CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I KEMI Master of Science in Chemical Engineering

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I KEMI Master f Science in Chemical Engineering Studierdning 2017, Versin 1.1 Gældende fr studerende ptaget fra g med september 2017 Studierdningen er delt p i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt mdulbeskrivelserne fr uddannelsens fag. Den studerende bør rientere sig i alle tre dele fr at få det fulde verblik ver de regler, der gælder fr uddannelsen i sin helhed.

2 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Jbprfiler Civilingeniører i kemi uddannes til at varetage vigtige erhvervsfunktiner. Blandt typiske arbejdsmråder kan nævnes Design, prjektering g idriftsætning af nye prcestekniske anlæg samt udvikling, ptimering g drift af igangværende anlæg. Det være sig anlæg inden fr kemisk g bikemisk prduktin, miljøfrbedring, fødevareprduktin, medicinalprduktin etc. Frskning i frbindelse med udvikling af prdukter g prcesser, hvr kemiske eller biteknlgiske frhld har væsentlig betydning. Det være sig prdukter g/eller prcesser til kemisk prduktin, biraffinering, energimdannelse, fødevarefrædling eller håndtering af rest- g spildprdukter fra industri g landbrug Frskning i frbindelse med udvikling g ptimering af kemiske synteseprcesser med tilhørende katalysatrer Frskning i udvikling af nye materialer med specifikke funktinelle egenskaber Rådgivning g knsulentarbejde i private g ffentlige virksmheder inden fr kemi, miljø g bisystemer. 2 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

3 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Uddannelsens kmpetenceprfil Fastsættelse af uddannelsernes kmpetencemål tager udgangspunkt i lve g bekendtgørelser på mrådet. Desuden tages udgangspunkt i de erhvervsfunktiner, sm de nyuddannede ingeniører frventes at skulle bestride g i de krav m persnlig g faglig udvikling, der ligger i frlængelse af uddannelserne. Der stilles en lang række ikke-kemiingeniørspecifikke kmpetencekrav til de nyuddannede ingeniører, sm beskrevet i den generelle del af studierdningen. Fr civilingeniører i kemi gælder, at de har pnået flg.: Viden g frståelse Inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau Skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde. Baseret på denne viden skal civilingeniører kunne løse kmplicerede tekniske prblemer, designe g implementere kmplekse teknlgiske prdukter g systemer i en samfundsmæssig kntekst. Fr civilingeniører i kemi betyder dette at de skal: Færdigheder Kmpetencer Kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 Kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer. Kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurce-g miljømæssige vervejelser Kunne udvikle analytiske metder til anvendelse ved frskning g udvikling. Kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi Kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrier g systemer til kvalitets- g risikstyring Kunne frestå udvikling g implementering af systemer til kvalitets- g risikstyring Kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi 3 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

4 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver Kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling. Ovenstående slutkmpetencer baserer sig på de generelle ingeniørfærdigheder fra DSMI g desuden på et fagligt fundament af kmpetencer inden fr en række tekniske, naturvidenskabelige g samfundsrelaterede discipliner herunder beskrevet ved uddannelsens fagsøjler. 4 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

5 Kvalifikatinsmatrix Fagprfil i Biteknlgi g biraffinering EN CIVILINGENIØR I KEMI MED EN FAGPROFIL I BIOTEKNOLOGI OG BIORAFFINERING HAR XC-ANUM XC-FYK1 K-MDA XC-RIS1 XC-VIM EM-BEM XC-SP30 /XC-SP40 XC-PRO1 XC-TM1 XC-BRT XC-BIO3 FORSKNINGSBASERET VIDEN inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau x x x x x x x x skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde x x x x x FÆRDIGHEDER, PÅ ET VIDENSKABELIGT GRUNDLAG, TIL AT kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser Kunne udvikle g anvende analytiske målemetder til anvendelse ved frskning g udvikling x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x

6 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 KOMPETENCER TIL FAGLIGT OG TVÆRFAGLIGT AT kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrie g systemer til kvalitets- g risikstyring kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 6 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

7 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Kvalifikatinsmatrix Fagprfil i Funktinelle materialer EN CIVILINGENIØR I KEMI MED EN FAGPROFIL I FUNKTIONELLE MATERIALER HAR XC-ANUM XC-FYK1 K-MDA XC-RIS1 XC-VIM EM-BEM XC-SP30 /XC-SP40 KE801 KE830 XC-MSC1 XC-MSC2 XC-MSM3 XC-MSC4 FORSKNINGSBASERET VIDEN inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau x x x x x x x x x x skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde x x x x FÆRDIGHEDER, PÅ ET VIDENSKABELIGT GRUNDLAG, TIL AT kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer x x x x x x x x X x x x x x kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser x x 7 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

8 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Kunne udvikle g anvende analytiske målemetder til anvendelse ved frskning g udvikling KOMPETENCER TIL FAGLIGT OG TVÆRFAGLIGT AT x x x x x kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrie g systemer til kvalitets- g risikstyring kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 8 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

9 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Kvalifikatinsmatrix Fagprfil i Kemiteknik EN CIVILINGENIØR I KEMI MED EN FAGPROFIL I KEMITEKNIK HAR XC-ANUM XC-FYK1 K-MDA XC-RIS1 XC-VIM EM-BEM XC-SP30 /XC-SP40 XC-CAT1 XC-MEM1 XC-CRY1 XC-REA3 XC-SEP2 FORSKNINGSBASERET VIDEN inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau x x x x x x x x x skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde x x x FÆRDIGHEDER, PÅ ET VIDENSKABELIGT GRUNDLAG, TIL AT kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser. x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 9 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

10 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Kunne udvikle g anvende analytiske målemetder til anvendelse ved frskning g udvikling x x x x x KOMPETENCER TIL FAGLIGT OG TVÆRFAGLIGT AT kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle Materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi x x x x x x x x kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrie g systemer til kvalitets- g risikstyring x x kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling x x x x x x x x x x x x x x x x 10 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

11 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Kvalifikatinsmatrix Fagprfil i Miljøeffektiv teknlgi EN CIVILINGENIØR I KEMI MED EN FAGPROFIL I MILJØEFFEKTIV TEKNOLOGI HAR XC-ANUM XC-FYK1 K-MDA XC-RIS1 XC-VIM EM-BEM XC-SP30 /XC-SP40 EM-LCA1 EM-MFA EM-WAM1 FORSKNINGSBASERET VIDEN inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau x x x x x x skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde x x x FÆRDIGHEDER, PÅ ET VIDENSKABELIGT GRUNDLAG, TIL AT kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer. kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser. x x x x x x x x x x x x x x x x x x 11 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

12 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Kunne udvikle g anvende analytiske målemetder til anvendelse ved frskning g udvikling x x x x KOMPETENCER TIL FAGLIGT OG TVÆRFAGLIGT AT kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle Materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi x x x x x x kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrie g systemer til kvalitets- g risikstyring x x kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling x x x x x x x x x x x x x x x x x 12 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

13 3 Uddannelsens fagsøjler De faglige kmpetencer fr civilingeniører i kemi kan primært henføres til følgende faglige søjler, der gælder fr henhldsvis bachelrdelen g kandidatdelen af uddannelsen. Fr bachelrdelen er der følgende tte faglige søjler: Kemiteknik Almen, urganisk g rganisk kemi Biteknlgi Fysisk kemi g materialer Miljø g prjektledelse Matematiske g fysiske mdeller IT g eksperimentel metde Persnlige g læringsmæssige kmpetencer sm beskrevet i kapitel 9 fr civilingeniør i kemi bachelrdel.

14 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Uddannelsens fagprfiler Kandidatdelen af uddannelsen består af knstituerende fag g fagprfilfag. De knstituerende fag danner tilsammen den fælles faglighed fr civilingeniører i kemi. På kandidatdelen udbydes der følgende 4 fagprfiler: Biteknlgi g biraffinering Funktinelle materialer Kemiteknik Miljøeffektiv teknlgi 14 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

15 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Uddannelsens struktur g mduler (prfilpdelt) 5.1 Fagprfil Biteknlgi g biraffinering Semester (a) eller Struktur XC-SP30/XC-SP40 Speciale Ophld på et udenlandsk partneruniversitet 1 3. (b) XC-VIM Methds in Science XC-BIO3 Advanced Natural Prduct Chemistry Valgfag / Virksmhedsfrløb 3 Valgfag / Speciale (XC-SP40) 2 / Virksmhedsfrløb 3 Valgfag / Speciale (XC-SP40) 2 / Virksmhedsfrløb 3 2. XC-RIS1 Risk Management in Chem. and Bichem. Engineering XC-TM1 Technical Micrbilgy XC-BRT Birefinery Technlgy Valgfag Valgfag 1. XC-ANUM Advanced Numerical Methds and Mdelling fr Chem. and Bichem. Engineers XC-FYK1 Applied Physical Chemistry K-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics EM-BEM Business Ecnmics and Management XC-PRO1 Prtein Technlgy Valgfag ECTS ) Studerende pfrdres til at afvikle 3. semester på et udenlandsk partneruniversitet, frudsat at kurserne gdkendes i studienævnet. 2) Studerende kan vælge at bruge 10 valgfrie ECTS på 3. semester sm en del af specialet. Specialet udvides herved til 40 ECTS. 3) Studerende kan vælge at bruge 15 valgfrie ECTS til at gennemføre et Virksmhedsfrløb. Tilsvarende kan studerende ptaget på et 4+4 ph.d.-prgram bruge 15 ECTS på 3. semester sammen med de 30 ECTS på 4. semester til at skrive et 45 ECTS speciale. Frklaring Fællesknstituerende fag, inkl. speciale 60 ECTS Fagprfilfag 30 ECTS Valgfag (ved et speciale på 30 ECTS) 30 ECTS Internatinalisering Mulighed fr udlandsphld på 3. semester 15 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

16 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Fagprfil Funktinelle materialer Semester Struktur 4. XC-SP30/XC-SP40 Speciale 3. (a) eller Ophld på et udenlandsk partneruniversitet 1 3. (b) XC-VIM Methds in Science KE801 Inrganic Chemistry B XC-MSC4 Materials Characterizatin II Valgfag / Virksmhedsfrløb 3 Valgfag / Speciale (XC-SP40) 2 / Virksmhedsfrløb 3 Valgfag / Speciale (XC-SP40) 2 / Virksmhedsfrløb 3 2. XC-RIS1 Risk Management in Chem. and Bichem. Engineering KE830 Materials Characterizatin I XC-MSC2 Preparative Slid State Chemistry XC-MSM3 Chemical Metallurgy Valgfag Valgfag 1. XC-ANUM Advanced Numerical Methds and Mdelling fr Chem. and Bichem. Engineers XC-FYK1 Applied Physical Chemistry K-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics EM-BEM Business Ecnmics and Management XC-MSC1 Basic Slid State Chemistry Valgfag ECTS ) Studerende pfrdres til at afvikle 3. semester på et udenlandsk partneruniversitet, frudsat at kurserne gdkendes i studienævnet. 2) Studerende kan vælge at bruge 10 valgfrie ECTS på 3. semester sm en del af specialet. Specialet udvides herved til 40 ECTS. 3) Studerende kan vælge at bruge 15 valgfrie ECTS til at gennemføre et Virksmhedsfrløb. Tilsvarende kan studerende ptaget på et 4+4 ph.d.-prgram bruge 15 ECTS på 3. semester sammen med de 30 ECTS på 4. semester til at skrive et 45 ECTS speciale. Frklaring Fællesknstituerende fag, inkl. speciale 60 ECTS Fagprfilfag 30 ECTS Valgfag (ved et speciale på 30 ECTS) 30 ECTS Internatinalisering Mulighed fr udlandsphld på 3. semester 16 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

17 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Fagprfil Kemiteknik Semester (a) eller Struktur XC-SP30/XC-SP40 Speciale Ophld på et udenlandsk partneruniversitet 1 3. (b) XC-VIM Methds in Science EM-BEM Business Ecnmics and Management Valgfag Valgfag / Virksmhedsfrløb 3 Valgfag / Speciale (XC-SP40) 2 / Virksmhedsfrløb 3 Valgfag / Speciale (XC-SP40) 2 / Virksmhedsfrløb 3 2. XC-RIS1 Risk Management in Chem. and Bichem. Engineering XC-CRY1 Crystallizatin and Prcessing f Pharmaceuticals XC-REA3 Mdelling and Simulatin f Nn-ideal Reactrs XC-SEP2 Industrial Separatin Technlgy Valgfag Valgfag 1. XC-ANUM Advanced Numerical Methds and Mdelling fr Chem. and Bichem. Engineers XC-FYK1 Applied Physical Chemistry K-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics Ca- XC-CAT1 Hetergenus talysis XC-MEM1 Industrial Membrane Technlgy Valgfag ECTS ) Studerende pfrdres til at afvikle 3. semester på et udenlandsk partneruniversitet, frudsat at kurserne gdkendes i studienævnet. 2) Studerende kan vælge at bruge 10 valgfrie ECTS på 3. semester sm en del af specialet. Specialet udvides herved til 40 ECTS. 3) Studerende kan vælge at bruge 15 valgfrie ECTS til at gennemføre et Virksmhedsfrløb. Tilsvarende kan studerende ptaget på et 4+4 ph.d.-prgram bruge 15 ECTS på 3. semester sammen med de 30 ECTS på 4. semester til at skrive et 45 ECTS speciale. Frklaring Fællesknstituerende fag, inkl. speciale 60 ECTS Fagprfilfag 25 ECTS Valgfag (ved et speciale på 30 ECTS) 35 ECTS Internatinalisering Mulighed fr udlandsphld på 3. semester 17 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

18 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Fagprfil Miljøeffektiv teknlgi Semester (a) eller Struktur XC-SP30/XC-SP40 Speciale Ophld på et udenlandsk partneruniversitet 1 3. (b) XC-VIM Methds in Science EM-BEM Business Ecnmics and Management Valgfag Valgfag / Virksmhedsfrløb 3 Valgfag / Speciale (XC-SP40) 2 / Virksmhedsfrløb 3 Valgfag / Speciale (XC-SP40) 2 / Virksmhedsfrløb 3 2. XC-RIS1 Risk Management in Chem. and Bichem. Engineering EMMFA Material Flw Analysis EM-WAM1 Waste Management Frm Waste t Resurces Valgfag 1. XC-ANUM Advanced Numerical Methds and Mdelling fr Chem. and Bichem. Engineers XC-FYK1 Applied Physical Chemistry K-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics EM-LCA1 System Analysis - Life Cycle Assessment Valgfag ECTS ) Studerende pfrdres til at afvikle 3. semester på et udenlandsk partneruniversitet, frudsat at kurserne gdkendes i studienævnet. 2) Studerende kan vælge at bruge 10 valgfrie ECTS på 3. semester sm en del af specialet. Specialet udvides herved til 40 ECTS. 3) Studerende kan vælge at bruge 15 valgfrie ECTS til at gennemføre et Virksmhedsfrløb. Tilsvarende kan studerende ptaget på et 4+4 ph.d.-prgram bruge 15 ECTS på 3. semester sammen med de 30 ECTS på 4. semester til at skrive et 45 ECTS speciale. Frklaring Fællesknstituerende fag, inkl. speciale 60 ECTS Fagprfilfag 30 ECTS Valgfag (ved et speciale på 30 ECTS) 30 ECTS Internatinalisering Mulighed fr udlandsphld på 3. semester 18 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

19 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Fælles knstituerende faglighed FORMÅL Frmålet med den fælles knstituerende faglighed er tfld. Fr det første at bibringe den civilingeniørstuderende avancerede værktøjer inden fr numeriske metder, kemmetri g videnskabelige arbejdsmetder generelt. Disse værktøjer gør det muligt fr dem, baseret på fysisk kemiske data, at løse kmplicerede tekniske prblemer inden fr den valgte fagprfil g implementere den fte kmplekse tekniske løsning til prblemet. Fr det andet at bibringe den civilingeniørstuderende de nødvendige værktøjer til på en øknmisk frsvarlig måde at kunne implementere løsninger med mindst mulig prduktinsteknisk g miljømæssig risik fr det mgivende samfund. De fælles knstituerende mdulers mål g indhld giver mulighed fr at studerende med frskellige baggrunde fra deres bachelr at tilegne sig læringsmålene. Emner: Numeriske metder g cmputatinal fluid dynamics Kemmetri Fysisk kemi Numeriske metder i lineær algebra Iterative prcedurer til løsning af sæt af algebraiske ligninger Statistiske metder til parameterestimering Metder til datafiltrering g -behandling Numeriske metder til løsning af systemer af rdinære g partielle differentialligninger Grundlæggende struktureret prgrammering eksemplificeret ved brug af MatLab Multivariat dataanalyse Multipel lineær regressin (MLR) Principal kmpnent analyse (PCA) Partial least squares regressin (PLSR) Datamdellering g mdelvalidering Mdelptimering g bestemmelse af betydende parametre Experimentelt frsøgsdesign Statistisk termdynamik Blandingers termdynamik Makrmlekylers termdynamiske egenskaber Videnskabelige metder Arbejdshypteser fr frskningspgaver Videnskabelig redelighed g etik 19 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

20 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Risikvurdering Øknmi Kritisk litteratursøgning g kildekritik Udfærdigelse af videnskabeligt review i artikelfrm Udfrmning af arbejdsdkumenter: Metdebeskrivelser, frsøgs- g tidsplaner Anvendelse af GLP i frbindelse med jurnalføring g videnskabelig dkumentatin Gældende lvgivning fr Danmark g EU samt standarder vedrørende kemisk, bikemisk g fødevareprduktin Metder til identifikatin af risikmmenter i relatin til prduktinsanlæg Opstilling af begivenhedstræer fr identificerede uheldsscenarier Opstilling af fejl/svigttræer fr prduktinsanlæg g prcesser Beregning af sandsynligheder fr identificerede uheldsscenarier Udslipsberegninger HAZOP-analyse af prduktinsanlæg g labratrier Risik- g sikkerhedsledelse g dennes integratin i virksmhedens generelle ledelse Virksmhedsledelse g øknmi Opstilling af frretningsplan Metder til sammenligning g vurdering af investeringsfrslag Metder til sammenligning g vurdering af finansieringsmuligheder Aktivitets-, kapacitets- g likviditetsbudgettering Analyse af rentabilitet, indtjeningsevne, kapitaltilpasning g sliditet på baggrund af årsrapprter. 20 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

21 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Fagprfil Biteknlgi g biraffinering FORMÅL Fagprfilen skal sikre, at civilingeniører uddannet inden fr biteknlgi g biraffinering er i stand til at udvikle g levere teknlgiske g systemtekniske løsninger inden fr det bitekniske g miljøtekniske mråde. Specifikt kan kmpetencerne anvendes i frbindelse med biteknlgisk g mikrbiel prduktin, ved frædling af vegetabilske råvarer til fødevarer g fder, ved farmaceutisk prduktin, ved energiprduktin g til løsning af miljøpgaver. Fagprfilen sigter md et højt niveau af internatinal frskningsbaseret viden inden fr prtein- g biraffineringsteknlgi, teknisk mikrbilgi g naturstfkemi samt at kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige metder inden fr disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: Udvikle metder g prcesser til biteknlgisk g mikrbiel prduktin, herunder prduktin af fødevarer, naturlægemidler g bienergi Udvikle prcesser g teknlgier til energiknvertering der sikrer ptimal udnyttelse af bimasser Deltage aktivt i frskning til udvikling af nye prdukter g teknlgier inden fr biteknlgisk prduktin, energiknvertering g miljøfrbedring Udvikle g anvende mdeller til udvikling g styring af prcesanlæg til biteknlgisk prduktin, energiknvertering g miljøfrbedring Rådgive myndigheder g virksmheder i relatin til prduktin af bienergi g andre teknlgier til miljøfrbedring. FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Biteknlgi g biraffinering af 30 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 30 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 3. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Prteinteknlgi Prteinsyntese g prteiners fldning Sammenhænge mellem prteiners struktur g funktin Rekmbinant DNA teknlgi g analyse af gener g prteiner Krmatgrafiske g bikemiske metder til prensning, identifikatin, kvantificering g karakterisering af prteiner Industrielle enzymer g farmaceutiske prteiner Teknisk mikrbilgi Matematiske mdeller fr mikrbiel vækst g prduktdannelse Batch, fed-batch, kntinuerlig, flertrins, recirkulerings g immbiliserede systemer Metblisme g prduktdannelse 21 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

22 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Oprensning af mikrbieller prdukter Reguleringsmekanismer g genetisk mdifikatin Reaktrteknik: Opbygning, mrøring, beluftning, sterilisering, måling g regulering Fermentering i labratrieskala: Opsætning af fermentrer med datapsamling g styring, eksperimentelle målinger til karakterisering af vækst g prduktdannelse, beregninger ved anvendelse af cmputerbaserede mdeller Biraffineringsteknlgi Teretisk karakterisering af plante- g bimassemateriale Valg g evaluering af prcesteknlgier til biraffinering Simulering af biraffineringsprcesser herunder pstilling af masse- g energibalancer samt kinetik-vervejelser Identifikatin af ptentielle højværdi-prdukter fra g/eller energi ptentiale fr frskellige bimasser Vurdering g evaluering af de øknmiske aspekter ved udvalgte biraffineringsprcesser Videregående naturstfkemi Bisyntese af sekundære metablitter fra planter, mikrrganismer g marine rganismer Biaktivitet af sekundære metablitter Cellebaserede g bikemiske assays Islering, karakterisering g kvantificering af sekundære metablitter ved anvendelse af krmatgrafiske g spektrskpiske teknikker PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. Den bitekniske prgressin i fagprfilen udgøres primært af kurserne i prteinteknlgi, teknisk mikrbilgi, videregående naturstfkemi samt biraffineringsteknlgi. Kurset i prteinteknlgi udgør sammen med kmpetencerne fra bachelrdelens fagligheder i biteknlgi basis fr kurserne i teknisk mikrbilgi g videregående naturstfkemi. Kurset i videregående naturstfkemi understøttes gså af bachelrdelens kurser i almen g rganisk kemi. Kurset i biraffineringsteknlgi understøttes endvidere af færdigheder i separatinsprcesser g biteknlgi fra bachelrdelen. De knstituerende fag i numeriske metder g multivariat dataanalyse danner basis fr mdellering, analyse g beregningspgaver i kurserne teknisk mikrbilgi g biraffineringsteknlgi samt i specialet. Den bitekniske prgressin danner sammen med kurserne i videnskabelige arbejdsmetder g øknmi basis fr det afsluttende speciale. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. Der er mulighed fr et semesters udlandsphld eller et virksmhedsfrløb (15 ECTS) på uddannelsens 3. semester. 22 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

23 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Fagprfilen Funktinelle Materialer FORMÅL Fagprfilen skal sikre, at civilingeniører uddannet inden fr materialekemi er i stand til at udvikle g levere løsninger på kmplicerede materialeteknlgiske prblemer inden fr den kemiske, petrkemiske, energiteknlgiske g materialeteknlgiske industri samt implementere disse løsninger. Fagprfilen sigter md et højt niveau af internatinal frskningsbaseret viden inden fr klassisk faststfkemi g metallurgi, teknisk elektrkemi g energiknvertering samt at kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige metder inden fr disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: Designe, syntetisere g karakterisere materialer med specifikke katalytiske, elektrkatalytiske, inledende, dielektriske, magnetiske eller ptiske egenskaber Fretage ptimale materialevalg baseret på kemiske, øknmiske g teknlgiske kriterier Udvikle kmpnenter eller enheder sm f.eks. sensrer eller katalytiske reaktrer (incl. brændselsceller g batterier) sm anvender disse materialer Kunne pstille g implementere relevante karakteriserings- g testmetder fr disse kmpnenter g enheder Bidrage til at pstille mdeller fr g gennemføre mdelberegninger af disse enheder samt m nødvendigt tilvejebringe de frnødne inputparametre Bidrage til at kunne integrere enhederne i større tekniske eller kemitekniske enheder samt lede driften af disse FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Funktinelle materialer af 30 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 30 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 3. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Materialekemi Udvalgte teknlgisk vigtige strukturtyper med elektriske, dielektriske, magnetiske eller ptiske egenskaber Udvalgte syntesemetder fr vennævnte frbindelser Faseligevægte Defektkemi Kemisk metallurgi Øknmisk vigtige mineraler g malme Kemiske aspekter af ekstraktiv udvinding af Cu, Ni, Zn, Pb, Sn, Al g Fe samt et metal efter eget valg, der arbejdes selvstændigt med Karakterisering af faste stffer Pulver røntgendiffraktin 23 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

24 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Elektrnmikrskpi UV-VIS absrptinsspektrskpi Elektrkemiske metder Termisk karakterisering Partikelstørrelsesfrdeling Fast stf NMR Elementanalyse ved ICP Partikelstørrelses PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. Det knstituerende fag i fysisk kemi danner sammen med fagprfilfagene i urganisk kemi g materialekemi en slid kemisk basis fr de mere anvendelsesrienterede kurser i syntetisk faststfkemi g materialekarakterisering. Bachelruddannelsens kurser i materialelære giver sammen med de indledende kurser i kemi de nødvendige frudsætninger fr at frstå fagprfilens kemiske fag. De fællesknstituerende fags indhld af matematik, statistik, risikvurdering g øknmi giver sammen med bachelruddannelsens kemitekniske kurser de nødvendige frudsætninger fr at kunne udvikle, mdellere g implementere prdukter g prcesser, der invlverer faste stffer med specifikke kemiske g fysiske egenskaber. Det knstituerende fag i videnskabelige arbejdsmetder danner sammen med fagprfilens øvrige teretiske g praktiske kurser basis fr specialet. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. Der er mulighed fr et semesters udlandsphld eller et virksmhedsfrløb (15 ECTS) på uddannelsens 3.semester. 24 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

25 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Fagprfilen Kemiteknik FORMÅL Fagprfilen skal sikre, at civilingeniører uddannet inden fr kemiteknik er i stand til at udvikle g levere tekniske løsninger på kmplicerede prduktinsprblemer inden fr den kemiske, farmaceutiske, petrkemiske g bikemiske industri, g implementerer disse løsninger. Fagprfilen sigter md et højt niveau af internatinal frskningsbaseret viden inden fr klassisk separatinsteknik, membranteknlgi g reaktrteknik samt at kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige metder inden fr disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: Designe nye anlæg g dele af nye anlæg til brug fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri Udvikle nyt prcesudstyr til den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri Lede driften af prduktinsanlæg inden fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri Deltage aktivt i frskning g udvikling inden fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri Udvikle nye mdeller baseret på kemiske, bikemiske, fysiske g matematiske principper til design af nye prcesser g prcesudstyr FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Kemiteknik af 25 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 35 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 3. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Separatinsteknik Katalyse Udvælgelse g karakterisering af membraner til separatin af væsker, gasser g mikrpartikler Beskrivelse, mdellering g simulering af masse- g energitransprt ver membraner Design, mdellering g simulering af membranmduler Design, mdellering g simulering af hele membrananlæg Mdellering, simulering g design af anlæg til ikke-statinære separatinsmetder eksempelvis krmatgrafi, adsrptin g inbytning Mdellering, simulering g design af multikmpnentdestillatinsanlæg Optimering g simulering af flerklnnedestillatinsanlæg Hetergen katalyse Metder til undersøgelse af faste materialers verfladegenskaber 25 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

26 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 Metder til beskrivelse af reaktinsmekanismer g reaktinskinetik Metder til estimering af reaktinshastigheder Eksperimentelle metder til bestemmelse af reaktinshastigheder. Intern g ekstern masse- g varmetransprts indflydelse på reaktinshastigheden i hetergen katalyse. Krystallisatin Principper g mekanismer fr krystallisatin af farmaceutiske prdukter Termdynamik af faststffaser (amrfe, plymrfe, salte) fr farmaceutiske prdukter Principper g mekanismer fr fasetransfrmatin mellem faste faser Analysemetder til identifikatin af rene faste stffer g blandinger af faste stffer Reaktrteknik Metder til mdeludvikling fr kvantitativ beskrivelse af msætning g varmeudvikling i kemiske g bikemiske reaktrer Mdellering af fixed g fluid bed reaktrer Mdellering af flerfasereaktrer Mdellering af membranreaktrer Opstilling g løsning af reaktrmdeller PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. De knstituerende fag inden fr numeriske metder g mdellering samt statistik danner den matematiske basis fr fagprfilfagene i rektrlære g separatinsprcesser. Tilsvarende udgør kurserne i fysisk kemi g hetergen katalyse sammen med de i bachelrdelen lærte færdigheder basis fr kurset i reaktrlære. Udver disse fagligheder understøttes kurset i separatinsprcesser af kurset i membranteknlgi g krystallisatin. Denne faglige kemitekniske prgressin danner sammen med de knstituerende fag i videnskabelige metder, øknmi g risikvurdering basis fr specialet. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. Der er mulighed fr et semesters udlandsphld eller et virksmhedsfrløb (15 ECTS) på uddannelsens 3.semester. 26 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

27 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Fagprfilen Miljøeffektiv teknlgi FORMÅL Fagprfilen skal sikre at civilingeniører uddannet indenfr miljøeffektiv teknlgi er i stand til at udvikle g levere løsninger til kemi-g miljøtekniske prblemstillinger inden fr den kemiske, farmaceutiske g bikemiske industri, samt medvirke til planlægning, prblemløsning g rådgivning i den ffentlige sektr. Fagprfilen sigter md et højt niveau af internatinal frskningsbaseret viden inden fr system- g materialestrømsanalyse, affaldshåndtering, samt at kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige g systematiske metder, der er knyttet til disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: Analysere g vurdere miljømæssige prblemstillinger, samt udvikle løsningsmdeller ved anvendelse af frskningsbaserede metder Udvikle prcesser g teknlgier til kemiteknisk g biteknlgisk prduktin med fkus på miljø- g energieffektivisering, herunder teknlgier til vandbehandling Anvende systemanalyse, herunder kunne planlægge g gennemføre en LCA Udvikle g anvende mdeller til beslutningsgrundlag fr affaldshåndtering g recirkulering FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen i Miljøeffektiv teknlgi af 30 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 30 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet på 3.semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Systemanalyse Livscyklusanalyse (LCA) af prdukter g systemer ved anvendelse af avancerede metder Fastsættelse af mål g afgrænsning, samt finde data til systemanalyse Identifikatin af fremtidige energifrsyningsscenarier Materialestrømsanalyse Sci-øknmisk metablisme relateret til almindelige menneskelige aktiviteter Statinær g dynamisk materialestrømsanalyse Analyse, evaluering g design på mange frskellige skalaer af den antrpgene metablisme Affald Systemer g hierarki fr affaldshåndtering Innvative metder til affaldsbehandling Anvendelse af LCA til analyse af affaldshåndtering g -behandling 27 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

28 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin 1.1 PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. De knstituerende fag i numeriske metder g multivariat dataanalyse giver kmpetencer til løsning af matematisk prblemstillinger g analyse af kmplekse data. Fagprfilkurserne i systemanalyse g affaldshåndtering muliggør at den studerende på baggrund af de kemiske g kemitekniske kurser fra kandidat- g bachelruddannelsen kan løse miljøtekniske prblemstillinger g udføre livscyklusanalyser på systemer g prdukter. Kurset i vandteknlgi bidrager sammen med uddannelsens kurser i prcesteknlgi g separatinsprcesser til kemiingeniørens kmpetencer i prcesudvikling. Den faglige prgressin i miljøteknlgi g systemanalyse danner sammen med de knstituerende fag i videnskabelige metder, risikanalyse g øknmi basis fr udfærdigelse af specialet. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt, at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. Der er mulighed fr et semesters udlandsphld eller et virksmhedsfrløb (15 ECTS) på uddannelsens 3.semester. 28 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

29 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Uddannelsens sprg Uddannelsens fællesknstituerende fag g fagprfilfag udbydes på engelsk. Er der undervisningshld, hvr samtlige studerende g underviseren behersker dansk, kan undervisningen fregå på dansk, men undervisningsmaterialet vil freligge på engelsk. Enkelte valgfag kan, hvr særlige frhld taler herfr, udbydes alene på dansk. 12 Adgangskrav 12.0 Krav til engelskkundskaber Ansøgere skal have bestået engelsk på B-niveau eller tilsvarende. Fr detaljer henvises til universitetets hjemmeside. Uddannelsens fællesknstituerende fag g fagprfilfag udbydes på engelsk. Er der undervisningshld, hvr samtlige studerende g underviseren behersker dansk, kan undervisningen fregå på dansk, men undervisningsmaterialet vil freligge på engelsk. Enkelte valgfag kan, hvr særlige frhld taler herfr, udbydes alene på dansk Adgangsgivende uddannelser Ansøgere skal have en relevant bachelruddannelse indenfr det teknisk-videnskabelige eller naturvidenskabelige hvedmråde eller en relevant diplmingeniøruddannelse. Ved relevant frstås sådanne uddannelser indenfr det kemi- g biteknlgiske mråde, under frudsætning af at uddannelsen har indehldt følgende fagligheder: Faglighed g mfang Kemiteknik: mindst 10 ECTS Reaktrdesign: mindst 5 ECTS Prces- eller prduktdesign: mindst 5 ECTS Almen g analytisk kemi, urganisk g rganisk kemi: mindst 20 ECTS Biteknlgi, herunder teknisk mikrbilgi: mindst 10 ECTS Labratriepraksis: mindst 10 ECTS Fysisk kemi: mindst 10 ECTS Matematiske g fysiske mdeller: mindst 15 ECTS Statistik: mindst 5 ECTS 12.2 Supplering Hvis ansøger har en uddannelse, der ikke pfylder betingelserne nævnt under 10.1, er der mulighed fr at erhverve manglende fagligheder gennem supplerende undervisning ved Syddansk Universitet, efter ptagelse på kandidatuddannelsen. Suppleringen kan højst udgøre 5 ECTS. Suppleringen skal afvikles sideløbende med uddannelsens 1. semester. Suppleringsaktiviteterne skal bestås i den eksamenstermin, hvr rdinær prøve udbydes, g der afhldes kun t prøvefrsøg i suppleringsfag. 29 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

30 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Adgang med udenlandsk uddannelsesbaggrund Ansøgere med en udenlandsk bachelruddannelse, sm pfylder kravene i 10.1, kan ptages, hvis uddannelsen på baggrund af en knkret, sammenlignende faglig vurdering vurderes at ækvivalere en adgangsgivende dansk uddannelse Adgangsgivende uddannelser: Følgende uddannelser er adgangsgivende (listen er ikke udtømmende): Teknisk-videnskabelig bachelruddannelse i kemi g biteknlgi Syddansk Universitet (retskravsbachelr) Teknisk-videnskabelig bachelruddannelse i kemi Syddansk Universitet, frudsat Mdulet X-REA1 Design f Ideal Reactrs skal være bestået Diplmingeniører i kemiteknik Syddansk Universitet, frudsat Mdulet X-REA1 Design f Ideal Reactrs skal være bestået Teknisk-videnskabelig bachelruddannelse i kemiteknlgi Aalbrg Universitet Teknisk-videnskabelig bachelr i Kemi g Teknlgi Danmarks Tekniske Universitet Kan dg ikke ptages på fagprfilen i biteknlgi g biraffinering Diplmingeniør i biteknlgi (tidligere biprcesteknlgi) Aarhus Universitet 12.5 Dispensatinsmuligheder Ansøgere, hvis bachelr- eller prfessinsbachelruddannelse ikke pfylder vennævnte betingelser kan ikke ptages. Ansøgere, der ikke har en bachelruddannelse, men har uddannelsesmæssige frudsætninger der svarer hertil, kan ptages hvis disse på baggrund af en knkret, sammenlignende faglig vurdering vurderes at ækvivalere en adgangsgivende dansk uddannelse. 30 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

31 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Censrkrps g studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet fr Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet g Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censrkrps. Mduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censrkrps. 14 Ikrafttræden 1. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 14. september Studierdning 2012 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 13. september 2012 (Versin 1.0). 3. Studierdning 2013 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 19. juni 2013 (Versin 1.0). 4. Studierdning 2014 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 29. april 2014 (Versin 1.0). 5. Studierdning 2015 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 10. ktber 2014 (Versin 1.0). 6. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 22. maj 2015 (Versin 1.1). 7. Studierdning 2016 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 17. marts 2016 (Versin 1.0). 8. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 20. juni 2016 (Versin 1.1). 9. Studierdning 2017 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 17. marts 2017 (Versin 1.0). 10. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 23. ktber 2017 (Versin 1.1). 31 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

32 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2017, Versin Overgangsrdning Studierdningen er gældende fra 1. september Tidligere studierdninger udfases, g prøver g undervisning i de berørte fag gennemføres sidste gang i takt med udfasningen. Fr detaljer henvises til den enkelte fagbeskrivelse. Studerende på tidligere studierdninger vil frtsat være indskrevet på den gamle studierdning, g vil således ikke blive påvirket af en ny studierdning, med mindre de kmmer bagud eller af anden grund søger m verflytning til denne studierdning. Studerende på tidligere studierdninger, sm ikke følger det nrmerede studiefrløb, vil ikke blive tilbudt særlig undervisning. Studerende der mangler fag, der ikke længere udbydes, skal således erstatte disse fag med fag fra den nye studierdning. Dette kan kun ske ved skriftlig ansøgning til Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet, g ansøgningen skal være vedlagt en studieplan lagt i samråd med uddannelsen. Alternativt kan studerende søge studienævnet m verflytning til en nyere studierdning. Orlv g genindskrivning Ved genindskrivning på uddannelsen bestemmer uddannelsen, m den studerende bliver verflyttet på denne studierdning, eller m vedkmmende kan frtsætte på den prindelige studierdning. Efter endt rlv vil den studerende blive indskrevet på sin prindelige studierdning, med mindre den studerende søger m verflytning. Meritskema Når en studerende skifter studierdning, vil beståede fag give faglig dækning fr bligatriske fag efter den nye studierdning (jf. nedenstående tabel). Der vil ikke ske verførsel af eller ændringer i antallet af ECTS pint. Dette gælder gså, hvis et bestået fag efter en tidligere studierdning ikke har det samme antal pint sm de fag, der dækkes fagligt. Der verføres kun fag, der er fuldstændigt gennemført g bestået. Tidligere studierdninger Studierdning : XC-FYK1-U2 (5 ECTS) Identisk med XC-FYK1-U3 (5 ECTS) 32 Gdkendt den 23. ktber 2017 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet