Bestyrelsesmøde nr. 65, den 4. december Pkt. 4. Bilag 1. Budget Koncern-økonomi INDHOLD

Transkript

1 Bestyrelsesmøde nr. 65, den 4. december 2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Budget 2013 Koncern-økonomi INDHOLD Pkt. 4. Bilag 1

2 INDHOLD 1. INDLEDNING REKTORS BUDGETBERETNING OG INDSTILLING REKTORS SAMLEDE INDSTILLING BUDGET RESULTATBUDGET... 6 Indtægter... 6 Ordinære driftsomkostninger Finansielle poster (renteindtægter/-udgifter), netto BALANCEBUDGET Aktiver Passiver BUDGETPROCES, -FORUDSÆTNINGER OG -USIKKERHEDER BUDGETPROCES BUDGETFORUDSÆTNINGER BUDGETUSIKKERHEDER BILAG: Bilag 1. Bestyrelsens Strategiske pulje, 2016 Puljen og Stjerneprogrammer Bilag 2. Specifikation af indtægter Bilag 3. Hovedområdernes resultat og egenkapital for B2012, Q og B2013 Bilag 4. Bygningsbudget

3 1. Indledning Budget 2013 er struktureret som følger: I afsnit 2 fremgår rektors budgetberetning og rektors samlede budgetindstilling til bestyrelsen. I afsnit 3 præsenteres universitetets samlede budget for 2013 i form af resultat- og balancebudget. I afsnit 4 gennemgås proceduren for budgettets udarbejdelse, budgetforudsætninger og generelle budgetusikkerheder. I tilknytning til budgetnotatet findes et bilagsmateriale, som nærmere gennemgår elementerne i Bestyrelsens Strategiske Pulje, 2016 Pulje og Stjerneprogrammer (bilag 1). Desuden specificeres Københavns Universitets (KU) forventede indtægter (bilag 2), og forventede resultat og egenkapital for 2012 og 2013 på hovedområderne (bilag 3) og endelig beskriver bilag 4 den tekniske baggrund bag KU s samlede bygningsbudget. 2. Rektors budgetberetning og indstilling I de seneste år har der været udtrykt en del usikkerhed omkring universitetets fremtidige økonomiske udsigter i 2013 og fremefter, som følge af Globaliseringsforligets udløb efter Regeringen har i finanslov 2013 tilkendegivet en fortsat høj prioritering af uddannelse og forskning, og vil fastholde den offentlige forsknings- og udviklingsindsats på 1,07 procent af BNP (2012 = 1,1 procent af BNP). Regeringens Finanslov for 2013 vil skabe ro om KU s tilskudsindtægter de næste tre år først og fremmest, fordi regeringen har valgt at videreføre globaliseringsindsatsen med udmøntning af nye basisforskningsmidler fra forskningsreserven samt en udmøntning af omstillingsreserven. Derudover sikrer regeringen, at meroptaget på universiteterne i 2012 er finansieret i de kommende år og fastholder samtidig takst 1-forhøjelsen i perioden Det endelige finanslovsforlig 2013 blev indgået den 11. nov (mellem regeringen og Enhedslisten) og bekræfter finanslovsforslagets udspil om at skabe gode rammebetingelser for universiteternes planlægning af forskning og uddannelser ved at sikre universiteternes basismidler i en treårig periode. Samlet set stiger KU s finanslovstilskud med ca. 100 mio. kr. fra 2012 til 2013 i løbende priser, idet uddannelsesindtægterne stiger, mens tilskudsindtægterne er stationære. Med budgetsikkerheden på tilskudsindtægterne står KU nu stærkere i et flerårigt perspektiv, og har som følge deraf endnu bedre muligheder for strategisk at udbygge universitetets stærke position som uddannelses- og forskningsinstitution både nationalt og internationalt. For at sikre det bedst mulige fundament under universitetets forskning, uddannelse og innovation, vil det forsat være nødvendigt, at universitetet gennemfører investeringer og fornyelser af organisationen, it og bygninger. Forskning I 2013 er der samlet set på finansloven afsat 846 mio. kr. som nye basisforskningsmidler til universiteter og sektorforskningsinstitutioner. KU s andel udgør 256,3 mio. kr. i 2013, og midlerne er udmøntet i henhold til model til fordeling af basismidler efter resultater. Endvidere er der med Finansloven 2013 lagt op til udmøntning af forskningsmidler i omstillingsreserven, som indeholder den årlige 2 procents reduktion af KU s tilskud. KU får i ,6 mio. kr. stigende til 119,1 mio. kr. i 2014, 162,5 mio. kr. i 2015 og 205,9 mio. kr. i En ufordelt forskningsreserve på 798 mio. kr. er blevet forhandlet som led i finanslovsforhandlingerne for Der var fra regeringens side forlods lagt op til, at alle midler skulle bruges til strategisk forskning mm. Med forlig af 8. nov mellem regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance er der udmøntet 770 mio. kr. af reserven. Der er ikke yderligere frie basisforskningsmidler til universiteterne, men der er afsat midler til strategisk forskning og fri forskning, som forskningsrådene skal uddele efter universiteternes ansøgning. Selvom tilskuddet til forskning stiger i forhold til 2012, er det ufravigeligt, at øgede ph.d. forpligtigelser reelt mindsker de frie midler til forskning. Ikke mindst set i lyset af den række af følgeomkostninger der er ved ansættelse af flere ph.d.-studerende i form af vejledning, drift, husleje, bygningsdrift og administration. Der er tidligere beregnet, at følgeomkostningerne på KU svarer til mindst 50 procent af ph.d ens 2

4 løn. Afsætningen til ph.d. og post.docs i forskningstilskuddet fra globaliseringsmidlerne er uændret 384 mio. kr. fra 2012 og frem. Regeringen har med finansloven fastholdt den ambitiøse plan om samlet optag af ph.d ere årligt i sektoren samlet. KU s andel heraf er et årligt optag på 863 ph.d ere. I forlængelse heraf er det væsentligt at fremhæve, at den måde de danske universiteter finansieres på har ændret sig de seneste år, idet flere finanslovsmidler er øremærket og konkurrenceudsat samtidig med, at de frie forskningsmidler er blevet reduceret. Eksterne midler På de eksterne midler forventer Københavns Universitet også i 2013 at hente nye bevillinger hjem, især i den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, som vil øge omsætningen i de kommende år. I budget 2013 afspejles den øgede aktivitet ved en samlet vækst i de eksterne midler på 6,4 procent fra budget 2012 til 2013 (løbende priser). På den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, dvs. forskningsbevillinger modtaget fra offentlige forskningsråd, EU, private donorer mv., har KU i de forløbne år haft succes med at hjemtage store bevillinger til styrkelse af eksisterende forskningsmiljøer og opbygning af nye. Ultimo 2011 fik Københavns Universitet 5 grundforskningscentre i forbindelse med Danmarks Grundforskningsfonds oprettelse af 11 Centers of Excellence. De 5 centres samlede værdi beløber sig til 274 mio. kr. over 6 år med mulighed for yderligere forlængelse i 4 år. Disse store projekter er ofte kendetegnet ved tværgående samarbejder mellem fakulteterne og forskningsmiljøer. Efter en opstartsfase er disse centre nu ved at overgå til en egentlig driftsfase. Fra 2012 til 2013 forventes en vækst på 5,5 procent i den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, og i de kommende år efter 2013 er der, som følge af den generelle positive tendens, indarbejdet en årlig vækst i den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed på 5,0 procent. Som følge af at universiteternes andel af frie forskningsmidler i tilskudsindtægterne er faldende, fordi de øremærkes og konkurrenceudsættes, er det afgørende at Københavns Universitet har et forsvarligt fokus på at søge og øge den eksterne finansiering såvel fra nationale som internationale kilder, for at sikre en fortsat finansiering af forskningsmiljøerne og støtteaktiviteterne. I forliget af 8. nov vedr. fordeling af forskningsreserven er der udmøntet 163 mio. kr. til Det Frie Forskningsråd, hvoraf 92 mio. kr. dog er øremærket til karriereforskerprogrammet Sapere Aude. KU fik 9 Sapere Aude-bevillinger i Højteknologi-fonden får 45 mio. til fremtidens energisystemer. Der afsættes 250 mio. kr. til strategisk forskning inden for miljøteknologi, sundhed, fødevareforskning, produktionsforskning m.m. Uddannelse Den største stigning i finanslovstilskuddene i forhold til 2012 er stigningen i uddannelsesindtægterne. Siden 2010 har der været en pæn fremgang i sommeroptaget af bachelorstuderende. Det endelige optag i 2012 viser en fremgang på 3 procent i forhold til Samtidig ses en ambitiøs stigning i forventningen til KU's produktion af studenterårsværk (STÅ) fra 2012 til 2013 svarende til en forbedring af STÅproduktionen på 6,1 procent. Stigningen i aktivitetstallene er først og fremmest et udtryk for indarbejdelsen af KU s udviklingsmål vedrørende øget studieeffektivitet igennem en stigning i ECTS pr. studerende på bachelor- og kandidatstudierne (mål 6). Foruden en markant stigning i prognosen for øget optag, er den positive udvikling i uddannelsesindtægterne begrundet i en videreførelse af taxameterforhøjelsen på kr. til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Som sædvanligt reduceres uddannelsestaxameteret generelt med 2 procent i forhold til Samlet set er KU i en positiv trend i forhold til den samlede uddannelsesproduktion. For at de positive forventninger kan indfries er det til stadighed nødvendigt, at KU og de enkelte fakulteter i de kommende år har fuld fokus på at sikre et højt optag, et lavt frafald, en høj STÅ-produktion og korte gennemførelsestider for at få en omsætning, der kan finansiere uddannelser af høj kvalitet. Der er fuld fokus på denne udfordring også i de strategiske satsninger, som er prioriteret i budget 2013 og beskrevet nedenfor. 3

5 Strategiske satsninger Internt på KU er den fortsatte udvikling og fornyelse af Københavns Universitet bl.a. understøttet af Strategi 2016, som blev vedtaget i december 2011 og beskriver rammerne og retningen for universitetet i perioden Strategien sætter fokus på uddannelse, samarbejdet med omverdenen samt det interne samarbejde og den fælles identitet på universitetet. Budget 2013 afspejler igen i år flere strategiske indsatser. En vigtig strategisk satsning er 2016 Puljen, til igangsættelse af interne tværgående forsknings- og uddannelsessamarbejder på Københavns Universitet i perioden Der ses en fortsat høj prioritering af KU s uddannelsessatsning med bl.a. projektet Den Gode Uddannelse. På uddannelsesområdet er der endvidere prioriteret midler til en studenterambassadør i 2013 samt midler til en indsats i forhold til pædagogik/didaktik. I forlængelse heraf er der foruden en varig afsætning til at sikre en stabil og sikker it-drift afsat yderligere midler i til øget driftsikkerhed, brugervenlighed og udvikling af den fælles it. Afsætningen til kvinder i forskning bibeholdes på et højt niveau, da der forventes ansat yderligere kvindelige professorer. Forskningsmæssigt er der videreført en større sum midler til rekruttering og igangsættelse af faglige fyrtårne inden for henholdsvis plantevidenskab, kemi og farmaci. I Bilag 1 er der redegjort for afsætningerne i Bestyrelsens Strategiske Pulje (BSP), 2016 Puljen og Stjerneprogrammer. Herudover er der prioriteret at etablere et forskerhotel International House. Den interne EU-præmiering ved hjemtagelse af større EU-projekter videreføres i 2013 uagtet, at præmieringen ikke længere medfinansieres via finanslovsmidler. Det øgede strategiske fokus er ydermere afspejlet i budget 2013 ved at opfordre fakulteterne til samlet set at nedspare på egenkapitalen i størrelsesordnen 100 mio. kr. om året i i forhold til strategisk rekruttering især af fastansat videnskabeligt personale. Denne rekruttering har til formål dels at hæve kvaliteten og kapaciteten i uddannelserne og dels at øge forskningen herunder tiltrække flere eksterne midler og øge kapaciteten til vejledning af ph.d ere. Fusioner Pr. 1. januar 2012 er store dele af det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) fusioneret med det Naturvidenskabelige Fakultet (SCIENCE), mens det Farmaceutiske Fakultet og bl.a. de veterinære institutter fra LIFE er fusioneret med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND). I 2012 har fakulteterne været budgetog regnskabsmæssigt opdelt i den gamle fakultetsstruktur, men fra 2013 afspejler KU s budget den nye fakultetsstruktur med 6 fakulteter foruden BRIC. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Københavns Universitets Humanistiske fakultet (HUM) fusionerer pr. 1. januar Bevillingsforudsætningerne er endnu ikke endeligt på plads, men forventes at blive tilvejebragt ved aktstykke hurtigst muligt i 2013 og med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar Fusionen sker på baggrund af fordele fra tidligere samarbejde på både uddannelses- og forskningsområdet, som fusionen fremadrettet vil kunne styrke yderligere og give et mere attraktivt uddannelsesudbud for de studerende. IVA har ca. 900 indskrevne studerende og udbyder bl.a. bachelor-, kandidat-, ph.d.- og masteruddannelser indenfor forskellige informationsvidenskabelige områder. IVA bliver organiseret som et institut på HUM og bidrager til fakultetets økonomi med ca. 90 mio. kr. Personale Budget 2013 vil øge antallet af videnskabelige medarbejdere som følge af øget omsætning på projekter og uddannelse samt forbruget af egenkapital. Der er dog fortsat behov for fokus på administrationsudgifter, som følge af den tidligere regerings forlig med Dansk Folkeparti om "Aftale om genopretning af dansk økonomi" (Genopretningsplanen) fra foråret For KU s vedkommende fordobles administrationsbesparelsen fra 2012 til 2013 til godt og vel 83 mio. kr. En stor del af de administrative besparelser er allerede effektueret eller igangsat. 4

6 Akutjob På baggrund af en aftale indgået 24. oktober mellem regeringen, DA, KL og Danske Regioner, vedtog folketinget d. 6. november 2012 lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere. Som led i aftalen er det besluttet, at der skal tilvejebringes akutjob i staten frem til 1. juli 2013 til ledige dagpengemodtagere, der står til at opbruge deres samlede dagpengeret. Et akutjob er en ordinær stilling af mindst 13 ugers varighed målrettet ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret udløber inden for højst 13 uger i perioden fra den 1. oktober til den 1. april 2013 og senest den 30. juni Moderniseringsstyrelsen har fordelt den statslige kvote mellem ministerområderne, og Uddannelsesministeriet har pålagt KU at tilvejebringe 67 akutjob (68 inkl. IVA). KU modtager ikke finansiering til oprettelse af akutjobbene, men skal finde finansieringen inden for de eksisterende rammer. Som udgangspunkt vil akutjobbene på KU opslås med en varighed på 26 uger. Det estimeres, at lønomkostningerne hertil vil beløbe sig til mio. kr. Disse omkostninger er ikke indregnet konkret i budgettet, men det forventes, at det kan rummes indenfor rammen. Det forventes ikke, at akutjobbene vil få betydning ved opgørelse af (og opfølgning på) universitetets administrative besparelse, men ministeriet har ikke endeligt bekræftet dette. Bygningsområdet På bygningsområdet er der i budget 2013 udarbejdet et centralt 10-årigt bygningsbudget, der indeholder vedtagne beslutninger i forbindelse med KU s campusplaner og investeringsplaner. Gennemførelsen af et teknologisk løft til universiteterne, der blev vedtaget med Finanslov 2010, er i proces. De store byggeprojekter er defineret og påbegyndt, og der var i 2012 spadestik for bl.a. Maersk-bygningen. Universitet får overdraget KUA2 ultimo 2012, hvorefter humaniora samles, og der fraflyttes hidtidige lejemål primo Aktstykke for Niels Bohr Bygningen forventes vedtaget i foråret Universitets- og Bygningsstyrelsen tilkendegav i december 2010, at de med KU s planlagte - men endnu ikke effektuerede fraflytninger - anså Akt 148 af 22. juni 2006 som værende opfyldt med hensyn til universitetets fortætningsplaner. KU fortsætter arbejdet med den besluttede campusplan samt videreudvikling med fortsat fortætning. I 2012 blev aktstykke om KUA3 besluttet, og projektet er nu indarbejdet i budgettet. Der arbejdes fortsat intenst på at udvikle et godt og konstruktivt samarbejde med Bygningsstyrelsen, med større fleksibilitet og dynamik. KU s energieffektivisering og Grøn Campus giver resultater, og arbejdet fortsættes. It KU påbegyndte i 2008/2009 en markant omlægning af it fra mange decentrale løsninger til fælles systemer. En proces der er godt i gang, men som samtidig tager flere år at få til at samvirke effektivt med den meget store komplekse organisation. I forbindelse med de administrative besparelser og for at øge effektiviteten i den samlede organisation, vil der også i den kommende budgetperiode blive satset på forbedringer af den samlede it. Budgetsikkerhed Udsigten for økonomien efter 2013 tegner positivt med udmeldingen om tilskudsmidler for 3 år, omend en afgørende faktor for fakulteternes budgetsikkerhed er, at forventningen til den markante stigning i STÅ-produktionen kan indfries. Det vil kræve strategiske tiltag på fakultets- og institutniveau og en konsekvent og vedvarende opmærksomhed i løbet af 2013, hvis den ambitiøse STÅ-produktion skal opnås. Det samlede resultat for 2013 viser et underskud på 217,8 mio. kr. Foruden et træk på KU s centrale egenkapital på 110 mio. kr. til bl.a. finansiering af 2016 Puljen, har fakulteterne indarbejdet et træk på deres frie egenkapital på godt 108 mio. kr. Den samlede nedsparing på 217,8 mio. kr. af KU s egenkapital skal sikre kvalitet i såvel udannelser og forskning i 2013, dels gennem rekruttering især af fastansat VIP-personale og dels ved generelt at opretholde et højt aktivitetsniveau indenfor uddannelse og forskning. Det er ledelsens vurdering, at der i 2014 og 2015 er basis for tilsvarende at trække på KU s egenkapital i størrelsesordnen 250 mio. kr. årligt i forhold til at opretholde samme aktivitetsniveau som i 2013, således at forskningen øges og uddannelsernes kvalitet fortsat hæves. KU s forventede egenkapitalsforhold i perioden er beskrevet i afsnit 3. 5

7 2.1 Rektors samlede indstilling Rektor indstiller: At bestyrelsen vedtager det samlede budget for Københavns Universitet for 2013 således som det aktuelt foreligger. I kvartalsrapporteringerne vil bestyrelsen blive orienteret om de løbende prognoser. At bestyrelsen betragter indtægtsgrundlaget for budgetoverslagsårene som vejledende, som følge af de generelle usikkerheder der knytter sig til indtægtsgrundlaget. 3. Budget Resultatbudget Tabel 1. Resultatbudget kr. (løbende priser) Budget 2012 Prognose Q Budget 2013 Uddannelsesindtægter Forskningstilskud Basistilskud Eksterne midler Bygningsrelaterede indtægter Andre indtægter Indtægter Løn - VIP Løn - TAP-FU Løn - TAP-AS Bygningsdrift Øvrig drift Afskrivninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Centrale korrektioner/afrundering Årets budgetterede resultat Indtægter På indtægtssiden tilvejebringes universitetets samlede økonomiske råderum primært via 3 hovedkilder: 1) Finanslovstilskud inkl. uddannelsesindtægter, 2) Eksterne midler og 3) øvrige indtægter. I figur 1 er indtægtskilderne illustreret. Finanslovstilskud Den væsentligste del af KU s indtægter stammer fra finansloven. Finanslovsindtægterne består dels af aktivitetsafhængige tilskud, hvorved der kan opstå usik- Figur 1. Indtægtskilder Københavns Universitet Eksterne midler 31% Bygningsrelaterede indtægter 2% Basistilskud 4% Andre indtægter 4% Uddannelsesindtægter 24% Forskningstilskud 35% 6

8 kerhed omkring tilskuddets størrelse, som følge af ændret produktion og/eller takstfastsættelse, dels af forsknings- og basistilskud, hvor der er en noget større sikkerhed om tilskuddenes størrelse. Til gengæld er disse ofte udsat for besparelser og styret af politiske forhandlinger sent i budgetprocessen. Uddannelsesindtægter Prognosen er beregnet på baggrund af antallet af optagne studerende pr. 1. oktober 2012, de eksisterende studerende samt forventninger til deres adfærd i form af beståede eksamener ud fra det hidtidige mønster. Budgettet er baseret på den forventede STÅ-produktion, som fremgår af tabel 2, og den forventede udvikling i KU s samlede STÅ- produktion i perioden er illustreret i figur 2. Uddannelsesindtægten er afhængig af den endelige STÅ-produktion, hvorfor der er usikkerhed forbundet med midlerne. Generelt er STÅprognosen på det korte sigt rimelig pålidelig. Den stigende prognose hen over årene er et udtryk for indarbejdelsen af målsætningen i KU s udviklingskontrakt Tabel 2. STÅ udvikling pr. fakultet STÅ-udvikling pr. fakultet TB2012 B LIFE FARMA HUM JUR SCIENCE SAMF SUND TEO I alt vedrørende en tiltagende STÅ-produktion, på basis af Udviklingskontraktens mål 6 om stigning i ECTS pr. studerende. Fra 2016 slår forventningerne om yderligere øget STÅ-produktion igennem i relation til Strategisk Fysisk Planlægning på Københavns Universitet. I forhold til 2012 er uddannelsestaxameteret generelt reduceret med 2 procent. For 2013 oplever KU i løbende priser dog forøgede indtægter, hvilket primært skyldes øget optag. Derudover er taxameterforhøjelsen på kr. til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser videreført i perioden Figur 2. STÅ-udvikling for Københavns Universitet Udover uddannelsesindtægten for heltidsuddannelse (STÅ) genererer KU også uddannelsesindtægter for deltidsuddannelse samt ind- og udrejsende studerende (internationaliseringstaxameter). Fra 2009 oppebæres også ekstra kr. (2013 niveau) pr. STÅ i elitetaxameter på uddannelser, der er blevet klassificeret som eliteuddannelser. KU har i alt 7 uddannelser fordelt på 5 fakulteter, der er klassificeret som eliteuddannelser. Elitetaxameteret udfases i 2013 og Taxameterbonusmodellen for færdiggørelse af bachelorer og kandidater blev fuldt indfaset i Bonustaksten bliver reguleret efter det faktiske antal kandidater og bachelorer som opfylder betingelserne om studiegennemførelse og vil først blive endelig fastsat på Tillægsbevillingsloven 2013 (TB13) i november I alt er der i ,0 mio. kr. til færdiggørelsesbonus til fordeling mellem universiteterne. Der er generelt stor usikkerhed omkring fordelingen af de 643,0 mio. kr. mellem universiteterne, da disse er base- 7

9 ret på gennemførelsestiderne for det enkelte universitetsstuderende. Ligeledes er der tale om en fast pulje for sektoren samlet, så generel bedre præstation i hele sektoren vil ikke udløse mere bonus til KU. Uddannelsesindtægter fra andre statslige institutioner KU forventer følgende uddannelsesproduktion finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU): 28 årselever, på AMU-kurser inden for Skov- og Naturområdet på Skovskolen (SCIENCE) 85 årselever på EUD Skov- og Naturteknikeruddannelsen på Skovskolen, hovedforløb 85 årselever på EUD Skov- og Naturteknikeruddannelsen på Skovskolen, praktikforløb 7 årselever på EUD Beslagsmedsuddannelsen på Institut for Produktionsdyr og Heste Efter regeringens ressortomlægning er nedenstående uddannelser, der tidligere hørte under Undervisningsministeriet skiftet til Uddannelsesministeriet (FIVU). 179 STÅ på tandplejedelen, 12 STÅ på Videreuddannelse i Odontologisk praksis på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere (SUND) 189 årselever på tandklinikassistentuddannelsen på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere 120 STÅ på Skov og Landskabsingeniøruddannelsen på Skovskolen 60 STÅ på Have- og parkingeniøruddannelsen på Skovskolen 15 STÅ på Friluftsvejlederuddannelsen på Skovskolen 6 STÅ på Fleksibel Master i Friluftsliv (SCIENCE) Aktiviteterne finansieret af MBU/FIVU indgår som en del af Uddannelsesindtægter. Aktiviteterne er prognosticeret af fakulteterne. Pr. 1. januar 2013 fusionerer Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Københavns Universitets Humanistiske fakultet. Dette sker på baggrund af fordele fra tidligere samarbejde på både uddannelses- og forskningsområdet, som fusionen fremadrettet vil kunne styrke yderligere og give et mere attraktivt uddannelsesudbud og -sammensætning for de studerende. Forskningstilskud KU s forskningstilskud i 2013 forventes i alt at udgøre 2.877,6 mio. kr. Universitetet forventer således en ændring i det samlede forskningstilskud fra FIVU fra på knap 50,0 mio. kr. i løbende priser, som skyldes en videreførelse af basisforskningsmidlerne på 2012-niveauet med en udmøntning af forskningsreserven. KU s andel af Finansministeriets forskningsreserve er 256 mio. kr. i 2013, hvilket modsvarer globaliseringspuljens udløb. KU har i 2013 fra tidligere globaliseringsforlig fået i alt 372,8 mio. kr. til ph.d., 13,8 mio. kr. til post.doc. og 178,1 mio. kr. i forskningsmidler, hvoraf de 50,0 mio. kr. på KU udmøntes specifikt til ph.d. på de tørre fakulteter. Derudover er der i forskningstilskuddet i ,3 mio. kr. fra tidligere globaliseringsforlig. Med det eksisterende globaliseringsforligets udløb efter 2012 bortfalder midler til EU-præmiering samt midler til Matchfonden på finansloven. I B2012 var der medregnet 39 mio. kr. til disse to puljer. KU har af eget budget valgt at bibeholde intern belønning af hjemtagelse af EU-midler. Herudover er der fra Omstillingsreserven på universitetsområdet, som indeholder den årlige 2 procents reduktion af KU s tilskud, afsat 16,6 mio. kr. til KU i 2013, stigende til 119,1 mio. kr. i 2014, 162,5 mio. kr. i 2015 og 205,9 mio. kr. i I forliget af 8. nov vedr. fordeling af forskningsreserven er der udmøntet 163 mio. kr. til Det Frie Forskningsråd, hvoraf 92 mio. kr. dog er øremærket til karriereforskerprogrammet Sapere Aude. KU fik 9 Sapere Aude-bevillinger i Højteknologi-fonden får 45 mio. til fremtidens energisystemer. Der afsættes 250 mio. kr. til diverse satsninger på miljøteknologi, sundhed, fødevareforskning, produktionsforskning m.m. Med ændringsforslaget til Finanslov 2011 skete der en teknisk omlægning fra øvrige formål til Forskning, og for 2013 udgør den nu samlet set 80,8 mio. kr., hvilket i forhold til 2012 er en stigning på 13,3 mio. kr. Der er tale om en ren teknisk omlægning fra basistilskud på finansloven, der falder tilsvarende. Mod- 8

10 sat rettet er forskningstilskuddet generelt beskåret med 2 procent. Efter forliget og vedtagelsen af Finansloven ligger forskningstilskuddet fast for året. Med finansloven for 2013 øges midler til forskeruddannelsesprogrammer (FUP) fra 22,6 mio. kr. i 2012 til ca. 65,0 mio. kr. i Samtidig er der afløb af den gamle FUP-ordning svarende til 7,2 mio. kr. i 2013 mod 55,5 mio. kr. i Basistilskud Universitetet udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedr. opgaver i relation til fødevareøkonomi. Derudover udføres for Miljøministeriet, bl.a. opgaver vedrørende skovovervågning, i alt på 22,2 mio. kr. i myndighedsbetjening. Herudover er der i tilskuddet indlejret midler til myndighedsbetjening på SCIENCE. Finanslovens tilskud til Øvrige formål dækker bl.a. over en teknisk omlægning af det tidligere kapitaltilskud. Øvrige formål dækker således bl.a. tilskud til bygningsvedligeholdelse, tilskud til ejendomsskatter, tilskud til universitetets museer og samlinger, biblioteker m.m. Fra 2012 til 2013 falder basistilskuddet med 41,9 mio. kr. i løbende priser, hvilket først og fremmest kan tilskrives Genopretningsplanens administrationsbesparelse som fordobles i 2013 til 83,1 mio. kr. Derudover reduceres øvrige formål fra 2012 til 2013 med samlet set 11,5 mio. kr. til finansiering af hhv. akkrediteringsinstitutionen, suppleringskurser og administration af udlandsstipendieordningen. Omvendt er øvrige formål forøget med 20,7 mio. kr. i 2013, hvilket var en ventet regulering. Eksterne midler Indtægterne fra den eksterne virksomhed genereres henholdsvis som Indtægtsdækket virksomhed, Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, Retsmedicinske ydelser og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter. Disse midler tilfalder den enkelte optjenende enhed. De bidrager til den ordinære virksomhed via overhead/ administrationsbidrag. Siden 2008 er alt optjent overhead tilfaldet det enkelte fakultet Figur 3. Udvikling i de eksterne midler (VT30-60) Mio. kr./løbende priser Alle eksterne midler er budgetteret 0 af fakulteterne. Der R2010 R2011 Q B2013 forventes i 2013 eksterne midler for i alt 2.566,4 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til budget 2012 på 154,2 mio. kr. (i løbende priser), svarende til 6,4 procent. Den tilskudsfinansierede forskning udviser i alt en stigning på 115,4 mio. kr. (i løbende priser svarende til 5,5 procent) fra budget 2012 til budget Den forventede stigning i den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed skyldes bl.a., at flere af de nyere store eksterne forskningsprojekter samt grundforskningscentre på universitetet efter en etableringsfase nu overgår til driftsfasen. Der er generelt knyttet relativ stor usikkerhed til budgetteringen af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, idet omsætningen, dels afhænger af fakulteternes succesrate i forbindelse med ansøgninger, dels afhænger af den aktuelle produktion og dermed overførsel af løn og drift til forskningsaktiviteter på de enkelte projekter i budgetåret. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter udviser en stigning på 36,3 procent. Retsmedicinske ydelser udviser svag stigning (2,4 procent), mens der for kommerciel indtægtsdækket virksomhed forventes en stigning på 18,5 procent (i løbende priser). 9

11 Øvrige indtægter Bygningsrelaterede indtægter De bygningsrelaterede indtægter stammer fra KU s udlejning af lokaler til eksterne lejere. Derudover indgår diverse driftsindtægter forbundet med disse lejemål. I budgetposten indgår også indtægter til udvendig og indvendig vedligehold fra Bygningsstyrelsen. Andre indtægter KU s andre indtægter består primært af salg af varer og tjenester, kompendier, deltagerbetaling samt diverse indtægter. Stigningen fra 2012 til 2013 skyldes først og fremmest fusionen mellem HUM og IVA, hvor IVA s budget på ca. 90 mio. kr. som en overgangsløsning indarbejdes i andre indtægter i Ordinære driftsomkostninger Institutterne har foretaget konkret budgettering af udgifterne i Sammenholdt med forventningerne til investeringsomfanget og ændring i feriepenge-hensættelse er fakulteternes konsoliderede budgetter korrigeret, så de optræder omkostningsbaseret. De ordinære omkostninger forventes at ligge på 8.431,2 mio. kr. i Figur 4. Samlede omkostninger, Københavns Universitet Øvrig drift 20,8% Bygningsdrift 21,5% Afskrivninger 1,0% Løn - TAP-AS 13,5% Løn - VIP 34,8% Løn - TAP-FU 8,4% Lønomkostninger De samlede lønomkostninger er budgetteret til 4.781,4 mio. kr. i Lønomkostningerne udgør 56,7 procent af de samlede ordinære omkostninger. Lønnen er fordelt på løn til videnskabeligt personale (VIP) og teknisk-administrativt personale (TAP), hvoraf VIP lønnen udgør 61,4 procent af de samlede lønomkostninger og den samlede TAP-løn udgør 38,6 procent. TAP-FU er teknisk-administrativt personale, der er beskæftiget med forskning og undervisning i tæt tilknytning til VIP, og TAP-AS er personale, der er beskæftiget med administration og service. Der er i 2013 budgetteret med løn til TAP-FU på 704,2 mio. kr. svarende til 8,4 procent og løn til TAP-AS på 1.141,7 mio. kr. svarende til 13,5 procent af de samlede omkostninger. De samlede lønomkostninger er budgetteret 233,1 mio. kr. højere end ved budget 2012 (løbende priser). Dette skal bl.a. ses i relation til forventning om øget VIP-forbrug og strategisk rekruttering af flere VIP, samt øget aktivitetsniveau. Der er dog generelt knyttet stor usikkerhed til fordelingen mellem løn og drift, ikke mindst i den eksterne virksomhed, hvor endnu ikke realiserede projekter skal estimeres og budgetteres. I den ordinære virksomhed er der lavet tentative fordelinger mellem løn- og driftsomkostninger på diverse puljeafsætninger, hvilket også er behæftet med usikkerhed. Bygningsdrift og øvrig drift Driftsomkostninger er samlet budgetteret til 3.649,8 mio. kr. i Driften udgør 43,3 procent af de ordinære omkostninger og omfatter bygningsdrift, øvrig drift og afskrivninger. Der er i 2013 budgetteret med 337,3 mio. kr. mere i drift end i 2012 (løbende priser). Fra Budget 2012 til Q opleves et fald, hvilket primært kan henføres til bygningsdriften, hvor bl.a. huslejeprognosen som følge af forsinkelse af lånefinansierede energisager samt udskudt ibrugtagning af lejemål har skabt en nedjustering i forventningerne til Ibrugtagning af en række nybyggerier i løbet af 2013 medfører omvendt stigning i huslejeomkostningerne i Udgifterne til bygningsdriften er de direkte henførbare omkostninger forbundet med bygningerne, mens lønandelen på de enkelte driftsområder er henført til lønomkostninger. Bygningsomkostningerne er nærmere beskrevet i bygningsbudgettet, jf. bilag 4. 10

12 Afskrivninger Afskrivningerne i 2013 er baseret på den eksisterende aktivmasse og på det forventede investeringsomfang i I årene er afskrivningerne beregnet i forhold til den eksisterende aktivmasse og det forventede investeringsomfang I tabel 3 ses den forventede udvikling i afskrivninger i perioden Tabel 2. Afskrivninger Mio. kr. (løbende priser) Prognose Q B Bruttoinvesteringer 174,5 167,7 132,5 140,1 142,0 Donationsneutralisering 77,6 55,5 54,0 54,0 54,0 Nettoinvesteringer 96,9 112,2 78,5 86,1 88,0 Bruttoafskrivninger 127,9 141,4 145,3 146,1 150,4 Donationsneutralisering 49,4 55,2 58,4 59,3 60,9 Nettoafskrivninger 78,4 86,3 86,9 86,8 89,5 Note: På grund af afrundinger afviger totalen for nettoinvesteringer og nettoafskrivninger fra delsummerne. Forskellen mellem brutto- og nettoafskrivninger skyldes donationsneutraliseringen, der i stedet påvirker donationsforpligtelsen på balancen. Afskrivningerne inkluderer forventninger til tab/gevindst i forbindelse med afhændelse. Investeringsomfanget er estimeret af fakulteterne. Bruttoinvesteringerne i 2013, i alt 167,7 mio. kr., fordeler sig med 60 procent til forsøgsudstyr, 13 procent til it-investeringer samt 27 procent til diverse andre investeringer (maskiner, indretning af lokaler mv.). Fakulteternes indmeldinger viser et stagnerede investeringsniveau frem mod Nye estimeringer baseret på mere sikker viden efterhånden som vi rykker nærmere 2016 vil med stor sikkerhed vise et større investeringsniveau, end det der fremgår af oversigten. På trods af stagnerede investeringer frem mod 2016 forbliver afskrivningerne på samme niveau på grund af et relativt større indhold af it-investeringer med kort levetid. Finansielle poster (renteindtægter/-udgifter), netto Der er i 2013 budgetteret med finansielle poster på 19,5 mio. kr., hvilket er på niveau med Der forventes ikke i 2013 at være mærkbare udsving i renteniveauerne, hvorfor budgettet for 2012 opretholdes. KU har i 2012 nydt godt af faldende renteniveau, som har betydet kursstigninger på obligationerne. Der er stadig stor fokus på at optimere afkastet af de likvide midler samtidig med, at fokus er øget på muligheden for at få anvist forskud på projekter samt hurtigere opfølgning på tilgodehavender. 11

13 3.2 Balancebudget Med udgangspunkt i 3. kvartalsrapport for 2012, er der opstillet et balancebudget for den resterende del af 2012, samt for året Tabel 3. Balancebudget 2013 Forventet Forventet Primo ultimo ultimo kr. (løbende priser) Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Varebeholdning Tilgodehavender Kortfristede obligationer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital Regulering direkte i egenkapital (gældsbreve) Periodens resultat Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt Aktiver Anlægsaktiver For året 2013 er de samlede investeringer anslået til 167,7 mio. kr. Afskrivningerne er budgetteret med 141,4 mio. kr. i 2013, således at immaterielle og materielle anlægsaktiver samlet forventes at blive forøget med 26,3 mio. kr. Heraf forventes donerede investeringer at udgøre 55,5 mio. kr. og donationsafskrivningerne vil være på -55,2 mio. kr. i Det forventes en samlet stigning i anlægsaktiverne på 26,3 mio. kr. Omsætningsaktiver Tilgodehavender på i alt 1.135,4 mio. kr. ultimo 2013 vedrører hhv. husleje deposita på i alt 67,0 mio. kr., tilgodehavender vedrørende salg på 200,0 mio. kr., tilgodehavender vedr. eksterne projekter på 600,0 mio. kr. og andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter i alt 268,4 mio. kr. De likvide beholdninger og investeringerne i kortfristede obligationer forventes samlet at udgøre mio. kr. ultimo 2013, og de forventes samlet set at ændre sig med -250,0 mio. kr. i 2013 fra mio. kr. ultimo Dog vil der være betydelige udsving gennem året, og fordelingen kan ændre sig mellem investering i obligationer og likvide midler. De høje likvide beholdninger skyldes bl.a. forudbetalte finanslovsindtægter (en 12.-dels rate) på ca. 450 mio. kr. og et likviditetsoverskud (modtagne forudbetalinger med fradrag af tilgodehavender) på op mod 900 mio. kr. vedr. projektmidler fra bevillingsgivere inkl. forskerskolebevillinger. Det forventede fald i likvide midler skyldes primært det budgetterede underskud på 217,8 mio. kr. i 2013, som samtidig formindsker egenkapitalen til 990,4 mio. kr. ultimo

14 Passiver Egenkapitalen Periodens budgetterede resultat overføres til egenkapitalen. Der er budgetteret med et driftsmæssigt overskud på 205 mio. kr. i 2012, samt et driftsmæssigt underskud i 2013 på 217,8 mio. kr., opgjort efter indmeldinger fra fakulteterne og fællesadministrationen. KU s egenkapital ultimo 2012 er på 1.208,2 mio. kr. og forventes i 2013 at blive på 990,4 mio. kr., hvilket med politiske øjne og ud fra en klassisk tilskudsøkonomi kan betragtes som forholdsvis høj. Egenkapitalen er forøget bl.a. som følge af generering af årlige overskud, hvilket dels skyldes engangsindtægter samt bygningsrelaterede justeringer (mageskifte, gældsbreve) samt tilbageholdenhed på VIPansættelser grundet usikkerhed om økonomien (skrænten mellem 2012 og 2013). Med den øgede budgetsikkerhed i finanslovsforslaget for 2013 er denne usikkerhed dog minimeret, og KU har flere initiativer og aktiviteter i gang, der vil lægge beslag på egenkapitalen i de kommende år. En del af egenkapitalen skal bruges til at imødekomme de betydelige indflytningsomkostninger og økonomiske usikkerheder, som kommer på grund af KU s samlede bygningsfornyelse både på Amager, i Niels Bohr Bygningen, på Frederiksberg, i Maersk Bygningen og i den nye auditoriebygning på CSS. Fakulteterne har sparet op i egenkapitalen til disse flytteomkostninger og til bygningsindretninger. I budget 2013 og årene er der indregnet en forventning om, at fakulteterne nedsparer via træk på de fakultære egenkapitaler i størrelsesordnen 100 mio. kr. om året i forhold til strategisk rekruttering af fastansat videnskabeligt personale til at hæve kvaliteten og kapaciteten i uddannelserne og at øge forskningen herunder tiltrække flere eksterne midler og øge kapaciteten til vejledning af ph.d ere. I alt har fakulteterne i budget 2013 trukket af de fakultære egenkapitaler på godt 108 mio. kr. bl.a. begrundet i rekruttering af VIP-personale, forestående indflytning i KUA2 m.m. Derudover er der etableret en særlig fusionslåneordning, som betyder, at fakulteterne samlet set kan trække 90 mio. kr. på egenkapitalen pr. år i perioden til dækning af fusionsomkostninger eller investeringer i forbindelse med fusionerne. I praksis har det vist sig, at der ikke har været det store behov for fusionslåneordningen. KU's vurdering af et egenkapitalminimum i en normal budgetsituation ligger pt. på 6,5 procent af den samlede omsætning (532,6 mio. kr.) plus værdiregulering fra mageskiftet (59,8 mio. kr.) og værdireguleringen af de donerede bygninger (86,5 mio. kr.), i alt ca. 678,9 mio. kr. Rigsrevisionen har i 2012 og 2013 en undersøgelse af universiteternes egenkapital i gang. Når den er afsluttet ventes KU at udvikle en ny egenkapitalmodel. Forventninger til udvikling i egenkapital KU har siden overgangen til selveje og omkostningsbaserede regnskaber arbejdet med balanceposter svarende til virksomheder, herunder egenkapital. I første omgang var opgaven at gøre sig uafhængig af statsforskrivningen, der udløb i Nu er opgaven at balancere mellem et reelt egenkapitalsbehov til afdækning af risikoen i indtægter og udgifter, samt behovet for opsparing til kommende ekstraudgifter og så det politiske og pressemæssige fokus på at egenkapitalen bør være nul. KU forventer en udvikling i egenkapitalen som følger: Tabel 5. Udvikling i egenkapital Forventet egenkapital primo Forventet resultat Egenkapital ultimo ekskl. donation Egenkapital ultimo inkl. donation Note: Donation på i alt 555 mio.kr. over perioden

15 Rigsrevisor har pt. igangsat en undersøgelse af universiteternes egenkapital, der forventes at blive fremlagt i august KU vil i 2013 udarbejde en ny egenkapitalsmodel der forventes delt i en basisdel, der skal modsvare det samlede universitets risiko i de fremadrettede indtægter og udgifter, og en opsparingsdel, der skal rumme fakulteternes behov for opsparing til fremtidige investeringer, flytteudgifter mv. Det forventes således at nedenstående bygningsdonation giver plads til opdeling af egenkapitalen i en fast basisdel og en fleksibel udsvingskapital svarende til fakulteternes opsparing. Donation Københavns Universitet opfører sammen med Bygningsstyrelsen en udbygning af Panumkomplekset (til Maersk bygningen). Københavns Universitet har i forbindelse med projektet modtaget en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 655 mio. kr. Af donationen anvendes 555 mio. kr. til finansiering af byggeriet og 100 mio. kr. anvendes til indretning, bestykning og aptering. Den samlede anlægssum udgør mio. kr., hvor staten bidrager med 672 mio. kr. fra midler til laboratoriemodernisering, 655 mio. kr. fra Fonden og det resterende beløb på ca. 260 mio. kr. lejefinansieres af KU. Fonden indbetaler donationsbeløbet på 655 mio. kr. til KU og KU overfører midler til Bygningsstyrelsen i takt med forbruget, hvorved midlerne til opførelsen af Maersk Bygningen kan føres på KU s egenkapital i det år, som de er brugt. Donationen indgår som medfinansiering af nybyggeriet og håndteres efter donationsmodellen, således at Bygningsstyrelsen udsteder et simpelt gældsbrev til universitetet svarende til donationens størrelse, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledning om håndtering af donationer, januar Gældsbrevet udstedes betinget af indbetalinger til byggesagen hos Bygningsstyrelsen. Gældsbrevet udformes således, at det løbende bliver ubetinget for den andel af donationen, der er indbetalt til Bygningsstyrelsen på det pågældende tidspunkt. Der udarbejdes en årlig opgørelse. I overensstemmelse med ovenstående vil Bygningsstyrelsen fra 2014 udarbejde et gældsbrev til KU, der løbende tilskrives saldoen for værdien af donationsbeløbet. KU vil således i 2014 modtage et gældsbrev, der afspejler den bogførte værdi af donationen og i 2015 vil der blive udarbejdet et endeligt gældsbrev, der modsvarer den del af donationen, der er anvendt til opførelse af byggeriet. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter hensættelser til åremålsforpligtelser samt reetablering af lejemål. I forbindelse med indretning af lejede lokaler, kan der ved fraflytning pålægges Københavns Universitet at reetablere lejemålene til den stand de havde før lejemålets indgåelse. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med ombygninger, der i højere grad var tilpasset de ønsker undervisningen eller forskningen krævede. I den forbindelse er der hensat et beløb til tilbageførsel af lejemål til den oprindelige anvendelse. Gældsforpligtelser Den langfristede forpligtelse vedrører den langfristede del af de periodiserede donationer vedr. anlægsinvesteringer. Den kortfristede del er opført under de kortsigtede gældsforpligtelser. I de kortsigtede gældsforpligtelser indgår der gæld til leverandører og anden almindelig varegæld, indbetalte legater til senere udbetaling, hensatte beregnede feriepenge til ansatte, forudindbetalte beløb af finanslovsindtægterne (12.-dels rate), forudindbetalte beløb til forskningsprojekter og forskeruddannelsesprogrammer (forskerskoler), opgørelseskonto (gæld) for Retsmedicinske ydelser samt anden gæld mv. Til den kortfristede gæld indgår også skyldige feriepenge til fratrådte medarbejdere og kortvarige periodiserede beløb. Den kortfristede gæld ultimo 2013 på i alt 3.122,7 mio. kr. består af gæld til kreditorer på i alt 225,0 mio. kr., feriepengeforpligtelse med i alt 560,0 mio. kr., forudindbetalte bundne tilskud til forskningsaktiviteter og forskeruddannelsesprogrammer med i alt 1.500,0 mio. kr., forudindbetalte finanslovsindtægter (12.-dels rate) med 450,0 mio. kr. og anden gæld m.v. med i alt 387,7 mio. kr. 14

16 4. Budgetproces, -forudsætninger og -usikkerheder 4.1 Budgetproces Budget 2013 er udarbejdet på baggrund af KU s budgetmodel. Modellen består af to elementer: Uddannelsestilskud efter modellen, dvs. at 80 procent af taxameteret tilgår det optjenende fakultet og 20 procent går til finansiering af de tværgående aktiviteter, herunder bygninger, samt et residualbeløb, der afløser modellens hidtidige elementer. Formålet er at gøre tildelingen til fakulteterne mere enkel, gennemsigtig og let kommunikerbar og samtidig give fakulteterne øgede incitamenter til indtægtsgenerering på uddannelsesområdet. Den nye forenklede budgetmodel blev indført neutralt i 2011 og modellen blev endeligt tilpasset for de kommende budgetår i foråret 2012 på baggrund af et budgetseminar med fakulteterne. Fra 1. januar 2011 overgik fakulteterne til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Dette betyder konkret for fakulteterne, at de ikke længere skal budgettere udgiftsbaseret, og det er ikke længere KU centralt, der udarbejder et omkostningsbaseret resultatbudget. Konkret består omkostningsstyringen af, at fakulteternes driftsomkostninger skal reduceres med årets anlægsinvesteringer, men til gengæld tillægges omkostninger i form af afskrivninger for eksisterende og nye anlægsinvesteringer. Dertil skal tillægges en omkostning til ændring i feriepengehensættelsen. I foråret 2012 blev det drøftet at udbrede omkostningsstyring til institutniveau. SUND vil være pilotprojekt for udrulningen af omkostningsstyring til institutniveau i Med udgangspunkt i finanslovsforslaget for 2013, der blev offentliggjort d. 27. august 2012, blev der udarbejdet en 1. indtægtsfordeling, som LT tilsluttede sig d. 12. september 2012 (1. budgetkørsel). På baggrund af den endelig STÅ-opgørelse for 2012 blev STÅ-prognosen for opdateret, og der blev udarbejdet en 2. revideret indtægtsfordeling (2. budgetkørsel). Den opdaterede STÅ-prognose indeholder forventninger i forhold til KU s udviklingskontraktsmål om øget STÅ. Indtægtsfordelingen (2. budgetkørsel) fordeler godt 5 mia. kr., heraf 3,4 mia. kr. til fakulteterne jf. figur 5. Figur 5. KU s budegtmodel, Indtægtsfordeling til fakulteterne 2013 SCIENCE; 1.225,6 SUND; 1.117,2 JUR; 151,9 SAMF; 314,9 HUM; 505,0 BRIC; 33,1 TEO; 45,1 Enhederne på 3. budgetniveau (institutterne m.v.) har på den baggrund udarbejdet indtægts- og udgiftsbudgetter. Sideløbende med indtægts- og udgiftsbudgetteringen i den ordinære virksomhed er der foretaget budgettering af den eksterne virksomhed. Institutternes budgetter er aggregeret og valideret af fakulteterne. Den 11. nov faldt den endelige aftale om Finansloven for 2013 på plads. Ændring til Finanslov 2013 vil ikke give anledning til en ændret indtægtsprognose for Københavns Univesitet. Der har den 12. og 13. november været afholdt budgetmøder med fakulteterne i forhold til at kvalificere fakulteternes budgetter. På baggrund af hovedområdernes budgettering er der centralt aggregeret og konsolideret et omkostningsbaseret resultatbudget. Det er dette aggregerede resultatbudget, der tillige med et balancebudget nu fremlægges for bestyrelsen til godkendelse. Universitetets hovedsamarbejdsudvalg (HSU) er blevet holdt orienteret gennem budgetprocessen og budgetudkastet er drøftet ved et budgetseminar ultimo november. 15

17 4.2 Budgetforudsætninger Herværende budget omfatter alle KU s aktiviteter. Budgettet er internt omsat til henholdsvis et bygningsbudget og en intern fordelingsmodel i den ordinære virksomhed, hvor primært universitetets forventede finanslovstilskud udmøntes til fakulteterne. I budgettet er der taget højde for Forslag til Finanslov for 2013 og budgetoverslagsårene , der blev offentliggjort d. 27. august Budgettet er udarbejdet i løbende priser. Der er tale om et ét-årigt budget, med overslag over universitetets forventede indtægter i årene Der er foretaget eliminering af intern handel. Intern handel mellem universitetets fakulteter er beløbsmæssigt budgetteret til knap 197 mio. kr. Der sker ligeledes eliminering af interne overførsler, dvs. overførsler fra den eksterne virksomhed til den ordinære. Dette sker for at sikre at såvel indtægter som omkostninger kun indregnes i budgettet én gang. Der er i alt foretaget eliminering af interne overførsler for i 393 mio. kr. 4.3 Budgetusikkerheder I forhold til forventet er budgetusikkerheden for finanslovsmidler i 2013 relativ lav. Forslag til Finanslov 2013 indeholder en høj prioritering af uddannelse og forskning og finanslovstilskuddene ligger som følge heraf over niveau med Derudover har Københavns Universitet etableret en fornuftig egenkapital, og i forhold til den eksterne forskningsvirksomhed ses til stadighed en positiv udvikling i tiltrækning af eksterne midler. På trods af en positiv udvikling i forhold til indtægtssiden, er det dog en afgørende faktor for fakulteternes budgetsikkerhed, at forventningen til den markante stigning i STÅ-produktionen kan indfries. Det vil kræve strategiske tiltag på fakultets- og institutniveau og en konsekvent og vedvarende opmærksomhed i løbet af 2013, hvis den ambitiøse STÅ-produktion skal opnås. I relation til igangsættelsen af 6. fase af Statens indkøbsprogram er der varslet en takstreduktion i uddannelsestaxametrene. Da der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til hele sektorens forventede STÅ-produktion, er det svært at estimere en forventet takstreduktion. KU forudser en samlet nedgang på ca. 6 mio. kr., som ikke er indarbejdet i nærværende budget for Fra 2009 er der indført færdiggørelsesbonus for kandidater og den eksisterende bachelorbonus er blevet omlagt. Bonussen, der er rammestyret var fuldt indfaset i Der knytter sig usikkerhed til KU s forventede indtægter fra bonusordningerne, idet de endelige takster først fastlægges i forbindelse med tillægsbevillingsloven (TB13). Derudover blev der i 2011 vedtaget skærpede krav til opnåelse af bonus, da der for såvel bachelor- som kandidatbonussen er skåret 2 måneder af gennemførelsestiden. På trods af en generel positiv udvikling i tiltrækningen af eksterne midler, er der til stadighed knyttet en vis usikkerhed til omfanget af den eksterne forskningsvirksomhed, som alt andet lige påvirker de forventede overheadindtægter. Formålsbestemte finanslovstilskud i form af tilskud til forskeruddannelsesprogrammer er periodiseret, således at indtægterne bliver indtægtsført i takt med aktiviteternes udførelse. Der er for budget 2013 indarbejdet i alt 12,0 mio. kr. kr., svarende til konkret udmøntning af tilskud for 2013 på 7,4 mio. kr. samt indtægtsperiodisering på 4,6 kr. svarende til merforbrug (til mobilitetsstipendier samt afløb af tidligere forskeruddannelsesprogrammer). Der er generel usikkerhed knyttet til det forventede forbrug. Fra 2011 er ordningen omlagt, så fremadrettede nye midler udmøntes som en del af Københavns Universitets ordinære basisforskningstilskud. Der er i herværende budget indarbejdet 65,0 mio. kr. til nye forskeruddannelsesprogrammer i Midlerne er udmøntet til fakulteterne via KU's interne budgetmodel. 16