Årsrapport. Pædagogisk Udvikling Skoleåret Troværdighed og professionalisme. Sammenhæng og helhed. Udvikling og forankring
|
|
- Arthur Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport Pædagogisk Udvikling Skoleåret Troværdighed og professionalisme Sammenhæng og helhed Udvikling og forankring Synlighed og dokumentation
2 Pædagogisk Udvikling - et konsulent team Fordeling af opgaver: Blå = Driftsopgaver Rød = Fagrelaterede opgaver Grøn = Interne møder, uddannelse, evaluering m.v. Pædagogisk Udviklingsarbejde - i tal - PU er et konsulentteam, der består af af 8 konsulenter og 1 chef. PUs hovedopgave er at understøtte skolerne i deres udvikling. PUs konsulenter har mødt 3002 personer på skolerne. Det svarer til at hver eneste lærer/pædagog/leder har mødt os på deres skole næsten 3 gange i skoleåret. En person tæller flere gange, hvis vi har mødt dem flere gange på forskellige besøg. PUs konsulenter har været på kommunens skoler 314 gange og i 973 timer, i forbindelse med at skabe udvikling på skolen. Gennemsnitligt har hver af PUs konsulenter været på skolerne 39 gange i 120 timer. Det svarer til at hver konsulent er på 1 skole 3 timer hver uge i skoleåret. PU har lavet 33 kurser med 550 deltagere. PU har afholdt 40 netværk og vejledermøder i alt. Læs mere om det pædagogisk udviklingsarbejde i denne årsrapport! Driftsopgaver Samtidig med at PU er en udviklingsafdeling, er der visse driftsopgaver i skolevæsenet, der ligger naturligt i PU, ofte fordi de kræver en pædagogisk indsigt eller tilgang. Det drejer sig om: Esbjerg kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport, tosprogede elever, afgangsprøver og censorer, skolebibliotekerne, 10. klasse, 6-bysamarbejdet, AKT-uddannelsen, hjemmeundervisning, redaktion for SkoleNyt og Min Forvaltning. Forord Denne årsrapport er Pædagogisk Udviklings (PU)dokumentation af, hvad vi laver, og et skridt på vejen mod ambitionen at blive bedre til at dokumentere, hvad effekterne er af det, vi gør. Vi arbejder mod en vision om at skabe et samlet skolevæsen i Esbjerg Kommune, som sikrer at alle børn får mulighed for at gå på en god skole, hvor de trives og oplever læring i en involverende undervisning. Med en sådan mission har vi et ønske om at være synlige og faciliterende ud i yderste led. Det betyder ikke, at vi er på skolerne al vores tid, men det betyder at eleverne læring er det helt centrale genstandsfelt i alt, hvad vi gør. Det er vigtigt at en konsulentenhed som PU bevæger sig i spændingsfeltet mellem dels at være tæt på og have fingrene på pulsen og dels at kunne bevæge sig på metaplaner og være øjnene udefra, der kan se det, som de, der bevæger sig på skolen til daglig, ikke ser. Vi har en ambition om at være støttende på den gode udfordrende måde, hvor skolerne kalder på os fordi, det får de skoleudvikling ud af. Med disse indledende ord vil jeg ønske god læsning Gitte Høj Nielsen Chef for Pædagogisk Udvikling Interne møder, uddannelse, evaluering... Ud over konsulentmøder, evaluering mv, har PU i skoleåret efteruddannet sig ved at være på en studietur med besøg på Trekroner Skole i Roskilde, på UCC hos Lise Tingleff om hendes forskning i teamsamarbejde i folkeskolen. Derudover besøgte vi Dyssegårdsskolen og mødtes med de pædagogiske konsulenter i Gentofte Kommune til erfaringsudveksling. Vi har bl.a. også haft en kursusdag med Claus Bekker om visuel formidling - at sætte billeder på sine bud-skaber, med teknikker og ideer til brug i PowerPoint, flipover, tavle eller en anden form for visualisering. 2
3 Skoleprocesser Eksempel Pædagogisk Udvikling tilbyder skoleprocesser for enten en hel skole, en skoles afdeling eller eventuelt for skoler i fællesskab. Vi ønsker med skoleprocesserne at understrege sammenhængen mellem det at sætte bevidste processer i gang og skabe udvikling på skolen. Vi ved at skoleudvikling er vigtigt både for den enkelte skole og for skolevæsenet og det ser Pædagogisk Udvikling som sin fornemste opgave at understøtte. Evidens peger tydeligt på, at det at få hele eller store dele af en skole til at tage samme afsæt har stor betydning for effekten af de igangsatte tiltag og i sidste ende for skolens kvalitet i kerneydelsen. Vi har helt klart fået nye værktøjer Vi er godt på vej og mangler struktur og udholdenhed for at implementere CL i den daglige undervisning Samarbejde om læring - SOL Samarbejde om læring handler om at gøre noget i fællesskab. At lære sammen med andre. En af måderne læreren eller pædagogen kan planlægge læreprocesserne og strukturer undervisningen på, er at tænke elementerne fra SOL ind. SOL er inspireret af bl.a. Cooperative Learning og Kooperativ læring. SOL er nogle arbejdsstrukturer en undervisningsform hvor elevernes aktive læringstid er meget høj hvor lærerens taletid er kort der bygges på samarbejde og gode sociale relationer. I en del af arbejdsstrukturerne indgår bevægelse og fysisk variation - eleverne kommer op af stolene, hvilke giver arbejdsglæde og øger koncentration og hukommelse. SOL kan fremme en differentieret undervisning, der tilgodeser elever med vidt forskellige forudsætninger. Gennem arbejdet med forskellige strukturer sker der nye og overraskende ting med elevernes motivation og fokus i undervisningen. Beskivelse af en proces De skoler, som har valgt at igangsætte en udviklingsproces om Samarbejde om læring kommer i gennem et forløb, der består af: Et formøde med skolens ledelse og i de fleste tilfælde medarbejderrepræsentanter, hvor vi arbejder med hvordan implementeringen af indsatsen kan gøres på den aktuelle skole. Vi tager fat på sammenhænge med tidligere og andre i gangværende pædagogiske indsatser. En introduktionsdag på 4-6 timer for lærere og pædagoger med korte oplæg, afprøvning og refleksion. Lærere og pædagoger gør sig herefter erfaringer i undervisningen. Vi holder fast med fra to til fire opfølgningsarrangement med nyt input og erfaringsudveksling. Undervejs sparring mellem konsulenter og skolens ledelse/ medarbejderudvalg. Pædagogisk Udviklings tilbud om skoleprocesser med Samarbejde om læring har været i gang i flere år. I skoleåret 2011/12 har der været forløb med opfølgning på Spangsbjergskolen, og Skads Skole, Gredstedbro Skole, Bakkevejens Skole, Vestervangskolen og Boldesager Skole har igangsat nye skoleudviklingsprocesser. Vi er på vej, men processen kræver længere tid At alle/hele personalegruppen er en del af udviklingen -> et fælles sprog Fra evalueringen på Skads Skole. 3
4 Evaluering Pædagogisk Udvikling har i skoleåret 2011/12 arbejdet med skoleprocesser på skolerne om bl.a: Evaluering, læring og forbedret praksis hænger tæt sammen for Pædagogisk Udvikling. Derfor har vi en hel del forskelligartede aktiviteter på evalueringsområdet. For det første evaluerer vi os selv. Vi vil altid gerne blive endnu bedre og er derfor meget optagede af at lære af vores egen praksis blandt andet gennem evalueringer. Denne årsrapport er et eksempel på en af de måder vi undersøger og dokumenterer at vi nu også gør, de ting der er særligt værdifulde. For det andet, er en af vores konsulentydelser at foretage evalueringer for andre i skolevæsnet. Det har for eksempel drejet sig om den kommunale læsestrategi, IT-indsats på Sønderrisskolen, Bakkeskolens Heldagsskole, Fri for Mobberi og evalueringskulturen på Nørremarkskolen Evaluering er ikke en klart afgrænset størrelse, der ligger i slutningen af et forløb. For det tredje evaluerer vi i forbindelse med samarbejdsprojekter såsom Innovativ Skole og videndelingsdagen om inklusion. Pædagogisk Udvikling har grundlæggende det syn på evaluering, at det skal bruges til at forbedre praksis. Evaluering skal støtte op om det mål, som det, der skal evalueres har, oftest at gavne skolerne og i sidste ende eleverne. Det er med andre ord både eleverne, lærerne og lederne, der skal have noget ud af evaluereringerne, hvorfor de også skal involveres i evalueringen - det skaber mest medejerskab, meningsfuldhed og læring. Evaluering bør foregå både i planlægnings- og gennemførselsperioden. Evalueringsaktiviteterne har ofte et større omfang omkring afslutning og planlægning af forløb, fordi en god evaluering ser tilbage OG kan bruges fremadrettet. 4 Samarbejde om læring /Cooperative Learning Skads Skole, Gredstedbro Skole, Spangsbjergskolen, Bakkevejens Skole, Boldesager Skole, Vestervangskolen. Klasseledelse og relationskompetencer Gørding Skole, Skads Skole, Spangsbjergskolen, Vejrup Skole, Kvaglundskolen, Præstegårdsskolen, Ådalskolen, Fourfeldtskolen Værdiproces Danmarksgades Skole, Valdemarskolen. Teamudvikling Vittenbergsskolen, Sønderrisskolen, Bakkeskolen, Bryndum Skole. Læsning: Gørding Skole, Valdemarskolen, Vestervangskolen, Vittenbergskolen. TASC: Præstegårdsskolen, Nordre Skole. Udeskole: Gredstedbro Skole, Gørding Skole. Innovation Bakkevejens Skole, Egekratskolen, Sønderrisskolen, Rørkjær Skole.
5 Skoleprocesudbudet 2011/12...udover de før omtalte blev følgende også tilbudt: Værdier skolens grundlov Teamarbejde når det er en fordel for hele skolen, at to og to giver fem Forældresamarbejde fordi alle skal i spil når inklusionen skal i mål Aktionslæring når kræfterne i klasseværelset udnyttes optimalt KASA et bud på en demokratisk, anerkendende og effektiv ledelse af klasserummet Sæt spot på sammenhængen mellem mål, evaluering og læring læsning i alle fag hele lærerteamets ansvar Implementering og udvikling af skolens handleplan for læsning Udeskole TASC et værktøj til selvstændig tænkning og læring Integration af Interaktivt Whiteboard i undervisningen SkoleIntra Fra best practice til next practice - Videndelingsdag for hele skolevæsenet - Esbjerg kommunale Skolevæsens pædagogisk Udviklingsudvalg (PUU) havde i januar arrangeret en stor videndelingsdag for Esbjerg Kommunale Skolevæsen. Pædagogisk Udvikling var tovholder på dagen, hvor skolerne udvekslede erfaringer og arbejdede med, hvordan hver skole kan bruge den nye viden fremadrettet. Der var oplæg fra en række skoler om deres erfaringer og best practice på inklusionsområdet. Vadehavsskolen fortalte om LP, Nørremarksskolen om teamsamarbejde, Vittenbergskolen om udskoling, Bakkeskolen om vejledere, Blåbjerggårdskolen om specialpædagogisk praksis og Kvaglundskolen om konflikthåndtering. Evalueringen viste at langt de fleste deltagere synes at dagen i høj grad skabte tanker om ny praksis på deres skole. Teamkoordinatoruddannelse - teamkoordinatoren er lederen af samarbejdet - Vittenbergskolen og Bakkeskolen valgte i skoleåret 2011/12 at lade deres teamkoordinatorer deltage i PU s bud på en koordinator uddannelse: Ledelse af samarbejde. De 20 teamkoordinatorer har i løbet af fem måneder haft mulighed for at fordybe sig i viden om team, procesarbejde, kommunikation og forandringsledelse og har undervejs haft stort udbytte af hinandens viden og erfaringer. Uddannelsen udbydes igen i skoleåret 2012/13. Der blev delt erfaringer på videndelingsdagen i januar. 5
6 Netværk Netværk Børnehaveklasseledere Nord Børnehaveklasseledere Syd Billedkunst Fremmedsprog Musik Naturfagl. arb. metoder Naturfag og 2sp.elever Udeskole Sundhedsvejledere Tosprogs-forum & sprogcreenere Skolebibliotek Deltagere De fleste skoler deltager De fleste skoler deltager Boldesager Skole, Bryndum Skole, Danmarksgades Skole, Hjerting Skole, Nordre Skole, Vittenbergskolen, Vejrup Skole, Tjæreborg Skole og Rørkjær Skole Boldesager Skole, Bryndum Skole, Danmarksgades Skole, Præstegårdsskolen, Tjæreborg Skole, Vestervangskolen, Vittenbergskolen, Hjerting Skole Boldesager skole, Bryndum skole, Hjerting skole, Præstegårdsskolen, Rørkjær skole, Tjæreborg skole, Vadehavsskolen, Vestervangskolen Boldesager Skole, Bryndum Skole, Hjerting Skole, Præstegårdsskolen, Spangsbjergskolen, Tjæreborgskole, Ådalskolen Præstegårdsskolen, Bakkeskolen, Vestervangsskolen og Vejrup skole Egekratskolen, Danmarksgades Skole, Hjerting Skole, Præstegårdskolen, Vestervangskolen, Vittenbergskolen, Blåvandshuk Skole, Skoletjenesten, Alle skoler deltager Nørremarkskolen, Gredstedbro skole, Bakkevejens skole, Ådalskolen, Vestervangsskolen, Spangsbjergskolen, Rørkjær skole, Præstegårdsskolen, Bakkeskolen og Kvaglundskolen. Alle skoler deltager Efter et års pause med tid til overvejelser om, hvorfor, hvordan og hvilke netværk vi skal have, samt inddragelse af skoleledere, tilbød Pædagogisk Udvikling igen netværk for skoleårene 2011/12 og 2012/13. Hvorfor har vi netværk i Esbjerg kommunale Skolevæsen? Vi har netværk, fordi vi tror på, at de kan hjælpe med at skabe den gode skole, og fordi de er med til at give medarbejderne gode betingelser for udvikling og via refleksion og diskussion kan virke som videndelingsplatforme. 6 Deltagelse i netværk kan styrke skolens arbejde, når deltagerne er officielt udsendt fra skolen. Når det er baglandets ønske at de er der, når man er sin skolens repræsentant i et netværk, så det ikke kun giver mening for den enkelte deltager, men for hele skolen og også for hele skolevæsenet. Denne tilgang er skabt i fælles forståelse med skolelederne, der også har hjulpet hinanden med bud på, hvordan man på skolerne kan skabe processer, således at skolerne får foreslået det rette indhold til netværkene. Alle netværks indholdsbeskrivelser er udarbejdet i samspil med skolerne, der har meldt ind med ønsker til indhold af netværk. Efter de to år er gået, skal netværkenes arbejde evalueres, og der skal tages stilling til, hvilke netværk der skal tilbydes fremover og under hvilke former. Udeskolenetværket fortæller på det første møde hinanden om, hvordan deres skole vil inddrage inspirationen fra netværket.
7 Pædagogisk Udviklings værdier er bl.a. helhed og sammenhæng. Derfor samarbejder PU gerne med mennesker og institutioner udenfor Esbjerg kommunale Skolevæsen. Samtidig har vi et generelt ønske om at lukke skolen op mod det omgivende samfund. I samarbejde med andre Den Innovative Skole CFU UC-Syddanmark Byg et hus Edison SkoleNyt Udeskole Mit Vadehav Naturfagsmarathon Videnstrategi for Naturvidenskab... Coaching Friluftsnetværk Bestyrelser Din kirke, din kultur Forskningens døgn Københavns Universitet Pædagogisk Udviking (PU) leder et samarbejdsprojekt med Fredericia Kommune om at skabe mere innovative skoler. Fra Esbjerg Kommune deltager Bakkevejens Skole, Egekratskolen, Sønderrisskolen og Rørkjær Skole. PU og CFU samarbejder om udbuddet af kurser. PU står for Byg et hus i samarbejde med UUS og EUC. Et tvær-fagligt undervisningsforløb med inddragelse af UEA- undervisningen. Fire gange 14 klasser deltager årligt. PU har udviklet og driver opfinderprojektet Edison i samarbejde med UU-Esbjerg og Esbjerg Handelsskole klasser deltog og udviklede produkter. PU har den koordinerende rolle i udgivelsen af SkoleNyt fire gange årligt. PU og Skoletjenesten samarbejder om at udvikle og fastholde udeskole. PU er repræsenteret i bestyrelsen for UdeskoleNet. PU samarbejder Vadehavets Formidlerforum, Nationalpark Vadehavet og Friluftsrådet om undervisningstilbuddet Mit Vadehav. PU havde den koordinerende rolle i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus, da 15 klasser dystede i at løse naturfagligeopgaver ved hjælp af kreativitet og innovation. PU koordinerer samarbejdet omkring inplementeringen af videnstrategien sammen med repræsentanter fra Skoletjenesten, Dagtilbud, Aalborg Universitet, Esbjerg og erhvervslivet. PU har en konsulent med i coachkorpset under Personale og Udvikling. PU deltager i Esbjerg Kommunes friluftsnetværk, hvor repræsentanter for forskellige forvaltninger mødes fire gange årligt og koordinere indsatser på området PU s chef deltager i folkebibliotekets bestyrelse. PU indgår i arbejde med projektet Din kirke, din kultur - et tilbud til børnehave, klasse - sammen me RAMS, Skoletjenesten og og Børn, Natur og Bevægelse. PU havde den koordinerende rolle i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af Forskningens Døgn. Herunder også ansvar for at søge midler til diverse udgifter. Dette skete i samarbejde med UC Syddanmark, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Sydvestjyske Museer, Esbjerg Kunstmuseum, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Kunstmuseum, Mærsk Olie & Gas og DONG Energi. En konsulent fra PU underviser på Skovskolen, Naturvejlederuddannelsen med en uddannelsedag kaldet At lære på mange måder 7
8 Projekt Firspring - for skolebibliotekarer - I tre år har skolebibliotekarer fra Esbjerg, Vejen og Fanø kommuner deltaget i Projekt Firspring - et projekt, som har haft til hensigt at fremme skole- og skolebiblioteksudvikling på følgende områder: kollegial vejledning, læremidler & læreprocesser, videndeling, kulturformidling samt kreativitet & innovation. Projekt Firspring følges op af en fællesdag, hvor skolernes fortsatte skolebiblioteksudvikling kan formidles og stimuleres, hvor netværket kan plejes, og hvor der vil være mulighed for gensidig inspiration og relevant input udefra. Udeskoleprisen gik til Esbjerg Kommune- Hvert forår uddeler foreningen UdeskoleNet en hæderspris til en person eller organisation, der har gjort noget særligt for udeskole i Danmark. Udeskoleprisen 2012 gik til Esbjerg Kommune. Udeskoleprisen blev overrakt på UdeskoleNet s 12. møde på Sophienborgskolen i Hillerød den 17. april. Pædagogisk konsulent, Dorte Vind, modtog prisen på vegne af Esbjerg Kommune.
Årsrapport. Pædagogisk Udvikling Skoleåret 2009-2010. Troværdighed og professionalisme. Synlighed og dokumentation. Sammenhæng og helhed
Årsrapport Pædagogisk Udvikling Skoleåret 2009-2010 Troværdighed og professionalisme Synlighed og dokumentation Sammenhæng og helhed Udvikling og forankring Pædagogisk Udvikling er et konsulentteam, der
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereEvaluering af lektions- og pausestruktur. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Januar 2013
Evaluering af lektions- og pausestruktur. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Januar 2013 Baggrund Den kommunale rammeaftale vedr. lærernes arbejdstid indeholder en evalueringsbestemmelse vedr. lektions- og pausestruktur.
Læs mereAt rydde sten af vejen og skabe trædesten Udeskole i Esbjerg Kommune
At rydde sten af vejen og skabe trædesten Udeskole i Esbjerg Kommune Af Dorte Vind, pædagogisk udviklingskonsulent Esbjerg Kommune fik i 2012 Udeskoleprisen med den begrundelse, at man gennem mange år
Læs mereForslag om lukning af 25 folkeskoler pr. 31. juli 2015 og oprettelse af 9 nye skoler pr. 1. august 2015 Dok.nr.: 1936 Sagsid.: 14/24120 Åben sag
Forslag om lukning af 25 folkeskoler pr. 31. juli 2015 og oprettelse af 9 nye skoler pr. 1. august 2015 Dok.nr.: 1936 Sagsid.: 14/24120 Åben sag Indledning Esbjerg Byråd har på sit møde den 6. oktober
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereHøringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2007/2008
Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2007/2008 Bakkeskolen Skolebestyrelsen ved Bakkeskolen har torsdag den 21. august 2008 behandlet Kvalitetsrapporten for Esbjerg Skolevæsen 2007/2008
Læs mereValg til skolebestyrelsen pr. 1. august 2015. Vil du have indflydelse på dit barns skolegang!
Valg til skolebestyrelsen pr. 1. august Vil du have indflydelse på dit barns skolegang! I skal der vælges medlemmer til skolebestyrelsen. Skolerne og Skolevæsenet ønsker, at forældrene medvirker til at
Læs mereKvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014
Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...
Læs mereHøringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2008/2009
Høringssvar. Kvalitetsrapport for Esbjerg Skolevæsen 2008/2009 Sammenfatning af høringssvarene Generelt er kvalitetsrapporten blevet modtaget positivt og konstruktivt i bestyrelserne. Forvaltningen opfordrede
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereKvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen
Kvalitetsrapport Kommunale Skolevæsen 1-17 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3. Sammenfattende vurdering... 3.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereIndledning... 5 Sammenfatning... 6. Indsatser, centralt... 7
2 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt... 7 Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport... 8 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)... 9 Pædagogisk Udvikling.... 11 Skoletjenesten...
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereFagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR SKOLEOMRÅDET
HANDLINGSPLAN FOR SKOLEOMRÅDET 213 216 UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF MÅLENE I SEKTORPLANEN FOR SKOLEOMRÅDET Februar 213 Indholdsfortegnelse 1. HANDLINGSPLAN FOR SKOLERNES FYSISKE RAMMER 213-216... 3 3.1. Danmarksgades
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen Final version
Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2014-2015 Final version Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3.
Læs mereEvalueringsstrategi. Pædagogisk Udvikling
Evalueringsstrategi Pædagogisk Udvikling Formål Formålet med denne evalueringsstrategi er at sikre at PU evaluerer og dokumenter sit arbejde med henblik på at kvalificere og synliggøre det. Det vil sige
Læs mereVedtægt. for styrelsen af. Esbjerg Kommunes. Skolevæsen
Vedtægt for styrelsen af Esbjerg Kommunes Skolevæsen Gældende pr. 1. januar 2007 Revideret pr. 1. oktober 2008 Revideret pr. 1. oktober 2010 Revideret pr. 1. august 2011 Kapitel 1 Skolebestyrelsen Sammensætning
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereVestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning
Læs mereStyrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1
Styrk Sproget Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer Side 1 Formål med dagen At sætte fokus på ledelse og organisering af sprogmiljøer. Udvikling og forankring gennem løbende
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereUdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy
UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR SKOLEOMRÅDET
HANDLINGSPLAN FOR SKOLEOMRÅDET 21 213 UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF MÅLENE I SEKTORPLANEN FOR SKOLEOMRÅDET November 29 Indholdsfortegnelse 1. HANDLINGSPLAN FOR SKOLERNES FYSISKE RAMMER 21-213... 3 3.1. Danmarksgades
Læs mereIndsatser, centralt... 9. Skolerne: Pædagogiske processer... 15
1 2 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 7 Indsatser, centralt... 9 Pædagogisk Udvikling.... 10 Skoletjenesten... 11 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)... 12 Læsning.... 13 Skolerne: Pædagogiske
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereTEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE
TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereNotat vedrørende fortsat behandling af forslag om lukning af 25. Notatet er et uddrag af de indkomne høringssvar til forslaget om nedlæggelse
Nørregade 19. 6700 Esbjerg Dato 21. januar 2015 Sagsbehandler Birthe Ravn Telefon direkte 76 16 86 38 Notat Notat vedrørende fortsat behandling af forslag om lukning af 25 folkeskoler pr. 31. juli 2015
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereTidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7
Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereIndhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6
2 Indhold Indledning... 5 Sammenfatning... 6 Indsatser, centralt Opfølgning på kvalitetsrapport 2009/2010... 8 Pædagogisk Udvikling.... 10 Skoletjenesten... 11 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR)...
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereINNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING
Konference Odense den 18. november 2015 INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING 1.- 6. klasse Skoleudvikling og innovationskultur v/ Elise Cramon skoleleder på Engbjergskolen vinder af Entrepreneurial
Læs mereFOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE
FOLKESKOLEREFORM NY BEKENDTGØRELSE LÆRINGSCENTERET - HVORHEN NU? ET BESKEDENT BUD FRA EN SKOLEBIBLIOTEKAR Skanderborg 1.april 2014 Karen Fransen Næstformand i Danmarks Skolebibliotekarer Koordinator for
Læs mereHvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?
Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereBornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereUdviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Skarrild Skole Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Baggrund... 2 Udviklingsplanen... 2 Udarbejdelse af udviklingsplanen for 2014-2015... 2 Årsmål 2014-2017... 4 1.
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mereInnovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole
Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole
Læs mereKortlægning af integrationsområdet
2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereFolkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring
Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereLyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012
, 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet
Læs mereUdviklingsmål. [Eltang Skole og Børnehave]
Udviklingsmål [Eltang Skole og Børnehave] Spørgsmål til overvejelse, når I arbejder med skemaet: Udviklingsmål: Hvad vil vi gerne opnå? Kan målet opdeles i flere og måske mere konkrete og lettere målbare
Læs mereÅrsberetninger. Skolernes sundhedsfremmearbejde
FriisInnovation SUNDHED OG TRIVSEL I FÆLLESSKABER Årsberetninger juni 2013 Skolernes sundhedsfremmearbejde skoleåret 2012-13 Hjerting Skole Horne-Tistrup Skolerne Næsbjerg Skole Sønderrisskolen Ølgod Skole
Læs mereScience-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs mereFORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.
FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mere1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder
Læs mere