Beslutningsforslag om at pålægge Landsstyret afkortelse af læreruddannelsen. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Transkript

1 9. mødedag, onsdag den 8. oktober Dagsordenens punkt 143 Beslutningsforslag om at pålægge Landsstyret afkortelse af læreruddannelsen. (Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut) Mødeleder: Palle Christiansen, Suppleant for 3. næstformand Landstingets Formandskab, Demokraterne. Doris Jakobsen, Siumut. Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut. Hvis man i Danmark har arbejdet på børneskolen, eller hvis man har en eller enden pædagogisk uddannelse eller har erfaring inden for dette område, har man mulighed for dispensation til at nedsætte læreruddannelseslængden med to år. Denne mulighed findes ikke i Grønland, og det er til trods for, at vi har en stor lærermangel. Denne merit uddannelse i Danmark er meget hårdt styret, og befordrer i en stor grad af selvdisciplin. Under Landstingets Forårssamling i år havde vi fra Siumut spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Forskning, om man har planer om at starte merit uddannelse af lærere. Vi erfarede, at Landsstyret ikke havde planer desangående. Når lærermangelen er så stor i Grønland, burde vi gøre brug af folk med erfaring inden for faget og give dem muligheder, ved for eksempel at indføre merit uddannelsen.

2 Med dette punkt er det min intension at merit uddannelsen opstartes. Tak til forslagsstiler Doris Jakobsen, Siumut. Og nu landsstyremedlem for Uddannelser. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Uddannelser, Kultur og Kirke, Siumut. Landsstyret takker for Landstingsmedlem Doris Jakobsen forslag om indførelse af en merituddannelse indenfor læreruddannelsen. En merituddannelse vil sige, at personer med en anden uddannelses- eller erfaringsbaggrund kan få godskrevet en del af denne baggrund, og derved kan nøjes med at gennemgå et forkortet 2-årigt læreruddannelsesforløb. Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at det i en situation med kronisk lærermangel i folkeskolen er overordentligt vigtigt også at kunne gøre brug af undervisere, som kommer med andre og måske alternative uddannelses- og erfaringsbaggrunde. Landsstyret har i de senere år derfor igangsat følgende initiativer: Der er ved Ilinniarfissuaq etableret et ½-årigt forkursus for timelærere, som mangler de fornødne kundskaber og erfaringer til at kunne gennemføre den decentrale læreruddannelse. Mange af disse forkursister er efterfølgende gået i gang med den decentrale læreruddannelse, og der planlægges etableret yderligere forkurser i forbindelse med næste optag til den decentrale uddannelse Der er blevet etableret et 1-årigt permanent gymnasialt adgangskursus, hvor personer som ikke har en GU-eksamen kan tage en række centrale fag på gymnasialt niveau som gør, at de efterfølgende kan optages på læreruddannelsen, socialpædagog- og socialrådgiveruddannelserne mv. Ilinniarfissuaq har gode erfaringer med optagelse af disse gymnasiale kursister på læreruddannelsen. Ilinniarfissuaq arbejder på at indføre muligheder for meritoverførsel fra beslægtede uddannelser på samme faglige niveau

3 Det er Landsstyrets vurdering, at de anførte tiltag vil give et langt bredere rekrutteringsgrundlag til læreruddannelsen, samtidig med at det høje faglige niveau på uddannelsen kan fastholdes og udvikles. Netop at fastholde og udvikle læreruddannelsens faglige niveau finder Landsstyret er af afgørende vigtighed. Således at lærerne fremover er rustede til at takle de pædagogiske udfordringer, som Atuarfitsialak stiller. Det er også i dette lys man skal se Landsstyrets nylige opgradering af de videregående uddannelser til professionsrettede og forskningsbaserede bacheloruddannelser, samt læreruddannelsens integrering i Ilisimatusarfik. Landsstyret finder, at der for nuværende ikke er behov for indførelse af en merituddannelse. Det kan dog anføres, at der fra Landsstyrets side sker en løbende evaluering af rekrutteringen til læreruddannelsen, med henblik på eventuel igangsættelse af yderligere rekrutteringstiltag, eksempelvis en eller anden form for merituddannelse. Med henvisning til dette indstiller Landsstyret, at beslutningsforslaget ikke nyder fremme. Vi siger tak til landsstyremedlemmet. Og nu Otto Jeremiassen, Siumut, værsgo. Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører. Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut har stillet et forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelse af merituddannelse inden for læreruddannelsen. Dertil har Siumut følgende kommentarer til forslaget. Først og fremmest kan vi godt forstå, at Doris Jakobsen stiller dette forslag for at gøre noget ved situationen med kronisk lærermangel i folkeskolen. Der er ved Ilinniarfissuaq etableret et ½-årigt forkursus for timelærere, som mangler de fornødne kundskaber og erfaring til at kunne gennemføre den decentrale læreruddannelse. Mange af disse forkursister er efterfølgende startet med læreruddannelsen med succes. Endvidere er der en anden mulighed, nemlig et 1-årigt permanent gymnasialt forkursus, hvor personer kan tage en række centrale fag på gymnasialt niveau, så de kan optages på forskellige uddannelser bl.a. på læreruddannelsen.

4 Efter at have nævnt disse muligheder, skal vi sige, at Siumut er enig i Landsstyret vurdering i deres svarnotat, at man skal fastholde det høje faglige niveau på læreruddannelsen. Atuarfitsilak har brug for veluddannede lærere, som opdaterer deres uddannelse kontinuerligt. Landsstyret vurderer, at der for nuværende ikke er behov for indførelse af en merituddannelse, og at der løbende sker evaluering af rekruttering til læreruddannelsen. Derfor tager Siumut Landsstyrets vurderinger til efterretning. Men vi skal Siumut gøre det helt klart, at vi mener grønlandsksprogethed i sig selv er et vigtigt kundskab. Derfor forlanger vi, at forslaget inden 2. behandling behandles i Landstingets udvalg for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke, med fokus på hvilke muligheder der kan gives for grønlandsksprogede timelærere, som har arbejdet i mange år i skolesystemet samt personer med andet pædagogisk uddannelse. Vi siger tak til Otto Jeremiassen, Siumut. Og nu Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit insisterer på at fastholde det kvalitetsmæssige løft i de forskellige uddannelser i Grønland som Landstinget tidligere har vedtaget, samtidig med at der på området sker en fortsat udvikling. Folkeskolen, uddannelse og forskning hænger uløseligt sammen. Det er alfa og omega at fremtidens kommende lærere både er veluddannede og samtidig indgår i et løbende samspil med forskerne, fordi lærerne er folkeskolens vigtigste ressource. Med henblik på at sikre et højt kvalitetsniveau i den nuværende 4 årige læreruddannelse er netop disse karakteristika inkorporeret i uddannelsen med virkning fra 2005 og dem ønsker vi fortsat at fastholde i Inuit Ataqatigiit. Inuit Ataqatigiit er naturligvis opmærksomme på lærermangelen i den grønlandske folkeskole, men det behøver ikke at resultere i at det kvalitetsløft i uddannelserne vi netop i disse år har opnået og vedtaget skal devalueres. For at komme lærermangelen til livs er der helt andre veje at gå, hvilket imidlertid er en opgave som primært bør løses af lærernes organisation og af de nye storkommuner samt det offentlige gennem nye aftaler hvad angår løn- og øvrige ansættelsesvilkår. Med henvisning til Landsstyrets svarnotat som vi i øvrigt tilslutter os, skal vi derfor også anbefale at dette beslutningsforslag ikke nyder fremme.

5 Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu Emilie Olsen, Atassut. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Landstingsmedlem Doris Jakobsen fra Siumut fremkommer med forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for indførelse af merit uddannelse inden for læreruddannelsen. Vi giver forslagsstilleren ret i at der til enhver tid skal rettes fokus på og bekæmpe den store lærermangel her i landet. Men samtidigt er det ifølge vores mening meget vigtigt at man til enhver tid sikrer at lærerne på folkeskolen skal have den bedste uddannelse som muligt, ikke kun boglig og fagligt men også med pædagogik målrettet mod folkeskoleeleverne og derfor bør læreruddannelsen tage den tid der kræves. Vi er i ATASSUT godt tilfredse med Landsstyrets opmærksomhed på problemet og dermed målrettede indsats for at gøre læreruddannelsen tiltrækkende. Med disse ord tager vi fra ATASSUT Landsstyrets svarnotat til efterretning. Vi siger tak til Emilie Olsen, Atassut. Og nu Anemarie Schmidt Hansen, Demokraterne. Anemarie Schmidt Hansen, Demokraternes ordfører. Her i Landstinget har vi mange gange debatteret manglen på lærere i folkeskolen, og der er ingen tvivl om, at det er et problem. Demokraterne har igen og igen slået på, at en af løsningerne kunne være at indføre fjernundervisning. En mulighed, som bør være kommet teknologisk tættere på i og med, at søkablet, der giver hurtigere internetforbindelser snart er en realitet. Med nærværende forslag gør landstingsmedlem Doris Jakobsen sig til talsmand for at indføre merituddannelse inden for læreruddannelsen. I oplægget savner Demokraterne dog en klar

6 definition af, hvilke adgangskrav, der skal være for, at en person skal have mulighed for at tage en merituddannelse som lærer. Demokraterne vil derfor anbefale følgende minimumskrav for at kunne tage en merituddannelse som lærer. Man skal minimum være 30 år for at komme i betragtning, da det er nødvendigt med livserfaring, hvis man ikke tager den fulde læreruddannelse. Man skal minimum have en relevant faglig uddannelse, en håndværkeruddannelse eller en videregående uddannelse for at komme i betragtning. En studenterhue eller lignende er ikke nok. Hvis disse krav kan blive indarbejdet, så går Demokraterne ind for forslaget ellers gør vi ikke. Vi ønsker forslaget behandlet i Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke inden 2. behandlingen. Vi siger tak til Ane Marie Schmidt Hansen, Demokraaterne, og nu Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Parti efter undersøgelse kommentere Landstingsmedlem Doris Jakobsen s forslag således: Kattusseqatigiit Parti har til enhver tid påpeget hvor anstrengende læremanglen er, især med hensyn til en god varetagelse af uddannelse. Vi er desværre vidende om vanskeligheden af at overholde kravene om undervisning samt uddannelse pga. mangel af uddannede lærere.

7 Vi har ikke overset læremanglen, skønt vikarer med ingen uddannelsesbaggrund bidrager med deres hengivenhed og gode kundskaber. Kattusseqatigiit Parti vil derfor sige at forslaget har bevaringsværd. Vi ved, vi har vikarer med erfaringer, der igennem mange år har arbejdet stabilt i folkeskolen. Vi tvivler heller ikke på at vi har pædagoger med indblik i børnenes væremåder, som er velegnede til at videreuddanne sig som lærere. Hvorfor jeg mener indførelse af meritoverførsel, svarende til to år, indenfor læreuddannelsen er værd at holde fast ved for personer med relevante erfaringer. Idet vi især regner med, at en god mulighed byder sig velkommen for omtalte personer i pkt Derved kunne man afhjælpe den store og anstrengende mangel af uddannede lærere i landet. Vi regner selvfølgelig ikke med forringelse af uddannelsen for uddannelsessøgende, idet vi mener vi kommer med en smidig og god chance ved at skære to år fra for personer med gode kundskaber i forvejen. Med disse korte bemærkninger støtter Kattusseqatigiit Parti forslaget fuldt ud. Samt indstiller videreførelse til udvalg. Vi siger tak til Loritha Henriksen. Og nu forslagsstilleren Doris Jakobsen, Siumut. Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut. Jeg siger tak til bemærknintgerne til mit forslag. Når jeg først kommenterer svaret fra landsstyremedlemmet, henviser han til, at der er oprettet en decentral læreruddannelse.

8 Da man i dag kan tage GU-uddannelsen på kun et år, er der flere, som kommer ind i seminariet. På grundlag af disse kan forslaget selvfølgelig også forkastes af enkelte. Da der også er bekymringer for, at kvaliteten af uddannelsen kan forringes, når den kommer til at vare kun to år. Ligesom forkasterne af forslaget også nævner, at de er bekymrede for en forringelse af kvaliteten af uddannelsen. Atassut ønsker også, at uddannelsen skal være på fuld tid. Jeg fremsætter forslaget, fordi lærermangelen i Grønland og i Norden er så stor, så problemet kan afhjælpes ved at afkorte uddannelsen. Som jeg sagde tidligere er læreruddannelsen i Danmark afkortet til to år, og man optager studerende med en uddannelse i forvejen, f.eks. pædagoger. Disse beskæftiger sig også med pædagogik og opdragelse. De beskæftiger sig meget med disse i seminariet og har også en del erfaringer med arbejde med børn. Derudover optager man folk, der har været beskæftiget længe i skolen, f.eks. timelærere. Da disse har arbejdet i mange år og har gode erfaringer, bliver pensummet i seminariet afkortet. Men dette er ikke ensbetydende med, at kvaliteten på uddannelsen forringes. Sådan en afkortelse af uddannelsen vil intensivere uddannelsen, da pensa for den 4-årige uddannelse ikke skal gælde for den 2-årige uddannelse. På den måde vil man ikke slække på kvaliteten af uddannelsen, men kravene skal være større. Selvfølgelig vil enkelte studerende stoppe med deres uddannelse, fordi de ikke kan klare opgaven. Men da der er lærermangel i Norden, har man arrangeret på den måde. Jeg er ellers af den opfattelse, at da der også er lærermangel i Grønland, kunne vi arrangere noget tilsvarende. Når vi for eksempel ser på en af bygderne, Isortoq i Tasiilaq Kommune, har der ikke været uddannede lærere der i over ti år.

9 Jeg er af den opfattelse, at vi politisk ikke kan lukke øjnene for disse forhold. Vi må også behandle bygdeboerne ligesom alle andre borgere og give dem muligheder. Derfor vil jeg gerne sige tak til Siumut og Demokraterne samt Kattusseqatigiit, fordi de med forståelse støtter forslaget, og forslaget kan gå videre til udvalgbehandling. Så, vi kan ikke leve med disse forhold uden at gøre noget, når lærermangelen er så stor. Ja, så er Siumuts udmelding om, at det grønlandske sprog er en styrke i sig selv, rigtig. Vi kan også spørge, hvorfor der ikke er uddannede lærere i så mange år i bygderne? Hvorfor kommer de mange-årige timelærere ikke ind på seminariet? Jeg er vidende om, at disse timelærere ser det som en forhindring i at komme ind på seminariet, fordi de ikke kan tale dansk. Jeg anser også dette problem for ikke ligetil. Så ligesom Siumut siger, at det at være grønlandsksproget er en styrke i sig selv, som er meget vigtig. Det burde ikke være sådan, at det at være udelukkende grønlandsksproget skal være en hindring til alting. Derfor er jeg af den opfattelse, at der bør gives mulighed for at optage udelukkende grønlandsksprogede i seminariet også. I dag gennemgår de studerende også specialiseringer i forskellige fag, f.eks. i faget grønlandsk eller matematik. Derfor er jeg af den opfattelse, at vi skal gøre god brug af de bestående grønlandsksprogede, og bane vej for, at udelukkende grønlandsksprogede også kan optages i seminariet. Vi er i dag alt for lukkede, og jeg mener, at vi sætter os selv for mange begrænsninger. Tak. Vi siger tak til forslagsstileren Doris Jakobsen. Og nu til landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Siumut.

10 Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke, Siumut. Jeg takker for partiernes ordførere, og jeg forstår godt partiernes støtte til forslaget, da vi må bekæmpe lærermangelen med alle midler. Men på landsstyrets vegne skal jeg understrege, at man kan ikke sige, at landsstyret lukker øjnene for lærermangelen i bygderne. Realiteterne er helt andre, og jeg kan på vegne af landsstyret ikke godtage sådan en kritik af landsstyret. Efter jeg blev landsstyremedlem november 2006, har jeg henstillet overfor mine embedsmænd, at der skal gøres noget ved lærermangelen. Dette har medført et møde med KANUKOKA for at finde tiltag i bekæmpelsen af lærermangelen. I begyndelsen af 2007 har vi nedsat en arbejdsgruppe, hvor Seminariet, Inerisaavik, KANUKOKA, IMAK og vort departement KIIIN var repræsenteret, og arbejdet kom i gang. De første opgaver har været at finde tiltag for en kortere og længere perspektiv, hvor vi fælles prøver at finde tiltag for at bekæmpe lærermangelen. I det arbejde er vi gået ud fra uddannede folk og timelærerne i byrene og bygderne, som har arbejdet som sådan i flere år. Den primære opgave for arbejdsgruppen har blandt andet været at klarlægge timelærernes kompetencer samt hvilket skridt, der skal tages som det næste. Arbejdsgruppen har udsendt et udfyldningsskema til omkring 380 timelærere. Men desværre har kun 28 besvaret spørgeskemaet. Men halvdelen af de 28 besvarelser har meddelt, at de har haft et andet arbejde eller anden uddannelse, og dermed er egnede til at videreføre uddannelsen, som derefter fik et tilbud fra vor side. Endelig har arbejdsgruppen prøvet at finde ud af, hvordan vi kan opmuntre udefrakommende lærere, og hvordan vi kan beholde dem længere i Grønland. Arbejdsgruppen har også beskæftiget med fjernundvisning, og dette arbejde pågår stadig.

11 Endelig pågår stadig en opgave for at finde ud af, hvordan vi kan sikre at beholde de lærere, som vi har i dag. Et af de større problemer er lærernes store mobilitet, hvor de flytter fra by til by eller fra bygd til bygd, og som arbejdsgruppen tager sig af. I er timelærernes timer omregnet til heldagsstiling på 356. Det vil sige, at i manglede der 356 uddannede lærere, og ikke sådan, som det er blevet fremlagt i pressen, at der mangler 400 uddannede lærere. Men det skal også understreges, at fra i år er der ikke mere 11. klasser, og derudover er der færre elever, så behovet for uddannede lærere er færre end de 356. Som sagt kører arbejdsgruppen for at bekæmpe lærermangelen og har foreslået forskellige tiltag, og for at implementere disse skal de igen mødes i overmorgen. Der er også forventninger til, at der i år er så mange, der er startet på den centrale læreruddannelse, da der i år er startet 52 studerende. Endelig er der startet 17 på den decentrale læreruddannelse, så samlet er der i dag 160 lærerstuderende. Derfor udfører Landsstyret et større arbejde for at bekæmpe den store lærermangel. Så det er at gribe noget ud af den blå luft at påstå, at Landsstyret lukker øjnene for lærermangelen. Vi arbejder hårdt for at skaffe uddannede lærere til bygderne og arbejder sammen med kommunerne, da det også almindeligvis er kommunerne selv, der ansætter lærerne. Jeg skal også lige komme ind på, at selvom flertallet forkaster forslaget, er sagen henvist til udvalgsbehandling. Det er jeg også glad for, så udvalget kan få mulighed for at diskutere sagen mere intenst. I kan også indhente oplysninger af den arbejdsgruppe, som Landsstyret har nedsat eller forhøre jer. Den mulighed er åben. Men jeg takker for partiernes ordførere.

12 Tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Og nu til Emilie Olsen, Atassut. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Selvom forslagsstilleren Doris Jakobsen ikke har skrevet klart i sit forslag vedr. de udelukkende grønlandsksprogede kom Otto Jeremiassen fra Siumut ind på det. Da Atassut har en politik vedr. de udelukkende grønlandsksprogede mener jeg, at det er meget vigtigt, at flertallet tog det op i udvalget. Vi vil ikke blot på i Atassut vedr. de rent grønlandsksprogede, da vi også har hårdt brug for de rent grønlandsksprogede. Men vi skal understrege, at vi fra Atassut ikke støtter tanken om en afkortelse af læreruddannelsen. Vi fra Atassut mener, at hvis man vil uddanne sig til lærer, skal det også indeholde noget med pædagogik samt opdragelse af børn, så vi fra Atassut går ikke ind for en afkortelse af læreruddannelsen. Uddannelsen må være fuldkommen, men vi kan gå ind for forslaget vedr. de rent grønlandsksprogede, som vi gerne vil forsvare som Atassuts politik. Med dette korte indslag siger jeg tak. Vi siger tak til Emilie Olsen, Atassut. Og den næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Ja, tak til mødelederen. Jeg vil godt sige til forslagsstilleren Doris Jakobsen, at hun herfra sagde, at hendes forslag bliver støttet af flere partier. Men Landsstyremedlemmet modsagde hende i sin 2. tale. Dette er rigtigt nok. Det bekræftede også den forrige taler, ordføreren for Atassut. Den eneste virkelige støtte er ordføreren for Kattusseqatigiit Partiiat. Det fremgår meget klart da Loritha Henriksen fremlagde på sit partis vegne.

13 Nå, efter denne rettelse mener vi i Inuit Ataqatigiit, at vi endnu engang må gentage kvaliteten. Vi værdsætter, at kvaliteten altid skal være i højsædet. Det har vi her i Landstinget værdsat de sidste år, det har vi arbejdet hårdt for. De sidste år er lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sundhedsplejerskeuddannelserne blevet reorganiseret, og det har vi vedtaget her i landstinget. I dag skal disse uddannelser være proffessions bachelorer, det samme gælder for læreruddannelsen. I dag varer den centrale læreruddannelse fire år og er opdelt i 8 semestre. I dag gælder et pointsystem, hvis man vil læse til lærer og fuldføre uddannelsen, ICTS pointer, ligesom det også gælder for de uddannelser, som jeg lige har nævnt, pædagog-, socialrådgiver-, sundhedsmedhjælper- samt journalistuddannelsen. Eksempelvis skal uddannelsen fuldføres ved hjælp af ICTS pointerne. Hvis man så vil fuldføre uddannelsen som lærer i løbet af 4 år, skal man altså bruge 240 ICTS pointer. Dette for lige at nævne, da vi værdsætter kvaliteten og har arbejdet hårdt for den. Hvis vi også begynder at slække på kvaliteten, hvem er det så, det vil gå ud over. Vore børn. Vi har arrangeret dette i landstinget, så vore børn kan få den bedste uddannelse. Så jeg håber meget på, at forslagsstilleren har hørt indslaget i radioavisen til middag, da formanden for Lærerforeningen udtalte, at man derfra overhovedet ikke støtter forslaget, da det kan komme til at gå udover børnenes skolegang, hvis forslaget bliver støttet. Så derfor håber vi på, at forslagsstilleren vil gennemtænke dette. Vi finder ikke noget galt i, hvis sagen sendes til udvalget, men hvad skal udvalget drøfte, når forslaget ikke bliver støttet herfra, men man kan måske drøfte andre spørgsmål. Men forslaget har ikke vundet genklang i 1. behandlingen her. Dette er helt klart, tak.

14 Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Også forslagsstilleren Doris Jakobsen, Siumut. Doris Jakobsen, forslagsstiller, Siumut. Siumut, Demokraterne, Atassut og Kattusseqatigiit, at sagen skal til udvalgsbehandling. Men spørgsmålet vil blive, hvor mange der kommer til at stemme for forslaget. Men jeg vil gerne sige til landsstyremedlemmet for Uddannelser, at mange af af de mange-årige timelærere ikke har fået en mulighed for at uddanne sig som lærere, da de ikke kan tale dansk. Og det mener jeg er en misligholdelse i sig selv. Derfor har vi en forpligtelse til at gøre noget som politikere. Derudover siger Demokraterne, at hvis man kan sikre, hvad der kan sikres, kunne de gå med til forslaget. Selvfølgelig vil spørgsmålet blive endevendt af jurister, når den kommer til udvalgsbehandling vedr. hvem der kan komme med i uddannelsen, når man forkorter uddannelsen. Og hvilke krav, der vil blive stillet. Det er min mening, at man også kan tænke på pædagoger og andre, der har erfaringer med arbejde på skolerne, at disse skal kunne optages med afkortet uddannelse. Det skal ikke være på den måde, at man slækker på kvaliteten, men der findes studerende, som fuldfører uddannelsen på 2 år i stedet for 4 år. Og eksempelvis går der studerende på seminariet med 4 timer dagligt. Disse skal naturligvis have flere timer, så kvaliteten ikke forringes. Tak. Forslagsstilleren Doris Jakobsen, derefter Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiat og derefter igen Emilie Olsen. Loritha Henriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Selvfølgelig har vi ikke tænkt på at ændre kvaliteten af uddannelsen eller forringe den. Men det finder interessant er, at forkorte udannelsen fra 4 til 2 år og opsamle erfaringerne, det er det, som vi finder interessant.

15 I dag kender vi jo en hel masse timelærere, som har arbejdet i masser af år og er hengivne overfor deres arbejdspladser. Det virker som om, at man ikke ønsker at give disse muligheder og bare lukke dem ude. Da jeg er af den opfattelse, at disse også skal gives mulighed for at tage uddannelsen med egen vilje og gå videre i uddannelsessystemet. De har mange store erfaringer med arbejde med børn. Trods det har de aldrig haft mulighed for at fortælle om, hvilken lærdom, de har givet børnene. Det er derfor, vi har fundet det nødvendigt at ty til alternativer, når vi nu har så stor lærermangel. Og vi finder det som et gode, at børnene vil få noget ud af undervisningen, og det vil blive en opmuntring til de vikarer, som har arbejdet i skolen i mange år og ikke mindst børnene. Vi siger tak til Loritha Henriksenimut Kattusseqatigiit Partiiat. Også Emilie Olsen, Atassut. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Da forslagsstilleren for lidt siden havde ordet, sagde hun, at vi fra Atassut havde tilsluttet os hende forslag, skal jeg præcisere, at vi fra Atassut går ind for, at det skal i udvalgsarbejde, men vi går ind for, at kvaliteten af uddannelserne skal forringes. Det vil vi gerne sige ligesom de andre partier. Men da denne uddannelse må have stor interesse for rent grønlandsksprogede, er det meget vigtigt, at sagen kommer i udvalgsarbejde. Men her skal det ikke siges, som Doris Jakobsen udtrykte, at uddannelsen skal afkortes måske i to år og for hvem. Jeg ønsker ikke at pålægge mig noget ansvar nu, men først vente på det vigtige udvalgsarbejde. Endelig var der nogen, der kom ind på timelærere, der har arbejdet i mange år. Der er også den mulighed at tage GU, som foregår i ét år som en forberedelse. I den forbindelse mener jeg, at man kunne oplyse meget mere om det, da alle voksne kan benytte sig af den.

16 Da det også kan hhjælpe på karaktererne, når man gerne vil tage en uddannelse. Det er OK, jeg håber, at vi får en god debat i udvalget. Vi siger tak til Emilie Olsen, Atassut. Så landsstyremedlem for Uddannelse, Forskning og Kirke. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Lige et par bemærkninger til Loritha Henriksens udmalding, da det efter hende virker som om, at man agter at udelukke timelærerne. Det er overhovedet ikke formålet. Vi sætter stor pris på timelærerne, og arbejdsgruppen undersøger i øjeblikket, hvordan man kan få timelærerne i uddannelse. Derfor arbejder Landsstyret med et projekt for timelærerne, og det i samarbejde med arbejdsgruppen. Jeg skal også understrege, at Seminariet, KANUKOKA og ikke mindst IMAK arbejder i øjeblikket for den optimale kvalitet for daginstitutioner, hvor man prøvet at sikre den mest opti,ale kvalitet i læreruddannelsen. Derfor har vi som politikere også noget at bemærke der, da de daglige vogtere IMAK og KANUKOKA og ikke mindst Seminariet ikke ønsker en forringelse af uddannelsen. Og et tilbud til de rent grønlandsksprogede har også været på tale i arbejdgruppen. Derfor er jeg spændt på, hvad arbejdsgruppen vil komme med anbefalinger i overmorgen, da Landsstyret skal gå videre med opgaven efter arbejdsgruppens anbefalinger. Men tak til alle talerne. Tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og nu til Vittus Mikaelsen, Siumut. Vittus Mikaelsen, Siumut.

17 Under debatten kommer det frem, at de fleste ordførere for partierne forkaster forslaget, men henviser til en ny vurdering i udvalget. Så jeg vil blot lige understrege, som Johan Lund Olsen var inde på, at vi så vidt muligt ikke skal forringe kvaliteten på læreruddannelsen. Ja. Det er korrekt, helt korrekt. Jeg værdsætter meget, at udvalget undersøger mulighederne for en afkortning af den nuværende læreruddannelse uden at slække på kvaliteten af uddannelsen. I dag er loven indrettet sådan, at kravene til børnenes indlæring er de samme, om man er i Siorapaluk, Isortoq eller Nuuk. Alle børnene skal have den samme indlæring. Men i de nævnte bygder, f.eks. Isortoq har ikke haft en uddannet lærer nu i 15 år. Men børnene skal have den samme indlæring som i Nuuk. Så vi kan i dag godt vurdere, hvordan det er indrettet i andre uddannelser. Eksempelvis bliver socialsundhedsmedhjælperne i Sundhedsvæsenet ansat som medhjælpere, når de er færdiguddannede. Efter to års ansættelse åbnes der mulighed for at tage en uddannelse som sundhedsassistenter, så de kan få en højere uddannelse. Og efter to års ansættelse som sådan åbnes der mulighed for at tage en uddannelse som sygeplejerske. Hvis vi ikke havde fået uddannet rent grønlandsksprogede i 90 erne, hvordan ville præstestanden have set ud i dag? Så der er stor mangel på uddannede lærere i dag, når vi ser på bygderne. Så jeg håber på, at Kulturudvalget vil drøfte emnet omfattende og lave vurderinger, da de rent grønlandsksprogede ikke har nogen muligheder for at tage en uddannelse som lærere efter loven. Først efter at have tillært sig det danske sprog. Om de så har været ansat som timelærere i år har de ingen mulighed for at uddanne sig som lærere i dag. Derfor er det meget ønskeligt fra vores side, at man laver gode og omfattende vurderinger. Tak. Vi siger tak til Vittus Mikaelsen. Emilie Olsen, Atassuts ordfører.

18 Tak. Jeg skal blot sige til den sidste taler, Vittus Mikaelsen, at de studerende i seminariet skal så gennemgå deres pensum meget hurtigt i løbet af to år. Som forslagsstilleren Doris Jakobsen fremstillede det, skal alt nås i løbet af to år, hvis uddannelsn skulle blive aktuel, hvor pensummet for 1 år bliver lagt oveni. Men vi skal også huske på, hvor langt eleverne i folkeskolen halter bagefter med deres karakterer, og jeg håber, at udvalget også vil kigge på det. Derfor opretter man Piareersarfiit langs kysten, og de unge går der for at opgradere deres karakterer. Derfor mener jeg, at det for alle gælder ikke at forkorte uddannelsen. Vi siger tak til Emilie Olsen, Atassut. Også Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Jeg vil gerne lige understrege. Da landsstyremedlemmet først svarede på forslagsstilleren, er det vigtigt at bemærke, at man i seminariet arbejder på, at tilsvarende uddannelser også skal have samme status, hvor man også forkorter andre uddannelser og skal forstås på den måde, at hvis f.eks. en pædagog, der er startet på sin uddannelse som proffessionsbathelor, der angrer sin beslutning om at uddanne sig til pædagog og vil i stedet læse til lærer, så kan vedkommende forkorte sin uddannelse med ét år og kan komme ind på læreruddannelsen. Sådan forstår jeg det, og der bliver arbejdet på det i seminariet. Så hvorfor skal vi kaste os i lag med det, når der bliver arbejdet for at åbne disse muligheder. Eksempelvis en pædagogstuderende, der alligevel ønsker at blive lærer, en socialrådgiverstuderende eller en, der læser til sundhedsplejerske eller journaliststuderende. Disse er allerede sat i system professionsbachelorer, da vi ønsker at sikre en høj standard i uddannelsen. Men der arbejdes på sagen, og jeg håber, at landsstyremedlemmet kan bekræfte og måske lige undestrege, at der bliver arbejdet på sagen i seminariet. Tak.

19 Vi siger tak til Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, Også Vittus Mikaelsen, Siumut. Vittus Mikaelsen, Siumut. Tak. Jeg glemte noget i mit indlæg. Er der noget at sætte på grønlandske medarbejdere i Royal Arctic Line eller Air Greenland, Mittarfeqarfiit. Disse har gennemgået deres uddannelse i Jern- og Metalskolen, hvor de gennemgik deres uddannelse udelukkende på grønlandsk. Disse mennesker udfører deres arbejde i dag korrekt, selvom de er rent grønlandsksprogede. Det er derfor, at dette forslag med denne overskrift bliver forkastet, men bliver henvist til udvalgsbehandling, og vi fra Siumut til slut udtrykker ønske om, at der skal sættes fokus på de rent grønlandsksprogede med tanke på bygderne. Tak. Tak. Det var den sidste taler. Så der er ikke flertal for forslaget, men Demokraterne, Atassut og Kattusseqatigiit Partiiat henviser sagen alligevel til udvalgarbejde. Og sagen vil blive behandlet i Uddannelsesudvalget inden 2. behandlingen. Så vi er færdige med punkt 143 for i dag. Vi kører videre til punkt 104.