Rapport fra arbejdsgruppen om kraftvarme- og VE-elektricitet Bilagsrapport. Oktober 2001

Transkript

1 Rapport fra arbejdsgruppen om kraftvarme- og VE-elektricitet Bilagsrapport Oktober 2001

2 Energistyrelsens arbejdsgruppe om kraftvarme- og VE-elektricitet Bilagsrapport Denne bilagssamling indeholder en række bilag, der dokumenterer de beregninger og forudsætninger, der er anvendt i rapporten. Selve bilagene har ikke været drøftet i arbejdsgruppen. Indhold: 1. Arbejdsgruppens og regnegruppens sammensætning. 2. Kommentar til rapporten fra Energistyrelsens arbejdsgruppe om kraftvarme- og VE-elektricitet. 3. Dokumentation af regnegruppens arbejde. 4. Eltras analyser. 5. Elkraft System s analyser. 6. AAU s analyser. 7. Netinvesteringer i forbindelse med eloverløb. 8. Virkning på eloverløbet af en elektrisk storebæltsforbindelse. 9. Elpris, eloverløb og benyttelsestid af tiltag imod eloverløb. 10. Internationale miljøkonsekvenser af øget elproduktion i Danmark. 11. Litteraturliste. ISBN:

3 4

4 Arbejdsgruppens og regnegruppens sammensætning Bilag Medlemmer af Energistyrelsens arbejdsgruppe om kraftvarme- og VE-elektricitet Kontorchef Claus Andersen Formand for arbejdsgruppen Energistyrelsen Bestyrelsesmedlem Civ.Ing. Ph.D. HD. Hans Chr. Sørensen Danmarks Vindmølleforening Civilingeniør Kurt Risager Danske Fjernvarmeværkers Forening Afdelingsingeniør Per Sørensen Eltra Civilingeniør, Ph.D. Rikke Bille Jørgensen Eltra Hans Henrik Lindboe Elkraft System Civ.ing., Ph.D. Søren Krüger Olsen Elkraft System Willy Bergstrøm Nesa (som repræsentant for Elfor) Flemming Nissen Elsam (også repræsentant for Energi E2) Hans-Erik Kristoffersen Danske Energiselskabers Forening Lektor Henrik Lund Aalborg Universitet (som repræsentant for Organisationen for Vedvarende Energi) Direktør Erik Nørregaard Hansen Foreningen Danske Kraftvarmeværker Chefkonsulent Sigurd Lauge Pedersen Energistyrelsen Teknikumingeniør Søren T. Laursen Energistyrelsen Arkitekt Torben Schulze Energistyrelsen Civilingeniør Kaj Stærkind Energistyrelsen Civilingeniør Marianne Nielsen Energistyrelsen 5

5 1.2 Medlemmer af regnegruppen Chefkonsulent Sigurd Lauge Pedersen Formand for regnegruppen Energistyrelsen Civilingeniør Jens Pedersen Eltra Civilingeniør Bjarne Donslund Eltra Charlotte Søndergren Elkraft System Hans Henrik Lindboe Elkraft System Claus Stefan Nielsen Elkraft System Lektor Henrik Lund Aalborg Universitet (Organisationen for Vedvarende Energi) Civilingeniør, Ph.D. Ebbe Münster PlanEnergi (Organisationen for Vedvarende Energi) Teknikumingeniør Søren T. Laursen Energistyrelsen Civilingeniør Kaj Stærkind Energistyrelsen Civilingeniør Marianne Nielsen Energistyrelsen 6

6 Bilag 2 Kommentar til rapporten fra Energistyrelsens arbejdsgruppe om kraftvarme- og VEelektricitet Elsam, Energi E2 og Dansk Energi har nedenfor givet vores vurdering af opgaveformuleringen i rapporten og af den anvendte beregningsmetode. Kommentarer til Problemformuleringen Udgangspunktet for gruppens arbejde var at analysere problemstillinger relateret til bunden elproduktion. I arbejdsprocessen er dette drejet over mod at analysere kritisk- og eksporterbar eloverløb. Fokus er i rapporten rettet mod forholdet mellem den bundne elproduktion og elforbruget i Jylland- Fyn og på Sjælland, og der er analyseret virkemidler, som kan reducere eller fjerne de situationer, hvor den bundne elproduktion overstiger det nationale elforbrug. Dansk Energi, Energi E2 og Elsam mener, at fokus i stedet skal rettes mod forholdet mellem den bundne elproduktion og elmarkedet. De virkemidler, som efter vores vurdering burde have været analyseret, er således virkemidler, som tilpasser den bundne elproduktion til elmarkedet. Begrebet eloverløb stammer fra tiden før elliberaliseringen. Dengang fandt man det hensigtsmæssigt at relatere den bundne elproduktion fra kraftvarme og vindkraft til elforbruget i Jylland-Fyn og på Sjælland. I dag, hvor der er et internationalt elmarked, skal den bundne elproduktion vurderes i forhold til det internationale elmarked. Hvis man i den nye situation vil fastholde begrebet eloverløb, er eloverløbet en indikator for, hvor meget miljøvenlig elektricitet Danmark har mulighed for at eksportere. Der er tale om elproduktion, som Danmark betegner som miljøvenlig. Derfor kan det - som udgangspunkt - ikke være et problem at have for meget af den. Problemet med den miljøvenlige danske elproduktion er således ikke, at den i perioder overstiger det danske elforbrug. 7

7 Problemet med den miljøvenlige elproduktion er, at de danske rammebetingelser ikke er tilpasset markedsåbningen, hvilket betyder, at de aktører, som står for fremstillingen af den miljøvenlige elproduktion ikke samtidigt kan reagere både samfunds- og selskabsøkonomisk fornuftigt på signalerne fra det internationale elmarked. Den miljøvenlige elproduktion er kendetegnet ved ikke (eller i kun i begrænset omfang) at kunne reagere på elprisen på det nordiske elmarked. Elektriciteten fra miljøvenlige anlæg produceredes uanset, om værdien af elproduktionen såvel økonomisk som miljømæssigt er høj eller lav. Den danske regulering på tilskudsområdet er baseret på at sikre den størst mulige elproduktion. Dette var hensigtsmæssigt for år tilbage, hvor mængden af miljøvenlig elektricitet var så lav, at det altid var fossil kondenskraft, der blev fortrængt. I dag burde det eksempelvis for de decentrale kraftvarmeværker være varmesiden, der skulle ydes tilskud til. De nuværende tilskudsregler har som konsekvens, at der i en række situationer produceres el på kraftvarmeanlæg med betydelige samfundsøkonomiske tab (både i snæver og bred samfundsøkonomisk forstand alt efter den værdi miljøfordelen på sigt vil opnå), idet produktionsomkostningerne overstiger den markedsmæssige værdi af elektriciteten. Herudover vil kraftvarmebaseret el i visse perioder medføre øget miljømæssig belastning. Det vil uden anlægsinvesteringer være muligt at fjerne dette samfundsøkonomiske tab ved at justere fjernvarmeafgiften i de centrale kraftvarmeområder og ved at ændre reguleringsformen af de decentrale kraftvarmeværker, således at strømmen afsættes på det internationale marked. De nødvendige afgiftsjusteringen kan ske uden at det påvirker fjernvarmepriserne, og uden at Statens nuværende provenu reduceres. For så vidt angår decentrale kraftvarmeværker vil det ligeledes være relevant at undersøge effekten af at ændre tilskuddet fra elsiden til varmesiden. Efter at rammebetingelserne for den miljøvenlige elproduktion er tilpasset markedsåbningen, og markedet har fjernet det, der i nærværende rapport benævnes "kritisk eloverløb", vil systemansvaret sandsynligvis fortsat have problemer med at sikre den øjeblikkelige balance mellem produktion og forbrug uden at overtræde de internationale regler for eludveksling med andre systemansvarlige virksomheder. Hvis disse problemer ikke kan løses på markedsvilkår, skal den systemansvarlige virksomhed have nogle "håndtag", som kan anvendes i kritiske situationer. Nye investeringer inden for elproduktion og elbesparelser samt nyt elforbrug bør efter vores opfattelse vurderes ud fra Danmarks internationale miljøforpligtelser samt forskellige billeder af det fremtidige internationale elmarked og de fremtidige krav til systembalancen og ikke med den danske energiplan (Energi 21) som reference. Det betyder bl.a., at elbesparelser samt konvertering af andre energiformer til el skal vurderes ud fra forventede elmarkedspriser samt tilhørende marginale miljøpåvirkninger og priser herpå. Rapporten tager sigte på at analysere forholdene frem til Derfor er det også yderst relevant at undersøge i hvilket omfang de internationale priser, der må forventes at blive dannet på elmarkedet såvel som på VE- og CO 2 -området, i sig selv vil accelerere den udvikling, der er indeholdt i den fremskrivning som rapporten baserer sig på. 8

8 Kommentar til beregningsmetoden Kommentaren vedr. valg og anvendelse af beregningsmetode skal ikke opfattes som værende en kritik af arbejdsgruppens indsats. Kommentaren er rettet mod de seneste års manglende fokus på udviklingen af de analysekompetencer, der er nødvendige for at sikre et tilstrækkeligt godt beslutningsgrundlag for de samfundsmæssige investeringer inden for energisektoren efter liberaliseringen. Arbejdsgruppen har således efter vores vurdering konstruktivt anvendt de tilgængelige metoder, modeller og data bedst muligt. Problemformuleringen og opgaveløsningen er således tilpasset eksisterende analysemuligheder. Efter vores vurdering er disse ikke designet til at formulere og belyse det aktuelle problem med at indpasse den miljøvenlige, danske elproduktion på et internationalt elmarked. Derfor bør vi også i det videre arbejde fokusere på at få etableret de analysemetoder og modeller, der er nødvendige for at kunne tilvejebringe de nødvendige analyser af den danske miljø- og energipolitik. Som udgangspunkt skal de samfundsøkonomiske beregninger ikke indeholde afgifter og tilskud. I referenceberegningen skal samproduktionen på de centrale kraftvarmeværker reduceres, når de samfundsøkonomiske omkostninger overstiger markedsprisen for el. Det sker ikke i de beregninger, som regnegruppen har gennemført. Det er vores vurdering, at der ikke er den nødvendige sammenhæng mellem de forudsætninger, der ligger til grund for analyserne. Der er efter vores vurdering ingen direkte sammenhæng mellem referenceudbygningen af produktionssystemet (videreudbygningen af den bundne elproduktion) og de elmarkedspriser og de emissioner, der anvendes til at vurdere økonomien i de tiltag, der kan fjerne eloverløbet. Dermed opstår også en skævvridning af referencefremskrivningen. Der forekommer heller ikke at være en direkte sammenhæng mellem elmarkedspriser og de marginale miljøpåvirkninger samt priser herpå. Konsekvensen af disse manglende sammenhænge er f.eks., at der i en del af beregningerne anvendes en lav elpris, som svarer til, at al kulkondens er nedlukket, samtidig med at man regner med, at miljøpåvirkningerne stammer fra et nyt kulkondensværk. Når der ikke i nødvendigt omfang er taget hensyn til disse sammenhænge, vil resultaterne også give et skævt billede. Det er vores vurdering, at sammenhængen i de anvendte beregningsforudsætninger kan sikres ved som udgangspunkt at forudsætte, at markedsrammerne vil blive tilpasset et internationalt elmarked, således at der ikke opstår samfundsøkonomiske tab pga. rammebetingelserne. Med denne overordnede forudsætning vil elpriserne ikke kunne komme under de variable omkostninger ved at producere el på kørende elproduktionsanlæg. Variationen i elprisen hen over året og årene kan herefter fastlægges ved at lave et kvalificeret gæt på, hvilke typer af anlæg der i bestemte tidsperioder vil være marginale anlæg - de elproduktionsanlæg der fastlægger markedsprisen. Med denne metode vil man samtidig hermed få en marginal miljøpåvirkning, som hænger nøje sammen med elprisen. Gættet på elpriser og marginale miljøpåvirkninger kan kvalificeres ved af anvende modeller som Balmorel og Samkøringsmodellen. 9

9 Vi er meget opmærksomme på, at beregningerne er lavet på basis af de tilgængelige metoder, og at der ikke har været tid og ressourcer til at udvikle nye værktøjer, der i højere grad er tilpasset den nye virkelighed. Kommentarerne til beregningsforudsætningerne er derfor ikke en kritik af arbejdsgruppens arbejde, men en påpegning af manglende fokus på en tilpasning af eksisterende metoder og modeller inden for energiplanlægningen til den nye virkelighed, som markedsåbningen indebærer. Afsluttende kommentar Det er vores opfattelse, at ovennævnte erkendelse vedr. behovet for udvikling af nye analyseværktøjer og modeller i realiteten bør være konklusionen på gruppens arbejde. De opnåede analyseresultater er et godt udgangspunkt for det videre arbejde. Men fokus i det videre arbejde bør være at få udviklet analyseredskaber, der i højere grad er egnet til at vurdere Danmarks miljø- og energipolitik i forhold til det europæiske elmarked. Der er behov for at få udviklet modeller, der kan vurdere Danmarks markedsmæssige situation i et europæisk perspektiv, således at fokus kan rettes mod at få tilpasset de økonomiske og reguleringsmæssige rammebetingelser til de nye markedsvilkår på elmarkedet. Tilpasning af de økonomiske og reguleringsmæssige rammebetingelser for decentral og central produktion bør efter vores vurdering have højeste prioritet for at sikre, at det danske elmarked kan indgå på det liberaliserede elmarked på lige vilkår. Denne udfordring tager vi naturligvis gerne del i og yder vores bidrag til. 10

10 Dokumentation af regnegruppens arbejde Bilag 3 Sigurd Lauge Pedersen, Energistyrelsen, 11. oktober Indledning Arbejdsgruppen besluttede at nedsætte en regnegruppe til håndtering af beregningerne af de tekniske, miljømæssige, samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske analyser af eloverbøbet. Der blev udført en række analyser af Eltra, Elkraft System, Aalborg Universitet og Energistyrelsen. Eltras analyser er dokumenteret i bilag 4. Elkraft Systems analyser er dokumenteret i bilag 5. Aalborg Universitets analyser er dokumenteret i bilag 6. Energistyrelsen opstillede en simpel økonomisk screeningsmodel i regnearksformat. Denne er dokumenteret i regnearket EOL.xls, som kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside. I regnearket findes også hovedresultaterne af Eltras, Elkraft Systems og Aalborg Universitets beregninger. Den simple økonomiske screening Formålet med den simple screening er at give en oversigtlig beregning af de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af at reducere eloverløbet med 1 MWh ved en række forskellige tiltag. Der er beregnet samfundsøkonomi inkl. (annuiserede) investeringer over perioden ca samt selskabsøkonomi for værksejerne, staten og elforbrugerne. Det må understreges, at der er tale om en meget simpel beregningsmetode. Alligevel giver beregningerne et vist indblik i rangordningen af de forskellige tiltag under en række antagelser. På grund af screeningens meget forenklede beregningsmetode blev det valgt også at gennemføre simuleringer på modeller udviklet af Eltra, Elkraft og Aalborg Universitet. Metode Der er i alle tilfælde regnet økonomi og miljø i forhold til den i rapporten beskrevne referencefremskrivning. Hovedtal for referencefremskrivningen ligger i regnearket. Det antages i alle tilfælde, at virkemidlet fjerner 1 MWh eloverløb, hvoraf en vis andel er kritisk eloverløb. Det er antaget, at eloverløbet har en benyttelsestid på 3000 timer årligt. I virkelighedens verden har eloverløbet en benyttelsestid, der er stigende over beregningsperioden. Når der er anvendt en gennemsnitsværdi, skyldes det et ønske om at kunne give en nogenlunde korrekt belysning af investeringernes vægt i beregningerne. 11

11 Det er antaget, at en vis del (8%) af eloverløbet er kritisk, og at benyttelsestiden for det kritiske eloverløb er 254 timer. Også her er der tale om en gennemsnitsbetragtning over perioden. De valgte tal repræsenterer situationen i Eltra i De økonomiske regnestykker er opdelt i en række poster, som gennemgås nedenfor. Værdi af elproduktion: Ved ikke at eksportere eloverløbet mistes en elindtægt. Der er regnet på to varianter: en elpris i overløbsperioder på 9 øre/kwh hhv. 19 øre/kwh. Den nærmere begrundelse herfor fremgår af bilag 9. Værdi af brændsel: Afhængigt af metoden til reduktion af eloverløb spares en vis mængde brændsel i det danske el- og fjernvarmesystem. I de fleste eksempler reduceres produktionen på et kraftvarmeværk, evt. produceres på en kedel i stedet. Brændselsbesparelsen er værdisat v.h.a. de samfundsøkonomiske hhv. selskabsøkonomiske priser. Størrelsen af brændselsbesparelsen afhænger af virkningsgraden af kraftvarmeværk, kedel og (hvis el omsættes til varme) varmepumpe, elpatron eller geotermianlæg Værdi af drift og vedligeholdelse Ved reduktion af kraftvarmeproduktion eller vindkraftproduktion spares driftsomkostninger. Til gengæld kan der blive tale om øgede driftsomkostninger, hvis eloverløbet anvendes i f.eks. en varmepumpe, eller hvis varmeproduktionen overtages af en kedel eller et solvarmeanlæg. Nettobesparelsen i driftsomkostningerne kan være positiv eller negativ, afhængigt af teknologivalg. Værdi af anlægsinvesteringer De fleste tiltag kræver investeringer. Størrelsen af disse findes v.h.a. teknologikataloger m.v., idet den nødvendige installerede effekt af et tiltag beregnes ud fra benyttelsestiden af eloverløbet og den del af 1MWh reduceret eloverløb, som omsættes i den aktuelle anlægskomponent. Her er antagelsen om benyttelsestiden af eloverløbet altså en afgørende størrelse: Jo lavere benyttelsestid, des hårdere slår investeringen igennem. Det er dog en kraftig forenkling, at tiltagene målrettes mod reduktion af eloverløbet alene. Bygger man f.eks. en varmepumpe, vil den i praksis køre, når elprisen er under et vist niveau og ikke nødvendigvis kun i overløbssituationer. Investeringerne annuiseres typisk med en 20 års økonomisk levetid. Varmebesparelser dog med en 30 års levetid. 12

12 Værdi af sparede netinvesteringer: Hvis det kritiske eloverløb skulle eksporteres, ville det koste ekstra netinvesteringer. Disse ekstra netinvesteringer fremgår af bilag 9. Antagelserne vedr. kritisk eloverløb kan omsættes til en nødvendig ekstra installeret effekt i udlandsforbindelser og internt elnet for at eksportere eloverløbet. De analyserede virkemidler sparer investeringerne i denne netudbygning i forhold til referencen. Analyserne af kritisk eloverløb viser imidlertid, at det er væsentligt billigere at reducere det kritiske eloverløb med interne tiltag. Når tiltag til reduktion af det eksporterbare eloverløb vurderes økonomisk, medregnes derfor ikke sparede netinvesteringer men derimod værdien af sparede interne tiltag til reduktion af det kritiske eloverløb. Værdi af regulerkraft/fleksibilitet En række af virkemidlerne har en fleksibilitet i forhold til elmarkedet, idet de f.eks. kan bruges til at byde på regulerkraftmarkedet, til hurtig nedregulering ved passage af vindfronter, til opregulering ved havarier m.v. Dette giver en økonomisk værdi ud over den her beregnede. Denne er ikke værdisat. Samlet samfundsøkonomiværdi ekskl. miljøomkostninger Når ovenstående værdikomponenter adderes (med fortegn), opnås et samlet skøn over den simple samfundsøkonomiske værdi af at fjerne en MWh eloverløb på forskellig vis. Samlet værdi inkl. miljøomkostninger Herudover er der foretaget en beregning af værdien af de ændrede emissioner af CO 2, SO 2 og NO x ud fra værdier for sparede rensningsomkostninger/reduktionsomkosninger. CO 2 -værdien er sat til 250 kr/ton, svarende til de marginale reduktionsomkostninger i Danmark. SO 2 -værdien er sat til 10 kr/kg SO 2, svarende til svovlafgiften. NO x -værdien er sat til 14,5 kr/kg, svarende til omkostningerne på et denox anlæg. Disse omkostninger er naturligvis forbundet med betydelig usikkerhed. Hvis eloverløbet eksporteres, spares emissioner i udlandet. Det er ikke givet, at disse kommer Danmark til gode samfundsøkonomisk, og beregningen er derfor udført i to varianter: En med og en uden værdisætning af emissionsbesparelser i udlandet. For CO 2 er det antaget, at eksporten af 1 MWh eloverløb medfører en CO 2 -besparelse i udlandet på 750 kg. For SO 2 er der anvendt en værdi på 0,25 kg/mwh, og for NO x en værdi på 1 kg/mwh. I den selskabsøkonomiske analyse beregnes værdien for værksejeren på samme måde som i den samfundsøkonomiske analyse. Blot anvendes selskabsøkonomiske priser, afgifterne medregnes, og miljøværdien medregnes kun i den udstrækning, den er 13

13 internaliseret i afgifterne. For staten er virkningen af reduktion af eloverløb et øget afgiftsprovenu, i visse tilfælde dog et faldende afgiftsprovenu. For elforbrugerne er virkningen af reduktion af overløbet sparede omkostninger til håndtering af kritisk overløb samt i visse tilfælde sparede bidrag til PSO-strøm. Screeningsberegningerne findes på siden SØ-screening i EOL.xls. 14

14 Eltras analyser Bilag 4 Jens Pedersen og Bjarne Donslund, Eltra. 2. oktober Overløbet i årene 2005, 2010 og 2020 er beregnet ud fra nogle timesimuleringer for Eltra's område med udvekslingsmuligheder med nabo-områderne. Overløbet er den del af den bundne produktion, der er højere end det aktuelle forbrug. Den bundne produktion er elproduktionen fra vindmøller og den varmebundne elproduktion. Eloverløbet er delt i et eksporterbart eloverløb og i et kritisk eloverløb. Der er regnet med en transmissionskapacitet på MW til det øvrige Norden. Der er ikke regnet med eksport af overløb til Tyskland, da udbygning med vindkraft i Nordtyskland giver tilsvarende overløbsproblemer. Forudsætningerne i nærværende undersøgelse afviger lidt i forhold til Systemplan 2001-rapporten "Håndtering af eloverløb og elmangel i det danske elsystem". I Systemplanen tog man udgangspunkt i et isoleret system, hvor noget af den varmebundne elproduktion stoppes af økonomiske hensyn. Endvidere er der en forskel i udbygningen af produktionsanlæg: I Systemplanen blev de centrale anlæg ikke erstattet, efterhånden som de blev skrottet, og udbygningen med havmøller stopper i år I nærværende analyse er der medtaget tre nye naturgasfyrede combined cycle-anlæg hver på ca. 400 MW til erstatning af eksisterende centrale kraftvarmeanlæg og yderligere to havmølleparker á 150 MW, en i år 2018 og en i år Figur 1 viser det samlede overløb (summen af det eksporterbare EEOL og det kritiske KEOL). Figur 1 Varighedskurve for det samlede overløb i Eltra's område. MW 4500 Varighedskurve for det samlede overløb i Eltra-området Kritisk eloverløb Transmissionskapacitet til udlandet Ekporterbart eloverløb År 2005 År 2010 År 2020 Timer Potentialer Til reduktion af overløbet er analyseret forskellige tiltag. Hovedmålet med denne del af analysen er at bestemme potentialet for de forskellige tiltag. Ved at sammenholde elforbrug, elproduktion fra vindmøller og den varmebundne elproduktion for de forskellige teknologier naturgasfyret decentral produktion, kulfyret central produktion, naturgasfyret combined cycle-anlæg beregnes reduktionen i overløbet, og hvor meget de enkelte tiltag kan bidrage med. Beregningen af potentialet er foretaget på baggrund af resultaterne fra basissimuleringen uden at lave nye simuleringer. 15

15 Følgende tiltag er analyseret: - Stop af vindmøller (1.500 MW installeret effekt kan ikke stoppes). - Stop af vindmøller (alle kan stoppes). - Naturgasfyrede kedler erstatter naturgasfyret decentral kraftvarmeproduktion. - Varmepumper erstatter naturgasfyret decentral kraftvarmeproduktion. - Elpatroner erstatter naturgasfyret decentral kraftvarmeproduktion. - Geotermi erstatter naturgasfyret decentral kraftvarmeproduktion. - Varmepumper erstatter spidslastkedler. - Varmepumper erstatter kulfyret central kraftvarmeproduktion. - Varmepumper erstatter naturgasfyret central combined cycle kraftvarmeproduktion. - Kulfyrede kedler erstatter kulfyret central kraftvarmeproduktion (bypass). - Elpatroner erstatter kulfyret central kraftvarmeproduktion. Tiltagene er inddelt i fire afsnit, da benyttelsestiden ændrer sig meget fra de første MW til de sidste. Der er kun set på de enkelte tiltag, så længe de kan nedsætte det maksimale eloverløb. Desuden er tiltagene beregnet både fra "toppen" og fra "bunden". I analysen fra "toppen" er der set på den øverste spids, der udgør det kritiske overløb. I analysen fra bunden er der set på hele overløbet. Tabel 1 viser resultaterne fra Eltra's område. De i tabel 1 viste tal er overført direkte fra regneark, hvorfor visse af resultaterne fremstår med en for stor nøjagtighed, der ikke afspejler de reelle usikkerheder, der er forbundet med beregningerne. Pakke af tiltag Der er desuden foretaget en beregning for nedenstående pakke af tiltag, der forudsættes bragt i anvendelse i nævnte rækkefølge: - Naturgasfyrede kedler erstatter naturgasfyret decentral kraftvarmeproduktion. - Kulfyrede kedler erstatter kulfyret central kraftvarmeproduktion (bypass). - Elpatroner (350 MW) erstatter naturgasfyret central combined cycle kraftvarmeproduktion. - Stop af vindmøller. Pakken er gennemregnet med henblik på kontrol af pakke opstillet af AUC. Pakken er ikke identisk med AUCs pakke, men er tilstræbt at ligne så meget som muligt. Tidsmæssig flytning af kraftvarme ved brug af varmelagre er dog ikke med i Eltra's kontrolpakke. Beregningerne med pakken er alene foretaget for kritisk overløb i år I modsætning til beregningen af potentialerne er pakkeberegningen foretaget ved at fjerne det kritiske overløb fra neden, det vil sige, 1. tiltag (naturgasfyrede kedler erstatter naturgasfyret decentral kraftvarmeproduktion) overvejende anvendes til at fjerne overløbet i timer med små kritiske overløb, men anvendes desuden så langt, kapacitet haves til fjernelse af kritisk overløb i øvrige timer. Når 1. tiltags muligheder er opbrugt, anvendes 2. tiltag og så fremdeles. Resultaterne for pakken fremgår af Tabel 2. Det ses, at stop af vindmøller bidrager til fjernelse af det kritiske overløb med forholdsvis stor effekt (953 MW), men beskeden energi (84 GWh). Benyttelsestiden er beregnet til 88 timer. 16

16 Kommentarer Af de nuværende vindmøller er det kun muligt at stoppe ca. 135 MW, men ved at etablere kommunikationsudstyr er det muligt at stoppe alle vindmøller. Der er ikke regnet med, at alle centrale anlæg kan stoppes. I årene 2005 og 2010 holdes tre kulfyrede anlæg i drift på teknisk minimum med tilhørende minimal kraftvarmeproduktion (1098 GJ varme). I år 2020 holdes et kulfyret anlæg (385 GJ varme) og et combined cycle-anlæg (216 GJ varme) i drift. Til naturgasfyret decentral kraftvarme er medregnet en samlet installeret effekt på 801 MW el. Det vil sige, industriel kraftvarme, lokal kraftvarme samt kraftvarme fra anlæg med flere brændsler (herunder naturgas, affald) er ikke medregnet. 17

17 Energi Potentiale Benyttelsestid Brændselsbesparelse GWh MW Timer TJ År Uden tiltag Kritisk overløb før tiltag: Eksporterbar plus kritisk overløb før tiltag: Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven Stop af overløb 2. afsnit fra oven vindmøller 3. afsnit fra oven (1500 MW Sidste afsnit fra oven med installeret Total effekt kan Eksporterbar 1. afsnit fra neden ikke plus kritisk 2. afsnit fra neden stoppes) overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven Stop af overløb 2. afsnit fra oven vindmøller 3. afsnit fra oven (Alle Sidste afsnit fra oven med vindmøller Total kan Eksporterbar 1. afsnit fra neden stoppes) plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven NG-kedel overløb 2. afsnit fra oven erstatter 3. afsnit fra oven dec. KV Sidste afsnit fra oven med (NG) Total Eksporterbar 1. afsnit fra neden plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven Varmepumpe overløb 2. afsnit fra oven afsnit fra oven erstatter Sidste afsnit fra oven med dec. KV Total (NG) Eksporterbar 1. afsnit fra neden plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven El-patron overløb 2. afsnit fra oven erstatter 3. afsnit fra oven dec. KV Sidste afsnit fra oven med (NG) Total Eksporterbar 1. afsnit fra neden plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven Geotermi overløb 2. afsnit fra oven erstatter 3. afsnit fra oven dec. KV Sidste afsnit fra oven med (NG) Total Eksporterbar 1. afsnit fra neden plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total

18 Energi Potentiale Benyttelsestid Brændselsbesparelse GWh MW Timer TJ År Uden tiltag Kritisk overløb før tiltag: Eksporterbar plus kritisk overløb før tiltag: Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven 0,01 0,02 0, ,1 0,3 0,1 Varmepumpe overløb 2. afsnit fra oven 0,01 0,05 0, ,1 0,6 0,1 3. afsnit fra oven 0,01 0,07 0, ,1 0,8 0,1 erstatter Sidste afsnit fra oven med 0,01 0,07 0, ,1 0,8 0,2 spidslastkedel Total 0,02 0,22 0, Eksporterbar 1. afsnit fra neden plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven Varmepumpe overløb 2. afsnit fra oven afsnit fra oven erstatter Sidste afsnit fra oven med ctrl. KV Total (kul) Eksporterbar 1. afsnit fra neden plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven Varmepumpe overløb 2. afsnit fra oven afsnit fra oven erstatter Sidste afsnit fra oven med ctrl. CC Total Eksporterbar 1. afsnit fra neden plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven Kulkedel overløb 2. afsnit fra oven erstatter 3. afsnit fra oven ctrl. KV Sidste afsnit fra oven med (kul), Total bypass Eksporterbar 1. afsnit fra neden plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tiltag: Kritisk 1. afsnit fra oven Elpatron overløb 2. afsnit fra oven erstatter 3. afsnit fra oven ctrl. KV Sidste afsnit fra oven med (kul) Total Eksporterbar 1. afsnit fra neden plus kritisk 2. afsnit fra neden overløb 3. afsnit fra neden Sidste afsnit fra neden med Total Tabel 1 Potentiale for de forskellige tiltag. De viste tal er overført direkte fra regneark, hvorfor visse af resultaterne fremstår med en for stor nøjagtighed, der ikke afspejler de reelle usikkerheder, der er forbundet med beregningerne. 19

19 Tiltag Energi GWh Potentiale MW Benyttelsestid Timer Brændselsbesparelse TJ Naturgaskedler erstatter naturgasfyret dec. kraftvarme Kulkedler erstatter kulfyret central kraftvarme (bypass) Elpatron (350 MW) erstatter naturgasfyret central CC Stop af vindmøller Total Tabel 2 Beregning for pakke af tiltag til fjernelse af kritisk overløb i år Overløbet er fjernet nedefra med tiltagene i den rækkefølge, de er nævnt i tabellen. 20

20 Elkraft System s analyser Bilag 5 Charlotte Søndergren og Claus Stefan Nielsen, Elkraft System. 26. september Tiltag til reduktion af eloverløb 1. Forudsætninger Det samlede eloverløb for Østdanmark frem til 2020 er analyseret med udgangspunkt i en række forudsætninger. De mest centrale forudsætninger vedr. produktion, transmission og forbrug gengives i det følgende (se bilag til Systemplan 2001 fra juni 2001 Analyseforudsætninger 2001 ). Produktion Vedrørende større ændringer i kraftvarmeproduktionsanlæg forudsættes beregningsmæssigt at AVV2 idriftsættes ultimo 2001, AMV1 skrottes inden 2005 og AMV2 levetidsforlænges. I perioden efter år 2012 forudsættes herudover beregningsmæssigt at AMV2 skrottes og at der idriftsættes et CC-anlæg på Amagerværket med en eleffekt på 275 MV og en varmeeffekt på 190 MJ/s. Den ældre kraftvarmekapacitet på H.C.Ørsted Værket og på Svanemølle Værket forudsættes videreført, med en lav varmebunden elproduktion på det givne varmegrundlag Herudover forudsættes, at STV1 og ASV3 skrottes ved udgangen af år 2001 og at ASV2, ASV4 og STV2 skrottes i perioden efter år Forudsætningerne vedrørende rene elproducerende anlæg har dog ingen indflydelse på beregning af eloverløbet. Der forudsættes en begrænset udbygning med decentrale, industrielle og lokale kraftvarmeanlæg. Den samlede produktion er omkring GWh i år 2001 stigende til knap GWh i år 2012 og I år 2001 forventes den samlede elproduktion fra landmøller at blive godt GWh stigende til GWh i år 2012 og GWh i Ifølge havmølle-aftalen etableres tre havvindmølleparker på 150 MW hver i år 2003, 2005 og 2008 (Rødsand, Omø og Gedser). Efter år 2010 udbygges med 150 MW hvert andet år i henhold til havmøllehandlingsplanen fra Hermed opnås målet i Energi 21 med en samlet installeret havmølle-effekt i Danmark på MW. Transmission Østdanmark har i dag to udvekslingsforbindelser. Forbindelserne til Sverige giver teoretisk mulighed for en samlet overførsel på omkring MW. I praksis afhænger overføringskapaciteten mellem Sjælland og Sverige af stabilitetsmæssige forhold, og den kan oftest være væsentlig lavere end de MW. I dette arbejde er anvendt en overføringskapacitet på MW svarende til den normale maksimale handelskapacitet. Forbindelsen til VEAG er 600 MW. Den i praksis mulige kapacitet afhænger udover stabilitetsmæssige forhold af interne begrænsninger herunder udviklingen i den bundne produktion i Sverige og Tyskland. Allerede i dag er der i VEAG s område en forholdsmæssig stor mængde vind. Forbindelsen til VEAG er i dag optaget af en transitaftale (ejet af Vattenfall), en aftale 21

21 mellem E2 og VEAG og en reservation til systemreserver. I den enkelte time kan den samlede overføringskapacitet til udlandet, der er til rådighed, dermed både være lidt større og meget mindre (ned til 0 MW) end de MW, der indgår som grundforudsætning. Forbrug Elforbruget ab værk antages at stige fra GWh i år 2001 til GWh i 2012 og GWh i år Det samlede varmeforbrug (vand og damp) forventes at stige fra 35,4 PJ i år 2001 til 37,5 PJ i år 2012 og 37,7 PJ i år Fremskrivninger af eloverløb for Østdanmark På basis af målte værdier beregnes for år 2000 et samlet eloverløb på ca. 2 GWh (ca. 0,2 promille af elforbruget). Det forekom i 39 timer, og det maksimale eloverløb var på 140 MW. I 2020 er der estimeret et samlet eloverløb på GWh svarende til godt 10 pct. af elforbruget, og der vil være overløb i godt 30 pct. af årets timer med en maksimalværdi på MW. Fremskrivningerne af eloverløb fremgår af tabel Energiindhold i GWh overløb Maksimalt overløb MW Antal timer med overløb Time r Tabel 1. Eloverløb for år 2000, 2005, 2010, 2020 I figur 1 ses det samlede eloverløb. MW timer År 2005 År 2010 År 2020 Figur 1. Varighedskurve for det samlede eloverløb i Elkraftområdet. 1 Beregningen af eloverløbet i dette notat afviger lidt i forhold til Systemplan 2001 og rapporten Håndtering af eloverløb og elmangel i det danske system, begge fra juni Dette skyldes en forbedret udregning af den varmebundne elproduktion. 22

22 Ovenstående betragtninger er baseret på modelsimuleringer (gennemsnitlige værdier). Resultaterne herfra repræsenterer sandsynlige normalsituationer og er energimæssige gennemsnitsbetragtninger, da simuleringerne er udført med variationer af vindproduktion og belastninger, der er uafhængige af hinanden. Mindre sandsynlige ekstremsituationer vil derfor ikke nødvendigvis være repræsenteret i disse resultater. Som angivet i Systemplan 2001 kan vurderinger af ekstremsituationer betyde et effektoverskud (dvs. maksimalt eloverløb) i forhold til elforbruget på op til MW i 2010 og MW i 2020, altså betydeligt højere end i de normalsituationer, der indgår som grundforudsætning. Kritisk eloverløb Beregningsmæssigt opstår der et kritisk eloverløb, når eloverløbet overstiger muligheden for eksport. I praksis skal det kritiske eloverløb dog håndteres. Med grundforudsætningerne er den samlede eksportkapacitet i praksis næsten stor nok til at eksportere det største overløb i perioden frem til 2020 under forudsætning af, at den maksimale udvekslingskapacitet er til rådighed. I situationer, hvor eksportkapaciteten er reduceret, vil der dog beregningsmæssigt kunne forekomme kritisk eloverløb. Specielt i år 2020 er eloverløbet af en sådan størrelse, at der må forventes kritisk eloverløb i et antal timer. I disse situationer er det vigtigt, at der findes tilgængelige tiltag til at reducere eloverløbet. Som det også er gjort opmærksom på i temarapporten Håndtering af eloverløb og elmangel i det danske system bør den i praksis mulige udvekslingskapacitet analyseres nærmere. 3. Følsomhedsanalyser Størrelsen af eloverløbet og det kritiske eloverløb afhænger af de forudsætninger, der er anvendt for udvikling i forbrug, vindkraft, kraftvarmeproduktionskapacitet, overføringskapacitet til udlandet mv. Således stiger eloverløbet i perioden frem til år 2020 specielt p.g.a. forudsætningen om, at havmølleudbygningen fortsætter ud over de allerede tre planlagte parker. Etablering af et CC-anlæg i det Københavnske varmenet medfører også en stigning i den varmebundne elproduktion og dermed en stigning i eloverløbet. Tre følsomhedsanalyser i år 2020 For år 2020 analyseres virkningen af følgende tre centrale forudsætninger, der øger det samlede eloverløb og det kritiske eloverløb. 1. Forholdet mellem den samlede el- og varmeproduktionen på H.C. Ørsted Værket og Svanemølle Værket er omkring 0,35. Forudsættes det, at store dele af denne ældre kraftvarmekapacitet udskiftes med mere tidssvarende anlæg i perioden frem til år 2020 kan elproduktionen på det givne varmegrundlag tredobles på disse værker. Dvs. at det gennemsnitlige forhold mellem el- og varmeproduktionen øges til Der er usikkerhed om, hvorvidt den teoretisk mulige udvekslingskapacitet kan udnyttes fuldt ud i praksis. Kontek-forbindelsen på 600 MW mod Tyskland forudsættes i denne beregning ikke at kunne udnyttes. 3. Elforbruget reduceres i år 2020 med 10% dvs. fra til GWh. Dette svarer til at forbruget stabilisere sig på år 2003-niveau. 23

23 Konsekvenserne af hver af disse ændrede forudsætninger ses i tabel 3, hvor det samlede eloverløb og andelen af kritisk eloverløb er opstillet. Til sammenligning gengives grundberegningen fra tabel 1. Eloverløbet angives både i normalsituationer og ekstremsituationer. Samlet energiindhold i eloverløb Maksimalt eloverløb, normalsituation - heraf kritisk overløb Maksimalt overløb, ekstremsituation - heraf kritisk overløb Øget KV på HCV/SMV 2020 uden Kontek 2020 reduceret elforbrug GWh MW MW Tabel 2. Beregnet energimæssigt og effektmæssigt eloverløb heraf størrelsen af det effektmæssige kritiske eloverløb - i år 2020 sammenholdt med tre forskellige følsomhedsanalyser. Som det fremgår af tabellen, er det maksimale eloverløb følsomt over for de ændrede forudsætninger. I normalsituationer og under forudsætning af, at den maksimale overføringskapacitet på MW er til rådighed, beregnes der et mindre kritisk eloverløb på ca. 150 MW i tilfældet uden Kontek eller med øget elproduktion fra kraftvarme på HCV og SMV. Betragtes ekstremsituationer, vil der forekomme kritisk eloverløb i størrelsesordenen op til 900 MW afhængig af, hvilke forudsætninger der gøres. Ekstremsituationer repræsenterer et sammenfald af stor bunden elproduktion og lavt forbrug. Det er derfor en hændelse, der forekommer forholdsvis sjældent. Men forekommer den bare en gang er det nødvendigt, at der er muligheder for i den givne driftstime at fjerne det kritiske overløb. Set i dette lys er det vigtigt, at der i et antal driftstimer eksisterer virkemidler til at aktivere et tiltag til at reducere eloverløbet. Kyoto-fremskrivningen i år 2010 Der er lavet en yderligere følsomhedsanalyse på de væsentligste ændrede forudsætninger i forhold beregningerne bag Kyoto-fremskrivningen for år 2010 ændret elforbrug og vindkraftproduktion. I år 2010 reduceres elforbruget med ca. 900 GWh (svarende til en reduktion på knap 6%) og havmølleproduktionen reduceres med 200 GWh (svarende til en reduktion på godt 10%). To forhold der trækker i hver sin retning i forhold til størrelsen af eloverløbet. Størrelsen af eloverløbet ved denne beregning er vist i tabel 3. 24

24 Kyoto Energiindhold i GWh overløb Maksimalt overløb MW Tabel 3. Eloverløbet i år 2010, med en reduktion i elforbruget på knap 6% og en reduktion i havmølleproduktionen på godt 10%, svarende til beregningerne bag Kyotofremskrivningen. Det fremgår af tabel 3, at det maksimale eloverløb i år 2010 beregnes til MW, svarende til en meget lille stigning i forhold til MW. 4. Metode for anvendelse af tiltag til reduktion af eloverløb Der er forskellige tiltag, der kan anvendes, til at reducere eloverløbet. Tiltagene kan opdeles i to grupper: 1) med relativt små kapitalomkostninger (nedregulere KV, stop af vindmøller, bypass af KV, elpatroner mv.) 2) med betydelige kapitalomkostninger (VP, geotermi mv.). Prioriteringen af tiltagene vil i høj grad afhænge af, hvad tiltaget skal anvendes til. Dette hænger sammen med, at der kan opnås samme effektmæssig reduktion af eloverløbet med forskellig energimæssig reduktion. Betragtes tiltag, der udelukkende anvendes med henblik på at reducere eloverløb, kan disse tiltag anvendes på to principielt forskellig måder fra toppen og fra bunden. Fra toppen. Reduktion af det kritiske eloverløb. Dvs. fokus på en effektmæssig reduktion i relativt få driftstimer. Reduktionen i energimængden vil være beskeden. Fra bunden. Reduktion af eloverløb/tvungen eksport. Dvs. fokus på den maksimale energimæssige reduktion med mange driftstimer samtidig med en effektmæssig reduktion og dermed også en reduktion af det kritiske eloverløb. I figur 2 vises eloverløbet, hvor virkningen af at reducere eloverløbet fra toppen og fra bunden er illustreret. 25

25 reduktion fra toppen MW reduktion fra bunden timer Figur 2. Illustration af at reducere eloverløbet fra toppen og fra bunden. Hertil kommer tiltag, der mere generelt fokuserer på at reducere den samlede bundne produktion (og dermed i et eller andet omfang også eloverløbet). Disse tiltag er ikke målrettet reduktion af eloverløb, men vil som afledt virkning reducere eloverløbet. Dette gælder f.eks. varmebesparelser, der har en benyttelsestid der overstiger antallet af timer med eloverløb og varmepumper, elkedler og geotermianlæg der formentlig med fordel kunne anvendes i timer uden eloverløb. Tiltagene betragtes i første omgang enkeltvis ifht. et referencesystem. Hensigtsmæssige kombinationer af tiltagene kan efterfølgende sammensættes og analyseres. Hertil kan relevante tiltag vurderes ifht. den nyetabling af produktionskapaciteten, der ligger i referencen (f.eks. CC-anlæg). I det følgende afgrænses vurderingen af tiltag til kun at omfatte tiltagets mulighed for at reducere eloverløbet. Hvorvidt tiltaget kan anvendes herudover (sideeffekter) bør analyseres efterfølgende, når det f.eks. skal vurderes, hvilke virkemidler der skal tages i anvendelse for at få et givet tiltag iværksat. Eksempel på reduktion af eloverløb I Elkraftområdet er der i år 2020 et eloverløb på GWh med en maksimal værdi på MW. Ønskes det maksimale eloverløb reduceret med 250 MW til MW kan det ske Fra toppen, i ca. 20 driftstimer med en reduktion i energimængden på 3 GWh. Fra bunden, i ca driftstimer med en reduktion i energimængden på 330 GWh. Reduktionen kan opnås ved f.eks. at nedregulere kul-kv i Københavnsområdet til driftsminimum (AVV1 og AMV3) og producere den manglende varme på en varmespidslastkedel (op til 350 MJ/s) eller etablere en varmepumpe på ca. 120 MW i tilknytning til det københavnske varmenet (m.h.p. at afsætte elproduktion og reducere varme produceret på kul KV) med en effektfaktor på 3. Hvorvidt det ene er at vælge frem for det andet afhænger af reduktionen af eloverløbet (energimæssigt eller effektmæssigt) sammenholdt med omkostningerne til at opnå reduktionen. Det virker umiddelbart mest oplagt at anvende tiltag med relativt små 26

26 kapitalomkostninger fra toppen (få driftstimer) og tiltag med store kapitalomkostninger fra bunden (mange driftstimer). Dette afhænger dog af nærmere analyser af økonomien, sideeffekter mv. 5. Resultater Grundberegningerne er udarbejdet på det forudsætningsgrundlag, der er bilag til Systemplan 2001 ( Analyseforudsætninger 2001 ). Analyserne giver en lastfordelingssammensætning, brændselsforbrug mv. på timebasis, der danner baggrund for analyser af tiltag til at reducere eloverløbet. På basis af de resultatmæssige timeværdier laves der for hvert tiltag en efterbehandling på timebasis i regneark. Det besluttes i hvilket varmeområde tiltaget (f.eks. en varmepumpe) skal etableres og hvilken varmeproduktion (f.eks. kul-kv) tiltaget skal erstatte. De relevante anlæg (f.eks. AVV1 og AMV3) indsættes i prioriteret rækkefølge. Tiltaget anvendes udelukkende til at reducere eloverløb. Der udføres to beregninger tiltaget anvendes fra toppen eller fra bunden (se uddybende forklaring i afsnit 2). Tiltaget udnyttes fuldt ud både fra toppen og fra bunden. Dette medfører, at der næsten opnås samme kapacitet på tiltaget (størrelse af varmepumpe mv.) fra såvel toppen som fra bunden og dermed samme reduktion i det maksimale eloverløb. Samtidighedsproblematikken kan medføre, at i visse situationer vil det være sådan, at samme reduktion i det maksimale eloverløb kan opnås ved en mindre kapacitet på tiltaget, når der beregnes fra toppen. Følgende tiltag til at reducere eloverløbet er analyseret: Etablering af elkedel, varmepumpe, geotermianlæg og varmekedel til erstatning af kraftvarmeproduktion i Københavnsområdet (opdelt på kul- og gasbaseret produktion) og i større decentrale områder. Nedregulering/stop af vindmøller. Etablering af varmelager i tilknytning til Københavnsområdet (kulbaseret produktion). Hertil er varmebesparelser analyseret for at illustrere omfanget af sideeffekter. Driftstekniske resultater for hvert tiltag fra toppen og fra bunden er vedlagt i bilag. Disse omfatter bl.a. potentiale for reduktion af eloverløb, maksimal effekt for tiltaget herunder størrelsen af varmepumpen eller mængden af vindmøller der vil kunne stoppes, sparet brændsel mv. En overordnet sammenfatning af potentialerne er vist i tabel 4 og 5, når tiltaget anvendes fra toppen hhv. bunden. 27