Kvalitetsstandarder 2005

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og sundhedsforvaltningen Pensions- og handicapafdelingen Kvalitetsstandarder 2005 Hjælpemiddelområdet 1. udgave 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning BAGGRUND LÆSEVEJLEDNING DOKUMENTATION AF BORGERENS BEHOV VISITATIONSKRITERIER Visitation til ydelser LOVGIVNING OG MÅLGRUPPE Lovgivning Lovgivningsmæssige visitationskriterier Målgruppen for tilbud VÆRDIGRUNDLAGET FOR HJÆLPEMIDDELOMRÅDET ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED INDFØRELSE AF KVALITETSSTANDARDER KRAV OG FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDERNE Kropsbårne/personlige hjælpemidler TESTSTRIMLER INJEKTIONSSPRØJTER OG KANYLER BLODSUKKERMÅLEAPPARAT TRYKSÅRSFOREBYGGENDE PUDER TRYKSÅRSFOREBYGGENDE MADRASSER KUGLEDYNE KOMPRESSIONSSTRØMPER TIL BEN OG ARME KOMPRESSIONSUDSTYR BROKBIND LÆNDEBÆLTE/STØTTEKORSETTER HALSKRAVE/ NAKKESTØTTE SKULDER-ALBUE-HÅNDLEDS-HÅND SKINNER BRYSTPROTESER PARYKKER FODSKINNER, HERUNDER INDLÆGSSÅLER OG SKOINDLÆG BENSKINNER FABRIKSFREMSTILLET FODTØJ SPECIALFREMSTILLET FODTØJ/HÅNDSYET KØREPOSE OG REGNSLAG UNDERTØJ/HELDRAGT BESKYTTELSESBUKSER TIL BAD RYGEFORKLÆDER HJÆLPEMIDLER TIL HOVEDBESKYTTELSE STOMIMATERIALER Hjælpemidler til personlig pleje SKRIDSIKRE BADEMÅTTER HJÆLPEMIDLER TIL HÅRVASK REBSTIGER, SENGEBÅND OG FRITSTÅENDE GALGE LØFTEBÆLTER DREJETÅRN OPSTEMMER TIL OVERFLYTNING GLIDELAGEN, GLIDEMADRAS, LØFTE- OG VENDEPUDER GLIDEBRÆTTER STÅLØFTER MOBILE PERSONLØFTERE MED LØFTESEJL

3 3.11 BADE- OG BRUSESTOLE (MED OG UDEN HJUL) BRUSELEJER Hjælpemidler til personlig mobilitet STÅSTØTTE-STATIVER STOKKE MOBILITYSTOK OG MARKERINGSSTOK KRAVLER OG RULLEBRÆTTER/BØRN KLAPVOGNE/BØRN ROLLATORER GANGBUKKE GANGVOGNE/ GANGSTOLE/ GANGBORDE TREHJULEDE CYKLER TREHJULEDE HÅNDDREVNE CYKLER TREHJULEDE CYKLER MED EL-HJÆLPEMOTOR TANDEMCYKLER MANUELLE KØRESTOLE STANDARD MANUELLE KØRESTOLE AKTIV MANUELLE KØRESTOLE - KOMFORT MANUELLE KØRESTOLE MED STÅFUNKTION MANUELLE KØRESTOLE ÉNHÅNDS-BETJENT EL-KØRESTOLE MED JOYSTICK, INDENDØRS EL-KØRESTOL MED JOYSTICK TIL KOMBINERET INDE- OG UDENDØRS BRUG EL-KØRESTOLE MED MANUEL STYRING TREHJULEDE KNALLERTER FRITIDSKØRSEL (GLADSAXE ORDNING) KØRSEL (EKSL. FRITIDSKØRSEL OG KØRSEL TIL ARBEJDE) KØRSEL TIL ARBEJDE Hjælpemidler til daglig husførelse FLYTBARE TOILETSTOLE (MED OG UDEN HJUL) TOILETFORHØJER ELEKTRISKE TOILETLØFTER ARMLÆN SOM MONTERES PÅ TOILETTET PERSONVÆGT MED SYNTETISK TALE ARMBÅNDSURE OG LOMMEURE BORDE ARBEJDSSTOLE HVILESTOLE TERAPI- OG REHABSTOLE TIL BØRN SÆDER, SÆDEPUDER, UNDERLAG OG ABDUKTIONSKLODSER RYGPUDER FORBRUGSGODER, FREMSTILLET TIL DEN ALMINDELIGE BEFOLKNING ENKELTKONTAKTER (KONTAKTER MED EN FUNKTION) FJERNBETJENINGSSYSTEMER/OMVERDENSKONTROL RULLEBORDE SMÅHJÆLPEMIDLER Indretning af hjemmet og dets omgivelser HØJDEINDSTILLELIGT BADEKAR BELYSNING INDENDØRS/ UDENDØRS BARNESENGE PLEJESENG MED EL-FUNKTIONER SENGELØFTERE INDSTILLELIGE RYGLÆN

4 6.7 LOFT- ELLER VÆGMONTERET PERSONLØFTERE FORHØJERKLODSER, SOKLER OG FORHØJERBEN GELÆNDERE STØTTEHÅNDTAG TOILETARMSTØTTER DØRÅBNERE VINDUESÅBNERE SAMTALEANLÆG MED EL-SLUTBLIK BLANDINGSBATTERIER HÅNDVASKE BRUSEPLADS DØRTRIN LØFTEPLATFORME TRAPPELIFTE TIL KØRESTOLE TRAPPELIFTE MED STOLESÆDE TRAPPEKØRERE/HJÆLPERMANØVRERET TRANSPORTABLE RAMPER FASTE RAMPER SKRIDSIKRE MATERIALER TIL GULVE OG TRAPPER HØJDEINDSTILLIGE KØKKENELEMENTER TV-SKÆRM-LUP Kommunikationshjælpemidler PUNKTSKRIFT SKRIVEMASKINE BLADVENDERE LÆSESTATIV KASSETTEBÅNDOPTAGER NOTATBÅNDOPTAGER FORSTÆRKERTELEFON TELESLYNGER OG TRÅDLØSE FM SYSTEMER STEMMEFORSTÆRKER HALSSLYNGE TIL MOBILTELEFON

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Gladsaxe Kommunes forvaltningschefgruppe vedtog i FCM handlingsplanen for 2004, at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder og visitationskriterier på hjælpemiddelområdet. Baggrunden for at indføre kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet er et ønske om at kunne tilbyde borgere i Gladsaxe Kommune en ensartet og fleksibel service. En ensartet service afspejler sig i, at der træffes ensartede afgørelser om hjælpemidler til borgere med samme behov. En fleksibel service afspejler sig i, at der i hver enkelt sag bliver taget udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Kvalitetsstandarderne er samlet set med til at sikre, at borgere, pårørende, interesseorganisationer og politikere på en nem og overskuelig måde kan tilegne sig viden om de hjælpemidler (ydelser), som Gladsaxe Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. På det administrative niveau retter kvalitetsstandarderne sig primært mod ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser på området. Kvalitetsstandarderne vil give et langt bedre grundlag for en synlig visitation og tjener dermed som et væsentligt arbejdsredskab for forvaltningens medarbejdere. Kvalitetsstandarderne afspejler det serviceniveau, som kommunen har fastlagt på området og vil i henhold hertil fremover fungere som det primære styringsredskab på hjælpemiddelområdet. Dette sikrer, at bevillingsniveauet er afpasset den budgetmæssige ramme. Kvalitetsstandarderne bliver løbende justeret, således at de er i fuld overensstemmelse med lovgivningen på området. Kvalitetsstandarderne skal træde i kraft pr. 1. januar 2005 eller umiddelbart efter Socialudvalgets godkendelse. Følgende servicemål gælder for hjælpemiddelområdet: Sagsbehandlingstiden for kropsbårne hjælpemidler må ikke overstige 2 uger Sagsbehandlingstiden for tekniske hjælpemidler må ikke overstige 8 uger. Undtaget er elkørestole og større boligindretninger, hvor sagsbehandlingstiden ikke må overstige 12 uger. For at styrke kvalitetsstandarderne som arbejdsredskab er det under overvejelse, om kvalitetsstandarderne skal indeholde socialministeriets afgørelser på området. 1.2 Læsevejledning Kvalitetsstandarderne er en samlet oversigt over alle de ydelser (hjælpemidler), som Gladsaxe Kommune tilbyder på hjælpemiddelområdet. Kataloget indeholder en uddybende beskrivelse af de enkelte hjælpemidler, hvor ydelsens indhold, formål og visitationskriterier bliver beskrevet. Alle ydelserne er beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. 5

6 Ydelsens navn n Lov og paragraf Hvilke behov hos borgeren, skal ydelsen dække? Hvilke formål har Gladsaxe Kommune med Hvad indgår i Specificering af, hvilke yderligere elementer, der indgår i ydelsen Hvad indgår ikke i Specificering af, hvilke elementer, der ikke indgår i ydelsen. Hvem kan modtage Her beskrives, hvem der kan få tildelt ydelsen Her beskrives de forhold som er afgørende for, om borger kan få tildelt en ydelse. Hvem leverer Her beskrives, hvem der leverer ydelsen Her beskrives, om borgeren kan vælge mellem forskellige leverandører eller om Gladsaxe Kommune har indgået en fast leverandøraftale Hvad koster ydelsen for borgeren? Her beskrives, om ydelsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Her beskrives, hvordan der følges op på ydelsen Er der særlige forhold at tage hensyn Her beskrives eventuelle forhold, der i særlige tilfælde kan gøre sig gældende Er der afledte forhold at tage hensyn Her beskrives, om bevillingen af ydelsen almindeligvis afføder behov for andre ydelser Kvalitetsstandarderne er således tænkt som et opslagsværk hvor borgere, pårørende, ansatte i kommunen m.fl. kan se og læse nærmere om de ydelser, som kommunen leverer på området. 1.3 Dokumentation af borgerens behov Udgangspunktet for visitationen på hjælpemiddelområdet nu og fremover er en helhedsvurdering af borgerens behov. En helhedsvurdering indebærer, at borgerens samlede situation ligger til grund for vurderingen. Vurderingen af borgerens behov har til hensigt at afdække det man kalder borgerens funktionsevne. Begrebet funktionsevne angiver relationen mellem en persons nedsatte kropslige eller intellektuelle funktion og muligheder i det omliggende samfund. Ved at fokusere på funktionsevnen understreges det, at en funktionsnedsættelse i sig selv ikke siger noget om borgerens behov. Forskellen på at fokusere på funktionsevnen frem for funktionsnedsættelsen kan illustreres ved hjælp af følgende eksempel: To borgere, som begge er gangbesværet søger hver især om en el-kørestol med manuel styring. De har begge en gangdistance på 100 m (det vil sige, at de kan gå 100 m). Borger A begrunder ansøgningen med, at el-kørestolen primært skal bruges, når han skal på indkøb. Borger B oplyser, at el-kørestolen skal bruges til at foretage indkøb, deltage i udendørs aktiviteter og besøge familie og venner. 6

7 Borger A fortæller, at hans lokale supermarked ligger 50 m. fra bopælen. Han har fået bevilget manuel kørestol og handicapbil. Borger B fortæller, at hendes nærmeste indkøbsmulighed ligger 200 m. fra bopælen. De to borgere har således præcis den samme funktionsnedsættelse en gangdistance på 100 m. men deres situationer er alligevel vidt forskellige. A s behov for en kørestol er mindre, idet hans behov er afhjulpet ved hjælp af manuel kørestol og handicapbil. For borger B er kørestolen afgørende for hendes mulighed for at kunne deltage i samfundslivet. Helhedsvurderingen af borgerens behov handler med andre ord om at afdække, om og i hvilket omfang funktionsnedsættelsen begrænser borgeren i dagligdagen. For at sikre at der bliver foretaget en ensartet og systematisk vurdering af borgerens behov arbejder pensions- og handicapafdelingen med at udvikle en model til dokumentation af borgerens behov, og den kommunale indsats der iværksættes i relation til den enkelte borger. Dette arbejde tager udgangspunkt i Fælles Sprog II som er et sæt af klassifikationer, hvormed kommunen kan dokumentere sine afgørelser. Fælles Sprog er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. I Gladsaxe Kommune ligger Fælles Sprog I til grund for pleje- og omsorgsafdelingens kvalitetsstandarder, og det er på baggrund af de positive erfaringer herfra, at pensions- og handicapafdelingen vil benytte Fælles Sprog II (som er en videreudvikling af Fælles Sprog I). Fælles Sprog II indeholder redskaber til at beskrive borgerens funktionsevne. Rent praktisk bliver den enkelte borger vurderet inden for en række aktivitetsområder, hvormed det bliver synligt, hvad borgeren henholdsvis kan og ikke kan udføre. Aktivitetsområderne tager udgangspunkt i grundlæggende personlige aktiviteter, som er nødvendige at udføre for alle mennesker. Hensigten hermed er at få et overblik over de ressourcer, som borgeren har i relation til forskellige aktiviteter. Borgerens ressourcer bliver vurderet med talkoder (fra 0 5) som henviser til, hvor begrænset borgeren er i at udføre en specifik aktivitet. Netop denne del af Fælles Sprog II skal videreudvikles for at være anvendelig på hjælpemiddelområdet. Som det fremgår af eksemplet ovenfor med borger A og B er de - udelukkende set i forhold til mobilitet - lige begrænset, men samlet set er der forskel på deres situation. Pensions- og handicapafdelingen indgår næste år et samarbejde med Kommunernes Landsforening om videreudviklingen af Fælles Sprog, og det forventes at modellen til dokumentation af borgerens behov og funktionsevne ligger klar i løbet af Visitationskriterier Visitationskriterier er en præcisering af, hvilke forhold som er udslagsgivende for, om borger kan få tildelt en ydelse. For at få bevilget en manuel kørestol skal borger f.eks. være afhængig af en kørestol som mobilitetshjælpemiddel. Nærværende kvalitetsstandarder indeholder visitationskriterier for samtlige ydelser. Visitationskriterierne fremgår af de to rubrikker Hvem kan modtage og Hvilke kriterier indgår for tildeling af ydelser?. For nogle af ydelserne gælder dog, at såvel personkredsen som visitationskriterierne udelukkende er beskrevet på et overordnet plan. Når Fælles Sprog II og modellen til dokumentation af borgerens behov er videreudviklet, vil der blive opstillet konkrete visitationskriterier for samtlige ydelser på hjælpemiddelområdet. 7

8 Når arbejdet med visitationskriterierne er tilendebragt, vil visitationen på hjælpemiddelområdet være synlig og gennemskuelig for borgerne, så borger A og B vil forstå, hvorfor de ikke er berettiget til samme ydelse, selvom de har den samme funktionsnedsættelse Visitation til ydelser Den almindelige procedure er, at borger, hospital eller andre samarbejdsparter henvender sig til hjælpemiddelgruppen i pensions- og handicapafdelingen ved behov for et hjælpemiddel. Jf. ovenstående vurderer sagsbehandler på baggrund af borgerens funktionsevne og aktuelle situation i det hele taget, hvilket hjælpemiddel kommunen kan tilbyde borgeren. 1.5 Lovgivning og målgruppe Lovgivning Det overordnede mål med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder er at medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Bevilling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning sker efter servicelovens 97, 98 og omhandler egentlige hjælpemidler, dvs. produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. 98 omhandler forbrugsgoder som er defineret ved at være produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med nedsat funktionsevne har behov for. Differentieringen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder skyldes, at der er fastsat en egenbetaling på forbrugsgoder. Egenbetalingen bygger på princippet om, at ansøgeren skal kompenseres for merudgifterne, som er en følge af den nedsatte funktionsevne, men at den pågældende ikke skal kompenseres for den del af udgifterne, den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget en nedsat funktionsevne. I enkelte tilfælde vil forbrugsgodet udlånes som hjælpemiddel uden egenbetaling. 102 omhandler boligindretning Lovgivningsmæssige visitationskriterier Betingelserne for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er de samme og er opregnet i 97, stk. 1, hvor det fremgår, at kommunen yder støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne 2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 1 Afsnittet om lovgivning og målgruppe er udarbejdet på baggrund af Vejledning støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning mv. (1998) og Schultz lovguide 8

9 De grundlæggende tildelingskriterier er således begrundet i lovgivningen og kan opsummeres som principperne om varighed, væsentlighed og bedst og billigst. Med varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold dels, at der i lang tid fremover vil være behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktion. Normalt vil lidelsen være en belastning resten af livet. Hvis ikke, vil der ofte være tale om et behandlingsredskab udleveret af sygehusvæsenet. Med væsentlighed forstås, at hjælpemidlet i væsentlig grad skal kompensere for eller afhjælpe den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lette den daglige tilværelse eller er nødvendigt for, at ansøgeren kan udøve et erhverv. Med bedst og billigst forstås, at hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalydelse. Der gælder særlige forhold for børn, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Betingelsen for at modtage hjælp til boligindretning er udover at der er tale om personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne at der er tale om en nødvendig boligindretning. Hjælpen må anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift set i forhold til ansøgerens funktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem Målgruppen for tilbud Målgruppen for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones, at det ikke er funktionsnedsættelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte fysiske eller psykiske funktion Værdigrundlaget for hjælpemiddelområdet Bevillingen af hjælpemidler sker med afsæt i et værdigrundlag som hviler dels på servicelovens 1og dels på Gladsaxe Kommunes kommunestrategi. Jf. servicelovens 1 er Gladsaxe Kommunes formål med at yde hjælp er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og den tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. 1.7 Økonomiske konsekvenser ved indførelse af kvalitetsstandarder Når forvaltningen i 2005 har udarbejdet visitationskriterier, kan bevillingsniveauet afpasses den budgetmæssige ramme. 2 Vejledning om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.; 1998, s. 26 9

10 1.8 Krav og forventninger til medarbejderne For at kunne visitere ud fra kvalitetsstandarder stiller det generelle krav til medarbejderne i hjælpemiddelgruppen. Medarbejderne har som ansvarsområde at afdække borgernes behov for et hjælpemiddel. Dette stiller krav til den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetence. Medarbejderne skal kunne rådgive og vejlede borgerne, kunne afdække deres behov, kunne arbejde systematisk og kende den lovgivning, der arbejdes inden for. Der stilles også forventninger om personlige kompetencer som at kunne samarbejde, kunne tale med borgere og inddrage borgeres egne ønsker i løsningen af problemet. Derudover skal medarbejderne kunne kommunikere tydeligt til borgeren om deres rettigheder og kommunikere beslutninger på en for borgeren forståelig måde. 10

11 2 Kropsbårne/personlige hjælpemidler Injektionsudstyr 2.1 Teststrimler At borgeren selv kan kontrollere sin diabetes At borgeren kan kontrollere sin diabetes, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i teststrimler lancetter til fingerprikker Hvad indgår ikke i Insulin og tabletter Hvem kan modtage Insulinpumpe (behandlingsredskab) Diabetiker, der har behov for insulin (type1) for tabletbehandling (type 2) Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Hvem leverer Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale med ReaMed A/S Hvordan følges op på Der kan max ydes 150 stk. årligt medmindre borgeren er injektionskrævende Er der afledte forhold at tage hensyn Kan medføre behov for blodsukkermåleapparat 11

12 Injektionsudstyr 2.2 Injektionssprøjter og kanyler At dække borgerens behov for den insulin, som kroppen ikke selv kan producere At borgeren selv kan tilføre insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Insulinpen Injektionskanyler til engangsbrug Injektionskanyler til flergangsbrug eller til permanent brug Hvad indgår ikke i Insulin og tabletter Hvem kan modtage Diabetiker, der har behov for insulin (type 1) Hvem leverer Er der valg mulighed m.h.t. leverandør? Hvordan følges op på Er der afledte forhold at tage hensyn Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale med ReaMed A/S Der foretages individuel opfølgning Diabetes 1 kan medføre behov for blodsukkermåleapparat samt teststrimler og lancetter til fingerprikker 12

13 Injektionsudstyr 2.3 Blodsukkermåleapparat At borgeren kan måle sit blodsukker og dermed selv kontrollere sin diabetes At borgeren kan tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Blodsukkermåleapparat Standard Taleenhed til synshandicappede Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Insulinkrævende diabetikere (type 1) Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Hvem leverer Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale med ReaMed A/S 50 % af udgiften Hvordan følges op på Er der afledte forhold at tage hensyn 13

14 Tryksårsforebyggende hjælpemidler (Antidecubitushjælpemidler) 2.4 Tryksårsforebyggende puder At kompensere for dårligt kredsløb At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår Hvad indgår i Skumpuder Vandpuder Gelépuder Luftpuder Specielle lejringspuder (hoftepuder, hælpuder m.m.) Tilbehør til pude: Inkontinensbetræk Ekstra betræk Reparation Hvad indgår ikke i Udskiftning af betræk til puden Standard lejringspuder f.eks. Krøjerpuder, hovedpuder, nakkestøtte Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Borgere, der har tryksår eller er tryksårstruet Det er lægeligt dokumenteret, at borger har tryksår eller har en lidelse som er tryksårstruet Hjælpemiddeldepotet 14

15 Tryksårsforebyggende hjælpemidler (Antidecubitushjælpemidler) 2.5 Tryksårsforebyggende madrasser At kompensere for dårligt kredsløb At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår Hvad indgår i Skummadras Luftmadras, statisk Luftmadras, dynamisk, vekseltryk Topmadras i vascoelastisk skum Inkontinensbetræk Reparation Hvad indgår ikke i Topmadras i almindelig skum Syntetisk - og medicinsk lammeskind Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Borgere der har tryksår eller er tryksårstruet Det er lægeligt dokumenteret, at borger har tryksår eller har en lidelse som er tryksårstruet Hjælpemiddeldepotet 15

16 Hjælpemidler til perceptionstræning 2.6 Kugledyne At dæmpe en indre psykisk uro At medvirke til en væsentlig bedre søvn, så borgerens funktionsniveau bedres Hvad indgår i Kugledyne Hvad indgår ikke i Udskiftning af betræk Hvem kan modtage Borgere med psykisk nedsat funktionsevne I vurderingen af tildeling indgår: Afprøvning af, hvad borger kan uden kugledyne Vurdering af borgers funktionsevne Formodning om at funktionsniveauet bedres Der skal være tale om vedvarende søvn ikke alene hjælp til at falde i søvn Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på hensyn 16

17 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling 2.7 Kompressionsstrømper til ben og arme Hvilke hjælpemidler indgår i Hvilke hjælpemidler indgår ikke i Hvem kan modtage At kompensere for svære ødemer At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Kompressionsstrømper til Arme ben hænder Reparation Borgere med svære, varige kredsløbslidelser At der er tale om Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter behandling Varige følger efter blodprop i arme/ben Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Kronisk ødem (væske) på grund af utilstrækkelig funktion af vener Hvem leverer Er der valg mulighed m.h.t. leverandør? Hvordan følges op på hensyn Ved første gangs henvendelser kræves dokumentation fra egen læge eller speciallæge Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale Ja. Ved valg af anden leverandør, kan der være egenbetaling. Der vil normalt være behov for reservestrømper Gummihandsker str. M til påtagning af strømper Easy-Slide i særlige tilfælde 17

18 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling 2.8 Kompressionsudstyr At kompensere for nedsat lymfefunktion At borgerne selv kan behandle ødemgenerne/ væskeophobning i arme eller ben Hvad indgår i Pulserende kompressionssystem/ pumpe, arm Pulserende kompressionssystem/ pumpe, ben Manchetter til arm eller ben Reparation Hvad indgår ikke i Udskiftning af manchet Hvem kan modtage Borgere med kronisk lymfeødem Der skal foreligge lægelig dokumentation for at sygehusbehandlingen er ophørt. Hvordan følges op på hensyn Der bevilges billigst egnede pumpe til afhjælpning af behovet. Der skal foreligge en beskrivelse af, i hvilken udstrækning kompressionspumpen afhjælper en nedsat funktionsevne. Der skal foreligge en beskrivelse af, på hvilke områder, kompressionspumpen letter den daglige tilværelse. Hjælpemiddeldepotet, men der er udgifter til løbende udskiftning af manchet 18

19 Brokbehandling 2.9 Brokbind At kompensere for de gener en brok giver At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i almindeligt brokbind brokbind med hul til stomi Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Borgere med varige gener som følge af brok Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja 19

20 Spinale ortosesystemer 2.10 Lændebælte/støttekorsetter Hvad indgår i Lændebælte Støttekorset Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn At kompensere for en nedsat rygfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Støttekorsetter, der ydes som led i behandling Borgere med svære varige ryglidelser. Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes støtte til muskellidelser Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja 20

21 Spinale ortosesystemer 2.11 Halskrave/ nakkestøtte Hvad indgår i Halskrave Nakkestøtte Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn At kompensere for en nedsat nakke- /halsfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Borgere, der har behov for støtte af nakke- /halsfunktion for at kunne spise og drikke Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja 21

22 Skinner og bandager 2.12 Skulder-albue-håndleds-hånd skinner At kompensere for borgerens nedsatte kraft og bevægelighed At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Funktionsskinner Reparation Hvad indgår ikke i Hvileskinner Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Skinner til brug ved sportsudøvelse Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Ved genansøgning skal det altid undersøges om reparation af skinne er tilstrækkeligt Borgeren har frit leverandørvalg Ja 22

23 Proteser 2.13 Brystproteser At erstatte et manglende bryst At give borgeren selvværd Hvad indgår i Protese Strips til fastholdelse af protese Brystvorter Hvad indgår ikke i Protesebrystholder Badedragt Brystproteser, der indopereres Hvem kan modtage Kvinder, der har fået bortopereret det ene eller begge bryster. Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Gladsaxe kommune har indgået leverandøraftale med Inge-Lise Sørensen Aps. tale om egenbetaling af differencen Ja men hvis protesen er dyrere, vil der blive Hvad koster ydelsen for modtagerenden leverandør, kan der være egenbetaling.. Ved valg af an- Hvordan følges op på Er der afledte forhold at tage hensyn 23

24 Hjælpemidler til hårpleje 2.14 Parykker At kompensere for hårtab At give borgeren selvværd Hvad indgår i Parykker fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Toupeer fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Hvad indgår ikke i Der ydes ikke paryk til midlertidigt hårtab som følge af behandling samt almindelig forekommende hårtab. Hvem kan modtage Borgere med vansirende skaldethed f.eks. pletskaldethed Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvordan følges op på ken/toupeen fores med bomuld. Overfølsom for syntetiske stoffer kan paryk- Holdbarhed gennemsnitlig 1 år. Særlige forhold kan medføre hyppigere udskiftning. hensyn 24

25 Benortosesystemer 2.15 Fodskinner, herunder indlægssåler og skoindlæg. Hvad indgår i Fodkapsel Gængesål Hælforhøjelse Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på Er der afledte forhold at tage hensyn At kompensere for borgerens nedsatte gangfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Borgeren har frit leverandørvalg Ja Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, må det vurderes, om der samtidigt skal bevilges tilretning af sko til formålet 25

26 Benortosesystemer 2.16 Benskinner Hvad indgår i Dropfodsskinne Crusskinne Flexbrace Reperation Hvad indgår ikke i Hvileskinner Hvem kan modtage Hvordan følges op på Er der afledte forhold at tage hensyn At kompensere for borgerens nedsatte gangfunktion At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Skinner til brug ved sport Borgere med dagligt vedvarende behov for skinne for at kunne udføre funktioner i dagligdagen Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Borgeren har frit leverandørvalg Ja Don-Joy skinne bevilges kun i særlige tilfælde Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, må det vurderes, om der samtidigt skal bevilges tilretning af sko til formålet 26

27 Ortopædisk fodtøj 2.17 Fabriksfremstillet fodtøj At kompensere for borgerens foddeformiteter At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Fabriksfremstillede sko Forsåling / udbedring Forhøjelser Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på Borgere hvor gener af en deformitet kan afhjælpes Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Gladsaxe kommune har leverandøraftale med Hellerup Ortopædiske Håndskomageri Ja Voksne: 670 kr. pr. par med undtagelse af værnefodtøj Børn: 360 kr. pr. par Ved første gangs bevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Er der afledte forhold at tage hensyn Der kan blive tale om benskinne / -stativ 27

28 Ortopædisk fodtøj 2.18 Specialfremstillet fodtøj/håndsyet At kompensere for borgerens foddeformitet At medvirke til at borgeren får en bedre mobilitet, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Specialfremstillet fodtøj Håndsyet fodtøj Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på Borgere hvor generne af en foddeformitet kan afhjælpes Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov Gladsaxe kommune har leverandøraftale med Hellerup Ortopædiske Håndskomageri Ja Voksne: 670 kr. pr. par med undtagelse af værnefodtøj Børn: 360 kr. pr. par Ved første gangs bevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj hensyn Der kan blive tale om Fodkapsel = kapselsko Gængesål Benskinne/-stativ 28

29 Særlige beklædningsgenstande 2.19 Kørepose og regnslag At kompensere for at der ikke kan bruges almindelig udendørs beklædning At borgeren kan komme udendørs med kørestol/klapvogn Hvad indgår i Kørepose og regnslag til børn Kørepose og regnslag til voksne Hvad indgår ikke i Køreslag Almindeligt regnslag til cykler Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Borgere, der på grund af nedsat kraft- og bevægelighed, ikke er i stand til at benytte termotøj eller almindeligt regntøj til brug udendørs. Det skal være godtgjort at funktionsnedsættelsen medfører væsentlige problemer med at klare påklædning af normalt udendørs tøj/ regntøj. Private leverandører eller Primærprojektets systue efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, som justeres løbende. Kørepose til børn 250 kr. Kørepose til voksne 350 kr. Regnslag til børn 200 kr. Regnslag til voksne 200 kr. Borgeren har ejendomsretten til beklædningen 29

30 Særlige beklædningsgenstande 2.20 Undertøj/heldragt At demente borgere ikke fjerner bleen i løbet af natten Sikre de demente en rolig nattesøvn Hvad indgår i Heldragt med speciel lukning Hvad indgår ikke i Almindeligt undertøj - nattøj Hvem kan modtage Demente borgere, der ikke har forståelse for at der er behov for ble. Det skal være godtgjort, at der er tale om et behov, der ikke kan løses på anden vis end med en heldragt. Private leverandører efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leve- randør? Ydelsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, som justeres løbende. Hvordan følges op på hensyn Heldragt 300 kr. Der foretages individuel opfølgning Borgeren har ejendomsretten til beklædningen 30

31 Særlige beklædningsgenstande 2.21 Beskyttelsesbukser til bad At kompensere for inkontinens i svømmehal At kunne deltage i aktiviteter i svømmehal Hvad indgår i Beskyttelsesbukser til bad Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere der er inkontinente Der skal foreligge lægelig dokumentation for at lidelsen er varig Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen. beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, Ydelsen bevilges som en merudgift til særlige som justeres løbende. Hvordan følges op på hensyn Badebukser til børn 100 kr. Badebukser til voksne 150 kr. Borgeren har ejendomsretten til beklædningen 31

32 Særlige beklædningsgenstande 2.22 Rygeforklæder At kunne ryge trods nedsat reaktionsevne At mindske risikoen for brandfare ved rygning Hvad indgår i 2 rygeforklæder om året Hvad indgår ikke i Rygestykker til beskyttelse af gulvet Hvem kan modtage Borgere som ikke kan forhindres i at ryge og som ikke har forståelse for, at det er til fare for omgivelserne. Hvis borgers rygning er til stor brandfare for omgivelserne. Hjælpemiddeldepotet Hvad koster ydelsen for modtagerenklædningsgenstande. Der er en egen betaling, Ydelsen bevilges som merudgift til særlige be- som justeres løbende. Hvordan følges op på hensyn Rygeforklæde 150 kr. Borgeren har ejendomsretten til beklædningen 32

33 Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler 2.23 Hjælpemidler til hovedbeskyttelse At beskytte hovedet ved fald At beskytte hovedet ved fald, og dermed forhindre hovedtraumer Hvad indgår i Beskyttelseshjelm - fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm individuel fremstillet Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Psykisk udviklingshæmmede borgere Borgere som ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelafdelingen Der foretages individuel opfølgning 33

34 2.24 Stomimaterialer Hvad indgår i At kompensere for en nedsat tarmfunktion Sikre at borgeren kommer af med sine udskillelser. Stomiposer Stomibælte Stomipasta Hudbeskyttende cremer Hudbeskyttende ringe Hvad indgår ikke i Vatpinde Plast- eller gummihandsker Hudservietter Normale hudcremer Affaldsposer Hvem kan modtage Borgere, der har fået foretaget én af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen) Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) Urostomi (kunstig udføring af urinveje) Hvilke kriterier indgår for til deling af Hvem leverer Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvordan følges op på Er der afledte forhold at tage hensyn Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Der er indgået leverandøraftale med privat leverandør Ja. Men der kan være en merudgift, hvis der vælges en anden leverandør end den kommunen har indgået aftale med. Der foretages individuel opfølgning 34

35 3 Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til vask og bad 3.1 Skridsikre bademåtter At borgeren kan bade på trods af nedsat funktion At mindske borgerens faldrisiko i badesituationen Hvad indgår i Bademåtte i specielle mål Hvad indgår ikke i Bademåtte i standard mål Skridsikre bånd Hvem kan modtage Borgere med nedsat funktionsevne Borger skal have et behov som ikke kan dækkes af standard bademåtte Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på hensyn 35

36 Hjælpemidler til hårpleje 3.2 Hjælpemidler til hårvask At borger kan få vasket hår trods nedsat funktion At borgeren kan få vasket hår af hjælper Hvad indgår i Hårvaskebakke til sengebrug Hårvaskebakke på stativ Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Fysisk handicappede borgere Borgeren er afhængig af sengebad. Hjælpemiddeldepotet 36

37 Forflytningshjælpemidler 3.3 Rebstiger, sengebånd og fritstående galge Hvad indgår i Rebstiger Sengebånd Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn At kompensere for nedsat muskelkraft At borgeren kan skifte stilling i sengen uden hjælp Fritstående galge Fysisk handicappede borgere Borgeren bliver i stand til ved egen hjælp at skifte stilling i sengen. Hjælpemiddeldepotet 37

38 Forflytningshjælpemidler 3.4 Løftebælter At kompensere for en nedsat balance og muskelkraft At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Hvad indgår i Løftebælter Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol. Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på hensyn 38

39 Forflytningshjælpemidler 3.5 Drejetårn Hvad indgår i Drejetårn Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol. Hvordan følges op på hensyn Hjælpemiddeldepotet 39

40 Forflytningshjælpemidler 3.6 Opstemmer til overflytning At kompensere for nedsat muskelkraft i benene At borgeren kan klare forflytning til/ fra seng ved egen hjælp Hvad indgår i Opstemmer Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til ved egen hjælp eller med personhjælp at klare forflytning til/ fra sengen Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på hensyn 40

41 Vendehjælpemidler 3.7 Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder At kompensere for nedsat muskelkraft og mobilitet At borgeren kan blive hjulpet med at blive vendt eller flyttet i sengen Hvad indgår i Glidestykker Glidepuder Glidelagen Glidemadras Vende- og flyttebrætter Vendelagen m/el-motor Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede Borgeren har ingen eller kun meget ringe standfunktion. Borgeren bliver selvstændigt eller med personhjælp i stand til at vende sig i sengen. For et vendelagen m/ el-motor gælder følgende kriterier: Borgeren skal være ude af stand til at vende sig i sengen. Borgeren har på grund af smerter og / eller risiko for udvikling af tryksår behov for at kunne vende sig i sengen og det er ikke muligt for hjælperen at benytte øvrige hjælpemidler. Borgeren kan ved egen hjælp anvende et vendelagen. Hvordan følges op på hensyn Hjælpemiddeldepotet 41

42 Forflytningshjælpemidler 3.8 Glidebrætter At kompensere for en nedsat standfunktion At borgeren kan klare forflytning selvstændigt, så de ikke skal være afhængig af hjælper Hvad indgår i Glidebrætter Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Fysisk handicappede Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol. Hvordan følges op på hensyn Hjælpemiddeldepotet 42

43 Løftehjælpemidler 3.9 Ståløfter At kompensere for nedsat gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Hvad indgår i Ståløfter Standard løftesejl Specialtilpassede løftesejl Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat standfunktion Hvordan følges op på hensyn Borgeren er ikke i stand til at klare forflytning på anden måde. Borgeren kan samarbejde om forflytningen. Hjælpemiddeldepotet Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn 43

44 Løftehjælpemidler 3.10 Mobile personløftere med løftesejl At kompensere for en nedsat gang- og standfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Hvad indgår i Standard løftesejl Specialtilpassede løftesejl Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere uden stand eller gangfunktion Borgeren kan ikke forflyttes ved hjælp af ståløfter eller øvrige forflytningshjælpemidler. Borgeren kan ikke medvirke til forflytningen. Hvordan følges op på hensyn Hjælpemiddeldepotet Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn 44

45 Hjælpemidler til vask og bad 3.11 Bade- og brusestole (med og uden hjul) At borger kan bade på trods af nedsat funktion At borger får mulighed for at bade selvstændigt eller med hjælper Hvad indgår i Badestol med hjul Badestol med hjul, kipfunktion Badestol med hjul, eleverbar Badestol uden hjul Badebænk/taburet Badebræt til kar Badekarindsats Badekarsæde, drejeligt Bruseklapsæde Specialtilpasning/ tilbehør Reperation Hvad indgår ikke i Badetaburet uden håndgreb Et-trins skammel Hvem kan modtage Borgere med nedsat funktionsevne Hvordan følges op på hensyn Borgeren kan kun tage/ få bad siddende Hjælpemiddeldepotet Det kan være nødvendigt at montere små slisker eller fjerne dørtrin 45

46 Hjælpemidler til vask og bad 3.12 Bruselejer At borgeren kan få bad trods nedsat funktion At borgeren får mulighed for at bade med hjælp af 1 eller 2 personer Hvad indgår i Bruseleje med hjul fast højde/ højdeindstillelig Bruseleje uden hjul fast højde/ højdeindstillelig Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Borgere med nedsat gang/ ståfunktion Borgerens behov kan ikke afhjælpes ved badestol/ bademåtte Hjælpemiddeldepotet 46

47 4 Hjælpemidler til personlig mobilitet 4.1 Ståstøtte-stativer At kompensere for en nedsat/ ophævet standfunktion At modvirke fejlstillinger og dermed forbedre borgerens fordøjelse Hvad indgår i Fast ståstøtte-stativ Vipbar ståstøtte-stativ med el- eller hydraulisk funktion Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Fortrinsvis svært fysisk handicappede børn med nedsat/ ophævet standfunktion Borger kan ikke benytte gangredskab til understøttelse Hjælpemiddeldepotet 47

48 Ganghjælpemidler 4.2 Stokke Hvordan følges op på At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/ udendørs Hvad indgår i Indstillelig sygestok med anatomisk greb Albuestokke, enkeltindstillelige Albuestokke, dobbeltindstillelige Underarmsstokke Fire- eller fempunktsstokke Dupsko til stokke og albuestokke Tilbehør/ specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Indstillelig stok med standard greb Sammenklappelig stok Udskiftning af dupsko Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/ eller balanceproblemer Der skal være tale om et behov flere gange om ugen. Den nedsatte gangfunktion skal ikke kunne afhjælpes af en spadserestok købt i almindelig handel Hjælpemiddeldepotet hensyn 48

49 Orienteringshjælpemidler 4.3 Mobilitystok og markeringsstok At kompensere for nedsat syn At borgeren kan blive gjort opmærksom på forhindringer og niveauforskelle, og derved kunne færdes selvstændigt udendørs Hvad indgår i Mobilitystok Markeringsstok Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Blinde og svagsynede borgere Borgeren er ikke i stand til at færdes sikkert inde og/ eller udendørs Hjælpemiddeldepotet Hvordan følges op på hensyn 49

50 Andre køretøjer 4.4 Kravler og rullebrætter/børn At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At barnet selvstændigt kan bevæge sig rundt indendørs Hvad indgår i Kravlere og rullebrætter Specialtilbehør Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Fysisk handicappede børn Barnet er ikke i stand til at bevæge sig indendørs ved egen hjælp Hjælpemiddeldepotet : 50

51 Andre køretøjer 4.5 Klapvogne/børn At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At børn kan blive transporteret over længere afstande udendørs Hvad indgår i Specialklapvogn Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Standardklapvogn og - udstyr Hvem kan modtage Hvordan følges op på hensyn Fysisk og psykisk handicappede børn Barnet er ikke i stand til at benytte en klapvogn købt i almindelig handel på grund af manglende krops- og/ eller hovedstøtte Barnet er ikke i stand til at gå ture udendørs og er over den alder, hvor børn normalt benytter klapvogn Hjælpemiddeldepotet 51

52 Ganghjælpemidler 4.6 Rollatorer At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/ udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Rollatorer med 2 hjul Rollatorer med 4 hjul Èn-håndsrollator Tilbehør til rollator Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/ eller nedsat balance Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller udendørs uden risiko for fald. Ved udendørs gang er der behov for at kunne hvile undervejs. Borgeren bliver med rollator uafhængig af personstøtte ved gang. Ved tvivl om funktionsniveauet, motiveres/ anbefales borgeren dagcenterophold med henblik på gangtræning, før der tages stilling til bevilling af rollator. Hvordan følges op på Ekstra rollator kan bevilges: I de tilfælde, hvor rollatoren anvendes både inde og udendørs, men hvor det ikke er hensigtsmæssigt at etablere en udendørs rampe. Hvor borgeren ikke ved egen hjælp kan få rollatoren ind/ ud af boligen. Hvis boligen er indrettet, så borgeren skal færdes på flere etager. Hjælpemiddeldepotet Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at 52

53 hensyn mindske faldrisikoen 53

54 Ganghjælpemidler 4.7 Gangbukke At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt primært indendørs Hvad indgår i Højdeindstillelig gangbuk (faste eller sammenklappelige) Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion Borgeren kan ikke færdes uden risiko for fald. Borgeren kan ikke færdes sikkert med stok. Hvordan følges op på hensyn Hvis boligen er i flere plan, kan der efter behov, bevilges gangbuk til brug på hver etage. Hjælpemiddeldepotet Der kan blive tale om fjernelse af dørtrin for at nedsætte faldrisikoen 54

55 Ganghjælpemidler 4.8 Gangvogne/ gangstole/ gangborde At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/ udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Gangvogne med kropsstøtte Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med svært nedsat gangfunktion/ balance Borgere, der har behov for meget støtte af kropsvægten og som skal aflaste ved hjælp af armene Hvordan følges op på hensyn Borgeren kan ikke færdes inde eller udendørs uden risiko for fald Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller udendørs med gangbuk eller rollator. Hjælpemiddeldepotet Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at mindske faldrisikoen 55

56 Cykler 4.9 Trehjulede cykler At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt over længere afstande udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Trehjulede cykler med to baghjul Trehjulede cykler med to forhjul Specialtilpasning Tilbehø Reparation Hvad indgår ikke i Alm. drift og vedligeholdelse Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/ eller nedsat balance. For børn gælder det desuden, at de skal være over den alder, hvor der normalt bruges støttehjul på cyklen. Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle. Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande. Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, HUR-handicaptransport eller i egen bil. Borgeren er på grund af balanceproblemer og/ eller et fysisk handicap ikke i stand til at benytte almindelig tohjulet cykel med/ uden støttehjul. Der kan ikke bevilges trehjulet cykel hvis formålet udelukkende er at få motion. Hvordan følges op på hensyn Hjælpemiddeldepotet 56

57 Cykler 4.10 Trehjulede hånddrevne cykler At kompensere for en nedsat gangfunktion At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt over længere afstande udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Trehjulet hånddrevet cykel Specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage Borgere med nedsat gangfunktion og/ eller nedsat balance. Borgere med gode kræfter i arme og overkrop. Hvordan følges op på hensyn Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle. Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande. Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, HUR-handicaptransport eller i egen bil. Borgeren er på grund af balanceproblemer og/ eller et fysisk handicap ikke i stand til at benytte almindelig tohjulet cykel med/ uden støttehjul. Der kan ikke bevilges trehjulet cykel hvis formålet udelukkende er at få motion. Hjælpemiddeldepotet 57