Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi)"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (kemi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Chemistry) Studierdning 2011, Versin 1.4 Gældende fr studerende ptaget september 2011 Studierdningen er delt p i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt mdulbeskrivelserne fr uddannelsens fag. Den studerende bør rientere sig i alle tre dele fr at få det fulde verblik ver de regler, der gælder fr uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jbprfiler Kemiingeniører uddannes til at varetage vigtige erhvervsfunktiner. Blandt typiske arbejdsmråder kan nævnes: Design, prjektering g idriftsætning af nye prcestekniske anlæg samt udvikling, ptimering g drift af igangværende anlæg. Det være sig anlæg inden fr kemisk g bikemisk prduktin, miljøfrbedring, fødevareprduktin, medicinalprduktin etc. Udvikling, ptimering g implementering af analysemetder. Herunder såvel klassiske analyser sm mderne instrumentelle metder g bilgiske teknikker. Rådgivning, knsulentarbejde, sagsbehandling eller tilsyn i frhld til private g ffentlige virksmheder især med henblik på kemirelaterede miljø- g arbejdsmiljøfrhld. Udvikling af prdukter g prcesser, hvr kemiske g bikemiske frhld har væsentlig betydning. Civilingeniører i kemi skal på grundlag af videnskabelige g teknlgiske mdeller g med hensyntagen til samfundets g erhvervslivets frhld kunne varetage frsknings-, udviklings- g uddannelsespgaver i privat g ffentligt regi inden fr ngle af Det Tekniske Fakultets kernekmpetencemråder fx.: Mdellering g ptimering af kemitekniske g bitekniske prcesser. Udnyttelse af nye membranseparatinsteknikker. Opbygning g styring af reaktrer. Simulering af kemitekniske g biteknlgiske prcesser. Fremstilling g karakterisering af materialer med unikke funktinelle egenskaber. Industriel frarbejdning af primær bilgisk prduktin til fx fødevarer, nutraceuticals eller bibrændsler. 2

3 2 Udannelsens kmpetenceprfil Fastsættelse af uddannelsernes kmpetencemål tager udgangspunkt i lve g bekendtgørelser på mrådet. Desuden tages udgangspunkt i de erhvervsfunktiner, sm de nyuddannede ingeniører frventes at skulle bestride g i de krav m persnlig g faglig udvikling, der ligger i frlængelse af uddannelserne. Der stilles en lang række generelle kmpetencekrav til de nyuddannede bachelrer i kemi, sm beskrevet i den generelle del af studierdningen. Særligt fr bachelrer i kemi gælder, at de: A. inden fr uddannelsens fagsøjler i kemiteknik, biteknlgi, fysisk kemi g materialer samt almen kemi har pnået teretisk frskningsbaseret viden, g skal kunne frstå g reflektere ver fagmrådernes teretiske indhld samt metder B. skal kunne anvende frskningsfaglig viden, videnskabelige metder g redskaber indenfr uddannelsens fagsøjler i kemiteknik, biteknlgi, fysisk kemi g materialer samt almen kemi til løsning af prblemstillinger i uddannelsens jbprfiler anført i 1 C. skal kunne indgå i faglige g tværfaglige samarbejder i prjektsammenhænge, herunder kunne bidrage med egen fagspecifik viden samt frmidle viden g løsningsmdeller til prjektpartnere D. skal kunne fastlægge behv fr videre udvikling af faglige g persnlige kmpetencer Med baggrund i de anførte kmpetencekrav gælder fr bachelrer i kemi at de skal E. kunne designe, planlægge, mdificere g ptimere kemiske g bitekniske prcesanlæg g prdukter på grundlag af tekniske, ressurcemæssige g miljømæssige vervejelser. F. kunne lede labratriearbejde g validere analytiske målemetder. G. kunne frestå pgaver i kvalitetsledelse, herunder kunne vedligehlde kvalitetsstyringssystemer, kunne varetage rådgivnings- g knsulentpgaver samt administrative pgaver inden fr kemiingeniørrelaterede fagmråder. H. kunne frestå pgaver i miljøledelse, herunder implementere g vedligehlde miljøledelsessystemer Ovenstående slutkmpetencer baserer sig på de generelle ingeniørfærdigheder fra DSMI g desuden på et fagligt fundament af kmpetencer inden fr en række tekniske, naturvidenskabelige g samfundsrelaterede discipliner herunder beskrevet ved uddannelsens fagsøjler. 3

4 3 Uddannelsens fagsøjler Kemiingeniørernes faglige kmpetencer kan primært henføres til tte faglige søjler Kemiteknik Almen, urganisk g rganisk kemi Biteknlgi Fysisk kemi g materialer Miljø g ledelse Matematiske g fysiske mdeller IT g eksperimentel metde Persnlige g læringsmæssige kmpetencer Kemiteknik Frmål: At sikre kemiingeniørernes kernekmpetencer inden fr udvikling, mdellering, dimensinering, design g ptimering af udstyr g prcesser til fremstilling af kemiske g bikemiske prdukter. De samme metder bruges endvidere ved industriel fødevareprduktin g til løsning af frureningsprblemer. Fagsøjlen danner endvidere fundament fr videre studier på kandidatniveau. Det er de kemitekniske kmpetencer, der primært adskiller kemiingeniørerne fra beslægtede fag. Fagsøjlen Kemiteknik definerer således kemiingeniøren. Emner: Energi- g massebalancer fr Rene stffer, blandinger. Enkelt- g flerfasesystemer. Integrale g differentielle balancer. Varme- g stftransprt. Varmevekslere, inddampere. Ikke-statinær varmetransprt Køling. Termiske maskiner. Pumper, rørsystemer. Fluidmekanik. Separatin g prensning af blandinger. Sigtning, filtrering. Membranseparatin. Absrptin, destillatin, stripning. Adsrptin, inbytning, chrmatgrafiske metder. Kemisk reaktinsteknik g reaktrlære. Reaktinskinetik. Batch, ideale g reale gennemstrømningsreaktrer. Risikvurdering. Katalyse. 4

5 Prces- g prduktdesign. Separatinssekvenser. Varmevekslernetværk, pinchmetder. Prcessimulering g ptimering. Materialevalg. Almen, urganisk g rganisk kemi Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til kemiske begreber g til metder inden fr analytisk kemi g kemisk syntese, så de på grundlag af relevant faglitteratur kan frmulere g løse prblemstillinger, der ptræder i frbindelse med erhverv g videre studier. Emner: Almen kemi. Kemisk ligevægt. Termdynamik. Urganisk kemi. De vigtigste grundstffers kemiske frbindelser. Elektrnstruktur, kemisk binding. Reaktinstyper. Identifikatin af urganiske frbindelser. Kvalitativ g kvantitativ analyse. Organisk kemi. Carbnhydrider. Funktinelle grupper. Sterekemi. Reaktinsmekanismer. Syntese g prensning. Biteknlgi Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber g metder inden fr fødevareprduktin g kvalitet, biteknlgi g industrielle fermenteringsprcesser til frmulering g løsning af vigtige, erhvervsrelevante prblemstillinger. Fagsøjlen danner endvidere fundament fr videre studier på kandidatniveau. Emner: Grundlæggende biteknlgi. Bimlekyler. Enzymer. Cellebilgi g metablisme. Mikrbilgisk vækst. Genetik. Fødevareteknlgi. Fødevarers sammensætning. Fødevarers stabilitet, vandaktivitet. Varmebehandling, frysning g tørring. 5

6 Fermenteringsteknlgi. Screeningsprcedurer til mikrrganismer. Industrielle substrater. Reaktrtyper. Prcesvervågning g styring. Oprensning af fermenteringsprdukter. Fysisk kemi g materialer Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til materialelærens g den fysiske kemis begreber, terier g metder, så de kan anvende denne viden ved materialevalg g til frmulering g løsning af kemitekniske prblemstillinger i industri g frskning. Fagsøjlen danner endvidere fundament fr videre studier på kandidatniveau. Emner: Energifunktiner. Tilstandsfunktiner g tilstandsligninger fr ideale g reale systemer. Termdynamikkens hvedsætninger. Ligevægte. Kemisk reaktin g varmeeffekter. Kinetik. Reaktinsrdner g hastighedsudtryk. Temperaturafhængighed. Blandinger. Fasefrhld g stfseparatin. Klligative egenskaber. Kllid- g kapilarkemi. Elektrkemi. Nernsts ligning. Ligevægtsdiagrammer. Reaktinshastighed. Elektrlytters egenskaber. Stftransprt. Diffusin g Ficks lve. Materialer. Materialetyper. Mikrstrukturer. Fasefrhld. Mekaniske g elektriske egenskaber. Krrsin. 6

7 Miljø g ledelse Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber g metder inden fr miljø g arbejdsmiljø samt et kendskab til øknmiske g kvalitetsstyringsmæssige frhld, så de kan vurdere, rådgive g træffe beslutninger inden fr disse erhvervsrelevante mråder. Emner: Arbejdsmiljø. Lvgivning g det administrative system. Indretning af sikkerheds- g sundhedsmæssigt frsvarlige arbejdspladser. Arbejdshygiejniske brugsanvisninger. Miljø. Lvgivning g det administrative system. Identifikatin g vurdering af miljøpåvirkninger. Miljøgdkendelser Livscyklusvurderinger. Kvalitetsstyring. Kvalitetsledelse ved labratriearbejde. Kravstandarder. Øknmi. Estimering af etablerings- g driftsmkstninger fr prcesanlæg. Matematiske g fysiske mdeller Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber, terier g metder inden fr fagmråder, sm er nødvendige fr at de kan udbygge deres faglige kmpetencer g påtage sig de frventede erhvervsfunktiner. Emner: Matematiske g fysiske mdeller. Valg g anvendelse af matematiske metder til løsning af ingeniørmæssige prblemstillinger. Differentiatins- g integratinsteknikker. Numeriske metder. Laplace-transfrmatiner. Lineær algebra. Kmplekse tal. Statistiske metder. Systemafgrænsning, mdelpstilling, parametervurdering. Partikelmekanik. Fluidmekanik. Grundlæggende elektrmagnetisme. IT g eksperimentel metde Frmål: At sikre kemiingeniørerne et kendskab til begreber g metder inden fr fagmråder, sm er nødvendige fr at de kan udbygge deres faglige kmpetencer g påtage sig de frventede erhvervsfunktiner. 7

8 Emner: IT Anvendelse af beregningsprgrammer til kemiingeniørmæssige beregninger. Prcessimulering, systemanalyse g syntese. Dataanalyse, statistik. Mdellering af mlekylers struktur g egenskaber. Eksperimentelle metder g færdigheder. Sikkert g selvstændigt labratriearbejde. Nøjagtighed g præcisin i arbejdet med labratrieudstyr. Frsøgsplanlægning. Slutninger på grundlag af eksperimentelt arbejde. Instrumentelle analysemetder. Validering, dkumentatin g vurdering af anvendelighed. Persnlige g læringsmæssige kmpetencer Frmål: At sikre at den studerende gennem hele studiefrløbet udvikler persnlige g læringsmæssige kmpetencer med henblik på at bachelren kan udfylde de frventede jbfunktiner Persnlige kmpetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kmpetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse g vurdering af datamateriale Frmidling af arbejdsresultater under arbejdsfrmer, sm frdrer refleksin, samarbejde g selvstændighed. Udver de bligatriske fag udbydes en vifte af valgfag til supplering af kmpetencerne på venstående mråder. 8

9 4 Uddannelsens struktur Kemiingeniørernes kmpetencer pbygges gennem de studerendes arbejde med den tekniske g bitekniske kemis centrale prblemstillinger g den tilhørende teretiske baggrund. Her ud ver har hvert enkelt semester fkus på andre af kemiingeniørfagets vigtige temaer. De faglige emner bindes sammen af semesterprjekter af stigende sværhedsgrad både med hensyn til faglig dybde g med hensyn til kravene til de studerendes selvstændige arbejde. Semestertemaer Bachelrdel Semester Semestertemaer 6. Bachelrprjekt g kandidatintrducerende fag 5. Innvatin g iværksætteri i den kemiske industri 4. Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik 3. Biteknlgiske prcesser g kemiske enhedsperatiner 2. Energi g materialer 1. Kemisk prduktin g miljø Igennem g 5. semester arbejder de studerende med teri g prjekter af stigende dybde g kmpleksitet inden fr industrielle fagmråder. Samtidig stiger kravene til selvstændig prjektfrmulering, infrmatinssøgning g frmidling. De studerendes arbejde på 4. semester er fkuseret på analysemetder g anvendt statistik. Lvgivning, administrative rammer, miljø- g kvalitetsstandarder indgår i prjekterne på de første fem semestre g i valgfag. På 6. semester udføres bachelrprjekt inden fr et valgfrit kemiingeniørrelevant mråde, desuden er der mulighed fr tilvalgsfag g fr intrduktinsfag til civilingeniørverbygningerne. 9

10 5 Mdulernes Placering Bachelrdel Semester Struktur Design f Ideal Chemical Reactrs X-REA1 KE504 Spektrskpi Grundstffernes Kemi KE521 Kandidatintrducerende fag (Valgfag) Valgfag 2. Ingeniørfagligt grundlag 2 - civil KC-IFG2 1. Matematik g fysik KC-IFG1 Videnskabsteri KC-IFV KE505 Organisk kemi Ressurceptimering ved prcesintegratin KC-RPI Biteknlgiske prcesser KC-PTE3 Grundlæggende bikemi g mikrbilgi KC-BIM Grundlæggende kemi KC-501 Kemisk prcessdesign / Kemisk prduktdesign XB-CPD1/XB-CPD2 Bachelrprjekt Kemi BAP-KE6 Experts in Teams F-EIT5 Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik KC-PTE4 Fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser KC-IFG3 Energi g materialer KC-PTE2 Kemisk prduktin g miljø KC-PTE1 ECTS:

11 6 Semesterbeskrivelse fr 1. semester SEMESTERTEMA Kemisk prduktin g miljø VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at de nye studerende tidligt får et indblik i uddannelsernes faglighed g i kemiingeniørernes typiske arbejds- g ansvarsmråder. Semesterprjektet tager derfr udgangspunkt i den tekniske g miljømæssige beskrivelse af et større prcesteknisk anlæg. I tilknytning her til undervises der i miljø g arbejdsmiljø, i de grundlæggende kemitekniske emner masse- g energibalancer g ikke mindst i sammenhængen mellem teknik g miljø. Endvidere skal 1.semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre prgressin inden fr matematik, fysik, almen g rganisk kemi. Arbejds- g undervisningsfrmer, der kan styrke de studerendes samarbejdsevner g evner til selvstændigt at psøge, vurdere g frmidle infrmatin intrduceres på 1. semester. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal skaffe sig verblik ver en større kemisk prduktin. beskrive tekniske g miljømæssige frhld med relatin til prduktinen. pnå grundlæggende kendskab til kemi. pnå frståelse af dele af den grundlæggende matematik g fysik. fremlægge resultaterne af prjektarbejdet skriftligt g mundtligt. etablere arbejdsdygtige prjektgrupper g strukturere prjektarbejdet. SEMESTERINDHOLD KC-PTE1 Kemisk prduktin g miljø (15 ECTS) KC-IFG1 Matematik g fysik (5 ECTS) KC-501 Grundlæggende kemi (10 ECTS) Alle mdulerne er bligatriske g udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den her til knyttede undervisning g vejledning. De skal herved tilegne sig semesterets verrdnede mål. Semesterprjektet inddrager endvidere dele af undervisningen i Grundlæggende kemi. Mdulerne Grundlæggende kemi samt Ingeniørfagligt grundlag i matematik g fysik fungerer endvidere sm fundament fr de efterfølgende semestre. 11

12 7 Mdulbeskrivelser 1. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Kemi, g sm er gældende på første semester fr studerende ptaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

13 8 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Energi g materialer VÆRDIARGUMENTATION Det hører til kemiingeniørernes vigtigste pgaver at sikre en ptimal udnyttelse af samfundets g virksmhedernes ressurcer. Det gælder såvel prcesudstyr sm råvarer g energi. I semesterprjektet gås i dybden med materialevalg, elektrkemien bag krrsin, grundlæggende termdynamiske begreber, termdynamiske egenskaber af rene kmpnenter, grundlæggende fluidmekanik, samt enhedsperatiner til energi- g stftransprt. Endvidere skal 2. semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre frløb inden fr matematik, fysik, mikrbilgi g bikemi. Der arbejdes med at styrke de studerendes kmmunikatin i prjektgrupperne. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret er gennemført skal den studerende kunne dimensinere g vælge udstyr til dele af et prcesanlæg på grundlag af tekniske beregninger g miljømæssige vervejelser. kunne redegøre fr materialevalg til udstyr på baggrund af viden m udvalgte materialers egenskaber g struktur have pnået grundlæggende viden m mikrbilgi g bikemi. kunne pstille frenklede mdeller fr kmplekse systemer under anvendelse af fysikkens terier. kunne frstå g anvende dele af den grundlæggende matematik. kunne fremlægge resultater skriftligt g mundligt. kunne styre prjektarbejdet selvstændigt g kunne vurdere egen g andres indsats. SEMESTERINDHOLD KC-PTE2 Energi g Materialer (15 ECTS) KC-BIM Grundlæggende bikemi g mikrbilgi (5 ECTS) KC-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 - civil (10 ECTS) Alle mduler er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den hertil knyttede undervisning g vejledning. De skal herved pnå mulighed fr at tilegne sig semesterets verrdnede kmpetencemål. På grundlag af et plæg fra vejlederne udarbejdes et skitseprjekt til en del af et prcesanlæg med hvedvægt på valg g dimensinering af udstyr til stf- g varmetransprt samt materialevalg til ud- 13

14 styr. Undervisningen i Matematiske g fysiske mdeller understøtter indlæringen af den kemitekniske teri g de IT-baserede beregningsmetder. 14

15 9 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Biteknlgiske prcesser g kemiske enhedsperatiner På 3. semester vil semesterprjekterne tage udgangspunkt i en erhvervsrelevant prblemstilling fra det biteknlgiske mråde. Prjekterne mhandler beskrivelse af en biteknlgisk prces samt løsning af en prblemstilling inden fr denne prces. Prcesserne kan være fermenteringsprcesser, enzymatiske prcesser eller prcesser til fremstilling af fødevarer. I prjektet indgår gså dimensinering af en eller flere enhedsperatiner fra den beskrevne prces, samt gennemførsel af eksperimentelt arbejde til belysning af prblemstillingen. VÆRDIARGUMENTATION Frædling g prduktudvikling på grundlag af bilgiske råvarer er et strt ptentiale fr dansk erhvervsliv. Den biteknlgiske g fødevaretekniske prduktin g udvikling i frbindelse hermed har str betydning, g dette fagmråde er derfr vigtigt fr kemiingeniøruddannelsen. De hertil relaterede emner mfatter på 3.semester fødevareteknlgi g kemi, fermenteringsteknlgi, dimensinering af kemiske g bikemiske prcesenheder samt den termdynamiske baggrund relateret til reale faseligevægte g blandinger. Endvidere arbejdes der med at styrke kmpetencer i mundtlig præsentatin g rapprtskrivning samt kmpetencer indenfr litteratur- g infrmatinssøgning. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret er gennemført skal den studerende kunne dimensinere kemiske g biteknlgiske prcesenheder til mekanisk g kemisk separatin af suspensiner g hmgene blandinger. have pnået viden m fødevarers sammensætning g betydningen af denne fr hldbarhed g kvalitet. kunne freslå egnede metder til knservering af fødevarer g kunne dimensinere dynamiske varmetransmissinsprcesser. have pnået viden m fermenteringsteknlgi. kunne pstille massebalancer fr batch, fed-batch g kntinuerlige fermenteringer g anvende disse til beregninger af vækst g prduktdannelse. kunne freslå egnede mikrrganismer, reaktrtyper g dwn-stream prcesser til en mikrbiel prduktin. selvstændigt kunne afgrænse en biteknlgisk prblemstilling. kunne fretage en litteratursøgning på biteknlgiske emner. kunne planlægge g gennemføre mindre frsøg til belysning af en biteknlgisk prblemstilling. kunne frmidle prjektresultater ved anvendelse af elektrniske præsentatinsprgrammer. 15

16 SEMESTERINDHOLD KC-PTE3 Biteknlgiske prcesser (15 ECTS) KC-IFG3 Fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser (10 ECTS) Grundstffernes kemi (5 ECTS) Alle mdulerne er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med den biteknlgiske prblemstilling i deres semesterprjekt. I sammenhæng med undervisningen i det ingeniørfaglige grundlag i fysisk kemi g industrielle separatinsprcesser, samt undervisningen i enzymer g membraner kan de studerende hermed pnå de verrdnede kmpetencemål fr semesteret. Undervisningen i grundstffernes kemi bygger videre på de pnåede kmpetencer fra 1.semester. 16

17 10 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik 4. semester fkuserer på instrumentelle analytiske metder, anvendelse af statistiske metder, metdevalidering g gd labratriepraksis (GLP). I semesterprjektet skal en ingeniørmæssig anvendelse af en eller flere analysemetder udvikles g valideres, gerne i samarbejde med virksmheder. Der lægges vægt på de studerendes kvalitetsbevidsthed inden fr labratriearbejde, litteratursøgning g dkumentatin. Resultaterne præsenteres i frm af en rapprt indehldende den frnødne dkumentatin. VÆRDIARGUMENTATION Instrumentelle analytiske metder anvendes i udstrakt grad inden fr prceskntrl, miljøkntrl, råvarekntrl, prduktkntrl, prcesptimering g metdeudvikling. Branchemæssigt kan det være inden fr fødevarer, lægemidler, kemikalier, miljø g arbejdsmiljø eller materialeafprøvning. En kemiingeniør frventes at kunne medvirke ved både udvikling, validering g kvalitetssikring inden fr vennævnte mråder. KOMPETENCEMÅL Semestrets verrdnede mål er at de studerende skal kunne vælge analysemetde til et bestemt frmål ud fra viden m principper fr vigtige analytiske metder (HPLC, AAS, ICP-MS g GC). udvikle g implementere analytiske metder i en ingeniørmæssig sammenhæng. søge efter, vurdere g inddrage relevante tidsskriftsartikler, mngrafier g anden infrmatin. msætte den teretiske viden til praktiske metder i labratriet. benytte viden m metdevalidering til at fastlægge relevante parametre samt vælge egnede statistiske metder ved gennemførsel af metdevalidering. benytte egnede statistiske metder, herunder pstilling af frsøgsplaner til analyse af frsøgsdata. fretage statistiske knklusiner på baggrund af de pnåede resultater g vurdere metdens anvendelighed. frstå g redegøre fr begrebet GLP samt kende g kunne anvende relevante krav g standarder herfr. fretage nødvendig dkumentatin g fremlægge resultaterne klart g entydigt. SEMESTERINDHOLD KC-PTE4 Instrumentel analytisk kemi g anvendt statistik (15 ECTS) KE505 Organisk kemi (10 ECTS) KE504 Spektrskpi (5 ECTS) Alle mdulerne er bligatriske. 17

18 SAMMENHÆNG Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den hertil knyttede undervisning g vejledning. Undervisningen i Analytisk kemi g anvendt statistik i sammenhæng med semesterprjektet gør det muligt at tilegne sig semestrets verrdnede kmpetencemål. Undervisningen i Analytisk spektrskpi bidrager gså væsentligt til semesterets verrdnede tema g mål. Undervisningen i rganisk kemi bidrager til at udbygge de kmpetencer indenfr den grundlæggende kemi, der er pnået i de fregående semestre. 18

19 11 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Innvatin g iværksætteri i den kemiske industri 5.semesters tema har fkus på innvatin g iværksætteri specifikt inden fr prdukt- eller prcesudvikling i den kemiske g biteknlgiske industri. Semesterprjektet udføres i samarbejde mellem flere uddannelser (Experts in Teams), hvr der i evalueringen lægges vægt på tværfagligt samarbejde, udvikling af ideer til tekniske løsninger, samt analyse af kmmercielle muligheder. Evalueringen af prces- g prduktdesign sker særskilt. Her lægges vægten på design af et prdukt eller et anlæg fr en fuldstændig prces. I designet lægges vægt på energi- g råstfptimering af prdukter g prcesser samt en øknmisk vurdering af de valgte designløsninger. VÆRDIARGUMENTATION Design af prcesser g prdukter til kemisk eller biteknlgisk prduktin er vigtige i frbindelse med innvatin g udvikling i både små g stre virksmheder. Det er derfr vigtigt at kemiingeniører kan indgå i innvatin g udvikling g kan bidrage til øknmisk vækst samt medvirke til ptimering g effektivisering af energi- g ressurcefrbrug. KOMPETENCEMÅL Semestrets verrdnede mål er, at de studerende skal kunne beskrive g afgrænse et tværfagligt prjektemne, blkpdele dette g definere snitfladerne mellem faglighederne. pnå indblik i andre fagligheder i en tværfaglig gruppe g anvende denne viden i det fælles prjektarbejde. beskrive unikke frretningsideer i tekniske termer g fremlægge disse fr ikke teknisk kyndige analysere g dkumentere øknmiske muligheder gennem udarbejdelse af en frretningsplan udføre et verrdnet design af et anlæg eller et prdukt (kemiteknisk, biteknlgisk eller miljøteknisk). fretage energi- g råstfptimering på et samlet prduktinsanlæg eller prdukt. estimere udgifter i frbindelse med pføring g drift af et prduktinsanlæg. pstille g løse masse- g energibalancer fr ideale reaktrsystemer designe ideale reaktrsystemer fr isterme g ikke-isterme reaktrer beskrive, strukturere g perspektivere en innvatinsprces fra ide til marked til frretningsplan. vurdere ideers anvendelighed i frhld til resultater fra markeds- eller brugerundersøgelser. frstå hvad det vil sige at arbejde videnskabeligt ud fra kendskab til videnskabsteretiske begreber. 19

20 SEMESTERINDHOLD F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS), bligatrisk KC-IFV Videnskabsteri (3 ECTS), bligatrisk KC-RPI Ressurceptimering ved prcesintegratin (3 ECTS), bligatrisk X-REA1- Design f Ideal Chemical Reactrs (5 ECTS), bligatrisk Et af fagene indenfr valggruppen: XB-CPD1 Kemisk prcesdesign (5 ECTS) eller XB-CPD2 Kemisk prduktdesign (5 ECTS) Herudver valgfag i alt 4 ECTS. SAMMENHÆNG Semestrets centrale aktivitet er de studerendes arbejde i de tværfaglige prjektgrupper, Expert in Teams, kmbineret med undervisningen i prces- g prduktdesign, ressurceptimering samt reaktrdesign. Disse aktiviteter bidrager væsentligt til at pnå kmpetencemålene fr semestret. Videnskabsteri giver den studerende frståelse fr det tværfaglige element i videnskabeligt arbejde g er en del af basis fr bachelrprjektet.. 20

21 12 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERTEMA Bachelrprjekt g kandidatintrducerende fag På uddannelsens 6. semester skal den studerende udarbejde sit bachelrprjekt. Bachelrprjektet skrives i samarbejde med en virksmhed eller en frskningsgruppe g skal give den studerende mulighed fr at demnstrere en selvstændig, eksperimentel eller teretisk behandling af en faglig prblemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Endvidere er der tilvalg af kurser efter den studerendes egen interesse, samt kurser der er frberedende fr kandidatuddannelsen. VÆRDIARGUMENTATION Gennem udarbejdelse af et større prjekt med støtte fra vejledere får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning, der er relevant fr en bachelr i kemi. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med bachelrprjektet udbygger den studerende sin viden g kritiske frståelse af ingeniørfagets terier g principper g styrker sine færdigheder i prfessinel g innvativ prblemløsning i frhld til en kmpleks ingeniørfaglig prblemstilling. Udarbejdelsen af bachelrprjektet styrker endvidere den studerendes kmpetence til at frvalte et kmplekst fagligt prjekt, herunder at fretage en kmpleks prblemanalyse, at verskue et bredt sæt af løsningsstrategier at frmulere g afgrænse et prblem at planlægge sin tid g sine ressurcer at frene teri g praksis i udarbejdelse af en løsning på et knkret prblem at frmidle den pnåede viden g resultater at frhlde sig kritisk g reflekterende til såvel arbejdsprcessen sm løsningen. SEMESTERINDHOLD BAP-KE6 Bachelrprjekt kemi (15 ECTS) Herudver valgfag i alt 15 ECTS SAMMENHÆNG Gennem udarbejdelse af et større prjekt får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning g kan anvende de metder g redskaber, der er indlært gennem studiet. Sm en del af perspektiveringen er det vigtigt gså at frhlde sig til de rammer sm den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. 21

22 13 Censrkrps g studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet fr Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet g Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censrkrps. Mduler, der udbydes af det Naturvidenskabelige Fakultet, hører under det naturvidenskabelige censrkrps. 14 Ikrafttræden 1. Gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 14. september Optag 2011 gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 11. ktber 2011 (Versin 1.0). 3. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 8. nvember 2011 (Versin 1.1) 4. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 13. april 2012 (Versin 1.2) 5. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 21. juni 2012 (Versin 1.3) 6. Ændringer gdkendt af Studienævnet fr Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen fr Det Tekniske Fakultet d. 18. april 2013 (Versin 1.4) 22

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen Bachelr (BSc) i teknisk videnskab (velfærdsteknlgi) Bachelr f Science (BSc) in Engineering (Welfare Technlgy) Studiestart september

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi og bioteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi og bioteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (kemi og bioteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Chemistry and Biotechnology)

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I KEMI- OG BIOTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I KEMI- OG BIOTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I KEMI- OG BIOTEKNOLOGI Bachelor of Chemical Engineering and Biotechnology Gældende for studerende optaget

Læs mere

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

Konkret om AT-opgaver med innovation 1

Konkret om AT-opgaver med innovation 1 Knkret m AT-pgaver med innvatin 1 I de følgende afsnit er der plukket ud fra bl.a. vejledningen g kmmenteret på afsnit. Det er derfr stadigvæk den enkelte lærers ansvar at læse teksten i læreplan g vejledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modulbeskrivelse. Modul 14. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Mdulbeskrivelse Lkalt tillæg til studierdningen Mdul 14 Ergterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelrprjekt August 2015 DASN g TON / TRHJ g LIFP 1 1.0. Indledning Mdulbeskrivelsen fr mdul 14 består af studieaktivitetsmdellen,

Læs mere

CIVILINGENIØR I KEMI - bachelordel

CIVILINGENIØR I KEMI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen CIVILINGENIØR I KEMI - bachelrdel Bachelr f Science in Chemical Engineering Studiestart september 2007 Studierdningen er delt p

Læs mere

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG

STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG Randers & Skive STUDIEORDNING PRODUKTIONSTEKNOLOG 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 TILHØRSFORHOLD... 3 UDDANNELSENS MÅL, VARIGHED, STRUKTUR OG TILRETTELÆGGELSE 4 KERNEOMRÅDER... 6 UNDERVISNINGENS

Læs mere

Professionsretningen Konstruktionsprojektering

Professionsretningen Konstruktionsprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Knstruktinsprjektering Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i knstruktinsprjektering er placeret i 3., 4. g 5. semester. Kurset

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet KEMITEKNIK. Bachelor of Chemical Engineering

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet KEMITEKNIK. Bachelor of Chemical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr diplmingeniørstudiet i KEMITEKNIK Bachelr f Chemical Engineering Studiestart september 2006 1 Jbprfiler Kemiingeniører uddannes til at varetage

Læs mere

Mentor/facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 10 uger Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus)

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelor i musik (BMus) / Bachelor of Music (BMus) STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN SOM ALMEN MUSIKLÆRER (AM) Bachelr i musik (BMus) / Bachelr f Music (BMus) STUDIEORDNING (BD 1) August 2011, rev. 2013 DKDM. Studierdning: Bachelruddannelsen sm Musikpædagg

Læs mere

Professionsretningen Arkitektprojektering

Professionsretningen Arkitektprojektering Valgdel: Prfessinsretningen Arkitektprjektering Varighed: 3-5. semester ECTS pint: 25 Indhld Specialet i arkitektprjektering er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende til

Læs mere

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship. Gældende for efterårs-/forårssemestret

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship. Gældende for efterårs-/forårssemestret Eksamenskatalg fr Prfessinsbachelr i innvatin g entrepreneurship Gældende fr efterårs-/frårssemestret 2017-2019 udarbejdet 02.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre...

Læs mere

MILJØTEKNOLOGI - bachelordel

MILJØTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr civilingeniøruddannelsen i MILJØTEKNOLOGI - bachelrdel Bachelr f Science in Engineering, Envirnmental Technlgy Studiestart 2006 1 Gdkendt den

Læs mere

1. Indledning. 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre

1. Indledning. 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre Eksamenskatalg fr OPBLF16ED36 Udarbejdet 17-01-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 6

Modulbeskrivelse - Modul 6 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 Undersøgelse, diagnstik g differentialdiagnstik Fysiterapeutuddannelsen UCN Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institutin Uddannelse Fag g niveau Lærer(e) Termin hvri undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive Tekniske

Læs mere

Professionsretningen Udførelse

Professionsretningen Udførelse Valgdel: Prfessinsretningen Udførelse Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i Udførelse er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I KEMITEKNIK

DIPLOMINGENIØR I KEMITEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I KEMITEKNIK Bachelr f Chemical Engineering Studierdning 2012, Versin 1.1 Gældende fr studerende ptaget fra

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studierdning fr SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB - IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 6

Modulbeskrivelse - Modul 6 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 6

Modulbeskrivelse - Modul 6 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 2 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK AFDELING / SUNDHED OG TRIVSEL Link til hjemmesiden SEKTIONSLEDER

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

Målbeskrivelse. Specialistuddannelse for kliniske laboratoriegenetikere. Maj 2014

Målbeskrivelse. Specialistuddannelse for kliniske laboratoriegenetikere. Maj 2014 Målbeskrivelse Specialistuddannelse fr kliniske labratriegenetikere Maj 2014 Udarbejdet af Udvalget til frmaliseret efteruddannelse af kliniske labratriegenetikere under Dansk Selskab fr Medicinsk Genetik

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Eksamenskatalog for Handelsøkonomuddannelsen. Gældende for forårs -/ efterårs semestret 2018

Eksamenskatalog for Handelsøkonomuddannelsen. Gældende for forårs -/ efterårs semestret 2018 Eksamenskatalg fr Handelsøknmuddannelsen Gældende fr frårs -/ efterårs semestret 2018 udarbejdet 15. januar 2018 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik ver eksaminer frdelt på semestre... 3 3. Beskrivelse

Læs mere

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde) Fag: Mentr/Facilitatr (arbejdsmetdik, rganisatin g samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende

Læs mere

Professionsretningen Udførelse

Professionsretningen Udførelse Valgdel: Prfessinsretningen Udførelse Varighed: 3-5. semester Status: Valgdels specialedel ECTS pint: 25 Indhld Specialet i Udførelse er placeret i 3, 4. g 5. semester. Kurset skal intrducere den studerende

Læs mere

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling Sagsnr. 16/02325 Senest pdateret den 8. april 2016 Spørgsmål/svar til udbud m Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Der er til dags dat mdtaget g besvaret

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

International strategi

International strategi Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Naturbørnehaven Mls Bjerge. ML-CONSULT, Østergårdsparken

Læs mere

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige

Vejledning før-fasen IKV i AMU for ledige Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

Praktikrammer. Bygningskonstruktøruddannelsen

Praktikrammer. Bygningskonstruktøruddannelsen Praktikrammer Bygningsknstruktøruddannelsen Gældende fr 6. semester Frår 2012. University Cllege Nrdjylland Teknlgi & Business Prthusgade 1 Pstbks 71 9100 Aalbrg Telefn 72 69 80 00 www.ucn.dk Praktikkrdinatr:

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Mediestrategi i Dagplejen

Mediestrategi i Dagplejen Mediestrategi i Dagplejen Leg g medier i børnehøjde GOD FORNØJELSE Dagplejen Skanderbrg Kmmune "Det er den pædaggiske praksis, der afgør, hvrdan de digitale mediers muligheder anvendes" Klaus Thestrup

Læs mere

SMTTE-model for temaet Indianer

SMTTE-model for temaet Indianer SMTTE-mdel fr frløbet i vuggestuen. SMTTE-mdel fr temaet Indianer Sammenhæng Løvspring er en integreret natur- g idrætsinstitutin, hvr der pt er 27 vuggestuebørn. Løvspring har årligt t verrdnede temaer,

Læs mere

IKKE-BINDENDE VEJLEDNING I SIKRING AF ET

IKKE-BINDENDE VEJLEDNING I SIKRING AF ET Dc.1598_01_EN IKKE-BINDENDE VEJLEDNING I SIKRING AF ET MINIMUMSKOMPETENCENIVEAU HOS PERSONER, DER UDFØRER PERIODISK INSPEKTION AF TÅRNKRANER OG MOBILKRANER OG INSPEKTION AF MONTERINGEN AF DISSE KRANER

Læs mere

Organisatorisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt.

Organisatorisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt. Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Hjertemedicinsk sengeafsnit, er en del af hjertemedicinsk afdeling på. Hjertemedicinsk afdeling har specialfunktin i kardilgi

Læs mere

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Til Indenrigs- g Sundhedsministeriet Revideret ansøgning m øknmisk tilskud fra Indenrigs- g Sundhedsministeriets pulje til styrket genptræning g rehabilitering af persner med erhvervet hjerneskade i periden

Læs mere

Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og -teknikker kommunikationsanalyse.

Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og -teknikker kommunikationsanalyse. Hvedtema 5 1 2. år uge 6 Fag: Fysik, Kemi, matematik, Teknlgi 2 (Kmmunikatin/IT A) 2 (Kemi A) 3, Mål g kernestf fr dette frløb Studiemrådet Faglige mål Varighed: 30 lekt. Metder vælge g anvende fagligt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Fagcurriculum fysik APMS Slesvig - Gymnasium

Fagcurriculum fysik APMS Slesvig - Gymnasium Fagcurriculum fysik APMS Slesvig - Gymnasium Versin: 1, december 2016 I skleåret 2016/2017 udkm de nye Fachanfrderungen fra Bildungsministerium Slesvig-Hlsten. Se her: http://lehrplan.lernnetz.de/index.php?wahl=199

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I KEMI Master of Science in Chemical Engineering

CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I KEMI Master of Science in Chemical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND.POLYT. I KEMI Master f Science in Chemical Engineering Studierdning 2014, Versin 1.0 Gældende fr studerende

Læs mere

Klinisk studieplan for 6. semester

Klinisk studieplan for 6. semester Klinisk studieplan fr 6. semester på afsnit H1, H3, H4 g H5 Reginshspitalet Hammel Neurcenter www.neurcenter.dk Hej Velkmmen til afsnit H1,H3,H4 g H5 Reginshspitalet Hammel Neurcenter i 6. semester. Jeg

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

FREMSTILLING AF INSULINPRODUCERENDE CELLEFABRIKKER I DET

FREMSTILLING AF INSULINPRODUCERENDE CELLEFABRIKKER I DET FREMSTILLING AF INSULINPRODUCERENDE CELLEFABRIKKER I DET VIRTUELLE LABORATORIUM Udgangspunktet fr dette tema er Det Virtuelle Labratrium g undervisningsmateriale m cellefabrikker fra Bitech Academy. Temaet

Læs mere

4. semester. AOS (Arbejdsmetodik, Organisation og Samarbejde) Kerneområde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatorisk ECTS point: 1

4. semester. AOS (Arbejdsmetodik, Organisation og Samarbejde) Kerneområde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatorisk ECTS point: 1 Fag: AOS (Arbejdsmetdik, Organisatin g Samarbejde) Kernemråde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatrisk ECTS pint: 1 Læringsmål g indhld: Viden Have udviklingsrienteret viden m følgende emner: Kunne

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse Til institutioner med elever ansat på den pædagogiske assistentuddannelse i Haderslev Kommune Pædaggisk Assistent Uddannelse Til institutiner med elever ansat på den pædaggiske assistentuddannelse i Haderslev Kmmune Infrmatinspjece til praktiksteder 3. udgave 2012 Pædaggisk Assistent Uddannelse

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde

Organisering og forankring af VIAs kvalitetsarbejde VIA University Cllege Dat: 6. juli 2015 Jurnalnummer: U0027-4-5-15 Ref.: JRJ Organisering g frankring af VIAs kvalitetsarbejde VIAs kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Vejledning til blanket nr. 40110 Registrering af udenlandsk virksomhed og tjenesteydelser - start

Vejledning til blanket nr. 40110 Registrering af udenlandsk virksomhed og tjenesteydelser - start Vejledning til blanket nr. 40110 Registrering af udenlandsk virksmhed g tjenesteydelser - start Denne vejledning er tilknyttet til startblanketten fr registrering af udenlandske virksmheder, der ønsker

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Mamut Enterprise Produkt- og Kundeservice

Mamut Enterprise Produkt- og Kundeservice Mamut Enterprise Prdukt- g Kundeservice Dette er en indføring i hvrdan du benytter prduktet Mamut Enterprise Prdukt- g Kundeservice. Det vil ved hjælp af et fiktivt eksempel sm mhandler virksmheden `TV-

Læs mere

Organisations- og ledelsesstruktur

Organisations- og ledelsesstruktur Rapprt vedrørende Organisatins- g ledelsesstruktur, DNV-Gødstrup Januar 2013 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 1. Hvrfr verveje at lave nget m... 4 2. Hvad vil vi pnå... 5 3. Visin fr ledelse ledelsestrekanten...

Læs mere

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ

KOMBIT Byg og Miljø. Begreber og sammenhænge. i Byg og Miljø. Version 1.5 26. marts 2014 ROJ KOMBIT Byg g Miljø Begreber g sammenhænge i Byg g Miljø Versin 1.5 26. marts 2014 ROJ Indhld Indhld... 2 Om denne vejledning... 4 Krt m Byg g Miljø... 5 Hvad er Byg g Miljø?... 5 Hvrdan kan ansøgerne bruge

Læs mere

TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET

TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: GODT I GANG MED SPECIALET Udviklet af Hanne Balsby Thinghlm, CUDiM Takeaway Teaching: Specialefrberedelse SPECIALEFORBEREDELSE

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 - fagstudieordningen

Bacheloruddannelsen i Psykologi 2011 - fagstudieordningen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bachelruddannelsen i Psyklgi 2011 - fagstudierdningen Gældende fra 1. september 2015 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse af rganisatriske g ledelsesmæssige frhld Organisatrisk placering Daghspitalet Skive Kmpagnigade 11B 7800 Skive Daghspitalet er en del af Regin Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker

Læs mere

BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen

BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen BILAG 1: Studieplanstilføjelse 2e - Skriftlighed i studieretningen MÅL FOR ELEVERNES ARBEJDE Fælles fkusmråder mht. udviklingen af elevernes faglige kmpetencer herunder særligt den skriftlige! Overrdnet

Læs mere

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Notat vedr. Brandskolen - RESC Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1) Før grundforløb: 2) Under grundforløb: 3) Start på hovedforløbet:

Indholdsfortegnelse: 1) Før grundforløb: 2) Under grundforløb: 3) Start på hovedforløbet: Virksmhedsguiden Minihåndbg / guidelines til virksmheder der ansætter elever med anden etnisk baggrund, g til undervisere der arbejder med denne gruppes grundfrløb g vergang til praktik g hvedfrløb. 1

Læs mere

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011

Fibonacciprojekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skole i Skagen. Matematikken i bolde? December 2011 Fibnacciprjekt (Undersøgelsesbaseret matematik) 8.a på Ankermedets Skle i Skagen Matematikken i blde? December 2011 Klassen deltg fr første gang i Fibnacci Prjektet, g der var afsat ca. 10 timer i en enkelt

Læs mere

Der tages forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer

Der tages forbehold for eventuelle trykfejl og ændringer Studierdning fr uddannelsen til Handelsøknm (AK) ved Erhvervsakademierne Dania, Sjælland, Cpenhagen Business g Lillebælt. Gældende pr. 1. september 2013. Der tages frbehld fr eventuelle trykfejl g ændringer

Læs mere

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse:

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse: Licensaftale Undertegnede kmmune tiltræder ICS licensaftalen Kmmunens navn g adresse Licensaftale Kntaktpersn CVR-nummer Telefnnummer Email-adresse Dat g underskrift Fr licensudbyder Licensudbyders navn:

Læs mere

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK

VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK Generel Studieplan Klinisk undervisning mdul 6 VELKOMMEN I GERIATRISK KLINIK 020615 / D.C. 1 Indhldsfrtegnelse 1. Præsentatin af afdelingen 3 1.1 Organisering af sygeplejen 3 2. Præsentatin af afsnittet

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

AutoPilot kurser og servicebesøg

AutoPilot kurser og servicebesøg AutPilt - Kursusbeskrivelse AutPilt kurser g servicebesøg KORSGAARD EDB tilbyder følgende kurser, sm giver et gdt indblik i g en slid viden m AutPilt. Basiskurser: Administratin, Fakturering g Sagsplanlægning.

Læs mere

It-plan for Valsgård Skole 2011

It-plan for Valsgård Skole 2011 It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx

Læs mere

Specialevejledning for arbejdsmedicin

Specialevejledning for arbejdsmedicin j.nr. 7-203-01-90/14 Specialevejledning fr arbejdsmedicin Specialevejledningen indehlder en krt beskrivelse af hvedpgaverne i specialet samt den faglige g rganisatriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn Assens Havn Nrdre Havnevej 12 5610 Assens Att. Ole Knudsen Varsling af påbud m regulering af støvemissin fra håndtering af flis g træpiller på Assens Havn I frhld til støv er det administratinens faglige

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015

Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Digitalisering til grøn velfærd 2013-2015 Rebild Kmmunes digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indhld Indledning... 3 Digitalisering sætter rammer g retning... 4 Indsatsmråder... 6 Den fælleskmmunale digitaliseringsstrategi...

Læs mere

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg

Referat af styringsdialogmøde 2011 med Boligforeningens AAB om afdelingerne på Frederiksberg Mødet blev afhldt Rådhus. Fra Bligfreningen AAB: Direktør Christian Høgsbr, gruppeleder Henrik Schultz g kundechef Pia Skv. Fra Frederiksberg Kmmune: Leder af Byggeri g Arkitektur Luise Rsendahl Henriksen,

Læs mere

Projektskitse Verdensarv Vadehavet

Projektskitse Verdensarv Vadehavet Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet

Læs mere

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der?

Fysioterapeuter stiller diagnosen Men hvilke kompetencer forudsættes der? Fysiterapeuter stiller diagnsen Men hvilke kmpetencer frudsættes der? Et kvalitativt casestudie m fysiterapeuter i diagnstiske funktiner på rtpædkirurgiske afdelinger Indhldsfrtegnelse Bilag 1 - PICO...3

Læs mere

Deltagere: Brian Errebo-Jensen (formand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard, Annemarie Svenningsen, Hanne Munch

Deltagere: Brian Errebo-Jensen (formand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard, Annemarie Svenningsen, Hanne Munch Referat Referat af møde i: Dat fr møde: Etisk udvalg 13. ktber 2012 Fr referat: Dat fr udarbejdelse: Karen Langvad 30. ktber 2011 Deltagere: Brian Erreb-Jensen (frmand), Alik Weintraube, Jeanette Præstegaard,

Læs mere