Københavns Universitet Koncern-økonomi. Bestyrelsesmøde nr. 50, 9. december 2010 Pkt. 6 Bilag 1. Budget 2011

Transkript

1 Bestyrelsesmøde nr. 50, 9. december 2010 Pkt. 6 Bilag 1. Budget 2011 Fremlægges for bestyrelsen d. 9. december 2010

2 Indhold BUDGET INDLEDNING REKTORS BUDGETBERETNING OG INDSTILLING BUDGET Resultatbudget Balancebudget BUDGETPROCES, -FORUDSÆTNINGER OG -USIKKERHEDER Budgetproces Budgetforudsætninger Budgetusikkerheder...15 BILAG: Bilag 1. Bestyrelsens Strategiske pulje og Stjerneprogrammer Bilag 2. Specifikation af indtægter Bilag 3. Hovedområdernes budgetter og forventede driftsresultat for 2010 og 2011 Bilag 4. Bygningsbudget

3 1. Indledning Budget 2011 er struktureret som følger: I afsnit 2 fremgår rektors budgetberetning og rektors samlede budgetindstilling til bestyrelsen. I afsnit 3 præsenteres universitetets samlede budget for 2011, i form af resultat- og balancebudget. I afsnit 4 gennemgås proceduren for budgettets udarbejdelse, budgetforudsætninger og generelle budgetusikkerheder. I tilknytning til budgetnotatet findes et bilagsmateriale, som nærmere gennemgår elementerne i Bestyrelsens Strategiske Pulje og Stjerneprogrammer (Bilag 1). Desuden specificeres Københavns Universitets forventede indtægter (bilag 2) og de samlede budgetter og forventede resultat for 2010 og 2011 på hovedområderne (bilag 3). Endelig beskriver Bilag 4 den tekniske baggrund bag KU s samlede bygningsbudget. 2. Rektors budgetberetning og indstilling De økonomiske vilkår for universitetssektoren er generelt under forandring i disse år som følge af, at stadig flere finanslovsmidler øremærkes og konkurrenceudsættes samtidig med, at de frie forskningsmidler reduceres. De ændrede vilkår indebærer, at Københavns Universitets økonomi er under pres. Universitetets økonomiske situation i 2011 og frem er derfor mere usikker end i foregående år. Det skyldes de økonomiske konjunkturer i Danmark, regeringens genopretningsplan, faldende finanslovstilskud i budgetoverslagsårene, øgede ph.d.-forpligtelser og betydelig usikkerhed om, hvad der sker i 2012 med fordelingen af globaliseringsmidlerne og efter 2012, hvor det nuværende globaliseringsforlig ophører. Særligt udviser 2013 og 2014 en markant usikkerhed og en betydelig nedgang for universitetet. Hertil kommer, at der er uklarhed om indholdet i finanslovsaftalen med hensyn til, hvorledes besparelserne på øvrige formål udmøntes. Københavns Universitet vil som hidtil udnytte alle muligheder for at udbygge universitetets stærke position som uddannelses- og forskningsinstitution nationalt og internationalt. Universitetet har i haft stor succes med at få store eksterne bevillinger til forskningsprojekter i hus. Ligeledes har universitets indsats for hurtigere studiegennemførelse og øget studenteroptag vist sig at være succesfuld. For at sikre det bedst mulige fundament under universitetets forskning og uddannelse, vil det forsat være nødvendigt, at universitetet gennemfører investeringer og fornyelser af organisationen, it og bygninger. Med regeringens forslag til Finanslov 2011 og det politiske forlig (Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) om globaliseringsmidler af 28.oktober 2010 har Københavns Universitet fået større vished om finanslovstilskuddene i Regeringens oprindelige udspil til globaliseringsforhandlingerne gav i første omgang kun ca. 16 procent af pengene som frie forskningsmidler til universiteterne, mens 84 procent var øremærket eller konkurrenceudsat. Forliget endte med en fordeling på godt 29 procent i frie forskningsmidler og 71 procent i øremærkede/konkurrenceudsatte midler. Med forliget har Københavns Universitet fået udmøntet knap 80 mio.kr., som er fordelt efter den nye resultatmodel for fordeling af forskningsmidler, hvor KU's andel i sektoren andrager 30 procent. Derudover forventer Københavns Universitet 30 mio.kr. som følge af en 'matchfond', der forventes udmøntet efter ikke nærmere kendte kriterier for universiteternes evne til at tiltrække midler fra offentlige og private fonde samt erhvervsliv. Globaliseringsmidlerne efter resultatmodel samt forventet andel af matchfond er samlet sat til 107,4 mio. kr. i budget Med den endelige aftale om Finanslov 2011 (udmøntes på Ændringsforslag til Forslag om Finanslov 2011, ÆF11) er der indgået aftale om reduktion af universiteternes tilskud til 'øvrige formål' mm. med samlet 225 mio.kr. for sektoren i 2011 til finansiering af meraktivitet på uddannelsesområdet. Som følge af ministerielle omlægninger, forventes en faktuel reduktion af 'øvrige formål' på 80 mio.kr. for sektoren i 2011, hvoraf KU andel beløber sig til 26,4 mio.kr. Denne andel stiger i budgetoverslagsårene forventeligt 3

4 til 96,5 mio.kr. i Derudover er der ved ÆF11 sket en teknisk omlægning fra øvrige formål til forskning. Samlet set forventer KU stigende finanslovstilskud fra 2010 til 2011, men hertil følger også øgede p.hd. forpligtelser. På uddannelsesindtægterne har KU en fremgang fra 2010 til En positiv faktor er sommeroptaget af bachelorstuderende i 2010, som viser en fremgang på 4,5 procent i forhold til 2009 optaget. Samtidig viser KU's produktion af studenterårsværk (STÅ) en fremgang på 4,2 procent fra 2010 til Denne forbedring i aktivitetstallene er glædelig, men også nødvendig for at kompensere for, at uddannelsestaksterne generelt bliver reduceret med 2 procent hvert år. Samlet set er KU i en positiv trend i forhold til uddannelsesindtægterne, om end indtjeningsperspektiverne er forskellige for fakulteterne. Det er derfor nødvendigt, at KU og de enkelte fakulteter i de kommende år har fuld fokus på at sikre et højt optag, et lavt frafald, en høj STÅ-produktion og korte gennemførelsestider for at få en omsætning, der kan finansiere uddannelser af høj kvalitet. På den eksterne forskningsvirksomhed, dvs. forskningsbevillinger modtaget fra offentlige forskningsråd, EU, private donorer mv., har KU i de forløbne år haft succes med at hjemtage store bevillinger til styrkelse af eksisterende forskningsmiljøer og opbygning af nye. Det gælder f.eks. nye grundforskningscentre og Danish Stem Cell Center, Danstem samt nyt forskningscenter i Metabolisme, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. Disse store projekter er ofte kendetegnet ved tværgående samarbejder mellem fakulteterne og forskningsmiljøer. I budget 2011 forventes store eksterne projekter fra 2009 og 2010 at overgå fra etableringsfasen til den egentlige driftsfase, hvilket er afspejlet i en vækst på den eksterne projektomsætning på godt 14 procent fra 2010 til 2011 (løbende priser). Med globaliseringsforliget af 28. oktober 2010 er der status quo i midlerne til rådighed i de fri og strategiske forskningsråd, og det er forventningen, at Københavns Universitet også i 2011 vil hente nye bevillinger hjem, som vil øge projektomsætningen i de kommende år. I en situation hvor de frie forskningsmidler på finansloven falder, er det helt nødvendigt, at Københavns Universitet retter blikket såvel mod råd og fonde, som mod de private fonde og donatorer for at sikre en fortsat finansiering af forskningsmiljøerne og støtteaktiviteterne. Internt på KU er den fortsatte udvikling og fornyelse af Københavns Universitet bl.a. understøttet af den strategiske handleplan , hvor bestyrelsen behandlede afrapportering for den 27. oktober Budget 2011 afspejler igen i år flere af de strategiske indsatser, bl.a. stjerneprogrammet, og en række tværgående satsninger, som er blevet igangsat over de forløbne år, f.eks. Islamiske studier, Europasatsning og Asiensatsning. Afsætningen til kvinder i forskning og ledelse bibeholdes på et højt niveau, da der forventes ansat yderligere kvindelige professorer. Som noget nyt, afsættes der i 2011 også midler til at foretage eventuelle rekrutteringer af faglige fyrtårne inden for henholdsvis plantevidenskab og kemi. Disse midler afsættes som opfølgning på bestyrelsens principbeslutning af 27. oktober 2010 om etablering af et Copenhagen Plant Science Center på LIFE og en evaluering af kemiområdet. På studieområdet afsættes midler til uddannelsessatsningen "Den Gode Uddannelse". Midlerne skal benyttes til afholdelse af forsøgsprojekter, som vil blive idéudviklet af studerende og ansatte. Derudover fortsætter uddannelsesinitiativerne omkring bl.a. studiemarkedsføring med Åbent Hus arrangementer, it til eksamen (digitalisering) og it i undervisningen. I bilag 1 er de enkelte afsætninger i Bestyrelsens Strategiske Pulje nærmere beskrevet. For at indfri KU s strategiske satsning om en reduktion af energiforbruget på 20 procent i 2013 har bestyrelsen tiltrådt, at KU låner 105 mio. kr. i UBST til gennemførelse af energibesparende foranstaltninger. Ordningen finansieres ved en lejeforøgelse på 15 mio. kr. årligt i en periode på 10 år. Ved at anvende lånemodellen i UBST sikrer KU, at der er tilstrækkelig likviditet til at gennemføre fordelagtige energiinvesteringer. 4

5 På bygningsområdet er der også i budget 2011 udarbejdet et 10-årigt bygningsbudget. Med vedtagelsen af Finanslov 2010, blev der afsat midler til gennemførelse af et teknologisk løft af universiteternes laboratorier. Københavns Universitet har modtaget tilsagn om, at der på universitetet skal anvendes 2,5 mia. kr. til disse moderniseringer. I foråret 2010 har universitetets bestyrelsesformand og Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling underskrevet en finansieringsaftale, der indebærer gennemførelse af 4 nye byggerier, samt modernisering af eksisterende laboratoriefaciliteter. Herudover fortsætter KU arbejdet med Campusplanen, hvor opsigelser og fraflytninger af ejendomme forløber planmæssigt. Det forventes, at der med udgangen af 2010 kan ske afrapportering af Akt 148 af 22. juni 2006, hvori forudsætningerne og kravene til KU s Campusplan er opført. Bilag 4 viser universitetets 10-årige bygningsbudget inklusiv Campusplanen, samt Perspektiv- og Investeringsplanen. Kombinationen af strukturelle ændringer i KU s økonomiske vilkår i årene fremover bevirker at dele af KU er presset på økonomien i en grad, der ikke kan undgå at få personalemæssige konsekvenser lokalt. Derudover foretager flere fakulteter lokale tilpasninger ud fra en samlet vurdering af økonomien, og de fremtidige forventninger til indtægterne, ligesom der foretages interne omprioriteringer i aktiviteter mv., herunder reduktioner på biblioteksområdet og indenfor administration. Udsigten for økonomien efter 2011 tegner en markant nedgående trend i perioden Det er således nødvendigt, at der snarest i løbet af 2011 etableres større budgetsikkerhed for 2012 og årene herefter. Fremtidsudsigten for økonomien efter 2011 tyder på, at de aktuelle tendenser fortsætter, jf. bilag 2 for specifikation af indtægter. I det overordnede billede er der med Forslag til Finanslov 2011 samt Ændringsforslag til Finanslov 2011 udsigt til en markant faldende udvikling i indtægterne. Der kan således være en risiko for at fordelingen af globaliseringsmidlerne for 2012 i praksis er foretaget så mulighederne for yderligere globaliseringsmidler i 2012 er beskeden. Billedet forstærkes yderligere i de kommende år, i forhold til, at globaliseringsforliget løber til og med 2012, hvorfor usikkerheden efter 2012 er væsentlig. Dertil skal lægges besparelse på universiteterne i 2012 og frem, som følge af Regeringens forlig med Dansk Folkeparti om "Aftale om genopretning af dansk økonomi" (Genopretningsplanen) med udmøntning af besparelser på universiteterne på samlet 125 mio.kr. i 2012 og 250 mio.kr. i 2013 og frem. Samlet udviser budget 2011 et overskud på 57,8 mio.kr. Af det budgetterede overskud skyldes de knap 27 mio.kr. en opsparing til imødegåelse af de administrative besparelser, der forventes i 2012 og frem. Egenkapitalen forventes derudover yderligere konsolideret med 15 mio.kr. i 2011 til imødegåelse af eventuelt fakultær nedsparing jf. den nye egenkapitalmodel. Samlet forventes et overskud centralt på KU på 42,5 mio.kr. Dertil kommer et underforbrug på 15,3 mio.kr. netto på fakulteterne. Fakulteternes budgetter afspejler generelt, at omkostningsniveauet på de enkelte fakulteter tilpasses udviklingen i indtægter. Det bør nævnes, at der fortsat henstår udisponerede reserver i globaliseringspuljen for i alt 1.368,0 mio.kr. i Det er dog højst usikkert om disse midler i større omfang vil tilgå universiteterne og i så fald i hvilket omfang det vil kunne forventes at ske som frie forskningsmidler. Endelig er det usikkert hvornår et valg vil blive gennemført, og om der vil være en forligskreds, der kan sikre finansieringen i Økonomien efter 2012 er som nævnt præget af yderligere usikkerhed, idet forliget om globaliseringspuljen udløber i Der er dog i Finansministeriet afsat reserve til videreførelse af globaliseringsindsatsen efter 2012 på henholdsvis 3.985,0 og 4.246,0 mio.kr. i årene 2013 og Samlet set er universitetets langsigtede økonomi under forandring og markant pres. Det er klart, at der er et misforhold mellem langsigtet strategisk forskning herunder gennemførsel af videregående uddannelser samt ph.d. uddannelser og kortsigtet og meget politisk styrede budgetforudsætninger. 5

6 Rektors samlede indstilling Rektor indstiller: At bestyrelsen vedtager det samlede budget for Københavns Universitet for 2011 således som det aktuelt foreligger. I kvartalsrapporteringerne vil bestyrelsen blive orienteret om de løbende prognoser. At bestyrelsen betragter indtægtsgrundlaget for budgetoverslagsårene som vejledende, som følge af de generelle usikkerheder der knytter sig til indtægtsgrundlaget. 6

7 3. Budget Resultatbudget Budget Forventet Budget ved Q DKK DKK DKK Uddannelse Forskning Basistilskud Eksterne midler Bygningsrelaterede indtægter Andre indtægter Indtægter Løn - VIP Løn - TAP Løn - TAP-FU Løn - TAP-ADM Bygningsdrift Øvrig drift Afskrivninger Ordinære driftsomkostninger i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Årets budgetterede resultat Note: Løbende priser Indtægter På indtægtssiden tilvejebringes universitetets samlede økonomiske råderum primært via 3 hovedkilder: 1) Finanslovstilskud, 2) Eksterne midler og 3) øvrige indtægter. 1) Finanslovstilskud Den væsentligste del af KU s indtægter stammer fra finansloven. Finanslovsindtægterne består dels af aktivitetsafhængige tilskud, hvorved der kan opstå usikkerhed omkring tilskuddets størrelse, som følge af ændret produktion og/eller takstfastsættelse, dels af basistilskud, hvor der er en noget større sikkerhed om tilskuddenes størrelse. Til gengæld er disse ofte udsat for besparelser og styret af politiske forhandlinger sent i budgetprocessen. Uddannelsestilskud Uddannelsestaxametertilskuddet for heltidsuddannelse er beregnet på grundlag af KU s seneste prognose for STÅ-produktionen. Prognosen er beregnet på baggrund af antallet af optagne studerende pr. 1. oktober 2010, de eksisterende studerende samt forventninger til deres adfærd i form af beståede eksamener ud fra det hidtidige mønster. 7

8 Budgettet er baseret på følgende forventede STÅ-produktion: TB2010 B LIFE FARMA HUM JUR NAT SAMF SUND TEO TOTAL Uddannelsestilskuddet er afhængig af den endelige STÅ-produktion, hvorfor der er usikkerhed forbundet med midlerne. Generelt er STÅ-prognosen på det korte sigt rimelig pålidelig. Prognosen er dog primært baseret på historisk gennemførelse, hvorfor den øgede indsats inden for studievejledning mv., der gerne skulle øge gennemførelsestiden fremadrettet, ikke er afspejlet i prognosen. I forhold til 2010 er uddannelsestaxameteret generelt reduceret med 2 procent. For 2011 oplever KU i faste priser dog markant forøgede indtægter, hvilket primært skyldes øget optag samt yderligere forøgelse af taxameteret på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Udover uddannelsestilskud for heltidsuddannelse (STÅ) genererer KU også uddannelsestilskud for deltidsuddannelse samt ind- og udrejsende studerende (internationaliseringstaxameter). Fra 2009 oppebæres også ekstra kr. pr. STÅ i elitetaxameter på uddannelser, der er blevet klassificeret som eliteuddannelser. KU har i alt 7 uddannelser, der er klassificeret som eliteuddannelser. Taxameterbonusmodellen for færdiggørelse af bachelorer og kandidater er i 2011 fuldt indfaset. Bonustaksten bliver reguleret efter det faktiske antal kandidater og bachelorer som opfylder betingelserne om studiegennemførelse og vil først blive endelig fastsat på Tillægsbevillingsloven 2011 (TB11) i november I alt er der i ,7 mio.kr. til færdiggørelsesbonus til fordeling mellem universiteterne. Der er generelt stor usikkerhed omkring fordelingen af de 639,7 mio.kr. mellem universiteterne, da disse er baseret på gennemførelsestiderne for det enkelte universitets studerende. Ligeledes er der tale om en fast pulje for sektoren samlet, så generel bedre performance i hele sektoren vil ikke udløse mere bonus til KU. For at mindske usikkerheden i prognosen har alle universiteter indmeldt deres 2011 prognose til Danske Universiteter, således at det har været muligt at sammenligne prognosen mod resten af sektoren. På den baggrund er der i budget 2011 indregnet en forudsætning om, at KU får 167 mio.kr. fra bonusordningen (mod forventninger om 172 mio.kr. på FFL11) og 141 mio.kr. i budget Derudover forventes følgende uddannelsesproduktion finansieret af Undervisningsministeriet (UVM): 144 STÅ på tandplejedelen og 195 årselever på tandklinikassistentuddannelsen på Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere 140 STÅ på Skov og Landskabsingeniøruddannelsen på Skovskolen 65 årselever på EUD Skov- og Naturteknikeruddannelsen på Skovskolen 37 årselever, svarende til ca kursister på AMU-kurser inden for Skov- og Naturområdet på Skovskolen 22 STÅ på Have- og parkingeniøruddannelsen på Skovskolen (Ny uddannelse med start 2010) 20 STÅ på Friluftsvejlederuddannelsen på Skovskolen (Overtaget fra Institut for Idræt i 2010) 6 årselever på EUD Beslagsmedsuddannelsen på Institut for Produktionsdyr og Heste. Aktiviteterne finansieret af UVM er opført under Andre indtægter. 8

9 Forskning KU s forskningstilskud i 2011 forventes i alt at udgøre 2.683,2 mio.kr., hvilket er en stigning i forhold til Q3-prognosen 2010 på i alt 156,5 mio.kr. i løbende priser svarende til 6,2 procent. Stigningen kan hovedsagligt tilskrives tilførsel af nye globaliseringsmidler på 77,4 mio.kr. (ny resultatmodel for fordeling af forskningsmidler), samt forventet 30 mio.kr. (skøn) fra den nye matchfond, samt forøgelse af globaliseringsmidler bundet til ph.d. og post. docs. baseret på tidligere forlig (jf. afsnit nedenfor). Derudover er der ved Ændringsforslag til Finanslov 2011 sket en omlægning fra øvrige formål til forskning på 24,5 mio.kr. i 2011, stigende i budgetoverslagsårene. Der er tale om en ren teknisk omlægning. Modsat rettet er forskningstilskuddet generelt beskåret med 2 procent. Efter forliget og vedtagelsen af Finansloven ligger forskningstilskuddet fast for året. Globaliseringsmidler KU har i 2011 fra tidligere forlig fået 510,5 mio.kr. af globaliseringsmidlerne til forskning. Udmøntning af globaliseringsmidler giver i alt 307,2 mio.kr. til ph.d., 20,7 mio.kr. til post.doc. og 182,6 mio.kr. i forskningsmidler, hvoraf de 50,0 mio.kr. udmøntes specifikt til ph.d. på de 'tørre' fakulteter. Midler til præmiering af EU finansierede projekter er endnu ikke udmøntet for 2011, der er dog en forventning om 20 mio.kr. indarbejdet i herværende budget. Derudover er der som nævnt overfor indarbejdet 77,4 mio.kr. i globaliseringsmidler til KU, som følge af forliget om globaliseringspuljen af 28. oktober De 77,4 mio.kr. er KU's andel af forskningsmidler fordelt efter resultater, hvor der ved globaliseringsforliget i alt blev afsat 270 mio.kr. til universiteterne. Midlerne er udmeldt til KU i forbindelse med Ændringsforslag til Finanslov Derudover er der indarbejdet en forventning om 30,0 mio.kr. i matchfond-midler. KU's endelige andel af disse midler er endnu ikke udmeldt, ligesom der ikke er udmeldt nærmere kriterier for udmøntning. Midlerne er indregnet i herværende budget, men der knytter sig usikkerhed til størrelsen. Endelig indregning foretages ved Q1. Basistilskud over finansloven Forskningsbaseret myndighedsbetjening. Universitetet udfører forskningsbaseret myndighedsbetjening for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedr. opgaver i relation til fødevareøkonomi. Derudover udføres for Miljøministeriet, bl.a. opgaver vedrørende skovovervågning, i alt samlet knap 21,7 mio.kr. i myndighedsbetjening. Herudover er der i forskningstilskuddet indlejret midler til myndighedsbetjening på Det Biovidenskabelige Fakultet. Finanslovens tilskud til Øvrige formål dækker bl.a. over en teknisk omlægning af det tidligere kapitaltilskud. Øvrige formål dækker således bl.a. tilskud til bygningsvedligeholdelse, diverse indfasningstilskud i forbindelse med nybyggeri, samt tilskud til ejendomsskatter (i alt 174,1 mio.kr.), tilskud til universitetets museer og samlinger, biblioteker, humanistiske småfag m.m. Der er med ændringsforslaget til Finanslov 2011 sket en teknisk omlægning fra øvrige formål til Forskning på 24,5 mio.kr. i 2011, stigende i budgetoverslagsårene. Derudover er der gennemført en markant reduktion i øvrige formål til finansiering af meraktiviteter på uddannelsesområdet, jf. aftale om finanslov ) Eksterne midler Indtægterne fra den eksterne virksomhed genereres henholdsvis som Indtægtsdækket virksomhed (IV), Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (IFV), Retsmedicinske ydelser (RM) og Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (ATA). Disse midler optjenes og tilfalder den enkelte enhed. De bidrager til den ordinære virksomhed via overhead/administrationsbidrag. Fra 2008 tilfalder alt optjent overhead det enkelte fakultet. Alle eksterne midler er budgetteret af fakulteterne. Der forventes i 2011 eksterne midler for i alt 2.236,1 mio.kr., hvilket er en stigning i forhold til budget 2010 på ca. 14 procent (løbende priser). Den tilskudsfinansierede forskning udviser i alt en stigning på 285,4 mio.kr. (i løbende priser) fra budget 2010 til budget Retsmedicinske ydelser udviser svag stigning, mens Andre tilskudsfinansierede aktiviteter og Kommerciel indtægtsdækket virksomhed forventer en markant reduktion. Den forventede stigning i den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed skyldes bl.a. nye store eksterne forskningsbevillinger og større grundforskningscentre på universitetet, samt overheadreformen fra 2008, 9

10 hvor overhead af statslige projekter er steget fra 20 procent før 2008, til 35 procent i 2008 og endelig 44 procent fra Der vil endnu gå 1-2 år før overheadomlægningen har fuld effekt for KU, da gamle projekter med lavere overheadprocent først skal færdiggøres. Der er generelt knyttet relativ stor usikkerhed til budgetteringen af den tilskudsfinansierede forskningsvirksomhed, idet omsætningen, dels afhænger af fakulteternes succesrate ifm. ansøgninger, dels afhænger af løn og drift til forskningsaktiviteter på de enkelte projekter i budgetåret. Ligeledes er effekten af overheadreformen fra 2008 ikke fuldt indarbejdet i budgetteringen. 3) Øvrige indtægter Bygningsrelaterede indtægter De bygningsrelaterede indtægter stammer fra KU s udlejning af lokaler til eksterne lejere. Derudover indgår diverse driftsindtægter forbundet med disse lejemål. I budgetposten indgår også indtægter til udvendig og indvendig vedligehold fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST). Andre indtægter KU s andre indtægter består primært af diverse salg af varer og tjenester. Derudover består budgetposten bl.a. af øvrige uddannelsesindtægter i relation til Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Skovog Landskabsingeniøruddannelsen, Skov- og Naturteknikeruddannelsen samt Have- og parkingeniøruddannelsen, deltagerbetaling for deltidsuddannelse, kompendier, m.m. Ordinære driftsomkostninger Institutterne har foretaget konkret budgettering af udgifterne i Sammenholdt med forventningerne til investeringsomfanget og ændring i feriepengehensættelse er fakulteternes konsoliderede budgetter korrigeret, så de optræder omkostningsbaseret. De ordinære omkostninger forventes at ligge på 7.583,7 mio.kr. i ) Lønomkostninger De samlede lønomkostninger er budgetteret til 4.465,4 mio.kr. i Lønomkostningerne udgør 58,9 procent af de samlede ordinære omkostninger. Lønnen er fordelt på løn til videnskabeligt personale (VIP) og teknisk-administrativt personale (TAP), hvoraf VIP lønnen udgør 59,5 procent af de samlede lønomkostninger og den samlede TAP-løn udgør 40,5 procent. Fra 2011 underopdeles TAP i TAP-FU og TAP- ADM. TAP-FU er teknisk-administrativt personale, der er beskæftiget med forskning og undervisning, og TAP-ADM er personale, der er beskæftiget med administration. Der er i 2011 budgetteret med løn til TAP-FU på 618,9 mio. kr. svarende til 34,2 procent og løn til TAP-ADM på 1.190,2 mio.kr svarende til 65,8 procent af de samlede omkostninger til TAP-løn. Der er en vis usikkerhed forbundet med den budgetmæssige opdeling af TAP i TAP-FU og TAP-ADM, idet regnskabstal for september 2010 viser en fordeling på 41,4 procent til TAP-FU og 58,6 procent til TAP-ADM løn. På den baggrund formodes det, at TAP- FU andelen vil være større, end umiddelbart budgetteret af fakulteterne. Udviklingen vil blive fulgt i forbindelse med kvartalsopfølgningen. Som følge af overgang til omkostningsbaserede regnskabsprincipper på fakulteterne, er der på fakultetsniveau indregnet i alt 18,3 mio. kr. til lønrelaterede forpligtigelser (ændring i feriepengeforpligtigelsen). De samlede lønomkostninger er budgetteret 253,6 mio.kr. højere end ved budget 2010 (løbende priser). Dette skal bl.a. ses i relation til forventede øgede eksterne indtægter. Der er dog generelt knyttet stor usikkerhed til fordelingen mellem løn og drift, ikke mindst i den eksterne virksomhed, hvor endnu ikke realiserede projekter skal estimeres og budgetteres. I den ordinære virksomhed er der lavet tentative fordelinger mellem løn- og driftsomkostninger på diverse puljeafsætninger, hvilket også er behæftet med usikkerhed. 2) Bygningsdrift og øvrig drift Driftsomkostninger er budgetteret til 3.051,9 mio.kr. i Driften udgør 40,2 procent af de ordinære omkostninger og omfatter bygningsdrift og øvrig drift. Der er i 2011 budgetteret med 125,6 mio.kr. mere i drift end i 2010 (løbende priser). Udgifterne til bygningsdriften er de direkte henførbare omkostninger 10

11 forbundet med bygningerne, mens lønandelen på de enkelte driftsområder er henført til lønomkostninger. Bygningsomkostningerne er nærmere adresseret i bygningsbudgettet, jf. bilag 4. 3) Afskrivninger Afskrivningerne i 2011 er baseret på den eksisterende aktivmasse, og på det forventede investeringsomfang i I årene er afskrivningerne beregnet i forhold til den eksisterende aktivmasse og det forventede investeringsomfang Forventet mio kr. ved Q B Bruttoinvesteringer 107,9 118,0 108,7 114,1 102,3 Donationsneutralisering -42,0-52,1-36,5-40,8-40,5 Nettoinvesteringer 65,8 65,9 72,2 73,3 61,8 Bruttoafskrivninger 98,5 107,6 112,0 113,4 111,8 Donationsneutralisering -36,9-40,9-41,9-42,2-43,1 Nettoafskrivninger 61,5 66,6 70,1 71,2 68,7 Note: Løbende priser. På grund af afrundinger afviger totalen for nettoinvesteringer og nettoafskrivninger fra delsummerne Forskellen mellem brutto- og nettoafskrivninger skyldes donationsneutraliseringen, der i stedet påvirker donationsforpligtelsen på balancen. Investeringsomfanget er estimeret af fakulteterne. Bruttoinvesteringerne i 2011, i alt 118 mio.kr. er inklusiv ekstraordinære investeringer relateret til forskningsprojekter finansieret af midler fra Grundforskningsfonden på Det Naturvidenskabelige fakultet. Investerings-/afskrivningsniveauet balancerer i gennem perioden grundet en nogenlunde jævn investeringsrate, såvel realiseret som forventet. Københavns Universitets ledelse vurderer, at fakulteternes forventninger til investeringer i 2011 kan være lavt sat. Udviklingen vil blive fulgt i forbindelse med kvartalsopfølgningen. Finansielle poster (renteindtægter/-udgifter), netto Der er i 2011 budgetteret med finansielle nettoindtægter på ca. 13,6 mio.kr., hvilket er en relativ stor nedgang i renteindtægterne i forhold til Nedgangen skyldes det forsatte lave renteniveau, og dermed nedgang i det niveau universitetet kan forrente sine likvider til. Der er stadig stor fokus på at optimere afkastet af de likvide midler, samtidig med at fokus er øget på muligheden for at få anvist forskud på projekter samt hurtigere opfølgning på evt. tilgodehavender. 11

12 3.2 Balancebudget Med udgangspunkt i 3. kvartalsrapport for 2010, er der opstillet et balancebudget for den resterende del af 2010, samt for året Forventet Forventet primo ultimo ultimo DKK DKK DKK Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver 1) Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Varebeholdning Tilgodehavender Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital 1/ Bunden opsparing (udløber 2010) Periodens resultat Egenkapital ekskl. statsforskrivning Statsforskrivning (udløb 2011) Egenkapital inkl. statsforskrivning Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt Note:Løbende priser 1) Værdiansættelsen af de materielle anlægsaktiver er pt. uden det igangværende mageskifte på bygningsområdet. Anlægsaktiver For året 2011 er de samlede investeringer anslået til 118,0 mio.kr., heraf udgør donerede investeringer 52,1 mio.kr. Den budgetterede stigning på 9,8 mio. kr. i værdien af anlægsaktiver skyldes, at årets investeringer overstiger årets afskrivninger. Under finansielle anlægsaktiver er der budgetteret med køb af kortfristede obligationer for 300 mio. kr. i dec og 600,0 mio. kr. i Q1 og Q2 2011, således at i alt 900,0 mio. kr. af universitets likvide midler ikke længere placeres som aftaleindskud i banker. Finansielle anlægsaktiver indeholder også Statsforskrivningen opført med 290,0 mio.kr. Modposten til Statsforskrivningen er separat opført under egenkapitalen. Statsforskrivningen bortfalder ultimo 2011 og optræder fortsat i ovenstående balancebudget, idet Videnskabsministeriet i anmærkningerne til finansloven for 2007 oplyste, at ordningen med statsforskrivninger revurderes i forbindelse med udarbejdelsen af Forslag til Finanslov for

13 Omsætningsaktiver Beholdning af varer, der fortrinsvis består af medikamenter og en mindre guldbeholdning, anvendes hovedsagligt af apoteket på Det Biovidenskabelige Fakultet og Tandlægehøjskolen. Øvrige beholdninger udgiftsføres straks ved anskaffelsen og opgøres derfor ikke i forbindelse med års- eller kvartalsopgørelser. Af tilgodehavender på i alt 1.275,2 mio.kr. i 2011 vedrører husleje deposita i alt 50,0 mio. kr., tilgodehavender vedrørende salg 750,0 mio.kr., andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter i alt 202,7 mio.kr. De likvide beholdninger falder betydeligt, fordi det forventes at overskudslikviditeten hovedsageligt placeres i kortfristede obligationer i stedet for som aftaleindskud efter ophør af statens bankpakke I. De likvide beholdninger forventes at falde med ca. 610 mio. kr. fra primo 2010 til ultimo 2011 selv om der forventes købt kortfristede obligationer for 900,0 mio. kr. Det er primært som følge af de budgetterede overskud i 2010 og 2011, samt som følge af væsentlig reduktion i det forventede investeringsomfang i 2010 og 2011 sammenlignet med Likvidernes størrelse påvirkes af betalingsflowet vedr. alle regnskabs poster, både indtægter og udgifter, samt investeringer, tilgodehavender og gæld. En del af de likvide beholdninger, består af forudindbetalte finanslovsindtægter (12-dels rate) på ca. 425 mio. kr., samt at forud indbetalte projektmidler fra nogle bevillingsgivere overstiger universitets tilgodehavender vedr. andre eksterne projekter med ca. 500 mio. kr. Egenkapitalen Periodens budgetterede resultat (overskud) overføres til egenkapitalen. Den obligatoriske opsparing fra 2008, fastsat af Universitets og Bygningsstyrelsen, er overført til den fri egenkapital i Som nævnt i Finansloven 2007 er der henført et beløb som Statsforskrivning til egenkapitalen. Beløbet er i 2011 uændret indregnet med 290,0 mio.kr. Statsforskrivningen bortfalder ultimo Der er budgetteret med et driftsmæssigt overskud på 84,6 mio.kr. i 2010, samt et driftsmæssigt overskud i 2011 på 57,8 mio.kr., opgjort efter indmeldinger fra fakulteterne og fællesadministrationen. Gældsforpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter hensættelser til åremålsforpligtelser samt reetablering af lejemål. I forbindelse med indretning af lejede lokaler, kan der ved fraflytning pålægges Københavns Universitet at reetablere lejemålene til den stand de havde før lejemålets indgåelse. I enkelte tilfælde har det været nødvendigt med ombygninger, der i højere grad var tilpasset de ønsker undervisningen eller forskningen krævede. I den forbindelse er der hensat et beløb til tilbageførsel af lejemål til den oprindelige anvendelse. Den langfristede forpligtelse vedrører den langfristede del af de periodiserede donationer vedr. anlægsinvesteringer. Den kortfristede del er opført under de kortsigtede gældsforpligtelser. I de kortsigtede gældsforpligtelser indgår der gæld til leverandører og anden almindelig varegæld, indbetalte legater til senere udbetaling, hensatte beregnede feriepenge til ansatte, forudindbetalte beløb af årets tolvtedelsrater fra staten, forudindbetalte beløb til forskningsprojekter og forskeruddannelsesprogrammer (forskerskoler), opgørelseskonto (gæld) for Retsmedicinske ydelser samt anden gæld mv. Til den kortfristede gæld indgår også skyldige feriepenge til fratrådte medarbejdere og kortvarige periodiserede beløb. Den kortfristede gæld i 2011 på i alt 2.704,8 mio.kr. består af gæld til kreditorer på i alt 200,0 mio.kr., feriepengeforpligtelse med i alt 544,0 mio. kr., forudindbetalte bundne tilskud til forskningsaktiviteter og forskeruddannelsesprogrammer med i alt 1.250,0 mio. kr., den forudindbetalte tolvtedelsrate fra staten med 425,0 mio.kr og anden gæld m.v. med i alt 285,8 mio.kr. 13

14 4. Budgetproces, -forudsætninger og -usikkerheder 4.1 Budgetproces Ledelsesteam (LT) tilsluttede sig d. 16. juni 2010 at tilpasse budgetmodellen på centrale områder. Den tilpassede budgetmodel for 2011 viderefører den forenklingsproces, der blev igangsat med budget For at skabe en mere ensartet og enkel økonomisk styring er der i budgetmodellen for 2011 indført en mere enkel struktur for udmøntningen til fakulteterne. Modellen består af to elementer: Uddannelsestilskud efter modellen, dvs. at 80 procent af taxameteret tilgår det optjenende fakultet og 20 procent til de tværgående aktiviteter, herunder bygninger, og et 'grundtilskud', der afløser modellens hidtidige elementer. Formålet er at gøre tildelingen til fakulteterne mere enkel, gennemsigtig og let kommunikerbar og samtidig give fakulteterne øgede incitamenter til indtægtsgenerering på uddannelsesområdet. Den nye forenklede budgetmodel indføres neutralt i 2011 (dvs. kroneudmøntningen til fakulteterne vil være identisk med udmøntningen efter 2010-principperne). Med udgangspunkt i finanslovsforslaget for 2011 der blev offentliggjort d. 24. august 2010 samt forventninger til globaliseringsforhandlingerne blev der udarbejdet en 1. indtægtsfordeling, som LT tilsluttede sig d. 15. september På baggrund af reviderede forventninger til globaliseringsforhandlingerne, endelig STÅ-beregning for 2010, samt en prognose for årene blev der udarbejdet en 2. revideret indtægtsfordeling, som LT tilsluttede sig d. 27. oktober Indtægtsfordelingen blev efterfølgende udmeldt til universitetets hovedområder. Efter det politiske forlig om globaliseringspuljen d. 28. oktober 2010 blev der udarbejdet en 3. revideret indtægtsfordeling, som LT tilsluttede sig d. 10. november Indtægtsfordelingen blev efterfølgende udmeldt til universitetets hovedområder, som grundlag for budgettering på institutter og fakulteter. Enhederne på 3. budgetniveau (institutterne m.v.) har på den baggrund udarbejdet indtægts- og udgiftsbudgetter. Sideløbende med indtægts- og udgiftsbudgetteringen i den ordinære virksomhed er der foretaget budgettering af den eksterne virksomhed. Institutternes budgetter er aggregeret og valideret af fakulteterne. Fra 1. januar 2011 overgår fakulteterne til omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Dette betyder konkret for fakulteterne, at de ikke længere skal budgettere udgiftsbaseret, og det er ikke længere KU centralt, der udarbejder et omkostningsbaseret resultatbudget, men denne proces sker på fakulteterne. Konkret består omkostningsstyringen af, at fakulteternes driftsomkostninger skal reduceres med årets anlægsinvesteringer, men til gengæld tillægges omkostninger i form af afskrivninger for eksisterende og nye anlægsinvesteringer. Dertil skal tillægges en omkostning til ændring i feriepengehensættelsen. Fakulteterne er fra centralt hold blevet understøttet i denne proces. Der har været afholdt budgetmøder med fakulteterne i forhold til at kvalificere fakulteternes budgetter. På baggrund af hovedområdernes budgettering er der centralt aggregeret og konsolideret et omkostningsbaseret resultatbudget. Med Ændringsforslag til Finanslov 2011 udmeldt d. 17. november 2011 fik universitetet elimineret noget af usikkerheden i budgettet, idet bl.a. globaliseringsmidler efter resultater blev udmøntet. Udmøntningen var lidt lavere end KU's forventning, indarbejdet ved 3. budgetkørsel. Der er som følge heraf nedjusteret i det samlede resultat for KU's budget, således at hovedområdernes budgetter er fastholdt på 3. budgetkørsel. Det er dette aggregerede resultatbudget, der tillige med et balancebudget nu fremlægges for bestyrelsen til godkendelse. Universitetets hovedsamarbejdsudvalg (HSU) er blevet holdt orienteret gennem budgetprocessen og budgetudkastet er drøftet ved et seminar ultimo november. 14

15 4.2 Budgetforudsætninger Budget 2011 er i lighed med 2010 præget af ændringer i en række eksterne bevillingsvilkår. Det gælder fuld indfasning af bachelor- og kandidatbonus, model med forskningsmidler efter resultater, genopretningsplan mm. Disse forhold vil påvirke KU s økonomi (indtægtsgrundlag). Herværende budget omfatter alle KU s aktiviteter. Budgettet er internt omsat til henholdsvis et bygningsbudget og en intern fordelingsmodel i den ordinære virksomhed, hvor primært universitetets forventede finanslovstilskud udmøntes til fakulteterne. I budgettet er der taget højde for Forslag til Finanslov for 2011 og budgetoverslagsårene , der blev offentliggjort d. 24. august Derudover er der indregnet forventninger til Ændringsforslag til Finanslov 2011 offentliggjort d. 17. november Budgettet er udarbejdet i løbende priser. Der er tale om et ét-årigt budget, med overslag over universitetets forventede indtægter i årene Der er foretaget eliminering af intern handel. Intern handel mellem universitetets fakulteter er beløbsmæssigt budgetteret til 198,6 mio.kr. Der sker ligeledes eliminering af interne overførsler, dvs. overførsler fra den eksterne virksomhed til den ordinære. Dette sker for at sikre at såvel indtægter som omkostninger kun indregnes i budgettet én gang. Der er i alt foretaget eliminering af interne overførsler for i alt 362,2 mio.kr. 4.3 Budgetusikkerheder Fra 2009 er der indført færdiggørelsesbonus for kandidater og den eksisterende bachelorbonus er blevet omlagt. Bonussen, der er rammestyret er fuldt indfaset i Der knytter sig usikkerhed til KU s forventede indtægter fra bonusordningerne, idet de endelige takster først fastlægges i forbindelse med tillægsbevillingsloven (TB11). KU benytter egne prognoser, og der er indregnet 167 mio.kr. i budget 2011 (mod ministeriets forventning på 172 mio.kr. på FFL11). Der knytter sig stor usikkerhed til omfanget af den eksterne forskningsvirksomhed, som påvirker overheadindtægterne, herunder finansieringen af bygningsområdet. Ved globaliseringsforliget af 28. oktober 2010 er der afsat 100 mio.kr. i en matchfond til udmøntning til universiteterne. Matchfonden skal sikre endnu tættere samarbejde mellem private og offentlige institutioner om forskningsaktiviteter. Matchfonden skal belønne de universiteter, der formår at tiltrække nye forskningsmidler fra offentlige og private fonde samt erhvervslivet. De konkrete kriterier for udmøntning er endnu ikke kendte. Der er i herværende budget indarbejdet en forventning om 30 mio.kr. Formålsbestemte finanslovstilskud i form af tilskud til forskeruddannelsesprogrammer er periodiseret, således at indtægterne bliver indtægtsført i takt med aktiviteternes udførelse. Der er for budget 2011 indarbejdet i alt 45,5 mio.kr., svarende til periodisering af tilskuddet fra 2010 til mobilitetsstipendier (30,6 mio.kr.) samt 15,0 mio.kr. som afløb af tidligere forskeruddannelsesprogrammer. Selve tilskuddet for 2011 til mobilitetsstipendier (66,0 mio.kr) er periodiseret til Der er generel usikkerhed knyttet til det forventede forbrug. Budget 2011 er baseret på regeringens Forslag til Finanslov 2011, forventninger til Ændringsforslag til Finanslov 2011 samt universitetets egen forventning til det indgåede globaliseringsforlig af 28. oktober