Af Ingelise Nordenhof, børnekonsulent

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Ingelise Nordenhof, børnekonsulent"

Transkript

1 Når børn er pårørende - rapport fra et udviklingsprojekt i voksenpsykiatrien Af Ingelise Nordenhof, børnekonsulent Projektet er slut, Tilbuddene fortsætter Psykiatrien, Distrikt Roskilde Region Sjælland

2 Når børn er pårørende rapport fra et udviklingsprojekt i voksenpsykiatrien Af Ingelise Nordenhof, børnekonsulent Denne rapport indeholder beskrivelse, teorigrundlag og evaluering af projektet Når børn er pårørende et udviklingsprojekt i voksenpsykiatrien samt konklusioner og opsamling på de vigtigste erfaringer. Herudover er der to delrapporter. 1. Delrapport I: Nøglepersoner for børn i voksenpsykiatrien, der beskriver erfaringerne med at uddanne nøglepersoner for børn og arbejdet med at implementere familiesamtalen i psykiatrien. 2. Delrapport II: Børnegrupper i voksenpsykiatrien, der beskriver arbejdet med metodeudvikling og evaluering af børnegrupperne. Rapporterne er udgivet af: Region Sjælland december 2009 Forside illustration: Jakob Kramer

3 KAPITEL 1 - INDLEDNING... 4 Indledning... 4 Rapporter om dette projekt... 4 Projektets indhold... 4 Medvirkende... 4 Samarbejde med andre KAPITEL 2 PROJEKTBESKRIVELSE... 5 Målgruppe og formål... 5 Begrebsanvendelse:... 5 Projektets problemforståelse... 6 Succeskriterier... 6 KAPITEL 3 TEORIGRUNDLAG... 6 Antonovskys teori om mestring... 6 Narrativ teori og praksis... 7 KAPITEL 4 PROJEKTETS PRAKSIS Nøglepersoner for børn...10 Børnegrupper...10 KAPITEL 5 - EVALUERING Evaluering af nøglepersonsfunktionen...11 Evaluering af børnegrupperne...11 KAPITEL 6 RESUME OG KONKLUSION Uddannelsen...12 Implementering af familiesamtalen...12 Gruppetilbuddet...13 Fremtidige perspektiver...13 BILAG: LITTERATUR:... 15

4 Kapitel 1 - Indledning Indledning Denne rapport er resultat af et udviklingsprojekt i Psykiatrien i Roskilde fra oktober 2005 til oktober Projektet er en videreførelse af erfaringer fra projektet: Børn med psykisk syge forældre. En direkte og konkret indsats overfor psykiatriske patienter med børn, fra perioden Formålet er i begge projekter været at udvikle metoder til at støtte børn, som er pårørende til forældre i psykiatrisk behandling. Dette projekt, Kompetenceudvikling og børnegrupper i voksenpsykiatrien har til formål fortsat at udvikle den tværfaglige indsats med implementering af familiesamtalen samt udvikle tilbud om børnegrupper. Det første projekt bestod af samtaler med 61 patienter, der har børn, afholde familiesamtaler og netværksmøder samt udvikle det tværfaglige samarbejde. Projektet dokumenterede børnenes behov for inddragelse og støtte til mestring af de vanskeligheder, der er forbundet med at have en forælder med psykisk sygdom. Det første projekt, at psykiatrien anbefalede i sin konklusion, at der indfører tilbud om familiesamtaler til alle patienter med børn og at der i alle afsnit uddannes medarbejdere til at afholde disse samtaler så tidligt som muligt i forløbet. Det anbefales videre, at der tilbydes gruppeforløb til børn og unge som et supplement til familiesamtalen og i forbindelse med, at forældrene går i psykiatrisk behandling (Nordenhof 2005). Rapporter om dette projekt Erfaringerne fra dette projektet er formidlet i 3 rapporter: Denne rapport beskriver projektets baggrund, forløb, evaluering, erfaringer og konklusioner på de to indsatsområder. Delrapporterne indeholder mere udførlige beskrivelser af de to indsatsområder i projektet samt resultater af evalueringen. De to rapporter kan læses uafhængigt af hinanden. Projektets indhold Projektet består af to dele: 1. Uddannelse til og implementering af funktionen nøglepersoner for børn i voksenpsykiatrien 2. Udvikling af metoder til og afprøvning af gruppetilbud for børn og unge, som er pårørende til forældre i psykiatrisk behandling. Projektet er geografisk afgrænset til det tidligere Roskilde Amt, nu Distrikt Roskilde, Region Sjælland. Medvirkende Ledende overlæge Ulf Søgaard har været ansvarlig for projektets forløb og økonomi, og socialrådgiver/familieterapeut Ingelise Nordenhof har fungeret som daglig projektleder og børnekonsulent. Stud. psyk. Nina Wehmeyer har været ansat som studentermedhjælper 7 timer ugentligt og socialrådgiver Bente Dichmann har været tilknyttet som børnegruppeleder med 5 timer ugentligt. Styregruppen for projektet bestod af ledende overlæge Ulf Søgaard, ledende oversygeplejerske Lene Schwartz, socialrådgiver Bente Dichmann, alle fra Distrikt Roskilde, ledende overlæge Anne Marie Worm, Distrikt Børn & unge og projektmedarbejder Ingelise Nordenhof. 19 medarbejdere fra psykiatrien i Distrikt Roskilde og Distrikt Køge samt socialpsykiatrien i Lejre kommune har gennemført uddannelsen Nøglepersoner for børn og har stået for at implementere tilbuddet om familiesamtaler i hver deres lokale enheder. Samarbejde med andre Fokusgruppen Projektet er blevet fulgt af Fokusgruppen, en tværsektoriel gruppe bestående af repræsentanter fra de tværsektorielle samarbejdsparter. Fokusgruppe var også med i det første projekt og har fortsat med at udvikle en model for det tværsektorielle samarbejde. Modellen blev publiceret i foråret 2008 i form af en guide til 4

5 brug for fagpersoner i og udenfor psykiatrien. Guiden blev præsenteret og uddelt på et fyraftensmøde i Roskilde, hvor der var mere end 100 deltagere. Mødet fik en fin omtale i Roskilde Dagblad og i Region Sjællands personaleblad Mennesker og psykiatri, nr Fokusgruppens deltagere: Lejre og Greve kommuner, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Osted Socialpsykiatrisk Center i Hvalsø, Familiehuset i Bramsnæs Sundhedsplejerskerne i Lejre kommune Praksiskonsulenten for praktiserende læger Distrikt B & U, Region Sjælland, Roskilde Distriktspsykiatrien i Greve Dagklinikken i Distrikt Roskilde Distriktsledelsen i Distrikt Roskilde Guiden kan downloades fra Regions Sjællands hjemmeside, under Find Psykiatrien Patient i psykiatrien - Børn som pårørende. Samarbejde på landsplan Ingelise har deltaget i redaktionsarbejdet i den landsdækkende organisation Netværk af forebyggende sygehuse 1, der i nov udgav publikationen "Børn af forældre med psykisk sygdom. Anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde". Den kan downloades fra under Find Psykiatrien Patient i psykiatrien - Børn som pårørende Koordinering internt i Region Sjælland Psykiatriledelsen i Region Sjælland nedsatte i foråret 2008 et implementeringsudvalg, der havde til opgave at implementere anbefalingerne fra Netværk af forebyggende sygehuse. 1 Organisationen Netværk af forebyggende sygehuse blev oprettet i 1999 med det formål at medvirke til sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i sygehusvæsenet. Omkring 50 sygehuse var medlemmer af organisationen, der i 2003 valgte at sætte fokus på forebyggelse i psykiatrien og dermed nedsatte arbejdsgrupper til at udarbejde anbefalinger til indsatsen. Organisationen blev nedlagt efter regionsdannelsen i 2007, idet Danske Regioner besluttede selv at stå for den videre forebyggelse i sygehusvæsenet. Ingelise er fast medlem af dette implementeringsudvalg, der står for at udarbejde regionale instrukser og vejledninger til indsatsen. Nordisk samarbejde I 2004 indgik Ingelise i et nordisk samarbejde imellem Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark, kaldet Nordisk Forum. Formålet er gensidig inspiration til at udvikle metoder og god praksis i forhold til børn af psykisk syge forældre og der afholdes et møde om året, hvor Ingelise har været med i alle årene. I 2009 fandt mødet sted i Danmark, hvor Ingelise har sammen med seniorkonsulent Bjarne Møller fra Socialt udviklingscenter SUS og udviklingskonsulent Annie Geilman fra Almenpsykiatrien i Holbæk stod for arrangementet. Det blev et vellykket seminar med ca. 50 deltagere, som fandt sted i Gilleleje. Vi har desuden haft et dansk norsk samarbejde familieterapeut Gunnar Eide fra Familieprojektet i akutpsykiatrien i Kristiansand i Norge, der arbejder med et lignende projekt. De to projekters nøglepersoner mødtes til udveksling af erfaringer og gensidig inspiration i en 2 dages workshop i august Kapitel 2 Projektbeskrivelse Målgruppe og formål Projektets målgruppe er Børn af patienter i psykiatrisk behandling i alderen 0 18 år, Forældre i psykiatrisk behandling - indlagte som ambulante Kontaktpersoner og primærbehandlere i sengeafsnit, dagklinik og distriktspsykiatri Formålet er at bidrage til at børnene får hjælp til at forstå og mestre deres livsvilkår i forbindelse med den psykiske sygdom. Begrebsanvendelse: Psykisk sygdom er det mest gennemgående begreb i denne rapport. Nogle steder taler jeg også om psykisk lidelse. Andre steder foretrækker man begrebet sindslidelse, måske for at indikere, at der tale om et bredt spektrum af 5

6 forskellige psykiske tilstande, lidelser og sygdomme. Patienterne bruger også forskellige udtryk. For nogle er det mest naturligt at omtale deres tilstand som en sygdom, mens andre finder det mere naturligt at tale om psykisk lidelse eller sindslidelse. Der er også nogle, der kalder det noget tredje og atter andre, der slet ikke mener, de fejler noget. Selv om jeg i denne rapport mest bruger begrebet psykisk sygdom har jeg i mine samtaler med patienter og børn ingen bestemte præference. Det vigtigste er fra mit synspunkt at koble mig på det, familien, patienten eller barnet selv foretrækker at kalde det. Projektets problemforståelse Psykisk sygdom har en grundlæggende tendens til at skabe vanskeligheder eller usikker kommunikation i familien, især mellem de voksne og børnene. Begge parter ønsker gensidigt at beskytte hinanden anden ved ikke at tale om sygdommen eller problemerne. Det kan få en næsten magisk betydning, så der i nogle familier opstår et tabu. Når der er tabu om et emne, bliver også andre mere følelsesladede emner vanskelige. Børnene kan f.eks. holde sig tilbage med at fortælle forældrene om deres problemer i skolen eller med kammeraterne. Og alle bliver ensomme med hver deres bekymringer og tanker. For de fleste er det nemlig - trods stigende åbenhed i samfundet - stadig skamfuldt at have en psykisk sygdom. Men lever ikke op til de samfundsmæssige krav om succes. Mange forældre tror, at de ved åbenhed om sygdommen risikerer at miste deres børns loyalitet og respekt. Når børnene fornemmer forældrenes usikkerhed, kommer de aktivt til at bidrage til tavsheden ved ikke at stille spørgsmål til forældrene. Den manglende information fra forældre til børn bevirker, at den ramte forælder kommer til at virke uforudsigelig, uforståelig og i nogle tilfælde skræmmende for børnene. Børnene kan føle skyld, vrede, tristhed eller forvirring, fordi de ikke kan forstå, hvad der er på spil. Nogle påtager sig et ansvar og en adfærd, så de ser ud til at mestre livet bedre, end de rent kognitivt og følelsesmæssigt er i stand til. Mange af børnene har svært ved at tage hensyn til egne behov og ved ikke, hvor og hvordan de kan få hjælp. For at beskytte sig selv og skjule forældrenes problemer holder børnene afstand til kammeraterne. De taler også sjældent med andre voksne om situationen. Forældrene magter på deres side ikke altid at hjælpe og støtte børnene eller de har ikke overskud til at se, hvordan børnene har det. Forskningen har dokumenteret, at alle børn uanset hvor godt de klarer sig, - har behov for at tale om sig selv i relation til deres forældres psykiske sygdom samt få støtte til at håndtere det at være pårørende til sine egne forældre (Blinkenberg m.fl. 2007). Succeskriterier Projektets succeskriterium er, at vi igennem indsatsen bidrager til at styrke familiens kommunikation og børnenes mestring. Familiesamtaler og børnegrupper være supplerende tilbud. Se nærmere i kapitel 5. Kapitel 3 Teorigrundlag Projektets teoretiske grundlag hviler på Antonovskys teori om mestring (Antonovsky 2000) og Michael Whites narrative teori og praksis (White 2008). Antonovskys teori om mestring Den israelske sociolog Aron Antonovskys har udviklet sin teori om mestring ud fra forskning om voksne, der har været udsat for traumatiske oplevelser. Vi har transformeret og konkretisere hans begreber, så de kan anvendes overfor vores målgruppe. Antonovskys udgangspunkt er, at alle mennesker igennem hele livet udsættes for stressorer. Det er en normal del af livet. Han definerer stressorer som situationer, man ikke umiddelbart har svar eller løsninger på, men alligevel er nødt til at håndtere (Antonovsky 2000). Stressorer kan være sygdom, konflikter, kriser, nye udfordringer og spændinger, som alt sammen er en normal del af livet. 6

7 De kan være både negative og positive, og de giver erfaringer, som kan gøre mennesket i stand til at takle fremtidige stressorer bedre. Antovnosky sætter lighedstegn mellem sundhed og evnen til at håndtere stressorer. Hvis man ikke kan håndtere stressorerne, udvikles stress, som kan være er truende overfor individets livskvalitet og helbred. Evnen til at håndtere stressorer opstår ifølge Antonovskys forskning ud fra individets oplevelse af sammenhæng livet igennem (eng.: Sense of Coherence). Oplevelsen af sammenhæng udspringer af 3 forhold: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Disse kan kort defineres således: Begribelighed handler om kognitivt at kunne forstå det, der sker i ens liv. Oplevelse af begribelig giver forventninger til forudsigelighed i livet, idet der altid findes en forklaring på det, der sker, uanset hvad man måtte møde. Håndterbarhed handler om at have tiltro til, at der i alle situationer findes handlemuligheder indenfor rækkevidde. Man kender sine evner og ved, hvad man kan gøre. Eller man ved, hvor man kan hente hjælp. Meningsfuldhed er et spørgsmål om at tro på, at livet er værd at engagere sig i. Man føler sig som en del af en meningsfuld helhed, hvor man har betydning og tror på, at livets udfordringer kan overvindes ved egen eller andres hjælp. Med disse definitioner som udgangspunkt kunne vi definere opgave at bidrage til, at børnene kan komme til at opleve meningsfuldhed i form af øget forudsigelighed og flere handlemuligheder, når den psykiske sygdom var på spil samt at de ville opleve det meningsfuldt at beskæftige sig med emnet. Narrativ teori og praksis Den australske familieterapeut Michael White har udviklet en narrativ praksis i sit arbejde for at hjælpe børn og forældre med problemer i forhold til vanskelige og sårbare emner. Herudfra har han formuleret narrative ideer og praksisser, hvor han fokuserer på familiens historier (narrativer) om sig selv. Han har påvist hvordan folks narrativer, værdier, handlemuligheder og identitet hænger uløseligt sammen. Når vi møder børn med psykisk syge forældre hører vi om mange forskellige historier, hvor den psykiske sygdom har været på spil. Fælles for disse historier er, at både børn og forældre føler sig defineret af den psykiske sygdom som nogle, der er anderledes og måske mærkelige og som får dem til at føle sig skamfulde. Den bedste hjælp, vi kan give til disse familier er at få dem til at se sig selv som individer, der reagerer på svære vilkår og som har muligheder for at handle og beskytte sig selv mod den psykiske sygdoms effekt på deres liv og indbyrdes forhold. Vi har derfor fundet stor nytte af at tage afsæt i den narrative forståelse og praksis. Det handler også om at være opmærksomme på, hvordan vi gennem sproget medvirker til at forme andres identitet. Det har f.eks. stor betydning om vi omtaler en patient med skizofreni som en skizofren person eller en person, der er påvirket af sygdommen skizofreni. Eller på samme måde en person med depressioner som en deprimeret person eller en person, hvor depressionen i perioder tager over. Uanset, hvor meget man er ramt af psykisk sygdom eller lidelse er sygdommen eller lidelsen aldrig 100 % til stede i personens liv. Der vil være stunder, hvor personen er sig selv og skizofrenien eller depressionen er fraværende. Når vi skal tale med forældre og børn er det meget vigtigt, at vi ikke kun taler om de problemfyldte sider af familiernes liv. Det er vigtigt også at gå efter de bekræftende, alternative historier. Og hjælpe børn og forældre til at finde frem til, hvad de selv kan gøre for ikke at lade sig opsluge af sygdommen og dens virkninger. Herved kan vi styrke børnenes muligheder for at blive aktører i eget liv med mulighed for indflydelse på fremtiden. 7

8 En central pointe ved den narrative vinkel er således, at problemer ikke betragtes som opstået iboende eller opstået i individet. I den narrative terminologi forstås problemer som socialt konstruerede fænomener, der har taget form igennem familiens / personens liv og de historier, de har fortalt om sig selv og som er blevet fortalt af andre. Disse historier er også under påvirkning af samfundets kultur, historie og sprog, som derigennem får indflydelse på familiens / personens identitet og handlingsmuligheder. Når problemer er sociale konstrueret, kan de dekonstrueres, så vi kan se, hvad de består af, hvornår de optræder, hvor meget de fylder, hvilken effekt de har osv. Derved adskilles de fra personen. Vi kan sammen undersøge, hvordan de påvirker personen. Vi eksternaliserer problemet. Når vi eksternalisere den psykisk lidelse eller sygdom, bliver det lidelsen eller sygdommen, der er problemet og ikke personen. Vi kan herved skabe et frirum, hvor vi kan tale med familien om, hvordan de evt. sammen kan skabe alliance i familien imod problemet. Vi kan f.eks. give problemet et navn, en metafor, der hjælper os til at lægge en distance ind, så vi kan undersøge, hvordan sygdommen/ problemet påvirker familien /børnene. Mange patienter ønsker ikke at blive identificeret med at være psykisk sygdom, især ikke når det drejer sig om de mere stemplende sygdomme som skizofreni eller f.eks. borderline. Patienterne bruger ofte mere accepterede sygdomsbetegnelser overfor deres børn, f.eks. Depression, uanset hvilken diagnose, de har. Mange anvender også betegnelsen Stress. Hvis vi spørger patienterne om, hvad de selv kalder deres sygdom eller tilstand er der mange, der slet ikke kalder det noget. Nogle af dem kan også finde på at konstruere deres helt eget sprog, som for dem gør sygdommen mere acceptabel. Det kan være Tristhed, Dårlige nerver, Tanketossen, Kuglemanglen, Kaos, Selvkritiske tanker, osv. Et navn kan på denne måde hjælpe med at adskille personen fra sygdommen: Så er det ikke mig, der er noget i vejen med. Med det udgangspunkt kan vi sammen undersøge, hvornår det er depressionen eller stemmerne har magt og hvornår det er personen. Børn er ret gode til at koble sig på dette eksternaliserende sprog. Små børn anvender det helt af sig selv i deres hverdag: skoen driller, stenen havde lagt sig i vejen. Og vi kan fortsætte: Humøret gør mig sur, Tankerne gør mig trist og stille. Samtidig giver det adgang til ord og metaforer, der gør de abstrakte diagnosebetegnelser visuelle. Man kan se det for sig. Når sygdommen eksternaliseres, sker der en distancering, som gør det lettere for børn og forældre at tale om deres oplevelser i forbindelse med sygdommen. Det støtter barnet i ikke at føle skyld i forældrenes tilstand. Forældrene vurderes ikke som gode eller dårlige. De er jo ikke identiske med den psykiske lidelse. Børnenes loyalitet udfordres ikke i samme grad, som hvis vi taler om forældrene som problemet. Den psykiske sygdom kan sættes ind i en story-line (Russell & Carey 2007). Vi kan tale med børnene om, hvordan de selv kan agere eller hvor de kan hente støtte til at undgå den psykiske sygdoms indvirkning på deres liv. De kan få en fornemmelse af at være aktører i et liv, hvor psykisk sygdom og problemer også er aktører, men ikke de eneste aktører. På denne måde kan vi støtte børnene i at se sig selv som individer med egne behov. De kan skelne mellem forældrene og sygdommen og styrke dem i ikke at være ansvarlige for forældrenes problemer. Det bliver muligt at få øje på gode værdier, intentioner eller stunder med forælderen, hvor sygdommen har mindre magt. Der kan skabes rum for alternative og mere håbefulde fortællinger. Forældrene føler sig ofte positivt bekræftet ved at tale om sygdommen på denne måde. Så er det ikke deres skyld, hvis barnet har det svært. De kan hjælpe barnet mod sygdom- 8

9 mens effekt og få øje på nye handlemuligheder, hvor de kan give forældreskabet mere kraft. Teorierne omsat til familiesamtalen I forbindelse med uddannelsen af nøglepersonerne for børn udarbejdede jeg to guider til samtalerne. En guide til samtalen om barnet og en til familiesamtalen (se Delrapport I). Disse guider er inspireret af Antonovskys mestringsteori og Whites narrative praksis. Desuden har jeg inddraget viden fra den norske psykolog Haldor Øvreeides forskning om børns dialogkompetence (Øvreeide 2004). Familiesamtalens udgangspunkt er at skabe vej til barnet gennem en alliance med forældrene. Derfor skal der være en eller flere samtaler med patienten / forældrene om barnet forud for familiesamtalen. Dette sikrer forældrene bedst mulig tryghed ved familiesamtalen sammen samt at medarbejderne bedre kan tage hensyn til forældrenes værdier og ønsker vedrørende information til barnet. Familiesamtalen kan også med fordel følges op af et netværksmøde for at bidrage til at barnet får bedst mulig støtte af forskellige ressourcepersoner i sin dagligdag. Nøglepersonerne oplever, at børn og forældre, der siger ja til tilbuddet er tilfredse med indsatsen. De kan se, at det ikke går ud over behandlingsalliancen, men tværtimod styrker denne samt at det som en særlig gevinst bidrager til, at børnene får den nødvendige støtte. Der er ikke nogen fast skabelon for, hvor mange familiesamtaler der skal tilbydes eller, om der skal afholdes netværksmøde. Det er op til nøglepersonerne og familien. Fordelen ved dette er, at tilbuddet kan tilpasses familiens ønsker og behov. Ulempen er, at travlhed hos personalet eller usikkerhed hos parterne kan få processen til at stoppe, hvor kunne være behov for mere. Det er måske første gang, familien taler samlet om den psykiske sygdom og dens betydning for børnene Og det kan være første gang, børnene får lejlighed til at møde forælderens behandlere. Det vil oftest være utrygt eller forvirrende både for børn og voksne at medvirke til den første samtale og hvis det bliver den eneste samtale mister vi muligheder for at få en mere afslappet dialog, hvor flere ting måske kommer frem og bliver italesat. Det kan betyde, at hverken børn eller forældre får det fulde udbytte af tilbuddet. Ud fra erfaringerne anbefaler vi, at der afholdes mindst to familiesamtaler i forlængelse af hinanden for at indsatsen kan få den tilsigtede virkning. For flere år siden udviklede børnepsykiater William Beardslee i Boston, USA en familieinterventionsmodel til familier, hvor forælde har depression (Beardslee, 2002 & 2004) 2. Modellen har været praktiseret i Finland og Holland som en national model gennem flere år. Efterhånden anvendes den også i Island og flere steder i Norge og Sverige. Den har aldrig slået an i Danmark, formentlig fordi den er mere ressourcekrævende, men også fordi der i Danmark i mange år har været (og stadig er) en modstand mod manualbaserede interventioner. Måske er vi bange for, at det fratager os vores metodefrihed. Men efterhånden som der kommer mere fokus på evidens i socialt og sundhedsfremmende arbejde, kunne det være interessant at undersøge, om den danske model kan leve op til Beardslees model i forhold til forebyggelse 2 Modellen er forsknings- og evidensbaseret i forhold til at forebygge psykiske lidelser hos børnene. Den består af et manualbaseret forløb med en forældresamtale, individuelle samtaler med hvert barn i familien, Herefter endnu en forældresamtale og dernæst et eller flere familiemøder, hvor forældrene støttes i at tale med børnene om sygdomsforløbet med fokus på børnenes tanker og følelser. Endelig er der followup møde med forældrene 6 måneder efter. 9

10 hos børnene, eller om der skal mere til. Det er dog et projekt, der ligger udover dette projekts rammer og økonomi. Teorierne i Børnegruppen En særlig pointe ved narrativ teori og praksis er der er et udbredt fokus på de sociale fællesskaber, vi indgår i igennem hele livet. Disse fællesskaber er i høj grad medvirkende til at skabe de dominerende historier i vores liv. Det gælder familien, skolen, det udvidede slægtskab, lokalsamfundet, kliken eller vennerne, idrætsklubberne og foreningerne, kort sagt alle de personer, der indgår i familiernes / børnenes netværk. I disse netværk kan vi genkende hinanden i de andre og har et fællesskab om fælles livsvilkår og værdier. Mange børn med psykisk syge forældre er netop isolerede fra et fællesskab med andre børn i samme situation. De tror, de er de eneste i verden, der har syge eller anderledes forældre. Igennem tilbuddet om deltagelse i en børnegruppe får børnene således mulighed for at komme med i et socialt fællesskab med andre børn med psykisk syge forældre. Vi skaber en ramme for, at de kan se sig selv via de andre med en fælles identitet som børn, der kæmper mod vanskelige livsvilkår i stedet for at være forkerte og anderledes. Blot mødet i sig selv kan styrke deres selvopfattelse og identitet. Med en narrativ terminologi kan vi sige, at de bevidner hinandens liv og færdigheder til at håndtere vanskelige situationer derhjemme. Inspirationen til udtrykket bevidning er hentet fra antropologen Barbara Meyerhoff (White 2007). Hun fulgte et jødisk samfund i USA med ældre indbyggere, som med aldringen og isolationen fik følelsen af at være ved at miste sig selv. Som modmagt mod denne følelse organiserede de nogle sammenkomster, som blev kaldt definerende ceremonier. Ved disse sammenkomster fortalte de gamle historier fra deres liv som velfungerende borgere, ægtefæller og forældre og hvor de gennem den gensidige bevidning kunne se sig selv som handlende, aktive individer frem for gamle stakler, der ikke længere var noget værd. Vi kender noget lignende fra reminiscensarbejde i ældreomsorgen i Danmark. Kapitel 4 Projektets praksis Nøglepersoner for børn I løbet af projektets første år gennemførte vi et uddannelsesforløb for 20 medarbejdere i psykiatrien til at have et særligt fokus på børn som pårørende. Herunder skulle de tilbyde samtaler til alle patienter med børn om deres børn og i den forbindelse tilbyde familiesamtaler med børnene. De har fået tilnavnet nøglepersoner for børn. De kom fra forskellige afsnit, herunder også nogle fra socialpsykiatrien og meningen var, at de så tidligt som muligt skulle opsøge patienter med børn og sikre, at disse fik tilbud om familiesamtaler med børnene i forbindelse med forældrenes behandling. En nærmere beskrivelse af uddannelsen og implementering af nøglepersonsfunktionen fremgår af delrapport I: Familiesamtaler og nøglepersoner for børn. Børnegrupper Der har i projektperioden været 6 forløb med i alt 56 børn. Grupperne blev sammensat efter alder, så der var max. 2-3 års aldersforskel i samme gruppe. De yngste børn på 7-9 år fik et 5 ugers forløb, de mellemste børn mellem 9 og 13 år et 8 ugers forløb og teenagerne på år fik 12 uger i alt. Selve gruppemødet varede 1½ -2 timer, afhængig af børnenes alder. Vi har også givet tilbuddet til unge over 15 år, men det er aldrig lykkes at samle tilstrækkeligt med unge på samme tid til at danne en gruppe. Det er primært nøglepersonerne, der har henvist børn og unge til gruppen. Vi afholdt altid en familiesamtale før og en efter gruppeforlø- 10

11 bet. Nøglepersonen / kontaktpersonen deltog i begge familiesamtaler for at sikre koordineringen af indsatsen. Hvis børnene havde behov for yderligere støtte bagefter, har vi henvist videre oftest til kommunen evt. ved at skrive en underretning. Se nærmere Delrapport II Børnegrupper og narrativer i voksenpsykiatrien. Kapitel 5 - Evaluering Indledende bemærkninger Evalueringen har søgt at besvare, i hvilket omfang indsatsen har levet op til projektets succeskriterier. Den er foregået ved en kombination af spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews, se nærmere de enkelte delrapporter. Spørgeskemaerne og interviewguiderne er udarbejdet af psykologstuderende Nina Wehmeyer og Ingelise Nordenhof. Nina har som en mere neutral person i evalueringsmæssig forstand stået for at udføre alle interviewene. Sociolog Jens Guldager har ydet os værdifuld konsulentbistand i den indledende planlægningsrunde. Det har både fordele og ulemper selv at stå for evalueringen. Fordelen er, at vi kender præmisserne for vores implementering og kan spørge mere præcist ind til vores hypoteser. Der er også større sikker hed for at vi, gennem det personlige kendskab til børn og nøglepersoner, bedre kan forstå og følge deres udsagn i interviewene. Det giver mere tryghed for interviewpersonerne under interviewet, selv om det omvendt kan betyde, at de på grund af den personlige relation vælger at svare det, de tror, vi ønsker. Ulempen ved selv at evaluere projektet er, at resultaterne kan være påvirket af vores forforståelse og ønsker. Vi kunne således spørge selektivt ind til emner, vi med stor sandsynlighed ville blive bekræftet i. Men omvendt kan der også være succeser i projektet, vi tager så selvfølgeligt, at vi ikke tillægger dem betydning. Det har ikke været et valg for os at vi har foretager en intern evaluering. Det har alene været et ressourcemæssigt spørgsmål. Evaluering af nøglepersonsfunktionen Evaluering af nøglepersonsfunktionen har vi begrænset til at undersøge, om nøglepersonerne føler sig kvalificeret til opgaven. Vi har konstrueret spørgeskemaer og -guider ud fra Antonovskys begreber om mestring og har dermed defineret succeskriteriet ud fra, om nøglepersonerne: 1. føler sig klædt på til opgaven med tilstrækkelig viden og færdigheder (begribelighed) 2. tror på, de kan håndtere udfordringerne i familiesamtalen i praksis (håndterbarhed). 3. har tillid til egen indsats og tilstrækkelig opbakning til at føle det værd at investere kræfterne i opgaven (meningsfuldhed). I evalueringen indgår følgende data: Evalueringsskemaer fra uddannelsen, Spørgeskemaer om nøglepersoners praksis, Fokusgruppeinterview med nøglepersoner. Resultaterne fremgår af delrapport I: Familiesamtaler og nøglepersoner i voksenpsykiatrien. Evaluering af børnegrupperne Børnegrupperne er ligeledes blevet evalueret ud fra Antonovskys begreber, omsat til børnesprog. Vi har undersøgt, om børnene selv oplever bedre mestring efter deltagelsen i børnegruppen. Succeskriteriet beror på, om børnene efter gruppedeltagelsen oplever: 1. at de har bedre forståelse for de begivenheder, de har bevidnet eller været en del af i forbindelse med forælderens psykiske sygdom (begribelighed), 2. at de har bedre forståelse af, hvordan de kan handle i forhold til deres livsvilkår som børn med psykisk syge forældre (håndterbarhed) og 3. at de har fundet det meningsfuldt at deltage i børnegruppen og har tro på, at de kan klare de udfordringer i forbindelse med den psykiske sygdom, som de vil møde fremover (meningsfuldhed). 11

12 I evalueringen af børnegrupperne indgår følgende data: Observationer fra børnegrupperne Udtalelser fra børn og forældre fra de afsluttende familiesamtaler Spørgeskemaer til børn før og efter gruppetilbuddet Fokusgruppeinterviews med børnene Fokusgruppeinterviews med forældrene Resultater fremgår af delrapport II: Børnegrupper og narrativer i voksenpsykiatrien. Kapitel 6 Resume og konklusion Uddannelsen Uddannelsen Nøglepersoner for børn har ifølge nøglepersonerne vist sig at være et godt fundament for deres arbejde med patienter og børn. De har fået et værdifuldt netværk af kollegaer, der yder hinanden gensidig støtte i Nøglepersonerne giver i evalueringen udtryk for, at de igennem uddannelsen har fået nødvendig viden og færdigheder til at kunne mestre opgaven, men at det er en fortløbende proces at få nødvendig træning og erfaring. forbindelse med den fælles supervision. Implementering af familiesamtalen I løbet af projektperioden har vi udarbejdet en instruks for indsatsen for patienter med børn. Ifølge den skal alle patienter med børn have tilbudt familiesamtaler med deres børn. Det blev defineret som en standardpraksis på alle afsnit. Instruksen har haft stor betydning for implementeringen. Den var et stykke tid undervejs, men da den endelig kom, var det klart en støtte til nøglepersonernes arbejde. En nøgleperson siger: "Der skete en markant vending, da overlægen på mit afsnit tog projektet til sig og vi sammen fremlagde retningslinjerne. Så kom der system i det. Det blev et fast punkt på konferencen, hvor vi aftalte, hvordan og af hvem tilbuddene skulle introduceres". I realiteten har det alligevel været svært at implementere tilbuddet som en standardpraksis overfor alle patienter med børn. Lidt over halvdelen af nøglepersonerne beskrev i foråret 2008 tilbuddet om familiesamtalen som en standardpraksis på deres afsnit. Samtidig bemærker de, at det tager tid at få det implementeret. Der er mange konkurrerende krav. En stikprøveundersøgelse i Distrikt Roskilde og Distrikt Køge i foråret 2008 viste, at kun ca. 50 % af alle nyhenviste eller nyindlagte patienter med børn fik tilbud om familiesamtalen og at det kun var knap 30 %, hvor familiesamtalen blev gennemført. Det er ikke viljen blandt medarbejderne, det skorter på. De fleste er med på vigtigheden af at tale med patienternes børn, men der er alligevel mange, der er usikre. Vi møder stadig spørgsmål som: Er det nu det bedste? Er der ikke andre, der er bedre til det? Skaber vi ikke flere problemer for børnene ved at tale om de svære ting? Hvis medarbejderne er usikre, smitter det af på patienterne, når de skal tage stilling til tilbuddet. Nøglepersonerne selv er ikke i tvivl. En siger: Har man først prøvet at have samtaler med patienter og deres børn er det åbenlyst, at det skal være en fast del af behandlingen. En hjælp til børnene er helt sikkert også en hjælp til patienten. Hvorfor er det mon så vanskeligt? Psykiatrimedarbejderne er presset af mange forskellige tidskrævende opgaver og samtidig indebærer den nye tænkning en kulturændring i den psykiatriske behandling. De fleste tænker kun på at inddrage børnene, når de har formodning om, at børnene har problemer. Og det på trods af, at forskningen viser, at det er vigtigt at inddrage dem, uanset om de har synlige problemer eller ej. Vi kan ikke på forhånd vide, hvordan de har det. 12

13 Nøglepersonerne udtrykker tillid til, at psykiatrien i fremtiden vil blive bedre til at inddrage børn som pårørende som et naturligt led i behandlingen. Men de betoner, at indsatsen er afhængig af, at de fortsat får supervision og konsulentbistand samt at der er tilstrækkelig ledelsesopbakning til opgaven. Gruppetilbuddet Tilbuddet om børnegrupper har været en ubetinget succes. Både børn og forældre er tilfredse. En del forældre og børn kunne ønske sig et længere forløb. Det har haft stor betydning for børnene at møde andre børn i samme situation. De giver udtryk for, at de fandt støtte ved at vide, de ikke var de eneste med psykisk syge forældre. De sagde, at de i gruppen lettere kunne tale om deres forældres sygdom og problemer uden at føle sig skamfulde eller illoyale. De vidste, de andre var i samme situation. De følte sig mindre anderledes og forkerte. Evalueringen viser, at børnene gennem fortællinger og samtaler i gruppen gradvist fandt mening i deres oplevelser med forældrenes psykiske sygdom og måder at håndtere vanskelighederne på. Nogle var mest optaget af at have talt om sig selv, andre var glade for at få informationer om sygdommen, som kunne hjælpe dem til at forstå lidt mere om, hvad der var sket. Vi forsøgte i de første grupper at undervise om psykiske sygdomme, men det fungerede ikke. Vi udviklede derfor en model for, hvordan vi gradvist kan bidrage med informationer, når det passer ind i samtalerne med børnene. Børnene var generelt mere optaget af at tale om sygdommens effekt på deres eget liv end dens effekt på forældrene. Børnene gav hinanden ideer til handlemåder i vanskelige situationer og mange af dem afprøvede disse i praksis, mens de gik i gruppen. Vi er blevet opmærksomme på, at børnegruppen ikke i sig selv ændrer ret meget på familiens kommunikation derhjemme. Forældre og børn giver nogle tilfælde udtryk for, at det giver en lettere kommunikation om den psykiske sygdom, men omfanget af samtaler mellem børn og forældre stiger ikke med børnenes deltagelse i gruppen. Forældrene er jo et andet sted og får ikke den samme støtte som børnene. Børnene fortalte meget lidt fra gruppeforløbet og forældre spurgte ikke ind til, hvad vi havde lavet. Det gjaldt også i de sidste børnegrupper, hvor vi langt fra havde opfordret til tavshedspligt i forhold til børnenes viden om de andre børn i gruppen. Vi har derfor eksperimenteret med at inddrage forældrene lidt mere end gennem familiesamtalerne med henblik på at styrke kommunikationen mellem forældre og børn. Samtidig har vi haft øje for at bevare gruppen som et fristed for børnene. Det sidste har mest betydning i forhold til teenagerne. Vi har i en gruppe skrevet midtvejsbrev til forældrene med information om temaerne i grupper og i de seneste grupper er vi begyndt at invitere forældrene med til det afsluttende gruppemøde. Denne del har ikke været genstand for evaluering, men umiddelbart ser vi stor tilfredshed blandt de deltagende børn og forældre. Den eneste ulempe er, hvor et barns forældre melder afbud eller blot ikke dukker op til mødet. Men det er et område, vi fremover vil udvikle og indsamle erfaringer på. Fremtidige perspektiver Familiesamtalen viste sig allerede i det første projekt som en hjælp til, at børn og forældre kan få talt sammen om den psykiske lidelse og dens virkning på børnene. Samtalen medvirker til at fremme den gensidige forståelse i familien og sikrer børnene nødvendig hjælp. Nøglepersonerne siger, at børn og forældre er meget tilfredse med familiesamtalerne og gruppetilbuddet. Det styrker behandlingsalliancen med patienten og børnene får i de fleste tilfælde den nødvendige støtte. 13

14 Der har ikke været fastsat et tal for, hvor mange samtaler, der skal tilbydes, men ud fra erfaringerne er det mest hensigtsmæssigt, at tilbydes minimum to familiesamtaler, udover forældresamtalen om barnet. Dette er nødvendigt for at samtalen bliver en reel dialog, hvor også sårbare emner kan tages frem og drøftes og dermed for at fremme både børn og forældre mestring. Gruppetilbuddet er et supplerende tilbud med fokus på børnenes mestring. Gruppetilbuddet har haft deltagelse af børn i alderen 7-15 år. Tilbuddet er også givet til unge over 15 år, men der har ikke været tilstrækkelig mange, der har været interesseret til en gruppe. Der skal tænkes i andre baner, når det drejer sig om unge, der er i gang med at selvstændiggøre sig, for det er ikke nemt, hvis ens forældre er ramt af psykisk sygdom. Det er en udfordring for fremtiden. Gravide og spædbørnsområdet I det første projekt søgte vi at få skabt opmærksomhed på de yngre børns behov for støtte i dagligdagen ved at afholde netværksmøder. Det har ikke tilsvarende været i fokus dette projekt. Vi har åbenbart ikke sat tilstrækkelig fokus på det i uddannelsen og det er også ifølge nøglepersonerne et spørgsmål om ressourcer i en travl hverdag. Vi må i fremtiden arbejde videre med, hvordan vi kan udvikle brugen af netværksmøder og sikre de forebyggende tiltag også overfor de mindre børn. Her er regionens nye fyrtårnsprojekt om småbørn med psykisk syge forældre en mulighed til, hvor praksis kan udvikles. godt børn og unge under 18 år som er pårørende til vores psykiatriske patienter. Den regionale instruks er siden fulgt op af yderligere to instrukser, nemlig instruks om besøg af børn i voksenpsykiatrien og instruks om underretningspligt. I øjeblikket arbejdes der for at gøre oplysningsskemaet obligatorisk at udfylde elektronisk, så vi til enhver tid kan tjekke, om patienten har eller søskende til børn under 18 år. Ledelsesforum besluttede endvidere, at der løbende skal uddannes nøglepersoner for børn. Uddannelsen er blevet lagt i Psykiatrisk uddannelsesenhed og det første hold er blevet færdige med udgangen af 2009 og det næste hold er startet i januar Vores ønske om at gøre tilbuddet om familiesamtaler og børnegrupper til en fast praksis i hele regionen er dermed ved at være godt på vej. Men der skal fortsat arbejdes for at implementere familiesamtaler og gruppetilbud i alle enheder samt udvikle indsatsen overfor de mindre børn og de unge over 15 år. Efter dette projekts afslutning i oktober 2008 har ledelserne i de to distrikter Roskilde og Køge besluttet at gøre tilbuddet permanent med fastansættelse af børnekonsulenten samt fortsat bevilling af supplerende timer til børnegrupperne. Projektet er slut Tilbuddet fortsætter Implementering i Region Sjælland Ledelsesforum for Psykiatrien i Region Sjælland godkendte i maj 2009 en regional instruks vedr. patienter med børn, som stort set er identisk med den instruks, vi har arbejdet med i projektet. Der er dog det fremskridt, at den nye instruks også gælder patienter med søskende under 18 år. Den omhandler kort og 14

15 Bilag: Folder om projektet Guide til fagpersoner Litteratur: Antonovsky, Aron (2000). Helbredets mysterium. At tåle stress og forblive rask. København: Hans Reitzels forlag. Beardslee, William (2002) Out of the Darkened Room: When a Parent is Depressed; Protecting the Children and Strengthening the Family. Boston: Little, Brown and Company Beardslee, William (2003), W.R., Gladstone, T.R.G., Wright, E.J., & Cooper, A.B. A family-based approach to the prevention of depressive symptoms in children at risk: Evidence of parental and child change. Pediatrics, August 2003, 112(2), e119-e131. Blinkenberg, Søren m.fl. (2007). Børn af forældre med psykisk sygdom. Anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde. København: Netværk af forebyggende sygehuse. Carey, Maggie & Russel Shona (2007) Narrativ terapi. Spørgsmål og svar. København. Hans Reitzels forlag. Nordenhof, Ingelise (2005). Børn med psykisk syge forældre en direkte og konkret indsats. Roskilde Amtssygehus Fjorden. Nordenhof, Ingelise (2008). Narrative familiesamtaler med udsatte børn og deres forældre. København: Akademisk Forlag. White, Michael (2008). Kort over narrative landskaber, København: Hans Reitzels Forlag Øvreeide, Haldor (2004): At tale med børn, København. Hans Reitzels Forlag Øvreeide, Haldor & Reidun Hafstad (2004): Forældrefokuseret arbejde med børn, Århus. Systime, Academic 15

Delrapport I: Udover denne rapport er der yderligere to rapporter. konklusioner og anbefaliner og. evaluering af børnegrupperne.

Delrapport I: Udover denne rapport er der yderligere to rapporter. konklusioner og anbefaliner og. evaluering af børnegrupperne. Nøglepersoner for børn i voksenpsykiatrien Delrapport I fra projektet Når børn er pårørende Af Ingelise Nordenhof, børnekonsulent Den titel gør både patienter og pårørende nysgerrige. Den åbner for en

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS

DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS DE VIGTIGE FORÆLDRE FOR BARNETS RESILIENS OPLÆG VED METTE MENDRUP OG DITTE SENNICKSEN, TEAM BØRN, CENTER FOR PÅRØRENDE MALMØ 29.MAJ 2017 PRÆSENTATION Mette Mendrup Samtalemedarbejder, lærer Ditte Sennicksen

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

BØRNE- og FAMILIESAMTALER

BØRNE- og FAMILIESAMTALER BØRNE- og FAMILIESAMTALER I CTP Ramme og erfaringer fra ambulant psykiatri Ida Ghiai og Matilde Kromann-Larsen socialrådgivere Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) Lidt om.. 1) Kompetencecenter

Læs mere

Overgange mellem sektorer

Overgange mellem sektorer Overgange mellem sektorer Det vides fra en lang række erfaringer fra praksis samt fra undersøgelser, at overgange mellem sektorer hyppigt medfører informationstab og mangel på sammenhæng. I værste fald

Læs mere

Du får noget helt specielt, du ikke kan gå ud og få med andre

Du får noget helt specielt, du ikke kan gå ud og få med andre Børnegrupper i voksenpsykiatrien Delrapport II fra projektet Når børn er pårørende Af Nina Wehmeyer, stud. psyk. & Ingelise Nordenhof, børnekonsulent Du får noget helt specielt, du ikke kan gå ud og få

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Skema 2: Projektbeskrivelsesskema En særlig indsats for børn og unge som pårørende til borgere med psykiske lidelser 1. Projektets titel: Projekt Hånd i hånd - parallelle gruppeforløb til børn/unge og

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Veteran kom helt hjem

Veteran kom helt hjem Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere!

Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation. Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! TTEAM - Tema 35 43 13. februar 6. april 2016 2017 Af Flemming Lund Clausen, Produktion, Forskning og Innovation Udeblivelser i Psykiatrien det kan lade sig gøre at reducere! Det ambulante område i Region

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Verdande beretning 2009

Verdande beretning 2009 UDVALG: Voksenudvalget Stednummer: 560030 Verdande beretning 2009 1.000 kr. Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Budget 2009 2009 2009 2009 2010 Driftsramme 1.517 1.609 1.559 50 963

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af pårørendeoplevet kvalitet

Afrapporteringsskema. - Til afrapportering af pårørendeoplevet kvalitet - Til afrapportering af pårørendeoplevet kvalitet Læsevejledning: Nærværende afrapporteringsskema anvendes som skabelon for skriftlig tilbagemelding til botilbud i forbindelse med Pårørendeundersøgelse

Læs mere

Socialt Udviklingscenter SUS

Socialt Udviklingscenter SUS Socialt Udviklingscenter SUS er et socialt konsulenthus på 22. år! Organiseret som almennyttig forening. Vi udvikler sociale initiativer og løser opgaver sammen med kommuner og foreninger. Hvordan udvikler

Læs mere

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT

FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT FÆLLESTILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Dit område er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Tillid, Tryghed og Troværdighed

Tillid, Tryghed og Troværdighed Tillid, Tryghed og Troværdighed Samarbejde med pårørende i Psykiatrien, Distrikt Holbæk Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus Annebergparken 62

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP

DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP DET ER IKKE SÅ FARLIGT AT BEDE OM HJÆLP I Psykiatrien Øst satte man fokus på social kapitals betydning for det psykiske arbejdsmiljø og ord på, hvordan man fremover og på tværs af organisationen vil kommunikere,

Læs mere

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet Ansøgningsskema til satspuljeprojekter under Kulturministeriet 2015 Ansøgningen vedrører (sæt kryds ): Idræt for udsatte grupper Alternative idrætsformer for børn og unge Projektoverskrift Motionsfremmende

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link:

Du kan læse mere om Psykiatriplanen og statusfolderen på dette link: Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til grunduddannelserne. Den første side beskriver generelle forhold i Psykiatrien Region Sjælland. Resten af dokumentet beskriver forhold i: Distriktspsykiatrisk

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse. Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation

Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse. Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation Annalene Eskerod, Netværket, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune, www.netvaerketaarhus.dk Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere