Resultataftale 2013 for Vig Skole (skoleåret 2013/2014)
|
|
- Bjørn Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultataftale 2013 for Vig Skole (skoleåret 2013/2014) af resultataftalen og effektmålene for sidste år: (Denne skabelon er første blevet obligatorisk for skolerne i år) Kort sammenfatning og konklusioner med henvisning til bilag vedr. hvert effektmål Inklusion og administration: Vig Skole har etableret et kompetencecenter, der samler de faglige resursepersoner og vejledere, der arbejder med elever med særlige behov. Organiseringen har været drøftet med de involverede medarbejdere og er løbende rettet til, så den matcher det pædagogiske personalets behov for sparring. Kompetencecentret har været i drift hele skoleåret 2012/2013. Det lokale visitationsudvalg er i maj måned blevet fuldtalligt, så både ny psykolog og sagsbehandler igen er med til at kvalificere beslutningerne. I løbet af året er det lykkedes at få overblik over, hvordan især de forskellige eksterne specialtilbud fagligt og administrativt arbejder med de visiterede elever, og hvordan Vig Skole skal agere i den sammenhæng. Budgettet er styret og overholdt i samarbejdet med fagcentret og de udstukne retningslinjer. Antallet af ekskluderede elever er faldet, hvilket peger på, at personalet på Vig Skole efterhånden er blevet meget bedre til at skabe inkluderende rammer for eleverne. Videnscentret er klar til at gå i luften 1. august Der er udarbejdet en hjemmeside, hvor ydelserne kan læses. Succesen og effekten vil først kunne vurderes medio Indskoling af børnehavebørn: Samtlige mål for skoleåret 2012/2013 er nået. Nøglepersoner har deltaget i statusmøder, herunder skolelederen, som gennem møderne er blevet klædt godt på til at fordele skolens inklusionsmidler til børn med særlige behov. Kompetenceudvikling blandt lærere og skoleledere: alle medarbejdere har fulgt de kommunale kurser. Skoleleder afsluttede Diplom i Ledelse januar 2013, SFO-leder er 2/3 gennem uddannelsen, afdelingsleder er gået i gang med afsluttende moduler inden sommerferien og forventes at afslutte uddannelsen inden udgangen af Viceskoleleder påbegynder uddannelsen august Refleksion over afdelingens/institutionens aktier i den nye centerstrategiplan: Kort sammenfatning og konklusioner på institutionens/afdelingens drøftelser Vig Skole er velorganiseret og godt på vej til at kunne løfte inklusionsopgaven både administrativt og kompetencemæssigt. Det pædagogiske personale er løbende blevet klædt på og har fulgt det fælleskommunale kursustilbud med stor begejstring. Nye forældre med børn i 0. klasse har udtrykt stor tilfredshed med overgangen fra børnehave og skole. Videnscentret er klar til at levere ydelser til kommunens skoler fra 1. august 2013.
2 Strategiske indsatsområder og effektmål for det kommende (skole-)år Kort sammenfatning af afdelingens/institutionens prioritering og valg af indsatsområder for det kommende år. De enkelte indsatsområder er beskrevet i bilag. Vig skole har som mål, at færre elever fra skoledistriktet starter i Ungeenheden, men i stedet bliver hjulpet i gang med en egentlig ungdomsuddannelse. Alle elever betyder elever fra almenskolen og elever, der er visiteret til interne og eksterne specialtilbud. Vig Skole ønsker at løfte gennemsnittet af karaktererne for afgangsprøverne i maj/juni Den faglige undervisning i matematik styrkes ved, at en lærer 1. august 2013 påbegynder uddannelsen som matematikvejleder. For at tilgodese børnefamiliernes behov for fleksibel børnepasning, udvider Vig skoles SFO åbningstiderne fra 1. september. Torsdag holdes åben frem til kl , hvor eleverne tilbydes aftensmad. Ordningen er koordineret med Børnehaverne i Vig, således at børnehaven også har lang åbningstid om torsdagen. Ordningen løber frem til 31. december, hvor der evalueres. Videnscentre for elever med generelle indlæringsvanskeligheder er planlagt i forrige skoleår. To lærere og afdelingslederen har i samarbejde tilrettelagt et ydelseskatalog. Videnscentret skal implementeres i kommunen ved at de enkelte skoler trækker på centrets viden bl.a. gennem praktisk samarbejde om eleverne. Siden 2009 har Vig Skole arbejdet målrettet for, at alle elever bevæger sig hver dag i skoletiden. I dette skoleår er alle klasser fra klasse med. Erfaringerne evalueres og danner grundlag for implementeringen af krav i den ny folkeskolereform om bevægelse hver dag. Bilagsoversigt Oversigt over indsatsområder for det kommende år: a) Flere unge fra Vig Skoledistrikt i ungdomsuddannelse b) Udvikling af den faglige kvalitet c) Udvidet åbningstid i SFO d) Videnscentret i funktion for elever med generelle indlæringsvanskeligheder e) Bevægelsesmoduler på alle klassetrin- ny folkeskolereform Leder Centerchef 2
3 Bilag 2013 a Flere unge fra Vig Skoledistrikt i ungdomsuddannelse Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 er yderst ambitiøs, men den er et vigtigt pejlemærke i det fortsatte arbejde for, at alle unge kommer så langt i uddannelsessystemet, som de kan. I Odsherred er UTA-strategiens mål, at mindst 85 % af de unge får en ungdomsuddannelse i 2013/2014. Ungeenheden opsamler de unge, der ikke er kommet i gang af individuelle grunde. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne (Specifikke, målbare, ambitiøse, realistiske og tidsbegrænsede). Vig skole har som mål, at færre elever fra skoledistriktet starter i Ungeenheden fra august Trivslen blandt eleverne i udskolingen styrkes. UEA-undervisningen intensiveres på alle klassetrin og undervisningen følger den interne læseplan for faget, der er udarbejdet i forrige skoleår af lærere på Vig skole. UU-vejlederne inddrages. Der udarbejdes handleplaner i løbet af efteråret, senest 1. december for alle elever i overbygningen. 9. klasselærerne følger nøje elevernes valg for en fremtidig ungdomsuddannelse. Klasselærerne yder en særlig indsats for udvalgte elever på almenskolen, hvor de fungerer som mentorer. Skoleleder, psykolog og afdelingsleder for specialtilbuddet på Vig Skole følger de elever, der er visiteret til interne og eksterne specialtilbud. Alle tre deltager i statusmøder for elever, der går på 9. klassetrin i eksterne specialtilbud. Der udarbejdes en udslusningsplan i samarbejde med elev og forældre, hvor uddannelsesplanen er grundstammen. Ved udgangen af marts måned 2014 har alle elever en uddannelsesplan, som rækker mindst to år frem i tiden, hvor alternativ ved frafald er opridset. Det aftales med elev og forældre, hvem der er elevens kontaktperson også efter endt folkeskolegang. Kontaktpersonen følger eleven og tilbagemelder til Vig Skoles ledelse, hvordan det går med elevens ungdomsuddannelsesforløb. Succeskriteriet er, at alle har foretaget det rigtige valg og er i gang med deres ungdomsuddannelse, eller så hurtigt som muligt tager et forberedt alternativ i brug. Trivslen måles via en kortlægningsundersøgelse i december 2013 og sammenlignes med samme kortlægningsundersøgelse fra december Trivslen vurderes endvidere ud fra fraværsprocenten. 3
4 Bilag 2013 b Udvikling af den faglige kvalitet De faglige resultater i Odsherred vurderes for lave, og det er nødvendigt at forbedre resultaterne, bl.a. for at medvirke til at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Kvaliteten af den faglige undervisning vurderes gennem resultaterne af de nationale test og afgangskaraktererne. Elevens standpunktskarakterer viser løbende det faglige niveau. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne (Specifikke, målbare, ambitiøse, realistiske og tidsbegrænsede). Vig Skole ønsker at løfte gennemsnittet af karaktererne for afgangsprøverne i maj/juni 2014 samt forbedre resultaterne ved de nationale test for de enkelte klasser. Elevernes standpunktskarakterer, der gives tre gange i løbet af et skoleår, følges af ledelse og klasselærer på 8. og 9. klassetrin med henblik på at fastlægge og justere mål for den enkelte elev. Målene noteres i elevplanen. På Vig Skole er der obligatorisk at gennemføre de frivillige nationale test. Ledelsen drøfter resultaterne med faglærerne. Der sættes fokus på den praktiske afviklingen af de nationale test, så disse forløber effektivt og foregår i en kendt og tryg atmosfære for eleverne. De afgivne karakterer ved afgangsprøverne sammenlignes med prøveresultaterne som kvalitetssikring af den løbende elevvejledning gennem årets. En lærer påbegynder 1. august uddannelsen til matematikvejleder. Igennem året påbegyndes en plan for matematikvejlederens inddragelse på alle klassetrin. Når test og prøver er afviklet sammenlignes resultaterne for Vig skole for sidste år samt med de kommunale og de landsdækkende resultater. 4
5 Bilag 2013 c Udvidet åbningstid i SFO Flere forældre i lokalmiljøet arbejder udenfor Odsherred Kommune og har derfor langt transporttid. Behovet for en mere fleksibel pasningsordning har været efterspurgt. Indsatsen skal derfor også ses i et borgerperspektiv. Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne. Forældre, børn og personale skal opleve mindre stress, når børnene hentes og afleveres i SFO-en. Ud over et konkret pasningsbehov ser Vig Skole og SFO også tiltaget som et stykke pædagogisk arbejde, hvor tiden sammen med børnene bl.a. kan bruges til den gode samtale. Muligheden for at inkludere alle børn fremmes herved. Børnene skal endvidere opleve glæden ved, at være sammen med kammerater og nærværende voksne mens de forbereder aftensmåltidet på den lange åbningsdag. Vig Skole og SFO har i samarbejde med børnehaverne i Vig udvide åbningstiden. Torsdag bliver fremover lang åbningsdag frem til kl , hvor børnene tilbydes aftensmad i rolige omgivelser. Gennem den fælles madlavning om torsdagen drøftes kost og kalorier i en praktisk sammenhæng ligesom børnene er med til at tilrettelægge et aftensmåltid med hvad deraf følger af borddækning, afrydning og opvask. Skal børn i fritidstilbud i nærområdet i den forlængede SFO-tiden, sørger pædagogerne at sende dem trygt af sted. Alle SFO-pædagoger gennemføre en AKT-uddannelse, der kvalificerer til at arbejde med elever med særlige behov. Tilbuddets succes måles på, hvor mange nuværende forældre, der vil benytte tilbuddet. Hvis flere børn indskrives på skolen i løbet af året, kan det være udtryk for, at øvrige forældre i skoledistriktet benytter sig af den lokale skole og SFO pga. den fleksible pasningsordning. Fra 1. september, når ordningen træder i kraft, holdes der mandtal i SFO-tiden. Til dette anvendes ud og indskrivningportalen Tabulex, som er et elektronisk registreringssystem. 5
6 Bilag 2013 d Videnscentret i funktion for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Videnscentret skal levere konsultativ bistand til Kommunens Skoler i forhold til børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder på linje med videnscentrene i Nr. Asmindrup og Grevinge, som har henholdsvis neurologiske og specifikke indlæringsvanskeligheder som deres speciale. Videnscentret er klar til lancering i august Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne. Videnscentret skal medvirke til at Kommunens samlede eksklusionsprocent falder og giver plads til at flere børn og unge fra eksterne tilbud kan hjemtages til kommunens egne specialiserede tilbud. To medarbejdere har opgaven med at stå for det konsultative arbejde. Samme to medarbejdere har arbejdet med realiseringen det meste af foregående skoleår. Der er etableret et menupunkt på Vig Skoles hjemmeside med information om diagnoser, links til relevante hjemmesider samt en beskrivelse af videnscenterpersoner formål og struktur. En medarbejder fra videnscentret er blevet tilknyttet Kommunens AKT-netværk. Videnscentret bliver præsenteret på et skoleledermøde. ing foretages medio Der vurderes på baggrund af fagcentrets tal for børn og unge i andre tilbud end den almene folkeskole (kommunale såvel som private). Tendensen udregnes på baggrund af tal fra en periode som strækker sig fra 2009 til april
7 Bilag 2013 e Bevægelsesmoduler på alle klassetrin som en forløber for kommende krav i Folkeskolereformen I den ny Folkeskolereform indgår der et krav om, at alle elever bevæger sig hver dag svarende til mindst en time om dagen. Vig skole ønsker at indsamle erfaring med opgaven indtil reformen træder i kraft august Oplistning af de konkrete effektmål, som er opstillet for indsatsområdet. Målene skal leve op til SMART-kriterierne. Vi tror på, at idrætten har en afgørende socialiserende faktor, som har stor betydning for et velfungerende fællesskab. Et fællesskab som igen har afgørende betydning for den generelle trivsel og dermed også et sundt og godt læringsmiljø, hvor forudsætningerne for endnu bedre læring er til stede. Alle tre afdelinger har udviklet egen profil for, hvordan løb gennemføres hver dag. de elever, der af individuelle grunde ikke kan løbe, gennemføre styrketræning stedet for. Efter løb er der afsat til fordybelse i form af en læseindsats, hvor læsevejlederne sammen med lærerne har sat fokus på faglig læsning. I udskolingen er der afsat tid til et kort bad. I forlængelse af denne aktivitet tænkes sundhed og hygiejneundervisning ind. Afdelingerne har på forskellig vis udtænkt modeller for, hvordan eleverne selv og på klassevis kan motiveres for løb og måle fremgang med deres kondition. Trivslen måles via kortlægningsundersøgelsen i december 2013 og sammenlignes med samme kortlægningsundersøgelse fra december Trivslen vurderes endvidere ud fra en faldende fraværsprocent. Elevernes konditionstal på udvalgte klassetrin sammenlignes fra august måned og igen i maj måned. 7
Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole
Resultataftale 2013 for Vallekilde-Hørve skole Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Kort sammenfatning og konklusioner med henvisning til bilag vedr. hvert effektmål. I resultataftalen
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKære forældre. Om skolefusionen
Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereBarnets vej fra Dagtilbud til Skole
Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereRefleksion over afdelingens/institutionens aktier i den nye centerstrategiplan:
Resultataftale 2013 for Egebjerg Skole og Børnehave af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Kort sammenfatning og konklusioner med henvisning til bilag vedr. hvert effektmål. Ad a) Udeundevisning
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereHolme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14
Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereVisitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020
Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020 Hvem kan visiteres til et specialtilbud?... 2 Hvad skal Vejen Kommunes Folkeskoler og Friskoler gøre, når en elev skal visiteres til et specialtilbud?... 2
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget Korskildeskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Korskildeskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereResultataftale 2013/2014 for Nr. Asmindrup skole og Videnscenter.
Resultataftale 2013/2014 for Nr. Asmindrup skole og Videnscenter. For første gang er det for alvor lykkedes os, at drøfte både Dagtilbud og Uddannelses strategiplan med udvalgte medarbejdere fra skolen
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mere