CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I KEMI Master of Science in Chemical Engineering

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I KEMI Master f Science in Chemical Engineering Studierdning 2014, Versin 1.0 Gældende fr studerende ptaget fra g med september 2014 Studierdningen er delt p i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt mdulbeskrivelserne fr uddannelsens fag. Den studerende bør rientere sig i alle tre dele fr at få det fulde verblik ver de regler, der gælder fr uddannelsen i sin helhed.

2 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Jbprfiler Civilingeniører i kemi uddannes til at varetage vigtige erhvervsfunktiner. Blandt typiske arbejdsmråder kan nævnes Design, prjektering g idriftsætning af nye prcestekniske anlæg samt udvikling, ptimering g drift af igangværende anlæg. Det være sig anlæg inden fr kemisk g bikemisk prduktin, miljøfrbedring, fødevareprduktin, medicinalprduktin etc. Frskning i frbindelse med udvikling af prdukter g prcesser, hvr kemiske eller biteknlgiske frhld har væsentlig betydning. Det være sig prdukter g/eller prcesser til kemisk prduktin, biraffinering, energimdannelse, fødevarefrædling eller håndtering af rest- g spildprdukter fra industri g landbrug. Frskning i frbindelse med udvikling g ptimering af kemiske synteseprcesser med tilhørende katalysatrer. Frskning i udvikling af nye materialer med specifikke funktinelle egenskaber. Rådgivning g knsulentarbejde i private g ffentlige virksmheder indenfr kemi, miljø g bisystemer. 2 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

3 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Uddannelsens kmpetenceprfil Fastsættelse af uddannelsernes kmpetencemål tager udgangspunkt i lve g bekendtgørelser på mrådet. Desuden tages udgangspunkt i de erhvervsfunktiner, sm de nyuddannede ingeniører frventes at skulle bestride g i de krav m persnlig g faglig udvikling, der ligger i frlængelse af uddannelserne. Der stilles en lang række ikke-kemiingeniørspecifikke kmpetencekrav til de nyuddannede ingeniører, sm beskrevet i den generelle del af studierdningen. Fr civilingeniører i kemi gælder, at de har pnået flg.: Viden g frståelse inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde Baseret på denne viden skal civilingeniører kunne løse kmplicerede tekniske prblemer, designe g implementere kmplekse teknlgiske prdukter g systemer i en samfundsmæssig kntekst. Fr civilingeniører i kemi betyder dette at de skal: Færdigheder Kmpetencer kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer. kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser kunne udvikle analytiske metder til anvendelse ved frskning g udvikling. kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle Materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrier g systemer til kvalitetsg risikstyring kunne frestå udvikling g implementering af systemer til kvalitets- g risikstyring 3 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

4 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling Ovenstående slutkmpetencer baserer sig på de generelle ingeniørfærdigheder fra DSMI g desuden på et fagligt fundament af kmpetencer inden fr en række tekniske, naturvidenskabelige g samfundsrelaterede discipliner herunder beskrevet ved uddannelsens fagsøjler. 4 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

5 Kvalifikatinsmatrix Fagprfil i biteknlgi g biraffinering EN CIVILINGENIØR I KEMI MED EN FAGPROFIL I BIOTEKNOLOGI OG BIORAFFINERING HAR XC-NUM KC-MDA XC-FYK EM-BEM XC-RIS1 XC-VIM XC- SP30/XC- SP40 XC-TM1 XC-BRT XC-BIO3 FORSKNINGSBASERET VIDEN inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau x x x x x x x skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde FÆRDIGHEDER, PÅ ET VIDENSKABELIGT GRUNDLAG, TIL AT x x x x kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer x x x x x x x x x x x x x kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelx x x x

6 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 ser. Kunne udvikle g anvende analytiske målemetder til anvendelse ved frskning g udvikling x x x x KOMPETENCER TIL FAGLIGT OG TVÆRFAGLIGT AT kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle Materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrie g systemer til kvalitets- g risikstyring kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 6 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

7 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 Kvalifikatinsmatrix Fagprfil i funktinelle materialer EN CIVILINGENIØR I KEMI MED EN FAGPROFIL I FUNKTIONELLE MATERIALER HAR XC-NUM KC-MDA XC-FYK EM-BEM XC-RIS1 XC-VIM XC- SP30/XC- SP40 XC-MSC1 XC-MSC2 XC-MSC3 KE801 XC-MSC4 XC-MSC5 FORSKNINGSBASERET VIDEN inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau x x x x x x x x x skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde FÆRDIGHEDER, PÅ ET VIDENSKABELIGT GRUNDLAG, TIL AT x x x x kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer x x x x x x x x x x x kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelx x x x 7 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

8 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 ser Kunne udvikle g anvende analytiske målemetder til anvendelse ved frskning g udvikling x x x x KOMPETENCER TIL FAGLIGT OG TVÆRFAGLIGT AT kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle Materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi x x x x x x x x kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrie g systemer til kvalitets- g risikstyring x x kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling x x x x x x x x x x x x x x x 8 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

9 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 Kvalifikatinsmatrix Fagprfil i kemiteknik EN CIVILINGENIØR I KEMI MED EN FAGPROFIL I KEMITEKNIK HAR XC-NUM KC-MDA XC-FYK EM-BEM XC-RIS1 XC-VIM XC- SP30/XC- SP40 XC-MEM1 XC-CAT1 XC-REA3 XC-CRY1 XC-SEP2 FORSKNINGSBASERET VIDEN inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau x x x x x x x x x skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde FÆRDIGHEDER, PÅ ET VIDENSKABELIGT GRUNDLAG, TIL AT x x x kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer x x x x x x x x x x x x x x kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelx x x x x x 9 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

10 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 ser. Kunne udvikle g anvende analytiske målemetder til anvendelse ved frskning g udvikling x x x x KOMPETENCER TIL FAGLIGT OG TVÆRFAGLIGT AT kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle Materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi x x x x x x x x kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrie g systemer til kvalitets- g risikstyring x x kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling x x x x x x x x x x x x x x x 10 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

11 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 Kvalifikatinsmatrix Fagprfil i Miljøeffektiv teknlgi EN CIVILINGENIØR I KEMI MED EN FAGPROFIL I MILJØEFFEKTIV TEKNOLOGI HAR XC-NUM KC-MDA XC-FYK EM-BEM XC-RIS1 XC-VIM XC- SP30/XC- SP40 EM-LCA1 EM-WAM1 EM-IWT FORSKNINGSBASERET VIDEN inden fr uddannelsens faglige prfiler skal have tilegnet sig specifik viden baseret på frskning med internatinal frankring på et højt niveau x x x x x x skal kunne frstå g beskrive videnskabelige prblemstillinger på baggrund af egen eller andres frskningsbaserede viden, herunder pstille arbejdshypteser fr videnskabeligt arbejde FÆRDIGHEDER, PÅ ET VIDENSKABELIGT GRUNDLAG, TIL AT x x x kunne anvende de metder g redskaber der knytter sig til de specifikke fagmråder i uddannelsens fagprfiler i relatin til uddannelsens jbprfil beskrevet i 1 kunne frmidle g diskutere viden g resultater af videnskabeligt arbejde til mdtagere med frskellige faglige kmpetencer. x x x x x x x x x x x x x x kunne udvikle, designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af kemitekniske, bitekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelx x x x 11 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

12 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 ser. Kunne udvikle g anvende analytiske målemetder til anvendelse ved frskning g udvikling x x x KOMPETENCER TIL FAGLIGT OG TVÆRFAGLIGT AT kunne varetage frsknings- g udviklingspgaver inden fr uddannelsens faglige spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle Materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi x x x x x x kunne frestå pbygning g ledelse af analytiske labratrie g systemer til kvalitets- g risikstyring x x kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver inden fr uddannelsens spidskmpetencer: Biteknlgi g biraffinering, Funktinelle materialer, Kemiteknik eller Miljøeffektiv teknlgi kunne igangsætte g bidrage til faglige g tværfaglige samarbejder, herunder påtage sig ansvar fr egne pgaver x x x x x x x x x x x x x kunne planlægge g gennemføre egen faglig g persnlig udvikling x x x 12 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

13 3 Uddannelsens fagsøjler De faglige kmpetencer fr civilingeniører i kemi kan primært henføres til følgende faglige søjler, der gælder fr henhldsvis bachelrdelen g kandidatdelen af uddannelsen. Fr bachelrdelen er der følgende tte faglige søjler: Kemiteknik Almen, urganisk g rganisk kemi Biteknlgi Fysisk kemi g materialer Miljø g ledelse Matematiske g fysiske mdeller IT g eksperimentel metde Persnlige g læringsmæssige kmpetencer sm beskrevet i kapitel 9 fr civilingeniør i kemi bachelrdel.

14 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Uddannelsens fagprfiler Kandidatdelen af uddannelsen består af knstituerende fag g fagprfilfag. De knstituerende fag danner tilsammen den fælles faglighed fr civilingeniører i kemi. På kandidatdelen udbydes der følgende 4 fagprfiler: Biteknlgi g biraffinering Funktinelle materialer Kemiteknik Miljøeffektiv teknlgi 14 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

15 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Uddannelsens struktur g mduler (prfilpdelt) 5.1 Fagprfil Biteknlgi g biraffinering Semester STRUKTUR 4. XC-SP30/XC-SP40 Speciale 3. Valgfag / XC-SP40 Speciale Valgfag XC-VIM Methds in Science XC-BIO3 Advanced Natural Prduct Chemistry 2. Valgfag XC-RIS1 Risk Management in Chem. and Bichem. Engineering XC-TM1 Technical Micrbilgy XC-BRT Birefinery Technlgy Valgfag 1. XC-NUM Advanced Numerical Methds and Cmputatinal Fluid Dynamics KC-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics XC-FYK1 Advanced Physical Chemistry Valgfag EM-BEM Business Ecnmics and Management Valgfag ECTS POINT Frklaring ECTS i alt Knstituerende fag 30 Fagprfilfag 30 Valgfag 30 *Ved et speciale på 40 ECTS 15 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

16 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Fagprfil Funktinelle materialer Semester STRUKTUR 4. XC-SP30/XC-SP40 Speciale 3. Valgfag / XC-SP40 Speciale Valgfag XC-VIM Methds in Science XC-MSC4 Materials Characterizatin XC-MSC5 Advanced Slid State Chemistry 2. Valgfag XC-RIS1 Risk Management in Chem. and Bichem. Engineering XC-MSC3 Chemical Metallurgy and Crrsin Valgfag KE801 Inrganic Chemistry B XC-MSC2 Preparative Slid State Chemistry 1. XC-NUM Advanced Numerical Methds and Cmputatinal Fluid Dynamics KC-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics XC-FYK1 Advanced Physical Chemistry EM-BEM Business Ecnmics and Management Valgfag XC-MSC1 Basic Slid State Chemistry ECTS POINT Frklaring ECTS i alt Knstituerende fag 30 Fagprfilfag 30 Valgfag 30 *Ved et speciale på 40 ECTS 16 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

17 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Fagprfil Kemiteknik Semester 4. STRUKTUR XC-SP30/XC-SP40 Speciale 3. Valgfag / XC-SP40 Speciale Valgfag EM-BEM Business Ecnmics and Management XC-VIM Methds in Science Valgfag 2. Valgfag XC-RIS1 Risk Management in Chem. and Bichem. Engineering XC-SEP2 Industrial Separatin Technlgy XC-CRY1 Crystallizatin and Prcessing f Pharmaceuticals Valgfag XC-REA3 Mdeling and Simulatin f Nn-ideal Reactrs 1. XC-NUM Advanced Numerical Methds and Cmputatinal Fluid Dynamics KC-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics XC-FYK1 Advanced Physical Chemistry Valgfag XC-MEM1 Industrial Membrane technlgy XC-CAT1 Hetergeneus Catalysis ECTS POINT Frklaring ECTS i alt Knstituerende fag 30 Fagprfilfag 25 Valgfag 35 *Ved et speciale på 40 ECTS 17 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

18 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Fagprfil Miljøeffektiv teknlgi Semester STRUKTUR 4. XC-SP30/XC-SP40 Speciale 3. Valgfag / XC-SP40 Speciale Valgfag Valgfag EM-BEM Business Ecnmics and Management XC-VIM Methds in Science 2. Valgfag EM-IWT Industrial Water Technlgy EM-WAM1 Waste Management Frm Waste t Resurces XC-RIS1 Risk Management in Chemical and Bichemical Engineering 1. XC-NUM Advanced Numerical Methds and Cmputatinal Fluid Dynamics KC-MDA Multivariate Data Analysis and Chemmetrics XC-FYK1 Advanced Physical Chemistry EM-LCA1 System Analysis-Life Cycle Assessment and Energy System Analysis ECTS POINT Frklaring ECTS i alt Knstituerende fag 30 Fagprfilfag 35 Valgfag 25 *Ved et speciale på 40 ECTS 18 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

19 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Fælles knstituerende faglighed FORMÅL Frmålet med den fælles knstituerende faglighed er tfld. Fr det første at bibringe den civilingeniørstuderende avancerede værktøjer inden fr numeriske metder, kemmetri g videnskabelige arbejdsmetder generelt. Disse værktøjer gør det muligt fr dem, baseret på fysisk kemiske data, at løse kmplicerede tekniske prblemer inden fr den valgte fagprfil g implementere den fte kmplekse tekniske løsning til prblemet. Fr det andet at bibringe den civilingeniørstuderende de nødvendige værktøjer til på en øknmisk frsvarlig måde at kunne implementere løsninger med mindst mulig prduktinsteknisk g miljømæssig risik fr det mgivende samfund. De fælles knstituerende mdulers mål g indhld giver mulighed fr at studerende med frskellige baggrunde fra deres bachelr at tilegne sig læringsmålene. Emner: Numeriske metder g cmputatinal fluid dynamics Kemmetri Fysisk kemi Numeriske metder i lineær algebra. Iterative prcedurer til løsning af sæt af algebraiske ligninger. Statistiske metder til parameterestimering. Metder til datafiltrering g -behandling. Numeriske metder til løsning af systemer af rdinære g partielle differentialligninger. Grundlæggende struktureret prgrammering eksemplificeret ved brug af Mat- Lab CFD-værktøjer til simulering g analyse af flw, varmeverførsel g andre kemitekniske prblemstillinger Multivariat dataanalyse. Multipel lineær regressin (MLR). Principal kmpnent analyse (PCA). Partial least squares regressin (PLSR). Datamdellering g mdelvalidering. Mdelptimering g bestemmelse af betydende parametre. Experimentelt frsøgsdesign. Statistisk termdynamik. Blandingers termdynamik. Makrmlekylers termdynamiske egenskaber. Videnskabelige metder Arbejdshypteser fr frskningspgaver. 19 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

20 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 Risikvurdering Øknmi Videnskabelig redelighed g etik. Kritisk litteratursøgning g kildekritik. Udfærdigelse af videnskabelig review i artikelfrm. Udfrmning af arbejdsdkumenter: Metdebeskrivelser, frsøgs- g tidsplaner. Anvendelse af GLP i frbindelse med jurnalføring g videnskabelig dkumentatin. Gældende dansk g EU-lvgivning g standarder vedrørende kemisk, bikemisk g fødevareprduktin Metder til identifikatin af risikmmenter i relatin til prduktinsanlæg Opstilling af begivenhedstræer fr identificerede uheldsscenarier Opstilling af fejl/svigttræer fr prduktinsanlæg g prcesser Beregning af sandsynligheder fr identificerede uheldsscenarier Udslipsberegninger HAZOP-analyse af prduktinsanlæg g labratrier Risik- g sikkerhedsledelse g dennes integratin i virksmhedens generelle ledelse Virksmhedsledelse g øknmi Opstilling af frretningsplan Metder til sammenligning g vurdering af investeringsfrslag Metder til sammenligning g vurdering af finansieringsmuligheder Aktivitets-, kapacitets- g likviditetsbudgettering Analyse af rentabilitet, indtjeningsevne, kapitaltilpasning g sliditet på baggrund af årsrapprter 20 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

21 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Fagprfil Biteknlgi g biraffinering FORMÅL I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer skal fagprfilen i biteknlgi g biraffinering sikre at civilingeniøren udvikler viden g kmpetencer baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis. Den studerende tilegner sig en høj frskningsfaglig viden g frståelse samt færdigheder til at beskrive g bidrage med teknlgiske g systemtekniske løsninger inden fr det bitekniske g miljøtekniske mråde. Specifikt kan kmpetencerne anvendes i frbindelse med biteknlgisk g mikrbiel prduktin, ved frædling af vegetabilske råvarer til fødevarer g fder, ved farmaceutisk prduktin, ved energiprduktin g til løsning af miljøpgaver. Fagprfilen i biteknlgi g biraffinering g de erhvervede kmpetencer på bachelrdelen sikrer at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan Udvikle metder g prcesser til biteknlgisk g mikrbiel prduktin, herunder prduktin af fødevarer g naturlægemidler g bienergi. Udvikle prcesser g teknlgier til energiknvertering der sikrer ptimal udnyttelse af bimasser. Deltage aktivt i frskning til udvikling af nye prdukter g teknlgier inden fr biteknlgisk prduktin, energiknvertering g miljøfrbedring. Udvikle g anvende mdeller til udvikling g styring af prcesanlæg til biteknlgisk prduktin, energiknvertering g miljøfrbedring. Rådgive myndigheder g virksmheder i relatin til prduktin af bienergi g andre teknlgier til miljøfrbedring. FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Biteknlgi g biraffinering af 30 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 30 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 3. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Prteinkemi Prteinstrukturer g fldningsmdeller fr prteiner Pst-translatriske mdifikatiner af prteiner Sammenhænge mellem struktur g funktin af prteiner Nedbrydning af prteiner Prteinkemiske metder til prensning g karakterisering Teknisk mikrbilgi Matematiske mdeller fr mikrbiel vækst g prduktdannelse Batch, fed-batch, kntinuerlig, flertrins, recirkulerings g immbiliserede systemer Metablisme g prduktdannelse Oprensning af mikrbielle prdukter Reguleringsmekanismer g genetisk mdifikatin 21 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

22 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 Reaktrteknik: Opbygning, mrøring g beluftning, sterilisering, måling g regulering Fermentering i labratrieskala: Opsætning af fermentrer med datapsamling g styring, eksperimentelle målinger til karakterisering af vækst g prduktdannelse, beregninger ved anvendelse af cmputerbaserede mdeller Videregående naturstfkemi Bisyntese af sekundære metablitter fra planter, mikrrganismer g akvatiske rganismer Biaktivitet af sekundære metablitter Assay- g biassaystyret fraktinering Islering, karakterisering g kvantificering af sekundære metablitter ved anvendelse af krmatgrafiske g spektrskpiske teknikker Miljøteknlgi til biaffald Grundlæggende systemfrståelse fr plantenæringsstrømme g mdannelse til energi Anvende g validere mdeller til beslutningsstøtte Valg af energiknverterings- g miljøteknlgi ud fra beskrivelse af bimassen g kravspecificering Identifikatin af gasemissin g styring af indeklima (lugt, ammniak g drivhusgasser) Identifikatin g styring af udledning (plantenæringsstffer, kulstf g tungmetaller) PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. Den bitekniske prgressin i fagprfilen biraffinering udgøres primært af kurserne i prteinkemi, teknisk mikrbilgi, videregående naturstfkemi samt miljøteknlgi til biaffald. Kurset i prteinkemi udgør sammen med kmpetencerne fra bachelrdelens fagligheder i biteknlgi basis fr kurserne i teknisk mikrbilgi g videregående naturstfkemi. Kurset i videregående naturstfkemi understøttes gså af bachelrdelens kurser i almen kemi g rganisk kemi. Kurset i miljøteknlgi til biaffald understøttes endvidere af færdigheder i separatinsprcesser g biteknlgi fra bachelrdelen. De knstituerende fag i numeriske metder g multivariat dataanalyse danner basis fr mdellering, analyse g beregningspgaver i kurserne teknisk mikrbilgi, miljøteknlgi til biaffald g i specialet. Den bitekniske prgressin danner sammen med kurserne i videnskabelige arbejdsmetder g øknmi basis fr det afsluttende speciale. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. Der er mulighed fr et semesters udlandsphld på uddannelsens 3.semester. 22 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

23 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Fagprfilen Funktinelle Materialer FORMÅL Fagprfilen skal sikre, at civilingeniører uddannet indenfr materialekemi på SDU er i stand til at udvikle g levere løsninger på kmplicerede materialeteknlgiske prblemer indenfr den kemiske, petrkemiske, energiteknlgiske g materialeteknlgiske industri g implementere disse løsninger. Fagprfilen sigter md en høj internatinal faglig frskningsbaseret viden indenfr klassisk faststfkemi g metallurgi, teknisk elektrkemi g energiknvertering g at kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige metder indenfr disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: Designe, syntetisere g karakterisere materialer med specifikke katalytiske, elektrkatalytiske, inledende, dielektriske, magnetiske eller ptiske egenskaber. Fretage ptimale materialevalg baseret på kemiske, øknmiske g teknlgiske kriterier. Udvikle kmpnenter eller enheder sm f.eks sensrer eller katalytiske reaktrer (incl. brændselsceller g batterier) sm anvender disse materialer. Kunne pstille g implementere relevante karakteriserings- g testmetder fr disse kmpnenter g enheder. Bidrage til at pstille mdeller fr g gennemføre mdelberegninger af disse enheder samt m nødvendigt tilvejebringe de frnødne inputparametre. Bidrage til at kunne integrere enhederne i større tekniske eller kemitekniske enheder samt lede driften af disse. FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Funktinelle Materialer af 30 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 30 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 3. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Materialekemi: Øknmisk vigtige mineraler g råstffer Udvalgte teknlgisk vigtige strukturtyper med elektriske, dielektriske, magnetiske eller ptiske egenskaber Udvalgte syntesemetder fr vennævnte frbindelser Faseligevægte Defektkemi g transprtegenskaber Hetergen katalyse Kemisk metallurgi Øknmisk vigtige mineraler g malme Kemiske aspekter af ekstraktiv udvinding af Cu, Ni, Zn, Pb, Sn g Fe Kemiske g elektrkemiske principper bag fremstilling af passiverende letmetaller: Mg, Al, Ti, Zr, Hf, Ag, Au 23 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

24 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 Krrsin g krrsinshastighed Karakterisering af faste stffer Røntgendiffraktin Elektrnmikrskpi Overfladefysiske metder Elektrkemiske metder Termisk karakterisering Partikelstørrelsesfrdeling PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. Det knstituerende fag i fysisk kemi danner sammen med fagprfilfagene i urganisk kemi g materialekemi en slid kemisk basis fr de mere anvendelsesrienterede kurser i syntetisk faststfkemi g materialekarakterisering. Bachelruddannelsens kurser i materialelære giver sammen med de indledende kurser i kemi de nødvendige frudsætninger fr at frstå fagprfilens kemiske fag. De fællesknstituerende fags indhld af matematik, statistik, risikvurdering g øknmi giver sammen med bachelruddannelsens kemitekniske kurser de nødvendige frudsætninger fr at kunne udvikle, mdellere g implementere prdukter g prcesser, der invlverer faste stffer med specifikke kemiske g fysiske egenskaber. Det knstituerende fag i videnskabelige arbejdsmetder danner sammen med fagprfilens øvrige teretiske g praktiske kurser basis fr specialet. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. Der er mulighed fr et semesters udlandsphld på uddannelsens 3.semester. 24 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

25 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Fagprfilen Kemiteknik FORMÅL Fagprfilen skal sikre, at civilingeniører uddannet indenfr kemiteknik på SDU er i stand til at udvikle g levere tekniske løsninger på kmplicerede prduktinsprblemer indenfr den kemiske, farmaceutiske, petrkemiske g bikemiske industri, g implementerer disse løsninger. Fagprfilen sigter md en høj internatinal faglig frskningsbaseret viden inden fr klassisk separatinsteknik, membranteknlgi g reaktrteknik g at kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige metder inden fr disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: designe nye anlæg g dele af nye anlæg til brug fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. udvikle nyt prcesudstyr til den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. lede driften af prduktinsanlæg inden fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. deltage aktivt i frskning g udvikling inden fr den kemiske, bikemiske g farmaceutiske industri. udvikle nye mdeller baseret på kemiske, bikemiske, fysiske g matematiske principper til design af nye prcesser g prcesudstyr. FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen Kemiteknik af 25 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 35 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS. Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet i 3. semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Separatinsteknik Katalyse Udvælgelse g karakterisering af membraner til separatin af væsker, gasser g mikrpartikler Beskrivelse, mdellering g simulering af masse- g energitransprt ver membraner Design, mdellering g simulering af membranmduler Design, mdellering g simulering af hele membrananlæg Mdellering, simulering g design af anlæg til ikke- statinære separatinsmetder eksempelvis chrmatgrafi, adsrptin g inbytning Mdellering, simulering g design af multikmpnentdestillatinsanlæg Optimering g simulering af flerklnnedestillatinsanlæg Hetergen katalyse Metder til undersøgelse af faste materialers verfladegenskaber Metder til beskrivelse af reaktinsmekanismer g reaktinskinetik 25 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

26 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 Metder til estimering af reaktinshastigheder Eksperimentelle metder til bestemmelse af reaktinshastigheder. Intern g ekstern masse- g varmetransprts indflydelse på reaktinshastigheden i hetergen katalyse. Krystallisatin Principper g mekanismer fr krystallisatin af farmaceutiske prdukter Termdynamik af faststffaser (amrfe, plymrfe,salte) fr farmaceutiske prdukter Principper g mekanismer fr fasetransfrmatin mellem faste faser Analysemetder til identifikatin af rene faste stffer g blandinger af faste stffer Reaktrteknik Metder til mdeludvikling fr kvantitativ beskrivelse af msætning g varmeudvikling i kemiske g bikemiske reaktrer. Mdellering af fixed g fluid bed reaktrer. Mdellering af flerfasereaktrer Mdellering af membranreaktrer Opstilling g løsning af reaktrmdeller Brug af CFD-værktøjer i reaktrsimulering. PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. De knstituerende fag inden fr numeriske metder g cmputatinal fluid dynamics samt statistik danner den matematiske basis fr fagprfilfagene i rektrlære, separatinsprcesser g reguleringsteknik. Tilsvarende udgør kurserne i fysisk kemi g hetergen katalyse sammen med de i bachelrdelen lærte færdigheder basis fr kurset i reaktrlære. Udver disse fagligheder understøttes kurset i separatinsprcesser af kurset i membranteknlgi g krystallisatin. Denne faglige kemitekniske prgressin danner sammen med de knstituerende fag i videnskabelige metder, øknmi g risikvurdering basis fr specialet. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. Der er mulighed fr et semesters udlandsphld på uddannelsens 3.semester. 26 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

27 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Fagprfilen Miljøeffektiv teknlgi FORMÅL Fagprfilen i miljøeffektiv teknlgi skal sikre at civilingeniører med denne fagprfil kan udvikle g levere løsninger til kemitekniske g miljøtekniske prblemstillinger inden fr den kemiske, farmaceutiske g bikemiske industri, samt medvirke til planlægning, prblemløsning g rådgivning i den ffentlige sektr. Den studerende tilegner sig en høj frskningsfaglig viden g færdigheder inden fr vandteknlgi, systemanalyse samt affaldshåndtering, g kandidaten kan anvende g videreudvikle de videnskabelige g systematiske metder der er knyttet til disse mråder. I kmbinatin med de på bachelrdelen erhvervede kmpetencer sikrer fagprfilen, at civilingeniøren baseret på prfessinens videnskabelige fundament g praksis kan: Analysere g vurdere miljømæssige prblemstillinger, samt udvikle løsningsmdeller ved anvendelse af frskningsbaserede metder Udvikle prcesser g teknlgier til kemiteknisk g biteknlgisk prduktin med fkus på miljø- g energieffektivisering, herunder teknlgier til vandbehandling Anvende systemanalyse, herunder kunne planlægge g gennemføre en LCA samt udføre en simpel energisystemanalyse Udvikle g anvende mdeller til beslutningsgrundlag fr affaldshåndtering g recirkulering FAGPROFILENS STRUKTUR Udver de 30 ECTS knstituerende fag består fagprfilen i Miljøeffektiv teknlgi af 35 ECTS fagprfilfag, der definerer fagprfilen, 25 ECTS valgfag samt et speciale på 30 ECTS Hvis den studerende vælger at udarbejde et speciale på 40 ECTS, påbegyndes specialet på 3.semester, hvr det erstatter valgfag fr 10 ECTS. Emner: Systemanalyse Livscyklusanalyse (LCA) af prdukter g systemer ved anvendelse af avancerede metder Energisystemanalyse (ESA), metder g værktøjer Fastsættelse af mål g afgrænsning, samt finde data til systemanalyse Vandteknlgi Fysiske metder (filtrering, sedimentatin, bestråling, frdampning) Kemiske metder (xidatin, separatin, adsrptin) Bilgiske metder Håndtering af slutprdukter fra vandbehandling Affald Systemer g hierarki fr affaldshåndtering Innvative metder til affaldsbehandling Anvendelse af LCA til analyse af affaldshåndtering g -behandling 27 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

28 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin 1.0 PROGRESSION Den faglige prgressin i uddannelsen sikres gennem de knstituerende fag g fagprfilfagene. De knstituerende fag i numeriske metder g multivariat dataanalyse giver kmpetencer til løsning af matematisk prblemstillinger g analyse af kmplekse data. Fagprfilkurserne i systemanalyse g affaldshåndtering muliggør at den studerende på baggrund af de kemiske g kemitekniske kurser fra kandidat- g bachelruddannelsen kan løse miljøtekniske prblemstillinger g udføre livscyklusanalyser på systemer g prdukter. Kurset i vandteknlgi bidrager sammen med uddannelsens kurser i prcesteknlgi g separatinsprcesser til kemiingeniørens kmpetencer i prcesudvikling. Den faglige prgressin i miljøteknlgi g systemanalyse danner sammen med de knstituerende fag i videnskabelige metder, risikanalyse g øknmi basis fr udfærdigelse af specialet. Hvis der i udarbejdelsen af specialet indgår praktisk labratriearbejde vil det fte være hensigtsmæssigt, at den studerende udnytter muligheden fr at udarbejde et speciale på 40 ECTS-pint. Der er mulighed fr et semesters udlandsphld på uddannelsens 3.semester. 28 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

29 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Uddannelsens sprg Uddannelsens fællesknstituerende fag g fagprfilfag udbydes på engelsk. Er der undervisningshld, hvr samtlige studerende g underviseren behersker dansk, kan undervisningen fregå på dansk, men undervisningsmaterialet vil freligge på engelsk. Enkelte valgfag kan, hvr særlige frhld taler herfr, udbydes alene på dansk. 12 Adgangsgivende uddannelser 1. Retskravsbachelr Bachelrer i kemi (civilingeniøruddannelsen) fra Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU Bachelrer i teknisk videnskab (Kemi g Biteknlgi) fra Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU, er umiddelbart ptagelsesberettigede til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i kemi. Fr alle fagprfiler gælder at mdulet X-REA1 Design f Ideal Reactrs skal være bestået på bachelrdelen. Fr ptagelse på fagprfilen i kemiteknik gælder, at mdulerne KC-QME1 Kvantemekanik 1 g KE525 Urganisk kemi A skal være bestået på bachelrdelen. Fr ptagelse på fagprfilen i biteknlgi g biraffinering gælder, at mdulet KE525 Urganisk kemi A skal være bestået på bachelrdelen. 2. Andre adgangsgivende bachelruddannelser fra Syddansk Universitet Diplmingeniører i kemiteknik fra Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU Diplmingeniører i Kemiteknik fra Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU, er umiddelbart ptagelsesberettigede til kandidatdelen af civilingeniøruddannelsen i kemi, såfremt frudsætningerne er sikret gennem valgfag under diplmingeniøruddannelsen eller senere. Fr samtlige fagprfiler gælder, at kurset X-REA1 Design f Ideal Reactrs skal være bestået. Fr ptagelse på fagprfilen i kemiteknik, at mdulerne KC-QME1 g KE525 Urganisk kemi a skal være bestået (eller gennemføres på 1.semester af kandidatuddannelsen). Fr ptagelse på fagprfilen i biteknlgi biraffinering skal mdulet KE525 Urganisk kemi A været bestået (eller gennemføres på 1.semester i kandidatuddannelsen). 3. Andre adgangsgivende uddannelser Bachelrer g diplmingeniører fra andre universiteter (danske g udenlandske) eller ansøgere med en tilsvarende uddannelse kan ptages på uddannelsen, såfremt deres faglige frudsætninger svarer til ptagelsesberettigede bachelrer eller diplmingeniører uddannet på Institut fr kemi-, bi- g miljøteknlgi, SDU. Optagelse sker efter en faglig vurdering. 13 Censrkrps g studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet fr Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet g Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censrkrps. Mduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censrkrps. 29 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

30 Studierdningens Kapitel 9, Civilingeniør i Kemi (kandidat), Studiestart september 2014, Versin Ikrafttræden 1. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 14. september Studierdning 2012 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 13. september 2012 (Versin 1.0). 3. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 13. december 2012 (Versin 1.1). 4. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 15. maj 2013 (Versin 1.2). 5. Studierdning 2013 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 19. juni 2013 (Versin 1.0). 6. Studierdning 2014 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 29. april 2014 (Versin 1.0). 7. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 23. juni 2014 (Versin 1.0). 30 Gdkendt den 23. juni 2014 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet