Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen -

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen -"

Transkript

1 Teori-praksis i sygeplejerskeuddannelsen - Studieordningen som reference for skole- og klinisk undervisning Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Teori-praksis et spørgsmål om passende afstand Teori-praksis relationen fremstår som et nærmest uopslideligt tema i uddannelsessystemet. Temaet aktualiseres på forskellige måder, men iagttages ofte gennem formen sammenhæng eller mangel på samme, og handler da i korthed om afstanden mellem to systemers beskrivelse af kundskaber og færdigheder. Enten hvad angår uddannelse/fremtidigt job eller mellem uddannelsers skoledel og praktikdel. God sammenhæng antyder, at iagttageren oplever en passende afstand, mens manglende sammenhæng antyder, at der iagttages større afstand mellem to systemer end der burde være. Endvidere kendes teori-praksis diskussionen fra didaktikken. Også her viser den til en afstandstematik; i dette tilfælde til afstanden mellem didaktiske teorier (det videnskabelige system) og anvendt didaktik (uddannelsessystemet). Det er forholdet mellem sygeplejerskeuddannelsernes skoleundervisning og praktiske del, den kliniske undervisning, som er temaet for denne artikel. Også dette tema kan beskrives som en teori/praksis forhold (fx Helleshøj 2007). Artiklen anlægger et systemteoretisk blik på temaet gennem anvendelser af begreber fra den tyske sociolog Niklas Luhmann og diskutere præmisserne og implikationerne af denne tilgang op mod Erling Lars Dales begreb om didaktisk rationalitet. Artiklen er opbygget på den måde, at den først præsenterer de to positioner og hvordan teori/praksis forholdet konstrueres gennem disse. Afslutningsvis giver artiklen et 1

2 bud på hvad, der kan danne udgangspunkt for den i artiklens optik nødvendige løbende diskussion af teori-praksis forholdet. To blikke to fænomener Den gamle talemåde om, at det sete afhænger af øjnene der ser, gælder også for forholdet mellem skoleundervisning og klinisk undervisning. Luhmann (1998:178) udtrykker noget tilsvarende gennem udsagnet om, at realiteten, dvs. hvad der fremtræder som værende, må forstås som enheden af forskellen mellem erkendelse (hvordan der iagttages) og genstand (hvordan der iagttages). Artiklens videnskabsteoretiske præmis er i tråd hermed, at forholdet mellem skoleundervisning og klinisk undervisning som realitet ikke er, men konstitueres gennem iagttagelsen, og de konkrete forskelle denne iagttagelse betjener sig af. Man må da ledsage enhver observation af spørgsmålet Who is the observer? (Luhmann 2002c). Forestillingen om en fælles rationalitet Den norske didaktiker Erling Lars Dale fremstår som en indflydelsesrig didaktiker inden for professionsuddannelserne; både gennem egne bidrag og i andres bestræbelser på at nærme sig professionsuddannelserne gennem didaktikken (fx Dale 1989, Dale 2000, Dale & Helleshøj 2003, Helleshøj 2007). Dale (1989, 2000) bygger sine didaktiske bidrag op om tre de begreber pædagogisk professionalitet, didaktisk rationalitet og didaktiske kompetenceniveauer, og skelner mellem 3 kompetenceniveauer: K1: gennemføre undervisning så den støtter målrettet læring 1 K2: udarbejde og evaluere undervisningsprogrammer/-planer 1 Dale bruger selv udtrykket: Undervisning er målrettet læring (Dale 1989:71) eller Undervisning indebærer målrettet læring (Dale 2000:50). Dermed etablerer han et simpelt kausalt forhold mellem undervisning og læring, hvilket er inkonsistent med han forsøg på at inddrage Luhmann i sin didaktiske refleksioner 2

3 K3: bidrage til udvikling af didaktisk teori gennem refleksion over praksis De tre begreber er indbyrdes relaterede på den måde, at undervisere først er professionelle, hvis undervisningen (K1) bliver gennemført ud fra didaktisk teori (K3) (Dale 2000:66), mens didaktisk rationalitet kommer til udtryk ved gennem sammenhæng mellem elementerne på de enkelte niveauer og overensstemmelse mellem niveauerne (Dale 1989:43ff; Dale 2000). Eksempelvis ved at der er overensstemmelse mellem undervisningsprogrammets intention og undervisningens realitet (Dale 2000:63). Pædagogisk professionalitet og didaktisk rationalitet kommer hos Dale således til udtryk gennem overensstemmelse og sammenhæng. Man kan også tale om, at planlægning realiseres i undervisningen. Dales iagttagelser sker således ud fra en position, der betoner enhed, dvs. gennem iagttagelsesformen enhed differens. Med denne optik vil enhed eller enshed tages som udtryk for didaktisk rationalitet og differens som udtryk for det modsatte. Der synes endvidere hos Dale at være tale om et ontologisk rationalitetsbegreb i den forstand, at afgørelser om sammenhænge og overensstemmelse eller mangel på samme kan træffes entydigt og alment. Enten er der overensstemmelse og undervisningen dermed didaktisk rationel eller det modsatte. Dale åbner således ikke for, at undervisning kan fremstå som sammenhængende ud fra et perspektiv, men ikke ud fra et andet. I forhold til sygeplejerskeuddannelsen (og andre professionsuddannelser) vil man med Dale som teoretisk blik skulle tilstræbe at teori og praksis/klinisk undervisning nærmer sig hinanden, eksempelvis ved at skoleundervisning forsyner de studerende med kundskaber de skal bruge i praksis, og tilsvarende at praksis gør det muligt at anvende skolekundskaber. Mine personlige, og ikke systematiserede, erfaringer fra oplæg på de sundhedsfaglige professionsuddannelser 2 er da også, at der er brugt mange gode kræfter på diskussioner om, hvem der skal nærme sig hvem; dvs. om det er den kliniske 2 Se eventuelt 3

4 undervisning eller skoleundervisningen, der står på rette sted og den anden, der således er kommet på afveje. Niklas Luhmann selvreferentielle systemer og systemrelative rationaler Udgangspunktet for Luhmanns teoriopbygning er til forskel fra Dale ikke enhed, men forskel; mere præcist forskellen mellem system og omverden (Luhmann 1988:292). Hans blik kan dermed beskrives som differensteoretisk (evt Keiding 2005:70). Hvad angår denne artikel er der tre temaer, der fremstår som særligt centrale. Det drejer sig om 1) systembegrebet, herunder forskellen mellem psykiske og sociale systemer; 2) begrebet om funktionel uddifferentiering, herunder den grundlæggende forskel mellem uddannelsessystemet og sundhedssystemets iagttagelsesoptik og 3) forskellen mellem uddannelsesprogrammer, planlægning og undervisning som interaktion. Alt sammen temaer som på lidt forskellig vis kan bidrage til at give forståelse for, hvorfor forholdet mellem skole- og klinisk undervisning ikke fyldestgørende lader sig beskrive ud fra en forestilling om en almen, og dermed kontekstuafhængig, rationalitet, men må ledsages af angivelse af for hvem, dvs. fra hvilket perspektiv, noget betegnes som rationelt. Det blik, som Luhmann tilbyder, kan til tider synes unødigt komplekst. Men som han selv siger: Kun kompleksitet kan reducere kompleksitet (Luhmann 2000:64). Man er med andre ord nødt til at have komplekse begreber for at kunne beskrive komplekse fænomener som komplekse. Selvreferentielle systemer Systemer beskrives med Luhmann som selvreferentielle og selvproducerende (autopoietiske), hvilket betyder, at de frembringer såvel sig selv, som deres afgrænsning til omverdenen med reference til sig selv. Han skelner mellem tre typer af autopoetiske systemer: levende, sociale og psykiske systemer. 4

5 Hvad angår forholdet mellem skoleundervisning og klinisk undervisning er det primært begrebet sociale systemer, der er interessant. Sociale systemer opretholder sig gennem kommunikation, som med Luhmann består af tre selektioner: valg af information (hvad skal meddeles), valg af meddelelse (hvordan skal det meddeles) og valg af forståelse (ikke om, men hvordan forstås den meddelte information) (Luhmann 2002a, kortere i fx Keiding 2005:85f). Mennesker er hos Luhmann ikke en del af sociale systemer, men en nødvendig omverdensbetingelse for disse, fordi kommunikationens løbende valg af meddelt information og valgt forståelse fordrer at mindst to psykiske systemer, og dermed to mennesker, stiller deres strukturelle kompleksitet til rådighed for disse valg (fx Luhmann 2000:254; kortere Keiding 2005:115f). På det tematiske niveau kan der således være et vist sammenfald mellem operationerne i et psykisk og socialt system: Begge kan beskæftige sig med en bestemt tematik. På det operative niveau fungerer de fuldkommen adskilt. De er med andre ord strukturelt koblede, men operativt og funktionelt adskilte. Sociale systemer baserer sig på og frembringer kommunikation. Psykiske systemer baserer sig på og frembringer bevidsthedselementer i form af tanker, følelser og fornemmelser. Når det alligevel er nødvendigt at tematisere psykiske systemer i denne sammenhæng hænger det sammen med, at de udgør sociale systemers eneste omverdens kontakt. Et socialt system kan således kun tematisere sagsforhold, som kan iagttages i deltagernes psykiske systemer. Det betyder eksempelvis, at hvordan en studieordning forstås, vil påvirkes men ikke kausalt determineres af hvad læseren ved og forventer. Luhmann taler i tråd hermed om, at sociale systemer iagttager deres fysiske og sociale omverden gennem et dobbeltfilter 3. Hvis fysiske eller sociale hændelser skal tematiseres i et socialt system, skal de iagttages og meddeles af kommunikationens deltagere (Luhmann 1997:113; Luhmann 2002b). Men hvordan de konstituerer sig i det sociale system henviser til dette og ikke til deltagere eller studieordningen 3 Denne dynamik er i i fht projektarbejde udfoldet i Keiding

6 Uddannelsessystemet Al kommunikation, der har som intention at uddanne, henregnes med Luhmann til uddannelsessystemet og orienterer sig dermed omkring dette systems konstituerende kode: bedre værre (Luhmann 2006:98). Uddannelse betjener sig dermed af en forestilling om, at noget nogle kundskaber, nogle færdigheder er bedre end andre. Hvordan denne skelnen mellem det bedre og det værre sættes, fremgår af uddannelsessystemets programmer, eksempelvis læseplaner og studieordninger. Fælles for disse er, at de udelukkende beskriver det bedre, mens det værre så at sige er alt det, som ikke betegnes. En hver forestilling om uddannelse ledsages således af et ganske omfattende korresponderende læringsforbud (Luhmann 1993:181; Keiding 2005: 129). De intentioner, der formuleres i programmerne, søges tilvejebragt gennem undervisning. Med Luhmann vil der dog ikke være tale om, at undervisningen realiserer uddannelsens hensigter og undervisernes planlægning. Undervisning udfolder sig som alle andre autopoetisk systemer selvreferentielt, dvs. den kan påvirkes, men ikke determineres af systemer i dens omverden. Der vil således altid være en afstand i betydningen forskel mellem intention og interaktion i uddannelsessystemet, og en forskel som ikke kan ophæves gennem mere planlægning: "Jo mere rationelt organisationssystemer konciperer og opbygges med henblik på deres specifikke ydelsesevne, jo sværere bliver det at realisere det organisatorisk mulige i interaktionen. Interaktionen følger sine egne systemregler, og medtager ikke, eller kun i begrænset omfang, organisationsprogrammet heri. Gennem interaktionen bliver det organisatorisk forudsete således løbende deformeret eller endog forsætligt kørt på et sidespor" (Luhmann 1975:15). Denne optik betyder ikke, at undervisning må fraskrive sig muligheden for at udfolde sig rationelt. Forskellen til Dale er, at rationaliteten her referer til det konkrete interaktionssystem (fx Luhmann 2000:539; Keiding 2005:171). Hvis undervisning skal kunne beskrives som rationel, vil kriteriet være om interaktion muliggør intenderet læring. At realisere en undervisningsplan vil i denne optik ikke nødvendigvis være udtryk for didaktisk rationalitet. Hvis planlægningen eksempelvis er baseret sig på forudsætninger om forhåndskundskaber, som viser sig ikke at være til stede, kan det i 6

7 denne optik være undervisningsmæssigt mere rationelt at afvige fra planlægningen med henblik på at bidrage til mulig læring på de aktuelle præmisser end at fastholde planlægningen på trods. Der antydes heller ikke at programmer og planer ikke har nogen betydning i uddannelsessystemet: Hermed skal ikke bestrides, at formål og planer spiller en rolle. De hjælper især til at fortolke ikke-entydige situationer og til at foretage nye skridt, når der er fri kapacitet til det (Luhmann 2006:129). Uddannelsens programmer og undervisningsplaner kan med andre ord benyttes som refleksionsprogrammer i undervisningen, og dermed aflaste den i dens bestræbelser på at bestemme sig selv. Eksempelvis i forhold til at træffe afgørelser om, hvorvidt et givet tema er relevant eller ej. Dette forudsætter som nævnt, at en deltager vælger at tematisere sine iagttagelser af disse programmer og at kommunikationen knytter an til forslaget. Skoleundervisning og klinisk undervisning kan beskrives som to kontekster eller organiseringsprincipper for undervisende interaktion. De referer til en og samme uddannelse, men præmisserne for hvordan undervisningen kan udfolde sig, er forskellige. Interaktionen i skolen er som regel konditioneret af hensigten om at bidrage til de studerendes læring. Den udfolder sig med andre ord som undervisning og orienterer både intentionelt og interaktionelt sig mod uddannelsessystemets kode. Og deltagerne indtager de for uddannelsessystemet helt grundlæggende roller som enten underviser eller studerende. I den kliniske undervisning forholder det sig anderledes. Også her er der som betegnelsen angiver tale om undervisning. Det særlige er, at denne undervisning foregår på institutioner, som tilhører et andet funktionssystem, nemlig sundhedssystemet (koden sund syg. Interaktionen i dette system sigter mod at behandle, altså at transformere syge til raske. Når en del af systemets behandlende interaktioner defineres som klinisk undervisning, sker der så at sige en dobbeltkodning af interaktionen: Den skal behandle patienten og undervise den studerende. Tilsvarende fordobles rollerne; den studerende er ikke blot studerende men også behandler, patienten ikke blot syg men også et undervisningsmedie og den kliniske vejleder ikke blot underviser men også sygeplejerske og som sådan professionelt ansvarlig over for patienten. 7

8 Det betyder, at interaktionen ikke blot kan reflektere og bestemme sig selv med reference til studieordning og planer for den kliniske undervisning. Den må også løbende iagttage sig egen konditionering 4 : Hvilken kode skal aktuelt sætte sig igennem som konditionerende forskel; er det forsvarligt at fastholde situationen som undervisning med de indvirkninger dette må have på behandlingen (fx at noget tager længere tid fordi den studerende er ved at lære det), eller må undervisning underordnes de sygeplejefaglige fordringer og dermed konditioneres som behandling? I de tilfælde hvor interaktionen omkodes fra undervisning til behandling, vil afstanden mellem intention og interaktion kunne øges. Et Dale-inspireret blik vil da kunne beskrive forløbet som ikke didaktisk rationelt. Med et Luhmann-blik kan det se anderledes ud. Dels tydeliggør dette blik at situationer sjældent er enkle men komplekse, dels kan man overveje om de situationer, hvor interaktionen omkodes, muliggør en vigtig medlæring: Det sygeplejefaglige og dermed hensynet til patienten som patient kommer altid i første række. Med studieordningen som referencepunkt Den kompleksitetsfølsomhed som Luhmann tilbyder, peger for det første på, at der må forventes forskelle mellem såvel intention og interaktion, som mellem forskellige interaktionssystemer. Og at denne afstand snarere må ses som reglen end undtagelsen. Det, der bør forundre, er således snarere, at det igen og igen lykkes interaktionssystemer at reducere kompleksitet i et omfang som tillader dem at emergere som undervisning. For det andet bliver det tydeligt, at skoleundervisning og klinisk undervisning udfolder sig under forskellige vilkår. Hvis de som interaktionssystemer kunne og skulle nærme sig hinanden, ville det formodentligt være langt lettere at organisere uddannelsen omkring en institution; enten som en ren skolebaseret uddannelse eller som ren praksisbaseret undervisning (mesterlære). Når begge undervisningsformer fastholdes, vil 4 Med Bateson kan man sige, at interaktionen ikke blot må kunne agerer i form af Læring I (korrigere fejl inden for samme kontekst), men må kunne reflektere og korrigere hvordan interaktionen kontekstualiseres, dvs agere i form af Læring II (fx Keiding og Laursen 2005) 8

9 min antagelse være, at det hænger sammen med at den undervisning, der kan udfolde sig inden for de to former, er forskellig på en måde, der ses som afgørende og hensigtsmæssig for sygeplejerskeuddannelsens kundskaber og færdigheder. Det synes derfor relevant at omdefinere teori/praksis diskussionen fra en diskussion, hvor to undervisningstyper måler hinanden med reference til deres egen interne rationalitet ( praksis betoner ikke de kundskaber vi lægger vægt på i skoleundervisningen eller skoleundervisningen lærer dem ikke det de skal bruge i praksis ), til diskussion af på hvilken måde de to undervisningstyper skal og kan bidrage til uddannelsens samlede kompetenceprofil at evaluering af samspillet mellem skoleundervisning og klinisk undervisning gøres til et spørgsmål om, hvordan de to undervisningsformer, såvel intentionelt som interaktionelt, bidrager til uddannelsen at i hvert tilfælde at overveje om brudte forventninger skal justeres på niveauet for forventninger/intentioner, eller om ændringerne skal søges tilvejebragt i interaktionen. Referencer Dale, E. L. (1989). Pedagogisk profesjonalitet. Gyldendal Norsk Forlag Dale, E. L. (2000). Didaktisk rationalitet og skolen som professionel organisation. I E. L. Dale (red.) Pædagogik og professionalitet. Århus: Klim Dale, E. L. & Helleshøj, H. (2003) Retningslinjer for god undervisning i sundhedsuddannelserne. I J. J. Eriksen & L. Hounsgaard (red.) Læring og ledelse i sundhedsvæsenet. Kbh: Gyldendal Uddannelse Helleshøj, H. (2007). Forholdet mellem teoretisk undervisning og praktik i sygerplejerskeuddannelsen. Ph.d.-afhandling. Institut for Pædagogisk Sociologi. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Keiding, T. B. (2007) Luhmann og reformpædagogik om at afskrive eller genbeskrive reformpædagogikkens grundsatser. I M. Paulsen og L. Qvortrup 9

10 (red.) Luhmann og dannelse. Kbh: Unge Pædagoger Keiding, T.B. (2008). Projektmetoden en systemteoretisk genbeskrivelse. In Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 5. Keiding, T.B. & Laursen, E. (2005). Interaktion og læring. Gregory Batesons bidrag. Kbh: Unge Pædagoger Luhmann, Niklas (1988). Neuere Entwicklungen in der Systemtheorie. I: Merkur, vol. 42. s Luhmann, Niklas (1975). Interaktion, Organisation, Gesellschaft. I: Niklas Luhmann: Soziologische Aufklärung Bd. 2. Aufsätze zur Theorie der Gesellschaft, s Opladen: Westdeutscher Luhmann, Niklas (1993A). Barnet som medie for opdragelsen. I: J. Cederstrøm; L. Qvortrup og J. Rasmussen (red.). Læring, samtale, organisation Luhmann og skolen, s Kbh: Unge Pædagoger Luhmann, N. (1997). Die Gesellschaft der Gesellschaft. Frankfurt am Main, Suhrkamp Luhmann, Niklas (1998). Erkendelse som konstruktion. I: Mads Hermansen (red.). Fra læringens horisont en antologi Århus: Forlaget Klim Luhmann, N. (2002a). What Is Communication? I N. Luhmann Theories of Destincstion. Redescribing the Descriptions of Modernity. Stanford: Standford University Press Luhmann, N. (2002b). How Can the Mind Participate in Communication? I N. Luhmann Theories of Destincstion. Redescribing the Descriptions of Modernity. Stanford: Standford University Press Luhmann, N. (2002c). Deconstruction as Second-order Observing. I N. Luhmann Theories of Destincstion. Redescribing the Descriptions of Modernity. Stanford: Standford University Press Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem. Kbh: Hans Reitzel 10

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Portfolio som undervisningsmedie et systemteoretisk blik

Portfolio som undervisningsmedie et systemteoretisk blik Portfolio som undervisningsmedie et systemteoretisk blik I sundhedsuddannelserne er portfolioen blevet et centralt medie, eller måske snarere mediet for formalisering af studentercentreret læring og refleksivitet.

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation

Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn

Læs mere

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING MED SÆRLIGT FOKUS PÅ DISSES BETYDNING FOR TEORI/PRAKSIS 15. M 2016 UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT Pædagogisk praksisviden Pædagogik og didaktik

Læs mere

Undervisningsrum og læringsoplevelser

Undervisningsrum og læringsoplevelser Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 2. forelæsning: a. Klassen som interaktionssystem b. Klasseledelse og kompleksitetsreduktion Klassen som interaktionssystem

Læs mere

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens overordnede pædagogiske overvejelser Skolens elev- og læringssyn 1. Læring opfattes som en proces og et resultat, der finder sted i et samspil mellem elevens individuelle konstruktioner og de sociale

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Vejledning af adjunkter oplevelse af og betingelser for faglig pædagogisk vejledning

Vejledning af adjunkter oplevelse af og betingelser for faglig pædagogisk vejledning Vejledning af adjunkter oplevelse af og betingelser for faglig pædagogisk vejledning Tina Bering Keiding, studielektor, Pædagogisk Udviklingscenter, Aalborg Universitet. Tina Bering Keiding (f. 1961) er

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes

Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Netværk for Pædagogisk Samarbejde er en succes Af vicerektor, cand.cur. Lone Hougaard, University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Undervisere og kliniske vejleder, der er knyttet til

Læs mere

Next-practice Ergoterapeutuddannelsen

Next-practice Ergoterapeutuddannelsen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Next-practice Ergoterapeutuddannelsen Temadag klinisk undervisere og ledere 20. august 2014 UNIVERSITY COLLEGE Program for dagen Dagens program: 8.45-9.00: Kaffe og brød 9.00-11.00:

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen?

Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen? Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen? Af Søren Kruse, lektor Skolen kan skærpe elevernes bevidsthed om, hvordan social ulighed hænger sammen med sundhed. I denne artikel gives ideer

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK

PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK PÆDAGOGIK OG UNIVERSITETSDIDAKTIK Adjunktpædagogikum Modul 1 21.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring, Ilisimatusarfik 2 Pædagogik Pædagogik kan beskrives som en særlig

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Aalborg Universitet. Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen

Dato Uge 34. Lokale Tidspunkt Emne Underviser Litteratur. Inge Rasmussen KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE Skema og studieplan - HOLD 567 Efteråret 2015 Undervisningen foregår på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ, hvor intet andet er nævnt Dato Uge 34 Lokale Tidspunkt Emne Underviser

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere