Små skridt store forandringer. - En undersøgelse af hjemløshed i gruppen af grønlændere i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Små skridt store forandringer. - En undersøgelse af hjemløshed i gruppen af grønlændere i København"

Transkript

1 Små skridt store forandringer - En undersøgelse af hjemløshed i gruppen af grønlændere i København Center for Kulturanalyse Januar 2006

2 Små skridt store forandringer En undersøgelse af hjemløshed i gruppen af grønlændere i København Signe Boeskov og Nanna Folke Olsen Center for Kulturanalyse Københavns Universitet 2005

3 Små skridt store forandringer. En undersøgelse af hjemløshed i gruppen af grønlændere i København. Styrelsen for Social Service 2006 Undersøgelsen er udarbejdet af etnolog Signe Boeskov og etnolog Nanna Folke Olsen ved Center for Kulturanalyse, Københavns Universitet Layout: Katrine Skou Tryk: Frydenberg A/S Foto: Jasper Carlberg Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. Rapporten kan downloades fra og eller rekvireres ved henvendelse til Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

4 Resumé 6 Hjemløshedsmønster og brug af tilbud 6 Anbefalinger 7 Kapitel 1: Indledning 10 Projektets rammer 10 Center for Kulturanalyse 10 Projektteam 11 Styregruppe og følgegruppe 11 Projektets udførelse og perspektiver 11 Materiale og metode 12 Perspektiv 12 Læsevejledning 13 Kapitel 2: En introduktion til feltet og undersøgelsens perspektiv 14 Overordnet problematik 14 En tung gruppe 15 En underbelyst gruppe 16 Problematikkernes karakter 17 Socialt eller kulturelt betinget? 17 Myndighederne og borgeren hvor ligger problemet? 19 Hjemløsetilbud og løsningsmodeller 1 Hjemløsetilbud i Københavns Kommune 1 Særlige kulturelt betingede behov? Samling eller spredning Hvor kommer den nuværende indsats til kort? Undersøgelsens perspektiv 5 Det gode liv og den gode bolig 5 Materiale 6 Kapitel 3: Karakteristik af målgruppen 28 Målgruppeforståelse Udgrænsning af en målgruppe Grønlænder Hjemløs Metoder til kortlægning af målgruppen Spørgeskemaundersøgelsen Interviewundersøgelserne Kortlægning af målgruppen Sammensætning Boligsituation Målgruppens familiemæssige baggrund Karakteristik af målgruppen Fællesskabet Sofasovning Mønstre i hjemløsheden Den voldsomme fortid

5 Det forjættede land eller flugten fra Grønland 50 Den grønlandske form 50 Kapitel 4: Mønstre i målgruppens brug af tilbuddene 54 Mønstre knyttet til relationen mellem gruppen og de enkelte tilbud 54 Krav og spilleregler 55 Fællesskabet og forholdet til andre grupper 58 Beliggenhed 61 Mønstre knyttet til relationen mellem gruppen og systemet 61 Gensidigt manglende kendskab 61 For hurtigt og for langsomt 64 Kapitel 5: Den gode bolig 66 Den gode bolig 66 Et godt boligforløb 66 Tryghed 67 Sammensætning 69 Rammer om det sociale 72 Indretning faciliteter og æstetik 74 Økonomi 75 Bemanding 76 Den individuelle proces 79 Kapitel 6: Erfaringer med målgruppen og boformer fra ind- og udland 80 Erfaringer med andre boformer avancementsboligen 80 Bostället 80 Råcksta stödboende 83 Vurdering af avancementskonceptet 84 Erfaringer med målgruppen fra Danmark 87 Bofællesskabet for grønlandske kvinder i Aalborg 87 Erfaringer med hjemløse fra Grønland (Nuuk) 90 Kapitel 7: Pilotprojekter 92 Overordnede anbefalinger til boformer/former for social støtte 92 Pilotprojekt 1 - Avancementshuset 93 Pilotprojekt 2 - Avancementskonceptet som organisatorisk ramme 95 Pilotprojekt 3 - Mellemstationer 97 Pilotprojekt 4 - Støttekontaktperson/bisidder-ordning rettet mod den grønlandske gruppe 99 Pilotprojekt 5 Herbergpladser særligt forbeholdt kvinder (med og uden misbrug) 101 Bilag 102 Litteratur 110 5

6 Resumé Der har siden udsendelsen af Socialministeriets Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark fra 2003 været et stærkt fokus på denne gruppe. På baggrund af hvidbogen blev der i 2004 afsat midler af satspuljen til en forstærket indsats overfor gruppen. Københavns Kommune har sideløbende og delvist støttet af de centrale initiativer haft fokus på de socialt udsatte grønlændere i København. Bl.a. har man erfaret, at gruppen af hjemløse grønlændere i mindre grad end andre grupper af hjemløse gør brug af de tilgængelige botilbud. Københavns Kommune har derfor som et led i udmøntningen af satspuleaftalen for 2004 igangsat en undersøgelse, der belyser baggrunden for denne manglende brug af de eksisterende tilbud, og som udpeger en række anbefalinger til boligtyper og former for social støtte samt afdækker behovet for avancementsboliger til gruppen af socialt udsatte grønlændere. Undersøgelse af behov for udvikling af avancementsboliger til socialt udsatte grønlændere i København er udført af Center for Kulturanalyse fra midten af september 2005 til midten af januar 2006 for Styrelsen for Social Service i samarbejde med Københavns Kommune Undersøgelsen tager udgangspunkt i det etnologiske begreb om det gode liv og, afledt heraf, den gode bolig. Den form, man vælger at bo under, er en vigtig del af rammerne for udformningen af tilværelsen og altså forsøget på at realisere det gode liv. Begrebet om den gode bolig anvendes ud fra tesen om, at hvis en boform ikke tillader en at udleve ens version af det gode liv på et givent tidspunkt, så fravælges den. Målgruppen er defineret ud fra Servicelovens 94, hvor en hjemløs defineres til at være personer, der har særlige sociale problemer, som ikke har egen bolig eller ikke kan opholde sig i sin egen bolig, og som har behov for botilbud og social støtte. Med hjemløshed menes dermed både faktisk og funktionel hjemløshed. Ydermere er målgruppen defineret ud fra en definition af grønlændere, som tager udgangspunkt i målgruppens selvopfattelse og fokuserer på identifikation og selvidentifikation. Med andre ord hvem der identificerer sig selv som værende grønlænder, men også hvem der af andre defineres som værende grønlænder. Ud fra denne definition har vi gennem undersøgelsen fået positivt kendskab til 137 personer i København, hvoraf 83 er mænd og 54 er kvinder, som undersøgelsen er baseret på. Ud over hjemløshed er gruppen er karakteriseret ved at have andre problemer som misbrug af alkohol og hash, dårlig fysisk helbred og mangelfuld og/eller dårlig kontakt med de offentlige myndigheder. Hjemløshedsmønster og brug af tilbud Rapporten beskriver en række aspekter af gruppens liv og disses sammenhæng med brugen af de eksisterende botilbud. Visse mønstre i forholdet mellem gruppens opfattelse af den gode bolig, gruppens typiske måde at leve på og det nuværende landskab af hjemløsetilbud kan ses som barrierer for brugen af tilbuddene. Heraf er de mest centrale: Fællesskab Der er en kraftig orientering mod hinanden i gruppen af socialt udsatte og hjemløse grønlændere. Man vælger typisk at færdes og bo sammen. Det vil sige, at man søger mod de botilbud, hvor der er chance for at møde andre grønlændere. Samtidig søger man væk fra dem, hvor det ikke er så sandsynligt at møde andre grønlændere, men hvor der til gengæld er risiko for at møde grupper, som man ikke bryder sig om at bo sammen med, såsom misbrugere af hårde stoffer. Begge disse tendenser udelukker en række tilbud. Ligeledes er der i gruppen en stærk tradition for det, vi har kaldt sofasovning nemlig at man som hjemløs grønlænder bor eller i hvert fald overnatter periodevist hos andre (fortrinsvis) grønlændere. Denne tradition giver mulighed for, at man i en periode kan klare sig uden om systemet og tilbuddene, men den har sine negative konsekvenser for den enkelte. Usikkerheden og utrygheden ved løsningen er omfattende, og særligt kvinderne i gruppen kan beskrive store personlige omkostninger. Samtidig opstår der ofte ulige magtforhold og skyldnerforhold ved sofasovning, der er med til at gøre det belastende. Betingelser for at bo Det er forskelligt fra person til person og fra tidspunkt til tidspunkt i den enkeltes proces, hvilke rammer man ønsker og magter at leve under. En af grundene til, at personer fra gruppen indimellem fravælger et botilbud, er, at de 6

7 i øjeblikket ikke trives med de krav og spilleregler, der gælder der. Hvis de regler, som et botilbud eksempelvis har vedtaget vedrørende besøgende, ikke giver mulighed for gæstfrihed i det omfang, man ønsker det, kan det blive en del af motivationen for at vælge tilbuddet fra. Hvis misbrugsbehandling er en del af betingelserne for at få anvist en plads på et botilbud, vil nogen afvise pladsen, fordi de på det pågældende tidspunkt ikke kan overskue at arbejde med misbruget. Dårlig kommunikation Både socialmedarbejdere og personer i målgruppen oplever, at der i mødet mellem myndigheder og borger kan opstå visse kommunikationsvanskeligheder, der bliver vurderet til både at være forbundet med sproglige problemer og med mødet mellem forskellige kulturelle former. Den dårlige kommunikation kan medføre at borgeren ikke får tilbud om den rette støtte eller nogen overhovedet. Både dette problem og traditionen for sofasovning resulterer i, at omfanget af gruppens problemer og hjemløshed i en vis grad bliver usynlig for de offentlige myndigheder. Det kan for nogles vedkommende have den konsekvens, at de ikke bliver hjulpet til at bruge tilbuddene og i det hele taget at igangsætte en boligmæssig proces. Anbefalinger Vi anbefaler, at man i boligmæssige tiltag over for gruppen tager hensyn til, at der er forskel på forskellige menneskers opfattelse af den gode bolig. Den vigtigste anbefaling er derfor at tænke i forskellige rammer, tempi og krav til forskellige mennesker og dermed tage højde for den individuelle proces. Sammensætning Det er en del af vores anbefaling, at man udvikler/tilpasser botilbud, der skaber rammer for, at hjemløse og socialt udsatte grønlændere har mulighed for at samles. Ikke ud fra den betragtning at alle i gruppen nødvendigvis bør være under de samme rammer og vilkår, men fordi de socialt udsatte grønlændere i forvejen søger hinanden, og det derfor sandsynligvis vil forøge chancerne for, at mange i gruppen bruger tilbuddet. Det kan diskuteres, om samlingen af gruppen er problematisk set ud fra et integrationsmæssigt perspektiv, men det vurderes, at behovet for samvær med andre grønlændere er helt centralt særligt for den tungeste del af gruppen. At skabe grobund for en boligmæssig udvikling ses derfor som centralt. Ud fra den samme motivation er der nogle grupper, som f.eks. misbrugere af hårde stoffer, som man må overveje ikke at målrette tilbuddene til simpelthen fordi deres tilstedeværelse vil gøre det mindre sandsynligt, at målgruppen anvender tilbuddet. I forhold til den kønsmæssige sammensætning er der noget, der tyder på, at det særligt i forbindelse med akutboformerne vil være hensigtsmæssigt med en vis adskillelse mellem tilbud eller afdelinger til mænd og kvinder. En del af kvinderne i gruppen søger nemlig i øjeblikket uden om de tilbud, der er dominerede af mandlige brugere. Rammer om det sociale Vi anbefaler, at man tager gruppens gæstfrihed alvorligt, da det er en vigtig del af det interne forhold til hinanden, og at man skaber rammer for dette evt. i form af gæsteværelser og relativt rummelige regler for besøg. Det er dog også vigtigt, at man fortrinsvis gennem den sociale støtte går ind i at regulere nogle af de negative effekter af gæstfriheden. Økonomi En del af gruppen er (endnu) mere begrænset i sin økonomi end andre hjemløsegrupper, pga. den beskrevne mangelfulde kontakt med myndighederne. Tilbud bør derfor kunne magtes på basis af sociale ydelser som kontanthjælp, og der bør også være tilbud med mulighed for gratis overnatning. Her kan man f.eks. tænke sig et kombineret værested og natcafé, som gerne kan holde døgnåbent, så man undgår at måtte overlade folk til gaden på et tidspunkt, hvor de ikke selv er klar til det. Bemanding Vi anbefaler, at der på tilbud målrettet gruppen er repræsenteret medarbejdere, der ikke bare har de nødvendige socialfaglige kompetencer, men også har kompetencer inden for grønlandsk sprog og kulturel forståelse for gruppen. Den rette sociale støtte har vist sig meget vigtig for at nå resultater med personer i denne gruppe. 7

8 Avancementshuskonceptet En del af opgaven har været at vurdere konceptet som en mulig model i forhold til målgruppen. For at gøre det, har vi taget udgangspunkt i avancementskonceptet, som det udfoldes konkret i Stockholm. Avancementskonceptet, eller trappstegsmodellen, er i Stockholm et alt-i-et-hus, dvs. en samlet fysisk ramme, der indeholder forskellige trin i en boligmæssig udvikling. Huset er opdelt i niveauer (der følger etagerne), således at man fra de nederste etager i huset har mulighed for at avancere op i huset i takt med, at man kan opretholde en større grad af økonomisk medansvar, at man indgår i et forløb omkring et eventuelt misbrug, samt at man opbygger kompetencer i forhold til at bo. Konceptet indeholder desuden muligheden for, at brugerne kan rykke ned igen, hvis de af forskellige årsager ikke ønsker eller magter det niveau, de befinder sig på. Det grundlæggende koncept bygger altså på muligheden for at kunne tilpasse den boligmæssige proces til individuelle behov og muligheder, således at man kan bevæge sig opad (og nedad) i huset i sit eget tempo. Forslag til pilotprojekter Kommunen har ligeledes ønsket, at der blev opstillet en række forslag til konkrete pilotprojekter som forsøgsordninger til forbedring af målgruppens situation. De fem forslag kan ses sidst i rapporten. Disse forslag tager alle udgangspunkt i en overordnet rammeidé, som er beskrevet i pilotprojekt 1, og som er udviklet med inspiration fra et avancementsboligkoncept og resultaterne af analysen. De fem pilotprojekter er: Pilotprojekt 1 Avancementshuset Pilotprojekt 2 Avancementskonceptet som organisatorisk ramme Pilotprojekt 3 Mellemstationer Pilotprojekt 4 Støttekontaktperson/bisidder-ordning rettet specifikt mod den grønlandske gruppe Pilotprojekt 5 Herbergspladser særligt forbeholdt kvinder (med og uden misbrug) 8

9 9

10 Kapitel 1: Indledning Projektets rammer Dette projekt er en del af den indsats, som er blevet vedtaget gennem satspuljeaftalen for 2004, hvor der hvert år i perioden er afsat 5 mio. kr. til iværksættelse af initiativer for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Indsatsen er en opfølgning på Socialministeriets Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark fra 2003, der bl.a. peger på, at der særligt er mangel på indsatser over for den svageste del af gruppen 1. Københavns Kommune har fået del i disse puljemidler, og da det i kommunen skønnes, at gruppen af socialt udsatte og hjemløse grønlændere ikke i samme grad som andre hjemløsegrupper anvender de eksisterende hjemløsetilbud, har man fra kommunalt hold haft et ønske om at få undersøgt baggrunden for dette. Styrelsen for Social Service i samarbejde med Københavns Kommune har derfor igangsat en undersøgelse indeholdende en kortlægning af gruppen af socialt udsatte og hjemløse grønlændere i København samt en beskrivelse af barrierer for brug af de eksisterende botilbud. Undersøgelsen skal ligeledes indeholde en afdækning af behovet for udvikling af boliger efter et avancementskoncept målrettet gruppen. Undersøgelsen skal udmunde i en række anbefalinger herunder forslag til konkrete pilotprojekter som forsøgsordninger til forbedring af målgruppens situation. Ud fra disse anbefalinger vil Københavns Kommune sammensætte og iværksætte de endelige pilotprojekter i foråret Center for Kulturanalyse ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, har gennemført undersøgelsen Små skridt store forandringer fra midten af september 2005 til midten af januar 2006, hvor denne rapport er indleveret til Københavns Kommune og Styrelsen for Social Service. Center for Kulturanalyse Center for Kulturanalyse organiserer og administrerer større og mindre undersøgelser og konsulentopgaver med udgangspunkt i det kulturanalytiske og i særdeleshed etnologiske forskningsmiljø. Centeret udgør en professionel samarbejdspartner for organisationer, myndigheder og erhvervsliv og er et forskningsbaseret alternativ til etablerede konsulentfirmaer. Center for Kulturanalyse er etableret for at samle og udvikle udadvendte og erhvervsrettede aktiviteter inden for de kulturanalytiske fag på Københavns Universitet og skabe et forum, hvor operationalisering og praktisk anvendelse af kulturanalytiske forskningsresultater og metoder er i fokus. Indadtil udgør centeret en organisatorisk og administrativ ramme, som sikrer, at erfaringer med projektarbejde opsamles, og at arbejdsmetoder og samarbejdsprocesser løbende udvikles. Center for kulturanalyse er dermed et initiativ, der styrker samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv. Centeret rekrutterer typisk sine projektledere og -medarbejdere blandt yngre kandidater med speciale og erfaring inden for det pågældende projektfelt. 1 Socialministeriet (2003) 10

11 Projektteam Til projektet har været knyttet følgende team: Fra Center for Kulturanalyse har etnologerne Nanna Folke Olsen (Cand.mag.) og Signe Boeskov (Cand.mag.) været projektansvarlige, fagligt ansvarlige og har stået for den praktiske udførelse af undersøgelsen og udarbejdelse af rapporten. Ligeledes fra Center for Kulturanalyse har etnolog Nicolai Carlberg (Cand.mag.) været ansvarlig for den administrative projektkoordination. Herudover har Lene Overgård Pedersen (Stud.bach.) og Gry Søbye (Stud.bach.) været studentermedhjælpere på projektet. Til projektteamet har også været knyttet en fast sparringsgruppe bestående af to udvalgte forskere med relevant forskningsmæssig erfaring, nemlig etnolog Kirsten Marie Bovbjerg (Ph.d., Adjunkt, Institut for pædagogisk antropologi, Danmarks Pædagogiske Universitet) og antropolog Bo Wagner Sørensen (Ph.d, Ekstern lektor ved Kultur- og Sprogmødestudier, Roskilde Universitetscenter). Styregruppe og følgegruppe Projektet har været tilknyttet en styregruppe, som har haft det overordnede ansvar for projektet og har fungeret som bindeled mellem Center for Kulturanalyse og Københavns Kommune i det praktiske arbejde. Gruppen bestod af Nanna Folke Olsen, Center for Kulturanalyse Signe Boeskov, Center for Kulturanalyse Nicolai Carlberg, Center for Kulturanalyse Hanne Fabricius, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Eva Stokbro Jensen 2, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Kommune Birgitte Uldall-Hansen, Styrelsen for Social Service Til projektet har endvidere været tilknyttet en følgegruppe. Ud over de nævnte medlemmer af styregruppen bestod den af: Grethe Jensen, Christianshavns Lokalcenter. Gitte Larsen, Christianshavns Lokalcenter. Sigvard Hvidsten, Vesterbro Lokalcenter. Ulla Ravn, Kgs. Enghave Lokalcenter. Erik Buch-Hemmingsen, Sundholm Lisbeth Olsen, Beboerrådgivningen Herfra og Videre, Christiania. Kurt Olsen, Kofoeds Skole Inger Bruun, Det Grønlandske Hus Kirsten Bjergager, Københavns Kommune. Projektets udførelse og perspektiver Det samlede projekt er som nævnt udført i perioden fra midten af september 2005 til januar 2006, hvoraf orientering på feltet og den praktiske indsamling af materialet fortrinsvis er foregået fra september til og med november (2005). Undersøgelsen har bestået af følgende delelementer: 2 Hanne Fabricius var tilknyttet projektet fra dets start til , hvor hun blev afløst af Eva Stokbro Jensen. 11

12 Desk research orientering i og systematisering af eksisterende viden på feltet. Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, fortrinsvis med kommunens lokalcentre. Kvalitativ interviewundersøgelse med professionelle ressourcepersoner på området. Kvalitativ interviewundersøgelse med personer fra gruppen af socialt udsatte grønlændere. Besøg på en række relevante institutioner og projekter i København. Studietur til Stockholm og besøg af botilbud baseret på avancementskoncept. Afrapportering Materiale og metode Rapporten er udarbejdet på baggrund af materiale, der er indhentet ved hjælp af både kvantitativ og kvalitativ metode. Hensigten med denne kombination har været at kunne tegne et billede af gruppens liv og hjemløshed, der både kan belyse kvantitative aspekter, som gruppens omfang og sammensætning, og kvalitative mønstre, som gruppens opfattelse(r) af botilbuddene og bolig, samt disse opfattelsers betydning for brugen af tilbuddene. Den kulturanalytiske tilgang med brug af interview og kombinationen af de to informantgrupper har givet mulighed for at belyse målgruppens selvforståelse og indsigt i egen situation, samt at kombinere denne forståelse med de professionelle ressourcepersoners erfaring med problematikkerne. Altså en kombination af et indefra-perspektiv og et udefra-perspektiv. Ud fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lokalcentre og forespørgsler blandt andre aktører på området er der sammenlagt kendskab til 137 individer i København, der bliver vurderet at høre til målgruppen. Af de 137 personer har lokalcentre m.fl. haft mulighed for at videregive oplysninger om 66 personer og herunder at udfylde uddybende skemaer om 51 personer. De to interviewundersøgelser består af i alt 20 semi-strukturerede kvalitative interview af en gennemsnitlig længde på ca. en time med sammenlagt 33 informanter. Heraf er der foretaget 10 interview med i alt 20 informanter i gruppen af professionelle ressourcepersoner med 1-4 informanter til stede pr. interview. I målgruppen er foretaget 10 interview med i alt 13 informanter, og her var der 1-3 informanter til stede per interview. Perspektiv Undersøgelsens analyse er baseret på etablerede etnologiske perspektiver. Der er blevet taget udgangspunkt i det etnologiske begreb om det gode liv og, afledt heraf, et begreb om den gode bolig. Der er med andre ord blevet arbejdet ud fra den forudsætning, at der er kvalitative forskelle mellem forskellige personers udgaver og opfattelser af det gode liv, og at der derfor også er forskel på, hvilke betingelser der skal til, for at den enkelte opfatter dem som gode rammer for realiseringen af det gode liv. Ligeledes er det en forudsætning, at den enkeltes forestilling om det gode liv og rammerne for dette kan ændre sig, og at man derfor på forskellige tidspunkter i sit liv kan have forskellige opfattelser af, hvordan man ønsker de forskellige aspekter af tilværelsen udformet. Den boform, man vælger, er en vigtig del af forsøget på at realisere det gode liv, og den gode bolig er altså med til at skabe betingelser for, at ens version af det gode liv på det givne tidspunkt kan udleves. Hvis en boform ikke tillader dette, er det sandsynligt, at man ikke trives med den pågældende boform og derfor i sidste ende måske vælger den fra. Hvis en given gruppe/person skal kunne trives med en boform, skal den altså kunne rumme tilstrækkelig mulighed for, at gruppens/personens version af det gode liv kan afspejles i den reelle udformning af dagliglivet. Denne indsigt er vigtig for at kunne designe eller tilpasse et botilbud, som gruppen eller personen vil anvende. Det er som regel et af formålene med at støtte en hjemløs borger i brugen af botilbud at igangsætte en boligmæssig proces, sådan at borgerens situation i længden kan ændre sig. Det skal derfor også understreges, at brugen af begrebet om den gode bolig ikke indikerer, at vi finder det hensigtsmæssigt, at den enkelte person placeres i en boform, der passer til personens aktuelle forestilling om den gode bolig, hvorefter der ikke længere er nogen forventning om eller støtte til en udvikling. En anvendelse af begrebet kan blot udgøre det redskab, der skal til for at kunne forstå og imødekomme den enkeltes opfattelse af situationen og motivation for valg og fravalg. Hermed vil det i højere grad 12

13 være muligt at matche personen med en boform, hvor vedkommende føler sig tryg nok til at blive, indtil opfattelsen af, hvilket liv man ønsker at leve, (evt.) ændrer sig, og man derfor netop bliver klar til at bevæge sig til nye rammer. Læsevejledning Rapporten består af følgende kapitler: Kapitel 2 indeholder en overordnet introduktion til det felt, som denne undersøgelse skriver sig ind i. Det vil først og fremmest sige en beskrivelse af den relevante viden, der tidligere er produceret om socialt udsatte grønlændere, deres hjemløshedsmønstre og brug af botilbud. Der gives en introduktion til nogle af de mere principielle diskussioner, der er knyttet til feltet, og derefter en kort indførelse i de projekter, tilbud og tiltag, som i øjeblikket præger løsningsmodellerne til at forbedre gruppens boligmæssige situation. Kapitlet udpeger også nogle af de huller, der efter vores vurdering er i den eksisterende viden på området, når det gælder om at forstå og handle i forhold til målgruppen. Den sidste del af kapitlet indeholder en kort introduktion til, hvilket perspektiv og hvilke analytiske redskaber, vi har valgt at gå til feltet med. Kapitel 3 består af en overordnet præsentation af aspekter af målgruppens liv med fokus på gruppens hjemløshedsmønster. Kapitlet giver en overbliksbeskrivelse af den samlede gruppe i København i forhold til målbare aspekter som antal, køn, alder, misbrug og lign. Karakteristikken af gruppen og dens hjemløshed er baseret på resultaterne fra både spørgeskemaundersøgelsen og de forskellige interviewundersøgelser. Derfor indeholder kapitlet også en vurdering af de forskellige metoders styrker, svagheder og forklaringskraft. I kapitel 4 indsnævrer fokus på tendenserne i gruppens brug af de eksisterende hjemløsetilbud. Nogle af mønstrene i gruppens måde at forholde sig til tilbuddene begrænser til en vis grad brugen. Til gengæld er der også efter vores vurdering noget at bygge videre på i forhold til en udvikling af situationen. Mønstrene i brugen af tilbuddene kan altså afhængigt af synsvinkel og kontekst både ses som barrierer og muligheder. Kapitlet beskriver disse mønstre, som løbende underbygges ved eksempler fra interviewmaterialet. Kapitel 5 beskriver på et overordnet niveau de aspekter af og principper for en boform/et boligforløb, som vi på baggrund af analysen kan pege på som hensigtsmæssige i forhold til målgruppen. Afsnittet tjener både som en opsamling af de forudgående kapitlers konklusioner og som et grundlag for anbefalinger af konkrete bolig- og pilotprojekter. Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af de relevante erfaringer med boformer og målgruppen fra ind- og udland. Herunder for det første en beskrivelse af avancementskonceptet, som det udfoldes i institutionerne Bostället og Råcksta stødboende i Stockholm og for det andet af hjemløseområdet i Nuuk. Dertil kommer erfaringer med målgruppen fra et bofællesskab for grønlandske kvinder i Aalborg. Kapitel 7 indeholder anbefalinger til Københavns Kommunes planlagte forsøg med pilotprojekter samt anbefalinger for arbejdet med problematikken på længere sigt. Anbefalingerne er udarbejdet med udgangspunkt i resultaterne fra kapitlet om Den gode bolig, men er i dette afsnit udmøntet i konkrete forslag. Forslagene bygger på den samme rammeidé, men varierer f.eks. i forhold til omfang og økonomiske/administrative konsekvenser. 13

14 Kapitel 2: En introduktion til feltet og undersøgelsens perspektiv Det følgende kapitel består af en overordnet introduktion til det felt, som undersøgelsen skriver sig ind i. Det vil først og fremmest sige en gennemgang af den relevante viden, der tidligere er produceret om den tungeste del af de socialt udsatte grønlændere, deres hjemløshedsmønster og brug af botilbud. For at give indblik i et bredt udsnit af feltet har vi valgt at præsentere ret forskellige typer af materiale, som f.eks. projektbeskrivelser, evalueringer, mindre undersøgelser og egentlige forskningsprojekter. Det betyder, at vi til tider må sammenligne materiale af ret varierende karakter, der har sit udgangspunkt i forskellige agendaer, men det betyder også, at der er mange forskellige perspektiver repræsenteret i den pulje, der danner baggrundsviden for undersøgelsen. Introduktionen til den eksisterende viden er opbygget i form af en række temaer og overordnede problematikker, hvorfra der henvises til det materiale, der behandler det pågældende område. Kapitlet lægger ud med en introduktion til nogle af de mere principielle diskussioner, som står centralt i feltet omkring socialt udsatte grønlændere, og som det professionelle miljø samt forskning i og om målgruppen må forholde sig til. Derefter gives en kort indførelse i de projekter, tilbud og tiltag, som i øjeblikket præger løsningsmodellerne til at forbedre gruppens boligmæssige situation, og i de tanker og overvejelser, der ligger bag disse tiltag, samt hvilke fremtidige tiltag det eksisterende materiale peger på. Det er imidlertid også hensigten med dette kapitel at pege på nogle af de huller, som efter vores vurdering er i den eksisterende viden på området, når det gælder om at forstå og handle i forhold til målgruppen. Disse mangler er med til at forklare, hvordan vi selv har fundet det hensigtsmæssigt at gå til værks, og den sidste del af dette afsnit beskriver derfor også, med hvilket perspektiv og hvilke analytiske redskaber vi har valgt at gå til feltet. Overordnet problematik Overhovedet at problematisere hjemløse grønlændere bygger først og fremmest på en formodning i systemet om, at der er en overrepræsentation af socialt udsatte borgere blandt grønlændere i Danmark. Dernæst på en formodning, om at denne gruppe af hjemløse er vanskeligere at fastholde i bolig, samt at de i mindre omfang benytter sig af de eksisterende hjemløsetilbud. Der er således som udgangspunkt en antagelse om, at nogle særlige forhold gør sig gældende for den grønlandske gruppe af hjemløse i Danmark, og at det er en særlig tung gruppe af hjemløse. 14

15 Opfattelsen af den grønlandske gruppe af hjemløse som en særlig og (særlig) tung gruppe må nok betragtes i lyset af en række forhold, der kan tænkes at være medvirkende til, at gruppen fremstår på denne måde. I første omgang kan man pege på, at også sociale problemer, og i det hele taget genstandsfeltet for offentlighedens interesse, er underlagt moder. Der er i øjeblikket en stor interesse for grønlændere i Danmark og særligt for de socialt udsatte i denne gruppe. I 2002 udkom Lise Togebys bog Grønlændere i Danmark en overset minoritet 3. Den blev i 2003 fulgt af udgivelsen af en hvidbog 4 om emnet. I forlængelse af Hvidbogen blev der igangsat en række initiativer i forhold til socialt udsatte grønlændere. Initiativerne omkring hvidbogen har i sig selv medført, at denne gruppe er blevet udpeget som en særskilt gruppe, der kræver særlig opmærksomhed og særlige tiltag. Det har samtidig medført en stærkt øget opmærksomhed på socialt udsatte grønlændere, og det har medvirket til at udpege gruppen som en gruppe med specifikke kendetegn. En anden mere generel faktor, der må formodes at være medvirkende til at udpege den stærkest socialt udsatte del af grønlændere i Danmark, er at gruppen ofte er meget synlig. Mange i gruppen opholder sig en stor del af tiden samlet i større eller mindre grupperinger i det offentlige rum på pladser rundt omkring i byen. Her skiller man sig ud fra mængden igennem sin adfærd, der ofte er præget af et meget synligt misbrug og højrøstet festlighed. Denne synlighed er ikke bare med til at sætte fokus på gruppen, men er også med til at øge en opfattelse af, at gruppen er præget af nogle helt særlige problemer. En tung gruppe Enkelte undersøgelser har beskæftiget sig med, hvorvidt gruppen af socialt udsatte grønlændere rent faktisk som forventet kan siges at være karakteriseret af en overrepræsentation og af særlige problematikker i forhold til hjemløshed. Togeby peger på, at der er en forholdsmæssig større del af den grønlandske gruppe, der tilhører den svageste gruppe i samfundet, f.eks. de hjemløse 5. I en rapport udfærdiget i samarbejde mellem Odense Kommune, Fyns Amt og Det Grønlandske Hus i Odense beskrives det ligeledes, hvordan der blandt grønlændere i Odense er en overrepræsentation af socialt udsatte grønlændere i forhold til andre socialt udsatte grupper i samfundet. Der peges samtidig på, at de i mindre grad end andre grupper benytter sig af de tilbud, der er til socialt udsatte borgere. Den tungeste del af gruppen af socialt udsatte grønlændere i Odense har ifølge rapporten i kortere eller længere tid været boligløs, men har klaret sig på gaden frem for at henvende sig på de botilbud, der findes 6. Der er således noget, der tyder på, at det er relevant at tale om gruppen af socialt udsatte grønlændere som en specifik gruppe, hvortil særlige forhold knytter sig i forhold til andre grupper af hjemløse. Rapporten fra Fyns Amt er baseret på statistisk materiale, der bl.a. fokuserer på grønlænderes tilknytning til arbejdsmarkedet og deres tilknytning til det sociale system. Der har ikke været lignende undersøgelser af den grønlandske gruppe i København, men der er ikke noget i vores materiale, der giver grund til at tro, at det skulle forholde sig radikalt anderledes her. 3 Togebys bog var en del af den såkaldte magtudredning, og formålet var at undersøge i Danmark bosatte grønlænderes medborgerskab, dvs. hvorvidt og i hvilket omfang disse indgår som fuldgyldige medlemmer af det politiske fællesskab i Danmark. Undersøgelsen blev gennemført som en statistisk undersøgelse blandt 552 grønlændere, som blev interviewet telefonisk. Bogens var således ikke særligt rettet mod gruppen af socialt udsatte og hjemløse. 4 Socialministeriet (2003). Hvidbogen blev udarbejdet på foranledning af Socialministeriet. 5 Togeby 2002:17 6 Det Grønlandske Hus i Odense 2005: Rapporten er en kvantitativ kortlægning af de sociale forhold for voksne grønlændere på Fyn og bygger på statistisk materiale fra Danmarks Statistik og Odense Kommunes Data Warehouse. Fokusområderne for undersøgelsen er de fynske grønlænderes arbejdsmarkedstilknytning, offentlige forsørgelse og deltagelse i sociale og arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger. Dertil kommer en række specialanalyser omkring andengenerationsgrønlændere og tilbud til de socialt mest udsatte. 15

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst

Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst STOF nr. 23, 2014 Arbejdet med udsatte grønlændere har alt for længe været for uambitiøst Manglende kontinuitet i prioriteringen af området samt politisk berøringsangst har gjort det svært at forebygge

Læs mere

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ betyder edderfugl symbolet på varme og omsorg. Sarte spædbørn blev i gamle dage i Grønland svøbt i edderfuglens varme fjerdragt. Blandt socialt

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Evaluering af opfølgningen på Hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark

Evaluering af opfølgningen på Hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark Når Viden skaber resultater--- Servicestyrelsen Evaluering af opfølgningen på Hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark juni 2008 Servicestyrelsen Evaluering af opfølgnin- Juni 2008 Ref 7018 2088

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Skæve hverdagsliv. Stine Svendsen-Tune

Skæve hverdagsliv. Stine Svendsen-Tune Skæve hverdagsliv Stine Svendsen-Tune Et studie med tilknytning til forskningsprojektet Det Kvalificerede Hverdagsliv, som er finansieret af Socialministeriet Skæve hverdagsliv Af Stine Svendsen-Tune ISBN:

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere