CVR-nr Botilbudet Solskrænten

Transkript

1 CVR-nr Botilbudet Solskrænten Anmeldt tilsyn Den 23. Marts 2009

2 Dette anmeldte tilsyn på Botilbudet Solskrænten, Lykkevalg 17, Korinth, 5600 Faaborg blev udført af de eksterne konsulenter Ruth Bunk og Vivian Elkjær den 23. marts Deltagere Ledelses- og medarbejderrepræsentanter Forstander Ivan Underlin. Stedfortræder og afdelingsleder Erik Petersen (A, B og D). Sikkerhedsrepræsentant og pædagog Charlotte Ellegaard (C 1). Sikkerhedsrepræsentant Pernille K. Olsen (A, B). Sikkerhedsrepræsentant og plejer Helga Holgersen (D, køkken, pedel). Økonomaassistent Brith Skovmølle (køkken). Pædagog Pernille Littau Jensen (C 2). Pædagog Helle Teglgaard Andersen (C 1). Social- og sundhedsassistent Heidi Jonasson (A). Plejer Inge Marie Hansen (D). Alle medarbejdere var orienteret om tilsynet gennem det ugentlige nyhedsbrev. Sikkerhedsrepræsentanterne var blevet anmodet om at deltage af forstanderen, og de øvrige deltagere var valgt, fordi de var på arbejde den pågældende dag. Medarbejderne havde ikke set konceptet for tilsynet på forhånd. Beboerrepræsentanter Medlem af beboerrådet, mand, 65 år (C 2). Medlem af beboerrådet, mand, 38 år (C 2). Beboer, kvinde, 42 år (D). Beboerne, som tilsynet talte med, var dels orienteret gennem beboerrådet og dels i forhold til fremvisning af lejlighed. De beboere, der kunne rumme det, var orienteret, men de fleste beboere vidste ikke, at tilsynet var på besøg. Indledning Botilbudet Solskrænten drives i henhold til Lov om Social Service 108. Den 19. maj 2009 rummer botilbudet rummer 39 pladser, der er opdelt i fem forskellige afdelinger. Afdeling A har ti pladser, afdeling B, der på sigt skal hedde C 3, har seks pladser, C 1 har fem pladser, C 2 har seks pladser, afdeling D har tolv pladser. Aktuelt er der en ekstern beboer tilknyttet afdeling D. Den 1. maj tilknyttes endvidere et ekstern botilbud med 5 pladser og et eksternt udekørende team. I efteråret er der planer om at etablere to akutte pladser og et akut team på Solskrænten. Der forventes ligeledes en del organisatoriske ændringer, hvor antallet af afdelingsledere ændres fra de nuværende to til tre personer. Målgruppen er dels personer, der har en sindslidelse, dels personer, der har en 2

3 erhvervet hjerneskade på grund af sygdom eller ulykke. Det er personer, som har en væsentlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og eventuel udadreagerende adfærd, som bevirker et behov for særlig støtte. Tendensen er, at psykiatriområdet er under afvikling, mens hjerneskadeområdet er under udvikling, og såvel de eksterne som akutte tilbud skal give en specialiseret indsats på hjerneskadeområdet. Aktuelt er beboerne mellem 38 og 82 år, og cirka 95 % kommer fra andre kommuner. Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune har i samarbejde med Bunk & Elkjær udarbejdet dette tilsynskoncept, som har fokus på forhold relateret til brugerne af bo-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud inden for handicap og psykiatri. Tilsynet forberedte sig til tilsynsbesøget via kommunens hjemmeside og Tilbudsportalen. Tilbudet havde fremsendt kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet, servicedeklaration, diverse politikker, værdigrundlag, forretningsorden for beboerrådet, opgørelse over magtanvendelser, retningslinjer for administration af medicin og tilsynsrapport fra den 13. september 2005 til konsulenterne. Endvidere blev tilrettet program, folder til nye beboere og indflytningsmappe udleveret under og umiddelbar efter tilsynsbesøget. Program Velkomst og rundvisning ved forstander og stedfortræder Interview med ledelsen Interview med repræsentanter for medarbejderne Interview med repræsentanter for beboerne Afrunding af dagen med forstanderen. Under rundvisningen på botilbudet så tilsynet to boliger i forskellige afdelinger. Boligerne består af et værelse og badeværelse, og standarden er ikke tidssvarende. Tilbudet er bygget i 1976, men er senere om- og tilbygget. Der blev ikke afholdt interview med pårørende, idet tilbudet ikke havde fundet det relevant i forhold til beboernes funktionsniveau. Tilbudets kvalitetsområder At der foregår en målrettet differentiering i forhold til de to forskellige målgrupper og i medarbejdernes indsats. At medarbejderne gives mulighed for faglig udvikling gennem kurser og supervision. At der foreligger en fyldestgørende instruks for medicinhåndtering. At beboernes ønsker og behov i forhold til rygning imødekommes med øje for at mindske generne for medarbejderne. Tilbudets udviklingsområder At Tilbudsportalen opdateres. 3

4 At der ved fremtidige visitationer stilles krav om en overordnet handleplan jf. Servicelovens 141. At anvendelse af magt drøftes med henblik på at sikre åbne døre. At fejlmedicinering registreres samlet med henblik på fælles læring og forebyggelse af fremtidige hændelser. At brugerindflydelse integreres, idet der er et dilemma i at gøre den reel i hverdagen og i beboerrådet, når nogle beboere helst er fri for at forholde sig og tage ansvar. Indhold Kerneydelse Solskrænten fokuserer indsatsen omkring det at skabe livskvalitet for den enkelte beboer. Beboerne skal gives mulighed for at vedligeholde og forbedre deres færdigheder, og hverdagen skal i videst muligt omfang fungere ud fra deres forudsætninger, ønsker og behov. Værdiarbejde var et fokusområde for Solskrænten i 2007/2008. Der har været arbejdet med at udmønte visionerne i værdiord og omsætte værdiordene til udgangspunkter for indsatsen. Der har blandt andet været afholdt cafémøde for medarbejdere, og værdisættet har været diskuteret på medarbejderudvalgsmøde og beboermøde, hvor der fremkom væsentlige synspunkter til efterlevelse. Værdiordene er engagement, tillid, respekt og humor, og de er udgangspunktet for samspillet mellem alle i huset. I 2009 er medarbejdernes trivsel fokusområdet, idet målgruppen skifter over tid, hvilket får nogle medarbejdere til at søge væk, mens andre er nysgerrige på den nye indsats. Det teoretiske og metodiske udgangspunkt er beskrevet både på psykiatriområdet og på hjerneskadeområdet. Der er udarbejdet kompendier, som indeholder beskrivelser af referenceramme og forskelligt litteratur, som den enkelte medarbejder forventes at have sat sig ind i. På psykiatriområdet arbejdes blandt andet med recovery, og på sigt ser såvel ledelsen som medarbejderne en mulighed i at bygge om, så beboerne får lejligheder efter nutidens standard, og samtidigt etablere eksterne boliger i et boligselskab i byen, så beboerne kan sluses ud efterhånden. På hjerneskadeområdet arbejdes blandt andet med struktur, og der udarbejdes individuelle beskrivelser på beboerne omkring alle daglige gøremål, for eksempel omkring påklædning og måltider. Medarbejderne på hjerneskadeområdet får et grundkursus i neuropædagogik, og alle medarbejdere i huset får ekstern supervision hver måned. Hver beboer har en eller to kontaktpersoner, som blandt andet er ansvarlige for at udarbejde skriftligt materiale, men afdelingens medarbejdere skal kende alle aftaler og planer, og de er kontaktpersonens opbakning. I afdeling D samarbejdes med dagtilbud, idet de fleste beboere er i beskyttet beskæftigelse flere dage om ugen. Solskrænten vil gerne give beboerne mulighed for aktiviteter, såvel internt som eksternt. Aktiviteter planlægges altid ud fra 4

5 beboernes ønske, og der er øje for individuelle behov. Fødselsdage og andre sammenkomster kan afholdes i huset. Indkøb og ferier planlægges ud af huset. Handleplan Solskrænten er ved at implementere kommunens fælles handleplanskoncept, som kommer til at ligge i Bosted System, når det implementeres til maj. Det er endnu uklart, om det nye handleplanskoncept vil ændre praksis, idet der foregår en proces omkring arbejdet i hele kommunen. Indtil nu har nye beboere ikke haft en overordnet handleplan jf. Servicelovens 141, og sagsbehandleren har heller ikke udarbejdet én sammen med beboeren under opholdet. Udarbejdelse af såvel den overordnede som den pædagogiske handleplan har indtil nu været set som en opgave for Solskrænten. Handleplanen evalueres mindst en gang om året, og den kommunale sagsbehandler deltager som minimum i et opfølgningsmøde hvert andet år. Det er forskelligt, hvordan beboerne inddrages i handleplansarbejdet. Nogle beboere vil eller kan ikke deltage, og så udarbejder medarbejderne en pædagogisk handleplan ud fra observationer og tolkninger, idet det er vigtigt for den enkelte beboer, at medarbejderne agerer ens. Nogle handleplaner indeholder procesbeskrivelser, som bliver til en fast procedurebeskrivelse, når målene og delmålene er opfyldt. Før visitationen kommer den kommende beboer ofte på besøg sammen med de pårørende eller sagsbehandleren. Hvis de synes om stedet, udfærdiges papirerne. Fagsekretariatet sender papirerne til forstanderen, som har mulighed for at give sine kommentarer, inden fagsekretariatet foretager visitationen. Efter visitationen tager den kommende kontaktperson og eventuel afdelingslederen på besøg hos den kommende beboer, og de pårørende inddrages. Der udleveres en oplysende folder om tilbudet og et detaljeret introduktionsprogram for nye beboere. Når beboeren flytter ind, sørger kontaktpersonen for at nå hele vejen rundt om beboeren. Beboerne i huset bidrager kun sporadisk ved indflytningen, idet de ofte lever i en paralleltilværelse uden de fornødne sociale kompetencer til at tage vare på andre, her under den nye beboer. Magtanvendelse Solskrænten har ingen ansøgte magtanvendelser. Forstander og stedfortræder oplyser, at der har været 10 indberetninger om fastholdelse jf. Servicelovens 126 i perioden marts 2008 til marts Indberetningerne fordeler sig med to på psykiatriområdet og otte på hjerneskadeområdet. De centrerer sig især omkring to problematikker blodprøvetagning og hygiejne. Der har endvidere været en situation med nødværge i forbindelse med vold, hvor forstanderen har indgivet en politianmeldelse mod en beboer, og episoden ender med en dom. Medarbejderne kender proceduren omkring magtanvendelse, og den bliver 5

6 gennemgået jævnligt. Der bliver talt om hver eneste episode, og sikkerhedsgruppen arbejder løbende med at mindske anvendelsen af magt. Medarbejderne forsøger at forberede de situationer, hvor magt kan blive aktuel, og der er opmærksomhed omkring, hvad der er magt. Medarbejderne har en oplevelse af at mangle en egentlig tilbagemelding fra kommunen, når der har været indberettet en episode med magtanvendelse. Der arbejdes vedvarende med at forebygge magtanvendelse - og ligeledes utryghed, trusler og vold. Der er udarbejdet orange og grønne sedler, der beskriver, hvad medarbejderen skal gøre i en voldsom situation. Sedlerne hænger rundt omkring i huset, hvor alle kan se dem. Medarbejderne har en væsentlig rolle i at begrænse uro og voldsom adfærd, og beboerne arbejder også med det på forskellige planer. Selv om der er trykåbnere på flere døre, beder nogle beboere medarbejderne om at låse døren, idet en sådan begrænsning giver dem ro. Tilsynet anbefaler, at brugen af låste døre tages op til drøftelse med henblik på at finde andre løsninger, og det pointeres, at der altid skal være udgange, der ikke er aflåste. Medicinhåndtering Der er udarbejdet en fyldestgørende og overskuelig instruks for medicinhåndtering. De fleste medarbejdere har været på medicinkursus omkring de anvendte præparater, men når medarbejderen har behov for at opdatere sin viden, anvendes medicin.dk. Medicinmodulet i Bosted system forventes taget i brug i løbet af maj Medicin opbevares i aflåste skabe på badeværelset hos den enkelte beboer. I særlige tilfælde opbevares noget af beboerens medicin, for eksempel p.n., i det centrale medicinskab i hver afdeling. De beboere, som er i stabil medicinsk behandling, får deres medicin som apopak, mens medarbejderne doserer for de beboere, som jævnligt får reguleret i deres medicin. De fleste beboere får psykofarmaka, og mange af dem er i kombinationsbehandling. Der kommer en psykiater i huset fire timer hver anden uge, og nogle beboere er tilknyttet en neurolog. Medarbejderne oplever ofte, at de almene praktiserende læger undrer sig over, at de vil have enhver ordination på skrift. Fejl og andre utilsigtede hændelser ved medicinhåndtering medfører altid kontakt med lægen. Hændelsen registreres i den enkelte beboers journal, men der foretages ikke nogen samlet registrering. Tilsynet foreslår, at mulighederne i medicinmodulet i Bosted System udnyttes, så registreringerne kan samles med henblik på fælles læring og forebyggelse af nye hændelser. Brugerindflydelse Solskræntens vision er, at beboerne får magten over eget liv og støtte til at leve et liv på egne præmisser. Brugerindflydelse beskrives som et bærende princip i al intervention. Ledelsen oplever, at nogle beboere lægger ansvaret fra sig og lader medarbejderne tage over på deres liv, især når de har været institutionaliseret i længere tid. Medarbejderne arbejder målrettet med at 6

7 inddrage beboerne i deres eget liv og give dem indflydelse på hverdagen i tilbudet. Alle beboere har en eller to kontaktpersoner, og ofte passer deres arbejdstider sammen med beboerens ønsker og behov. Den enkelte beboer har blandt andet selvbestemmelse omkring egen økonomi og eget værelse. Omkring økonomien er der mange forskellige løsninger i huset, for eksempel har nogle et hævekort eller en bankbog, mens andre har pengekasser. Nogle har valgt at få hjælp af familien, mens andre klarer det selv eventuel med aftalt støtte af kontaktpersonen. Omkring kosten er det medarbejderne i det centrale køkken på Solskrænten, der beslutter menuen, men beboerne oplever maden som god og sund. Der gives refusion ved framelding af måltiderne en hel dag. Beboerne har lige fået deres egne postkasser, og de fortalte, at det er en stor fordel selv at kunne hente sin post eller i det mindste bestemme, hvem der henter det. Det tager tid at vænne sig til det nye, og afdeling D bruger endnu ikke postkasserne optimalt. Solskrænten har indrettet sin rygepolitik efter gældende lovgivning, hvilket betyder, at rygning er tilladt i egen lejlighed og ude. I afdeling D har beboerne haft svært ved at overholde dette, og værelserne er så små, at det er nødvendigt at åbne dørene til gangen, når der har været røget i lejlighederne. Rygepolitikken har givet anledning til konflikter, og de åbne døre giver mere røg i fællesarealerne end nogensinde før. Der har været skrevet til velfærdsministeren om problemet, og det er for nylig besluttet i en proces med kommunen at tillade rygning i ét fællesrum. Der er etableret et beboerråd. Egentlig var det tanken, at beboerrådet skulle bestå af en beboerrepræsentant fra hver afdeling, men aktuelt er der tre beboere med i rådet. Forstanderen deltager i de månedlige møder, og han er ansvarlig for at udarbejde dagsorden og referat. Medarbejdere deltager i møderne ad hoc. Beboerrådet får informationer om nye tiltag i huset, lige som de er med til at træffe beslutninger om forskellige arrangementer. Beboerne, som tilsynet talte med, fortalte, at de fleste beboere ikke gider at være med i beboerrådet, og de er heller ikke interesserede i, hvem der sidder i rådet. På trods af at alle kan sætte punkter på dagsordenen og gøre deres indflydelse gældende, er de øvrige beboere ikke engagerede i beboerrådets arbejde. Det er tydeligt defineret, på hvilke områder beboerne har medbestemmelse og selvbestemmelse, og på hvilke områder beboerne ingen ret til medbestemmelse har. Der er ikke etableret et pårørenderåd, men enkelte pårørende har lyst til at deltage i et vejledende råd. Der er opmærksomhed på, at beboerne ikke er umyndiggjorte, men pårørende ser ofte andre vinkler og kan derfor være medspillere for beboerne, medarbejderne og ledelsen. I hverdagen er kontaktpersonen ansvarlig for at holde kontakt, og de pårørende deltager i et årligt arrangement i huset. Der har været afholdt en pårørendeaften omkring hjerneskade, og der er planer om et kursusforløb for pårørende omkring 7

8 hjerneskade. Beboerne, som tilsynet talte med, forklarede, at det opleves trygt at bo sammen med andre, der har lignende problematikker. Det er altid muligt at få en snak med en medarbejder, der har viden og erfaring på området, og det er vigtigt at være bevidst om, at familien ikke kan rumme alle ens problemer. Det opleves som positivt at bo på en skærmet afdeling, idet afdelingen er afskærmet for andre mennesker, hvilket mindsker uro, og det er muligt at benytte fællesskabet såvel som sit eget værelse. 8