Manual til risikostyring ved anvendelse af den bayesianske netværksmodel. RiBay. Af Svend Rasmussen, 14. marts, 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual til risikostyring ved anvendelse af den bayesianske netværksmodel. RiBay. Af Svend Rasmussen, 14. marts, 2013"

Transkript

1 Manual til risikostyring ved anvendelse af den bayesianske netværksmodel RiBay Af Svend Rasmussen, 14. marts, INTRODUKTION Risikostyring beskæftiger sig med to hovedproblemer: 1) Hvordan man i bestræbelserne på at maksimere den forventede fortjeneste undgår tab, og 2) hvordan man - såfremt tab opstår dækker disse tab. Normalt indgår risikostyring som en integreret del af den økonomiske og produktionsmæssige styring af en virksomhed. Landmandens etablering og anvendelse af vandingsanlæg for at beskytte afgrøder mod tørke eller frost, vaccination af husdyr for at beskytte dem mod sygdomsangreb, dyrkning af flere afgrøder for at imødegå virkningen af store prisvariationer på enkelte afgrøder, tegning af kontrakter for at sikre leverancer af råvarer og mulighed for afsætning af produkter, opsparing af finansielle reserver med henblik på at kunne imødegå fremtidige tab, og tegning af forsikringer, er alle eksempler på styringsinstrumenter, som rutinemæssigt anvendes som en integreret del af den generelle styring af en landbrugsvirksomhed. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilken grad de anførte eksempler er udtryk for risikostyring og i hvilken grad, der er tale om styring med henblik på at maksimere den forventede fortjeneste. Hvis fx den forventede økonomiske gevinst ved vandingsanlæg er positiv, så er det ikke risikostyringsmotivet, der nødvendigvis er det centrale. Og måske giver dyrkning af flere afgrøder sådanne sædskiftemæssige fordele, at det under alle omstændigheder er en god ide at dyrke flere afgrøder, for derved at maksimere den forventede økonomiske gevinst. Det samme gælder andre former for diversificering af produktionen, hvor motivet måske ikke er risikostyring, men derimod economies of scope. Når der i det følgende tales om risikostyring forudsættes det, at initiativer, der øger den forventede fortjeneste uden samtidig at øge risikoen, er gennemført på forhånd. Ligeledes forudsættes at risikostyrende tiltag, der kan gennemføres uden at det reducerer den forventede fortjeneste, også er gennemført på forhånd. Med risikostyring menes altså her primært sådanne tiltag, som begrænser risikoen og som indebærer omkostninger (reducerer den forventede fortjeneste). Men risikostyring omfatter også muligheden for at slække på de allerede anvendte risikoreducerende tiltag for derved at spare omkostninger (opnå højere forventet fortjeneste). Udfordringen ved risikostyring er, at initiativer til begrænsning af risikoen for tab indebærer omkostninger. Enten direkte i form af fx forsikringspræmier, udgifter til pesticider og omkostninger ved etablering og anvendelse af vandingsanlæg, eller indirekte i form af fx lavere priser ved kontraktsalg af produkter, højere priser ved køb af råvarer på kontrakt og lavere udbytte ved

2 2 dyrkning af afgrøder og anvendelse af produktionssystemer, der giver mere sikre udbytter. Når man har som mål både at maksimere den forventede fortjeneste og minimere risikoen, så vil risikostyring altid være et spørgsmål om at afbalancere fordelen opnået ved reduktion af risikoen mod omkostningen herved. Fordelene ved at reducere risikoen kan være flere. Nedbringelse af sandsynligheden for tab kan i sig selv have en værdi for landmanden, fordi tab i forhold til forventet uanset tabets størrelse altid opleves som ubehageligt. Men herudover kan tab være så store, at det har konsekvenser for landmandens evne til at overholde indgåede aftaler. Herved sættes landmandens troværdighed, omdømme og handlingsmuligheder på spil. Endelig kan tab være så store, at landmanden går fallit. Mens det forekommer oplagt, at man ved risikostyring bør sikre sig imod, at virksomheden går fallit, så er spørgsmålet, i hvilken udstrækning man bør sikre sig mod de mindre drastiske konsekvenser. Skal man tillade en risikoprofil, hvor dækningsbidraget har en forventet værdi på 4 mio. kr. men kan varierer mellem 2 og 5 mio. kr. Eller er det bedre med en risikoprofil, hvor det forventede dækningsbidrag er på 3,6 mio. kr. med en variation på mellem 3 og 4 mio. kr. Ser vi på risikoen for virksomhedens fallit, så er det vel svært at nedbringe sandsynligheden for fallit til 0, %. Men hvis den aktuelle sandsynlighed er 0,5 %, bør den da søges reduceret til 0,1 % eller kan man tillade sig at tage større risici, og evt. lade sandsynligheden stige til 0,9 %? Det er klart, at valget afhænger af omkostningen ved denne ændring af risikoen, sammenholdt med den forventede gevinst, der vil være forbundet hermed. Der findes ikke umiddelbart objektive metoder til at foretage denne afvejning. I den forbindelse skal også nævnes, at risikostyring ikke nødvendigvis drejer sig om at reducere risikoen. Måske er risikoen allerede reduceret til et så lavt niveau, at en lempelse af risikostyringen vil resultere i så store omkostningsbesparelser, at dette bør overvejes. 2. Hvordan håndteres risikostyring generelt Med denne introduktion kan vi nu mere præcist beskrive, hvad risikostyring drejer sig om. Ved risikostyring skal der tages stilling til tre spørgsmål: a) I hvilken udstrækning skal risikoen imødegås/reduceres? b) Hvilke risikostyringsredskaber skal anvendes hertil? c) I hvilken prioriteringsrækkefølge skal disse redskaber anvendes? Besvarelse af disse spørgsmål afhænger af den tidshorisont, som betragtes. På det lange sigt er alle muligheder i princippet åbne, og større omlægning af produktion og ændring af produktionssystemer kan komme på tale, når man taler om justering af virksomhedens risikoprofil. På det mellemlange sigt må visse forhold (produktionssystem o.l.) tages for givne, og risikostyring må planlægges inden for de givne rammer. Endelig vil der på det helt korte sigt, hvor risikoen

3 3 faktisk materialiserer sig i manglende indbetalinger (eller højere udbetalinger) i forhold til budgettet, være tale om stillingtagen til anvendelse af likviditetsreserver. Det er derfor hensigtsmæssigt at adskille risikostyring på forskellige niveauer som følger: - Risikostyring på strategisk niveau (flere år) - Risikostyring på taktisk niveau (1 år) - Risikostyring på operativt niveau (dag-til-dag) Risikostyring på det strategiske og taktiske niveau drejer sig om at indrette virksomheden på en sådan måde, at man kan imødegå usikkerheden og dens konsekvenser (ex ante styring). På det operationelle niveau drejer det sig om at træffe beslutninger om anvendelse af likviditetsreserver til at dække tab, når skaden er sket (ex post styring). På det strategiske niveau er alle risikostyringsredskaber i princippet tilgængelige. På dette niveau drejer det sig om det langsigtede/overordnede valg af virksomhedsform/ejerform, finansieringsstruktur, valg af produktportefølje og hertil hørende valg af produktionssystem(er). Dette overordnede valg vil lægge rammerne for den risikoprofil, som virksomheden må operere indenfor ved planlægningen på det taktiske niveau. På det taktiske niveau foregår risikostyringen som en del af den årlige planlægning, hvor der inden for de rammer (system), der er fastlagt på det strategiske niveau, tages stilling til det kommende års produktion og den hertil hørende planlægning af køb, salg og fordeling af ressourcer på aktiviteter. Afgrødevalg, salgs- og købsformer for produkter/produktionsfaktorer (salg/køb på spot eller kontrakt), tegning af forsikring, produktionsstyring, anvendelse af finansielle redskaber som futures, optioner, vejrderivater o.l. er de potentielle risikostyringsredskaber på dette niveau. Mens risikostyring på det strategiske og taktiske niveau foregår på ex ante niveau (planer på budgetniveau), så er risikostyring på det operative niveau ex post, dvs. indsættes efter at udfaldet kendes. På dette niveau tages der på baggrund af planerne på det strategiske og taktiske niveau stilling til, hvordan afvigelser mellem forventede/budgetterede og faktiske nettoindbetalinger (positive eller negative) skal dækkes ved lånoptagelse, ved afhændelse af aktiver eller ved indskud af egenkapital. 3. Hvilken del af risikostyringen kan RiBay håndtere Den model (RiBay), som nærmere omtales i det følgende, er udviklet med henblik på svinebedrifters risikostyring på det taktiske niveau. Hvis vi betragter de i starten af afsnit 2 anførte spørgsmål a), b) og c), så kan RiBay altså ikke besvare spørgsmål a). Beslutning om virksomhedens overordnede risikoprofil og dermed stillingtagen til i hvilken udstrækning risikoen skal imødegås/reduceres, forudsættes taget i en anden sammenhæng. Derimod behandler RiBay spørgsmål b), idet der fokuseres på anvendelse af relevante risikostyringsredskaber på det taktiske niveau, og spørgsmål c) kan også besvares ved gentagen anvendelse af RiBay.

4 4 RiBay er ikke beregnet til risikostyring på det strategiske niveau. Planlægning af langsigtede omlægninger herunder omlægninger af virksomhedens overordnede risikoprofil (tidshorisont flere år) forudsættes således behandlet i anden sammenhæng. RiBay beskæftiger sig alene med risikostyring på det taktiske niveau, altså på det niveau, hvor også den årlige planlægning og hertil hørende budgettering af virksomhedens indtjening hører til. Dette indebærer beregningsteknisk betydelige fordele, idet en stor del af de data, som skal anvendes ved den egentlige risikostyring, allerede er tilgængelige i form af data anvendt ved den årlige planlægning og budgettering. Der er naturligvis også ulemper forbundet med den 1-årige planlægningshorisont. Det er således i princippet ikke muligt at belyse og sammenligne risikostyringsværktøjer, som har forskellig løbetid inden for året, eller som er placeret i forskellige dele af året. Effekten af priskontrakter, der har løbetid på fx 3 eller 6 måneder forudsættes således med en 1-årig horisont jævnet ud over hele året. Men dette er jo også tilfældet, når man ser på årsbudgettet. Den løbende risikostyring (justering af planer og aktiviteter) over året kan heller ikke behandles inden for rammerne RiBay. Der er imidlertid ingen principiel hindring for at man kan foretage en rullende anvendelse af RiBay, således at det fx blev bragt i anvendelse hver tredje måned baseret på ny (opdateret) information. Men dette vil stille øgende krav til data mv., så en egentlig anvendelse af modellen på denne måde vil reelt forudsætte en tilsvarende løbende opdatering af 1-års budgettet baseret på opdateret information. Så indtil videre forudsættes modellen anvendt én gang om året i forbindelse med den årlige budgettering på kalenderårsniveau. 4. Kvantificering af risiko Usikkerhed defineres som muligheden for at et udfald afviger fra det forventede. Muligheden for, at det økonomiske resultat kan afvige fra det budgetterede, er således udtryk for usikkerhed. Den ubehagelige del af usikkerheden betegnes risiko. Risiko er således udtryk for at der er mulighed for et lavere økonomisk resultat end det budgetterede. Risiko (dvs. negative afvigelser) er naturligvis i fokus, når man taler risikostyring. Det er imidlertid ikke blot de negative afvigelser, der er interessante. Positive afvigelser er også interessante, fordi de kan opveje negative afvigelser. Lavere priser end forventet kan opvejes af højere høstudbytte end forventet. Og underskud det ene år kan opvejes af overskud i det følgende. Positive og negative afvigelser (usikkerhed) kan grafisk kvantificeres i form af sandsynlighedsfordelinger. Afhængig af, om der er tale om kontinuerte variable (fx priser), som kan antage alle mulige værdier, eller der er tale om fx terningkast, som kun kan antage (seks) diskrete værdier, kan man tegne sandsynlighedsfordelingen som en jævn kurve, eller som vist på næste side - på histogramform med diskrete værdier. Hvis man betragter den øverste af de tre figurer og anvender tallene her, kan det beregnes, at det forventede udfald er 1. Søjlerne i figuren illustrerer udfald omkring denne beregnede forventede værdi. I den øverste figur er der således en sandsynlighed for udfaldet 1 på 0,25 (25 %), og et udfald på 1,30 har en sandsynlighed på 0,05 (5 %).

5 5 Man kan også anvende histogramformen, selv om der er tale om kontinuerte variable. Søjlen med værdien 1 i øverste figur på næste side refererer da blot til intervallet 0,95 1,05, og søjlen med værdien 1,20 refererer til intervallet 1,15 1,25. Sandsynlighedsfordelinger er generelt afhængige af (betingede af) andre forhold. (Selv sandsynligheden for i et terningspil at slå en 6 er er betinget af andre forhold, nemlig at tegningen ikke er falsk!). Det gælder også de usikre forhold (priser og udbytter) som gør sig gældende i landbruget. Antag fx at den øverste figur på næste side udtrykker sandsynlighedsfordelingen for prisen på korn (variabel A udtrykker prisen på korn) betinget af prognoser om normal kornproduktion på verdensplan. Hvis prognoserne for den globale kornproduktion derimod meddeler udsigt til høj kornproduktion, så er der højere sandsynligheder for lavere kornpriser, hvilket er illustreret i den midterste figur på side 6. Hvis prognoserne for den globale kornproduktion derimod meddeler udsigt til lav kornproduktion, så er der højere sandsynligheder for højere kornpriser, hvilket er illustreret i den nederste figur på side 6.

6 6 Sandsynlighedsfordeling Sandsynlighed Udfald (værdi) Sandsynlighedsfordeling Sandsynlighed Udfald (værdi) Sandsynlighedsfordeling Sandsynlighed Udfald (værdi)

7 7 Dette lille eksempel illustrerer den måde, hvorpå usikkerhed/risiko beskrives i dette program, nemlig i form af betingede sandsynligheder. I det netop omtalte eksempel er sandsynlighederne betinget af prognoser. Men sandsynlighedsfordelinger kan også være betingede af andre forhold. Antag fx at udfaldene i figurerne på side 6 er udtryk for den relative produktion af smågrise, dvs. at 1 et udtryk for en normal produktion, og at den øverste figur illustrerer usikkerheden under gængse produktionsforhold (fx normal sundhedsstatus eller produktionssystem). Er der tale om en anden sundhedsstatus/et andet produktionssystem kan sandsynlighedsfordelingen være en anden. Den midterste figur på side 6 kan således udtrykke sandsynlighedsfordelingen i et dårligere produktionssystem, mens den sidste figur på side 6 er udtryk for sandsynlighedsfordelingen i et bedre produktionssystem. Sandsynlighederne kan altså være betingede af systemvariable. Et tredje eksempel er knyttet til samvariationen mellem forskellige stokastiske variable. Antag fx at figurerne på side 6 udtrykker sandsynlighedsfordelinger for udbytte af byg, og hvor den øverste figur viser sandsynlighedsfordelingen for bygudbytter under normale forhold. Hvis man dyrker både hvede og byg, og man nu af en eller anden årsag betragter muligheden for at få et lavt udbytte af hvede, så er det vel rimeligt at formode, at der til et lavt hvedeudbytte også er knyttet et lavt bygudbytte, idet udbyttet af byg og hvede er betinget af de samme vejrforhold (klima). Sandsynligheder for lave bygudbytter vil derfor være højere, hvis vi betragter lave hvedeudbytter. Dette er illustreret i den midterste figur på side 6, som er sandsynlighedsfordelingen for bygudbyttet betinget af et lavt hvedeudbytte. Omvendt gælder, at sandsynlighed for høje bygudbytter vil være højere, hvis vi betragter høje hvedeudbytter. Dette er illustreret i den nederste figur på side 6. Sandsynlighedsfordelingen for udbytter af byg er altså betinget af den konkrete forventning vedrørende udbyttet af hvede. Tilsvarende samvariationer kan tænkes mellem andre stokastiske variable, som fx mellem priser og udbytter, hvor sandsynlighedsfordelingen for priser er betinget af, hvilket udbytte, der regnes med. Det sidste eksempel vedrører anvendelse af risikostyringsredskaber. Hvis man vælger løbende (fx ugentlige) indkøb af foder til de på købstidspunktet gældende priser (spotpriser) over året, så vil sandsynlighedsfordelingen for foderpriser måske svare til den øverste figur på side 6, hvor 1 igen udtrykker den forventede pris. Anvendes derimod et risikostyringsredskab, som fx er en priskontrakt, der indebærer en maksimalpris på 1,10, så ser sandsynlighedsfordelingen måske ud som i følgende figur på side 8. Eksemplet viser, at sandsynlighedsfordelingen er betinget af valg af risikostyringsredskab.

8 8 Sandsynlighedsfordeling Sandsynlighed Udfald (værdi) Sammenfattende kan man altså tale om fire forskellige former af betingede sandsynlighedsfordelinger: 1) Sandsynlighedsfordelinger betinget af prognoser, 2) Sandsynlighedsfordelinger betinget af produktionssystem, 3) Sandsynlighedsfordelinger betinget af samvariation mellem variable, og 4) Sandsynlighedsfordelinger betinget af risikostyringsredskab. Alle disse fire former af betingende sandsynligheder er kernen i den bayesianske netværksmodel, som er regnemaskinen i RiBay, og som kort skal præsenteres i det følgende. 5. Bayesiansk netværksmodel Det bayesianske netværk, som er beregningsmodellen i RiBay, er opbygget som en graf af knuder, som vist i følgende figur 1 på side 9. Den første type (de lysegule knuder) er modellens stokastiske variable, beskrevet ved betingede sandsynligheder for de mulige udfald. De mulige udfald er udtrykt relativt, dvs. i forhold til en forventet værdi på 1. Disse knuder omfatter fire typer, svarende til de fire typer af betingede sandsynligheder omtalt i det foregående. Disse sandsynlighedsfordelinger kan være betingede af system (fx er sandsynlighedsfordelingen for Antal prod smågrise betinget af Sundhedsstatus), af samvariation mellem variable (fx er sandsynlighedsfordelingerne for Kornudbytte og Udbytte raps begge betinget af samme Jordtype), og af forudgående udfald (fx er sandsynlighedsfordelingen for Relativ spotpris marts (R3) betinget af udfaldet af den relative spotpris for januar (R2). Den anden type (de bordeaux-farvede knuder) omfatter systembeskrivelser. Den tredje type (de mørkeblå knuder) er risikostyringsinstrumenter.

9 Figur 1. Det bayesianske netværk i RiBay 9

10 10 Herudover omfatter netværket nogle orange, lysegrønne og lyseblå knuder. De orange er budgetposter fra 1-årsbudgettet. De lysegrønne knuder omfatter dels oplysninger om priser på DLG s finansielle instrumenter (figurens venstre side) og dels forventede priser på korn, raps, soja og svinekød, som i modellen er afbildet ved futurepriser. De lyseblå er simple beregningskasser/beregningsknuder, hvor der foretages beregninger baseret på input fra de tilgrænsende knuder. Specielt bemærkes den midterste kolonne af lyseblå knuder, hvori der foretages beregning af de økonomiske delresultater, som forneden opsamles i det faktiske overskud (OS) af de anførte aktiviteter. Modellen er udviklet med henblik på risikostyring på svinebedrifter. Modellen kan håndtere både specialiseret smågriseproduktion, specialiseret slagtesvineproduktion og integreret produktion. Svineproduktionen kan være kombineret med produktion af salgsafgrøder, herunder produktion af korn til eget forbrug eller til salg. Modellen fokuserer på den usikkerhed, der er knyttet til de centrale poster i bedriftens dækningsbidrag, herunder usikkerheden knyttet til produktionen (producerede smågrise, producerede slagtesvin, udbytte af korn og andre afgrøder) og til priserne (smågriseprisen, prisen på slagtesvin, kornprisen og priserne på foder). Anvendelse af modellen forudsætter at der forud som minimum er lavet et 1-års dækningsbidragsbudget med specifikation af produktion og foderforbrug opgjort i mængder. De centrale mængdemæssige poster fra dækningsbidragsbudgettet skal brugeren nemlig indtaste manuelt til modellen. Det drejer sig om de poster, der er vist i de orange knuder i figur 1. Herudover forudsætter anvendelse af modellen, at der indtastes en række systemvariable (de rødbrune knuder), som dels omfatter nogle få centrale oplysninger om produktionssystemet (sundhedsstatus, køb eller salg af smågrise, forventet samlet kornproduktion og andel af foderkorn, der købes), og dels omfatter oplysninger om forventede priser på det, der i modellen betegnes marginalt korn, dvs. priserne ved salg af overskudskorn henholdsvis køb af underskudskorn. Forventede priser (prisprognoser) på produkter og foder forudsættes indlæst af den modelansvarlige 1 forud, idet disse priser antages at vil være fælles for alle brugere. Det drejer sig om de priser, som i figur 1 er afbildet i de lysegrønne knuder. 6. Netværksberegninger Det vil føre for vidt her at redegøre for de tekniske og matematiske detaljer i modellen. Men isoleret set kan anvendelsen kort beskrives som følger: 1) Først indtastes budgetterede mængder samt budgetteret økonomisk resultat før skat (BR) og kritisk resultat (KR) (orange knuder). Hertil kommer de værdier, der beskriver produktionssystem og øvrige beregningsforudsætninger (værdi af bordeauxfarvede knuder). 2 1 Videncentret for Landbrug (VfL) vil indtræde som modelansvarlig. 2 Priserne i de lysegrønne knuder forudsættes indlæst af den modelansvarlige forud

11 11 2) Herefter vælges den ønskede risikostyring (værdi af blå knuder). Ved første kørsel med modellen indtastes den risikostyring, som faktisk/normalt anvendes, dvs. den risikostyring, som er forudsat i det indtastede økonomiske resultat før skat (BR). 3) Når betingelserne i form af værdierne af de bordeauxfarvede og blå knuder er fastlagt (og de lysegrønne knuder på forhånd er indlæst (se fodnote 1)), aflæser modellen automatisk de hertil hørende betingede sandsynlighedsfordelinger i de gule knuder. Dette danner grundlag for anvendelse af modellen til stokastisk simulation, som i princippet foregår som følger: Først trækker modellen en værdi fra de lysegule knuders betingede sandsynlighedsfordelinger. Værdierne fra de lysegule overføres herefter til tilgrænsende lyseblå knuder, hvor det faktiske (simulerede) økonomiske resultat beregnes derved, at den trukne værdi fra den lysegule knude multipliceres med de forventede værdier og de indtastede (budgetterede) mængder i de orange knuder. 4) Modellen foretager nu automatisk stokastisk simulering gange, og man kan herefter foretage statistisk analyse, herunder beregne gennemsnitligt simuleret økonomisk resultat og variation (standardafvigelse) herpå, ligesom sandsynligheden for at det simulerede økonomiske resultat bliver mindre end et i forvejen angivet kritisk resultat kan beregnes. 5) Proceduren fra 2) til 4) gentages, idet man for hver gentagelse vælger nye niveauer af risikostyring. Herefter kan man sammenligne effekten af forskellige former for risikostyring ved at sammenholde gennemsnitligt økonomisk resultat, variationen herpå og risikoen for udfald under et kritisk resultat for hvert af de afprøvede niveauer af risikostyring. 7. Data 7.1 Betingede sandsynligheder De betingede sandsynligheder i de lysegule knuder er fastlagt i forbindelse med modeludviklingen. Databasen over landbrugsregnskaber fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (tidligere Fødevareøkonomisk Institut (FOI)) for perioden har dannet grundlag for estimation af de betingede sandsynligheder knyttet til den fysiske produktion. De betingede sandsynligheder vedrørende priser på korn og soja er estimeret baseret på statistik fra DLG over udviklingen i futurepriser fra budgettidspunkt (15. oktober) til udløb af de respektive futures. Sandsynlighedsfordelinger for svin og smågrise er skønsmæssige værdier, idet det ikke har været muligt at fremskaffe et datagrundlag, som kunne danne grundlag for egentlig estimation. De betingede sandsynligheder ligger således fortrykt i modellen, og kan ikke ændres af brugeren. 7.2 Prognoser Forventede priser udtrykkes i modellen ved futurepriser. Det er hensigten at Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) ved fremtidig anvendelse af modellen leverer disse futurepriser for korn, raps og soja. Tilsvarende leverer Videncenter for Svineproduktion (VSP) årligt futurepriser for svin.

12 12 Futurepriserne anvendes således som prognoser og vil være fortrykt i modellen gennem årlig opdatering af den modelansvarlige. Inddragelse af futurepriser som prisprognoser i programmet skal tilgodese den antagelse, at landmænd i deres planlægning anvender de bedste prisforventninger. Disse bedste prisforventninger vil formentlig i mange tilfælde være identiske med eller tæt på futurepriser. Ved at lade valget af sandsynlighedsfordeling være specifik for hver termin får man en mere realistisk afbildning af usikkerheden i forhold til budgettet. 7.3 Systemvariable Sundhedsstatus, Jordtype samt angivelse af Handel med smågrise indtastes ved at vælge mellem på forhånd fastlagte muligheder. Med hensyn til handel med smågrise kan man vælge mellem to muligheder: Køb eller Salg. Den nuværende version af modellen forudsætter at man enten køber eller sælger smågrise. Hvis man hverken køber eller sælger (dvs. anvender alle smågrise til produktion af slagtesvin) vælger man også muligheden Salg. Andel smågrise købt indtastes som relative værdier i form af decimaltal. Andel smågrise købt angiver ved decimaltal - hvor stor en del af de indsatte smågrise i slagtesvineproduktionen, der er indkøbte smågrise. De øvrige systemvariable angives i mængder. Forventet samlet kornproduktion angives i hkg. Oplysninger forventet samlet kornproduktion anvendes i modellen til at beregne, hvor stor indflydelse afvigende vejrforhold (og dermed afvigende kornudbytter) har på den mængde korn, der skal købes (ekstra), hvis det bliver dårligt vejr, henholdsvis den mængde korn, der kan sælges (ekstra), hvis vejret bliver bedre end forventet. Systemvariablen Købspris marginal korn skal derfor udtrykke prisen for det korn, der skal købes (ekstra), hvis kornudbyttet bliver lavere end forventet, og tilsvarende skal Salgspris marginal korn udtrykke prisen for det (ekstra) korn, der kan sælges, hvis kornudbyttet bliver højere end forventet. Antal årssøer og Producerede slagtesvin er de antal, som fremgår af budgettet, og skal oplyses for at give modellen mulighed for at beregne afvigelsernes betydning for foderforbrug mv. 7.4 Risikostyringsinstrumenter I praksis findes der mange risikostyringsinstrumenter og intensiteter af anvendelse heraf. I den foreliggende model, som fokuserer på risikostyring på det taktiske niveau, er det valgt alene at fokusere på den risikostyring, der påvirker dækningsbidraget, og i den forbindelse alene at medtage styring af risikoen knyttet til priser. 3 3 Risikostyring af produktion i form af alternative niveauer af tilsyn og overvågning, anvendelse af pesticider, vanding, mv. er således ikke medtaget i modellen.

13 13 Styring af prisrisiko omfatter to yderligheder: Den ene yderlighed er totalt fravær af risikoafdækning, hvilket indebærer, at man over perioden (her året) køber (sælger) på spot 4 til de aktuelt gældende (spot)priser. Den anden yderlighed er, at man indgår fastpris kontrakt (fremtidskontrakt ved handel på termin) gældende for hele periodens forbrug (produktion), idet kontrakten både omfatter pris, mængde og tidspunkt for levering. Mellem disse to yderligheder findes der en række mellemformer baseret på fx futures og optioner. Når det drejer sig om køb og salg af korn/foder, anvender RiBay DLG s såkaldte risk management produkter Secure Max Opti og Confidence Max Opti som mellemform. Mellemformen omfatter altså muligheden for at supplere køb og salg på fastpriskontrakt med en prissikring, som mod betaling af en præmie (afgift) sikrer mod tab af en ellers mulig gevinst ved efterfølgende prisændringer. Når det drejer sig om priser på køb og salg af svin, er der i Danmark ingen egentlig tradition for risikostyring. Det er ikke muligt at tegne fremtidskontrakter, hverken på køb eller salg af svin. Der findes heller ikke i Danmark markeder for handel med svinefutures eller svineoptioner. I udlandet findes sådanne børser (fx i Amsterdam og Frankfurt), men transaktionsomkostningerne er åbenbart så høje, at det ikke er nogen realistisk mulighed. For svinenes vedkommende består risikostyringsmulighederne i RiBay derfor alene af muligheden for at handle smågrise til pulje eller at handle til beregnet notering (Beregnet). Når man skal vælge risikostyring sker det altså for korn og foderstoffers vedkommende ved at man vælger andele (decimalform) af det pågældende produkt (salg af korn, køb af korn, køb af tilskudsfoder, køb af fuldfoder) handlet til henholdsvis spotpriser og til fastpriser. Herudover træffes der beslutning om, hvor store andele af det potentielt mulige, der skal prissikres med Secure Max Opti og Confidence Max Opti. For svin er det alene muligt at vælge prisform (pulje eller beregnet) for handel med smågrise. Ved første kørsel af modellen vælges de niveauer af risikostyring, som er forudsat i budgettet. Ved senere kørsel af modellen kan alternative niveauer af risikostyring afprøves. 7.5 Budgettal Budgettallene i form af producerede mængder af korn, raps, svinekød og smågrise og indkøbte mængder af korn, fuldfoder, tilskudsfoder og smågrise hentes direkte fra 1-års budgettet, som er udarbejdet forud for anvendelse af RiBay. Det forudsættes, at de budgetterede mængder er udtryk for landmandens forventede mængder, herunder forventede høstudbytter under anvendelse af de på bedriften (normalt) anvendte risikostyringsinstrumenter. Det niveau af risikostyring, der er forudsat i budgettet (budgetteret resultat før skat), skal indtastes som Faktisk risikostyring ved første anvendelse af modellen. 4 Ved køb og salg på spot forstås, at varer købes, når behovet opstår, og at varer sælges når de foreligger (er færdigproducerede)

14 14 For hver kørsel med modellen baseret på et forud valgt niveau af risikostyring (scenarium), foretager modellen en beregning af forventet (simuleret) økonomisk resultat baseret på de i modellen indlagte forventede priser og der angives en variation på økonomisk resultat i form af frekvensfordelinger (se senere). 8. Beregning af faktisk (simuleret) økonomisk resultat Som tidligere nævnt foregår beregning af det faktiske (simulerede) økonomiske resultat i de lyseblå, sekskantede kasser derved, at de budgetterede mængder multipliceres med priserne, der afhængig af den valgte risikostyring afhænger af forventede priser (futurepriser i lysegrønne knuder) og stokastiske afvigelser (lysegule knuder). De stokastiske effekter i modellen udtrykkes ved relative tal, idet tallet er lig med 1, hvis priserne svarer til de forventede (udfald af de stokastiske variable svarer til forventet værdi), mens tallet er højere end 1 (lavere end 1) hvis priserne er højere (lavere). For køb og salg af korn kompliceres beregningerne af, at afvigelser i det økonomiske resultat kan skyldes både pris- og mængdeændringer. Effekten af prisændringer håndteres på sædvanlig vis ved at multiplicere den budgetterede mængde med prisen. Effekten af mængdeændringen (kan skyldes afvigelse i antal producerede slagtesvin og afvigelse i høstudbytte) håndteres i knuden Netto salg korn. 9. Resultatmål og fortolkning Resultaterne fra modelkørslerne foreligger i form af frekvensfordelinger af simuleret overskud for hvert af de afprøvede risikostyringsscenarier. Udskriften omfatter både en grafisk præsentation af frekvensfordelingen samt nøgletal omfattende gennemsnitligt overskud (middelværdi), variationen på overskuddet (standardafvigelsen) og den relative frekvens af overskud under det indtastede kritiske resultat. Resultatudskriften for basisscenariet er naturligvis interessant, idet den viser konsekvensen af at gennemføre den plan, som er forudsat i 1-års budgettet. Det forventede overskud kender man naturligvis i forvejen fra budgettet, men beskrivelsen af usikkerheden (variationen omkring det forventede overskud) er ny. Særligt interessant er den relative frekvens hvormed overskuddet falder under kritisk resultat, men fortolkningen afhænger naturligvis af, hvad man mener med kritisk resultat. Der er hverken i teori eller praksis udviklet nogen formel definition på, hvad man forstår ved kritisk resultat. Men det forekommer hensigtsmæssigt at knyttet begrebet kritisk resultat til størrelsen af virksomhedens likviditetsreserver, og at definere kritisk resultat som det overskud, under hvilket likviditetsreserverne ikke slår til, og hvor der derfor må iværksættes ekstraordinære tiltag for at dække likviditetsunderskud. Hvis det kritiske resultat som her defineret har en relativ frekvens på fx 8 %, så er det næppe acceptabelt. Men det afhænger naturligvis af, hvor alvorlig en afvigelse er. Hvis et overskud under

15 15 det kritiske resultat kun indebærer at visse aftaler (kontrakter) ikke kan overholdes - uden drastiske konsekvenser i øvrigt - så er en relativ frekvens på 8 % måske acceptabel, især hvis det forventede overskud er tilstrækkelig højt. Men det må bero på en (subjektiv) afvejning. Generelt gælder at det sjældent er muligt at benytte objektive kriterier til bedømmelse af resultatmålene. Der vil oftest være tale om subjektive afvejninger, som beror på landmandens (bankens?) vilje og evne til at påtage sig risiko. Som nævnt kender man i forvejen det forventede økonomiske resultat fra 1-års budgettet. Det forudsættes derfor, at der allerede under budgetteringen er taget stilling til, om det forventede økonomiske resultat er acceptabelt, eller om der er behov for ekstraordinære tiltag, som fx større omlægninger af produktion eller finansiering eller ligefrem afvikling af bedriften. Det centrale resultatmål fra kørsel af udgangsscenariet er derfor ikke det forventede økonomiske resultat, men derimod variationen i det økonomiske resultat, herunder specielt sandsynligheden af et økonomisk resultat under kritisk resultat. Hvis et overskud under kritisk resultat vurderes at forekomme for ofte, kan dette i sig selv betinge, at der må iværksættes planlægning af ekstraordinære tiltag som fx større omlægning af produktionen eller finansiering eller evt. afvikling af bedriften. Denne opgave hører under strategisk risikostyring, som den foreliggende model ikke sigter på. Vi vender tilbage til denne problemstilling i slutningen af dette afsnit. Resultaterne for de alternative scenarier (alternative niveauer af risikostyring) kan ikke betragtes isoleret, men giver alene mening, når de sammenlignes med resultaterne fra basisscenariet. Ved denne sammenligning gælder som udgangspunkt følgende: 1) Hvis et alternativ giver et højere gennemsnitligt overskud uden at den relative frekvens, hvormed overskuddet falder under kritisk resultat, øges, så er alternativet bedre end basis og bør ubetinget iværksættes. 2) Hvis et alternativ giver en lavere relativ frekvens af overskud under det kritiske resultat uden at det gennemsnitlige overskud reduceres, så er alternativet bedre end basis og bør iværksættes. Som det fremgår, kan man altså i visse tilfælde objektivt fastslå, om et alternativ er bedre end basis, ligesom man kan fastlægge, hvilket alternativ, der er bedst. Men hvis udgangspunktet (basisscenariet) er en i forvejen velovervejet plan, så er det normalt vanskeligt at opnå både stigende gennemsnitligt overskud og lavere risiko ved at ændre på risikostyringen. De alternative scenarier vil normalt vise, enten højere gennemsnitligt overskud og større risiko, eller lavere gennemsnitligt overskud og lavere risiko. Og i sådanne tilfælde er det ikke muligt at give éntydige anbefalinger som i punkt 1) og 2). Derimod må der foretages en afvejning. Hvis fx det gennemsnitlige overskud i alternativ 1 er kr højere end i basis, mens den relative frekvens, hvormed overskuddet falder under kritisk resultat øges fra 2 % til 3 %, er det så en forbedring? Den foreliggende teori giver ikke umiddelbart mulighed for at besvare dette spørgsmål, og indtil videre må valget derfor bero på subjektive vurderinger.

16 16 Man kan dog støtte sig til mere eller mindre simpelt baserede tommelfingerregler. Hvis fx kritisk resultat udtrykker grænsen for bedriftens fallit, og hvis bedriftens fallit indebærer fuldstændig tab af egenkapitalen, som fx udgør 5 mio. kr., så vil alternativet, som netop beskrevet, give anledning til en forøgelse af det forventede tab på 1 % af 5 mio., hvilket er kr., mens den forventede gevinst er kr.. Så ud fra denne simple beregning synes alternativet at være fordelagtigt. Men stor forsigtighed i anvendelse af sådanne meget grove beregninger må tilrådes. Mere generelt gælder, at anvendelsen af resultaterne til risikostyring (på det taktiske niveau) forudsætter at man forud har gjort sig klart, i hvilken retning, der skal styres. Udpegning af den retning, i hvilken der skal styres, sker på det strategiske niveau. En central forudsætning for anvendelse af resultaterne fra RiBay er derfor, at der forud (på det strategiske niveau) er foretaget en beskrivelse af den ønskede risikoprofil for virksomheden. Med risikoprofil menes her en beskrivelse af virksomhedens mål for indtjening udtrykt som forventet overskud til aflønning af egenkapitalen (E(c)), og en hertil hørende risiko udtrykt ved standardafvigelsen på overskud til egenkapitalen (S(c)) og sandsynligheden for at virksomheden må erklæres konkurs (går fallit). En virksomheds risikoprofil kan illustreres som vist i figur 2. E(c) E a (c) A E * (c) O P S * (c) S a (c) S(c) Figur 2. Risikostyring fra A to O I figuren måles standardafvigelsen på overskuddet på den vandrette akse og det forventede overskud på den lodrette akse. Det skraverede område under kurven viser det totale sæt af muligheder for virksomhedens valg af risikoprofiler, og afgrænsningen i form af selve kurven er

17 17 udtryk for de såkaldt efficiente risikoprofiler, dvs. de kombinationer af forventet overskud og risiko (standardafvigelse på overskud), hvor man ikke kan opnå større overskud uden at man samtidig må acceptere større risiko, eller hvor man ikke kan reducere risikoen uden at det samtidig går ud over det forventede overskud. Forudsætningen er altså, at man på det strategiske niveau på forhånd har taget stilling til, hvor på kurven virksomheden ideelt skal befinde sig. I figuren er dette illustreret ved kombinationen (S*(c), E*(c)), udtrykt ved punkt O. Hvis den nuværende (aktuelle) profil aflæst fra resultatudskriften for basisscenariet (Faktisk) er fx (S a (c), E a (c)) (punkt A i figuren), så vil risikostyringen på det taktiske niveau bestå i at iværksætte risikostyringsinitiativer, der på den mest effektive måde bringer virksomheden i retning fra den aktuelle risikoprofil (punktet A) mod den ønskede risikoprofil (punktet O). I eksemplet her drejer det sig om at reducere risikoen, og samtidig tåle den nedgang i forventet overskud, der følger med. Hvis de to punkter havde været placeret omvendt ville opgaven være at øge det forventede overskud og samtidig tåle den hermed følgende stigning i risikoen. Anvendelse af resultaterne fra de alternative scenarier afhænger altså af den relative placering af punkterne O og A i figur 2. Hvis punkterne er placeret som i figur 2 (dvs. at målet er en reduktion af risikoen standardafvigelsen), så anvendes resultatudskrifterne som følger: Reduktion af risikoen: Beregn for hver af de afprøvede (alternative) risikostyringsstrategier størrelserne de(c) og ds(c), hvor de(c) = E a (c) E s (c) og ds(c) = S a (c) S s (c). (E a (c) er som nævnt før er det forventede overskud i basisscenariet, E s (c) er det forventede overskud i det alternative scenarium, S a (c) er standardafvigelsen i basisscenariet og S s (c) er standardafvigelsen i det alternative scenarium). Det undersøges nu, om der er nogen af de afprøvede alternative risikostyringsscenarier, der opfylder betingelsen de(c)/ds(c) < (E*(c)-E a (c))/(s*(c)-s a (c)). Såfremt det er tilfældet implementeres alternativet med den laveste værdi af de(c)/ds(c) først, og de oprindelige værdier af E a (c) og S a (c) erstattes nu med de værdier, som resultatet fra det betragtede alternativ viser. Proceduren gentages iterativt indtil betingelsen de(c)/ds(c) < (E*(c)-E a (c))/(s*(c)- S a (c)) ikke længere opfyldes. Hvis punkterne er placeret omvendt (dvs. at målet er en forøgelse af det forventede overskud), så anvendes resultatudskrifterne som følger: Forøgelse af det forventede overskud: Beregn for hver af de afprøvede (alternative) risikostyringsstrategier størrelserne de(c) og ds(c), hvor de(c) = E a (c) E s (c) og ds(c) = S a (c) S s (c). Det undersøges nu, om der er nogen af de afprøvede alternative risikostyringsscenarier, der opfylder betingelsen de(c)/ds(c) > (E*(c)-E a (c))/(s*(c)-s a (c)). Såfremt det er tilfældet implementeres alternativet med den højeste værdi af de(c)/ds(c) først, og de oprindelige værdier af E a (c) og S a (c) erstattes nu med de værdier, som resultatet fra

18 18 det betragtede alternativ viser. Proceduren gentages iterativt indtil betingelsen de(c)/ds(c) > (E*(c)-E a (c))/(s*(c)-s a (c)) ikke længere opfyldes. Det er klart at det kan være vanskeligt forud (på det strategiske niveau) at tage stilling til, hvilken langsigtet risikoprofil, der er den ønskede og dermed den, man bør styre imod. Der foreligger for nærværende ikke egentlige operationelle metoder, men igangværende forskning og udvikling på dette område synes at indikere muligheder for udvikling af sådanne metoder. Det skal bemærkes, at sammenligningen af den ønskede langsigtede risikoprofil (S*(c), E*(c) og den nuværende (aktuelle) profil (S a (c), E a (c)) også kan anvendes til at identificere efficient risikostyringen på det operative niveau. Risikostyring på det operative niveau drejer sig om at tage stilling til dækning af likviditetsunderskud/placering af likviditetsoverskud ved afvigelser fra budgettet. Dækning af likviditetsunderskud kan ske gennem salg af aktiver, ved optagelse af lån eller ved indskud af egenkapital. Valget mellem disse tre muligheder følger samme principper som anført ovenfor. I appendiks 1 er der vist et eksempel. Som afslutning på dette afsnit om fortolkning og anvendelse af resultatmål, skal der kort vendes tilbage til resultatmålet, relativ frekvens hvormed det økonomiske resultat falder under den kritiske værdi. Dette resultatmål er vanskelig at sætte ind i en egentlig operationel sammenhæng, fordi definitionen på likviditetsreserver, og konsekvensen af, at disse ikke er tilstrækkelige, ofte er uklar. En hensigtsmæssig formel definition må afvente yderligere forskning og udvikling. Den fortolkning, som udviklerne af RiBay indirekte har tillagt begrebet kritisk værdi, er, at det er en kritisk grænse forstået på den måde, at hvis det økonomiske resultat falder under denne grænse, så har det nogle ekstraordinære konsekvenser, og det vil kræve iværksættelse af ekstraordinære tiltag - og ikke blot almindelig risikostyring. Dette har følgende konsekvenser for fortolkning og anvendelse af resultaterne: Det første trin i resultatanvendelsen vil være at betragte den relative frekvens hvormed det økonomiske resultat falder under den kritiske grænse. Hvis denne frekvens anses for at være for høj, så er der behov for ekstraordinære tiltag, som hører til på det strategiske niveau. Yderligere fortolkning og anvendelse af resultater som beskrevet ovenfor bør derfor aflyses, og de relevante interessenter indkaldes til krisemøde, hvor de ekstraordinære tiltag planlægges og iværksættes. Yderligere anvendelse af modellen udskydes dermed til et senere tidspunkt. Hvis resultatet af analysen på det første trin er, at den relative frekvens, hvormed virksomhedens overskud falder under den kritiske grænse, ikke anses for at være for høj, kan man gå videre til andet trin, som er en anvendelse af modellens resultater som beskrevet ovenfor. 10. Samlet oversigt rutediagram På næste side er anvendelsen af RiBay illustreret i et rutediagram.

19 19 START: Identifikation af langsigtet risikoprofil Ja Tilfredsstillende? Nej Justering af produktportefølje, produktionssystem, finansieringsstruktur, etc. Udarbejde 1-års budget Opgøre likviditetsreserver Opgøre kritisk resultat Modelkørsel af RiBay Registrering af aktuel risikoprofil Ja P(resultat<kritisk resultat) for høj? Nej Sammenligning Reduktion af risiko? Ja Modelkørsel af Nej Implementering Forøgelse af overskud? Ja Modelkørsel af RiBay Nej Implementering SLUT

20 Afslutning Kom godt i gang RiBay er tilgængelig på Internettet (http://risiko-svinebrug.hugin.com/index.php/). Endvidere er der udarbejdet en kortfattet vejledning ( Kom Godt i Gang ) i anvendelse af modellen. Potentielle brugere af RiBay henvises hertil, hvis man vil godt i gang med brugen af RiBay.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding.

Dette nyhedsbrev indeholder dels en kort status på projektet: Risikoledelse, dels en række spørgsmål, hvor vi gerne vil have jeres tilbagemelding. Nyhedsbrev, juli 2012 Den 6. juli 2012 Projektet Risikoledelse Mogens Lund Kære Niels Eghøj og Kasper Juhl Klausen, Agrovi Torben Wiborg, Jacob Frey Hansen & Joachim Gleerup Andersen, LMO Henrik Rasmussen

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj

Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj Vejledning til investeringsbeslutninger i projekt 7486 Økonomistyring som beslutningsunderstøttende værktøj 1. Om investeringer generelt Ved vurdering af en investering er der mange faktorer, der skal

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Skab råderum ved investering

Skab råderum ved investering Skab råderum ved investering Jakob Vesterlund Olsen Michael Friis Pedersen Institut for Fødevare og Ressource Økonomi Dias 1 Skab råderum ved investering Fra budget til rentabilitetsberegning (Jakob Vesterlund

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Ny Normal 2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue ApS FINANSIERINGSSYSTEM TIL ÅRSRAPPORT, BUDGET OG RÅDGIVNING

Ny Normal 2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue ApS FINANSIERINGSSYSTEM TIL ÅRSRAPPORT, BUDGET OG RÅDGIVNING Ny Normal 2015 Kenneth Kjeldgaard SEGES Finans & Formue ApS FINANSIERINGSSYSTEM TIL ÅRSRAPPORT, BUDGET OG RÅDGIVNING DISPOSITION Baggrund og status Konklusioner på horisontrapport samt besøg på centre

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Trends og tendenser // risikostyring

Trends og tendenser // risikostyring Trends og tendenser // risikostyring Risikostyring et must i fremtidens landbrug Per Sveistrup Finansrådgiver Bjørn Asmussen Råvarerådgiver Risikostyring Finansiel risikostyring i Landbruget Billeder af

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Helhedsorienteret Risikostyring

Helhedsorienteret Risikostyring Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privat) 2006-2010 23. september 2011 BEDSTpension finansiel rådgivning ApS Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder)

Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) Rapport om nettoafkast på markedsrenteprodukter (privatkunder) 2006-2012 10. maj 2013 BEDSTpension finansiel rådgivning Centervænget 19 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse 1. Management summary 2. Detailresultater

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE SEGES, den 1. oktober 2015 Mai-Britt Soo Mortensen Økonomi og Virksomhedsledelse ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE VELKOMST Hovedformål

Læs mere

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Stedprøve 13. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 3. maj 02 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Temadag om budgetlægning 2010

Temadag om budgetlægning 2010 Temadag om budgetlægning 2010 Konkret anbefaling i forhold til mælkeprisen 2010 og 2011 Håndtering af usikkerhed (særligt i forhold til mælkeprisen) Økonomiske udsigter for 2010 Michael Friis Pedersen

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser

Notat. Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin projektet. Forudsætninger og antagelser Deloitte Financial Advisory Services A/S CVR-nr. 25 84 91 4 Weidekampsgade 6 Postboks 16 9 København C Notat Telefon 36 1 2 3 Telefax 36 1 2 4 www.deloitte.dk Foreløbige finansielle beregninger for Skálafjarðartunnilin

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder.

Fabrikken Eithtsde A/S fremstiller køkkenarmaturer, som den primært sælger til VVS-installatører og til store forretningskæder. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgaverne: Stedprøve April 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Konceptbeskrivelse AI/AU

Konceptbeskrivelse AI/AU Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb

Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Risikostyring ved køb og salg af afgrøder

Risikostyring ved køb og salg af afgrøder Risikostyring ved køb og salg af afgrøder Planteavlskongres 18. januar 2017 v/ John Jensen Analytiker & handelsrådgiver Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Analytiker

Læs mere

Risk Management ved DLG. Af Kim Steen Andersen Handels Administrator

Risk Management ved DLG. Af Kim Steen Andersen Handels Administrator Risk Management ved DLG Af Kim Steen Andersen Handels Administrator Usikkerhedsfaktorer Vejrforhold Politiske vedtagelser Finanshuse Efterspørgsel 2 Formål med Risk Management Uafhængighed af markedsudsving

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere