Blåkærgård er ved at ombygge og istandsætte en del af hoved- og sidebygning til bl.a. 4 boliger til enkeltmandsprojekter.

Transkript

1 Regionshuset Viborg Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Anmeldt tilsyn ved Blåkærgård, Røddingvej 11 A, 8800 Viborg. Udført af tilsynsteamet: Jan Tolstrup og Trine K. Birkemose den 27. november Dato Trine Kjærgaard Birkemose Tel Indledning og formalia Side 1 Blåkærgård er et socialpsykiatrisk botilbud jf. 108 i Lov om Social Service. Målgruppen er svært psykisk syge yngre og midaldrende mennesker med vedvarende behov for støtte og omsorg. Blåkærgård blev startet i 2004, da det daværende Viborg Amt lukkede nogle private bosteder, og dermed havde behov for genhusning af beboerne. Blåkærgård blev midlertidigt istandsat, men er senere renoveret mere indgribende, da botilbuddet blev permanent. Der er 2 afdelinger/huse med hver 6 boliger, hvoraf 2 udnyttes til enkeltmandsprojekter, og derudover er opsat en midlertidig pavillon med 2 boliger til to enkeltmandsprojekter. Blåkærgård er ved at ombygge og istandsætte en del af hoved- og sidebygning til bl.a. 4 boliger til enkeltmandsprojekter. Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Pårørende og beboerne var blevet skriftligt orienteret om tilsynet. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, hvilket gav et godt grundlag for forarbejdet. Seneste tilsyn fandt sted den 16. april 2008 og var uanmeldt. Deltagere i tilsynet n: Jette Svensson, forstander Anne Mikkelsen, sygeplejerske, stedfortræder Minna Stoldt, administrativ medarbejder deltog i velkomst og kaffe.

2 : sosu-assistent, TR plejer, sosu-assistent husassistent sygeplejerske Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne havde meldt sig til samtalen. SR er sikkerhedsrepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Beboere/brugere: mandlig beboer, kort samtale i egen lejlighed kvindelig beboer, interview i egen lejlighed kvindelig beboer kvindelig beboer, interview sammen med søster Alle beboerne var orienterede om tilsynet, og deltagerne havde meldt sig til at tale med tilsynet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: 2 forældrepar søster til beboer Alle pårørende var orienteret om tilsynet og repræsentanterne havde meldt sig til at tale med tilsynet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Program Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kaffe og rundvisning Interview med ledelsen Frokost Interview med medarbejderne Interview med beboerne Introduktion til pårørende Interview med pårørende Op samling og afslutning med ledelsen Tilsynets samlede vurdering Tilsynet vurderer, at der på Blåkærgård arbejdes systematisk, struktureret og fagligt med støtten og hjælpen til beboerne. Der tages udgangspunkt i et tæt samarbejde med beboerne, som inddrages videst muligt i eget liv og hverdagen på tilbuddet. Der er taget skridt til omlægning af mødeaktiviteter, fx flytning af morgenmødet, men henblik på øget beboerinddragelse. Beboerne er overvejende tilfredse med den støtte og hjælp de modtager. De har et godt forhold til kontaktpersonerne, og de føler sig i forskellig grad inddraget i egne handleplaner og hverdag. Nogle beboere føler sig ikke set og imødekommet på deres behov, og nogle vil gerne flytte. Der kan opstå et dilemma mellem beboernes ønske om støtte til fx ledsagelse og omfanget af kontakt på den ene side, og på den anden side ledelse og medarbejderes vurdering Side 2

3 af støttebehovet og anvendelse af personaleressourcer. Det vurderes, at der er dialog og kontakt om dilemmaet. De pårørende oplever som udgangspunkt, at beboerne får deres behov opfyldt, og at rammerne er i orden. De pårørende giver udtryk for en vis mangel på imødekommenhed og samarbejde på både det generelle og mere konkrete plan i forhold til den enkelte beboer. Det er tilsynets vurdering, at Blåkærgård bør arbejde med at udvikle kontakten til pårørende, således at konkrete aftaler overholdes samt at forventninger til serviceniveau afstemmes. Det er tilsynets opfattelse, at der arbejdes struktureret og målrettet med faglig udvikling med fokus på kognitive metoder og misbrugsuddannelse. Der afvikles MUS samt APV og AKU jævnligt, og der er en åben tone og dialog mellem ledelse og medarbejdere. Der opleves at være et vist udefrakommende pres og krav om deltagelse i forskellige projekter. Det er ressourcekrævende, og det trækker tid og kræfter fra kerneydelsen. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Samarbejde med pårørende. Det vurderes, at Blåkærgård kan udvikle pårørendesamarbejdet, såvel generelt som i konkrete situationer og med fokus på afstemning af forventninger. Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Målgruppe: Målgruppen på Blåkærgård er yngre mennesker med svære psykiatriske lidelser. Dertil har beboerne ofte dobbeltdiagnoser, nogle har dom og op mod 90 % har somatiske lidelser som hepatitis, diabetes eller hjerte/kar sygdomme. Beboerne har ofte boet i andre tilbud, og Blåkærgård kan være sidste station før et liv på gaden. Blåkærgård etablerer enkeltmandstilbud, tidligere kaldet specialteam, til beboere med særligt afvigende adfærd og behov, og er nu ved at bygge 4 boliger specielt til enkeltmandstilbud. De fleste beboere har afpassede dagtilbud på Blåkærgård, fx i personalekøkkenet, og der arbejdes med at motivere beboerne for tilbud udenfor botilbuddet. Nogle af beboerne deltager i undervisning på VUC eller går i Daghus. Visitation/matchning: Henvendelser vedr. nye beboere kommer fra kommunen direkte eller gennem matchningskonsulenten. Ofte har kommunen prøvet med mange andre tilbud. n vurderer om borgeren passer i målgruppen til afdeling Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen eller evt. enkeltmandstilbud. Borgere med hjerneskade eller udviklingshæmning eller fx aktuelt en ung mand med svært udadreagerende adfærd, men ingen misbrug, er blevet afvist som ikke tilhørende målgruppen. Afvisningen skete i forståelse med sagsbehandleren, og for at undgå at risikoen for, at den unge mand skulle udvikle et misbrug. Beboeren kommer, så vidt det er muligt, på forbesøg inden indflytningen. og medarbejdere Handleplan/opholdsplan: Kommunerne fremsender stadig oftere en handleplan i forbindelse med visitation. Planerne er ofte meget overordnede, og tilbuddet arbejder med at inddrage dem i de personlige handleplaner. informeres om nye beboere ved morgenmødet og får adgang til at læse de fremsendte akter. Ved indflytningen påbegyndes et stort arbejde med at etablere en relation til den nye beboer. Nye beboere har ofte svært ved at have tillid til medarbejderne, og det kan kræve tid og ihærdig indsats at vise beboeren, at de ikke smides ud, at de bliver hentet, hvis de misbruger inde i byen osv. Opbygningen af relation anses for at være en nødvendig forudsætning for, at kunne påbegynde arbejdet med handleplaner. n gør sig overvejelser vedr. Den Danske Kvalitets Model og de kommende standarder, gående på om de kan leve op til dem i den første tid. Nye beboere modtages af en kontaktperson, som er den medarbejder, der er mest på arbejde i den første uge/14 dage. Derefter vælges fast kontaktperson på baggrund af ledelsens faglige vurdering og med inddragelse af beboerens ønsker. Teamet omkring et enkeltmandsprojekt sammensættes også på baggrund af faglige vurderinger og medarbejdernes kompetencer i forhold til den konkrete beboers behov. Brugerinddragelse: Kontaktpersonerne arbejder med KABOGA, et udredningsskema, der på 36 områder som fx adfærd, misbrug og økonomi, scores af både beboer og medarbejder som værende problemer eller ikke. På baggrund af denne udredning fastsættes de mål, der arbejdes med. Der kan være mange problemområder, og der vælges højst 3 til 5 ad gangen med udgangspunkt i, hvad beboeren er mest motiveret for at arbejde med. Der kan være uenighed mellem ledelse/medarbejdere og beboerne om, hvad en beboer behøver støtte til, og enkelte gange må uenigheden afslut- Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen tes med at konstatere, at det er der ikke enighed om, fortæller ledelsen. Det tætte samarbejde med beboeren vægtes højt i erkendelse af, at uden samarbejde sker der ikke udvikling. Fagligt set kan der være problemområder, medarbejdere vurderer vigtige at arbejde med, men som beboeren ikke er motiveret for. n arbejder med motivation, og bruger bl.a. motivationscirklen og fordele og ulempeskemaer, som er redskaber fra misbrugsuddannelsen og kognitive metoder. I øvrigt kompenseres gennem støtte for beboerens manglende kunnen, indtil beboeren er parat til at arbejde med området. Opfølgning på handleplaner og mål: Handleplan og mål evalueres af kontaktperson og beboer i samarbejde og med input fra hele teamet, bl.a. på de månedlige teammøder. Handleplanen er let tilgængelig for beboere og medarbejdere. Medarbejderne skriver daglige notater i Bosted for de enkelte beboere, og/eller giver direkte besked til kontaktpersonen. På teammødet samles op omkring beboerne og evt. ændringer i handleplanen besluttes her eller af kontaktpersonen i samråd med beboeren. Metodisk/pædagogisk tilgang og omsætning: På Blåkærgård arbejdes med metodisk afsæt i kognitive metoder og misbrugsuddannelsen, som er anerkendte i forhold til målgruppen. Som nævnt bruges metoderne bl.a. i forbindelse med afdækning af motivation. n Udviklingstendenser: n fortæller, at de har fokus på øget brugerindflydelse- og inddragelse. Der tages udgangspunkt i, at brugerne skal deltage og være motiverede for, at der kan skabes forandring. Det tidligere morgenmøde på en time, er således slettet og flyttet ud i husene, således beboerne kan deltage. n fortæller, at de på den måde er i lidt af en brydningstid, hvor tidligere strukturer omlægges. Samarbejdsrelationer Der samarbejdes med en distriktsygeplejerske, og der er arbejdet længe på at få etableret lægedækning. Det er lykkedes, at få etableret et fast samarbejde med Søndersøparken ved indlæggelser og udskrivning af beboerne. Den enkelte beboer er tilknyttet distriktspsykiatrien. Medarbejderne kunne ønske sig et mere fast samarbejde med psykiatrien, fx i form af faste møder. Lægekontakten er baseret på den enkelte beboers læge. Det kan være vanskeligt at finde praktiserende læger til beboerne, Side 5

6 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen og der har været inddraget en konsulent. Brugere/ vurdering Pårørende/ vurdering Nogle af beboerne synes, de får god støtte og hjælp i deres hverdag på Blåkærgård. De får hjælp til rengøring, indkøb, madlavning, styring af økonomi samt ledsagelse til læge mv. Nogle af beboerne er rigtig godt tilfredse, mens andre ikke føler sig forstået eller føler, at personalet overvurderer, hvad de selv kan klare. En beboer vil fx gerne have mere ledsagelse på ture til byen samt mere kontakt med personalet. En beboer ønsker at flytte til et kommunalt bofællesskab. De pårørende er i det store og hele tilfredse med den støtte og hjælp beboerne modtager. De oplever, at beboerne har fået det bedre, efter at være flyttet på Blåkærgård. De pårørende kunne ønske sig, at beboerne fik yderligere støtte til fx rengøring og hygiejne, men erkender også at beboerne ikke altid vil/kan modtage støtten. En pårørende synes, der mangler omsorg for beboerne. Nogle pårørende kunne ønske sig, at der var mere tid til at motivere og støtte beboerne i arbejde og uddannelse og til at deltage i aktiviteter udenfor tilbuddet, samt at der blev udarbejdet en mere langsigtet plan for opholdet. Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse n og Beboersamarbejde beboerråd, husmøder: Der er ikke oprettet et beboerråd på Blåkærgård. n, dvs. forstander og souschef holder i stedet fællesmøder med samtlige beboere. På møderne gives informationer om fx nye medarbejdere eller nye tiltag, der drøftes økonomi eller ferieture og udflugter. Fremmødet er svingende. Der skrives referat af møderne, som også altid indeholder et element af hygge og socialt samvær med kaffe og kage. Der afholdes husmøder ugentligt eller hver 14. dag. Her drøftes interne forhold i det enkelte hus. Det kan dreje sig om interne relationer, aktiviteter og kostplanen lægges på mødet, men også ryge- og misbrugspolitik drøftes. Pårørendesamarbejde generelt, pårørenderåd: Der er ikke oprettet et pårørenderåd. Der arbejdes generelt på at skabe en Side 6

7 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse medarbejdere kontakt og etablere et samarbejde med de pårørende. Det er som oftest kontaktpersonen, der er primærperson i pårørendekontakten. Der er individuelle aftaler vedr. kontakt og information og naturligvis altid med beboerens vidende og samtykke. Som udgangspunkt ønsker ledelse og medarbejdere at respektere, at Blåkærgård er beboernes hjem, hvor andre skal færdes med respekt for dette. For nogle beboeres vedkommende skal der arbejdes på at genetablere kontakten til deres pårørende, og det lykkes også. Medarbejderne mener, det faktisk er langt de fleste beboere, der har en regelmæssig kontakt til pårørende, og kun en beboer har helt fravalgt det. Der inviteres til sociale arrangementer, ofte med et fagligt input fx om Recovery. Brugere Beboerne har faste kontaktpersoner, som er primære i forhold til handleplan, økonomi og praktiske gøremål. Beboerne er overvejende tilfredse med deres kontaktpersoner, som de taler godt med. En beboer har fået en ny kontaktperson efter eget ønske. En beboer føler sig ikke imødekommet og forstået af personalet, og giver udtryk for at være utryg. Beboerne føler sig inddraget i formål og plan med deres ophold på forskellig vis. En beboer har arbejdet med KABOGA og efterfølgende plan, og en beboer har i stedet en aftalemappe, med de indgåede aftaler. En beboer giver udtryk for, ikke at kende sin handleplan og ikke selv at kunne bestemme noget. Beboerne har kontakt med hinanden i varierende grad. En fortæller, at beboerne ikke kan gå på besøg på tværs af husene efter kl. 23 pga. af alarmsystemerne. Nogle beboere har særlige restriktioner pga. af behandlingsdomme. Det kan fx dreje sig om alkoholforbud og begrænset adgang til at forlade stedet. Beboerne ønsker i forskellig grad deres pårørende inddraget. En beboer ville gerne om personalet havde mere kontakt med forældrene og bl.a. ville informere dem. Pårørende De pårørende finder, at samarbejdet med Blåkærgård på nogle områder er mangelfuldt. De er tilfredse med at blive inviteret til de forskellige arrangementer. Nogle pårørende havde forventning til at blive inddraget mere i fx opbygningen af Blåkærgård og ville gerne have deltaget i praktiske opgaver. De Side 7

8 Den generelle faglige indsats Beboere/pårørende samarbejde og inddragelse mangler kontakt fra personalet, og er enkelte gange blevet lidt stødt over personalets kontaktform under besøg. Nogle pårørende havde aftalt faste møder hver 3. måned med kontaktpersonerne, men møderne er ikke blevet afholdt. Det medfører, at de ikke kan få drøftet de evt. utilfredsheder eller spørgsmål, de har. Nogle pårørende har vanskeligt ved at få kontakt med hjemkommunen, og nogle er usikre på beboernes situation i forhold til dom. De har forventning om at Blåkærgårds ledelse eller medarbejdere kan hjælpe dem i disse situationer. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Magtanvendelser Der er ikke foretaget magtanvendelser i n tror, det er tegn på at tilbuddet nu er ved at falde til ro. Der er afholdt konflikthåndteringskursus samt kursus i kommunikation og ydet supervision. Medarbejderne kender beboerne godt, og kan være opsøgende og direkte i kommunikationen, og dermed foregribe brug af magt. Klager Ingen klager Den generelle faglige indsats Beboernes økonomi Pårørende De pårørende fortæller, at beboerne får hjælp til at styre og administrere økonomi. Flere beboere har tilbagebetalt gæld og flere får udbetalt lommepenge 2 gange om ugen. Nogle pårørende påpeger at nogle udgifter, fx sommerhusturen i efteråret, som kostede 2000 kr., er for dyrt for nogle beboere, og forældrene må derfor træde hjælpende til. Den generelle faglige indsats Tilsynets Tilsynet vurderer at der på Blåkærgård arbejdes systematisk, struktureret Side 8

9 Bemærkninger og fagligt med ydelserne til beboerne. Der tages udgangspunkt i et tæt samarbejde med beboerne, som inddrages videst muligt i eget liv og hverdagen på tilbuddet. Beboerne er overvejende tilfredse med den støtte og hjælp de modtager. De har et godt forhold til kontaktpersonerne. Nogle beboere føler sig ikke set og imødekommet på deres behov og nogle vil gerne flytte. De pårørende oplever som udgangspunkt at beboerne får deres behov opfyldt, og at rammerne er i orden. De pårørende giver udtryk for en vis mangel på imødekommenhed og samarbejde på både det generelle og mere konkrete plan i forhold til den enkelte beboer. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet blev vist rundt i de to boafdelinger Suset og Svinget. De er begge renoverede og ombyggede og indeholder hver 6 lejligheder samt køkken, opholds- og aktivitetsrum, personalekontor, vaskerum mv. Indretningen er lys og venlig, og der er rummeligt. Tilsynet ser en beboerlejlighed. Tilsynet ser også administrationshuset, som rummer kontorer, mødelokaler og køkken mv. Også her er lyst og rummeligt. Den gamle hoved- og sidebygning er under ombygning. Hovedbygningen rummer bl.a. gæsteværelse, hvor pårørende kan overnatte samt en mormorstue med gamle møbler, og som anvendes til et stille og kreativt værksted for især de kvindelige beboere. Pårørende n mener, at rammerne bliver bedre og bedre i takt med ombygning og renovering. De ombyggede personalefaciliteter er rummelige og velegnede. De pårørende mener generelt, at rammerne er gode på Blåkærgård. De synes, der mangler et møbel, hylde eller skab, på badeværelset til toiletsager mv. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Hygiejne og medarbejdere Fællesarealer rengøres af husassistenter, medarbejdere og beboere i fællesskab. Der er udarbejdet et skema med de enkeltes ansvarsområder. Beboerne deltager efter evne og kunnen; lige fra at sørge for musik til arbejdet til at deltage i gulvvask. Det er medarbejdernes opfattelse, at ordningen fungerer bedre og bedre, Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Hygiejne og i et hus arbejdes med at rokere mellem opgaverne. Beboernes lejligheder gøres rene ugentligt af beboer og husassistent i fællesskab, såfremt beboeren har det godt. Hvis beboeren ikke er i stand til at deltage, gør husassistenten rent, imens beboeren opholder sig i lejligheden. Forinden skal der være ryddet op, hvilket kontaktperson og beboer ofte gør i fællesskab. Det er vurderingen, at rengøringen ikke giver anledning til større konflikter. Beboerne accepterer, at det er husassistentens opgave, og tillader rengøringen. Beboerne støttes individuelt i personlig hygiejne, men hovedparten klarer det selv. Pårørende Nogle pårørende mener, at rengøringsstandarden er for ringe, og at beboerne behøver mere hjælp. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration n mener, at de har en sikker håndtering af medicin. Medicinen er ordineret af beboernes psykiater eller af egen læge. Der forefindes en instruks i hvert hus, og medicin, som ikke er dosispakket på apoteket, doseres af sygeplejerske eller sosu-assistent. Andre medarbejdere må dosere medicin til beboere, de er kontaktperson for, efter at have deltaget i kursus og fået introduktion. Beboerne havde fra starten eget medicinskab i lejligheden, men flere og flere kunne ikke håndtere selv at opbevare medicinen. Derfor opbevares medicinen nu i nye aflåste skabe på personalekontorerne. Alle beboere støttes i en eller anden grad i at håndtere medicin. Nogle får dagsdosis udleveret, mens andre få medicinen fra gang til gang. Fejl registreres i Bosted og efterbehandles på teammøde med henblik på at drage læring og evt. tilrette instruks. Brugere Pårørende Beboerne er tilpasse med den hjælp de får til medicinhåndtering. En beboer synes, at hendes ordination er forkert. De pårørende er trygge ved håndteringen af medicin. Enkelte har en oplevelse af, at deres pårørende må vente i lang tid på medicin om natten, samt Side 10

11 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration at de selv skal huske medicinen. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Kost/motion Der forefindes en kostpolitik på Blåkærgård, som dog ikke aktuelt anvendes. Kost er et udviklingspunkt; bl.a. med overvejelser om økologi og portionsanretning af maden. I praksis fungerer det således, at i det ene hus køber husassistenten ind og i det andet hus køber beboere og medarbejdere ind i fællesskab. Maden tilberedes i fællesskab og madplanen fastsættes på husmøderne. Der lægges vægt på at kosten er alsidig og sund, samt taget højde for, at beboerne kan have vægtproblemer som følge af medicinering. Med de stigende fødevarepriser er det blevet tiltagende vanskeligt at få kostpengene til at slå til og taksten reguleres fra Motion indgår så vidt det er muligt i dagligdagen. Bl.a. i form af gå- og cykelture, leje af svømmehal mv. Pårørende De pårørende finder, at kosten er i orden; nogle peger dog på, at køkkenforholdene ikke er optimale, og at deres pårørende ikke ønsker at deltage i madlavningen. De pårørende oplever, at beboerne bruger motionsmuligheder, hvis de selv opsøger det og synes, der skulle skubbes lidt mere på. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug Brugere Pårørende Regionens almindelige rygepolitik er gældende. Dvs. der ryges ikke indenfor. Beboerne må ryge i egen bolig. En beboer ønsker sig, at personalet kunne ryge sammen med hende i hendes lejlighed. Nogle pårørende har oplevet, at beboerne kan få adgang til stoffer gennem andre beboere eller andre beboeres kontakter, hvilket de finder uheldigt. De pårørende påskønner samtidig, at beboerne ikke smides ud ved misbrug. Side 11

12 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Rygning, alkohol- og stofmisbrug De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets Bemærkninger Efter ombygning og renovering af de fysiske rammer, vurderes at rammerne er velegnede til såvel beboernes behov som til medarbejdernes. og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Der er 30 medarbejdere samt en leder på Blåkærgård. Faggrupperne er sygeplejersker, pædagoger, sosu-assistenter, ergoterapeuter, lærere, psykolog, omsorgsmedhjælpere, plejer, husassistenter, administrativ medarbejder og pedel. Der kommer kvalificerede og egnede ansøgere til ledige stillinger iblandet en del ikke-kvalificerede ansøgere. Udskiftningen af medarbejdere var stor efter tilbuddets etablering, men er nu stabiliseret. Det har bl.a. været svært at fastholde medarbejderne i enkeltmandsprojekterne. Der er forhåbning om, at den nye organisering med 4 projekter i en særskilt afdeling med forhøjet normering kan afhjælpe dette. n fortæller, at tilbuddet har et 4 dages introduktionsprogram. Ved 3 måneders samtalen giver nogle nye medarbejdere udtryk for, det er for langt. Medarbejderne kender ikke introduktionsproceduren. Nogle blev hurtigt sat ind i arbejdet uden videre introduktion, mens andre har fået en god og grundig introduktion. Det opleves, at der kommer mange nye medarbejdere pga. enkeltmandsprojekterne, men kun 2 er rejst det seneste år, mener medarbejderne. Det er svært at rekruttere sygeplejersker. og medarbejderforhold Faglig udvikling Side 12

13 og medarbejderforhold Faglig udvikling n fortæller, at alle medarbejdere i indeværende år er klædt på i forhold til kognitiv tilgang. Der har været afholdt temadage med internat. Derudover er det hensigten, at alle skal have misbrugsuddannelsen og flere medarbejdere er startet. Den kognitive tilgang vurderes at være velegnet, idet den tager udgangspunkt i en særlig kommunikationsform og inddragelse af beboerne. Der arbejdes med fordele og ulempeskemaer og forskellige strategier. Der er også indeholdt social færdighedstræning, hvor der fx arbejdes med hvilken effekt højtråbende adfærd har på omgivelserne. Næste år skal en psykolog fra team i misbrugspsykiatri være ekstern supervisor. Der er afholdt MUS (MedarbejderUdviklingsSamtaler), hvor et nyt skema blev brugt. Til næste år vil ledelsen arbejde med et andet koncept. Samtalerne er centreret om det foregående år; arbejdsopgaver mv. samt om ønsker til opgaver og kompetenceudvikling det næste år. Kurser og efteruddannelse skal naturligvis have sammenhæng med tilbuddets behov. n deltager i regionens lederudviklingsprogram, og forstanderen har derfor fravalgt en anden lederuddannelse for nuværende. og medarbejderforhold Arbejdsmiljø Vold og trusler forekommer og anmeldes efter reglerne som arbejdsskader. Der er ikke tilfælde af fysisk vold overfor medarbejderne, men af truende adfærd og utryghed. Hovedreglen er, at medarbejderne skal trække sig og i øvrigt er det et område, hvor der er konstant fokus fra ledelsen. Der er arbejdet med krisebreve og debriefing i forbindelse med sikkerhedspolitikken. Evt. episoder bearbejdes i LMU og tages op på personalemødet. Nye medarbejdere især kan blive påvirkede af beboere, som er berusede eller højtråbende. n taler med medarbejderne om det, og vurderer hvilke tilfælde, der kan berettige til anmeldelse, ligesom det tages op med beboerne. Der er arbejdet med APV (ArbejdsPladsVurdering) og desværre med et skema, der ikke var så hensigtsmæssigt. Der er arbejdet med punkterne i Side 13

14 og medarbejderforhold Arbejdsmiljø undersøgelsen. n tilstræber, at have et åbent og fagligt udviklende miljø, hvor der kan stilles spørgsmål, og tror medarbejderne kan lide deres arbejdsplads. n oplever, at arbejdspladsen er påvirket af udefrakommende krav om deltagelse i undersøgelser og projekter. Det drejer sig fx om Den Danske Kvalitets Model, Sociale Indikator Projekt, Audit og ICF-implementering samt krav fra regionen om lederudvikling osv. Opgaverne er spændende og udviklende, men ressourcekrævende, og det opleves, at tiden går fra kerneydelsen til beboerne. Blåkærgård arbejder med at nedbringe sygefraværet. I forbindelse med MUS blev også holdt en kort fraværssamtale med alle medarbejdere. Samtalerne gav et billede af, at sygefravær er begrundet i reel sygdom som fx infektionssygdomme. Derfor er arbejdet med bedre håndhygiejne. Dertil er der tilfælde af langtidssygemeldinger pga. operationer eller fald, som ikke kan relateres til arbejdspladsen. Blåkærgård deltager i en ansøgning om et større regionalt projekt Nærvær i Arbejdet, som skal sætte fokus på sygefraværet. Medarbejderne fortæller, at en tidligere beboer var voldsomt udskældende, men at der også er nuværende beboere, der kan være truende. De arbejder med at skærme og guide beboerne, for at beskytte andre beboere og medarbejderne. De synes også, der er forebyggelse af vold og trusler gennem relationsarbejdet. Beboerne er generelt følsomme overfor forandringer. Medarbejderne finder, at problemer i arbejdsmiljøet løses løbende, om end det kan tage lang tid. n opleves at være tilgængelig og åben for dialog, hvor det er muligt at sige sin mening. Det opleves at ledelsen ofte er fraværende når regionen kalder, og medarbejderne er enige i, at kerneydelsen er under pres fra udefrakommende tiltag. Overordnet set synes medarbejderne, de har en god arbejdsplads med god indflydelse på eget arbejde. og medarbejderforhold Samarbejde internt Side 14

15 og medarbejderforhold Samarbejde internt Samarbejdet er organiseret om en række faste møder; personalemøder, LMU-møder mv. LMU er optaget af at rette politikker til. Også APV er drøftet i LMU. Der holdes månedlige teammøder i 3 timer og ca. hver 3. måned holdes en hel dag med supervision og faglig sparring. Til daglig holdes overlap ½ time mellem vagtskiftene. og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger Det er tilsynets opfattelse, at der arbejdes struktureret og målrettet med faglig udvikling med fokus på kognitive metoder og misbrugsuddannelse. Der afvikles MUS samt APV og AKU jævnligt, og der er en åben tone og dialog mellem ledelse og medarbejdere. Der opleves at være et vist udefrakommende pres og krav om deltagelse i forskellige projekter. Det er ressourcekrævende, og det trækker tid og kræfter fra kerneydelsen. Andre forhold Tilbuddets økonomi og administration benytter InfoRM meget. Det er svært at gennemskue indtjeningen over hele året, da tilbuddet har andre takster i projekterne end grundtaksten. Side 15