Fagstudieordning for 2-FAGSKANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2018-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2018

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B Fagstudierdning fr 2-FAGSKANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG, 2018-STUDIEORDNINGEN, IKRAFTTRÆDELSE 1. SEPTEMBER 2018

2 Indhld 1. Indledning Titel g tilknytning Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil mv Frmål Kmpetenceprfil Adgangskrav g adgangsbegrænsninger Supplering Uddannelsens indhld g faglige prfil Valgfrihed Mbilitetsvindue Tilmelding til fag g prøver Merit Eksamen Genbrug af litteratur Bedømmelse g censur Fagkatalg Samfundsfag: prfessin g praksis Valgfag Kursusudbud Fri pgave uden fr kursusregi Prjektrienterede frløb Speciale Eksamensfrmer Mundtlige eksamener Mundtlig eksamen med eller uden frberedelse Mundtlig eksamen med synpsis Frie pgaver g Frie pgaver uden fr kursusregi Tredages bunden skriftlig hjemmepgave Prtflie eksamen Prjektrienteret frløb eksamen

3 1. Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudierdning knytter sig gså en Rammestudierdning fr Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, sm er gældende fr alle bachelr- g kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudierdningen indehlder regler gældende fr alle fakultetets uddannelser. Studierdningen er gdkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet d. 19. januar 2018 g træder i kraft 1. september Titel g tilknytning Bestået kandidatuddannelse i samfundsfag giver ret til titlen candidatus/candidata scietatis, kandidat i samfundsfag (cand.sc), Master (MSc) f Scial Science. Denne studierdning er udarbejdet af studienævnet ved Institut fr Statskundskab, Københavns Universitet. Uddannelsen er tilknyttet Censrkrpset ved uddannelserne i Statskundskab, Samfundsfag, cand.sc. g Masteruddannelserne ved Syddansk, Aarhus g Københavns Universiteter samt Masteruddannelsen ved Cpenhagen Business Schl. 3. Uddannelsens frmål g kmpetenceprfil mv. 3.1 Frmål Kandidatuddannelsen i Samfundsfag er en selvstændig g afrundet uddannelse, der videreudvikler den viden g de færdigheder, der er erhvervet på en relevant bachelruddannelse i Samfundsfag. Fkus i uddannelsen er faglig frdybelse i prblemstillinger inden fr plitlgi g samfundsvidenskab særligt med henblik på prblemidentifikatin, prblemanalyse, prblemløsning g undervisning g frmidling heraf. På baggrund af faget Samfundsfag: prfessin g praksis g et bredt fagudbud sætter uddannelsen de studerende i stand til selvstændigt g kritisk at udvælge g anvende plitlgisk g samfundsvidenskabelig teri g metde til at gennemføre egne analyser af faglige prblemstillinger på et højt internatinalt akademisk niveau. Gennem såvel den frskningsbaserede undervisning sm det selvstændige akademiske arbejde pnår de studerende desuden en mere mfattende g nuanceret viden inden fr en række frskellige emnemråder inden fr plitlgien g beslægtede samfundsvidenskabelige discipliner. Kandidatuddannelsen i Samfundsfag skal på denne baggrund kvalificere de studerende til; 1. undervisning i samfundsfag i gymnasiesklen, frmidling af samfundsvidenskabelig viden samt varetagelse af akademiske jbfunktiner på arbejdsmarkedet både inden fr den ffentlige g den private sektr 2. videreuddannelse g deltagelse i videnskabeligt arbejde 3.2 Kmpetenceprfil Kandidatuddannelsen i Samfundsfag med sidefag videreudvikler de kmpetencer, der er erhvervet på bachelruddannelsen i Samfundsfag med tilvalg af et gymnasierettet fag. Herudver bidrager den med nye kmpetencer, sm er nødvendige fr, at kandidaterne er rustet til at undervise i gymnasiesklen. 3

4 Kandidatuddannelsen i samfundsfag har et særligt fkus på at klæde de studerende på til mødet med det stadigt mere internatinaliserede arbejdsmiljø i både ffentlige g private rganisatiner, institutiner g virksmheder. Derudver lægges der vægt på prgressin i uddannelsen, så der finder en klar udvikling i de studerendes vidensniveau, kmpetencer g færdigheder sted. De studerende har mulighed fr at vælge g sammensætte visse fagelementer individuelt, hvrfr der vil være en vis variatin i de enkelte kandidaters faglige prfil. På det generelle plan sigter 2-fagskandidatuddannelsen, i tillæg til bachelruddannelsen g sidefagsuddannelsen, md at udvikle viden, færdigheder g kmpetencer sm beskrevet herunder. Efter endt uddannelse skal kandidaten i Samfundsfag kunne: håndtere de samfundsvidenskabelige terier, begreber g metder på et højt videnskabeligt niveau g baseret på en videregående g velfunderet viden m fagets emnemråder g empiriske felter (dansk g kmparativ plitik, internatinal plitik, plitisk teri, øknmi, metde g scilgi) redegøre fr frskellige plitlgiske g samfundsvidenskabelige prblemstillinger, teretiske såvel sm empiriske frstå internatinale frhld g knsekvenserne af det internatinale fr lkal, reginal, natinal g glbal plitik Kmpetencer analysere prblemstillinger inden fr det plitlgiske g samfundsvidenskabelige mråde g i denne frbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af frskellige terier g metder identificere, analysere g perspektivere prblemstillinger relevant fr nuværende g fremtidige samfundsfrhld msætte teretisk, metdisk g empirisk viden til praksis i empiriske analyser inden fr uddannelsens beskæftigelsesfelt undervise g frmidle samfundsvidenskabelig viden g analyser udarbejde analysemdeller i en videnskabelig eller praktisk kntekst træffe kvalificerede g velbegrundede beslutninger m prblemløsning g løsningsmdeller, reflektere kritisk g perspektivere brugen af disse argumentere selvstændigt g systematisk på et højt akademisk niveau i dialg m faglige prblemstillinger inden fr eget fagmråde g i frhld til andre fagmråder, særligt kandidatens anden faglighed frmidle resultatet af egne g andres analyser i et videnskabeligt g klart sprg, mundtligt såvel sm skriftligt, til frskellige grupper (fagspecialister, andre specialister såvel sm ikke-specialister) tilrettelægge, gennemføre g evaluere samfundsfaglig undervisning stå i spidsen fr et fagligt g tværfagligt samarbejde med frskellige faggrupper m praktiske g kmplekse prblemstillinger anvende g frmidle sin specifikke g generelle viden bestride akademiske jbfunktiner inden fr den ffentlige g private sektr i ind- g udland 4

5 frudse g agere i frhld til etiske spørgsmål inden fr frskningsverdenen g i knkrete arbejdssammenhænge videreuddanne sig inden fr de centrale samfundsvidenskabelige fagmråder 3.3 Adgangskrav g adgangsbegrænsninger Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i samfundsfag på Københavns Universitet: T-faglig, gymnasierettet bachelruddannelse i samfundsfag, Københavns Universitet T-faglig, gymnasierettet bachelruddannelse i samfundsfag, Aarhus Universitet T-faglig, gymnasierettet bachelruddannelse i samfundsfag, Syddansk Universitet Bachelrer, der har gennemført en bachelruddannelse i samfundsfag på Københavns Universitet, har retskrav på ptagelse på kandidatuddannelsen, hvis de søger ptagelse i direkte frlængelse af den afsluttede bachelruddannelse. Andre ansøgere fra danske eller udenlandske universiteter kan ptages på baggrund af en knkret, individuel, faglig vurdering, såfremt de kan dkumentere viden, kundskaber g færdigheder svarende til bachelruddannelsen i samfundsfag fra Københavns Universitet. Ved vurderingen indgår følgende krav: Den adgangsgivende bachelruddannelse skal indehlde kurser inden fr internatinal plitik, dansk g kmparativ plitik, plitisk teri samt scilgi, sm har givet den studerende indgående kendskab til centrale terier inden fr feltet Den adgangsgivende bachelruddannelse skal indehlde kurser inden fr kvalitativ g/eller kvantitativ samfundsvidenskabelig metde samt samfundsvidenskabelig videnskabsteri Den adgangsgivende bachelruddannelse skal være t-faglig g den skal kunne give undervisningskmpetence i gymnasiesklen. Danskkundskaber svarende til dansk på A-niveau på danske gymnasiale uddannelser. Engelskkundskaber svarende til engelsk på B-niveau på danske gymnasiale uddannelser. Der er ikke adgangsbegrænsning på kandidatuddannelsen i samfundsfag Supplering I vurderingen af adgangsgrundlaget til den kandidatuddannelse der søges ptagelse på, må der kun lægges vægt på den adgangsgivende bachelruddannelse. Der kan altså ikke tages suppleringskurser mellem en bachelr- g en kandidatuddannelse, fr at pfylde de specifikke adgangskrav. Dg kan fagelementer, sm er bestået før den adgangsgivende bachelruddannelse er bestået, indgå i adgangsgrundlaget. Det gælder både fagelementer taget sm enkeltfag, såvel sm fagelementer taget sm en del af en anden uddannelse. Dg kan maksimalt 30 ECTS-pint af sådanne aktiviteter indgå sm del af adgangsgrundlaget. 5

6 4. Uddannelsens indhld g faglige prfil Kandidatuddannelsen i samfundsfag med sidefag er nrmeret til t studenterårsværk; 120 ECTS, men frlænges med 30 ECTS-pint når sidefaget ligger uden fr det centrale fags mråde (det samfundsvidenskabelige fagmråde). Studietidsfrlængelsen på ½ år tilknyttes sidefaget, jf. 16 stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen. Skemaet nedenfr fungerer sm en versigt ver frdelingen af fagelementer på kandidatuddannelsen i den anbefalede rækkefølge. Det er muligt fr den studerende selv at sammensætte de enkelte semestre, dg med frbehld fr at faget Samfundsfag: prfessin g praksis kun kan tages m efteråret, g at den studerende skal have bestået 60 ECTS fr at kunne aflevere specialet. 1. semester (Efterår) 2. semester (Frår) 3. semester (Efterår) 4. semester (Frår) Valgfag (7,5 ECTS) Samfundsfag: prfessin g praksis (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (120 ECTS) Valgfag (7,5 ECTS) Speciale (30 ECTS) Valgfag (7,5 ECTS) Gymnasiesidefag (45/75 ECTS) Valgfag (7,5 ECTS) Knstituerende fagelementer Nedenstående versigt viser, hvrdan fagelementerne er frdelt på henhldsvis bligatriske g delvist valgfrie elementer. Obligatriske fagelementer Samfundsfag: prfessin g praksis Speciale Valgfag 4 fag à 7,5 ECTS* Valgfrie fagelementer 15 ECTS 30 ECTS 30 ECTS *Valgfagene kan tages sm kurser på instituttet, prjektrienteret frløb g studiephld i Danmark eller udlandet. 4.1 Valgfrihed Den studerende sammensætter selv ud fra kursuskatalget det specifikke faglige indhld af de frie fagelementer, der indgår i uddannelsen. Dg skal mindst 60 ECTS, herunder specialet, være inden fr det plitlgiske fagmråde. De sidste 15 ECTS kan ligge inden fr det samfundsvidenskabelige fagmråde. Det plitlgiske fagmråde dækker kernemråderne: Dansk g kmparativ plitik, plitisk teri, ffentlig frvaltning g plitik g Internatinal plitik. 6

7 Alle fag taget på Institut fr Statskundskaber er kategriseret inden fr det plitlgiske fagmråde. Det samfundsvidenskabelige fagmråde dækker tilstødende (samfundsvidenskabelige) fagmråder til det plitlgiske fagmråde, g fagmråder, sm Studienævnet vurderer sm værende relevante fr den studerendes individuelle uddannelsesfrløb. De valgfrie elementer kan gså aflægges uden fr Institut fr Statskundskab. Studienævnet vurderer, hvrvidt fag der er taget uden fr Institut fr Statskundskab, g sm gdkendes til meritverførsel, kan kategriseres indenfr det plitlgiske eller samfundsvidenskabelige fagmråde. Læs mere m merit i afsnit Mbilitetsvindue Den studerende kan vælge, at rejse ud på alle semestre, dg skal der tages frbehld fr, at den kernefaglige linje kun kan tages i efterårssemestrene. 4.2 Tilmelding til fag g prøver De studerende tilmelder sig selv undervisningen g eksamen, hvilket gøres via selvbetjeningen på KUnet i den annncerede selvbetjeningsperide frud fr hvert semester. 4.3 Merit På kandidatuddannelsen i samfundsfag kan en studerende højst få meritverført fag fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutiner svarende til 30 ECTS. Undtaget herfra er studerende, der får meritverført fagelementer i frbindelse med verflytning eller studieskift samt fag fra tidligere beståede uddannelser. Læs mere m regler g prcedurer fr gdkendelse g verførsel af merit i afsnit 5.5 i rammestudierdningen. 5. Eksamen 5.1 Genbrug af litteratur Mundtlige eksamener I fag med mundtlige eksamener må maksimum 25% af pensum være læst tidligere. Hvis mere end 25% af det samlede pensum er læst tidligere, kan den studerende ikke gå til eksamen i det pågældende fag der registreres et brugt eksamensfrsøg fr det pågældende fag, jf. afsnit 4.4 i Rammestudierdningen. Det er den studerendes eget ansvar at verhlde pensumkravet. Skriftlige eksamener Indgår der litteratur i pensum, der er læst tidligere, skal den studerende pgive supplerende litteratur, således at der i alt er pgivet 1200 sider, der ikke er læst tidligere. Supplerende litteratur skal angives i litteraturlisten. Den studerende underskriver en tr g lve erklæring på, at reglerne m pensum er verhldt. 7

8 Frie pgaver uden fr kursusregi Fr frie pgaver, der skrives uden tilknytning til et fag, skal den studerende selv sammensætte en litteraturliste g skrive en tr g lveerklæring på, at litteraturlisten udelukkende mfatter litteratur, der ikke er læst tidligere, svarende til det freskrevne antal siders pensum. Litteratur Litteratur, der allerede én gang er benyttet til et pensum eller litteraturliste på bachelruddannelsen må ikke genbruges. I specialet er g pgaver i frbindelse med prjektrienteret frløb er det tilladt at genbruge litteratur fra tidligere eksamener. 5.2 Bedømmelse g censur De enkelte fagelementer bliver bedømt således at uddannelsen pfylder eksamensbekendtgørelsens censurkrav. Fag på i alt 45 ECTS er bedømt med ekstern censur, hvilket pfylder kravet m at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint skal dkumenteres ved eksterne prøver. Derudver bedømmes ingen ECTS sm bestået/ikke bestået, hvilket pfylder kravet m at højst 1/3 af uddannelsens ECTS-pint må anvendes med bedømmelsen Bestået eller Ikke bestået, jf. afsnit 4.7 i Rammestudierdningen. 8

9 6. Fagkatalg I det følgende gennemgås de fag, der udbydes på kandidatuddannelsen i samfundsfag. Størrelsen af fag g eksamener er angivet i ECTS (Eurpean Credit Transfer System), idet et års heltidsstudier i dette system er 60 ECTS. Vægter et fag 7,5 ECTS, vil det svare til 1/8 af ét års nrmeret fuldtidsstudium. 6.1 Samfundsfag: prfessin g praksis Samfundsfaglig fagelement Indhld Faget lægger vægt på frmidling af samfundsvidenskabelig viden g undervisning i samfundsfag. I undervisningen vil frskellige samfundsvidenskabelige subdiscipliner blive bragt i spil fr at belyse frskellige temaer fra frskellige samfundsfaglige perspektiver. Gennem undervisningen i dette sigter faget md at sætte de studerende i stand til at undervise g frmidle samfundsfag i gymnasiesklen g virke i frskellige jbfunktiner, sm har samfundsvidenskabelig analyse g frmidling af samfundsvidenskabelig viden sm mdrejningspunkt. Eksempelvis undervisning på ungdmsuddannelserne, prfessinsuddannelserne, højskler g inden fr kmmunikatinsmråder med særlig vægt på det samfundsvidenskabelige mråde. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: håndtere de samfundsvidenskabelige terier, begreber g metder på et højt videnskabeligt niveau g baseret på en videregående g velfunderet viden m fagets emnemråder g empiriske felter frstå pædaggiske g fagdidaktiske prblemstillinger frhlde sig kritisk til de samfundsvidenskabelige prblemstillinger analysere prblemstillinger inden fr det samfundsvidenskabelige mråde g i denne frbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af frskellige terier g metder identificere, analysere g perspektivere prblemstillinger relevant fr nuværende g fremtidige samfundsfrhld undervise g frmidle samfundsvidenskabelig viden g analyser udarbejde analysemdeller i en videnskabelig eller praktisk kntekst træffe kvalificerede g velbegrundede beslutninger m prblemløsning g løsningsmdeller, reflektere kritisk g perspektivere brugen af disse argumentere selvstændigt g systematisk på et højt akademisk niveau i dialg m faglige prblemstillinger inden fr eget fagmråde frmidle resultatet af egne g andres analyser i et videnskabeligt g klart sprg, mundtligt såvel sm skriftligt 9

10 Kmpetencer tilrettelægge, gennemføre g evaluere samfundsfaglig undervisning stå i spidsen fr et fagligt g tværfagligt samarbejde med frskellige faggrupper m praktiske g kmplekse prblemstillinger anvende, versætte g frmidle sin specifikke g generelle samfundsvidenskabelig viden Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præstatin, der demnstrerer udtømmende pfyldelse af fagets mål. håndtere de samfundsvidenskabelige terier, begreber g metder på et højt videnskabeligt niveau frhlde sig i høj grad kritisk til de samfundsvidenskabelige prblemstillinger analysere på et højt niveau prblemstillinger inden fr det samfundsvidenskabelige mråde g i denne frbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af frskellige terier g metder identificere, analysere g perspektivere, på et højt niveau, prblemstillinger relevant fr nuværende g fremtidige samfundsfrhld udarbejde analysemdeller i en videnskabelig kntekst g på et højt niveau træffe kvalificerede g velbegrundede beslutninger m prblemløsning g løsningsmdeller, reflektere kritisk g perspektivere brugen af disse argumentere selvstændigt g systematisk på et højt akademisk niveau frmidle resultatet af egne g andres analyser i et højt videnskabeligt g klart sprg Kmpetencer anvende, versætte g frmidle sin specifikke g generelle samfundsvidenskabelig viden i høj grad 7 Gd præstatin, der demnstrerer pfyldelse af fagets mål med adskillige mangler. håndtere de samfundsvidenskabelige terier, begreber g metder på et videnskabeligt niveau frhlde sig i ngen grad kritisk til de samfundsvidenskabelige prblemstillinger analysere på et sikkert niveau prblemstillinger inden fr det samfundsvidenskabelige mråde g i 10

11 02 Tilstrækkelig præstatin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. denne frbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af frskellige terier g metder identificere, analysere g perspektivere, på et sikkert niveau, prblemstillinger relevant fr nuværende g fremtidige samfundsfrhld udarbejde analysemdeller i en videnskabelig kntekst g på et sikkert niveau træffe kvalificerede beslutninger m prblemløsning g løsningsmdeller, reflektere kritisk ver brugen af disse argumentere selvstændigt g systematisk på et akademisk niveau frmidle resultatet af egne g andres analyser i et videnskabeligt g klart sprg Kmpetencer anvende, versætte g frmidle sin specifikke g generelle samfundsvidenskabelig viden i ngen grad håndtere de samfundsvidenskabelige terier, begreber g metder frhlde sig i ringe grad kritisk til de samfundsvidenskabelige prblemstillinger analysere på et grundlæggende niveau prblemstillinger inden fr det samfundsvidenskabelige mråde g i denne frbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af frskellige terier g metder identificere, analysere g perspektivere, på et grundlæggende niveau, prblemstillinger relevant fr nuværende g fremtidige samfundsfrhld udarbejde analysemdeller i en videnskabelig kntekst g på et grundlæggende niveau træffe beslutninger m prblemløsning g løsningsmdeller argumentere selvstændigt på et akademisk niveau frmidle resultatet af egne g andres analyser i et klart sprg Kmpetencer anvende, versætte g frmidle sin specifikke g generelle samfundsvidenskabelig viden i ringe grad 11

12 Omfang Faget udgør 15 ECTS. Litteratur Pensum udgør sider g er fælles fr alle studerende. Pensum fastsættes af Studienævnet. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen udgør i alt 56 timer. Frudsætningskrav Fr at kunne aflægge eksamen skal den studerende i løbet af semesteret bestå 4 skriveøvelse. Bestås de ikke, skal den studerende gå til syge- g reeksamen. Skriveøvelsens mfang må ikke verstige 4800 typeenheder (2 nrmalsider), uanset m der afleveres individuelt eller i en gruppe med p til tre studerende. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Studerende, der ikke får gdkendt deres skriveøvelse har mulighed fr at genindlevere en revideret skriveøvelse én gang til ny bedømmelse. Der kan én gang gives dispensatin til verførsel af gdkendte skriveøvelser til næste studieår, hvis der er særlige mstændigheder, der har frhindret den studerende i at gå til den afsluttende eksamen, selv m vedkmmende har fået gdkendt de skriveøvelser, der kræves gdkendt inden den endelige eksamen. Overførsel af gdkendte skriveøvelser kan kun ske, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer i pensum eller fagligt fkus i det pågældende fag. Overførsel af skriveøvelser skal gdkendes af studienævnet. Der skal være særlige mstændigheder, der gør, at den studerende ikke har deltaget i eksamen, hvis studienævnet skal kunne gdkende en verførsel af gdkendte skriveøvelser. Eksamensfrm Eksamen bedømmes efter 7-trinsskalaen ved ekstern censur. Faget bestås gennem fri pgave hjemmepgave. Hjemmepgavens mfang må ikke verstige: - Fr én studerende: typeenheder (8 nrmalsider) - Fr t studerende: typeenheder (10 nrmalsider) - Fr tre studerende: typeenheder (12 nrmalsider) Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Syge- g reeksamen bestås gennem en fri pgave på 15 ECTS. Se afsnit 7.2 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. 12

13 6.4 Valgfag Plitlgisk eller samfundsvidenskabeligt fagelement Uddannelsen indehlder 60 ECTS valgfag. Her er der mulighed fr at tage kurser inden fr g uden fr instituttet. Derudver er der gså mulighed fr at tage på et udlandsphld g/eller i praktik. Læs mere m merit i afsnit Kursusudbud Indhld Der udbydes hvert semester et udvalg af kurser på kandidatniveau med både plitlgisk g andet samfundsvidenskabeligt relevant indhld. De udbudte kurser fremgår af kursuskatalget ( Målbeskrivelser g kriterier fr vurdering af målpfyldelse Målbeskrivelsen varierer fra kursus til kursus, g kursuskatalget varierer fra semester til semester. Det enkelte kursus målbeskrivelse skal derfr findes i kursuskatalget ( fr det pågældende semester. Omfang Faget udgør 7,5 ECTS eller 15 ECTS. Litteratur Pensum udgør sider fr 7,5 ECTS g sider fr 15 ECTS. Pensum er fastsat af underviser g gdkendt af Studienævnet. Se mere m pensum g genbrug af litteratur i afsnit 5.1. Undervisnings- g arbejdsfrm Undervisningen fregår typisk ver ét semester med t timer ugentlig i hvert fag, svarende til 28 timer på et semester (7,5). I fag, hvr undervisningen fregår i halvdelen af semesteret, udbydes der undervisning á t timer t gange ugentligt. Afvigelser med hensyn til varighed g ugentligt timetal kan frekmme. Valgfag på 15 ECTS har undervisning fire timer ugentligt g i alt 56 timer på et semester. Valgfagene prettes med min. 20 g max. 45 studerende. Hvid der er mere end 45 tilmeldte studerende, bliver de studerende ptaget på baggrund af deres studieanciennitet. Eksamensfrm Mulige eksamensfrmer vil være sm følgende: Mundtlig med eller uden synpsis, fri pgave, 3 dages bunden skriftlig hjemmepgave eller ptflie eksamen. Eksamensfrmen varierer fra kursus til kursus. Eksamensfrmen fr det enkelte kursus skal derfr findes i kursuskatalget ( fr det pågældende semester. Se desuden afsnit fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamen bedømmes efter 7-trinskalaen ved intern bedømmelse uden censur. 13

14 6.4.2 Fri pgave uden fr kursusregi Indhld Ønsker studerende at skrive m et meget specifikt emne, der ikke kan relateres til ngle fag i kursuskatalget, kan de(n) studerende anmde en underviser m at vejlede en fri pgave uden fr kursusregi. Denne mulighed kan kun benyttes i særlige tilfælde g den kræver en gdkendelse fra Studienævnet. Undervisere er ikke frpligtet til at sige ja til at vejlede frie pgaver uden fr kursusregi. Målbeskrivelser Efter endt kursus frventes den studerende at kunne: redegør fr et plitlgisk eller samfundsvidenskabeligt relevant emne identificere styrker/svagheder i brugen af de(n) valgte teri g metde strukturere g diskuter en prblemstilling inden fr emnefeltet, der er relateret til fagets terier, metder g sagsfrhld udvælge teri, metde g data til analysen g besvarelsen af prblemstillingen Kmpetencer frmulere en sammenhængende pgave, indhldsmæssigt g frmidlingsmæssigt, hvr resultatet af analysen g besvarelsen af prblemstillingen fremstår med lgisk struktur g sprglig klarhed Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende pgave, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 7 Gd pgave, der demnstrerer pfyldelse af fagets mål med adskillige mangler. frhlde sig kritisk til de udvalgte terier, metder g sagsfrhld analysere g besvare prblemstillingen på baggrund af teri, metde g teretiske eller empiriske cases strukturere analysen således den indhldsmæssigt g frmidlingsmæssigt hænger sammen diskutere analysens styrker g svagheder Kmpetencer analysere på et højt akademisk niveau, g fremstille resultatet af analysen med lgisk struktur g sprglig klarhed, således at det frmulerede prblem besvares pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler 14

15 02 Tilstrækkelig pgave, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Faget udgør 7,5 eller 15 ECTS. Litteratur Ved frie pgaver, der skrives uden fr kursusregi, sammensætter den studerende selv en litteraturliste bestående af litteratur, der ikke må være pgivet ved tidligere eksamener. Den studerende underskriver en tr g lve erklæring på, at reglerne m pensum er verhldt. Omfang af pensum fremgår af nedenstående skema: Fri pgave uden fr kursusregi 7,5 ECTS 15 ECTS Pensum sider sider Eksamensfrm Eksamen bestås gennem en fri pgave. Se afsnit 7.2 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. Eksamen bedømmes efter 7-trinskalaen ved intern bedømmelse uden censur. 15

16 6.4.3 Prjektrienterede frløb Plitlgisk fagelement Indhld Frmålet med det prjektrienterede frløb er, at den studerende lærer at anvende plitlgi i praksis. Den studerende skal gennem en frmaliseret tilknytning til en virksmhed, ffentlig institutin, frskningsinstitut eller lignede udføre arbejdspgaver g samtidig blive i stand til at anvende sine akademiske evner i en praktisk kntekst. Ud ver den frmaliserede tilknytning til en virksmhed skal den studerende sideløbende deltage i et frløb ved instituttet. Frløbet fregået nline via Absaln g der er dermed taget højde fr, at den studerende kan være i et prjektrienteret frløb udenfr Danmark. I frløbet skal den studerende: Se videfrelæsninger m Casearbejde samt Kvalificeret feedback, der tilsammen dækker 250 sider af pensum. Give feedback på en anden studerendes vervejelser m sin prjektrapprt af t mgange. Aflevere freløbige vervejelser til prjektrapprten af t mgange g mdtage feedback fra en anden studerende. Vejleder giver gså feedback på begge afleveringer. Aflevere en prtefølje-eksamen, der består af prjektrapprt g skriftlig feedback Det er muligt at få afløst fagelementer til 15 ECTS på kandidatuddannelsen i Samfundsfag ved et prjektrienteret frløb. Målbeskrivelser Efter endt frløb frventes den studerende at kunne: redegøre fr samfundsfagsstudiets relevans fr frhld, institutiner, prcesser g arbejdsmetder på arbejdsmarkedet beskrive g frstå hvrdan plitlger arbejder knkret med pgaver i relatin til det samfundsvidenskabelige mråde. Herunder viden m arbejdspgavernes karakter samt hvilke faglige g ikke-faglige krav der stilles kendskab til egen g andre plitlgers praksis identificere en eller flere akademiske, relevante cases i en plitlgisk virksmhed frmulere præcise, afgrænsede prblemstillinger knyttet til casen analysere frhld, institutiner, prcesser g/eller arbejdsmetder i virksmheden i en akademisk kntekst reflektere g vurdere ver kblinger mellem den/de valgte case(s) i virksmheden med en eller flere teretiske g metdiske tilgange til plitlgi Kmpetencer tage ansvar fr at give relevant feedback på én medstuderendes vervejelser m prjektrapprten 16

17 selvstændigt g prfessinelt samarbejde, planlægge g krdinere arbejdspgaver i en virksmhed diskutere løsninger af pgaver på en akademisk kvalificeret måde diskutere løsninger af pgaver inden fr arbejdsstedets arbejdsmråde gennem akademisk refleksin g praktisk erfaring selvstændigt kunne psøge g tilegne sig ny frskningsbaseret viden, der bidrager til løsninger i virksmheden Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Fr at bestå faget, skal den studerende demnstrere: at den valgte case er relevant fr praktikstedet g beskrevet på en fyldestgørende g knkret måde, således at der kan udledes præcise, afgrænsede prblemstillinger baseret på casen at de udledte prblemstillinger tillader refleksin ver hvrfr de er relevante fr praktikstedet, ens egen rlle i frhld til casen g de erfaringer man har gjrt sig ved undersøgelsen af casen at man i analysen ser bag fænmenet beskrevet i casen. Det betyder, at man sm studerende drager nytte af, at man er en del af miljøet på praktikstedet g derfr har mulighed fr at kmbinere praksis-erfaringer med relevante metder g terier fra samfundsfagsstudiet g vurdere brugen af disse at den feedback de studerende giver til hinanden er frmativ frmuleret, dvs. sigter md g giver knkrete anvisninger til hvrdan de medstuderendes udkast g refleksiner kan frbedres ud fra de vernævnte kriterier. Omfang Faget udgør 15 ECTS. Omfang af arbejdstimer Antal ECTS Arbejdsmråde Antal timer 15 ECTS Arbejdstimer på praktikstedet 327 timer Prjektrapprt, inkl. feedback g frberedelse 85 timer I alt 412 timer Litteratur 250 sider fastsættes af Studienævnet mhandlende caseudvælgelse samt kvalificeret feedback. 500 sider defineres af den studerende. Den studerende må gerne anvende tidligere brugt pensum fra både bachelr- g kandidatuddannelsen. Undervisnings- g arbejdsfrm Arbejdsfrmen er i høj grad selvstændigt tilrettelagt af den studerende. Den studerende frventes at arbejde på sin prjektrapprt imens den studerende er i det prjektrienterede frløb bl.a. gennem deltagelse i feedbackrunder via Absaln samt udarbejdelse af egen prjektrapprt på baggrund af feedback fra medstuderende. 17

18 Skitsering af prcessen: Tidspunkt Aktivitet Opmærksmhedspunkter Senest 2 uger før semesterstart 2 måneder inde i semestret 2 måneder g 2 uger inde i semestret 4 måneder inde i semestret Den studerende får en praktikplads Den studerende søger m frhåndsgdkendelse til at kmme i prjektrienteret frløb senest 6 uger før det prjektrienterede frløb skal starte Den studerende placeres i en feedback-gruppe på Absaln med tilknyttet prjektvejleder Den studerende ser videfrelæsning m Kvalificeret feedback samt Casearbejde via Absaln Første aflevering: Den studerende afleverer vervejelser m ene eller flere empirisk funderede cases på praktikstedet, freløbig prblemstilling g vervejelser m teri. Længde: typeenheder; 2-3 standardsider Første feedback: Den studerende giver feedback via Absaln på en medstuderendes første aflevering. Længde: Minimum typeenheder; 1 standardside Anden aflevering: Den studerende afleverer en videreudvikling af første aflevering med inddragelse af feedback. Derudver skal der afleveres en akademisk refleksin ver kblingen mellem: Ens empirisk funderede case(s) fra praktikstedet Teri g litteratur fra plitlgien. Anvend den fficielle blanket til ansøgning m frhåndsgdkendelse til prjektrienteret frløb. Husk alle bilag. Gennemgang af de 200 siders pensum fastsat af Studienævnet Deltagelse er bligatrisk fr at kunne gå til den rdinære eksamen Deltagelse er bligatrisk fr at kunne gå til den rdinære eksamen Deltagelse er bligatrisk fr at kunne gå til den rdinære eksamen 4 måneder g 2 uger inde i semestret Semestererts afslutning Længde: typeenheder; 4-5 standardsider Anden feedback: Den studerende feedback via Absaln på en medstuderendes første aflevering. Længde: Minimum typeenheder; 2 standardsider Den studerende afleverer sin prjektrapprt, sm er en videreudvikling af de t afleveringer, samt begge feedbackpapirer. Deltagelse er bligatrisk fr at kunne gå til den rdinære eksamen Tjek eksamensdaten i eksamensplanen. Vejleder Der skal i frbindelse med det prjektrienterede frløb g udarbejdelse af prjektrapprten være tilknyttet en prjektvejleder. Den studerende skal finde en vejleder blandt instituttets ptentielle vejledere fr prjektrienteret frløb. Den studerende aftaler selv med vejleder m vejleder har mulighed fr at vejlede den studerende. 18

19 Frudsætningskrav Deltagelse i feedbackgruppen på Absaln. Den studerende skal af t mgange aflevere vervejelser m prjektrapprten samt af t mgange give feedback på en medstuderendes vervejelser inden deadline angivet i eksamensplanen. Det er en frudsætning at have deltaget i gruppen g afgivet feedbacken fr at kunne gå til eksamen. Eksamensfrm Eksamen bestås gennem en prjektrapprt, hvr den studerende afleverer egen prjektrapprt, samt sm bilag afleverer feedbackpapirene udarbejdet til en medstuderende. Eksamen bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. Se afsnit 7.5 fr mere infrmatin m retningslinjer g mfang. 19

20 6.5 Speciale Plitlgisk fagelement Indhld Specialeskrivning indebærer, at den studerende under anvendelse af fagets terier g metder udarbejder en større, skriftlig, akademisk pgave, der analyserer en selvvalgt plitlgisk prblemstilling. En bligatrisk del af specialeskrivningen er deltagelse i en specialeklynge. Det giver de studerende generel viden m g vejledning i metdeanvendelse, pgaveskrivning, strukturering af såvel det skriftlige prdukt g styring af arbejdsprcessen sm af andre relevante elementer af specialeskrivningen. Et væsentligt element ved specialeklyngen er de studerendes egen aktive deltagelse, idet det kræves, at de både fremlægger eget arbejde g ppnerer på andres arbejde. Endelig får den specialestuderende sm en integreret del specialeskrivningen tildelt en vejleder. Målbeskrivelser Efter specialet frventes den studerende at kunne: frmulere en afgrænset g præcis prblemfrmulering g frskningsdesign sammenfatte specialets emne, teri g metde udvælge, diskutere g anvende teri g metde i frbindelse med udarbejdelsen af en mfattende analyse g gennem en længerevarende arbejdsprces udarbejde en klar prblemfrmulering g pstille mål g delmål, sammentænke del g helhed, kritisk læse g vurdere eget værk, g bidrage med systematisk svar på prblemfrmuleringen indsamle data i bred frstand g fremsøge infrmatin g litteratur Kmpetencer Indgå knstruktivt i faglige samarbejdsrelatiner planlægge, tilrettelægge g gennemføre større pgaver inden fr en given tidsramme g under hensyn til akademiske kvalitetskrav frmidle specialiseret viden på et højt akademisk niveau kritisk evaluere eget arbejde ved at reflektere ver styrker g svagheder ved de valgte terier g metder Kriterier fr vurdering af målpfyldelse Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende præsentatin, der med ingen eller få uvæsentlige mangler lever p til følgende frhlde sig kritisk til den selvvalgte plitlgiske prblemstilling frhlde sig kritisk g reflekteret til nøglebegreber g væsentlige påstande redegøre g begrunde valg af teri g den 20

21 7 Gd præsentatin, der demnstrerer pfyldelse af fagets mål med adskillige mangler. 02 Tilstrækkelig præsenttin, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål. metdiske tilgang selvstændigt analysere primære- g/eller sekundærkilder selvstændigt perspektivere den anvendte teri diskutere den metdiske tilgang Kmpetencer besvare det frmulerede prblem i specialet skrive et speciale der er præget af selvstændighed, dristighed g/eller riginalitet frhld til emnevalg, metde, dataindsamling, analytisk arbejde g/eller teretisk refleksin, g/eller behandle en vanskelig prblemstilling/emne g/eller frembringe ny viden pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, men med en del mangler pfylde fagets videnskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål pfylde fagets færdighedskriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Kmpetencer pfylde fagets kmpetencekriterier, sm beskrevet i målbeskrivelsen, der demnstrerer den minimalt acceptable grad af pfyldelse af fagets mål Omfang Specialet udgør 30 ECTS. Litteratur Der stilles ikke krav m et egentligt pensum til specialet, men specialet skal indehlde en litteraturliste jf. kapitel 4.5 i rammestudierdningen m frmkrav til skriftlige pgaver. 21

22 Frudsætningskrav Fr at kunne bestå specialet skal alle specialestuderende deltage i et klyngevejledningsfrløb. Frmålet med specialeklynger er at skabe en struktureret ramme, der understøtter specialeskrivningen. Klyngefrløbet giver studerende mulighed fr at indgå i en læreprces g i faglig dialg samt skabe et fagligt fællesskab i specialeprcessen. Hver studerende placeres i en klynge sammen med 3-5 andre specialeprjekter. Deltagelse i klyngevejledning er bligatrisk g 100 % aktiv deltagelse er påkrævet. En studerendes aktive deltagelse sker i frm af at fremlægge ens eget prjekt, give feedback til andres, deltage i diskussiner g andre aktiviteter tilpasset klyngens emnefelt. Klyngefrløbet består af t bligatriske fremlæggelse- g feedbacksessiner. Specialestuderende inddeles i tematiske klynger á ca. 5 specialer pr. klynge. Hver klynge tildeles en klyngevejleder. Det tilstræbes, at klyngevejlederen samtidig er specialevejleder fr klyngens ca. 5 specialer. Det kræver en frhåndstilmelding at deltage i klyngefrløbet. Tilmeldingen skal ske inden en frist, sm fastsættes af studielederen (den generelle specialevejleder), samt gdkendelse af specialets pgavefrmulering g specialekntrakt. Deltagelse i de t bligatriske klyngesessiner indebærer, at den studerende fremlægger t specialeplæg (til sammen på et mfang af min. 10 g max. 20 sider), ppnerer på andre studerendes plæg g deltager i diskussinerne heraf. På den første klyngesessin er der fkus på prblemfrmulering g specialesynpsis (design) samt prjektledelse g indledende metdevervejelser. På den anden klyngesessin fkuseres der på enkelte kapiteludkast fra de frskellige specialer: f.eks. terimetde eller analyse. Vejledning I frbindelse med specialeskrivningen tildeles den studerende en vejleder i samarbejde med den generelle specialevejleder. Det tilstræbes, at klyngevejlederen samtidig er specialevejleder fr klyngens ca. 5 specialer. Vejledning varetages nrmalt af fastansatte adjunkter, lektrer eller prfessrer. Eksamensfrm Specialet bedømmes efter 7-trinsskalaen ved ekstern censur. Den studerende skal vælge mellem én af følgende specialemdeller til kandidatspecialet: 1. Klassisk speciale (mngrafi) 2. skabelig artikel Mngrafi Omfang: Fr én studerende: 144, ,000 typeenheder (60-80 nrmalsider) Fr t studerende: 264, ,000 typeenheder ( nrmalsider) Fr tre studerende: 384, ,000 typeenheder ( nrmalsider) skabelig artikel Artiklen skal af vejleder vurderes sm værende et næsten færdigt udkast eller være sendt til et tidsskrift. Fruden artiklen udfærdiges en indledning i tilknytning til artiklen eller dens emnemråde, f.eks. et mere 22

23 mfattende review af feltet eller metdemæssige diskussiner. Indledning g artikel skal samlet set leve p til specialets mål fr læringsudbytte. Omfang: Fr én studerende: artiklen plus indledning må ikke verskride 120,000 typeenheder (50 nrmalsider) Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Bemærkninger Specialet skal udarbejdes på kandidatuddannelsens 2. studieår. Frmelle krav Specialet skal indehlde følgende: Resumé Såfremt specialet er skrevet på dansk, svensk eller nrsk, skrives resuméet på engelsk. Hvis specialet er skrevet på engelsk, kan resuméet skrives på enten engelsk eller dansk. Resuméet må maksimalt fylde 1 nrmalside. Litteraturliste Antal typeenheder. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Hvis specialet ikke indehlder disse elementer, vil specialet blive afvist. Frside Frsiden på specialet skal indehlde følgende: Titel Navnet på vejleder Navnet på frfatter Måned g årstal fr afleveringen Institut fr Statskundskab, Københavns Universitet Om tilmelding Tilmelding til specialet skal ske efter reglerne beskrevet i rammestudierdningens afsnit Om 2. g 3. prøvefrsøg Hvis specialet ikke afleveres til den fastsatte deadline, skal man tilmeldes 2. prøvefrsøg (g evt. 3. prøvefrsøg) efter reglerne beskrevet i rammestudierdningens afsnit

24 7. Eksamensfrmer 7.1. Mundtlige eksamener Mundtlig eksamen med eller uden frberedelse Denne eksamen har frm af en individuel mundtlig prøve, hvr den studerende indledningsvis trækker et tilfældigt spørgsmål frmuleret af underviseren. Spørgsmålet danner udgangspunkt fr den mundtlige prøve, der desuden mfatter en bredere diskussin indenfr pensum, da eksaminatr er frpligtet til at eksaminere i hele pensum. Den samlede eksaminatinstid er 30 min. inkl. vtering. Hvis der tale m en mundtlig prøve med frberedelse tildeles den studerende 30 min. frberedelse frud fr den mundtlige eksaminatin. Mundtlig eksamen med eller uden frberedelse kan kun aflægges individuelt Mundtlig eksamen med synpsis Mundtlig eksamen med synpsis har frm af en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt udfrmet plæg (synpsis). Prøven mfatter desuden en bredere diskussin inden fr pensum, da eksaminatr er frpligtet til at eksaminere i hele pensum. En synpsis kan skrives individuelt eller i gruppe (maksimalt tre persner). En synpsis må maksimalt være 7200 typeenheder (tre nrmalsider). I frbindelse med udarbejdelse af synpsis, kan den studerene anvende supplerende litterature på maks. 25% udver pensum. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Den studerende eksamineres individuelt, g et medlem af en gruppe må ikke være tilstede ved eksaminatin af de øvrige medlemmer af gruppen. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den mundtlige præstatin, idet synpsen ikke indgår i bedømmelsen. Ved eksaminatinen må en dispsitin i stikrdsfrm (max 100 rd) g synpsis medbringes. Der må ikke være tilføjet bemærkninger eller andet i dispsitinen g synpsen. 7.2 Frie pgaver g Frie pgaver uden fr kursusregi Den skriftlige pgave er en analyse af en selvstændigt frmuleret prblemstilling. Opgavens mfang må ikke verstige: Opgavens mfang må ikke verstige: 7,5 ECTS 15 ECTS Fr én studerende Fr t studerende: Fr tre studerende typeenheder (15 nrmalsider) typeenheder (25 nrmalsider) typeenheder (35 nrmalsider) typeenheder (20 nrmalsider) typeenheder (33 nrmalsider) typeenheder (45 nrmalsider) 24

25 Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. 7.3 Tredages bunden skriftlig hjemmepgave Der stilles ét spørgsmål til den skriftlige pgave, sm skal besvares. Hjemmepgavens mfang må ikke verstige: - Fr én studerende: typeenheder (8 nrmalsider) - Fr t studerende: typeenheder (10 nrmalsider) - Fr tre studerende: typeenheder (12 nrmalsider) Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. 7.4 Prtflie eksamen Prtflie eksamen bestås ved, at der i løbet af kurset afleveres 2 bligatriske pgaver. Omfanget fr hver pgave er sm følgende: Opgavens mfang må ikke verstige: 7,5 ECTS 15 ECTS Fr én studerende typeenheder (8 nrmalsider) typeenheder (10 nrmalsider) Fr 2 studerende typeenheder (10 nrmalsider) typeenheder (12 nrmalsider) Fr 3 studerende typeenheder (12 nrmalsider) typeenheder (14 nrmalsider) Der gives én samlet karakter på baggrund af de 2 pgaver. Studerende, der ikke får gdkendt deres pgave har mulighed fr at genindlevere en revideret pgave én gang til ny bedømmelse. Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. Syge- g reeksamen bestås gennem en fri pgave. Opgavens mfang må ikke verstige: 7,5 ECTS 15 ECTS Fr én studerende Fr t studerende Fr tre studerende typeenheder (15 nrmalsider) typeenheder (25 nrmalsider) typeenheder (35 nrmalsider) typeenheder (20 nrmalsider) typeenheder (33 nrmalsider) typeenheder (45 nrmalsider) Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. 25

26 7.5 Prjektrienteret frløb eksamen Længde: Eksamen 15 ECTS Prjektrapprt Bilag: Feedbackevaluering typeenheder (10 nrmalsider) T feedbackpapirer af minimum: 2400 typeenheder (1 nrmalside) 4800 typeenheder (2 nrmalsider) Reeksamen Ved ikke bestået frudsætningskrav. Eksamen bedømmes bestået/ikke-bestået med intern censur. Længde: Eksamen Prjektrapprt 15 ECTS typeenheder (18 nrmalsider) Se afsnit 4.5 i Rammestudierdningen fr mere infrmatin m frmkrav til skriftlige pgaver samt en versigt ver, hvad der indgår i ptællingen af antal typeenheder. 26