Den danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats"

Transkript

1 Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats

2 Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats En rapport fra Ernæringsrådet af Bjørn Richelsen (formand) Arne Astrup Gitte Laub Hansen Harald S. Hansen Berit Heitmann Lotte Holm Michael Kjær Svend Aage Madsen Kim Fleischer Michaelsen Sjúrdur F. Olsen

3 Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats Grafisk produktion: Boje & Mobeck as ISSN-nr Publikationsår: 2003 Publ. nr. 30 Ernæringsrådet Pris: 75 kr. ekskl. moms.

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 Resumé 7 Summary 11 Kommissorium 15 1 Forekomst af overvægt i Danmark Udviklingen i overvægt blandt voksne Udviklingen i overvægt blandt børn Danmark i relation til andre lande Social ulighed Særlige risikogrupper Metodologiske overvejelser 23 2 Konsekvenser af overvægt 25 3 Faktorer, der påvirker risikoen for overvægt Kostens betydning Betydningen af fysisk aktivitet Samfundsudviklingen Kostvaner Fysisk aktivitet Tv, video og computer 63 4 Psykologiske aspekter Overvægtsproblemet i psykologisk perspektiv 73 3

5 Den danske fedmeepidemi 5 Sociale og kulturelle aspekter ved overvægt 75 6 Gennemgang af forebyggelsestiltag Forebyggelse af overvægt hos voksne Forebyggelse af overvægt hos børn og unge 87 7 Virkemidler til forebyggelse af overvægt Overordnede elementer i forebyggelsen Forslag til forebyggelse af overvægt blandt børn Ernæringsrådets prioritering Referencer 107 Bilag Interessekonflikterklæring 131 4

6 Forord Forekomsten af overvægt og fedme stiger nu så hastigt i Danmark og andre lande, at det kan benævnes en epidemi. På den baggrund er der gennem de senere år udkommet flere publikationer fra forskellige sundhedsmyndigheder, bl.a. fra WHO og interesseorganisationer som IOTF (International Obesity Task Force), der klart redegør for, at overvægt og fedme er tilstande, der giver store problemer både på det individuelle plan på grund af fedmens følgesygdomme, men som også er en betydelig økonomisk byrde for samfundet, hvilket kun vil blive værre i fremtiden, hvis fedmeforekomsten fortsætter med at stige. Ernæringsrådet nedsatte derfor i efteråret 2000 en arbejdsgruppe med henblik på at beskrive fedmeepidemiens udvikling i Danmark og komme med oplæg til en forebyggelsesindsats. Det var klart, at en ren ernæringsmæssig tilgang til problemkomplekset ikke ville være tilstrækkelig, da fedmeepidemien er multifaktorielt betinget, hvorfor fysisk aktivitet, psykologiske og kulturelle aspekter i relation til fedmeepidemien også gennemgås i rapporten. Derfor har der i arbejdsgruppen, ud over forskere med ernæringsmæssig ekspertise, også siddet psykologer, sociologer og forskere i fysisk aktivitet. Da fedmeepidemien har udviklet sig hurtigt over de sidste ca. 40 år, er det klart, at det må være faktorer i vores omgivelser, der må være afgørende for denne udvikling. En vigtig del af rapporten har derfor været at beskrive de samfundsmæssige ændringer, der har fundet sted over de sidste år, og som kan være medvirkende årsager til fedmeepidemien for herigennem at få et bedre grundlag for at opstille forebyggelsestiltag. Rapportens hovedsigte har været at fokusere på fedme blandt børn og unge og forebyggelse heraf. Det er vores håb, at rapporten vil give anledning til en mere differentieret debat vedrørende overvægt og fedme, samt at give inspiration til at påbegynde initiativer og projekter med henblik på at forebygge overvægt og fedme på alle niveauer. Bjørn Richelsen Formand 5

7 6 Den danske fedmeepidemi

8 Resumé Fedmeepidemien har i Danmark udviklet sig over de sidste år; en periode, hvor det danske samfund også har ændret sig radikalt. Samfundsudviklingen har ført til betydelig reduceret fysisk aktivitet i arbejds- og fritidslivet (mekaniserede arbejdsprocesser, biler, tv, pc, video, fjernstyring, etc.) og adgang til rigelige og billige fødevarer 24 timer i døgnet, f.eks. ved et stigende antal fastfood-restauranter, udbringning af mad, mulighed for køb af mad overalt (på tankstationer etc.). Denne kombination af lav fysisk aktivitet og let tilgængelighed af billige fødevarer menes at være baggrunden for den aktuelle fedmeepidemi. Udviklingen herhjemme svarer til udviklingen i andre lande, hvor bedring af de socio-økonomiske forhold i et givent land sædvanligvis følges af en stigende gennemsnitsvægt i befolkningen og øget forekomst af overvægt og fedme. Disse forhold har resulteret i en gange stigning i forekomsten af fedme over de sidste 50 år. Specielt foruroligende er den stigende forekomst af overvægt og fedme blandt børn og unge, hvor der er sket en tredobling over de sidste 30 år. Ca. 40% af voksne danskere lider nu af overvægt, heraf omkring 13-15% af egentlig fedme. Det svarer til, at omkring voksne danskere lider af fedme, hvilket giver dem en stærkt øget risiko for at udvikle helbredskomplikationer. Overvægt og fedme er skyld i en række folkesygdomme, bl.a. type-2 sukkersyge og hjerte-kar-sygdom, hvilket resulterer i en betydelig overdødelighed. Fedme er desuden ved at udkonkurrere tobaksrygning som den største dødsårsag, der potentielt kan forebygges. Fedme er på den baggrund en stor trussel mod folkesundheden. Ca. 5-8% af det totale sundhedsbudget går til overvægtsrelaterede sygdomme, og dette beløb vil blot stige, hvis fedmeepidemien fortsætter. Forhold vedrørende kost, fysisk aktivitet, psykologiske og kulturelle faktorer samt samfundsudviklingen generelt gennemgås i rapporten med henblik på at få et bedre indblik i årsagerne til fedmeepidemien, hvilket igen anvendes i forbindelse med forslag til en forebyggelsesstrategi. Der er ingen tvivl om, at fedmeepidemien er multifaktorielt 7

9 Den danske fedmeepidemi betinget, men det er den generelle vurdering, at fedmeepidemien primært kan relateres til et stort fald i befolkningens fysiske aktivitet, der ikke er blevet kompenseret for ved et tilsvarende fald i energiindtaget. Gennemgangen af den relativt begrænsede litteratur om forebyggelse af overvægt og fedme viser, at det er vanskeligt at forebygge vægtudviklingen både blandt børn og voksne. De fleste af interventionerne blandt voksne har haft andre primære mål end forebyggelse af overvægt (f.eks. forebyggelse af hjerte-kar-sygdom), men undersøgelserne viser overordnet meget lille effekt af interventionerne på vægtudviklingen, selvom der i flere undersøgelser blev fundet en gunstig virkning på de primære mål, som f.eks. en reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom. Der er generel enighed om, at forebyggelse primært bør rettes mod børn og unge, hvorfor de publicerede forebyggelsesinterventioner rettet mod børn også gennemgås. Selv om disse undersøgelser ej heller giver et entydigt svar på en optimal forebyggelsesstrategi, synes områder, hvor der umiddelbart forekommer størst chance for succes, at være skolebaserede interventioner med brug af specialuddannede lærere og medinddragende både børn og deres forældre. Da det fra gennemgangen af flere undersøgelser viser sig, at tv spiller en stor rolle for inaktiviteten blandt børn og unge og desuden spiller en stor rolle i industriens markedsføring af usunde slik og snack -produkter, vil det være hensigtsmæssigt, at der i alle forebyggelsestiltag indgår strategier til reduktion af tv-forbruget. Kostmæssigt skal der fokuseres på daglig indtagelse af fiberrig kost som frugt og grønt og reduceret indtag af fedtrige, energitætte produkter samt begrænsninger i indtag af flydende sukker (sodavand). Ekspertisen blandt sundhedsprofessionelle kan også udnyttes bedre fra sundhedsplejerske til praktiserende læge ved at omdefinere visse arbejdsrutiner og gennem supplerende uddannelse. Rapporten gennemgår en række forslag til indsatser til forebyggelse af overvægt og fedme blandt børn og unge. Som anført, er en optimal forebyggelsesstrategi over for fedme endnu ikke identificeret. Imidlertid stiger forekomsten af overvægt og fedme med stor hast, og følgetilstandene bliver et tiltagende problem både for individet og 8

10 samfundet og medfører store samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er derfor nødvendigt at handle nu samtidig med løbende at evaluere de igangsatte indsatser. På den baggrund fremlægges arbejdsgruppens prioriterede liste over vigtige elementer, der vurderes at have størst succes i forbindelse med forebyggelse af overvægt. Denne liste kan være inspirationskilde til alle (organisationer, myndigheder m.v.), der vil gå i gang med overvægtsforebyggelse. Det er vigtigt at understrege, at forebyggelse bør involvere både individuelle og samfundsmæssige strategier. Dette vil inddrage aktiv deltagelse af offentlige myndigheder på alle planer, sundhedsvæsenet, private organisationer og industrien. Der er identificeret et stort behov for at opprioritere forskning i overvægtsforebyggelse i Danmark. Slutteligt henvises til Sundhedsstyrelsens Oplæg til national handlingsplan mod svær overvægt. Forslag til løsninger og perspektiver (1) med henblik på forslag til yderligere forebyggelsestiltag. 9

11 10 Den danske fedmeepidemi

12 Summary During the past years, an epidemic of obesity has developed in Denmark; during this period the Danish society has changed profoundly, too. The technological and economic development has caused a considerably decreased need for physical activity both on and off work (e.g. television, computers, VCR, remote control, cars, mechanization of work processes). Furthermore, food has become easily accessible 24 hours a day (e.g. by food delivery, an increased number of fast food restaurants as well as stores with food retail). This development in Denmark is in accordance with the development in other countries experiencing improvements in socioeconomic status, resulting in increased mean body weight and prevalence of overweight and obesity. As a result of these circumstances, the prevalence of obesity has increased fold during the last 50 years. Of greatest concern is the increasing prevalence of overweight and obesity among children and young people. In this group the prevalence has increased 3-fold in the last 30 years. Approximately 40% of the adult Danish population are overweight and 13-15% are obese, which is equivalent to people. Overweight and obesity leads to a number of diseases, e.g. type-2 diabetes and cardiovascular disease, and is a significant contributor to premature death. Furthermore, obesity will soon exceed smoking as the major preventable cause of death. It is estimated that diseases related to overweight cost 5-8% of the total national health budget, an amount that can be expected to increase, if the obesity epidemic continues. To improve the understanding of the factors causing the obesity epidemic, the report evaluates the role of the diet, physical activity, psychological and cultural factors and the development of the society. This evaluation is used to formulate a strategy for the prevention of obesity. There is no doubt that the obesity epidemic is caused by multiple factors. However, it is the general opinion that the obesity epidemic primarily is caused by a significant decrease in physical 11

13 Den danske fedmeepidemi activity in the population, without a concomitant decrease in energy intake. A thorough examination of the relatively sparse literature concerning the prevention of obesity has shown, that it is difficult to prevent the increasing weight of the population, adults as well as children. The majority of the studies examined had other primary goals than prevention of obesity (e.g. prevention of cardiovascular disease). Several of the included studies showed positive effects on the primary goals (e.g. reduction in cardiovascular disease), while only minor effects were seen on body weight. There is general agreement that the primary centre of attention in the prevention of obesity must be children and young people. The examination of interventions with the aim to prevent obesity in children gave no clear-cut answers to an optimal prevention strategy. However, school-based interventions with specially educated teachers involving both parents and children, seems to be promising. Television has been shown to be a major contributor to inactivity among children, and is also an important source of commercials promoting unhealthy products (e.g. snacks, and candy). Hence, it is considered important that future prevention strategies include initiatives to decrease the amount of time spent in front of the television set. With reference to dietary intake the focus must be upon daily intake of a diet rich in dietary fibres such as fruit and vegetables together with a reduced intake of products with a high fat content and energy density. Furthermore, the intake of sugar in fluids (e.g. cola) must be reduced. A resource that can be utilized further in the future, is the expertise of health workers. This could possibly be done by redefining work routines and through additional education. This report assesses a number of proposals for prevention strategies against obesity in children and young people. As stated in the report no optimal prevention strategy has yet been identified. Meanwhile, the prevalence of overweight and obesity is continuing to increase causing immense problems for individuals as well as the society in general. Consequently, it is of great importance to act now, collaterally with continuous evaluation of existing strategies. For that reason a list of prioritised elements is presented in the report. The list is meant to serve as a source of inspiration to all (e.g. authorities, 12

14 organisations), who wish to initiate prevention programs against overweight and obesity. It is important to emphasize that prevention programs must involve individual strategies as well as strategies appointed at the society in general. These programs will include participation of public authorities at all levels, health services, private organisations and the industrial sector. The working group has identified a great need for the research in obesity prevention, to be given a higher priority. For further information concerning prevention strategies we refer to the Outline of a national action plan against obesity in Denmark Recommendations and Perspectives (1) from the National Board of Health. 13

15 14 Den danske fedmeepidemi

16 Kommissorium Ernæringsrådet nedsatte ultimo år 2000 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: På baggrund af den eksisterende videnskabelige litteratur ønskes en vurdering af betydningen af kost- og måltidsmæssige forhold, herunder amning, for udviklingen af overvægt samt en beskrivelse af forekomst, risikogrupper og konsekvenser af overvægt. Desuden ønskes ud fra den eksisterende videnskabelige litteratur en kortere gennemgang af andre forhold, der kan spille en rolle i forbindelse med udvikling af overvægt, herunder betydningen af fysisk aktivitet/inaktivitet, rygeophør, medicinforbrug, samt psykologiske og sociale forhold. Der ønskes også en diskussion af betydningen af den generelle samfundsudvikling (medier, økonomiske interesser, transportpolitik etc.) set i forhold til forekomst af overvægt og i forebyggelsessammenhæng. På baggrund af denne gennemgang udarbejdes forslag til virkemidler til forebyggelse af overvægt. Arbejdsgruppen bestod af : Professor, overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen (formand) professor, overlæge, dr.med. Arne Astrup cand.brom., ph.d. Gitte Laub Hansen docent, dr.scient. Harald S. Hansen adj. professor, ph.d. Berit L. Heitmann lektor, mag.scient.soc., ph.d. Lotte Holm professor, overlæge, dr.med. Michael Kjær klinikchef, chefpsykolog, ph.d. Svend Aage Madsen professor, overlæge, dr.med. Kim Fleischer Michaelsen afdelingslæge, dr.med., ph.d. Sjúrdur F. Olsen. Dr.odont. Ulla Hølund har siden juni 2002 været Sundhedsstyrelsens observatør i gruppen. 15

17 16 Den danske fedmeepidemi

18 1: Forekomst af overvægt i Danmark Fedme defineres som en tilstand, når fedtmængden i kroppen er øget så meget, at det kan påvirke helbredet (2). I praksis anvendes begrebet body mass index (BMI, kropsmasseindex) til at klassificere overvægt og egentlig fedme (tabel 1.1). BMI defineres som: Vægt (kg) / højde (m) 2. Tabel 1.1 klassifikation bmi risiko for følgesygdomme Undervægt 18,5 Normal vægt 18,5-24,9 Middel Overvægt 25-29,9 Forhøjet Fedme klasse I 30-34,9 Moderat forhøjet Fedme klasse II 35-39,9 Svært forhøjet Fedme klasse III 40 Meget svært forhøjet Kilde: WHO/IOFT (3) Mens der er international enighed om at anvende BMI-mål til at klassificere overvægt og fedme hos voksne, er der ikke tilsvarende konsensus omkring forholdene hos børn og unge. Flere lande har opstillet BMI-værdier for forskellige aldersgrupper til at bestemme børns overvægt. Desuden findes der en international reference baseret på data fra Brasilien, UK, Hong-Kong, Holland, Singapore og USA (4), som udover BMI-kurver med percentiler også indeholder alders- og kønsspecifikke BMI-værdier til at definere overvægt og fedme. Sidstnævnte er defineret som de percentiler, der svarer til et BMI på henholdsvis 25 og 30 i 18-årsalderen. I Danmark har vi BMI-referencekurver baseret på data fra begyndelsen af 1970 erne (5). Fordi disse data stammer fra en periode, da danskere ikke var så fede som i dag, kan de desuden bruges som reference til at vurdere den efterfølgende fedmeudvikling blandt danske børn. 17

19 Den danske fedmeepidemi Globalt set er fedmehyppigheden (BMI 30 kg/m 2 ) steget i de seneste år, og det samme gælder derfor risikoen for følgesygdomme (se kapitel 2). På baggrund af de helbredsmæssige konsekvenser har WHO udpeget fedmeepidemien som et af de største kommende globale folkesundhedsproblemer, bl.a. fordi der på verdensplan nu er flere overvægtige end undervægtige (2). For at øge kropsvægten med et par ekstra kg om året kræves der i princippet blot en positiv energibalance på kalorier ekstra om dagen. Det svarer til et bolsje, et stykke chokolade eller at bilen erstatter cyklen på en kort tur. Da ganske små energiubalancer i hverdagen således kan lede til fedme, er det omvendt også forbavsende, at næsten halvdelen af befolkningen trods alt kan bevare en relativ konstant vægt voksenlivet igennem. 1.1 Udviklingen i overvægt blandt voksne Adskillige danske undersøgelser tyder samstemmende på, at problemet med overvægt og fedme stiger herhjemme. De seneste oplysninger om forekomsten af overvægt i Danmark stammer fra Statens Institut for Folkesundhed. I år 2000 havde ca. 10% af mænd og 9% af kvinder over 16 år et BMI over 30 kg/m 2, dvs. opfylder kriterierne for fedme (6). Det er en stigning på næsten 75% i løbet af blot 13 år, når man sammenligner med tidligere opgørelser fra samme institut. Disse opgørelser er baseret på, at deltagerne selv har rapporteret om deres højde og vægt. Erfaringsmæssigt bliver de beregnede forekomster derfor lavere end de faktiske forhold, idet mennesker generelt er tilbøjelige til subjektivt at angive en lavere vægt. En sammenligning af målte og selvrapporterede BMI-værdier viser således, at blandt mænd og kvinder i årsalderen når man frem til, at 26-27% færre vil have et BMI over 30, såfremt deltagerne selv angiver deres højde og vægt, sammenlignet med at de objektivt bliver målt af undersøgeren (7). Imidlertid er der ikke siden 1993 offentliggjort opgørelser over forekomsten af overvægt og fedme hos voksne danskere, som er baseret på objektive mål af vægt og højde. Disse seneste tal fra Center for Sygdomsforebyggelse (tidligere benævnt Befolkningsundersøgelserne) finder blandt årige en forekomst på 10% hos kvinder og 13% 18

20 hos mænd, hvilket er ca. 30% flere sammenlignet med målinger foretaget 10 år tidligere (8). På baggrund af data, indsamlet af Ernæringsrådet, fremgår af nyligt udarbejdede artikler (9, 10) en tilsvarende stigning. Disse data er baseret på selvrapporterede oplysninger om højde og vægt, idet fejlen knyttet til de selvrapporterede oplysninger her er søgt elimineret ved at korrigere i forhold til målinger af højde og vægt (10) (figur 1.1 og 1.2). udviklingen i svær overvægt blandt mænd i danmark % med bmi GLOSTRUP SIF ER år Figur 1.1 Udviklingen i fedme blandt mænd i Danmark, baseret på Glostrupundersøgelserne (8), undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed (6) og Ernæringsrådets undersøgelse (9, 10). udviklingen i svær overvægt blandt kvinder i danmark % med bmi GLOSTRUP SIF ER år Figur 1.2 Udviklingen i fedme blandt kvinder i Danmark, baseret på Glostrupundersøgelserne (8), undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed (6) og Ernæringsrådets undersøgelse (9, 10). 19

21 Den danske fedmeepidemi En fedmeforekomst på 10-13% blandt årige svarer til, at omkring danskere i denne aldersgruppe lider af egentlig fedme. Samlet er 40% af mænd og 26% af kvinder overvægtige eller egentlig fede svarende til mere end 1,3 million årige danskere. Næsten danskere har et BMI over 35, og langt de fleste af disse svært fede har behandlingskrævende komplikationer. Den perinatal-epidemiologiske forskningsenhed ved Gynækologisk- Obstetrisk afdeling Y på Skejby Sygehus registrerer løbende alle gravide og fødsler i Århus Amt. Disse data støtter, at stadig flere voksne danskere vejer for meget. Blandt kvinder, der blev registreret i , er forekomsten af overvægt (BMI 25,0-29,9) og fedme (BMI > 30,0) således steget i løbet af perioden. I 1989 var 9,1% af kvinderne overvægtige, mens 3,0% var egentlig fede. 10 år senere var disse tal steget til henholdsvis 17,9% og 6,1%, hvilket er en fordobling. Denne BMI-stigning kan genfindes i alle de undersøgte aldersgrupper og synes at finde sted jævnt fordelt over hele undersøgelsesperioden (11). 1.2 Udviklingen i overvægt blandt børn Fedmeudviklingen blandt børn og unge kan vurderes i data fra sessioner og skolehelbredsundersøgelser. Både undersøgelser blandt 7-14-årige skolebørn og 18-årige mænd på session, født i perioden , viser, at flere er blevet fede. Sessionsundersøgelserne påviser således, at der er sket en 30-dobling af andelen af egentlig fede mænd (12-15) i den undersøgte periode (figur 1.3). Upublicerede data fra perioden viser, at forekomsten af fedme blandt unge mænd på session er fortsat stigende (personlig meddelelse fra Henrik Toft Sørensen, leder af Klinisk Epidemiologisk Forskningsafdeling ved Århus Kommunehospital og Aalborg Sygehus). Den voldsomme stigning i antallet af unge mænd med fedme tyder på, at flere må være overvægtige allerede som børn og teenagere. Tal fra skolehelbredsundersøgelserne viser, at i 1998 var 10% af pigerne og 7% af drengene i alderen år overvægtige. Af disse var henholdsvis ca. 4% og ca. 3% fede. For 5-7-årige var forekomsten af overvægt hhv. 7% hos pigerne og 5,5% hos drengene, mens forekomsten af fedme var 2% blandt piger og 1% blandt drenge. 20

22 Figur 1.3 Andelen af fede unge mænd ved session. I perioden fra var andelen af fede unge mænd (session i København) forholdsvis konstant (gennemsnitligt 0,15% med BMI > 30) (14). I perioden var 4,6% af de unge mænd på session fede (Nordjylland og Viborg Amt), hvilket svarer til en stigning på ca. 30 gange siden 1960 (13). procent 5 4,5 4 3,5 andel fede unge mænd ved session 3 2,5 2 1,5 1 0, De nyeste undersøgelser over BMI-udviklingen blandt børn stammer fra skoleundersøgelser i Odense (16) samt fra spørgeskemaundersøgelser, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (17). Ifølge disse undersøgelser er stadig flere børn blevet fede gennem de senere år. Opgørelsen blandt 8-10-årige børn i Odense i perioden påviser en væsentlig stigning, især blandt drengene, hvor der næsten er sket en fordobling, mens der hos pigerne er tale om en stigning på 20%. Statens Institut for Folkesundhed finder tilsvarende, at tre gange flere årige piger og drenge er blevet overvægtige fra 1972 til Danmark i relation til andre lande Det voksende antal overvægtige og fede danskere følger udviklingen i andre vestlige lande, selv om stigningen i f.eks. Sverige og Holland har været lidt mindre end i Danmark (2). USA ligger i front. Mens fedmeforekomsten herhjemme er på 13-15% blandt voksne, ligger den i USA på 20-25%, dog med betydelige etniske forskelle (8) 21

23 Den danske fedmeepidemi (figur 1.4). I bestemte befolkningsgrupper, f.eks. Pima-indianere i USA og visse befolkningsgrupper i Polynesien, er helt op til 60-80% overvægtige. På verdensplan er der langt flere svært overvægtige kvinder end mænd. Det gælder dog ikke Danmark og Finland, hvor der omvendt er lidt flere svært overvægtige mænd end kvinder. Årsagen til denne forskel kendes ikke. Det må forventes, at forskellene i fedmeforekomsten mellem mænd og kvinder bliver udlignet i de næste år, fordi den årlige stigning i fedme siden 1980 erne har været væsentligt større blandt mænd end kvinder på verdensplan (3). Rapporten fra WHO/IOTF forudsiger, at hvis fedmeforekomsten bliver ved med at stige som hidtil, vil op mod ca. 40% af alle europæere lide af fedme i år 2030 (figur 1.4). Figur 1.4 Sandsynlig udvikling i fedmeforekomsten indtil år De faktuelle prævalensdata er fra WHO-rapporterne (2, 3). fedmeforekomsten kan fordobles i løbet af de næste 30 år % af befolkningen med bmi usa england australien mauritius brasilien Social ulighed Der er veldokumenterede sociale forskelle i fedmeforekomsten. Fedme forekommer således især i befolkningsgrupper med de korteste uddannelser, laveste indkomster og ufaglærte jobs, ligesom der er flere overvægtige på land end i by (6). Fedmeforekomsten er 30-60% 22

24 større i Vestsjællands Amt og Nordjyllands Amt end i Københavns Amt og Århus Amt (6). Adskillige undersøgelser viser, at fedme er 3-4 gange hyppigere hos personer med kort skolegang (7 år eller derunder) end hos personer med mere end 12 års skolegang (8). Blandt årige var 13% af dem med kort skolegang fede sammenlignet med kun 3-4% af de højtuddannede i 1987/88. Ti år senere var forekomsten af fedme steget til ca. 20% blandt de lavtuddannede, mens der stadig kun var 4% blandt højtuddannede kvinder. Til gengæld var forekomsten blandt højtuddannede mænd steget til 8%. Dette står i modsætning til forholdene i mange andre vestlige lande, hvor fedmeforekomsten enten er stabil eller faldende blandt de højtuddannede. 1.5 Særlige risikogrupper Fedme udvikles ikke med samme hastighed i alle dele af befolkningen. F.eks. er stigningen større blandt yngre end ældre og blandt lavtuddannede end højtuddannede (8). Nogle befolkningsgrupper løber en særlig høj fedmerisiko. Det gælder bl.a. mennesker, der forsøger at holde op med at ryge, behandles med lægemidler der kan give vægtstigning, er inaktive, moderat overvægtige børn, eller har disposition for fedme i familien (2). Flere undersøgelser tyder på, at andelen af inaktive mennesker stiger. Det samme gælder forekomsten af overvægtige børn. Der findes ikke opgørelser over, om der er blevet flere overvægtige og fede blandt personer, der behandles med fedmefremmende medicin eller har fedme i familien. Meget tyder dog på, at også størrelsen af disse grupper stiger. 1.6 Metodologiske overvejelser Det er væsentligt at fremhæve, at de nærværende opgørelser over fedmeforekomsten fra populationsbaserede undersøgelser sessionsundersøgelserne, skoleundersøgelserne og graviditetsundersøgelserne undtaget formentlig påviser væsentligt for lave resultater. Der er en stærk differentieret deltagelse i populationsundersøgelser, således forstået, at især den mere overvægtige del af befolkningen ikke møder op til disse studier (12). Konklusioner om fedmeforekomsten fra 23

25 Den danske fedmeepidemi sådanne undersøgelser må derfor forventes at give lavere resultater end den sande forekomst i befolkningen. Desuden falder befolkningens ønske om at deltage i helbredsstudier og spørgeskemaundersøgelser. Mens deltagerprocenten i tidligere undersøgelser ofte var oppe på 80-90%, har undersøgelser i 1990 erne generelt haft en lavere tilslutning på kun 60-70%. Deltagelsen i spørgeskemaundersøgelserne er endnu lavere. Det betyder, at vores data over befolkningens fedmeudvikling vil være væsentligt lavere end den faktiske udvikling. Sammenfattende må danskerne således antages at være blevet endnu federe, end de tilgængelige undersøgelser afspejler. 24

26 2: Konsekvenser af overvægt I tabel 2.1 er angivet nogle af de vigtigere sygdomme og tilstande, der forekommer med øget hyppighed hos personer med fedme (BMI 30). Tabel 2.1 fedmekomplikationer (relativ risiko for personer med BMI 30 i forhold til normalvægtige personer (BMI: 18,5-25), hvor normalvægtiges risiko = 1) Diabetes mellitus (type-2 sukkersyge) 5-10 Hjerte-kar-sygdom 2 Apoplexi (slagtilfælde) 2-3 Forhøjet blodtryk 3-5 Galdesten 3-4 Slidgigt 2-3 Åndedrætsbesvær (inkl. søvnapnø) 3-4 Hormon- og fertilitetsforstyrrelser (kvinder) 2 Kræft 1,4 Kilde: WHO (2, 3) Det er karakteristisk, at sundhedsrisikoen stiger med det antal år, overvægt har været til stede, samt med stigende grader af overvægt/ fedme. Det sidste fremgår f.eks. klart af figur 2.1, hvor sammenhængen mellem stigende BMI og udviklingen af type-2 sukkersyge er vist. Type-2 sukkersyge Overvægt og fedme er i sig selv relateret til det såkaldte insulinresistenssyndrom, og hos disponerede individer (arvelige forhold, betacelledefekt etc.) kan fedme være den faktor, der udløser en manifest sukkersyge, ofte over en periode med nedsat glukosetolerance. Mere end 85% af patienter med nyopdaget type-2 sukkersyge er overvægtige eller lider af fedme. Den epidemi i forekomsten af type-2 suk- 25

27 Den danske fedmeepidemi Figur 2.1 BMI og risiko for type-2 sukkersyge (18). relativ risiko (alderskorrigeret) , , , , ,9 35 bmi (kg/m 2 ) kvinder i alderen år med en opfølgning på 8 år. kersyge, som vi aktuelt er vidne til, skyldes i al væsentlighed fedmeepidemien. En bedring i insulinfølsomheden kan opnås ved vægttab og en øgning af den fysiske aktivitet (19, 20). Sukkersygeepidemien har store samfundsmæssige konsekvenser, bl.a. ved de store økonomiske udgifter, den er forbundet med (21). Denne epidemi kan således afværges, hvis overvægtsforebyggelsen lykkes. Hjerte-kar-sygdom og dødelighed Der findes store lighedstræk ved at have et højt BMI, forhøjede kolesterolværdier eller forhøjet blodtryk, idet de alle øger risikoen for udvikling af tidlig åreforkalkning og dermed hjerte-kar-sygdom og død. Den laveste dødelighed af hjerte-kar-sygdom findes hos dem, der forbliver slanke gennem hele livet. Årsagen til, at fedme er forbundet med en øget forekomst af tidlig åreforkalkning, er overvejende, at fedme er relateret til insulinresistenssyndromet med øget forekomst af de kendte risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom dyslipidæmi (lavt HDL-kolesterol og højt triglycerid), forhøjet blodtryk, nedsat glukosetolerance, øget trombosetilbøjelighed m.v.. (22). Personer med fedme (BMI 30) har, som gruppe betragtet, en dødelighed, der er dobbelt så stor som normalvægtige (BMI: 18,5-24,9). 26

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider 4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Fedme handler ikke (altid) om kalorier Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

4.1. fvu. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 1 - stavning - læsning - læseforståelse. Dette opgavesæt indeholder 14 sider

4.1. fvu. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 1 - stavning - læsning - læseforståelse. Dette opgavesæt indeholder 14 sider 4.1 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning fvu Trin 4 Opgavesæt 1 - stavning - læsning - læseforståelse Dette opgavesæt indeholder 14 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Fedme: Hvad skal vi dog gøre?

Fedme: Hvad skal vi dog gøre? Fedme: Hvad skal vi dog gøre? 12. oktober, 2016 Claus Juhl Overlæge, PhD, Sydvestjysk Sygehus Emner Går det godt med vægten i DK? Hvad betyder overvægt og hvad betyder det at tabe sig? (Om)veje til vægttab

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Børns kost på hverdage og weekenddage. Børns kost på hverdage og weekenddage. Hvordan er kostens kvalitet? Sisse Fagt, afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Snakke om to af artiklerne i PhD afhandlingen Artikel I Rothausen BW, Matthiessen

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007

BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 BMI-undersøgelse i Horsens Kommune - Skoleåret 2006/2007 Indledning Er der en fedmeepidemi? Dette spørger man sig selv om overalt i den vestlige

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Fedme som samfundsproblem

Fedme som samfundsproblem Teknologirådet, 7. januar 2009 J.nr. 214-017 Fedme som samfundsproblem Baggrund Allerede for ti år siden fastslog WHO, at stigningen i fedmeforekomsten på globalt plan er så stor, at der er tale om en

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Biomedicinsk Institut. Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen Job: E-mail/tale med kollega Bente Stallknecht. Biomedicinsk Institut

Biomedicinsk Institut. Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen Job: E-mail/tale med kollega Bente Stallknecht. Biomedicinsk Institut En aktiv livsstil øger kalorieforbruget Aktivitet Inaktiv Aktiv Skyldes fedme for lidt motion? Ja Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen, 8 Job: E-mail/tale med kollega 6 Bente Stallknecht

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

En blodprøve kan afsløre den rette diæt En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne?

Overvægt og dårlig ernæring medfører. Problemerne. Hvor store er problemerne? Hvor store er problemerne? Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Leder af OPUS skole interventionen Problemerne Overvægt og Fedme Risiko for sygdomme senere i livet Social ulighed Dårlig

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version

OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver Kort version Indhold OPLÆG TIL NATIONAL HANDLINGSPLAN MOD SVÆR OVERVÆGT Forslag til løsninger og perspektiver. Udarbejdet

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Flere overvægtige danske kvinder

Flere overvægtige danske kvinder E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2015 Flere overvægtige danske kvinder Jeppe Matthiessen, Afdeling for Risikovurdering & Ernæring DTU Fødevareinstituttet Anders Stockmarr DTU Compute Resultater

Læs mere