Rapport om bevaring og kassation i personalesager og andre personaleoplysninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om bevaring og kassation i personalesager og andre personaleoplysninger"

Transkript

1 Rapport om bevaring og kassation i personalesager og andre personaleoplysninger Af Jeppe Klok Due Rigsarkivet, Bevarings- og Kassationsafdelingen,

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG FORMÅL...3 BK-DISKUSSION OM PERSONALESAGER FRA 1970 TIL I DAG...3 UNDERSØGELSE AF PERSONALESAGER PÅ PAPIR OG BITS...6 Personalesager på papir... 7 Personalesager på bits... 8 Personalesager på papir og bits... 9 REGISTERBASEREDE OPLYSNINGER OM PERSONALE...10 Lønstatistikregistret Beskæftigelsesstatistikregistret Et centralt, statsligt personalesystem? PERSONALESAGER SOM DOKUMENTATION AF MYNDIGHEDENS ARBEJDE...13 PERSONALEADMINISTRATIVE SYSTEMER...14 Retningslinjer for standardkassation af personaleadministrative systemer RETNINGSLINJER FOR FREMTIDIG BEVARING AF PERSONALEOPLYSNINGER...15 INTERN DISKUSSION I BK-AFDELINGEN

3 Indledning og formål Formålet med denne undersøgelse af personaleoplysninger er at anbefale retningslinjer for Statens Arkivers praksis inden for bevaring af personaleoplysninger. Årsagen, til at personaleoplysningerne skal under behandling, er, at den måde myndighederne ser på deres personale på har ændret sig betydeligt gennem de sidste 30 år. Der er kommet et stadigt større fokus på medarbejderne som den vigtigste ressource hos myndigheden, en ressource der skal fastholdes og kompetenceudvikles. Endvidere er ansættelses- og lønforhold blevet mere individualiserede, hvorfor det kan forventes, at centrale dele af myndighedernes personalepolitik nu kan være registreret f.eks. på personalesagerne, hvor de tidligere har været dokumenteret under fælles overenskomstforhandlinger. Når der sker forandringer i den måde myndighederne arbejder på, bør arkivvæsenet følge med i udviklingen og se kritisk på sin bevaringspraksis. Derfor vil undersøgelsen blive indledt med en redegørelse for udviklingen i diskussionen om bevaring og kassation af personaleoplysninger gennem de sidste 40 år, for at få overblik over argumentationen og udviklingen i Statens Arkivers bevaringspraksis. Endvidere vil det blive undersøgt, om det har betydning for hvad der bliver lagt på personalesagerne, at bevaringsmediet er skiftet fra papir til bits. Derudover skal der redegøres for i hvilke registre, der ellers bliver bevaret oplysninger er personalemæssig karakter. Endelig vil der helt overordnet blive kigget på personaleadministrative systemer, for at få en forståelse for, hvilke typer dokumentation af personaleområdet, der bliver registreret i sådanne systemer. En grundig undersøgelse af hvad der dokumenteres i personaleadministrative systemer har dog ligget udenfor denne rapports rammer. BK-diskussion om personalesager fra 1970 til i dag I 1970 erne kom der større fokus på ensartet og rationelt begrundet kassation. Kassation skulle ikke længere bero på enkelte arkivarers historiefaglige, subjektive skøn over hvilke arkivalier, der havde aktuel forskningsværdi. Den dominerende holdning til kassationsbehandlingen blev i stedet, at ikke engang arkivarer kan kende de forskningsspørgsmål og metoder, der i fremtiden vil anvendes på arkivalierne. Debatten i 1970 erne var i høj grad præget af historiefagets daværende metodiske interesse for kvantificerbare problemstillinger. Hvilket naturligt blev kombineret med ønsket om rationel, standardiseret kassation. Interessen samlede sig bl.a. om enstypesager, herunder personsager og personalesager, hvor det diskuteredes, hvilke fordele, der kunne være ved at kassere i dem. 1 I denne diskussion blev spørgsmålet, om hvorvidt man kunne og skulle bevare et repræsentativt udvalg, accentueret. Helle Lindes artikel Kassation i personsager fik størst betydning. Efter mange overvejelser om hvorledes man uden særlige manuelle skøn kunne bevare en statistisk repræsentativ population, kom hun frem til, at man ved at bevare efter fødselsdato kunne udvælge en repræsentativ population uanset hvilken måde, sagerne ellers var henlagt på. Endvidere ville sager vedrørende de samme personer blive bevaret i alle arkivfonds, hvormed man kunne følge enkelte personers livsforløb i arkiverne uden lakuner forårsaget af kassationspolitikken. Hun argumenterede for, at man ved at udvælge sager vedrørende alle personer født den første i en måned (01-bevaring), 1 Hansen, Else: Principper for bevaring og kassation, i Bloch, Elisabeth og Larsen, Christian (red.): At vogte kulturarven eller at slette alle spor, København 2006, s

4 fik et repræsentativ udvalg på godt tre procent, ønskede man en større datatæthed kunne man blot vælge at bevare efter to datoer f.eks. både den 1. og den 21. i en måned 2 Et vigtigt punkt i 1970 ernes diskussion om kassation af enstypesager bestod i, at der var et betydeligt fokus på størrelsen af den population, der blev bevaret. Der var forslag til forskellige forskrifter for hvor lille en population, det ville være forsvarligt at bevare. Hvis en population var meget lille kunne det være nødvendigt at bevare flere sager end fra dem født den første. Der var flere forskellige forslag til hvorledes dette kunne gøres, bl.a. ved at forøge datatætheden i sager omhandlende små populationer eller merbevare efter kvalitative tidstypiske temaer. 3 Principperne for udvælgelse af populationer efter fødselsdage blev fast standard i Rigsarkivets 2. afdelings vejledninger til BK-spørgsmål fra I langt de fleste tilfælde kunne enstypesager bevares efter 01-princippet. Det blev derudover påpeget, at den givne størrelse kunne vurderes i forhold til grundpopulationens størrelse og sagstypen, hvilket kunne berettige bevaring af et større udvalg. 4 Der var endnu ikke taget specifikt stilling til retningslinjerne for kassation af personalesagerne, men spørgsmålet drøftedes på det 17. landsarkivarmøde, januar Der var stor enighed om, at det ikke var praktisk muligt at bevare samtlige personalesager, samt at udvælgelse af stikprøver (samples) ikke var ønskværdigt, endvidere blev anvendelsesmulighederne for personalesagerne drøftet, men uden enighed. På mødet blev der taget initiativ til at anmode om en redegørelse for problematikken af arkivar Worsøe (LAV), men en sådan synes ikke at være udarbejdet eller bevaret, den er i hvert fald ikke arkiveret på sagen eller i journalgruppe Almindeligt om kassationer i Rigsarkivet og landsarkiverne. 5 I 2. afdelings vejleding i kassation og bevaring af arkivalier fra 1979 var der opstillet klare retningslinjer for kassation af personalesager, med reference til ovennævnte møde, nemlig at alle personalesager fra ansatte født den første samt ansatte i lønramme 35 og opefter skulle bevares, og at alle ansættelsessager eller i hvert fald ansatte i lederstillinger skulle bevares mens ansøgninger der ikke førte til ansættelse skulle kasseres. Det vurderedes dog, at et udvalg på 3 % af personalesagerne ville tilfredsstille hensynet til sagernes informative aspekt, der dokumenterer de forhold den arkivskabene myndighed har arbejdet med, mens dette sjældent vurderedes at være tilfældet for sagernes processuelle aspekt, der dokumenterer den arkivskabende myndigheds organisation og politik, idet kun få myndigheder var store nok til at et 3 % udvalg ville være tilstrækkeligt. Der blev dog ikke reflekteret yderligere over konsekvensen ved at fraskrive muligheden for at kunne dokumentere myndighedernes processuelle aspekt ud fra personalesager. Kassation i øvrige enstypesager skulle bero på en analyse af hvor stor en stikprøve, der var nødvendig i forhold til materialets karakter. 6 I begyndelsen af 1980 erne skiftede fokus i bevarings og kassationsdiskussionen dels i økonomisk retning, hvor også arkivvæsenet blev stærkt presset af politiske krav om at minimere omkostningerne i den offentlige sektor, samtidig voksede de offentlige myndigheders sagsmængder, men arkivvæsenets bevillinger voksede ikke tilsvarende. Dels rejste akkumulationen af personoplysninger i elektroniske registre spørgsmål om, hvordan borgernes personlige oplysninger 2 Linde, Helle: Kassation i personsager, i ARKIV bd. 3, nr , s og Thestrup, Anne: Kassation i personsager og familiesager, i ARKIV bd. 5, nr. 4, 1975, s Hansen, Else: Principper for bevaring og kassation, i Bloch, Elisabeth og Larsen, Christian (red.): At vogte kulturarven eller at slette alle spor, København 2006, s Vejledning i behandling af kassationssager på 2. afdeling, Rigsarkivet 1973, s , og Kassation og bevaring af arkivalier, Rigsarkivet 1979, s. 15, Rigsarkivet, sekretariatet, , Journalsager gr. 1515, Kassation og bevaring af arkivalier en intern vejledning, Rigsarkivet 1979, s. 15,

