Den danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats"

Transkript

1 Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats

2 Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats En rapport fra Ernæringsrådet af Bjørn Richelsen (formand) Arne Astrup Gitte Laub Hansen Harald S. Hansen Berit Heitmann Lotte Holm Michael Kjær Svend Aage Madsen Kim Fleischer Michaelsen Sjúrdur F. Olsen

3 Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats Grafisk produktion: Boje & Mobeck as ISSN-nr Publikationsår: 2003 Publ. nr. 30 Ernæringsrådet Pris: 75 kr. ekskl. moms.

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 Resumé 7 Summary 11 Kommissorium 15 1 Forekomst af overvægt i Danmark Udviklingen i overvægt blandt voksne Udviklingen i overvægt blandt børn Danmark i relation til andre lande Social ulighed Særlige risikogrupper Metodologiske overvejelser 23 2 Konsekvenser af overvægt 25 3 Faktorer, der påvirker risikoen for overvægt Kostens betydning Betydningen af fysisk aktivitet Samfundsudviklingen Kostvaner Fysisk aktivitet Tv, video og computer 63 4 Psykologiske aspekter Overvægtsproblemet i psykologisk perspektiv 73 3

5 Den danske fedmeepidemi 5 Sociale og kulturelle aspekter ved overvægt 75 6 Gennemgang af forebyggelsestiltag Forebyggelse af overvægt hos voksne Forebyggelse af overvægt hos børn og unge 87 7 Virkemidler til forebyggelse af overvægt Overordnede elementer i forebyggelsen Forslag til forebyggelse af overvægt blandt børn Ernæringsrådets prioritering Referencer 107 Bilag Interessekonflikterklæring 131 4

6 Forord Forekomsten af overvægt og fedme stiger nu så hastigt i Danmark og andre lande, at det kan benævnes en epidemi. På den baggrund er der gennem de senere år udkommet flere publikationer fra forskellige sundhedsmyndigheder, bl.a. fra WHO og interesseorganisationer som IOTF (International Obesity Task Force), der klart redegør for, at overvægt og fedme er tilstande, der giver store problemer både på det individuelle plan på grund af fedmens følgesygdomme, men som også er en betydelig økonomisk byrde for samfundet, hvilket kun vil blive værre i fremtiden, hvis fedmeforekomsten fortsætter med at stige. Ernæringsrådet nedsatte derfor i efteråret 2000 en arbejdsgruppe med henblik på at beskrive fedmeepidemiens udvikling i Danmark og komme med oplæg til en forebyggelsesindsats. Det var klart, at en ren ernæringsmæssig tilgang til problemkomplekset ikke ville være tilstrækkelig, da fedmeepidemien er multifaktorielt betinget, hvorfor fysisk aktivitet, psykologiske og kulturelle aspekter i relation til fedmeepidemien også gennemgås i rapporten. Derfor har der i arbejdsgruppen, ud over forskere med ernæringsmæssig ekspertise, også siddet psykologer, sociologer og forskere i fysisk aktivitet. Da fedmeepidemien har udviklet sig hurtigt over de sidste ca. 40 år, er det klart, at det må være faktorer i vores omgivelser, der må være afgørende for denne udvikling. En vigtig del af rapporten har derfor været at beskrive de samfundsmæssige ændringer, der har fundet sted over de sidste år, og som kan være medvirkende årsager til fedmeepidemien for herigennem at få et bedre grundlag for at opstille forebyggelsestiltag. Rapportens hovedsigte har været at fokusere på fedme blandt børn og unge og forebyggelse heraf. Det er vores håb, at rapporten vil give anledning til en mere differentieret debat vedrørende overvægt og fedme, samt at give inspiration til at påbegynde initiativer og projekter med henblik på at forebygge overvægt og fedme på alle niveauer. Bjørn Richelsen Formand 5

