotrum i hver gruppe. Hver beboer har en kurv med navn, hvor medicinen opbevares. I samme rum forefindes en mappe med medicinliste for hver enkelt beboer. Ca. halvdelen af beboerne får fortrinsvis dosispakket medicin fra apoteket. Der er ikke som tidligere social- og sundhedsassistenter ansat i tilbudet, og medicinhåndteringen varetages derfor af pædagoger. Tilsynet har noteret sig, at en ledig stilling planlægges besat med en social- og sundhedsassistent, og anbefaler, at nye medarbejdere skriver under på, at de har modtaget oplæring, og at oplæringen varetages af den sundhedsfaglige medarbejder. Beboerne er tilknyttet forskellige praktiserende læger, og der samarbejdes med oligofreniteamet, med specialister i forhold til sjældne lidelser og med fysioterapeuter om behandling. Hygiejne Beboerne klarer selv den personlige hygiejne i det omfang, som de kan. Den personlige hygiejne indgår i handleplanen for indsatsen, og støtten planlægges individuelt. Hver gruppe har eget vaskerum til tøjvask, og beboerne planlægger vaskedag sammen med en hjemmevejleder. Beboerne gør selv rent i egne lejligheder med støtte og har samtidig mulighed for at købe rengøring fra et hjemmeservicefirma, hvis de enten ikke kan eller vil hjælpe til selv. Den øvrige rengøring varetages af medarbejderne, dog undtaget dele af fællesarealet og trapperne. Kost & motion Grupperne spiser for sig, og måltiderne opleves som rolige og hyggelige. Madplanen laves i grupperne tre uger i forvejen for én uge ad gangen. Maden leveres fra et lokalt plejehjem 14 dage i forvejen og opbevares på køl. Måltiderne klargøres af køkkenpersonalet i huset, hvorefter det fordeles til grupperne. Aktuelt er der fokus på samarbejdet med køkkenpersonalet, og de retningslinjer, der er aftalt for eksempel i forhold til afbestilling og medarbejdernes deltagelse i måltiderne. Bofællesskabet har er motionsrum i kælderen, som benyttes af beboerne. Beboerne får også motion i de forskellige aktiviteter, som de går til i deres fritid. Rygning, alkohol & misbrug Kommunen har politikker for rygning, alkohol og misbrug, som følges. Beboerne må ryge udenfor eller i egen lejlighed. Enkelte beboere med en psykiatrisk overbygning har ration på cigaretterne på grund af et overforbrug, hvilket har været i fokus i forhold til temadagene om magt, fordi det giver anledning til konflikter. Medarbejderne ryger kun udenfor. Beboerne administrerer selv alkohol, men støttes i at forbruge begrænset frem for at overforbruge og misbruge. 6

7 Økonomi Én beboer har beskikket økonomisk værge. Beboerne har selvstændige lejekontrakter, og afregner selv husleje, el, vand og varme til boligselskabet. Udenfor hver lejlighed sidder en separat måler. Beboerne betaler for fuld kost, og beløbet udgør kr. om måneden pr. den 1. januar Fra den 1. juni 2009 falder beløbet til kr. om måneden som en konsekvens af en politisk beslutning. Beboerne har mulighed for at fravælge kosten og købe maden et andet sted, men det er der ingen, der gør. Beboerne har en pengekasse i et pengeskab, og får udleveret et individuelt kontantbeløb en gang om ugen. Enkelte henter selv pengene i banken efter aftale, og der føres deltaljeret regnskab med beboermidlerne. Tyveri politianmeldes, og vikarer har ikke noget med beboernes økonomi at gøre. Bofællesskabet råder over en bus, som ejes af kommunen. Beboerne betaler for transport med afregning efter kørte kilometer. Beløbet indberettes til kommunen, som herefter sørger for at fratrække beløbet i udbetalingen af pension. Brugerindflydelse Beboerne deltager i beboermøder hver 14. dag i grupperne. På møderne kan forskellige temaer, ønsker og aktiviteter drøftes, herunder madplanen og andre fælles anliggender. Beboerne bruger deres lejligheder og kan godt lide at være i lejlighederne. Lejlighederne er individuelt indrettet og afspejler beboernes forskelligheder. De går på besøg hos hinanden og har venner internt i huset, men også udenfor huset. Beboerne fortæller, at der holdes sammenkomster både i fællesarealerne og privat i lejlighederne. Nogle har kærester, og beboerne bestemmer selv, hvorvidt de har overnattende gæster, og hvilke aftaler der bliver indgået i forhold til deres sociale liv. Beboerne fortæller dog, at der er meget lydt imellem lejlighederne, og at det kan være generende. Samarbejde med pårørende Der er etableret et beboer- og pårørenderåd. Rådet består af fire valgte pårørende, to beboere og én medarbejderrepræsentant. Bogruppelederen er sekretær. Der er udarbejdet forretningsorden for rådet, som blev sammensat i sommeren 2008, og der laves dagsorden og referat fra møderne. Der afholdes en årlig sommerfest og en julefrokost, hvor de pårørende inviteres med. Medarbejderne har fokus på samarbejde med pårørende og mener, at det er vigtigt for beboernes trivsel, at også samarbejdet med de pårørende er godt. Forhold vedrørende tilbudet Fem medarbejdere med uddannelse som social- og sundhedsassister er flyttet til det nye bofællesskab i Haderslev, og stillingerne er blevet besat med pædagoger. En af de nye medarbejdere rejste efter kort tid, og den ledige stilling forventes besat af en social- og sundhedsassistent, idet ledelsen vurderer, at kompetencerne ikke kan undværes i bofællesskabet. 7

8 Faggrupper & kompetencer Der er ansat 14 pædagoger, én pædagog i fleksjob, og én bogruppeleder og som nævnt ovenfor en ledig stilling. Hertil kommer to halvårs studerende pædagoger. Medarbejderne i køkkenet er ansat på af det plejehjem, som leverer maden til bofællesskabet. Den sidste medarbejder går hjem mellem kl. 21 og 23, og der er ikke tilknyttet natmedarbejder. En af beboerne har nødkald til hjemmeplejen af tryghedsmæssige årsager. Muligheder for faglig og personlig udvikling Medarbejderne yder kollegial sparring i grupperne og modtager ikke løbende supervision. Det er dog muligt at aftale supervision konkret med bogruppelederen, hvis det er et behov for gruppen. Faglig udvikling prioriteres på tværs af botilbudene i et samarbejde mellem bogruppelederne og forstanderen i de tværgående teams. I øjeblikket er implementering af handleplanskonceptet prioriteret. Derudover er det muligt for medarbejderne at søge om for eksempel mindre kurser og temadage. MUS-samtaler var planlagt til opstart i januar 2009, men er blevet udskudt. Der er planlagt MUS-samtaler for alle med start i april og afslutning i december Samtalerne gennemføres ud fra et fælles skema, og der laves referat, som opbevares af bogruppelederen til brug ved opfølgning det efterfølgende år. Medarbejderne godkender og underskriver referatet. Nye medarbejdere introduceres til arbejdet gennem et fastlagt introduktionsprogram. Arbejdsmiljø Sidste APV er lavet i efteråret 2008, og den pegede på problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Både før og efter APV'en har det psykiske arbejdsmiljø været genstand for opmærksomhed og forskellige indsatser er forsøgt i samarbejde med ledelsen. Ved dette uanmeldte tilsyn kan det konstateres, at forholdene ikke har ændret sig, og der udtrykkes bekymring herfor i ledelsen og blandt medarbejderne. Der peges på divergerende løsningsforslag; fra at give grupperne ro til at omdefinere grupperne. Det er tilsynets vurdering, at situationen i det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres, og at forholdene er uacceptable for de ansatte og for beboerne. Der gives forskellige eksempler på, at beboerne påvirkes af den dårlige stemning, som sammenholdt med oplysningerne fra det tidligere tilsyn understøtter tilsynets præcisering af behovet for konkret handling. Tilsynet bemærker, at konkret handling tidsmæssigt bør prioriteres, da det er væsentligt, at de nye medarbejdere får mulighed for at medvirke til opbygningen af en positiv og bærende organisation. Endvidere bemærkes det, at misforholdene har stået på over lang tid, og det må konstateres, at det næppe kan ændres, medmindre der sættes navn på problemet. Sygefraværet er ikke kendt, men gruppe 1 har været præget af en medarbejder på barsel og to langtidssygemeldinger, som har haft betydning for gruppens ressourcer i forhold til implementering af indsatsområder. Der er formuleret en sygefraværspolitik, som følges. Bogruppeleder indgår efter behov i vikardækning. MED-strukturen er ikke kommet på plads efter omorganiseringen i efteråret Hidtil har MED været struktureret med et område-med og et lokal-med. Der er afsat 8

9 tid til tillids- og sikkerhedsarbejde i arbejdsplanen. Der er udarbejdet ambulancebreve for de medarbejdere, som har ønsket det. Ambulancebrevene opbevares i grupperne. Bogruppelederen kontaktes, hvis der har været en episode, som kræver en særlig indsats, og sikkerhedsrepræsentanten inddrages relevant. Økonomi Taksten pr. døgn er 841 kr. jf. tilbudsportalen. Bofællesskabet har fået selvstændig økonomi i 2009, men det oplyses, at budget og regnskab endnu ikke er kommet på plads i forhold til bogføringssystem. Forvaltningen arbejder på en løsning. Fysiske rammer Bofællesskabet er placeret i et ældre byggeri, som tidligere var et kommunalt plejehjem. Beboernes lejligheder er fordelt på tre etager: stuen, 1. og 2. sal. I kælderen er der opbevaring og motionsrum, og hver beboer har et aflåst kælderrum. Lejlighederne er rummelige og individuelt indrettet, og de består alle af to rum med eget tekøkken med kogeplader samt toilet og badeværelse. Hver gruppe har fælles grupperum med køkken, opholdsstue og spisestue. Personalefaciliteterne er ligeledes fordelt på hver gruppe. Der er elevator i bygningen, og indretningen er handicapvenlig. Udenfor er der haveanlæg med terasser, et bålsted og forskellige aktivitetsmuligheder. Efter planen skal bofællesskabet flytte til et nybyggeri, som forventes at være klar til indflytning omkring årsskiftet Beboerne er orienteret om byggeplanerne og gav udtryk for, at de ser frem til nyere boliger. Internt samarbejde Medarbejderne mødes hver for sig i grupperne to timer én gang om ugen. Grupperne har hver deres ugedag, og bogruppelederen deltager på møderne. Der har været fokus på overlevering af informationer, og tilsynet vurderer, at det i store træk fungerer tilfredsstillende, og at grupperne får de informationer, der er nødvendige for arbejdet. Eksternt samarbejde Det eksterne samarbejde er organiseret i et øst og vest team. Indtil videre er det kun ledelsen, der indgår i samarbejdet, men på sigt forventes medarbejder at blive inddraget. Det er uklart for tilsynet, hvordan det eksterne samarbejde fungerer. Andet Andre relevante forhold Tilsynet oplevede en hyggelig stemning, hvor beboerne kontaktede bogruppeleder straks efter, at de var kommet hjem fra udflugt, for at fortælle om turen. Da rundvisningen blev gennemført sammen med en beboer, var der nem adgang til at tale med de øvrige beboere. Hen over kaffetid blev det tydeligt for konsulenten, at samværet i forbindelse med eftermiddagskaffen bliver prioriteret af beboerne. Stemningen var hjemlig og hyggelig. 9

10 Omvendt oplevede tilsynet, at der var mere pres på medarbejderne, og samtalerne var styret af tiden og de aftaler, som medarbejderne havde indgået med beboerne. Perspektiver for fremtiden Bofælleskabet har oplevet en stor udskiftning af beboere og medarbejdere som konsekvens af etableringen af et nyt bofællesskab i Visionen for 2009 vil være på at få de nye grupper til at fungere og på at forbedre arbejdsmiljøet med positiv effekt for beboerne. 10