5 blev beskyttet bedst muligt. Begge problemstillinger påvirkede kassationsdebatten, men nu var momentum ikke længere hos arkivvæsenet og fokus ikke længere på, hvad der var fagligt forsvarligt og ønskeligt, men i stedet blev vilkårene for bevaring eller kassation defineret udefra af økonomiske hensyn. 7 I bekendtgørelsen for kommunale arkiver fra 1981 blev der defineret særlige udvalg af enstypesager, hvor der skulle bevares et udsnit på ca. ti og tyve procent for at sikre et repræsentativt udvalg, mens det for personalesagernes vedkommende blev fastsat til bevaring for personer født den 1. samt chefer. Personaleregistre eller kartoteker skulle bevares i deres helhed. 8 Fokus på økonomisk ansvarlighed blev forstærket op i 1990 erne, hvor den nytiltrådte rigsarkivar Johan Peter Noack slog fast, at den eneste grund til at arkivvæsenet skulle kassere arkivalier var, at imødekomme de økonomiske krav fra Kulturministeriet. Hans politiske linje i kassationspolitikken er formuleret i bemærkningerne til arkivloven af 1992, nemlig at Statens Arkiver skal kassere indtil grænsen af det forsvarlige. Da der i 1995 kom en ny bekendtgørelse for Bevaring og kassation af kommunale arkivalier blev der gjort endeligt op med princippet med at bevare et større udvalg (10 eller 20 %) for at sikre et tilstrækkeligt stort udvalg af sager fra små populationer. I stedet blev 01-princippet (3 %) gældende for alle arkivserier, der ikke rummede oplysninger om aktiviteter så indgribende, at det kunne retfærdiggøre totalbevaring. De faglige begrundelser herfor var, at man ved at bevare sager vedrørende alle født den første i måneden, bevarede et tilstrækkeligt stort udvalg til at det kunne fungere som case studies, supplere større register-baserede undersøgelser og supplerende statistiske analyser på lands- og regionsplan. De faglige argumenter for fremover at bevare et udsnit på 3 % fulgtes op af en vurdering af om den større forskningsværdi ved at bevare et større stikprøver kunne berettige deraf kommende meromkostningerne, hvilket vurderes ikke at være tilfældet. Heller ikke mindretalsudtalelsen fra det udvalg, der udarbejdede den nye bekendtgørelse, der ellers var stærkt kritisk overfor kassationernes omfang, anfægtede 01-bevaring af personalesager. 9 I slutningen af 1990 erne begyndte flere myndigheder at registrere deres sagsdannelse i ESDHsystemer. Statens Arkiver besluttede, at man som hovedregel ikke kasserer i ESDH-systemer, argumentationen var, at aflevering og bevaring var så billig, at det ikke kunne betale sig at bruge ressourcer på at kassere i ESDH-systemer. Dette betyder, at næsten alle myndigheders personalesager er blevet totalbevaret fra omkring årtusindeskiftet og frem til i dag. Myndighedernes konverteringsomkostninger i forbindelse med aflevering til arkiv er dog så store, at der er rejst ønske om kassation i ESDH-systemer. For at tilgodese dette har Statens Arkivers ledelse netop tiltrådt en indstilling, der anviser muligheder for kassation i ESDH-systemer. Indstillingen slår dog fast, at der sjældent er mulighed for at kassere i personalesager, da fødselsdato sjældent optræder i metadata Hansen, Else: Principper for bevaring og kassation, i Bloch, Elisabeth og Larsen, Christian (red.): At vogte kulturarven eller at slette alle spor, København 2006, s Kassation og bevaring i kommunearkiver, En vejledning på grundlag af Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 29. april 1981, 3. rev. udg., Rigsarkivet 1986, s Bevaring og kassation af kommunale arkivalier, Betænkning udgivet af Udvalget til udarbejdelse af udkast til bekendtgørelse om kassation i primærkommunernes arkiver, 1995, s. 32 ff., Hall-Andersen, Mette m.fl.: Rapport om reduktion af ESDH-systemer, BK-afdelingen

