STATUS PÅ OVERENSKOMST- FORHANDLINGERNE

Transkript

1 DM - FAGLIGT NY T T I L D M S T I L L I D S - O G S I K K E R H E D S R E P R Æ S E N T A N T E R A P R I L OK 11 AF JACOB SUHR, FORHANDLINGSLEDER, JSU@DM.DK STATUS PÅ OVERENSKOMST- FORHANDLINGERNE ALLE KRAV ER INDKOMMET. NU SKAL DE KOGES NED OG SENDES TIL AC Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor i 2011 skrider frem. Alle DM s sektorer har nu besluttet, hvilke krav de stiller forslag om, og der har i løbet af marts måned været holdt møder mellem en række af sektorerne og DM s formand og formanden for DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg. Møderne har været holdt for blandt andet at drøfte sektorernes prioriteringer og høre ind til baggrunden for forslagene til krav. Som sådan skulle møderne også tjene som grundlag for, at DM kan formulere tværgående prioriteringer, som skal indgå i forbindelse med de kommende drøftelser i Akademikernes Centralorganisation (AC). KRAVENE SENDES VIDERE Næste skridt er, at først DM s Overenskomst- og Arbejdspladsudvalg og senere hovedbestyrelsen i løbet af april drøfter forslagene til krav og beslutter, hvilke krav DM skal sende videre til AC. I den forbindelse vil der ske en sammenskrivning og prioritering af kravene. Kravene koges dermed ind til et færre antal krav, som DM samlet står bag. Denne kravspakke skal sendes til AC i begyndelsen af maj Følg med i overenskomstforhandlingerne og find baggrundsinfo på KRAV Alt i alt er der formuleret små 200 forslag til krav, hvoraf mange dog er sammenfaldende. Blandt de emner, som mange har peget på er: Reallønssikring gennem generelle lønstigninger, Længere barselsorlov reserveret til fædre. Men sektorernes forslag til krav afspejler også DM s brede dækningsområde i form af forslag til krav, som forbedrer løn- og/ eller ansættelsesvilkår for specielle grupper i form af stillingsstrukturer, tillægsordninger, arbejdstidsregler mv. NETVÆRK Netværk kan gøre dit arbejde som tillidsrepræsentant lettere og endda sjovere. De kan også gøre dig til en bedre tillidsrepræsentant. Ved at stille din egen viden til rådighed og ved at få adgang til andres, er du med til at skabe et rum for videndeling og faglig sparring. Læs temaet om netværk side 2-7 STATUS PÅ OK 11-FORHANDLINGERNE 1 TEMA: NETVÆRK NÅR TILLIDSREPRÆSENTANTER NETVÆRKER 2 DIN FAGFORENING ER OGSÅ DIT NETVÆRK 3 STÆRKE OG SVAGE NETVÆRK 5 DM S FORMAND VALGT IND I KVINDERÅDET 7 FORMANDENS KOMMENTAR 8 TOPKARAKTER TIL DM S RÅDGIVNING 9 KOMMUNALT ANSATTE MÆND TAGER BARSEL 9 FAGLIG BREVKASSE 10 KURSER FOR TILLIDSVALGTE I DM 11 NYVALGTE TILLIDSVALGTE 13 LØNNEN I DET OFFENTLIGE 13 DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: Redaktion: Gitte Grønnemose Butler (ansv.hav.), Anna Dalsgaard (redaktør), Helle Reedtz Funder, Anders Dissing, Ann Mehl og Linda Rye Eskesen Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon dm@dm.dk - ISSN

2 TEMA: NETVÆRK CASES OM NETVÆRK AF ANNE RING OLESEN, NÅR TILLIDSREPRÆSENTANTER NETVÆRKER ET NETVÆRK KAN GIVE DIG NY INSPIRATION OG VIRKE SOM DIN SPARRINGSPARTNER I SVÆRE SITUATIONER. FAGLIGT NYT HAR TALT MED FIRE TILLIDSREPRÆSENTANTER, SOM ER EN DEL AF ET NETVÆRK MED ANDRE TILLIDSVALGTE Tillidsrepræsentantens opgaver er mange og forskellige, og tillidshvervet kan ofte kræve en mængde erfaring og viden, som den enkelte tillidsvalgte først har oparbejdet efter lang tid. Netværk med andre tillidsrepræsentanter er en god genvej at skyde, hvis man ikke har flere års erfaring, da de danner et rum for inspiration, vidensdeling og problemløsning. Også de mere erfarne tillidsrepræsentanter har brug for netværkene, fordi det er her, de kan få nye idéer og aktuel information. Dermed rustes den enkelte til de opgaver og udfordringer, hverdagen byder på. Et netværk opkvalificerer samtidig dine kompetencer som tillidsrepræsentant. KRISTIAN PEDERSEN, HUMANITÆR RÅDGIVER I FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP Kristian Pedersen har været tillidsrepræsentant i ni år og er med i et netværk af tillidsrepræsentanter fra fire store NGO er i Danmark. De mødes cirka hver tredje til fjerde måned og arrangerer selv møderne. Kristian har mange gode eksempler på, hvordan netværket kan være stedet, hvor man får nye idéer og bliver opdateret omkring aktiviteter i andre virksomheder, der ligner den, man selv er ansat i. Vi har udvekslet vedtægter for SU, ligesom vi også ser på hinandens overenskomster. Så på den måde deler vi erfaringer og idéer, og faktisk har vi lige netop i dag haft kontakt vedrørende kærestepolitik mellem medarbejdere. Også når svære beslutninger skal træffes, er netværket et godt sted at hente inspiration. Den aktuelle krise har i det private erhvervsliv også stillet tillidsrepræsentanterne i særlige situationer, og her kan et netværk være gavnligt at have. Eksempelvis diskuterede vi på seneste møde, hvordan vi som tillidsrepræsentanter kunne håndtere de nedskæringer, som mange havde oplevet det seneste stykke tid. I den forbindelse lyttede vi til hinandens erfaringer med forskellige aftrædelsesordninger, forklarer Kristian. JOSEPHINE GROSSO, AC-MEDARBEJDER I BESKÆFTIGEL- SES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Josephine Grosso har været tillidsrepræsentant i fire år og er med i to netværk af tillidsrepræsentanter på sin arbejdsplads, hvor det ene er et lokalt netværk i BIF (Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen) og det andet er et større netværk på tværs af forvaltningerne. Hun forklarer, hvordan tillidsrepræsentanterne i netværkene udover at dele erfaringer og idéer også løser konkrete tillidsrepræsentantopgaver sammen. Vi er altid to tillidsrepræsentanter af sted, når vi forhandler løn. På den måde har vi ikke kun viden om, hvad der sker i vores egen enhed. Josephine understreger, at den delte viden i netværkene gør det lettere for den enkelte tillidsrepræsentant at komme igennem med flere ting i organisationen, og på den måde er effekten af samarbejdet i netværkene da heller ikke udeblevet. I Josephines lokale BIF-netværk sparrer de meget med hinanden omkring lønforhandlinger, enkeltsager og principielle sager, hvor de i det store netværk af tillidsrepræsentanter på tværs af forvaltningerne diskuterer eksempelvis arbejdstidsaftaler, TR-tillæg og procedureaftaler. Josephine Grosso har svært ved at forestille sig, hvordan hverdagen som tillidsrepræsentant ville se ud uden netværkene. Hun har hørt andre tillidsrepræsentanter uden netværk fortælle, at de ind imellem kan føle sig meget alene om opgaven. Selv bliver hun stærkere på grund af netværkene. Jeg er altid godt klædt på til de problemer, jeg skal løse, eller de diskussioner jeg er med i. Så jeg er ikke ligeså udsat, som hvis jeg havde været alene. FORTSÆTTES 2

3 TEMA: NETVÆRK FORTSAT I NETVÆRKET FÅR MAN MORALSK OPBAKNING OG FINDER UD AF, AT DET IKKE BARE ER MIG, DER SIDDER MED DE HER PROBLEMER LARS PAGH, UDGRAVNINGSLEDER, HORSENS MUSEUM OG TENNA KRISTENSEN, MUSEUMSINSPEKTØR, MUSEUM SØNDERJYLLAND Lars Pagh, som har været tillidsrepræsentant i to og et halvt år og Tenna Kristensen, som har været tillidsrepræsentant i syv år er netop på vej til at holde et af deres netværksmøder, da Fagligt Nyt fanger dem. De fortæller, at medlemmerne af museumsnetværket egentlig altid har haft kontakt med hinanden, men at de for to års tid siden følte et behov for, at deres møder fik en mere formaliseret form. I dag er de cirka 14 medlemmer, og de mødes en til to gange om året. De skiftes til at være vært for møderne, og det er et princip for dem, at det skal være nemt og overskueligt både at være vært og deltage. Møderne har en form, hvor alle aktuelle problemer kan tages op. Vi bruger det til at sparre med hinanden omkring konkrete problemer, men vi plejer også at have et tema hver gang, som vi så debatterer. Det har for eksempel været arbejdsmiljø og løn. Og ligesom i NGO ernes netværk, kan nye tillidsrepræsentanter på museerne få en god start på deres tillidshverv ved at blive en del af netværket: Netværket har også en god funktion i forhold til at samle op på de nye tillidsrepræsentanter, altså simpelthen for at have et sted, hvor de nye kan gå hen. At nyde godt af andres erfaringer i netværk er ganske enkelt med til at klæde dig på til opgaven som tillidsrepræsentant. Men det sker også, at netværkene frembringer viden, som rækker ud over de fælles erfaringer. Som et andet meget konkret eksempel har vi arbejdet sammen om at lave en lille lønundersøgelse blandt alle de arkæologiske museer, og den undersøgelse cirkulerer nu iblandt os. Den gør, at vi nu har nogle meget sammenlignelige tal, når vi skal forhandle løn. Ud over det rent nyttemæssige perspektiv og de helt konkrete værktøjer, er der også sociale gevinster ved at være med i netværket. I museumsnetværket har mange af medlemmerne kendt hinanden i flere år tilbage fra deres studietid, og det er da også med et stort smil, at Lars Pagh og Tenna Kristensen bekræfter de sociale elementer. Man bliver en bedre tillidsrepræsentant af det, og så er det også hyggeligt. Netværkenes mange funktioner er tydelige, og det er også i netværkene, at den enkelte tillidsrepræsentant kan finde et slags helle og fællesskab, som skaber en ballast, der er god at have med sig i hverdagen. I netværket får man moralsk opbakning og finder ud af, at det ikke bare er mig, der sidder med de her problemer. 3 UNDERSØGELSE 8 UD AF 10 ARBEJDER OVER BESKÆMMENDE, AT DA GLÆDER SIG OVER DET, MENER DM S FORMAND Otte ud af ti danskere arbejder over og hver sjette af dem gør det helt gratis. Det viser en ny undersøgelse, avisen.dk har fået foretaget af det fleksible danske arbejdsmarked. DM s formand, Ingrid Stage, er bekymret for det rosenrøde billede, arbejdsgiverne forsøger at tegne af det fleksible arbejdsmarked. Det fleksible arbejdsmarked har bestemt mange gode sider. Men det er fuldstændig urimeligt, når Dansk Arbejdsgiverforening (DA) opfordrer ansatte til at arbejde mere end 37 timer. Det er altså rodfæstet i overenskomstaftalerne, at man kun skal arbejde 37 timer, siger hun og uddyber: Der er helt afgørende grunde til, at vi kun skal arbejde et vist antal timer om ugen. Stress rammer altså også folk, som arbej- der ekstra af lyst. Mennesker er ikke skabt til at arbejde døgnet rundt. Derudover er aftalen om en 37-timers arbejdsuge jo kommet til verden gennem forhandlinger, hvor vi har givet afkald på andre goder, for eksempel lønstigninger eller bedre beskyttelse mod fyring, siger Ingrid Stage. Dansk Magisterforening tager naturligvis stærkt afstand fra DA s udmelding. Det er beskæmmende, at DA glæder sig over, at overenskomsten ikke overholdes, og at medarbejderne glædelig lægger 10 gratis timer om ugen, siger Ingrid Stage til dm.dk

4 TEMA: NETVÆRK NETVÆRK I DM AF HELLE REEDTZ FUNDER, HRF@DM.DK DIN FAGFORENING ER OGSÅ DIT NETVÆRK I DM KAN DU NETVÆRKE OM ALT FRA KONKRETE FAGLIGE UDFORDRINGER TIL KARRIEREUDVIKLING SPECIELT I DIN BRANCHE ELLER I DIN REGION DM er mødestedet for kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab, hedder det i præsentationen af fagforeningen. Men hvor møder man de medlemmer, man deler uddannelse, branche og måske endda værdier og faglige lidenskaber med? Den røde nål er ikke plantet i Nimbusparken 16, men nok snarere i de formelle netværk, som DM faciliterer. Alle medlemmer kan deltage i DM s netværk, som fungerer på flere forskellige platforme og med en bred vifte af interessefællesskaber. Kernen i netværkene er, at de til daglig kommunikerer online i et fortroligt rum på DM s egen netværksplatform, og at de herudover kan mødes til arrangementer og minikonferencer. DM s onlineplatform er enkel og har nogenlunde de samme faciliteter som en hvilken som helst standardnetværksløsning. Det vil sige, at de enkelte medlemmer kan oprette diskussioner, samle og gemme svarene i et filbibliotek og uploade dokumenter, der er interessante for netværket. ET FAGLIGT FÆLLESSKAB De faglige netværk er en hjørnesten i DM s netværkskoncept. Der er 13 af slagsen, og langt de fleste medlemmer kan finde et netværk, der passer til deres jobprofil og interesser. Aktivitetsniveauet i de forskellige netværk varierer meget. Et af de største netværk er kommunikationsnetværket, der samler kommunikationsansatte fra hele landet til onlinediskussioner om fx brugerundersøgelser og udveksling af tips om gode webbureauer eller sparringspartnere til kampagner. Et af de mindre netværk er DM Personalekonsulent, som ud over at have onlinedebatter er et af de netværk, der arrangerer en såkaldt minikonference til foråret. Minikonferencen handler om anerkendelse som arbejdsmetode i form af Appreciative Inquiry. DM ERE DERUDE De regionale netværk er nye elever i klassen. Tanken er, at medlemmer især i de tyndt DM-befolkede områder kan have stor glæde af at mødes og udveksle overvejelser og seriøs sladder om akademikerarbejdspladser i området, om joberfaringer, brancheudviklinger og om faglige spørgsmål. Modsat de faglige netværk er den fysiske mødeaktivitet central for de regionale netværk. Det betyder ikke, at netværket skal mødes en gang om måneden. Men hensigten med netværkene er netop, at man kan mødes uden en fast dagsorden eller en defineret problemstilling og udveksle erfaringer med DM ere i samme område. I løbet af foråret 2010 mødes alle regionale netværk til et netværksmøde, som en DM-konsulent faciliterer. Møderne foregår over en god middag på et spisested i lokalområderne. Ligesom en fælles regional forankring kan udgøre et grundlag for et netværk, kan en fælles livssituation være gensidigt inspirerende. Derfor har DM oprettet et fædrenetværk, som især er tænkt til fædre, der er på vej eller allerede er på barsel. Netværket kan både bruges til at udveksle erfaringer og viden om forholdet mellem job og orlov og som et mødested for aktiviteter for fædre med babyer. Det sidste nye netværk er fleksnetværket, som er for DM ere, der overvejer fleksjob, er i fleksjob eller er på vej ud af arbejdsmarkedet. Netværket fungerer i tæt tilknytning til DM s socialrådgiver. FORTSÆTTES 4

5 TEMA: NETVÆRK FORTSAT CELLEDELING FOR VIDENARBEJDERE Fagcellerne er ad hoc-netværk, som typisk opstår, fordi en eller flere medlemmer gerne vil debattere og udveksle erfaringer om fx karriereudvikling, en snævrere faglig udfordring eller har brug for et lokalt forum. Enhver kan i princippet oprette en fagcelle. Fagcellen har som regel mellem fem og tyve medlemmer og får støtte fra DM i form af et kursus-kit og en workshop om start og facilitering af en fagcelle. Medlemmerne af en fagcelle har også mulighed for at søge om penge til arrangementer. Hver fagcelle skal have en ansvarlig netværksnavigatør, som er tovholder for fagcellen og har kontakten til DM. Der findes allerede mere end 15 fagceller under de faglige netværk og flere kommer formodentlig til. Sociale medier, Kulturtænkeriet, Faglig formidling og Konflikter og arbejdsmiljø er nogle af cellernes sigende navne. Fagcellerne er altså ikke, som navnet også kunne antyde, et klaustrofobisk rum for åndsfæller, men snarere en lille enhed, der har skilt sig ud fra en større faglig organisme, for at udvikle sig i egen retning. DM S NETVÆRKSKONCEPT Alle medlemmer kan melde sig ind i tre forskellige typer netværk i DM. Netværkene kommunikerer på DM s onlineplatform til dagligt. Faglige netværk: DM har 13 faglige netværk, som mødes om alt fra kommunikation over it til personaleadministration. DM arrangerer konferencer og aktiviteter for medlemmerne. Regionale netværk: Er netværk for fagfæller i samme region. Medlemmerne kan udveksle jobmuligheder, erfaringer og branchesladder. DM arrangerer netværksmøder for medlemmerne. Fagceller: Har fokus på et specifikt emne eller en problemstilling i fx et fag eller en branche. Selvstyrende enheder, der også selv arrangerer møder og aktiviteter. Læs mere om de enkelte netværk og fagceller på dm.dk/ netvaerk, hvor du også kan tilmelde dig, hvis du er medlem. KUN FOR TILLIDSREPRÆSENTANTER DM s tillidsrepræsentanter netværker i øjeblikket hovedsagligt uformelt ved den årlige TR-dag og ved kurser og arrangementer. Men der er tanker om at etablere et eller flere TR-netværk, der også kan kommunikere online, og som kan give den enkelte bedre overblik over sine TR-kolleger og lettere adgang til at dele den viden, de ligger inde med. Selvom der i øjeblikket ikke er et egentligt TR-netværk i DM, findes der en styregruppe, som i daglig tale bare hedder TR-netværket. Styregruppen består af tillidsrepræsentanter fra en række sektorer, og kommer med forslag og inspiration til udvikling og organisering af tillidshvervet i DM. Thomas Vils Pedersen er lektor i matematik ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og sidder i TR-netværket. Han fortæller, at tankerne om et TR-netværk med tilknytning til online-platformen endnu er i sin vorden: Den optimale form har vi ikke diskuteret os frem til endnu. Undergrupper eller undernetværk ville formentlig fungere bedst. Det skal jo ikke være sådan, at 95 procent af indholdet i et netværk er irrelevant for den enkelte. Det er ikke altid relevant for fx en privatansat tillidsrepræsentant, hvad tyve universitetsansatte diskuterer. Men Thomas Vils Pedersen og de andre tillidsrepræsentanter i styregruppen er ikke i tvivl om, at lysten og behovet for et mere formaliseret netværk findes: Vi kan se på fx TR-dagen, at folk er rigtig glade for erfaringsudveksling. Men det er svært for mange at få presset flere møder ind i kalenderen. Et onlinenetværk ville gøre det meget nemmere for tillidsrepræsentanterne at udveksle de mange gode erfaringer, de hver især har gjort sig. Hvis du har ideer til, hvordan et netværkskoncept for tillidsrepræsentanter skal se ud, må du meget gerne skrive eller ringe til konsulent Allan Bresson på abr@dm.dk,

6 TEMA: NETVÆRK TO FORSKELLIGE TYPER NETVÆRK AF ANNA DALSGAARD, SVAGE OG STÆRKE NETVÆRK TO FORSKELLIGE TYPER NETVÆRK ER VIGTIGE I ARBEJDSMÆSSIG SAMMENHÆNG. EN FOR AT BEGÅ SIG PÅ JOBBET OG EN ANDEN FOR AT SKIFTE JOB Du har både som tillidsrepræsentant og som almindelig medarbejder brug for to forskellige typer netværk i dit arbejdsliv. Den ene type er stærke netværk, som består af dine nærmeste kolleger og er karakteriseret ved stærke bånd og stor gensidig tillid. Den anden type er svage netværk, som er kendetegnet ved løsere bekendtskaber. Det kan være faglige netværk, onlinenetværk og netværk på arbejdspladsen, som går længere ud end de nærmeste kolleger. SVAGE NETVÆRK Betegnelsen svage netværk kommer af, at de bygger på svage sociale relationer. Derfor kaldes de også løse netværk. Men forskning viser, at det er de svage netværk, der er de mest effektive. Det er dem, der sætter dig i stand til at indsamle ny viden om dit fag og din profession. Og det er dem, der gør det muligt for dig at skifte job eller avancere internt. Svage netværk bygger bro mellem forskellige mennesker med forskellig indfaldsvinkel, siger adjunkt Anders Ejrnæs, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Derfor skaber de kontakt på kryds og tværs. De er kilde til ny viden og er samtidig vigtige på det fleksible arbejdsmarked, da de skaber større jobsikkerhed. Du har bedre muligheder for at flytte dig, både internt i virksomheden og i mellem virksomheder, hvis du har en bred kontaktflade. De svage netværk er faktisk lige så vigtige som din uddannelse, siger Anders Ejrnæs, som mener at svage netværk også kan være fritidsaktiviteter, efteruddannelse og faglige arrangementer. For man kan få informationer fra dem alle. STÆRKE NETVÆRK Hvis man derimod kun har stærke netværk, bliver man låst fast på arbejdsmarkedet. Stærke netværk bygger på stærke sociale relationer. De består af mennesker, der ligner hinanden i livsstil og består typisk af den nærmeste familie og de nærmeste kolleger. Det er mere lukkede netværk, og derfor kan de sjældent hjælpe dig med at bevæge dig rundt på arbejdsmarkedet, siger Anders Ejrnæs. Alligevel må man ikke negligere de stærke netværk. Det er vigtigt at være med i et stærkt netværk på arbejdspladsen. Blandt andet for at få hjælp i det daglige arbejde. Og Når du begynder i et nyt job, er det også nødvendigt, at nogen kan sætte dig ind i opgaverne, fortælle dig om normerne og kulturen på arbejdspladsen og tage dig med til frokost, siger Anders Ejrnæs, som anbefaler at gøre så meget som muligt for at opbygge tillid og blive en god kollega, når man begynder i et nyt job. De stærke netværk kan også gøre, at du undgår udbrændthed og stress, da gode kolleger bakker hinanden op og holder øje med, hvordan hinanden har det, mener Anders Ejrnæs. SKAB GROBUND FOR BEGGE TYPER NETVÆRK Som tillidsrepræsentant er det godt at være med i både stærke og svage netværk. I store virksomheder er det selvfølgelig ikke muligt at være med i alle stærke netværk. Men hvis det er en lille virksomhed, er det en god ide, da det er vigtigt, at medarbejderne kan betro sig til tillidsrepræsentanten. Og det skaber de stærke netværk rammer for, siger Anders Ejrnæs. Og det er lige så vigtigt at være med i de svage netværk, så du ved hvad der rører sig helt ude i krogene. Virksomheder med en god balance mellem stærke og svage netværk fungerer bedst. For hvis de stærke netværk bliver for stærke går det ud over fællesskabsfølelsen, og det kan de svage netværk dæmme op for. Derfor er det vigtigt at skabe et ordentligt arbejdsmiljø og gode rammer for begge typer af netværk. Og her skal både ledelse og tillidsrepræsentanter tage ansvar, siger Anders Ejrnæs og fortæller hvad der sker, når stærke netværk blive for stærke. De bliver meget solidariske indadtil og kan næsten se andre kollegagrupper som fjender. Virksomheden risikerer derfor at få medarbejdergrupper, som skaber myter om hinanden og ser hinanden som modsætninger. Og så er der ikke langt til, at grupperne begynder at tale nedsættende om hinanden og fx sige: De laver ikke noget og de rager til sig. KRISER FORSTÆRKER EKSKLUDERENDE KULTUR For mange lukkede netværk gør, at medarbejderne ikke trækker i samme retning. Det kan skyldes fravær af ledelse, og derfor er det vigtigt, at ledelsen styrker vi-følelsen og fællesskabsfølelsen. Her har tillidsrepræsentanten en opgave sammen med ledelsen med at skabe svage netværk, som går på tværs i virksomheden, siger Anders Ejrnæs. Hvis du som tillidsrepræsentant har netværk med mange forskellige medarbejdere i forskellige afdelinger, har du mulig- FORTSÆTTES 6

7 TEMA: NETVÆRK FORTSAT hed for at styrke arbejdsfællesskabet og fællesskabsfølelsen, så medarbejderne ikke kæmper mod hinanden, siger Anders Ejrnæs og anbefaler, at du som tillidsrepræsentant forsøge at løse for stærke netværk op, ved at skabe mulighed for diskussion og DYRK DINE NETVÆRK Højtuddannede vidensmedarbejdere er en gruppe, der kan trække på forskellige typer netværk. De har ofte været i gang med forskellige aktiviteter, der gør, at de har fået skabt et netværk. Typisk har de et universitetsforløb bag sig, hvor de har fået skabt kontakter til andre studerende. Vedligeholder de kontakterne, får de et godt netværk med samme type uddannede. Men de har også ressourcer til at være aktive ved siden af arbejdet, fx i forskellige foreninger, andelsbestyrelser og skolebestyrelser. Dermed har det et godt kontaktnet, som de kan trække på. Både for at skaffe ny faglig viden og holde døre åbne til nye job. ADJUNKT ANDERS EJRSNÆS, INSTITUT FOR SAMFUND OG GLOBALISERING, ROSKILDE UNIVERSITET åben dialog, så mytedannelser ikke kommer til at florere. Fælles arrangementer i virksomheden er også en mulighed. Og lige nu kan det være ekstra vigtigt at holde øje med, hvordan balancen mellem stærke og svage netværk har det. For i krisetider forstærkes tendensen til at søge mod stærke, trygge netværk. Hvis medarbejderne ikke er sikre på deres job, kan de være bange for at lukke nogen ind i deres stærke netværk. Så hvis der er en tendens til en ekskluderende kultur, forstærkes tendensen i krisetider, siger Anders Ejrsnæs. FAKTA STÆRKE NETVÆRK Karakteriseret ved stærke sociale relationer og stor gensidig tillid. Stærke netværk består typisk af den nærmeste familie og de tætteste kolleger. SVAGE NETVÆRK Karakteriseret ved svage sociale relationer og løsere bekendtskaber. Svage netværk er typisk faglige netværk, onlinenetværk, efteruddannelsesgrupper, fritidsaktiviteter og netværk på arbejdspladsen, som favner flere end de nærmeste kolleger. 7 DM S FORMAND VALGT IND I KVINDERÅDET LIGELØN MELLEM KØNNENE, 12 UGERS ØREMÆRKET BARSEL TIL MÆND OG KVOTELOVGIVNING MED DET MÅL AT FÅ MINDST 40 PROCENT AF BESTYREL- SESPOSTERNE BESAT AF KVINDER Der er masser der skal gøres for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, hvilket blandt andet har fået DM til at udnævne ligestilling til et prioriteret indsatsområde. Nu er DM s formand, Ingrid Stage, valgt ind i styrelsen for Kvinderådet, der er en paraplyorganisation for foreninger, der arbejder aktivt for kvinders rettigheder og indflydelse i samfundet. Ingrid Stage blev valgt med 55 af 56 stemmer. Blandt DM ere på det private arbejdsmarked var der i 2009 en gennemsnitlig lønforskel mellem kvinder og mænd på 9,3 procent for cand.scient.er og på 17,6 procent for cand.mag.er. Blandt offentligt ansatte er forskellen for cand.scient.er 11 procent og 7,8 procent for cand.mag.er. Dette er blot ét eksempel på, hvorfor ligestilling er så vigtig at støtte op om. I Kvinderådet håber jeg på at gøre en mærkbar forskel, så vi får reel ligestilling og ligeløn mellem kønnene, siger Ingrid Stage til dm.dk 45 organisationer er i dag medlemmer af Kvinderådet. I alt repræsenterer de over en million personer. Læs mere om Kvinderådet på

8 FORMANDENS KOMMENTAR NETVÆRK SOM GENVEJ TIL VIDEN OG INDFLYDELSE NETVÆRK ER NOK ET AF DE FLITTIGST BRUGTE BEGREBER I DET FORGANGNE ÅRTI, MEN NOK IKKE ALTID MED SAMME VALØR. IFØLGE NUDANSK ORDBOG BETYDER NETVÆRK ET SYSTEM AF FORBINDELSER MELLEM ENHEDER. MEN DET ER NATURLIGVIS KONTAKTEN MELLEM MED- LEMMERNE AF ET NETVÆRK, DER ER DET CENTRALE For mig er essensen og værdien af netværk en mulighed for at skabe kontakt til og mellem mennesker med en eller anden form for interessefællesskab. Og her kan netværket være en næsten ubegrænset kilde til værdifuld viden. Når man udveksler konkrete erfaringer og deler viden bliver netværk noget, der giver øget kvalitet, og noget jeg prioriterer at bruge min tid på. For det giver mig en genvej til viden, jeg kan bruge professionelt. DM s tillidsrepræsentanter netværker i øjeblikket uformelt ved den årlige TR-dag, ved kurser og arrangementer samt i lokale TR-netværk. Men der er tanker om at etablere et eller flere TRnetværk i DM-regi. Netværk, der også kan kommunikere online og som kan give den enkelte bedre overblik over sine TR-kolleger og lettere adgang til at dele den viden, de ligger inde med. For som tillidsrepræsentanter sidder I inde med en masse viden om løsninger på hverdagens udfordringer på arbejdspladserne, og netværk kan derfor give jer mulighed for at dele den viden. Mange af jer deler allerede den viden lokalt, eller ved at oprette egne lokale netværk, som vi har set det i Københavns Kommune, hvor der er oprettet et tværfagligt netværk for tillidsrepræsentanter. Under navnet mangfoldighedsnetværket arbejdes der med mangfoldighed, trivsel, ligeværd, retfærdighed og social ansvarlighed. Men den personlige kontakt er stadig vigtig og også det, der binder netværk sammen. I al beskedenhed synes jeg, at idéen om en årlig dag for tillidsrepræsentanter er en af mine bedre. Vi har nu afholdt TR-dagen fire gange med stor succes alle gangene. Med omkring et hundrede deltagere er dagen blevet et populært arrangement, hvor DM s tillidsrepræsentanter både kan få fagligt input og har mulighed for at netværke med andre tillidsrepræsentanter og faglige konsulenter fra sekretariatet. Jeg opfatter TR-dagen og det efterfølgende repræsentantskabsmøde som årets højdepunkt i DM og deltager med lige stor fornøjelse hvert år. Mødet med engagerede og debatterende tillidsrepræsentanter giver mig nye input og forslag til, hvor DM kan forbedre tilbuddene til vores tillidsrepræsentanter og medlemmer. Input der hjælper mig i hvervet som repræsentant for DM s mangfoldighed af medlemmer. En af sidegevinsterne ved onlinenetværk i DM-regi kan blive endnu flere input til, hvad I som tillidsrepræsentanter har brug for fra sekretariatet og politikerne. Og så glæder jeg mig, til vi ses på TR-dagen 23. november i år. Venlig hilsen 8

9 DM RÅDGIVNING MEDLEMSUNDERSØGELSE TOPKARAKTER TIL DM S RÅDGIVNING MEDLEMMERNE ER MEGET TILFREDSE MED TELEFONRÅDGIVNINGEN, MEN VENTETIDEN KAN BLIVE KORTERE Langt hovedparten af DM s medlemmer føler, at de får god og kompetent rådgivning, når de ringer ind med spørgsmål om løn og ansættelse. Det viser en ny evaluering. ALT I ALT FANDT DU KVALITETEN AF DIN KONTAKT MED DM TILFREDSSTILLENDE? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% Knap 300 DM ere, som har spurgt om råd i forbindelse med løn og ansættelsesforhold, har evalueret telefonrådgivningen. 88 procent svarede, at de i høj eller meget høj grad fik en klar og forståelig rådgivning 87 procent svarede, at medarbejderne i høj grad eller meget høj grad virkede fagligt kompetente 88 procent svarede, at de alt i alt i høj grad eller i meget høj grad fandt kvaliteten af kontakten med DM tilfredsstillende. Medlemmerne blev også bedt om at give deres bud på, hvordan DM kan forbedre telefonrådgivningen, og der er mange roser til DM blandt svarene. Jeg fik den bedste behandling, jeg kunne drømme om, siger et medlem. Ventetiden er imidlertid et tilbagevendende tema blandt svarene. Vi er rigtig glade for medlemmernes evaluering, siger forhandlingschef Jon Finsen. Men vi fokuserer selvfølgelig også på, hvordan vi kan blive endnu bedre. Og det kan vi fx ved at satse på at forkorte ventetiden. Det bliver en af de udfordringer, vi vil tage fat på i den kommende tid. 9 ROLLEFORDELING KOMMUNALT ANSATTE MÆND TAGER BARSEL STADIG FLERE MÆND I KOMMUNERNE HOLDER 10 UGERS BARSEL Blandt medarbejderne i Københavns Kommune er andelen af nybagte fædre på barsel steget fra ni procent i 2005 til 21 procent i dag. Der er tale om en lille revolution, konstaterer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Det her er en meget markant udvikling, hvor vi ser en ny generation af mænd, som skifter værdier. Det sker først blandt offentlige ansatte, fordi det offentlige er domineret af kvinder og dermed værdier om, at det er godt at prioritere familien. Men der er ikke tvivl om, at det vil brede sig til det private, siger han til Politiken. I Århus Kommune er udviklingen den samme, fortæller personalechef Per Jensen til Danske Kommuner. Han oplever, at det især er akademikerne, der er flittige til at udnytte deres ret som nybagte fædre. Og det afspejler fint den udvikling DM ser blandt medlemmerne. DM s barselsundersøgelse fra 2008 viste, at DM-fædre tager relativt meget orlov sammenlignet med andre grupper. Tre ud af fem DM-fædre tager mere end tre ugers orlov. Til sammenligning tager samtlige danske fædre 7,4 procent af orloven, mens kvinder tager resten. Ligestilling er et prioriteret indsatsområde i DM. Læs mere om mænd og barsel på

10 FAGLIG BREVKASSE RÅDIGHEDSTILLÆG OG ANCIENNITET SPØRGSMÅL Jeg er blevet ansat i en kommune fra 1. maj Jeg blev færdig med min uddannelse i maj 2005 og arbejdede herefter som fuldmægtig i en anden kommune i tre år. Siden har jeg været privatansat projektleder. Min nye arbejdsgiver vil give mig et rådighedstillæg. Jeg kan bare ikke forstå, at min anciennitet på skalalønnen sættes til fem år, så jeg indplaceres på sluttrin på lønskalaen, mens mit rådighedstillæg kun beregnes med tre års anciennitet fra dengang, jeg var ansat i en kommune med rådighedstillæg. Kan det være rigtigt, at ancienniteten beregnes forskelligt på skalalønnen og rådighedstillægget? SVAR Der er ingen særlige anciennitetsbestemmelser for rådighedstillægget. Det betyder, at ancienniteten på rådighedstillægget skal følge den øvrige anciennitet. Når du har været ansat i et akademisk job i en kommune, og du efterfølgende ansættes i et akademisk job i det private, skal ancienniteten på dit rådighedstillæg være fem år og ikke tre år. Det betyder, at du skal indplaceres på rådighedstillæggets år, som 1. april 2010 er på 4.110,67 kroner om måneden. DM ser med stor alvor på sagen, og anser det for overenskomstbrud. Det er derfor ikke noget, som DM vil forhandle med den enkelte kommune, men vil bringe direkte til KL (Kommunernes Landsforening). I staten og regionerne bliver ancienniteten på rådighedstillægget beregnet på fuldstændig samme måde som i kommunerne. CHARLOTTE DESTER, KONSULENT, CD@DM.DK 10 PÅ ARBEJDE I FERIEN? SPØRGSMÅL Jeg er ansat i staten og vil høre, om det kan være rigtigt, at jeg kan blive kaldt på arbejde i min planlagte ferie? SVAR Ifølge statens ferieaftale er det muligt for arbejdsgiveren at omlægge planlagt/varslet ferie. Men hvis en arbejdsgiver vælger at omlægge ferien uden medarbejderens samtykke, skal det ske med tre måneders varsel, når det gælder hovedferie og en måned ved restferie. Når arbejdsgiveren ikke at varsle en omlægning inden for disse frister, skal medarbejderen have en kompensation på 1,8 times betalt frihed for hver omlagt feriedag. Er medarbejderen allerede på ferie, når omlægningen sker, udgør kompensationen 3,6 times betalt frihed for hver omlagt feriedag. En sådan omlægning af din ferie kan dog kun ske, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, der begrunder, at arbejdsgiveren har brug for netop din arbejdskraft. Hvis en omlægning af din ferie medfører udgifter for dig, er din arbejdsgiver forpligtet til at holde dig skadesløs efter almindelige erstatningsretlige principper og dermed erstatte et eventuelt økonomisk tab. MAIKEN RIECK, KONSULENT, MR@DM.DK

11 KURSER FOR TILLIDSVALGTE OPTIMER DIN VIDEN FOR NYVALGTE TR ER GRUNDUDDANNELSE DM S GRUNDUDDANNELSE FOR NYE TILLIDSVALGTE BESTÅR AF TRE ELEMENTER: EN INTRODUKTIONSDAG, SOM ER ET VALGFRIT TILBUD, HVOR DU BLIVER INTRODUCERET TIL DM OG TILLIDSHVERVET SAMT TO GRUNDKURSER, HVOR DU FÅR EN GRUNDIG INDFØRING I TILLIDSREPRÆSENTANTENS OPGAVER OG UDFORDRINGER INTRODAG FOR NYE TILLIDSVALGTE Introduktionsdagen giver dig svar på disse spørgsmål: Hvad er en tillidsrepræsentants vigtigste opgaver? Hvad forventes af dig og hvem forventer det? Hvad er vigtigt at vide om DM og DM s politik? Hvor kan jeg hente hjælp og rådgivning? Hvilke tilbud har DM til tillidsrepræsentanterne? TID OG STED 2. juni i DM på Frederiksberg kl GRUNDKURSUS 1 for nye TR er på private arbejdspladser Forhandlingstræning Gennemgang af, hvad relevante love kan bruges til, når kollegernes interesser skal varetages Hvad kan lønstatistikker bruges til? Hvad kan en overenskomst indeholde, og hvordan kan vi måske få en? Hvilke muligheder giver loven om de ansattes ret til information og høring? 11 GRUNDKURSUS 1 for nye TR er på offentlige arbejdspladser TID OG STED 22. april kl april kl i Høje Taastrup Forhandlingstræning De offentlige lønsystemer DM s politik TR s opgaver TR s redskaber TID OG STED 1. juni kl juni kl i Middelfart 31. august kl september kl i Middelfart GRUNDKURSUS 2 for nye TR er på private og offentlige arbejdspladser Overblik over personalepolitiske temaer Forhandlingsøvelse om samspillet mellem kollegernes holdninger og ønsker på den ene side, og ledelsens mål og muligheder på den anden Gode råd om budgetindsigt Hvilke regler bestemmer mulighederne for et bedre arbejdsmiljø Engagement/kvalitet/arbejdstid/overarbejde/stress/ udbrændthed dilemmaer og redskaber. TID OG STED 18. maj kl maj kl i Vejle 7. september kl september kl i Vejle FORTSÆTTES

12 KURSER FOR TILLIDSVALGTE FORTSAT FOR ERFARNE TR ER OVERBYGNING OVERBYGNINGSKURSERNE HENVENDER SIG TIL TILLIDSVALGTE, DER HAR GENNEMGÅET DM S GRUNDUDDANNELSE FOR TILLIDSVALGTE ELLER EN TILSVARENDE GRUNDUDDANNELSE. DOG HAR TILLIDSREPRÆSENTANTER OG SUPPLEANTER PÅ PRIVATE OG OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER SAMT KLUBFORMÆND OG KONTAKTPERSONER PÅ DET PRIVATE OMRÅDE FORTRINSRET KONFLIKTHÅNDTERING FORHANDLINGSTRÆNING Hvornår er en konflikt en konflikt? og hvornår skal jeg som TR blande mig? Kernepunkter i konflikthåndtering Træning i ikke at tage andres konflikter på sig, men i stedet bidrage til, at de beholder konflikten og arbejder videre med den At lytte og høre de reelle behov bag konflikten Træne mødet med en person i konflikt Træne mødet, hvor man som TR mødes med modstand Kortlægge konflikter hvor flere er involveret og kunne skelne, hvilken form for konflikthåndtering, der vil være hensigtsmæssig. Demonstration af de enkelte forhandlingsfasers betydning Overblik over den teoretiske baggrund for forskellige forhandlingsteknikker Forhandlingsøvelser Udveksling af erfaringer mellem deltagerne Analyse af deltagernes gode og dårlige erfaringer. TID OG STED 14. september kl september kl i Middelfart 12 TID OG STED 28. september kl september kl i Vejle FLERE KURSER På finder du flere kurser samt uddybende kursusbeskrivelser. TILMELDING Du tilmelder dig via DM s hjemmeside Du er altid velkommen til at kontakte kursussekretær Lonni Bergsbo, hvis der er noget, du er i tvivl om, lb@dm.dk, telefon

13 NYVALGTE TILLIDSVALGTE NYVALGTE TILLIDSVALGTE Line Charlotte He-Gjerløff, Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, TR Signe Thomsen, Styrelsen for Bibliotek og Medier, TR Lisbet Vestergaard, Styrelsen for Bibliotek og Medier, TR-S Nicolai Paulsen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, SR Lise Nørnberg, Rødovre Kommune, TR Trine Binding, Rødovre Kommune, TR-S Pia Jarvad, Dansk Sprognævn, TR Jakob Halskov, Dansk Sprognævn, TR-S Lars Olsen, Rådet for Sikker Trafik, TR Janni Blank Wedderkopp, Museet på Sønderskov, SR Jens Hjort Andersen, Videnscenter for Socialpsykiatri, TR Lars Sørensen, Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3, TR-S Ole Henckel, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, TR Astrid Cermak, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, TR-S Conny Hansen, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen, SR Jørgen Thorsø Pedersen, Friluftsrådet, TR-S Lis Højgaard, Københavns Universitet, Institut for Statskundskab, TR-S Sabina Harholm Lønskov, Københavns Bymuseum, SR Sune Bach, Rudersdal Kommune, TR-S Linda Østervig Henriksen, Hospitalsenheden Vest, TR-S Daniel Bøgsted-Møller, Københavns Stadsarkiv, TR Hans Peter de Place, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Planlægning, TR Jacob Jul Nørup Pedersen, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, TR-S 13 TR = TILLIDSREPRÆSENTANT TR-S = SUPPLEANT FOR TILLIDSREPRÆSENTANT SR = SIKKERHEDSREPÆSENTANT LØNNEN I DET OFFENTLIGE PÅ DM.DK DE OFFENTLIGE LØNNINGER, SOM GÆLDER FRA 1. APRIL, KAN NU SES PÅ DM.DK DM har samlet en oversigt over lønninger til offentligt ansatte, som kan bruges af medlemmer, tillidsrepræsentanter og DM s konsulenter. Sammen med lønoversigterne kan du se, hvordan de enkelte tillæg tildeles og bruges. 1. april 2010 er lønnen reguleret med omkring 1,4 procent i staten og 0,18 procent i kommunerne, mens ansatte i regionerne ikke får nogen lønstigninger i denne omgang. Til gengæld får de en stigning i pensionen fra 16,9 procent til 17,5 procent. Se løntabellerne på