7 6 Den danske fedmeepidemi

8 Resumé Fedmeepidemien har i Danmark udviklet sig over de sidste år; en periode, hvor det danske samfund også har ændret sig radikalt. Samfundsudviklingen har ført til betydelig reduceret fysisk aktivitet i arbejds- og fritidslivet (mekaniserede arbejdsprocesser, biler, tv, pc, video, fjernstyring, etc.) og adgang til rigelige og billige fødevarer 24 timer i døgnet, f.eks. ved et stigende antal fastfood-restauranter, udbringning af mad, mulighed for køb af mad overalt (på tankstationer etc.). Denne kombination af lav fysisk aktivitet og let tilgængelighed af billige fødevarer menes at være baggrunden for den aktuelle fedmeepidemi. Udviklingen herhjemme svarer til udviklingen i andre lande, hvor bedring af de socio-økonomiske forhold i et givent land sædvanligvis følges af en stigende gennemsnitsvægt i befolkningen og øget forekomst af overvægt og fedme. Disse forhold har resulteret i en gange stigning i forekomsten af fedme over de sidste 50 år. Specielt foruroligende er den stigende forekomst af overvægt og fedme blandt børn og unge, hvor der er sket en tredobling over de sidste 30 år. Ca. 40% af voksne danskere lider nu af overvægt, heraf omkring 13-15% af egentlig fedme. Det svarer til, at omkring voksne danskere lider af fedme, hvilket giver dem en stærkt øget risiko for at udvikle helbredskomplikationer. Overvægt og fedme er skyld i en række folkesygdomme, bl.a. type-2 sukkersyge og hjerte-kar-sygdom, hvilket resulterer i en betydelig overdødelighed. Fedme er desuden ved at udkonkurrere tobaksrygning som den største dødsårsag, der potentielt kan forebygges. Fedme er på den baggrund en stor trussel mod folkesundheden. Ca. 5-8% af det totale sundhedsbudget går til overvægtsrelaterede sygdomme, og dette beløb vil blot stige, hvis fedmeepidemien fortsætter. Forhold vedrørende kost, fysisk aktivitet, psykologiske og kulturelle faktorer samt samfundsudviklingen generelt gennemgås i rapporten med henblik på at få et bedre indblik i årsagerne til fedmeepidemien, hvilket igen anvendes i forbindelse med forslag til en forebyggelsesstrategi. Der er ingen tvivl om, at fedmeepidemien er multifaktorielt 7

9 Den danske fedmeepidemi betinget, men det er den generelle vurdering, at fedmeepidemien primært kan relateres til et stort fald i befolkningens fysiske aktivitet, der ikke er blevet kompenseret for ved et tilsvarende fald i energiindtaget. Gennemgangen af den relativt begrænsede litteratur om forebyggelse af overvægt og fedme viser, at det er vanskeligt at forebygge vægtudviklingen både blandt børn og voksne. De fleste af interventionerne blandt voksne har haft andre primære mål end forebyggelse af overvægt (f.eks. forebyggelse af hjerte-kar-sygdom), men undersøgelserne viser overordnet meget lille effekt af interventionerne på vægtudviklingen, selvom der i flere undersøgelser blev fundet en gunstig virkning på de primære mål, som f.eks. en reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom. Der er generel enighed om, at forebyggelse primært bør rettes mod børn og unge, hvorfor de publicerede forebyggelsesinterventioner rettet mod børn også gennemgås. Selv om disse undersøgelser ej heller giver et entydigt svar på en optimal forebyggelsesstrategi, synes områder, hvor der umiddelbart forekommer størst chance for succes, at være skolebaserede interventioner med brug af specialuddannede lærere og medinddragende både børn og deres forældre. Da det fra gennemgangen af flere undersøgelser viser sig, at tv spiller en stor rolle for inaktiviteten blandt børn og unge og desuden spiller en stor rolle i industriens markedsføring af usunde slik og snack -produkter, vil det være hensigtsmæssigt, at der i alle forebyggelsestiltag indgår strategier til reduktion af tv-forbruget. Kostmæssigt skal der fokuseres på daglig indtagelse af fiberrig kost som frugt og grønt og reduceret indtag af fedtrige, energitætte produkter samt begrænsninger i indtag af flydende sukker (sodavand). Ekspertisen blandt sundhedsprofessionelle kan også udnyttes bedre fra sundhedsplejerske til praktiserende læge ved at omdefinere visse arbejdsrutiner og gennem supplerende uddannelse. Rapporten gennemgår en række forslag til indsatser til forebyggelse af overvægt og fedme blandt børn og unge. Som anført, er en optimal forebyggelsesstrategi over for fedme endnu ikke identificeret. Imidlertid stiger forekomsten af overvægt og fedme med stor hast, og følgetilstandene bliver et tiltagende problem både for individet og 8

10 samfundet og medfører store samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er derfor nødvendigt at handle nu samtidig med løbende at evaluere de igangsatte indsatser. På den baggrund fremlægges arbejdsgruppens prioriterede liste over vigtige elementer, der vurderes at have størst succes i forbindelse med forebyggelse af overvægt. Denne liste kan være inspirationskilde til alle (organisationer, myndigheder m.v.), der vil gå i gang med overvægtsforebyggelse. Det er vigtigt at understrege, at forebyggelse bør involvere både individuelle og samfundsmæssige strategier. Dette vil inddrage aktiv deltagelse af offentlige myndigheder på alle planer, sundhedsvæsenet, private organisationer og industrien. Der er identificeret et stort behov for at opprioritere forskning i overvægtsforebyggelse i Danmark. Slutteligt henvises til Sundhedsstyrelsens Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver (1) med henblik på forslag til yderligere forebyggelsestiltag. 9

11 10 Den danske fedmeepidemi

12 Summary During the past years, an epidemic of obesity has developed in Denmark; during this period the Danish society has changed profoundly, too. The technological and economic development has caused a considerably decreased need for physical activity both on and off work (e.g. television, computers, VCR, remote control, cars, mechanization of work processes). Furthermore, food has become easily accessible 24 hours a day (e.g. by food delivery, an increased number of fast food restaurants as well as stores with food retail). This development in Denmark is in accordance with the development in other countries experiencing improvements in socioeconomic status, resulting in increased mean body weight and prevalence of overweight and obesity. As a result of these circumstances, the prevalence of obesity has increased fold during the last 50 years. Of greatest concern is the increasing prevalence of overweight and obesity among children and young people. In this group the prevalence has increased 3-fold in the last 30 years. Approximately 40% of the adult Danish population are overweight and 13-15% are obese, which is equivalent to people. Overweight and obesity leads to a number of diseases, e.g. type-2 diabetes and cardiovascular disease, and is a significant contributor to premature death. Furthermore, obesity will soon exceed smoking as the major preventable cause of death. It is estimated that diseases related to overweight cost 5-8% of the total national health budget, an amount that can be expected to increase, if the obesity epidemic continues. To improve the understanding of the factors causing the obesity epidemic, the report evaluates the role of the diet, physical activity, psychological and cultural factors and the development of the society. This evaluation is used to formulate a strategy for the prevention of obesity. There is no doubt that the obesity epidemic is caused by multiple factors. However, it is the general opinion that the obesity epidemic primarily is caused by a significant decrease in physical 11

13 Den danske fedmeepidemi activity in the population, without a concomitant decrease in energy intake. A thorough examination of the relatively sparse literature concerning the prevention of obesity has shown, that it is difficult to prevent the increasing weight of the population, adults as well as children. The majority of the studies examined had other primary goals than prevention of obesity (e.g. prevention of cardiovascular disease). Several of the included studies showed positive effects on the primary goals (e.g. reduction in cardiovascular disease), while only minor effects were seen on body weight. There is general agreement that the primary centre of attention in the prevention of obesity must be children and young people. The examination of interventions with the aim to prevent obesity in children gave no clear-cut answers to an optimal prevention strategy. However, school-based interventions with specially educated teachers involving both parents and children, seems to be promising. Television has been shown to be a major contributor to inactivity among children, and is also an important source of commercials promoting unhealthy products (e.g. snacks, and candy). Hence, it is considered important that future prevention strategies include initiatives to decrease the amount of time spent in front of the television set. With reference to dietary intake the focus must be upon daily intake of a diet rich in dietary fibres such as fruit and vegetables together with a reduced intake of products with a high fat content and energy density. Furthermore, the intake of sugar in fluids (e.g. cola) must be reduced. A resource that can be utilized further in the future, is the expertise of health workers. This could possibly be done by redefining work routines and through additional education. This report assesses a number of proposals for prevention strategies against obesity in children and young people. As stated in the report no optimal prevention strategy has yet been identified. Meanwhile, the prevalence of overweight and obesity is continuing to increase causing immense problems for individuals as well as the society in general. Consequently, it is of great importance to act now, collaterally with continuous evaluation of existing strategies. For that reason a list of prioritised elements is presented in the report. The list is meant to serve as a source of inspiration to all (e.g. authorities, 12

14 organisations), who wish to initiate prevention programs against overweight and obesity. It is important to emphasize that prevention programs must involve individual strategies as well as strategies appointed at the society in general. These programs will include participation of public authorities at all levels, health services, private organisations and the industrial sector. The working group has identified a great need for the research in obesity prevention, to be given a higher priority. For further information concerning prevention strategies we refer to the Outline of a national action plan against obesity in Denmark Recommendations and Perspectives (1) from the National Board of Health. 13

15 14 Den danske fedmeepidemi

16 Kommissorium Ernæringsrådet nedsatte ultimo år 2000 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: På baggrund af den eksisterende videnskabelige litteratur ønskes en vurdering af betydningen af kost- og måltidsmæssige forhold, herunder amning, for udviklingen af overvægt samt en beskrivelse af forekomst, risikogrupper og konsekvenser af overvægt. Desuden ønskes ud fra den eksisterende videnskabelige litteratur en kortere gennemgang af andre forhold, der kan spille en rolle i forbindelse med udvikling af overvægt, herunder betydningen af fysisk aktivitet/inaktivitet, rygeophør, medicinforbrug, samt psykologiske og sociale forhold. Der ønskes også en diskussion af betydningen af den generelle samfundsudvikling (medier, økonomiske interesser, transportpolitik etc.) set i forhold til forekomst af overvægt og i forebyggelsessammenhæng. På baggrund af denne gennemgang udarbejdes forslag til virkemidler til forebyggelse af overvægt. Arbejdsgruppen bestod af : Professor, overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen (formand) professor, overlæge, dr.med. Arne Astrup cand.brom., ph.d. Gitte Laub Hansen docent, dr.scient. Harald S. Hansen adj. professor, ph.d. Berit L. Heitmann lektor, mag.scient.soc., ph.d. Lotte Holm professor, overlæge, dr.med. Michael Kjær klinikchef, chefpsykolog, ph.d. Svend Aage Madsen professor, overlæge, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen afdelingslæge, dr.med., ph.d. Sjúrdur F. Olsen. Dr.odont. Ulla Hølund har siden juni 2002 været Sundhedsstyrelsens observatør i gruppen. 15

17 16 Den danske fedmeepidemi

18 1: Forekomst af overvægt i Danmark Fedme defineres som en tilstand, når fedtmængden i kroppen er øget så meget, at det kan påvirke helbredet (2). I praksis anvendes begrebet body mass index (BMI, kropsmasseindex) til at klassificere overvægt og egentlig fedme (tabel 1.1). BMI defineres som: Vægt (kg) / højde (m) 2. Tabel 1.1 klassifikation bmi risiko for følgesygdomme Undervægt 18,5 Normal vægt 18,5-24,9 Middel Overvægt 25-29,9 Forhøjet Fedme klasse I 30-34,9 Moderat forhøjet Fedme klasse II 35-39,9 Svært forhøjet Fedme klasse III 40 Meget svært forhøjet Kilde: WHO/IOFT (3) Mens der er international enighed om at anvende BMI-mål til at klassificere overvægt og fedme hos voksne, er der ikke tilsvarende konsensus omkring forholdene hos børn og unge. Flere lande har opstillet BMI-værdier for forskellige aldersgrupper til at bestemme børns overvægt. Desuden findes der en international reference baseret på data fra Brasilien, UK, Hong-Kong, Holland, Singapore og USA (4), som udover BMI-kurver med percentiler også indeholder alders- og kønsspecifikke BMI-værdier til at definere overvægt og fedme. Sidstnævnte er defineret som de percentiler, der svarer til et BMI på henholdsvis 25 og 30 i 18-årsalderen. I Danmark har vi BMI-referencekurver baseret på data fra begyndelsen af 1970 erne (5). Fordi disse data stammer fra en periode, da danskere ikke var så fede som i dag, kan de desuden bruges som reference til at vurdere den efterfølgende fedmeudvikling blandt danske børn. 17

19 Den danske fedmeepidemi Globalt set er fedmehyppigheden (BMI 30 kg/m 2 ) steget i de seneste år, og det samme gælder derfor risikoen for følgesygdomme (se kapitel 2). På baggrund af de helbredsmæssige konsekvenser har WHO udpeget fedmeepidemien som et af de største kommende globale folkesundhedsproblemer, bl.a. fordi der på verdensplan nu er flere overvægtige end undervægtige (2). For at øge kropsvægten med et par ekstra kg om året kræves der i princippet blot en positiv energibalance på kalorier ekstra om dagen. Det svarer til et bolsje, et stykke chokolade eller at bilen erstatter cyklen på en kort tur. Da ganske små energiubalancer i hverdagen således kan lede til fedme, er det omvendt også forbavsende, at næsten halvdelen af befolkningen trods alt kan bevare en relativ konstant vægt voksenlivet igennem. 1.1 Udviklingen i overvægt blandt voksne Adskillige danske undersøgelser tyder samstemmende på, at problemet med overvægt og fedme stiger herhjemme. De seneste oplysninger om forekomsten af overvægt i Danmark stammer fra Statens Institut for Folkesundhed. I år 2000 havde ca. 10% af mænd og 9% af kvinder over 16 år et BMI over 30 kg/m 2, dvs. opfylder kriterierne for fedme (6). Det er en stigning på næsten 75% i løbet af blot 13 år, når man sammenligner med tidligere opgørelser fra samme institut. Disse opgørelser er baseret på, at deltagerne selv har rapporteret om deres højde og vægt. Erfaringsmæssigt bliver de beregnede forekomster derfor lavere end de faktiske forhold, idet mennesker generelt er tilbøjelige til subjektivt at angive en lavere vægt. En sammenligning af målte og selvrapporterede BMI-værdier viser således, at blandt mænd og kvinder i årsalderen når man frem til, at 26-27% færre vil have et BMI over 30, såfremt deltagerne selv angiver deres højde og vægt, sammenlignet med at de objektivt bliver målt af undersøgeren (7). Imidlertid er der ikke siden 1993 offentliggjort opgørelser over forekomsten af overvægt og fedme hos voksne danskere, som er baseret på objektive mål af vægt og højde. Disse seneste tal fra Center for Sygdomsforebyggelse (tidligere benævnt Befolkningsundersøgelserne) finder blandt årige en forekomst på 10% hos kvinder og 13% 18

20 hos mænd, hvilket er ca. 30% flere sammenlignet med målinger foretaget 10 år tidligere (8). På baggrund af data, indsamlet af Ernæringsrådet, fremgår af nyligt udarbejdede artikler (9, 10) en tilsvarende stigning. Disse data er baseret på selvrapporterede oplysninger om højde og vægt, idet fejlen knyttet til de selvrapporterede oplysninger her er søgt elimineret ved at korrigere i forhold til målinger af højde og vægt (10) (figur 1.1 og 1.2). udviklingen i svær overvægt blandt mænd i danmark % med bmi GLOSTRUP SIF ER år Figur 1.1 Udviklingen i fedme blandt mænd i Danmark, baseret på Glostrupundersøgelserne (8), undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed (6) og Ernæringsrådets undersøgelse (9, 10). udviklingen i svær overvægt blandt kvinder i danmark % med bmi GLOSTRUP SIF ER år Figur 1.2 Udviklingen i fedme blandt kvinder i Danmark, baseret på Glostrupundersøgelserne (8), undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed (6) og Ernæringsrådets undersøgelse (9, 10). 19

21 Den danske fedmeepidemi En fedmeforekomst på 10-13% blandt årige svarer til, at omkring danskere i denne aldersgruppe lider af egentlig fedme. Samlet er 40% af mænd og 26% af kvinder overvægtige eller egentlig fede svarende til mere end 1,3 million årige danskere. Næsten danskere har et BMI over 35, og langt de fleste af disse svært fede har behandlingskrævende komplikationer. Den perinatal-epidemiologiske forskningsenhed ved Gynækologisk- Obstetrisk afdeling Y på Skejby Sygehus registrerer løbende alle gravide og fødsler i Århus Amt. Disse data støtter, at stadig flere voksne danskere vejer for meget. Blandt kvinder, der blev registreret i , er forekomsten af overvægt (BMI 25,0-29,9) og fedme (BMI > 30,0) således steget i løbet af perioden. I 1989 var 9,1% af kvinderne overvægtige, mens 3,0% var egentlig fede. 10 år senere var disse tal steget til henholdsvis 17,9% og 6,1%, hvilket er en fordobling. Denne BMI-stigning kan genfindes i alle de undersøgte aldersgrupper og synes at finde sted jævnt fordelt over hele undersøgelsesperioden (11). 1.2 Udviklingen i overvægt blandt børn Fedmeudviklingen blandt børn og unge kan vurderes i data fra sessioner og skolehelbredsundersøgelser. Både undersøgelser blandt 7-14-årige skolebørn og 18-årige mænd på session, født i perioden , viser, at flere er blevet fede. Sessionsundersøgelserne påviser således, at der er sket en 30-dobling af andelen af egentlig fede mænd (12-15) i den undersøgte periode (figur 1.3). Upublicerede data fra perioden viser, at forekomsten af fedme blandt unge mænd på session er fortsat stigende (personlig meddelelse fra Henrik Toft Sørensen, leder af Klinisk Epidemiologisk Forskningsafdeling ved Århus Kommunehospital og Aalborg Sygehus). Den voldsomme stigning i antallet af unge mænd med fedme tyder på, at flere må være overvægtige allerede som børn og teenagere. Tal fra skolehelbredsundersøgelserne viser, at i 1998 var 10% af pigerne og 7% af drengene i alderen år overvægtige. Af disse var henholdsvis ca. 4% og ca. 3% fede. For 5-7-årige var forekomsten af overvægt hhv. 7% hos pigerne og 5,5% hos drengene, mens forekomsten af fedme var 2% blandt piger og 1% blandt drenge. 20

22 Figur 1.3 Andelen af fede unge mænd ved session. I perioden fra var andelen af fede unge mænd (session i København) forholdsvis konstant (gennemsnitligt 0,15% med BMI > 30) (14). I perioden var 4,6% af de unge mænd på session fede (Nordjylland og Viborg Amt), hvilket svarer til en stigning på ca. 30 gange siden 1960 (13). procent 5 4,5 4 3,5 andel fede unge mænd ved session 3 2,5 2 1,5 1 0, De nyeste undersøgelser over BMI-udviklingen blandt børn stammer fra skoleundersøgelser i Odense (16) samt fra spørgeskemaundersøgelser, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (17). Ifølge disse undersøgelser er stadig flere børn blevet fede gennem de senere år. Opgørelsen blandt 8-10-årige børn i Odense i perioden påviser en væsentlig stigning, især blandt drengene, hvor der næsten er sket en fordobling, mens der hos pigerne er tale om en stigning på 20%. Statens Institut for Folkesundhed finder tilsvarende, at tre gange flere årige piger og drenge er blevet overvægtige fra 1972 til Danmark i relation til andre lande Det voksende antal overvægtige og fede danskere følger udviklingen i andre vestlige lande, selv om stigningen i f.eks. Sverige og Holland har været lidt mindre end i Danmark (2). USA ligger i front. Mens fedmeforekomsten herhjemme er på 13-15% blandt voksne, ligger den i USA på 20-25%, dog med betydelige etniske forskelle (8) 21

23 Den danske fedmeepidemi (figur 1.4). I bestemte befolkningsgrupper, f.eks. Pima-indianere i USA og visse befolkningsgrupper i Polynesien, er helt op til 60-80% overvægtige. På verdensplan er der langt flere svært overvægtige kvinder end mænd. Det gælder dog ikke Danmark og Finland, hvor der omvendt er lidt flere svært overvægtige mænd end kvinder. Årsagen til denne forskel kendes ikke. Det må forventes, at forskellene i fedmeforekomsten mellem mænd og kvinder bliver udlignet i de næste år, fordi den årlige stigning i fedme siden 1980 erne har været væsentligt større blandt mænd end kvinder på verdensplan (3). Rapporten fra WHO/IOTF forudsiger, at hvis fedmeforekomsten bliver ved med at stige som hidtil, vil op mod ca. 40% af alle europæere lide af fedme i år 2030 (figur 1.4). Figur 1.4 Sandsynlig udvikling i fedmeforekomsten indtil år De faktuelle prævalensdata er fra WHO-rapporterne (2, 3). fedmeforekomsten kan fordobles i løbet af de næste 30 år % af befolkningen med bmi usa england australien mauritius brasilien Social ulighed Der er veldokumenterede sociale forskelle i fedmeforekomsten. Fedme forekommer således især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste indkomster og ufaglærte jobs, ligesom der er flere overvægtige på land end i by (6). Fedmeforekomsten er 30-60% 22

24 større i Vestsjællands Amt og Nordjyllands Amt end i Københavns Amt og Århus Amt (6). Adskillige undersøgelser viser, at fedme er 3-4 gange hyppigere hos personer med kort skolegang (7 år eller derunder) end hos personer med mere end 12 års skolegang (8). Blandt årige var 13% af dem med kort skolegang fede sammenlignet med kun 3-4% af de højtuddannede i 1987/88. Ti år senere var forekomsten af fedme steget til ca. 20% blandt de lavtuddannede, mens der stadig kun var 4% blandt højtuddannede kvinder. Til gengæld var forekomsten blandt højtuddannede mænd steget til 8%. Dette står i modsætning til forholdene i mange andre vestlige lande, hvor fedmeforekomsten enten er stabil eller faldende blandt de højtuddannede. 1.5 Særlige risikogrupper Fedme udvikles ikke med samme hastighed i alle dele af befolkningen. F.eks. er stigningen større blandt yngre end ældre og blandt lavtuddannede end højtuddannede (8). Nogle befolkningsgrupper løber en særlig høj fedmerisiko. Det gælder bl.a. mennesker, der forsøger at holde op med at ryge, behandles med lægemidler der kan give vægtstigning, er inaktive, moderat overvægtige børn, eller har disposition for fedme i familien (2). Flere undersøgelser tyder på, at andelen af inaktive mennesker stiger. Det samme gælder forekomsten af overvægtige børn. Der findes ikke opgørelser over, om der er blevet flere overvægtige og fede blandt personer, der behandles med fedmefremmende medicin eller har fedme i familien. Meget tyder dog på, at også størrelsen af disse grupper stiger. 1.6 Metodologiske overvejelser Det er væsentligt at fremhæve, at de nærværende opgørelser over fedmeforekomsten fra populationsbaserede undersøgelser sessionsundersøgelserne, skoleundersøgelserne og graviditetsundersøgelserne undtaget formentlig påviser væsentligt for lave resultater. Der er en stærk differentieret deltagelse i populationsundersøgelser, således forstået, at især den mere overvægtige del af befolkningen ikke møder op til disse studier (12). Konklusioner om fedmeforekomsten fra 23

25 Den danske fedmeepidemi sådanne undersøgelser må derfor forventes at give lavere resultater end den sande forekomst i befolkningen. Desuden falder befolkningens ønske om at deltage i helbredsstudier og spørgeskemaundersøgelser. Mens deltagerprocenten i tidligere undersøgelser ofte var oppe på 80-90%, har undersøgelser i 1990 erne generelt haft en lavere tilslutning på kun 60-70%. Deltagelsen i spørgeskemaundersøgelserne er endnu lavere. Det betyder, at vores data over befolkningens fedmeudvikling vil være væsentligt lavere end den faktiske udvikling. Sammenfattende må danskerne således antages at være blevet endnu federe, end de tilgængelige undersøgelser afspejler. 24

26 2: Konsekvenser af overvægt I tabel 2.1 er angivet nogle af de vigtigere sygdomme og tilstande, der forekommer med øget hyppighed hos personer med fedme (BMI 30). Tabel 2.1 fedmekomplikationer (relativ risiko for personer med BMI 30 i forhold til normalvægtige personer (BMI: 18,5-25), hvor normalvægtiges risiko = 1) Diabetes mellitus (type-2 sukkersyge) 5-10 Hjerte-kar-sygdom 2 Apoplexi (slagtilfælde) 2-3 Forhøjet blodtryk 3-5 Galdesten 3-4 Slidgigt 2-3 Åndedrætsbesvær (inkl. søvnapnø) 3-4 Hormon- og fertilitetsforstyrrelser (kvinder) 2 Kræft 1,4 Kilde: WHO (2, 3) Det er karakteristisk, at sundhedsrisikoen stiger med det antal år, overvægt har været til stede, samt med stigende grader af overvægt/ fedme. Det sidste fremgår f.eks. klart af figur 2.1, hvor sammenhængen mellem stigende BMI og udviklingen af type-2 sukkersyge er vist. Type-2 sukkersyge Overvægt og fedme er i sig selv relateret til det såkaldte insulinresistenssyndrom, og hos disponerede individer (arvelige forhold, betacelledefekt etc.) kan fedme være den faktor, der udløser en manifest sukkersyge, ofte over en periode med nedsat glukosetolerance. Mere end 85% af patienter med nyopdaget type-2 sukkersyge er overvægtige eller lider af fedme. Den epidemi i forekomsten af type-2 suk- 25

27 Den danske fedmeepidemi Figur 2.1 BMI og risiko for type-2 sukkersyge (18). relativ risiko (alderskorrigeret) , , , , ,9 35 bmi (kg/m 2 ) kvinder i alderen år med en opfølgning på 8 år. kersyge, som vi aktuelt er vidne til, skyldes i al væsentlighed fedmeepidemien. En bedring i insulinfølsomheden kan opnås ved vægttab og en øgning af den fysiske aktivitet (19, 20). Sukkersygeepidemien har store samfundsmæssige konsekvenser, bl.a. ved de store økonomiske udgifter, den er forbundet med (21). Denne epidemi kan således afværges, hvis overvægtsforebyggelsen lykkes. Hjerte-kar-sygdom og dødelighed Der findes store lighedstræk ved at have et højt BMI, forhøjede kolesterolværdier eller forhøjet blodtryk, idet de alle øger risikoen for udvikling af tidlig åreforkalkning og dermed hjerte-kar-sygdom og død. Den laveste dødelighed af hjerte-kar-sygdom findes hos dem, der forbliver slanke gennem hele livet. Årsagen til, at fedme er forbundet med en øget forekomst af tidlig åreforkalkning, er overvejende, at fedme er relateret til insulinresistenssyndromet med øget forekomst af de kendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom dyslipidæmi (lavt HDL-kolesterol og højt triglycerid), forhøjet blodtryk, nedsat glukosetolerance, øget trombosetilbøjelighed m.v.. (22). Personer med fedme (BMI 30) har, som gruppe betragtet, en dødelighed, der er dobbelt så stor som normalvægtige (BMI: 18,5-24,9). 26

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version Indhold OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver. Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Flere overvægtige danske kvinder

Flere overvægtige danske kvinder E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2015 Flere overvægtige danske kvinder Jeppe Matthiessen, Afdeling for Risikovurdering & Ernæring DTU Fødevareinstituttet Anders Stockmarr DTU Compute Resultater

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

TABEL 1 : Klassifikation af overvægt og fedme på basis af BMI

TABEL 1 : Klassifikation af overvægt og fedme på basis af BMI Forord Sundhedsministeriet anmodede i december 1997 Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for fedmeproblemets omfang i Danmark. Baggrunden for ønsket om en fedmeredegørelse var at dokumentere, om udviklingen

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Overvægt og fedme. Definition og klassifikation

Overvægt og fedme. Definition og klassifikation Overvægt og fedme 21 n Fedme er en hastigt voksende trussel mod folkesundheden og er på vej til at udgøre et af de væsentligste sundhedsproblemer i verden. n Fedme udgør et alvorligt sundhedsproblem på

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Overvægt. Simon S. Simonsen

Overvægt. Simon S. Simonsen Overvægt Simon S. Simonsen Disease Burdens in Europe linked to increasing body weights DALYs x 10 3 Euro A: EU, Croatia, Czech, Norway, Switzerland Euro B: Bulgaria, Poland, Romania, Turkey, Balkans, some

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi

Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge oplæg til strategi En rapport fra Motions- og Ernæringsrådet Af Christian Mølgaard Flemming

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere