Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet KEMITEKNIK. Bachelor of Chemical Engineering

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr diplmingeniørstudiet i KEMITEKNIK Bachelr f Chemical Engineering Studiestart september 2006

2 1 Jbprfiler Kemiingeniører uddannes til at varetage vigtige erhvervsfunktiner. Blandt typiske arbejdsmråder kan nævnes: Design, prjektering g idriftsætning af nye prcestekniske anlæg samt udvikling, ptimering g drift af igangværende anlæg. Det være sig anlæg inden fr kemisk g bikemisk prduktin, miljøfrbedring, fødevareprduktin, medicinalprduktin etc. Udvikling, ptimering g implementering af analysemetder. Herunder såvel klassiske analyser sm mderne instrumentelle metder g bilgiske teknikker. Rådgivning, knsulentarbejde, sagsbehandling eller tilsyn i frhld til private g ffentlige virksmheder især med henblik på kemirelaterede miljø- g arbejdsmiljøfrhld. Udvikling af prdukter g prcesser, hvr kemiske frhld har væsentlig betydning. 2

3 2 Uddannelsens kmpetenceprfil Fastsættelse af uddannelsernes kmpetencemål tager udgangspunkt i lve g bekendtgørelser på mrådet. Desuden tages udgangspunkt i de erhvervsfunktiner, sm de nyuddannede ingeniører frventes at skulle bestride g i de krav m persnlig g faglig udvikling, der ligger i frlængelse af uddannelserne. Der stilles en lang række ikke-kemiingeniørspecifikke kmpetencekrav til de nyuddannede ingeniører, sm beskrevet i den generelle del af studierdningen. Særligt fr kemiingeniører gælder, at de skal kunne designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af tekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser. kunne lede labratriearbejde, udvikle g validere analytiske målemetder. kunne varetage knsulentpgaver g administrative pgaver indenfr kemiingeniørrelaterede fagmråder. Ovenstående slutkmpetencer baserer sig på de generelle ingeniørfærdigheder fra DSMI g desuden på et fagligt fundament af kmpetencer inden fr en række tekniske, naturvidenskabelige g samfundsrelaterede discipliner herunder beskrevet ved uddannelsens fagsøjler. 3

4 3 Uddannelsens fagsøjler Kemiingeniørernes faglige kmpetencer kan primært henføres til tte faglige søjler: Kemiteknik Kemiteknik. Almen, urganisk g rganisk kemi. Biteknlgi. Fysisk kemi g materialer. Miljø g ledelse. Matematiske g fysiske mdeller. IT g eksperimentel metde. Persnlige g læringsmæssige kmpetencer. Frmål: At sikre kemiingeniørernes kernekmpetencer inden fr udvikling, mdellering, dimensinering, design g ptimering af udstyr g prcesser til fremstilling af kemiske g bikemiske prdukter. De samme metder bruges endvidere ved industriel fødevareprduktin g til løsning af frureningsprblemer. Det er de kemitekniske kmpetencer, der primært adskiller kemiingeniørerne fra beslægtede fag. Fagsøjlen Kemiteknik definerer således kemiingeniøren. Emner: Energi- g massebalancer fr: Rene stffer, blandinger. Enkelt- g flerfasesystemer. Integrale g differentielle balancer. Varme- g stftransprt Varmevekslere, inddampere. Ikke-statinær varmetransprt. Køling. Termiske maskiner. Pumper, rørsystemer. Fluidmekanik. Separatin g prensning af blandinger Sigtning, filtrering. Membranseparatin. Absrptin, destillatin, stripning. Adsrptin, inbytning, chrmatgrafiske metder. Kemisk reaktinsteknik g reaktrlære Reaktinskinetik. 4

5 Batch, ideale g reale gennemstrømningsreaktrer. Risikvurdering. Katalyse. Reguleringsteknik Instrumentering. Frihedsgrader i prcesanlæg. Mdellering af prcesanlæg. Valg af styreparametre. Prces- g prduktdesign Separatinssekvenser. Varmevekslernetværk, pinchmetder. Prcessimulering g ptimering. Materialevalg. Almen, urganisk g rganisk kemi Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til kemiske begreber g til metder inden fr analytisk kemi g kemisk syntese, så de på grundlag af relevant faglitteratur kan frmulere g løse prblemstillinger, der ptræder i frbindelse med erhverv g videre studier. Emner: Biteknlgi Almen kemi Kemisk ligevægt. Termdynamik. Urganisk kemi De vigtigste grundstffers kemiske frbindelser. Elektrnstruktur, kemisk binding. Reaktinstyper. Identifikatin af urganiske frbindelser. Kvalitativ g kvantitativ analyse. Organisk kemi Carbnhydrider. Funktinelle grupper. Sterekemi. Reaktinsmekanismer. Syntese g prensning. Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber g metder inden fr fødevareprduktin g kvalitet, biteknlgi g industrielle fermenteringsprcesser til frmulering g løsning af vigtige, erhvervsrelevante prblemstillinger. Emner: Grundlæggende biteknlgi Bimlekyler. Enzymer. 5

6 Cellebilgi g metablisme. Mikrbilgisk vækst. Genetik. Fødevareteknlgi Fødevarers sammensætning. Fødevarers stabilitet, vandaktivitet. Varmebehandling, frysning g tørring. Fermenteringsteknlgi Screeningsprcedurer til mikrrganismer. Industrielle substrater. Reaktrtyper. Prcesvervågning g styring. Oprensning af fermenteringsprdukter. Fysisk kemi g materialer Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til materialelærens g den fysiske kemis begreber, terier g metder, så de kan anvende denne viden ved materialevalg g til frmulering g løsning af kemitekniske prblemstillinger i industrien, g så de har grundlag fr frtsatte studier. Emner: Energifunktiner Tilstandsfunktiner g tilstandsligninger fr ideale g reale systemer. Termdynamikkens hvedsætninger. Ligevægte Kemisk reaktin g varmeeffekter. Kinetik Reaktinsrdner g hastighedsudtryk. Temperaturafhængighed. Blandinger Fasefrhld g stfseparatin. Klligative egenskaber. Kllid- g kapilarkemi. Elektrkemi Nernsts ligning. Ligevægtsdiagrammer. Reaktinshastighed. Elektrlytters egenskaber. Stftransprt Diffusin g Ficks lve. Materialer Materialetyper. Mikrstrukturer. Fasefrhld. Mekaniske g elektriske egenskaber. 6

7 Krrsin. Miljø g ledelse Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber g metder inden fr miljø g arbejdsmiljø samt et kendskab til øknmiske g kvalitetsstyringsmæssige frhld, så de kan vurdere, rådgive g træffe beslutninger inden fr disse erhvervsrelevante mråder. Emner: Arbejdsmiljø Lvgivning g det administrative system. Indretning af sikkerheds- g sundhedsmæssigt frsvarlige arbejdspladser. Arbejdshygiejniske brugsanvisninger. Miljø Lvgivning g det administrative system. Identifikatin g vurdering af miljøpåvirkninger. Miljøgdkendelser g grønne regnskaber. Livscyklusvurderinger. Kvalitetsstyring Kvalitetsledelse ved labratriearbejde. Kravstandarder. Øknmi Estimering af etablerings- g driftsmkstninger fr prcesanlæg. Matematiske g fysiske mdeller Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber, terier g metder inden fr fagmråder, sm er nødvendige fr at de kan udbygge deres faglige kmpetencer g påtage sig de frventede erhvervsfunktiner. Emner: Matematiske g fysiske mdeller Valg g anvendelse af matematiske metder til løsning af ingeniørmæssige prblemstillinger. Differentiatins- g integratinsteknikker. Numeriske metder. Laplace-transfrmatiner. Lineær algebra. Kmplekse tal. Statistiske metder. Systemafgrænsning, mdelpstilling, parametervurdering. Partikelmekanik. Fluidmekanik. Grundlæggende elektrmagnetisme. 7

8 IT g eksperimentel metde Frmål: At sikre kemiingeniørerne et kendskab til begreber g metder inden fr fagmråder, sm er nødvendige fr at de kan udbygge deres faglige kmpetencer g påtage sig de frventede erhvervsfunktiner. IT Anvendelse af beregningsprgrammer til kemiingeniørmæssige beregninger. Prcessimulering, systemanalyse g syntese. Dataanalyse, statistik. Mdellering af mlekylers struktur g egenskaber. Eksperimentelle metder g færdigheder Sikkert g selvstændigt labratriearbejde. Nøjagtighed i arbejdet med labratrieudstyr g med enhedsperatiner i piltskala. Frsøgsplanlægning. Slutninger på grundlag af eksperimentelt arbejde. Instrumentelle analysemetder. Validering, dkumentatin g vurdering af anvendelighed. Persnlige g læringsmæssige kmpetencer Persnlige kmpetencer: Engagement. Initiativ. Ansvar. Etik. Dannelse. Evne til at perspektivere egen læring. Læringsmæssige kmpetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse g vurdering af datamateriale. Frmidling af arbejdsresultater under arbejdsfrmer, sm frdrer refleksin, samarbejde g selvstændighed. Udver de bligatriske fag udbydes en vifte af valgfag til supplering af kmpetencerne på venstående mråder. 8

9 4 Uddannelsens struktur Kemiingeniørernes kmpetencer pbygges gennem de studerendes arbejde med den tekniske kemis centrale prblemstillinger g den tilhørende teretiske baggrund. Herudver har hvert enkelt semester fkus på andre af kemiingeniørfagets vigtige temaer: De faglige emner bindes sammen af semesterprjekter af stigende sværhedsgrad både med hensyn til faglig dybde g med hensyn til kravene til de studerendes selvstændige arbejde. Uddannelsens semestertemaer Semester Semestertemaer 7. Afgangsprjekt 6. Ingeniørpraktik 5. Kemisk prcesdesign/ Kemisk prduktdesign 4. Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik 3. Biteknlgiske prcesser 2. Energi g materialer 1. Kemisk prduktin g miljø Igennem g 5. semester arbejder de studerende med teri g prjekter af stigende dybde g kmpleksitet inden fr industrielle fagmråder. Samtidig stiger kravene til selvstændig prjektfrmulering, infrmatinssøgning g frmidling. De studerendes arbejde på 4. semester er fkuseret på analysemetder g anvendt statistik. Lvgivning, administrative rammer, miljø- g kvalitetsstandarder indgår i prjekterne på de første fem semestre g i valgfag. På 6. semester er de studerende i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksmhed. På 7. semester udføres afgangsprjekt inden fr et valgfrit kemiingeniørrelevant mråde. 9

10 5 Uddannelsens mduler Studierdningens Kapitel 9, Diplmingeniør i Kemiteknik, Studiestart september 2006 Semester Struktur 7. Afgangsprjekt K-PRO7 6. Ingeniørpraktik 5. Valgfag Videnskabsteri K-IFV Reguleringsteknik K-REG1 Innvatin g Iværksætteri K-INN Experts in Teams (Kemisk prcesdesign/prduktdesign) K-EITPC/K-EITPD 4. Analytisk spektrskpi KE 504 Organisk kemi KE 505 Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik K-PTE-4 3. Enzymer g Membraner BMB502 Grundstffernes kemi KE502 Fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser K-IFG3 Biteknlgiske prcesser K-PTE Ingeniørfagligt grundlag 2 (Matematiske g fysiske mdeller) K-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 1 (Matematik g fysik) K-IFG1 Grundlæggende kemi KE501-T Energi g materialer K-PTE2 Kemisk prduktin g miljø K-PTE1 ECTS:

11 6 Semesterbeskrivelse 1. semester SEMESTERTEMA Kemisk prduktin g miljø VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at de nye studerende tidligt får et indblik i uddannelsernes faglighed g i kemiingeniørernes typiske arbejds- g ansvarsmråder. Semesterprjektet tager derfr udgangspunkt i den tekniske g miljømæssige beskrivelse af et større prcesteknisk anlæg. I tilknytning her til undervises der i miljø g arbejdsmiljø, i de grundlæggende kemitekniske emner masse- g energibalancer g ikke mindst i sammenhængen mellem teknik g miljø. Endvidere skal 1. semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre prgressin inden fr matematik, fysik, almen g rganisk kemi. Arbejds- g undervisningsfrmer, der kan styrke de studerendes samarbejdsevner g evner til selvstændigt at psøge, vurdere g frmidle infrmatin intrduceres på 1. semester. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal skaffe sig verblik ver en større kemisk prduktin. beskrive tekniske g miljømæssige frhld med relatin til prduktinen. pnå grundlæggende kendskab til kemi. pnå frståelse af dele af den grundlæggende matematik g fysik. pnå kendskab til prfessinens grundlæggende videnskabsteri g fagetik. fremlægge resultaterne af prjektarbejdet skriftligt g mundtligt. etablere arbejdsdygtige prjektgrupper g strukturere prjektarbejdet. SEMESTERINDHOLD K-PTE1 Kemisk prduktin g miljø (15 ECTS) K-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 i matematik g fysik (5 ECTS) KE501-T Grundlæggende kemi 10 (ECTS) Alle mdulerne er bligatriske g udgør tilsammen studieegnethedsprøven. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den her til knyttede undervisning g vejledning. De skal herved tilegne sig semesterets verrdnede mål. Semesterprjektet inddrager endvidere dele af undervisningen i Grundlæggende kemi. Mdulerne Grundlæggende kemi samt Ingeniørfagligt grundlag i matematik g fysik fungerer endvidere sm fundament fr de efterfølgende semestre. 11

12 7 Mdulbeskrivelser 1. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til diplmingeniøruddannelsen i Kemiteknik, g sm er gældende på første semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår

13 8 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Energi g materialer VÆRDIARGUMENTATION Det hører til kemiingeniørernes vigtigste pgaver at sikre en ptimal udnyttelse af samfundets g virksmhedernes ressurcer. Det gælder såvel prcesudstyr sm råvarer g energi. I semesterprjektet gås i dybden med materialevalg, elektrkemien bag krrsin, grundlæggende termdynamiske begreber, renkmpnenters termdynamiske egenskaber, grundlæggende fluidmekanik, enhedsperatiner til energi- g stftransprt, g der gives en intrduktin til livscyklusvurdering. Endvidere skal 2. semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre frløb inden fr matematik, fysik, mikrbilgi g bikemi. Der arbejdes med at styrke de studerendes kmmunikatin i prjektgrupperne. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret er gennemført skal den studerende kunne dimensinere g vælge udstyr til dele af et prcesanlæg på grundlag af tekniske beregninger g miljømæssige vervejelser. have pnået grundlæggende viden m mikrbilgi g bikemi. kunne pstille frenklede mdeller fr kmplekse systemer under anvendelse af fysikkens terier. kunne frstå g anvende dele af den grundlæggende matematik. have pnået kendskab til den videnskabsteretiske udvikling. kunne fremlægge resultater skriftligt g mundtligt. kunne styre prjektarbejdet selvstændigt g kunne vurdere egen g andres indsats. SEMESTERINDHOLD K-PTE2 Energi g Materialer (20 ECTS) K-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 (Matematiske g fysiske mdeller) (10 ECTS) Begge mduler er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den her til knyttede undervisning g vejledning. De skal herved pnå mulighed fr at tilegne sig semesterets verrdnede kmpetencemål. 13

14 På grundlag af et plæg fra vejlederne udarbejdes et skitseprjekt til en del af et prcesanlæg med hvedvægt på valg g dimensinering af udstyr til stf- g varmetransprt, materialevalg g livscyklusvervejelser. Undervisningen i Matematiske g fysiske mdeller understøtter indlæringen af den kemitekniske teri g de IT-baserede beregningsmetder. 14

15 9 Mdulbeskrivelser 2. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til diplmingeniøruddannelsen i Kemiteknik, g sm er gældende på andet semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud frår

16 10 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Biteknlgiske prcesser På 3. semester vil semesterprjekterne tage udgangspunkt i en erhvervsrelevant prblemstilling fra det biteknlgiske mråde. Prjekterne mhandler beskrivelse af en biteknlgisk prces samt løsning af en prblemstilling inden fr denne prces. Prcesserne kan være fermenteringsprcesser, enzymatiske prcesser eller prcesser til fremstilling af fødevarer. I prjektet indgår gså dimensinering af en eller flere enhedsperatiner fra den beskrevne prces, samt gennemførsel af eksperimentelt arbejde til belysning af prblemstillingen. VÆRDIARGUMENTATION Frædling g prduktudvikling på grundlag af bilgiske råvarer er et strt ptentiale fr dansk erhvervsliv. Den biteknlgiske g fødevaretekniske prduktin g udvikling i frbindelse hermed har str betydning, g dette fagmråde er derfr vigtigt fr kemiingeniøruddannelsen. De hertil relaterede emner mfatter på 3.semester fødevareteknlgi g kemi, fermenteringsteknlgi, dimensinering af kemiske g bikemiske prcesenheder samt den termdynamiske baggrund relateret til reale faseligevægte g blandinger. Endvidere arbejdes der med at styrke kmpetencer i mundtlig præsentatin samt kmpetencer indenfr litteratur- g infrmatinssøgning. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret er gennemført skal den studerende kunne dimensinere kemiske g biteknlgiske prcesenheder til mekanisk g kemisk separatin af suspensiner g hmgene blandinger. have pnået viden m fødevarers sammensætning g betydningen af denne fr hldbarhed g kvalitet. kunne freslå egnede metder til knservering af fødevarer g kunne dimensinere dynamiske varmetransmissinsprcesser. have pnået viden m fermenteringsteknlgi. kunne pstille massebalancer fr batch, fed-batch g kntinuerlige fermenteringer g anvende disse til beregninger af vækst g prduktdannelse. kunne freslå egnede mikrrganismer, reaktrtyper g dwn-stream prcesser til en mikrbiel prduktin. selvstændigt kunne afgrænse en biteknlgisk prblemstilling. kunne fretage en litteratursøgning på biteknlgiske emner. kunne planlægge g gennemføre mindre frsøg til belysning af en biteknlgisk prblemstilling. kunne frmidle prjektresultater ved anvendelse af elektrniske præsentatinsprgrammer. 16

17 SEMESTERINDHOLD K-PTE-3 Biteknlgiske prcesser (10 ECTS) K-IFG3 Fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser (10 ECTS) KE502 Grundstffernes kemi (5 ECTS) BMB502 Enzymer g membraner (5 ECTS) Alle mdulerne er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med den biteknlgiske prblemstilling i deres semesterprjekt. I sammenhæng med undervisningen i det ingeniørfaglige grundlag i fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser, samt undervisningen i enzymer g membraner kan de studerende hermed pnå de verrdnede kmpetencemål fr semesteret. Undervisningen i grundstffernes kemi bygger videre på de pnåede kmpetencer fra 1.semester. 17

18 11 Mdulbeskrivelser 3. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til diplmingeniøruddannelsen i Kemiteknik, g sm er gældende på tredje semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår

19 12 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik 4. semester fkuserer på instrumentelle analytiske metder, anvendelse af statistiske metder, metdevalidering g gd labratriepraksis (GLP). I semesterprjektet skal en ingeniørmæssig anvendelse af en eller flere analysemetder udvikles g valideres, gerne i samarbejde med virksmheder. Der lægges vægt på de studerendes kvalitetsbevidsthed inden fr labratriearbejde, litteratursøgning g dkumentatin. Resultaterne præsenteres i frm af en rapprt indehldende den frnødne dkumentatin. VÆRDIARGUMENTATION Instrumentelle analytiske metder anvendes i udstrakt grad inden fr prceskntrl, miljøkntrl, råvarekntrl, prduktkntrl, prcesptimering g metdeudvikling. Branchemæssigt kan det være inden fr fødevarer, lægemidler, kemikalier, miljø g arbejdsmiljø eller materialeafprøvning. En kemiingeniør frventes at kunne medvirke ved både udvikling, validering g kvalitetssikring inden fr vennævnte mråder. KOMPETENCEMÅL Semestrets verrdnede mål er at de studerende skal kunne vælge analysemetde til et bestemt frmål ud fra viden m principper fr vigtige analytiske metder (HPLC, AAS, ICP-MS g GC). udvikle g implementere analytiske metder i en ingeniørmæssig sammenhæng. søge efter, vurdere g inddrage relevante tidsskriftsartikler, mngrafier g anden infrmatin. msætte den teretiske viden til praktiske metder i labratriet. benytte viden m metdevalidering til at fastlægge relevante parametre samt vælge egnede statistiske metder ved gennemførsel af metdevalidering. benytte egnede statistiske metder, herunder pstilling af frsøgsplaner til analyse af frsøgsdata. fretage statistiske knklusiner på baggrund af de pnåede resultater g vurdere metdens anvendelighed. frstå g redegøre fr begrebet GLP samt kende g kunne anvende relevante krav g standarder herfr. fretage nødvendig dkumentatin g fremlægge resultaterne klart g entydigt. SEMESTERINDHOLD K-PTE-4 Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik (15 ECTS) KE 505 Organisk kemi (10 ECTS) KE 504 Analytisk spektrskpi (5 ECTS) 19

20 Alle mdulerne er bligatriske. SAMMENHÆNG Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den hertil knyttede undervisning g vejledning. Undervisningen i Analytisk kemi g anvendt statistik i sammenhæng med semesterprjektet gør det muligt at tilegne sig semestrets verrdnede kmpetencemål. Undervisningen i Analytisk spektrskpi bidrager gså væsentligt til semesterets verrdnede tema g mål. Undervisningen i rganisk kemi bidrager til at udbygge de kmpetencer indenfr den grundlæggende kemi, der er pnået i de fregående semestre. 20

21 13 Mdulbeskrivelser 4. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til diplmingeniøruddannelsen i Kemiteknik, g sm er gældende på fjerde semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud frår

22 14 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Kemisk prcesdesign/kemisk prduktdesign 5.semesters tema har fkus på prdukt- eller prcesudvikling i den kemiske g biteknlgiske industri. I semesterprjektet udføres et verrdnet design af et prdukt eller et anlæg fr en fuldstændig prces sm en del af en tværfaglig prblemstilling. I designet lægges vægt på energi- g råstfptimering af prdukter g prcesser samt en øknmisk vurdering af de valgte designløsninger. Semesterprjektet udføres i samarbejde mellem flere uddannelser (Expert in Teams), g resultaterne præsenteres i en fagspecifik del af en fælles rapprt. VÆRDIARGUMENTATION Design af prcesser g prdukter til kemisk eller biteknlgisk prduktin er vigtige i frbindelse med innvatin g udvikling i både små g stre virksmheder. Det er derfr vigtigt at kemiingeniører kan indgå i innvatin g udvikling g kan bidrage til øknmisk vækst samt medvirke til ptimering g effektivisering af energi- g ressurcefrbrug. KOMPETENCEMÅL Semestrets verrdnede mål er at de studerende skal kunne beskrive g afgrænse et tværfagligt prjektemne, blkpdele dette g definere snitfladerne mellem faglighederne. pnå indblik i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe g anvende denne viden i det fælles prjektarbejde. udføre et verrdnet design af et anlæg eller et prdukt (kemiteknisk, biteknlgisk eller miljøteknisk). fretage energi- g råstfptimering på et samlet prduktinsanlæg eller prdukt. estimere udgifter i frbindelse med pføring g drift af et prduktinsanlæg. pstille mdeller fr kemiske prcesser med tilhørende reguleringssløjfer g benytte disse til at simulere respnset til en driftsfrstyrrelse. indstille P-, PI- g PID-regulatrer fr kemiske prcesser. beskrive, strukturere g perspektivere en innvatinsprces fra ide til marked til frretningsplan. vurdere ideers anvendelighed i frhld til resultater fra markeds- eller brugerundersøgelser. frstå hvad det vil sige at arbejde videnskabeligt ud fra kendskab til videnskabsteretiske begreber g psitiner. SEMESTERINDHOLD K-EITPD Expert in Teams (Prduktdesign) (10 ECTS), bligatrisk eller K-EITPC Expert in teams (Prcesdesign) (10 ECTS), bligatrisk 22

23 K-INN Innvatin g iværksætteri (5 ECTS), bligatrisk K-IFV Videnskabsteri (3 ECTS), bligatrisk K-REG1 Reguleringsteknik (3 ECTS), bligatrisk Herudver valgfag i alt 9 ECTS SAMMENHÆNG Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde i de tværfaglige prjektgrupper, Expert in Teams, kmbineret med den hertil knyttede undervisning i prces- g prduktdesign samt Innvatin g iværksætteri. Undervisningen i Reguleringsteknik bidrager yderligere til at pnå de kemitekniske kmpetencemål fr semestret g udgør en integreret del fr prcesdesign. Videnskabsteri giver den studerende frståelse fr det tværfaglige element i videnskabeligt arbejde g er en del af basis fr bachelr- eller afgangsprjektet. 23

24 15 Mdulbeskrivelser 5. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til diplmingeniøruddannelsen i Kemiteknik, g sm er gældende på femte semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår

25 16 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERTEMA Ingeniørpraktik SEMESTERETS INDHOLD 6. semester udgøres af ingeniørpraktikken. Praktikken er med til at karakterisere diplmingeniøruddannelsen sm prfessinsrettet g praksisnær g udgør derfr en central del af uddannelsens indhld. I semestret fkuseres på praktisk anvendelse af de under studiet erhvervede kmpetencer, en udvidelse af den studerendes virksmhedsfrståelse g på at skabe sammenhæng mellem teri, praksis g erfaring. Den praktisk afvikling af praktikken er beskrevet i Fakultetets praktikkncept, sm findes på Fakultetets hjemmeside. VÆRDIARGUMENTATION De studerendes kmpetencer udvikles ved at deltage i virksmhedens daglige drift g prjekter. Derved trænes den praktiske anvendelse af den indlærte teri g prjektarbejdsfrm. Den studerende får erfaring i at kmmunikere med virksmheder g muligheden fr at pbygge et persnligt netværk sm senere kan bruges ved udarbejdelse af afgangsprjekt g jbsøgning. KOMPETENCEMÅL At uddybe den studerendes virksmhedsfrståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed g samarbejdsevner g give den studerende flere af følgende kmpetencer: Erfaring i at kmmunikere med en virksmhed Erfaring med at transfrmere uddannelsens teretiske kernemråder til praktisk gennemførlige prjekter. Erfaring i at tilegne sig ny viden i frbindelse med gennemførelsen af prjekter. Frståelse af en virksmheds rganisatriske, øknmiske, sciale g arbejdsmæssige frhld. Indsigt i en virksmheds sciale g administrative miljø, herunder kmmunikatinen g samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler g administrative rutiner. Erfaring med fremlæggelse af arbejdsresultater i såvel mundtlig sm skriftlig frm i frskellige fra bestående af mdtagere med frskelligt arbejde, uddannelse g baggrund. 25

26 17 Mdulbeskrivelser 6. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til diplmingeniøruddannelsen i Kemiteknik, g sm er gældende på sjette semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud frår

27 18 Semesterbeskrivelse - 7. semester SEMESTERTEMA Afgangsprjekt SEMESTERINDHOLD På uddannelsens 7. semester skal den studerende udarbejde sit afgangsprjekt (prfessinsbachelrprjekt). Afgangsprjektet udfærdiges ftest i samarbejde med en virksmhed eller sm en del af instituttets udviklingsprjekter, g skal give den studerende mulighed fr at demnstrere en selvstændig, eksperimentel eller teretisk behandling af en praktisk prblemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. VÆRDIARGUMENTATION Gennem udarbejdelse af et større prjekt med støtte fra vejledere får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning inden fr et mråde, der er relevant fr en kemiingeniør. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med afgangsprjektet udbygger den studerende sin viden g kritiske frståelse af ingeniørfagets terier g værktøjer g styrker sine færdigheder i prfessinel g innvativ prblemløsning i frhld til en kmpleks ingeniørfaglig prblemstilling. Udarbejdelsen af afgangsprjektet styrker endvidere den studerendes kmpetence til at frvalte et kmplekst fagligt prjekt, herunder at fretage en kmpleks prblemanalyse at verskue et bredt sæt af løsningsstrategier at frmulere g afgrænse et prblem at inddrage relevant faglitteratur i prblemløsningen at planlægge sin tid g sine ressurcer at inddrage erfaringen fra praktikken i prblemløsningen at frene teri g praksis i udarbejdelse af en løsning på et knkret prblem at frmidle den pnåede viden g resultater såvel skriftligt sm mundtligt at frhlde sig kritisk g reflekterende til såvel arbejdsprcessen sm løsningen. 27

28 19 Mdulbeskrivelser 7. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til diplmingeniøruddannelsen i Kemiteknik, g sm er gældende på syvende semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår