Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Transkript

1 Ernst & Young 1 1. juni 2010 Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Fødevareministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Fødevareministeriets område i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009

2 Junil 2010 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Indledning Kort om opdateringen Læsevejledning 7 3. Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) Udviklingen i de administrative byrder perioden til Udviklingen i de administrative byrder siden De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Metodiske udfordringer i forbindelse med målingen English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Food, Agriculture and Fisheries from July 2008 to June Bilag A. Kort om AMVAB-metoden 54 Bilag B. Korrektioner til eksisterende målinger 56 Bilag C. Liste over regler der udskydes til næste opdatering 67 Ernst & Young 2

3 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Ernst & Young, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris (Fødevareministeriets) område. De løbende administrative byrder ved Fødevareministeriets erhvervsrettede regulering er i det seneste folketingsår faldet med 606,8 mio. kr., svarende til et fald på ca. 18,7 pct. i forhold til niveauet i Udviklingen skyldes ændrede krav til virksomhederne som følge af nye eller ophævede love og bekendtgørelser fra folketingsåret 08/09 samt nye digitale indberetningsløsninger, som letter virksomhedernes administration. 1 I denne opdatering indgår de endeligt målte konsekvenser ved nye regler, som virksomhederne har fået erfaring med at efterleve. Faldet på de 606,8 mio. kr. kan primært henføres til en bekendtgørelse på Fødevarestyrelsens område: BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. (autorisationsbekendtgørelsen), hvor kravene til dokumentationen af virksomhedernes egenkontrolprogram er nedsat væsentligt, idet det nu udelukkende er nødvendigt at dokumentere virksomhedernes kritiske kontrolpunkter, ligesom der ikke er krav om, at egenkontrolprogrammet skal dokumenteres dagligt. Lettelserne i autorisationsbekendtgørelsen tegner sig for lettelser på i alt 581,7 mio. kr. Den største stigning i de administrative byrder på Fødevarestyrelsens område kan henføres til BEK nr af om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. Her er der byrdestigninger på ca. 52,2 mio. kr., der relaterer sig til to nye informationsforpligtelser. Den første informationsforpligtelse vedrører krav om udarbejdelse af en saneringsplan, og den anden vedrører krav om at gennemføre et egenkontrolprogram. Egenkontrollen skal leve op til alle krav mv. i en branchekode, der af Fødevarestyrelsen er vurderet tilstrækkelig til at forebygge, at salmonella introduceres i produktionskæden og tilstrækkelig til at sikre, at eventuelt introduceret salmonella igen fjernes effektivt fra produktionskæden. Særligt kravet om egenkontrol skaber de nye byrder. Udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet siden 2001 De løbende administrative byrder ved Fødevareministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i ,9 mio. kr. og er pr. 30. juni 2009 opgjort til 2.629,6 mio. kr. Samlet set er de løbende administrative byrder på Fødevaremi- 1 Ud over nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 2008/09 indgår også love/bekendtgørelser, som blev vedtaget/udstedt i tidligere folketingsår, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. Ernst & Young 3

4 nisteriets område således faldet med 1.151,3 mio. kr. siden 2001, svarende til et fald på ca. 30,5 pct. 2 Udviklingen fra 2001 til 2009 fremgår af figur 1.1. Figur 1.1: Udviklingen i de administrative byrder på Fødevareministeriet område, Administ rat ive byrder, mio. kr Det samlede fald kan primært henføres til reduktioner i de administrative byrder på Fødevarestyrelsens bekendtgørelser, hvor de væsentligste reduktioner kan forklares ud fra følgende: Faldet fra 2005 til 2006 på ca. 410,6 mio. kr. kan primært forklares med lettelser for ca. 329,3 mio. kr. i forbindelse med bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, hvor virksomhederne ikke længere skulle foretage en forhåndsanmeldelse af fødevarer en række produktkategorier. I 2008, hvor de administrative byrder faldt med yderligere 250,8 mio. kr., var det en lettelse i bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. på 154,6 mio. kr. og en lettelse i bekendtgørelse om mærkning mv. af fødevarer på 138,6 mio. kr., der havde den afgørende betydning for det samlede fald. 2 Bilag C indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 2008/09, som udskydes til næste års AMVAB-opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft pr. 30. juni 2009, eller fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. Ernst & Young 4

5 Endelig i 2009, hvor faldet i de administrative byrder beløber sig til 606,8 mio. kr., skyldes reduktionen i administrative byrder et fald i byrderne forbundet med bekendtgørelsen om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. Her er der lettet en række krav til dokumentation af virksomhedernes egenkontrol, hvilket giver en samlet lettelse for denne bekendtgørelse på i alt 581,7 mio. kr. Omkring 25,8 pct. af de endeligt opgjorte administrative byrder på Fødevareministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative byrder stammer fra international, primært EU, regulering (A-regulering) 54 pct. samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 20,2 pct. Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative byrders oprindelse, i 2001 var 37,8 pct. af de administrative byrder på Fødevareministeriets område C-regulering, 26,2 pct. var B-regulering og 36 pct. var A-regulering. Ernst & Young 5

6 2. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder for erhvervslivet som følge af den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative byrder for danske virksomheder med op til 25 pct. i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra I blev der gennemført en AMVAB-basismåling af de administrative byrder for virksomhederne som følge af al erhvervsrettet regulering i de danske ministerier. Målingen viste niveauet af administrative byrder i 2001, hvor regeringen tiltrådte (nulpunktsmåling) og niveauet i (basismåling). For at følge udviklingen i de administrative byrder gennemfører Erhvervs- og Selskabsstyrelsen én gang årligt en opdatering af AMVAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AMVAB-opdatering indebærer en kvantificering af såvel de administrative byrder som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Endvidere indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative byrder. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. i Kort om opdateringen I denne rapport præsenteres opdateringen af Fødevareministeriets AMVABmåling. Opdateringen viser udviklingen i Fødevareministeriets administrative byrder siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative byrder siden ministeriets nulpunktsmåling i november Ernst & Young 6

7 Boks 1: Faktaboks om Fødevareministeriets opdatering Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Fødevareministeriets AMVAB-måling med lovgivning, som er trådt i kraft i perioden d. 1. juli 2008 til 30. juni 2009 mv. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringer) kan læses på Regler med administrative konsekvenser for virksomhederne, som er udstedt i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009, men som endnu ikke er trådt i kraft, eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres i forbindelse med næste opdatering af folketingsåret 2009/10. En oversigt over disse regler er at finde i bilag C. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 17 love og bekendtgørelser. De administrative byrder er siden nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) til juni 2009 faldet med 1.151,3 mio. kr. svarende til 30,5 pct. De administrative byrder er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Ernst & Young. Fødevareministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere på denne rapport. 2.2 Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af opdateringens resultater. Kapitel 3 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Fødevareministeriets erhvervsrettede lovgivning pr. juni 2009, udviklingen i de administrative byrder siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 4 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede og nye regler med administrative konsekvenser på Fødevareministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. I kapitel 5 beskrives de metodemæssige udfordringer ved årets opdatering, mens kapitel 6 indeholder en sammenfatning på engelsk. Ernst & Young 7

8 Bilag A indeholder en oversigt over de administrative byrder ved de love og bekendtgørelser, der indgår i dette års opdatering. Bilag B indeholder en kort beskrivelse af AMVAB-metoden. Bilag C indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, som er blevet udskudt til næste års opdatering. Ernst & Young 8

9 3. Udviklingen i de administrative byrder samt andre relevante resultater (ABC fordeling mv.) 3.1 Udviklingen i de administrative byrder perioden til Tabel 3.1 viser antallet af love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen for 2008/09 for Fødevareministeriets område. I alt indgår 17 love og bekendtgørelser, hvor Fødevarestyrelsen tegner sig for de fleste af disse. 3 Tabel 3.1: Antal love mv., der indgår i opdateringen Lov/bekendtgørelse Antal love/- bekendtgørelser i alt Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er endeligt opgjorte Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er foreløbigt opgjorte Fiskeridirektoratet FødevareErhverv Fødevarestyrelsen Plantedirektoratet I alt for ministeriet I tabel 3.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved Fødevareministeriets lovgivning i perioden fra til samt udskudte regler fra tidligere folketingsår, som har fået virkning blandt virksomhederne. Tabel 3.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden til Omstillingsomkostninger (endeligt opgjort mio. kr) Løbende byrder (endeligt opgjort mio. kr) Løbende byrder i alt (mio. kr.) Fiskeridirektoratet 0,4-17,4-17,4 FødevareErhverv 0 0,0 0,0 Fødevarestyrelsen 0-577,5-577,5 Plantedirektoratet 0,003-11,9-11,9 I alt 0, ,8-606,8 3 Bilag C indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 2008/09, som udskydes til næste års opdatering, fordi reglerne ikke var trådt i kraft per , eller fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. Ernst & Young 9

10 Som det ses af tabel 3.2, så er der sket et samlet fald i administrative byrder på Fødevareministeriets område på i alt 606,8 mio. kr. Dette fald skyldes primært et fald i de administrative byrder for Fødevarestyrelsens love og bekendtgørelser, som tegner sig for 577,5 mio. kr. Der har også været lettelser på Fiskeridirektoratets og Plantedirektoratets område. På Fiskeridirektoratets område er lettelserne opgjort til 17,4 mio. kr. i alt, hvor det særligt er BEK nr af om føring af logbog og BEK nr. 541 af om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år, der tegner sig for lettelserne. Plantedirektoratets fire bekendtgørelser medfører samlet set lettelser på i alt 11,9 mio. kr. Lettelserne kan henføres til BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden, der tegner sig for lettelser på ca. 13,3 mio. kr. FødevareErhverv har ikke haft love eller bekendtgørelser, der indgår i årets AMVAB-opdatering, men de har dog haft en bekendtgørelse, som er blevet korrigeret. 3.2 Udviklingen i de administrative byrder siden 2001 Tabel 3.3. viser udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 2001 til juni Som det ses af tabellen, er det særligt Fødevarestyrelsen, der beløbsmæssigt tegner sig for de største lettelser i de administrative byrder både beløbsmæssigt og relativt. Fødevarestyrelsen har således nedbragt de administrative byrder med ca ,5 mio. kr. siden 2001 svarende til et fald på 32,3 pct. Derudover er der sket forholdsvis betydelige lettelser i FødevareErhvev og i Plantedirektoratet siden FødevareErhverv har reduceret de administrative byrder med ca. 23,8 pct. i perioden, mens Plantedirektoratet har reduceret dem med ca. 22,7 pct. Endelig har Fiskeridirektoratet opnået lettelser på ca. 12,5 pct. i perioden siden jf. tabel 3.3. Tabel 3.3. Udviklingen i ministeriets løbende administrative byrder fra november 2001 til juni 2009 Administrative byrder i 2001 Administrative byrder i juni 2009 Procentvis reduktion/stigning i de administrative byrder siden 2001 Fiskeridirektoratet ,5 FødevareErhverv ,8 Fødevarestyrelsen ,3 Plantedirektoratet ,7 I alt ,5 Ernst & Young 10

11 3.3 De administrative byrders oprindelse (ABC-fordeling) Tabel 3.4 nedenfor viser, hvorfra de administrative byrder på Fødevareministeriets område stammer. Af tabellen fremgår det, at de administrative byrder både på tidspunktet for nulpunktsmålingen og i dag, primært er en konsekvens af lovgivning, der helt skyldes internationale regler, primært EU-regler, (A-regulering) eller lovgivning, der følger af internationale regler (B-regulering). Som det fremgår af tabellen er det i 2009 kun ca. 25,8 pct. af de administrative byrder, der alene skyldes nationalt fastsatte krav (C-regulering). Denne andel er siden 2001 faldet med 10,2 pct.point, da den i 2001 udgjorde 36 pct. Tabel 3.4: De administrative byrders oprindelse (procentvis fordeling) Nulpunktsmålingen (2001) Status juni 2009 A B C A B C Fiskeridirektoratet 61,8 9,8 28,4 61,8 13,9 24,3 FødevareErhverv 12,3 74,9 12,8 17,8 65,6 16,6 Fødevarestyrelsen 39,5 22,5 37,9 59,8 15,2 25,0 Plantedirektoratet 32,4 26,3 41,3 24,3 29,7 46,0 I alt 37,8 26,2 36,0 54,0 20,2 25,8 3.4 Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Tabel 3.5 viser udviklingen i de administrative byrder for de 10 love og bekendtgørelser, der tegnede sig for de største administrative byrder i Den bekendtgørelse, der i 2009 tegner sig for de største administrative byrder på Fødevareministeriet område, er BEK nr af om mærkning mv. af fødevarer. Denne bekendtgørelse, der nu udgør 21,3 pct. af de samlede administrative byrder på Fødevareministeriet område, har ikke været omfattet af årets AMVAB-opdatering. På top ti-listen over administrative byrder på Fødevareministeriets område, er det værd at bemærke, at Fødevarestyrelsen dominerer listen med syv ud af de ti mest byrdefulde bekendtgørelser. Listen toppes af BEK nr af om mærkning mv. af fødevarer. Denne bekendtgørelse tegner sig for administrative byrder på ca. 558,8 mio. kr. svarende til mere end en femtedel af Fødevareministeriets samlede administrative byrder. Ernst & Young 11

12 Tabel 3.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Nr. Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau 2009) 1. BEK nr af om mærkning m.v. af fødevarer (Fødevarestyrelsen) 2. BEK nr. 444 af om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer (Fødevarestyrelsen) 3. BEK nr. 649 af om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød (Fødevarestyrelsen) 4. BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr og BEK nr. 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer* (Fødevarestyrelsen) 5. BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (autorisationsbekendtgøre lsen) (Fødevarestyrelsen) 6. BEK nr. 733 af om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder (Fødevarestyrelsen) 7 BEK nr. 253 af om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen (FødevareErhverv) Administrative byrder - nov (2) Samfundsniveau Administrative byrder juni 2009 (3) Samfundsniveau (4) Andel af samlede byrder (pct.) Udvikling (5) (6) Ændring i pct. Samfundsniveau , , , , , , , , , , , , , ,5 8. BEK nr. 927 af om sundhedsrådgivningsaftal er for svinebesætninger (Fødevarestyrelsen) ,2 0 0,0 9. BEK nr. 492 af om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget (Plantedirektoratet) 10. BEK nr af om føring af logbog mm. (Fiskeridirektoratet) ,4 0 0, , ,0 Top 10 i alt , ,6 I alt for ministeriet , ,5 * Bemærk at i årets opdatering er der sket en korrektion, således at bekendtgørelse 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer og BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr måles hver for sig. Disse to bekendtgørelser har tidligere været målt samlet under bekendtgørelse 482, hvorfor de vises samlet i ovenstående tabel. Ernst & Young 12

13 BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. indtager nu en femteplads på listen og tegner sig for det største samlede fald i de administrative byrder. Denne bekendtgørelse var fra 2001 frem til 2008 den mest byrdefulde bekendtgørelse på Fødevareministeriet område, men de store lettelser i årets opdatering har betydet, at den nu er rykket betydeligt ned på top ti-listen. Den mest byrdefulde bekendtgørelse for FødevareErhverv er BEK nr. 253 af om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Med administrative byrder på i alt ca. 133,7 mio. kr. er dette den syvende mest byrdefulde bekendtgørelse på Fødevareministeriets område. For Plantedirektoratet er den mest byrdefulde bekendtgørelse BEK nr. af om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. Denne forårsager årlige administrative byrder på i alt 63,7 mio. kr. for virksomhederne og er dermed den niende mest byrdefulde bekendtgørelse på Fødevareministeriets område. Endelig er Fiskeridirektoratets logbogsbekendtgørelse den tiende mest byrdefulde bekendtgørelse med årlige byrder på ca. 57,5 mio. kr. Ernst & Young 13

14 4. Gennemgang af alle ændrede/nye regler samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser I dette kapitel gennemgås de enkelte ændrede/nye love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer, som har haft administrative konsekvenser for erhvervslivet. Fødevareministeriets lovgivning berører særligt landbrugs- og fiskerivirksomhed samt fødevarevirksomhed. Der indgår i alt 17 regler i ministeriets AMVABmåling, og der er udelukkende tale om endeligt opgjorte byrder, dvs. der indgår ikke ex-ante målinger. BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomhed mv. tegner sig, som tidligere nævnt, for den største administrative lettelse i dette års AMVAB-opdatering på Fødevareministeriets område. Den største stigning i de administrative byrder er BEK nr af om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m., hvor de administrative byrder er steget med ca. 52,2 mio. kr. De endeligt opgjorte konsekvenser af bekendtgørelserne og lovene i dette års AMVA-opdatering på Fødevareministeriets område fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som indgår i opdateringen Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Fiskeridirektoratet BEK nr af om føring af logbog mm. -10,9 Fiskeridirektoratet BEK nr. 541 af om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år -5,6 Fiskeridirektoratet LBK nr. 978 af om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) -2,2 Fiskeridirektoratet BEK nr. 731 af om ophævelse af bekendtgørelse om auktionspligt mv. for torsk -0,05 Fiskeridirektoratet BEK nr af om puljefiskeri 1,0 Fiskeridirektoratet BEK nr af om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand 0,3 Fødevarestyrelsen BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. -581,7 Ernst & Young 14

15 Styrelse/område Lov/bekendtgørelse Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Fødevarestyrelsen BEK nr. 481 af om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer -26,7 Fødevarestyrelsen BEK nr. 482 af om dyrlægers anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr -16,9 Fødevarestyrelsen BEK nr af om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg -5,6 Fødevarestyrelsen BEK nr.153 af om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater -0,2 Fødevarestyrelsen BEK nr af om fjerkræproduktion 1,3 Fødevarestyrelsen BEK nr af om salmonellose hos fjerkræ og salmonella i slagtefjerkræ m.m. 52,2 Plantedirektoratet BEK nr. 724 af om sædekorn -0,04 Plantedirektoratet BEK nr. 723 af om markfrø -0,01 Plantedirektoratet BEK nr. 786 af om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden -13,3 Plantedirektoratet BEK nr. 862 af om gødning og jordforbedringsmidler m.v. 1,5 I alt -606,8 Ernst & Young 15

16 4.1 Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Fiskeridirektoratet BEK nr. 404 af om føring af logbog mm. Bekendtgørelsen om føring af logbog påvirkes af, at fiskeriet er blevet omstruktureret, således at skibe og derved kvoter kan sælges. Dette har bevirket, at kvoteandelene samles på færre fiskere, hvilket samtidig nedbringer de administrative byrder for erhvervet samlet set. Antallet af logbogspligtige fartøjer (populationen) er reduceret som følge af indførelsen af ny regulering med Fartøjskvoteandele (FKA). Reduktionen svarer til ca. 16,5 pct. af de logbogspligtige fartøjer. Ændringerne i de administrative byrder skyldes således, at kravene vedrørende logbogsbekendtgørelsen nu kun påvirker 898 fiskere mod tidligere Med den seneste logbogsbekendtgørelse er der dog også kommet mindre nye administrative byrder til. Nu skal fiskere i rektangel 39/G4 angive underområde i logbogen, ligesom der ved fiskeri i Skagerrak skal anføres i logbogen, om det sker i norsk eller dansk zone. Endelig skal kvitteringsnummeret noteres. Samlet set har reduktionen i antallet af logbogspligtige fartøjer dog betydet, at de administrative byrder forbundet med denne bekendtgørelse er faldet med ca. 10,9 mio. kr. Det er særligt informationsforpligtelsen vedrørende pligten til at føre logbog efter forordninger vedrørende omladnings- og landingsopgørelse for danske fartøj længere end 10 m., hvor faldet i populationen har betydning for de administrative byrder. Lettelserne vedrørende logbogsbekendtgørelsen vedrører både A-, B-, og C- regulering. Den største del af lettelserne kan dog henføres til A-regulering, dvs. EU-lovgivning. Igen skal det bemærkes, at lettelserne vedrørende A- reguleringen skyldes populationsændringer og ikke ændret EU-lovgivning. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.2. Ernst & Young 16

17 Tabel 4.2: BEK nr. 404 af om føring af logbog m.m. Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Pligt til at føre logbog efter Fællesskabets forordninger vedr. omladnings - og landingsopgørelse for danske fartøj længere end 10 m (skal forevises på FDs forlangende) Aflevering/fremsendel se af logbogsblade til FD ved landing Rådighedspligt ved Fiskeridirektoratets kontrol Ajourføringspligt mv I alt Kvalitative kommentarer Generelt er holdningen til logbogsbekendtgørelsen blandt interviewpersonerne, at fiskerne efterhånden har lært at håndtere kravene i denne. Interviewpersonerne ser dog frem til, at digitaliseringen vedrørende logbogsforingen, som starter fra Generelt efterlyses flere digitaliseringsløsninger i forhold til logbogsbekendtgørelsen. Interviewpersonerne udtrykte dog, at der burde være muligheder for at kunne rette skøn i forbindelse med logbogsføringen. Hvis fiskeren under de gældende regler laver et forkert skøn, kan denne blive straffet med bøde. Derfor ville det opleves som en forenkling, hvis skøn efterfølgende kunne rettes i forbindelse med, at der landes fisk til en offentlig auktion. BEK nr. 541 af om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (reguleringsbekendtgørelsen 2009) Ligesom tilfældet var for logbogsbekendtgørelsen, så påvirkes reguleringsbekendtgørelsen for 2009 også af, at fiskeriet er blevet omstruktureret, således at skibe med tilhørende kvoter kan sælges. Dette har bevirket, at kvoteandelene samles på færre fiskere, hvilket samtidig nedbringer de administrative byrder for erhvervet samlet set. Ændringerne i bekendtgørelsen medfører i forbindelse med visse informationsforpligtelser, at de administrative byrder falder, som følge af en lavere population af fiskere. Det drejer sig fx om informationsforpligtelserne Afmelding af tilladelsesfiskeri efter bilag 2, Krav om forudanmeldelse ved industrifiskeri af ankomst og losning, jf. bilag 5c og Skema til bytte af FKA-andele. Den største del af Ernst & Young 17

18 lettelserne i forbindelse med reguleringsbekendtgørelsen kan henføres til en lavere population af fiskere. En del af lettelserne kan dog også henføres til ophørte krav til fiskerne. Dette gælder i særlig grad for informationsforpligtelsen Krav om forudanmeldelse af alle ladninger af torsk i overensstemmelse med bilag 5a. Her skulle fiskerne tidligere give oplysninger om art og mængde af fisk om bord, om fartøjets havnekendningsbogstaver og -nummer samt om landningshavn, forventet ankomsttidspunkt og forventet lossetidspunkt. Endelig er der enkelte nye informationsforpligtelser, der giver administrative byrder for fiskerne. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.3. Lettelserne vedrørende reguleringsbekendtgørelsen vedrører både A-, B-, og C- regulering. Den største del af lettelserne kan dog henføres til C-regulering, dvs. national lovgivning. Ernst & Young 18

19 Tabel 4.3: BEK nr. 541 af om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (reguleringsbekendtgørelsen 2009) Segment Fartøjer Fiskere Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Krav om førelse af logbog ved ejer/medejerskab af flere fartøjer Afmelding af tilladelsesfiskeri efter bilag Ansøgning fra yngre fiskere Ansøgning om godkendelse af FKAfartøj for førstegangsetablered e (FKA-FE fartøj) Ansøgning om tilladelse til industrifiskeri i alle farvande i 2007, for alle fartøjer der fisker medbringer og lander fisk til andre formål end konsum Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri for en bundgarnsbedrift, der i løbet af året anvender andre redskaber end bundgarn, og hvor hovedfartøjet ikke er indplaceret som FKAfartøj Forudanmeldelse af ankomst og losning Kontrol Krav om forudanmeldelse af alle ladninger af torsk i overenstemmelse med bilag 5a Krav om forudanmeldelse ved industrifiskeriaf ankomst og losning, jf. bilag 5c Krav om tilladelse efeter 13 for at fartøjer må anvendes til at fiske, medbringe og lande fisk fra ICES III b-d og V-X samt CECAF , og (demersal arter) Ernst & Young 19

20 Segment Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Krav om tilladelse efter 13 til at fiske, medbringe og lande hestemakrel, knurhane, strømsild, skolæst og brisling fra den norske fiskerizone i Nordsøen Krav ved omsætning mv. af et parti sild til anden anvendelse end konsum Pålæg om farvandsskift stk Sejlads med redskaber efter bilag V punkt 4 i forordning (EF) 2287/ Skema til bytte af FKA-andele Særlig fiskeritilladelse til fiskeri af torsk i Østersøen og Bælterne i 2007 for Fartøjer med Fartøjs Kvote Andele (FKA) og fartøjer indplaceret som Mindre Aktive Fartøjer (MAF) Ved pligt til anmeldelse om landning og losning forud for landning Tilladelse til, at der overføres op til 25 pct. af de FKAandele, det afgivende fartøj disponerer over på overdragelsestidspun ktet, til andre fartøjer I alt Kvalitative kommentarer Interviewene viste, at der er overvejende tilfredshed med indholdet i reguleringsbekendtgørelsen for Flere interviewpersoner påpeger, at området primært er præget af krav fra EU, og på baggrund af disse krav, virker udmøntningen i reguleringsbekendtgørelsen som fornuftig. Det blev også påpeget, at hvis der skal være et kvotesystem, er der også nødt til at være en bekendtgørelse som reguleringsbekendtgørelsen. Det er således interviewpersonernes vurdering, at det er svært at lette byrderne uden at gå ind i selve det politiske indhold. Ernst & Young 20

21 Kommentarerne fra de afholdte interview viste dog også, at reguleringsbekendtgørelsen opleves som kompleks, og den kan være svær at forstå. De fleste fiskere benytter sig af fiskerikonsulenter, som de konsulterer sig med angående reguleringsbekendtgørelsen. Den typiske fisker vil således ikke normalt selv sætte sig ind i reguleringsbekendtgørelsen. Flere fremhæver, at der er et løbende behov for at have fokus på den sproglige formidling af reguleringsbekendtgørelsen i forbindelse med, at den opdateres. Det angives også i interviewene, at reguleringsbekendtgørelsen efterhånden har en størrelse og kompleksitet, der gør den svær at overskue. Der efterlyses på den måde en mere tilgængelig bekendtgørelse. Fiskerne skal endvidere forholde sig til yderligere bekendtgørelser på området, hvilket skaber en oplevelse af kompleksitet vedrørende den samlede regulering. Af forenklingsforslag efterlyses vejledning, fx at der oplyses om bekendtgørelsen i et digitalt format, hvor det er muligt at søge på relevante emner. Et forhold ved reguleringsbekendtgørelsen, som interviewpersonerne oplever som særligt besværligt, er, at fiskerne skal melde ind til Fiskeridirektoratet fire timer før, de kommer i havn af hensyn til reglerne vedrørende torsk. Dette kan give fiskerne udfordringer, hvis de fx skal i havn kun for at tanke. Her efterlyses en ordning, der vil være lettere for fiskerne at administrere. LBK nr. 978 af om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) Førere af lystfiskerfartøjer skal ikke længere kontrollere, at deltagende lystfiskere har gyldige fisketegn jf. ophævelsen af den tidligere bestemmelse i 58, stk. 2. Dette sparer førerne af lystfiskerfartøjer for ca kontroller årligt. Ændringen i lovbekendtgørelsen giver en lettelse i virksomhedernes administrative byrder på 2,2 mio. kr. Kravet har oprindelse i national lovgivning (Cregulering). Lovbekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.4. Tabel 4.4: LBK nr. 978 af om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Fartøjsføren skal sikre sig, at alle deltagere er i besiddelse af legitimation og bevis for betalt, gyldigt lystfiskertegn eller fritidsfiskertegn I alt Ernst & Young 21

22 BEK nr. 731 af om ophævelse af bekendtgørelse om auktionspligt mv. for torsk Bekendtgørelsen ophæver den tidligere bekendtgørelse om auktionspligt mv. for torsk. Ændringen betyder, at fiskere ikke længere har pligt til at anmelde handel af torsk til Fiskeridirektoratet, hvilket giver en lettelse for ca. 50 fiskere. Som følge af ændringen i bekendtgørelsen sker der en lettelse i virksomhedernes administrative byrder på kr. Kravet har oprindelse i national lovgivning (C-regulering). Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.5. Tabel 4.5: BEK nr. 731 af om ophævelse af bekendtgørelse om auktionspligt mv. for torsk Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Anmeldelse af transit af torsk til FD I alt BEK nr af om puljefiskeri Bekendtgørelsen omkring puljefiskeri er ikke tidligere målt i forbindelse med AMVAB. I den seneste bekendtgørelse af indgår der dog en række informationsforpligtelser, der skaber administrative byrder for fiskere. Når fiskere deltager med deres fangstrettigheder i et puljefiskeri, så giver de en puljebestyrer bemyndigelse at repræsentere puljefiskeriet over for Fiskeridirektoratet. Dermed er der mulighed for at opnå en bedre udnyttelse af kvoterne blandt puljens fiskere. Administrationen af reglerne vedrørende puljefiskeri varetages af i alt 11 puljefiskerier i Danmark, der på fiskernes vegne håndterer de administrative udfordringer ved bekendtgørelsen. Derfor er det puljefiskerierne, der umiddelbart påvirkes af de administrative byrder. Generelt fører bekendtgørelse om puljefiskeri til administrative byrder for fiskerne på ca. 1,0 mio. kr. Særligt er det informationsforpligtelsen Ansøgning om bytte og overdragelse af årsmængder samt salg af kvoteandele, der forårsager de administrative byrder for fiskerne. Der er dog også en mindre byrdestigning i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen om puljefiskeri har oprindelse i national lovgivning (Cregulering). Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.6. Ernst & Young 22

23 Tabel 4.6: BEK nr af om puljefiskeri Informationsforpligtelsomkostning byrder (2008) byrder (2009) Omstillings- Løbende Løbende Årets ændring Ansøgning om tilladelse til, at et fartøj driver parfiskeri Årsopgørelse Dags dato opgørelse Fremsendelse af årsopgørelse Ansøgning om tilladelse til FKAfartøjers deltagelse i puljefiskeri Ansøgning om indtræden i et igangværende puljefiskeri i løbet af året Ansøgning om bytte og overdragelse af årsmængder samt salg af kvoteandele I alt Kvalitative kommentarer I forhold til bekendtgørelsen om puljefiskeri blev det fremhævet i interviewene, at der visse steder var mulighed for, at bekendtgørelsen kunne administreres nemmere. For eksempel gælder det i dag, at der skal indhentes underskrifter for samtlige medlemmer af et puljefiskeri, om at de søger at være medlem af puljefiskeriet næste år. Her kunne der gives mulighed for, at der for den hovedpart af puljemedlemmerne, som fortsætter i puljefiskeriet, ikke skal hentes underskrifter hvert år. I stedet kunne der ske en udmelding af puljefiskeriet for dem, som ønskede at udtræde og indhentes underskrifter fra de fiskere, som trådte ind i puljefiskeriet. Derudover påpeger interviewpersoner på en forenklingsmulighed, der skal gøre det lettere at bytte mellem puljefiskerierne. I dag er der visse administrative udfordringer ved håndteringen af bytte mellem puljefiskerierne, og på nuværende tidspunkt må hvert fartøj kun overføre 25 pct. Denne andel kunne ifølge interviewpersonerne øges, og det kunne gøres nemmere at bytte mellem puljefiskerierne, således at der ikke skal byttes fra fartøj til fartøj men fra pulje til pulje. I forhold til de mængder af fisk, der flyttes internt i puljefiskeriet, angiver interviewpersonerne, at dette er forholdsvist enkelt at administrere. Det opleves ligeledes som et problem, at puljefiskeriet ikke har mulighed for at opsige et fartøj. Fiskeridirektoratet har fx mulighed for at inddrage en fiskers licens, men det har puljefiskeriet ikke. Dette betyder, at en fisker kan agere til skade for de øvrige puljemedlemmer, uden at puljefiskeriet har mulighed for at sanktionere dette ud over at søge om, at fiskeren erklæres konkurs. Ernst & Young 23

24 Et mere generelt forenklingsforlag vedrører forenklinger omkring ansøgninger til Fiskeridirektoratet. I dag er der også en række fysiske forhold vedrørende fartøjet, som skal beskrives i ansøgninger til Fiskeridirektoratet. Interviewpersonerne anfører, at når der fx ansøges til Fiskeridirektoratet, så burde det være rigeligt at påføre DNK-nummeret (nummeret på deres fartøj) i ansøgningen. Ud fra DNKnummeret har Fiskeridirektoratet i forvejen de øvrige oplysninger om fartøjet, og i forbindelse med ansøgninger fremfindes disse oplysninger alligevel ved søgning i fartøjsregistreret hos Fiskeridirektoratet. Der er derfor et potentiale for datagenbrug. BEK nr af om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand Med bekendtgørelsen om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand skulle der fra indhentes tilladelse til at fiske og omsætte ål. Den nye bekendtgørelse påvirker op til 525 ålefiskeri, der har tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri af ål og 255 erhvervs- og bierhvervsfiskere uden tilladelse til ålefiskeri. Bekendtgørelsen indeholder en omstillingsomkostning i form af ansøgning om tilladelse til fiskeri af ål. Samtidig er der nye byrder i forbindelse med, at ålefiskernes redskaber skal mærkes med tilladelsesnummer, mens erhvervs- og bierhvervsfiskere uden tilladelse til ålefiskeri skal anmelde deres redskaber. Bekendtgørelsen introducerer nye administrative byrder på ca. 0,3 mio. kr. Informationsforpligtelsen om mærkning af redskaber med tilladelsesnummer tegner sig for hovedparten af de nye administrative byrder. Bekendtgørelsen er afledt af EU-lovgivning (B-regulering). Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i tabel 4.7. Tabel 4.7: BEK nr af om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand Indehavere af åletilladelser Erhvervs- og Anmeldelse af bierhvervsfiskere uden redskaber tilladelse til ålefiskeri Informationsforpligtelse Segment Personer med ret til Ansøgning om at drive tilladelse til fiskeri af erhvervsmæssigt ål fiskeri, personer med tilladelse til at omsætte fangster fra ferske vande samt ålebedrifter Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Mærkning af redskaber med tilladelses nummer I alt Ernst & Young 24

25 Kvalitative kommentarer Interview med ålefiskere viste, at der generelt er tilfredshed med udformningen af bekendtgørelsen. Det blev påpeget, at i forhold til det reguleringsmæssige oplæg fra EU, så er der blevet fundet en fornuftig løsning. Der blev givet udtryk for, at Fiskeridirektoratet og fiskerne i samarbejde har fundet en løsning, der er brugbar, og som tager fornuftigt hensyn til fiskerne. Interviewpersonerne nævnte dog også, at bekendtgørelsen kan være vanskelig at forstå og sætte sig ind i. I forbindelse hermed blev det angivet, at det mere klart kunne fremgå af bekendtgørelsen, hvad der var tilladt, således at der var færre fortolkningsspørgsmål. Alt andet i forbindelse med ålefiskeri kunne herefter betragtes som forbudt. En anden kommentar fra interviewpersonerne var, at bekendtgørelsen også kunne stille krav til kontrol af efterlevelse. I interviewene blev der givet eksempler på, at bekendtgørelsen ikke blev overholdt, og at dette ikke blev opdaget uden kontrol og sanktioner. Dette blev særligt påpeget i forhold til fritidsfiskere. En forenklingsmulighed, der blev fremhævet, var i forbindelse med ålefiskeri og bundgarnsfiskeri. Her kunne bekendtgørelsen om betingelserne for erhvervsmæssigt fiskeri af ål i saltvand og ferskvand slås sammen med bundgarnsbekendtgørelsen. Dette skyldes, at afmærkning af bundgarnsredskaber overvejende vedrører redskaber til brug for ålefiskeri. Ernst & Young 25

26 Fødevarestyrelsen BEK 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. (autorisationsbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen ophæver og erstatter BEK nr. 771 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol, som tidligere er målt i forbindelse med AMVAB. Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt om egenkontrol. De administrative byrder er afledt af EU-lovgivning (B-regulering) og national lovgivning (C-regulering). Det fremgår af denne AMVAB-opdatering, at kravene til dokumentationen af virksomhedernes egenkontrolprogram er nedsat væsentligt, idet det nu udelukkende er nødvendigt at kontrollere og dokumentere virksomhedernes kritiske kontrolpunkter. De kritiske kontrolpunkter er primært fokuseret omkring temperatur og overholdelse af kølekæden. Tidligere indeholdt egenkontrolprogrammet også krav til kontrol og dokumentation af eksempelvis rengøring, vedligeholdelse og skadedyrsbekæmpelse. Ligeledes var der tidligere krav om, at virksomhederne dagligt skulle dokumentere egenkontrolprogrammet. Dette er ikke længere et krav. I stedet skal virksomhederne nu kun dokumentere egenkontrollen en til to gange om måneden, og så lave afvigelsesrapporter for de tilfælde, hvor der har været bemærkninger til de kritiske kontrolpunkter. Ud over kravene vedrørende egenkontrolprogrammet, så er tidsforbruget på bekendtgørelsen også påvirket af, at egenkontrolprogrammerne i højere grad itunderstøttes. For flere segmenter har it-løsninger udviklet i samarbejde mellem de respektive brancheorganisationer og Fødevarestyrelsen bevirket, at tidsforbruget til at dokumentere egenkontrolprogrammet er nedsat yderligere. Lettelserne vedrørende egenkontrolprogrammet er i alt på 583,6 mio. kr. på samfundsniveau. De nye byrder ved at dokumentere afvigelser fra egenkontrolprogrammet i en afvigelsesrapport har samlet set medført en forøgelse af de administrative byrder på 2,0 mio. kr. på samfundsplan. Årets opdatering af autorisationsbekendtgørelsen har derfor samlet set medført en lettelse på 581,7 mio. kr. på samfundsniveau. For segmentet Bagere, som omfatter virksomheder, betyder opdateringen af bekendtgørelsen en lettelse i de administrative byrder på 21,1 mio. kr. For den enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for ændringen i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring 400 kr. pr. år. For segmentet Mejerier, som omfatter 145 virksomheder, betyder bekendtgørelsesændringen en administrativ lettelse på 123 mio. kr. For den enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for reduktion i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring 600 kr. på årsplan. For segmentet Slagtere, som omfatter 827 virksomheder, betyder opdateringen af bekendtgørelsen en administrativ lettelse på 94,5 mio. kr. For den enkel- Ernst & Young 26

27 te virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for reduktion i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring 180 kr. på årsplan. For segmentet Slagterier, som omfatter 345 virksomheder, betyder opdateringen af bekendtgørelsen en administrativ lettelse på 262,8 mio. kr. For den enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for reduktion i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring kr. på årsplan. For segmentet Supermarkeder, som omfatter virksomheder, betyder opdateringen af bekendtgørelsen en administrativ lettelse på 81,7 mio. kr. For den enkelte virksomhed betyder det en lettelse på omkring kr. for reduktion i dokumentationskrav, mens kravet om afvigelsesrapporter betyder en forøgelse på omkring 250 kr. på årsplan. Generelt påvirkes de fem segmenter forskelligt af reglerne i autorisationsbekendtgørelsen. I segmenter med primært mindre virksomheder såsom bagere og slagtere udføres de administrative krav i egenkontrolprogrammet ofte som en ekstra opgave, der kommer oven i de egentlige håndværksmæssige opgaver. I sådanne virksomheder er det også ofte enkeltpersoner, der forestår hele egenkontrolprogrammet. Omvendt er det i de lidt større virksomheder med flere medarbejdere, såsom mejerier, slagterier samt supermarkeder. Her bliver egenkontrolprogrammet i flere tilfælde brugt som et managementværktøj, der også indeholder kontroller ud over de lovpligtige. Her muliggør dokumentationen at være på højde med produktionen fx i forbindelse med medarbejderskift eller i forbindelse med, at fødevarerne leveres eller modtages. Bekendtgørelsens administrative konsekvenser er opsummeret i nedenstående tabel 4.8. Ernst & Young 27

28 Tabel 4.8: BEK nr. 149 af om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder mv. (autorisationsbekendtgørelsen) Segment Bagere Informationsforpligtelse Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse. Omstillingsomkostning Løbende byrder (2008) Løbende byrder (2009) Årets ændring Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter Mejerier Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter Slagtere Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter Slagterier Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter Supermarkeder Primærproducenter og virksomheder skal kunne dokumentere egenkontrollens gennemførelse Primærproducenter og virksomheder skal udfylde afvigelsesrapporter I alt Ernst & Young 28

29 Kvalitative kommentarer Blandt størstedelen af virksomhederne var der en stor tilfredshed med, at det ikke længere er nødvendigt at dokumentere elementer som rengøring, vedligeholdelse og skadedyrsbekæmpelse. Men da de fleste af virksomhederne gennemfører aktiviteter, der var betinget af deres tidligere egenkontrolprogram, uanset om det er et krav fra det offentlige, opleves lettelsen ikke så massiv, som tallene viser om end flere ikke længere dokumenterer disse aktiviteter. Samtidig betyder dette også, at der blandt virksomhederne generelt er en stor forståelse for de krav bekendtgørelsen stiller der er generelt meget få irritationsbyrder tilbage ved egenkontrolprogrammet. Virksomheder fra flere segmenter anvender efterhånden elektroniske platforme til indberetning af dokumentation for egenkontrollens gennemførsel. Muligheden for at indberette elektronisk og via en web-server oplever virksomhederne som meget tidsbesparende og forenklende, da platformene er tilpasset de enkelte virksomhedssegmenter og dermed de konkrete kritiske kontrolpunkter. Disse elektroniske platforme er typisk udarbejdet af segmenternes brancheorganisationer i samarbejde med Fødevarestyrelsen. De elektroniske platforme bliver også brugt som kommunikationskanal fra brancheorganisationerne til virksomhederne angående regelændringer og andre relevante informationer. Dette opleves som en effektiv og værdiskabende proces, da virksomhederne oplever, at de får den nødvendige information uden at bruge en masse tid på selv at søge efter den. Interviewpersonerne tilkendegav, at segmenter, der primært består af store virksomheder og virksomheder med mange medarbejdere, såsom mejerier, slagterier samt supermarkeder, internt har megen nytte af egenkontrolprogrammet. I flere tilfælde bliver dokumentationen anvendt som et managementværktøj, som gør det muligt hele tiden at være på højde med produktionen. Dette skyldes, at dokumentationen gør det muligt at vide, hvad der er sket i et tidligere medarbejderskift, en foregående dag eller i forbindelse med, at fødevarerne leveres eller modtages. For de mindre virksomheder med knap så mange medarbejdere, såsom bagere og slagtere, falder egenkontrolprogrammet i høj grad sammen med fagligheden omkring produktion af fødevarer. For disse virksomheder er det helt naturligt, at enkeltpersoner har styr på de kritiske kontrolpunkter, da det opleves som en del af den håndværksmæssige tradition. Her gennemføres en række af aktiviteterne vedrørende de kritiske kontrolpunkter uanset dokumentationskrav, og selve dokumentationen kan her opleves som en smule kunstig og som overflødigt tidsforbrug. Derfor opleves ophævelsen af kravet om daglig dokumentation hos disse segmenter som særlig meningsfuld. Endelig fremhævede særligt de mindre virksomheder at med lettelserne i autorisationsbekendtgørelsen, så har dialogen ved kontrolbesøgene fået en større betydning. De mindre virksomheder vurderer således, at kontrollen fra fødevarekontrollen og dialogen med denne generelt har større betydning for fødevaresikkerheden end kravene til deres egenkontrolprogrammer. Ernst & Young 29