6 I juni 2005 startede en stærkt kritisk debat om Statens Arkivers kassationspolitik i Kristeligt Dagblad, hvor flere kommunearkivarer samt lokalhistorikere og sundhedsforskere kritiserede Statens Arkivers høje kassationsprocent, især kassation ud fra 01-bevaringsprincippet. Resultatet blev at Statens Arkiver skulle forklare sig overfor Folketinget. 11 Desuden udgav Arkivforeningen to bøger med indlæg fra Statens Arkiver og andre deltagere i debatten. Diskussionen medførte refleksion men ingen ændring af Statens Arkiver kassationspolitik. 12 Bestemmelserne for bevaring og kassation af kommunale arkivalier er blevet revideret i 2010, og ifølge Indstilling om bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra kommuner og regioner efter 1. januar 2007 skal der gøres helt op med 01-princippet for bevaring af personalesager, som er indstillet til totalkassation både i ESDH-systemer og på papirarkivalier. Argumenterne er overvejende økonomiske, motiveret af myndighedernes (KL s) ønske om en høj kassationsprocent og heraf følgende forventet økonomisk besparelse. Hertil kommer en række faglige argumenter, hvor det vurderes, at der bevares tilstrækkeligt mange register-baserede personoplysninger, som er lettere at anvende. Derudover viste en undersøgelse af personalesagerne i Region Midt, at der kun ligger 2,8 dokument pr. personalesag, hvorfor kvaliteten af oplysningerne forventes at være ringe. Endelig er der i Kommunernes Landsorganisations fælles journalplan foretaget en opsplitning af personalesagerne, så sager vedrørende generelle forhold samt disciplinærsager har deres egne saggrupper, som bevares. 13 BK-diskussionen af personalesagerne kan opsummeres som en bevægelse, der trinvist kasserer sagerne. I 1970 erne diskuteredes det hvor stort et udsnit af personsager, det var forsvarligt at kassere. I 90erne blev 01-princippet altdominerende og i 00 erne indstilles de til totalkassation (i hvert fald for kommuner og regioner). Der er flere forhold, der har trukket debatten i den retning, nemlig hensynet til på hvad det koster myndighederne at bevare arkivalier, hvad det koster at drive arkivvæsen, samt at stadigt flere oplysninger bliver totalbevaret i elektroniske-registre. Samtidigt ser det ud til, at der er blevet lagt stadigt mindre vægt på historie faglige argumenter for bevaring eller kassation, mens der omvendt er kommet større fokus på økonomiske og administrative argumenter. Undersøgelse af personalesager på papir og bits Formålet med undersøgelsen er at redegøre for hvilke typer oplysninger, der er akteret på personalesager i hhv. papirarkivalier og ESDH-systemer, samt at vurdere om bevaringsmediet har ført til ændringer i hvad og hvor meget, der akteres på en personalesag. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang af en række sager i tre tilfældigt udvalgte myndigheder. Myndighederne er udvalgt tilfældigt ud fra det kriterium, at deres ESDH-systemer skulle være oparbejdet til Statens Arkivers digitale tilgængeliggørelsesprogram Sofia. Desuden er der udvalgt tre forskellige typer myndigheder: et departement, en styrelse og en forskningsenhed, nemlig Transportministeriets departement, Skov- og Naturstyrelsen samt Danmarks Jordbrugsforskning. Det er de samme myndigheders papirarkivalier og elektroniske arkivalier der er undersøgt, for at registreringssystematik og ressortområde i udgangspunktet burde være sammenligneligt, selvom det givetvis kan have ændret sig over tid Bloch, Elisabeth og Larsen, Christian (red.): At vogte kulturarven eller at slette alle spor bd. 1 og 2, København Indstilling om bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra kommuner og regioner efter 1. januar 2007 s.19 f, 26 f samt bilag 7 og 8. 6

7 Personalesager på papir I denne undersøgelse har jeg benyttet følgende arkivalier: Transportministeriet, AP personalesager, højere lønrammer samt født den 1., Danmarks JordbrugsForskning, Skadedyrslaboratoriet 14, Personalesager, Skov- og Naturstyrelsen, Journalsager, gr. 04, Fra omhandlende myndigheder er omfanget af de bevarede personalesager i nævnte perioder relativt beskedent. Myndighed Antal sager Tykkelse/cm Tykkelse pr. sag/cm Transportministeriet, departementet 13 13,5 1 Skov- og Naturstyrelsen (Fredningsstyrelsen) 14 6,5 0,5 Skadedyrslaboratoriet (DJF) 28 5,5 0,2 Overordnet set synes der at være en sammenhæng mellem myndighedens placering i myndighedshierarkiet og sagstykkelsen, hvilket skyldes det, at der er mange medarbejdere med lave uddannelser og ansvar i Skadedyrslaboratoriet og Skov- og Naturstyrelsen mens akademikere med en lang karriere mange lønrammer m.v. vægter tungere i departementet. At Skadedyrslaboratoriet har bevaret sager for samtlige medarbejdere har nok gjort sit til at sagerne er meget tynde, idet der er mange med korte og/eller ansættelsesforhold i stillinger uden muligheder for avancement. Indholdet i personalesagerne fra de tre myndigheder er meget ensartet. Det er mestendels akter vedrørende ansættelsen, løn, anciennitet, pension, opsigelse, afskedigelse og orlov. Disse akter er oftest relativt standardiserede og består af koncepter med kommentarer, tilretninger af standardskrivelser m.v. Hertil kommer store mængder administrative oplysninger om bank- og adresseskift samt lønudbetalinger. Endelig kan der være enkelte særlige tilfælde, der beskriver ekstraordinære sagsforløb over mange akter. 14 Ved Danmarks Jordbrugsforskning er der kun bevaret eller afleveret personalesager fra Skadedyrslaboratoriet (startet af Teknologisk Institut), hvorfor det kun er denne enhed, der er undersøgt. 7

8 Personalesager på bits Undersøgelsen benytter sig på følgende arkiveringsversioner: Trafikministeriets departement, ESDH , AVID Skov- og Naturstyrelsen, ESDH , AVID Danmark Jordbrugsforskning, ESDH , AVID Antallet af akter pr. medarbejde i de tre myndigheder fordeler sig som følger 15 : Myndighed Sager Akter Akt/sag Trafikministeriet, departementet ,4 Skov- og Naturstyrelsen (SNS) ,4 Danmarks jordbrugsforskning (DJF) ,4 For alle tre myndigheder gælder det, at det er deres første ESDH-system, og personalesagerne er ikke overført som dossiersager, alle akterne er således skabt i løbet journalperioden. Det fremgår også at antallet af akter pr. medarbejder er betydeligt højere i disse statslige myndigheder end i ovennævnte undersøgelse fra Region Midt. Overordnet set er det relativt ensartet, hvad der er journaliseret om personalet i de tre myndigheder, det er akter vedr. lønforhold, hovedsageligt engangsvederlag og kvalifikationstillæg. Desuden er der akter vedrørende ansættelsen, hvis den har fundet sted i journalperioden, i så fald vil der typisk være blevet gemt et eksemplar af jobansøgningen, ansættelseskontrakten og i flere tilfælde også af jobopslaget. Derudover er der akter om afskedigelser, herunder ofte om årsagen til afskedigelsen samt eventuelt fratrædelsesordninger. Endelig er der de almindelige, løbende forhold vedr. personalet så som overførsel af ferie til næste ferieår, omplaceringer i forbindelse med job-turnus i centraladministrationen mv. Der er betydeligt flere akter per sag hos Trafikministeriets departement end i de to øvrige, hvilket hovedsageligt skyldes, at der i både DJF og SNS er ansat mange teknikere, praktiske medarbejdere (skovarbejdere, landbrugsmedhjælpere etc.) m.v. der har relativt stabile arbejdsforløb uden avancering, rotation o.lign, hvorfor disses personalesager er meget tynde sammenlignet med dem, der har haft centrale placeringer i myndigheden. I SNS er personalesagerne underopdelt efter arbejdstype, her fremgår det, at jo højere man kommer op i hierarkiet, des flere akter er der på personalesagerne, jf. nedenstående tabel. Andet personale er hovedsageligt studentermedhjælpere, der har relativt mange akter per sag, hvilket mestendels er forlængelser af tjenesteforholdet. 15 For hver af myndighederne de 50 personalesager med laveste journalnummer gennegået. 8

9 Fordeling af Skov- og Naturstyrelsens personalesager på arbejdstype: Skov og Naturstyrelsen Sager Akter Akt/sag Direktører, vicedirektører, chefer ,9 Akademikere ,7 Skovfogeder, skovassistenter og skovteknikere ,0 Kontorpersonale, incl elever ,8 Skovløbere ,6 Andre skovarbejdere ,8 Elever ,9 Andet personale ,2 I alt ,4 Generelt set synes retningslinjerne, for hvad der registreres på en personalesag, ikke at være entydige, dette skyldes delvist at de ikke er overført som dossiersager, hvorfor man ikke har det fulde overblik over den enkelte ansættelse, men i nogle tilfælde er det ikke alle sider af en sagsgang, der er registreret. I to sager, hvor der blev undersøgt forhold vedrørende afskedigelser, fremgik det af skrivelser fra respektive fagforbund, at den individuelle årsag til fyringen efter medarbejderens opfattelse var uberettiget negativ, men i ingen af tilfældene kunne den originale varsling om fyring eller begrundelsen fremfindes i ESDH-systemet. Udover personalesagerne er der flere andre journalgrupper, hvor der er oplysninger om medarbejderne. Men sagerne er ikke struktureret efter medarbejderen men efter andre hændelser. Således er der både hos alle tre myndigheder en gruppe, hvor samtlige jobopslag og ansøgninger fra alle ansøgere er gemt. Derudover har DJF f.eks. journalgrupper for rekruttering af medarbejdere, fastholdelse af medarbejdere, udvikling af medarbejdere samt afvikling af medarbejder. Her findes der stillingsannoncer, ansøgninger, oplysninger om efteruddannelse, omklassificering, løn og lønforhandlinger, personalegoder, orlov, pension, afskedigelser og fratrædelsesordninger. Personalesager på papir og bits Overordnet set er der ikke den store forskel på indholdet i personalesager på hhv. papir og bits. Personalesagerne er ikke blevet tyndere som funktion af ændring af bevaringsmediet. Man kan dog ikke umiddelbart sammenligne sagernes tykkelse, idet papirsagerne er ført som dossiersager, mens de elektroniske sager kun er fra journalperioden. Når der tages højde for dette, er der givetvis blevet akteret flere dokumenter på personalesager i ESDH-systemer end på papir. Det er i hovedsagen de samme typer oplysninger, der er akteret på sagerne på de to medier. I papirsagerne er der dog flere dokumenter om anciennitet end i de digitale, fordi ancienniteten nu beregnes centralt. Derudover er der en mængde administrative indberetninger om ændringer af medarbejderens bankforbindelse, kontaktoplysninger, ting der nu foregår automatisk i Nemkonto, lettere adgang til CPR-registret m.v. Endvidere var der dokumenter i flere versioner med påtegninger, rettelser etc. på papirsagerne, i ESDH-systemer er det som hovedregel kun den endelige version der er bevaret i systemet. Der er betydeligt flere dokumenter om løn og tillæg i de digitale personalesager end i papirsagerne, hvilket skyldes at myndighederne i højere grad bruger løn og tillæg som styringsredskab på individuelt niveau, en udvikling der er formaliseret med Ny løn. 9

10 Personalesagernes betydning for myndighederne ser ikke ud til at være blevet mindre, og flere myndigheder begynder at få interesse og behov for retrospektivt at scanne papirsagerne til deres ESDH-systemer. Dette antyder kontinuitet i sagsdannelsen, og at personalesagerne er en vigtig del af myndighedernes interne administration. 16 Omfanget af personalesagerne er begrænset både på bits og på papir. I ESDH-systemerne udgør personalesagerne 2-10 % af det samlede antal akter. (TRM 5 %, SNS 2 % og DJF 10 %). Der er kun registreret Cpr.nr. på personalet i DJF, hvorfor 01-bevaring muligvis vil være vanskelig at operationalisere som generelt kassationsprincip 17. Papirsagernes andel af den samlede arkivalieproduktion har næppe heller været særligt stor. Hvis man antager, at stikprøven er på 3,3 % (01-bevaring), så har personalesagernes omfang været på hhv. TRM 4,1 meter, SNS 2,0 meter og for Skadedyrslaboratoriet, hvor alt er bevaret, 0,06 meter. Hertil kommer, at sagerne om personale fra de højere lønrammer udgør omtrent halvdelen af sagerne. Hos TRM er 7 ud af 13 af de bevarede personalesager fra de højere lønrammer. Det reelle omfang af personalesagerne må således forventes at være betydeligt mindre. Registerbaserede oplysninger om personale Kassation i personalesager begrundes bl.a. med at mange oplysninger afrapporteres til andre akkumulerende registre, i praksis refereres der til to registre fra Danmarks Statistik, nemlig Lønstatistikregistret og Beskæftigelsesstatistikregistret, der begge bevares. Nedenfor vil der redegøres for, hvilke oplysninger om personalet der fremgår af de register-baserede oplysninger. Lønstatistikregistret Formålet med lønstatistikregistret 18 (nu kaldet den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning, IDA) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet. Lønstatistikregistret findes i tre dele for personer med hhv. private arbejdsgivere, kommuner og regioner samt staten. Oplysningerne om de tre grupper er sammenlignelige. De vigtigste oplysninger er oplysninger om branche, den årlige arbejdstid samt gennemsnitsløn fordelt efter hvad lønnen var sammensat af, nemlig arbejdsløn, fravær, ferie, personalegoder og pension. 16 Se f.eks. Rigsarkivet, j.nr , akt Jf. også Hall-Andersen, Mette m.fl.: Rapport om reduktion af ESDH-systemer, BK-afdelingen , s

11 De centrale oplysninger fra Lønstatistikregistret: Cpr.nr Unik definition af medarbejderens identitet Arbejdsplacering Kommunekode for job-placering Branchekode Dansk Branchekode 1993 (DB93) ver. 2 ( indeholder 810 kategorier) Lønningsform Om lønnen er fast eller timebaseret Arbejdsfunktion 6 cifret kode (Disco), der angiver arbejdsfunktionen (570 kategorier) 19 Højest udførte Refererer til uddannelsesregistret uddannelse Timeløn Gennemsnitlig fortjeneste pr. time Lønsammensætning Genetillæg, fravær, fridage (ferie, helligdage og søgnedage), personalegoder, pensionsbidrag. Månedsfortjeneste Incl. personalegoder+ferie Arbejdstid Præsterede timer, altså eks. ferie, sygdom etc. De oplysninger om den enkelte medarbejder der fremgår af lønstatistikregistret er kodede. Oplysninger om en arkivar på Rigsarkivet vil fremgå således: Ansat som arkivar, museumsinspektør eller museumsregistrator, arbejdsstedet er et statsligt arkiv i Københavns Kommune. Det vil fremgå, at man er fastlønnet, samt hvad timelønnen baseret på årsindkomst var, men man kan ikke se, om f.eks. fraværsbetaling skyldes ferie eller sygdom. Det vil fremgå at der ikke er nogen personalegoder, men hvis der var, ville man ikke kunne se, om det var fri bil eller telefon. For at få nærmere oplysninger om arbejdssted m.v. skal man sammenkøre registret med Beskæftigelsesstatistikregistret. Beskæftigelsesstatistikregistret Formålet med beskæftigelsesstatistikregistret 20 (nu kaldet den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, RAS) er at opgøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres ultimo november måned. RAS-statistikken indeholder hovedsageligt oplysninger om socioøkonomisk status samt oplysninger om bopæls- og arbejdsstedsadresser. 19 F.eks Museums- og arkivarbejde (indeholder arkivar, byarkivar, museumsinspektør og museumsregistrator)

12 De centrale oplysninger fra Beskæftigelsesstatistikregistret: Cpr.nr. Unik definition af medarbejderens identitet Bopæl Bopælsadresse Statsborgerskab Udenlandsk statsborgerskab og landetype Ansættelsestype Om ansættelsen er på fuld tid eller deltid Arbejde Arbejderens arbejdsfunktion (Disco i 570 kategorier) Socioøkonomiske forhold Orlov fra arbejde, om beskæftigelsesformen er støttet, tilknytning til arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning Arbejdsgiver For statslige myndigheder paragraf, hovedafsnit og hovedkonto på finansloven Sted Arbejdssteds kommunenummer Arbejdssted ARBNR refererer til Erhvervsstatistisk register (ESR) Branche Arbejdsstedets branche DB93 For at få det eksakte arbejdssted skal RAS sammenkøres med Erhvervsstatistikregistret, ERS, der indeholder oplysninger om navne og adresser på alle private og virksomheder. 21 De personaleoplysninger, der kan udtrækkes om en arkivar i Rigsarkivets Bevarigns og Kasationsafdeling ud fra RAS og ESR er at vedkommende er ansat som arkivar, byarkivar, museumsinspektør eller museumsregistrator indenfor branchen arkiv, arbejdsstedet er Statens arkiver, og arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 32, Rigsdagsgården 9 eller Nuuks Plads 2, København. Derudover vil der være oplysninger om ansættelsesforholdet f.eks. om vedkommende er på orlov, ansat i en beskæftigelsesstøttet stilling. 22 Et centralt, statsligt personalesystem? Finansministeriet udgav i 2008 en rapport om mulighederne for at effektivisere den statslige administration gennem administrative servicecentre. Anbefalingerne går hovedsageligt på, at man skal høste fordele ved digitaliseringer og stordrift. På personaleområdet er der pt. en betydelig decentralisering i de måder, hvorpå personalerelaterede sager behandles. Derfor foreslås flere effektiviserende initiativer, som på sigt skal implementeres i hele den statslige administration, heriblandt et statsligt rekrutteringssystem, der skal bruges som fælles platform for upload af stillingsannoncer og ansøgninger, samt et statsligt peronaleadministrativt system (PAS). PAS skal indeholde en digital personalesag for alle statsligt ansatte. Her kan der f.eks. registreres oplysninger om placering, løn, CV, udleverede effekter, kompetencer, ønsker til kompetenceudvikling og nye udfordringer mv. Etableringen af et PAS forventes at lette og effektivisere personaleadministrationen og understøtte genbrug af data, eksempelvis ved personaleflytninger mellem statslige myndigheder. 23 I den efterfølgende rapport om samme område er der ikke nævnt tiltag til et PAS, men rekrutteringssystemet er blevet sat i søen med tilmelding på frivillig basis. 24 Hertil kommer, at et system, der skal kunne bruges til fælles fraværs- og tidsregistrering er sendt i udbud. Dette system 21 Rigsarkivet, AVID Samtale med den ansvarlige for ESR i Danmarks Statistik. 23 Finansministeriet, Administrative servicecentre i staten hovedrapporten, februar 2008, s Finansministeriet, Enkel administration i staten, januar 2010, erekruttering startet i

13 skal også bruges til at registrere timeforbruget på forskellige konti. 25 PAS er derimod stadig opført som en mulighed, der skal undersøges nærmere af Personalestyrelsen. 26 En fællesoffentlig personaleadministration med central registrering af personalesager er således ikke nært forestående, men det kan være et realistisk fremtidsscenarium. I så fald bliver hele diskussionen om bevaring eller kassation af personalesager på det statslige område kogt ned til bevaring eller kassation af et enkelt system alt eller intet. Personalesager som dokumentation af myndighedens arbejde I den ovenfor refererede diskussionen om bevaring eller kassation er der i hovedsagen ikke skelnet mellem personsager og personalesager. Personalesagerne er blevet betegnet som enstypesager uden større refleksion over, om de adskilte sig fra myndighedernes standardiserede personsager, der var skabt i deres administrative praksis. I diskussionen er der fokuseret på enstypesagernes informative aspekt, hvor omdrejningspunktet har været udvalgenes størrelse og repræsentativitet. Men hvis der tillige fokuseres på deres processuelle aspekt, så kan personalesagerne være med til at dokumentere tendenser og udviklinger i den måde myndighederne arbejdede på. Således siger det noget om, hvorledes myndighederne har valgt at forvalte deres opgaver, hvem de har ansat, med hvilke kvalifikationer. 27 Hvorfor er der f.eks. kommet flere humanister i arbejdsstillinger, der traditionelt har været besat af Djøf er? Og hvilke kvalifikationer har disse humanister haft? Hvorfor bl.a. statskundskabs uddannede en generation tidligere afløste juristerne, bliver vanskeligere at svare på, fordi oplysningerne om personalet er kasseret, bortset fra dem der er født den 1. og dem i de højere lønrammer. Generelt har der i den offentlige sektor i de sidste 30 år været et stadigt større fokus på mennesket både lederen og medarbejderen. Mennesket ses som den vigtigste ressource, en ressource der både kan udvikles og afvikles. Derfor skal medarbejdernes motiveres, med f.eks. gode arbejdsforhold og diverse løntillæg, kompetenceudvikles med f.eks. MUS-samtaler og videreuddannelse og styres med f.eks. Ny-løn og ekstraordinære løntillæg. Konkret ses det ved oprettelse af en mængde HRafdelinger, rekrutteringsstrategier m.v. 28 Oplysninger om, hvordan myndighederne på den vis har behandlet sine medarbejdere, vil kunne bruges til at dokumentere hvordan myndighederne har søgt at løse sine opgaver, samt hvordan myndigheden har forsøgt at tilpasse sig politiske og økonomiske forandringer. Personalesagerne alene vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkeligt til at belyse problemstillingen, fordi mange andre typer oplysninger om myndighedernes medarbejdere ikke ligger på personalesagerne men derimod i andre saggrupper som f.eks. lønforhandling, opslåede stillinger og ansøgninger samt i personaleadministrative systemer, oplysninger som kasseres - medmindre de er arkiveret i et ESDH-system, som der indtil videre ikke kasseres i Den fælles fraværs- og tidsregistreringsløsning 26 C1944D4267C6}&newsletter=Nyhedsbrev%20FOKUS%20paa%20afbureaukratisering% &newslinkname =Afbureaukratisering:%20Hvad%20sker%20der%20p%c3%a5%20personaleomr%c3%a5det. 27 Den hemmelige rapport, Bevarings- og Kassationsafdelingen 2002, s. 75 f. 28 Ejersbo, Niels og Greve, Carsten: Modernisering af den offentlige sektor, Gylling 2005, s Bekendtgørelse nr. 639 af 27. juni 2001 samt gældende principper for standardkassation af personaleadministrative systemer. 13

14 Tilbage står den udfordring, at Statens Arkiver kasserer hovedparten af de oplysninger, der dokumenterer hvordan myndighederne forvaltede sine tilgængelige og ønskede menneskelige ressourcer. Personaleadministrative systemer Udover den klassiske personalesag benytter mange myndigheder sig af forskellige former for personaleadministrative systemer, hvorfra der oprettes f.eks. stillingsopslag, og hvor ansøgerne indtaster deres ansøgninger direkte i databasen og uploader deres bilag til samme. Der er tilsyneladende en tendens til at personaleadministrative systemer indeholder stadigt større dele af personaleadministrationen især indenfor rekrutteringsprocessen, 30 men også mere generel administration af stamdata, løn, titler, tilknytning til enhed m.v. kan blive registreret i et personaleadministrativt system som f.eks. Lessor HR på CBS 31 eller de kan bruges til at styre den interne kursusvirksomhed som f.eks. Learning Lab på CBS. 32 Disse systemer kasseres alle ifølge standardprincipperne for kassation af personaleadministrative systemer, og/eller henvisning til at de fleste oplysninger ligger på personalesagerne. Begrundelsen herfor er uklar, og der har da principperne blev fastlagt nok heller ikke foreligget nogen forkromet begrundelse, men det nøgne princippapir er blevet drøftet med mere eller mindre stiltiende reference til verserende sager. 33 I Beskæftigelsesministeriet er der et eksempel på, at de har oprettet en central HR-afdeling for hele ministeriets område, hvor de har samlet al personaleadministration og udvikling i et ESDHsystem. Da det blev anmeldt, rejste det spørgsmål om, om det skulle kasseres efter standardprincipper eller bevares, fordi det også indeholdt generelle personalepolitiske sager. Det blev bevaret af hensyn til de generelle sager, selvom disse kun udgjorde 1/3 eller 1/4 af sagerne. 34 Efter al sandsynlighed vil myndighederne ibrugtage flere personaleadministrative og HR-systemer fremover, hvorigennem de vil administrere stadigt større dele af personalepolitikken, grundet større fokus på HR og centralisering af personaleadministrationen i store HR-afdelinger. Spørgsmålet bliver da, om denne udvikling løber fra principperne om standardkassation af personaleadministrative systemer, og om der er risiko for, at det er systemernes struktur, der bestemmer, hvad der bevares eller kasseres, ikke en fagligt, begrundet kassationsanalyse. Retningslinjer for standardkassation af personaleadministrative systemer Den ovenfor nævnte udvikling påpeger nødvendigheden af at Statens Arkiver tager stilling til standardkassation af personaleadministrative systemer på ny. Årsagen er at begrundelsen for principperne er dunkle, at de personaleadministrative systemer skifter karakter og større dele af personaleadministrationen inddrages i disse samt at personaleområdet har fået større bevågenhed og er blevet mere differentieret hos myndighederne. En grundigere undersøgelse af indholdet i de personaleadministrative systemer har ligget udenfor denne undersøgelses rammer. 30 F.eks. rekrutteringssystemer fra Aarhus Universitet: Rigsarkivet, j.nr og Københavns Universitet: Rigsarkivet, j.nr og Rigsarkivet, j.nr Rigsarkivet, j.nr Rigsarkivet, j.nr Meddelt af chefkonsulent Jan Kanstrup Den ældste reference til standardprincipperne, jeg har kunnet finde, er i Rødspætten dateret Rigsarkivet, j.nr

15 I tilknytning hertil bør det også genovervejes om ansøgninger der ikke har ført til ansættelse bør bevares. Idet det ikke er helt uvæsentligt hvilke dele af ansøgerfeltet, en given myndighed indkalder til en jobsamtale, da det dokumenterer, hvad det er for kompetencer myndigheden efterspørger til en given jobfunktion, samt det samme for dem, der blev fravalgt. Samtidig dokumenterer disse oplysninger det uddannelsesmæssige niveau i en given ansøgerkreds, forhold der vanskeligt lader sig dokumentere andetsteds. Da det i sin tid blev besluttet at kassere afslåede ansøgninger i 1970 erne, var årsagen udelukkende de økonomiske omkostninger ved bevaringen, mens det blev påpeget, at man herved gik glip af muligheden for at dokumentere bl.a. ansættelsespolitikken. 35 Da medierne og bevaringsomkostningerne er ændret siden 1970 erne bør dette genovervejes. Men en grundig undersøgelse af omfang og arkiveringsomkostninger ved en sådan bevaring har ligget udenfor denne undersøgelses rammer. Retningslinjer for fremtidig bevaring af personaleoplysninger Fokuseres der udelukkende på det informative aspekt af personalesagerne, kan disse dokumentere elementer af den enkelte medarbejders arbejdsliv. Indholdet af personalesagerne er relativt standardiseret og der er langt mellem akter, hvis indhold adskiller sig fra traditionelle oplysninger om løn, pension og orlov. Men personalesagerne er ofte det eneste sted, hvor der står oplysninger om den enkelte medarbejders præcise arbejdsfunktion og placering i organisationen. Hertil kommer, at det ikke giver mening at bruge de registerbaserede oplysninger på individniveau, dertil er materialet for standardiseret. Hvis det skal give mening at bevare personalesagerne for deres informative aspekts skyld, skal de totalbevares, for den eneste oplagte anvendelsesmulighed af sagerne skulle være i forbindelse med personalhistoriske eller genealogiske undersøgelser, og hvis det er den type undersøgelser, man vil tilgodese, bør man bevare samtlige sager. Det kan anføres, at slægtsforskerne er Statens Arkivers største brugergruppe, hvorfor man muligvis, alene af den ene grund bør bevare personalesagerne. Fokuseres der derimod på det processuelle aspekt, vil personalesagerne kunne dokumentere vigtige forhold vedrørende myndighedernes måde at arbejde på. Dette gælder forhold som omstrukturering og genudnyttelse af personale i forbindelse med ressortændringer, jobrotation, forfremmelser, kompetenceudvikling, hvilke kompetencer der efterspørges, individuel aflønning etc. Dette skal sammenholdes med at den måde myndighederne bruger deres personale på er ændret betydeligt siden Statens Arkiver begyndte at kassere i personalesager, hvorfor personalesagernes dokumentation af myndighedernes processuelle aspekt muligvis bør føre til genovervejelse af spørgsmålet om bevaring af samtlige personalesager. Hvis man vil bevare oplysninger om myndighedernes personale, med det formål at kunne dokumentere det processuelle aspekt, vil det sandsynligvis være enklest at bevare personalesagerne frem for personaleadministrative systemer, idet man for det første kan være sikker på, at de vigtigste stamoplysninger vil ligge på personalesagerne, for det andet vil det være lettere og formentligt billigere at bevare personalesagerne i ESDH-systemet frem for at pålægge myndighederne at lave endnu en arkiveringsversion af et personaleadministrativt system. 35 Rigsarkivet, sekretariatet, , Journalsager gr , Referat af det 17. Landsarkivarmøde

16 Gennemgangen af Statens Arkivers BK-politik viste, at den oprindelige årsag til at man begyndte at kassere i personalesager var, af hensyn til bevaringsomkostningerne. Omkostningsniveauet er blevet betydeligt mindre efter personalesagerne er blevet digitale, hvorfor det, ikke længere er så påtrængende et problem, personalesagerne ringe omfang i forhold til den øvrige sagsdannelse taget i betragtning. Derudover skal man være opmærksom på, hvis personalesagerne kasseres i ESDH-systemerne afskriver Statens Arkiver sig muligheden for at kunne stille arkiveringsversioner til rådighed for myndighederne via tilgængeliggørelsesprogrammet Sofia, fordi arkiveringsversionerne i så fald ikke vil være komplette. Det er en mulighed, som der er et stort potentiale i, da der er mange penge at spare for myndighederne, da de i så fald ikke vil skulle betale for driftning af gamle systemer, der for nogle myndigheders tilfælde beløber sig til næsten tocifrede milionbeløb årligt. Statens Arkiver kan herved indtage en rolle, hvor de yder myndighederne en relevant service frem for blot at pålægge dem udgifter. Sættes dette i forbindelse med den kommende offentlighedslov, hvor der sandsynligvis kommer journaliseringspligt, tilsyn med journaliseringen samt øget dokumentation af myndighedernes arbejde og data, så har Statens Arkiver mulighed for at redefinere sit arbejdsområde, og få større indflydelse på myndighedernes arkivdannelse. Personalesagerne indstilles til bevaring, fordi de dokumenterer centrale sider, af hvordan myndighederne har arbejdet, som ikke dokumenteres andre steder på tilstrækkeligt detaljeret niveau. Endvidere er perspektiverne i at stille alle data til rådighed for myndighederne betydelige men ikke endeligt undersøgt, hvorfor der bør tages endeligt stilling til dette, før man begynder at kassere i ESDH-systemer. Derudover er gevinsten ved at kassere personalesagerne yderst beskeden. Endelig vil der være den bieffekt, at Statens Arkivers største brugergruppe, slægtsforskerne dokumentationsbehov vil blive tilgodeset. 16

17 Intern diskussion i BK-afdelingen På baggrund af ovenstående rapport blev problematikkerne drøftet blandt de arkivarer i BKafdelingen, der arbejder med bevarings- og kassationsproblematikker i deres daglige arbejde. Resultatet af dette blev en opstramning af Statens Arkivers bevaringspraksis for personaleadministrative systemer og status quo for bevaringspraksis for personalesagerne på papir mens de fortsat totalbevares i ESDH-systemerne. Resultatet af diskussionen gav sig udslag i nedenstående interne notat: 17

18 Notat Bevarings- og Kassationsafdelingen Ang: BK af personaleoplysninger Til: Fra: JKD-/KVK Dato: J. nr.: Formålet med notatet Formålet med notatet er at opstille retningslinjer for bevaring og kassation af personaleoplysninger. Notatet bygger på Jeppe Klok Dues rapport om emnet samt drøftelse på Bevarings- og Kassationsafdelingens sagsbehandlermøde i efteråret Vedr. bevaring og kassation af personalesager og personaleadministrative systemer Statens Arkiver har hidtil fokuseret på at dokumentere myndighedernes eksterne praksis. Jf. fx Redegørelse om bevaring og kassation af offentlige arkivalier og om Statens Arkivers virke i forbindelse hermed fra 2005 s. 8, hvor det hedder, at arkivalier, som dokumenterer myndighedernes rutinemæssige interne administration bliver kasseret. Dokumentationen af myndighedernes interne praksis, altså hvem der udfører arbejdet hvordan, har haft mindre bevågenhed. Denne praksis justeres nu, så der kan bevares arkivalier, der dokumentere myndighedernes personaleforvaltning i det omfang personaleforvaltning kan siges at have haft effekt på, hvordan myndigheden har løst sine opgaver. Personalesager på papir Den hidtidige bevaringspraksis fortsættes, det vil sige, at kun sager fra ansatte født den første i en måned samt ansatte i chefstillinger bevares. Personalesager i ESDH-systemer Personalesager i statslige myndigheders ESDH-systemer totalbevares indtil videre. Omkostningerne ved en sådan merbevaring er ubetydelige, og ligger i forlængelse af gældende princip om ikke at kasserer i ESDH-systemer. Personaleadministrative systemer Myndighederne tager flere og nye typer af personaleadministrative systemer i brug, det være sig bl.a. rekrutteringssystemer, HR-systemer men også hele ESDH-systemer, der dækker hele personaleområdet 18

19 både de konkrete og de generelle personalesager. Systemerne indeholder data om myndighedernes interne forhold f.eks. kompetenceudvikling og stamoplysninger. Der er i mange tilfælde ikke tale om standardoplysninger eller simple personaleregistre. Denne udvikling i de personaleadministrative systemer medfører, at de fremover skal BK-vurderes som andre registre eller ESDHsystemer, samt at en reference til standardprincipperne ikke er tilstrækkeligt til at dømme et system til kassation. For bevaring vil tale, at oplysningerne i systemet dokumenterer myndighedens ansættelses- og personalepolitik. Imod vil tale, at der er tale om trivielle oplysninger eller oplysninger, der er bevaret andetsteds. 19

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK

KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Velfærdsministeriet I medfør af 5, stk. 1, i ulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Miljøministeriets Departement

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Miljøministeriets Departement Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Miljøministeriets Departement I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj 2001

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Arbejdsdirektoratet (II)

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Arbejdsdirektoratet (II) Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Arbejdsdirektoratet (II) I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014

Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Spørgeskemaundersøgelse om 7-arkiverne 2014 Afrapportering november 2014 Side 1 Indhold Baggrund for undersøgelse... 3 Organisering... 4 Tilgængelighed... 5 Papirarkivalier... 7 Digitale arkivalier...

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier i varetægt hos Økonomistyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier i varetægt hos Økonomistyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier i varetægt hos Økonomistyrelsen I medfør af 8, stk. 2, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige

Læs mere

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder

Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Afrapportering af Statens Arkivers tilsyn 2012/2013 med statslige myndigheder Indledning Statens Arkiver igangsatte i november 2012 et tilsyn med de statslige myndigheders arkivdannelse. Tilsynet blev

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser Bilag 1 Tværgående OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser indenfor ges efter CØP udarbejder forretningsgangene Revisionen indra- Evt. honorarer til revision

Læs mere

Efter mødet var der rundvisning for mødedeltagerne i Rigsarkivets magasiner.

Efter mødet var der rundvisning for mødedeltagerne i Rigsarkivets magasiner. Statens Arkiver Rigsarkivet Referat Møde: netværksmøde for kommuner og regioner, der afleverer arkivalier til Statens Arkiver Dato og tidspunkt: 23. april 2013 kl. 10-14 Sted: Rigsarkivet Deltagere fra

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland

Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland Regionshuset Viborg HR Skottenborg 26 Retningslinjer ved omplacering og afskedigelse af ansatte i forbindelse med strukturændringer og besparelser i Region Midtjylland DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5500

Læs mere

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets

1. Regelgrundlaget Hovedbestemmelsen om tjenestemænds rettigheder og pligter findes i tjenestemandsregulativets N O TAT Udlån af tjenestemænd Dette notat omhandler udlån af tjenestemænd i forbindelse med udliciteringer. Notatet beskæftiger sig primært med frivillige udlånsaftaler, men i notatet berøres også situationer,

Læs mere

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra XXXXXXXX

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks 623 8100 Århus C 24-04- 2009 TILSYNET Vedr. henvendelse om aktindsigt Advokatgruppen Århus har på vegne af A i brev af 19. september

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Sikring af kvalitet i ESDHsystemer. Rigsarkivet 7-netværksmøde 25. august 2015

Sikring af kvalitet i ESDHsystemer. Rigsarkivet 7-netværksmøde 25. august 2015 Sikring af kvalitet i ESDHsystemer i drift Rigsarkivet 7-netværksmøde 25. august 2015 Baggrund for ESDH-drift og udvikling i Vejle Stadsarkiv Januar 2009 fra projekt til drift Hidtil i direktionssekretariatet

Læs mere

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold.

Tabel 1 opsummerer, i hvilket omfang Finansministeriets koncern arbejder med de adspurgte ligestillingsforhold. Notat 27. oktober 2005 Finansministeriets ligestillingsrapport 2005 Finansministeriets koncern består af departementet, Økonomistyrelsen, Personalestyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen. Institutionerne

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven

1. En del af en virksomhed I det tilfælde, hvor der kun overdrages en del af en virksomhed, finder virksomhedsoverdragelsesloven N O TAT Udvælgelse af medarbejdere ved overdragelse af en del af en virksomhed Dette notat behandler spørgsmålet om, hvordan man udvælger medarbejdere, hvis der er tale om en overdragelse af en opgave,

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier og

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Bilag 2 B Udvidet - Ydelseskatalog og opgavesplit for år 2011 - Løn og personaleadministration

Bilag 2 B Udvidet - Ydelseskatalog og opgavesplit for år 2011 - Løn og personaleadministration Bilag 2 B Udvidet - Ydelseskatalog og opgavesplit for år 2011 - Løn og personaleadministration Lønudbetaling og korrektioner Tiltrædelse Stillingsbesættelse ns eget ansvar Udarbejdelse af stillingsopslag

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere.

Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere. Koncern HR, Stab April 2015 Generel drejebog Denne drejebog er udarbejdet i april 2015 og erstatter en tidligere udarbejdet drejebog til ledere. Drejebogen er tilrettet i lyset af de besparelser og omlægninger,

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier og

Læs mere

Vejledning om overførsel af ferie ved Aalborg Universitet

Vejledning om overførsel af ferie ved Aalborg Universitet HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Vejledning om overførsel af ferie ved Aalborg Universitet Regelgrundlag 6 og 7 i Finansministeriets og Centralorganisationernes

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Brugen af personoplysninger

Brugen af personoplysninger Gode råd om Brugen af personoplysninger Kend reglerne for håndtering af personlige oplysninger om medarbejderne! Udgivet af Dansk Handel & Service Brugen af personoplysninger 2006 Gode råd om Brugen af

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X 03-05- 2010 X har ved brev af 24. september 2009 anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til lovligheden af den kommunale myndighed i Ys afslag på aktindsigt i sag om bortvisning af

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier inden for luftfartsområdet

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier inden for luftfartsområdet Bekendtgørelse nr. 690 af 11. juni 2003 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier inden for luftfartsområdet I medfør af 5, i s bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier

Læs mere

Forretningsgangsbeskrivelse for e-rekruttering

Forretningsgangsbeskrivelse for e-rekruttering Forretningsgangsbeskrivelse for e-rekruttering 1.0 Forretningsområde 1.1 Indledning: Aarhus Kommune har fået et e-rekrutteringssystem kaldet KMD Opus Rekruttering. Systemet er udviklet af Lumesse (Lumesse

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område?

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober 2011. Hvad gælder på det private område? Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte Oktober 2011 Hvad gælder på det private område? Indhold Forord Generelt om det private 3 arbejdsmarked Overenskomst Individuel kontrakt Lønvilkår 4

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier i varetægt hos Sikkerhedsstyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier i varetægt hos Sikkerhedsstyrelsen Statens Arkivers bevarings og kassationsbestemmelser for arkivalier i varetægt hos Sikkerhedsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udbetaling af uhævede feriepenge til efterlønsmodtagere November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udbetaling

Læs mere

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet Stillings- og personprofil Ret- og administrationschef Energitilsynet Marts 2013 Opdragsgiver Sekretariatet for Energitilsynet. Adresse Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: 4171 5400 www.energitilsynet.dk

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Journalplan Boligstyrelsens 4. Kontor med BK-koder J. nr. Saggruppe B/K Bemærkning 310 Generelt 311 Lovgivning

Journalplan Boligstyrelsens 4. Kontor med BK-koder J. nr. Saggruppe B/K Bemærkning 310 Generelt 311 Lovgivning Journalplan oligstyrelsens 4. Kontor med K-koder J. nr. Saggruppe /K emærkning Husk alle sager på 31xx-0 bevares, da der er tale om generelle sager Planens benyttelse er checket på basis af journalkort

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse. som er skabt eller tilvejebragt af Arbejdsskadestyrelsen Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelse for arkivalier som er skabt eller tilvejebragt af I medfør af 8, stk. 2, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om offentlige

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

Suspension mv. og ulovlig udeblivelse

Suspension mv. og ulovlig udeblivelse Cirkulære om Suspension mv. og ulovlig udeblivelse 2008 Cirkulære af 5. december 2008 Perst. nr. 073-08 J.nr. 07-537-6 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning... 5 Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden...

Læs mere

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer Afslag på ansættelse på grund af familierelationer En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Svendborg Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Svendborg Kommune Vores gode eksempler for Svendborg

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Kontorchef Lisbeth Bang Thorsen Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. 29.

Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Kontorchef Lisbeth Bang Thorsen Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. 29. Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser Kontorchef Lisbeth Bang Thorsen Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 29. juni 2012 Teknisk høring om udlicitering og dokumentation Danske Erhvervsskoler

Læs mere

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ Herunder finder du en vejledning til nogle af de spørgsmål i spørgeskemaet, som der kan være tvivl om. Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, kan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Overenskomst 2005-2008

Overenskomst 2005-2008 Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Dansk Sygeplejeråd 2005-2008 1. Ansættelse Nærværende overenskomst omfatter journalistiske medarbejdere, der ansættes i Dansk Sygeplejeråd (DSR) til udførelse

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 m a rts 2013 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Anvisning om ordning, behandling og pakning m.v. af arkivalier som skal afleveres til Statens Arkiver (august 2009)

Anvisning om ordning, behandling og pakning m.v. af arkivalier som skal afleveres til Statens Arkiver (august 2009) Anvisning om ordning, behandling og pakning m.v. af arkivalier som skal afleveres til Statens Arkiver (august 2009) Aflevering af arkivalier fra statslige myndigheder til Statens Arkiver foregår i henhold

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere