Allerød Lærerforening Rummelighed set fra lærernes og børnehaveklasseledernes synspunkt
|
|
- Alfred Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Allerød Lærerforening Rummelighed set fra lærernes og børnehaveklasseledernes synspunkt En undersøgelse foretaget i maj og juni måned 2008 blandt lærerne i Allerød
2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Afdækning Spørgsmål Delkonklusion 10 Samarbejde Spørgsmål Delkonklusion 14 Handlemuligheder Spørgsmål Delkonklusion 21 Konklusion 22 Perspektivering 23 2
3 Indledning Begrebet rummelighed svirrer i luften. I den offentlige debat anvendes det gerne, når folkeskolen omtales. Ofte misbruges ordet desværre, da det bliver anvendt til at udtænke besparelser. Når man diskuterer folkeskolens rummelighed, er det afgørende at gøre sig klart, om man tænker på den almindelige klasse på den almindelige skole med specialundervisning som supplement til den almindelige undervisning hele det kommunale skolevæsens rummelighed inklusive specialklassetilbud mv. som erstatning for den almindelige undervisning eller om man også medtænker de tværkommunale meget specialiserede tilbud. Den rummelige folkeskole er i høj grad afhængig af tydelige målsætninger og handleplaner, men også af overensstemmelse mellem mål og resurser. Vigtige elementer i en rummelig folkeskole er endvidere en velfungerende Børne- og Ungerådgivning, en prioritering af samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartnere, mulighed for forskellig organisering af undervisningen og mulighed for støtte i den normale undervisning. At definere begrebet er også ensbetydende med at afgrænse det. Det bør også ske i Allerød. Nu er det på tide at få den debat, så vi alle ved, inden for hvilke rammer vi arbejder. Allerød Kommune har sat sig som mål at spare 45 mio. kr. i perioden Børne- og ungeområdet skal bidrage med de 30 mio. og heraf skal specialområdet alene spare 10 mio. kr. I Oplæg til scenarier for ny organisering af børne- og ungeområdet i Allerød Kommune hedder afsnit 4: Specialområdet og veje til øget rummelighed. Her bliver nævnt, at alle parter og det vil vel sige børn, forældre og ansatte skal acceptere, at det ikke længere er det bedste tilbud, der gives. De tre første succeskriterier angives til at være opprioritering af nærhedsprincippet øget rummelighed i de almene tilbud reduceret serviceniveau Allerede før disse sparetanker så dagens lys, havde kredsstyrelsen hørt om store problemer med at få rummeligheden til at fungere i det daglige. Der er mange eksempler på anbringelser på skolerne i rummelighedens navn uden medfølgende resurser. Samtidig har der været efterlyst hurtigere og mere effektiv hjælp fra BUR bl.a. har fokus været rettet mod den mangelfulde psykologbetjening. Der har været udtrykt en stigende bekymring for lærernes psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med rummelighedsproblematikken. 3
4 På Allerød Lærerforenings generalforsamling i marts måned 2008 blev det derfor besluttet at gennemføre en undersøgelse af rummeligheden i Allerød Kommunes skolevæsen set med lærerøjne. Vi har ønsket at undersøge, hvordan støtten til lærernes undervisning i den rummelige folkeskole opleves af den enkelte lærer i kommunen. Det skal være med til sætte fokus på, hvorfor lærernes psykiske arbejdsmiljø er belastet, og hvad der kan gøres. Et bedre psykisk arbejdsmiljø for lærerne vil også være til gavn for alle elever i Allerød. I øvrigt har kommunen en fin personalepolitisk målsætning om at sikre en sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Undersøgelsen er blevet til i det sene forår 2008 blandt klasseteams på kommunens 6 folkeskoler. Svarene repræsenterer mere end 200 læreres syn på Allerøds skolevæsen. Det kan altid diskuteres om vores bemærkninger og tolkninger modsvarer brugernes svarintensioner, men vi vover at tage diskussionen, at udarbejde delkonklusioner og en endelig konklusion med perspektivering og handleplan. Vi har optalt diagnose/problem papiret, men valgt ikke at medtage det i denne rapport. Besvarelserne demonstrerer med al tydelighed mangfoldigheden og viser de udfordringer læreren står overfor i det daglige arbejde. Papiret vil indgå i Kredsens fortsatte arbejde med Rummelighed. Vi har i denne omgang ikke inddraget Maglebjergskolen, Tokkekøbskolen, Kongevejsskolen og specialklasserne på almindelige folkeskoler. Specialundervisningen vil vi sætte fokus på ved en senere undersøgelse. Hermed bringer vi resultaterne af undersøgelsen samt kredsstyrelsen kommentarer hertil. Endnu en gang tak til alle vore medlemmer, der tog sig tid til at udfylde skemaerne. Kredsstyrelsen Allerød Lærerforening/ august
5 Afdækning 1. Oplever I, at det er muligt at gennemføre en differentieret undervisning i hverdagen? 19% 1% 2% 0% 78% Kommentarer: Der er 20 % af lærerne, der umiddelbart mener, at det er muligt at gennemføre differentieret undervisning, således som hverdagen forløber. Altså mener kun hver 5. lærer, at undervisningssituationen har været fuldt tilfredsstillende, når de tænker tilbage! Allerød Lærerforening mener, at undersøgelsen peger på, at alt for mange lærere ikke får tilstrækkelig mulighed for at give den optimale differentierede undervisning til eleverne, som de har brug for og krav på. 2. Hvilke problemer har I oplevet i forbindelse med at kunne gennemføre differentieret undervisning? Vores intention med dette spørgsmål var at få en fornemmelse af, hvad der kunne være af forhindringer for læreren i forbindelse med at differentiere undervisningen. Var der nogle parametre, som vi kunne hjælpe til med at skrue på? Derfor behandler vi det lidt anderledes både med hensyn til den grafiske udformning og vores kommentarer. Behandlingen af svarene er sket ved, at vi har opgjort hvor mange procent, der havde krydset den enkelte svarmulighed af. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Resursemangel For mange elever i klassen Problembørn tager for megen tid Fysiske rammer er utilstrækkelige Andet 5
6 Kommentarer: Over halvdelen af de adspurgte lærerteams oplever, at problembørnene optager for meget undervisningstid. Næsten lige så mange synes resursemangel gør det besværligt at gennemføre differentieret undervisning. Cirka hvert fjerde team er ikke tilfredse med de fysiske rammer på skolen. Få teams ser et problem i klassestørrelsen. I rubrikken andet peges på manglende lærerresurser og manglende kendskab til gode undervisningsmaterialer, der lægger op til differentiering. Allerød Lærerforening mener, at det er meget problematisk, at hvert andet lærerteam oplever, at de bruger for meget tid på enkeltelever. Disse optager for meget at den gode undervisningstid og ødelægger hermed den planlagte undervisning. Ikke nok med dette, så er manglende resurser til afhjælpning åbenbart ikke til stede. Samtidig bør de fysiske rammer være i orden, således at en lærer altid kan finde egnede gruppelokaler til sin rådighed. Der skal snarest rådes bod på manglen på egnede materialer til differentiering. Fagudvalgene skal i gang med at opsøge og udbrede kendskabet hertil. Derfor ønsker Allerød Lærerforening, at fagsamarbejdet prioriteres på den enkelte skole. 3. Oplever I, at enkelte elever kræver uforholdsmæssigt meget af klassens tid på grund af deres adfærd? 16% 0% 17% 29% 38% Kommentarer: Næsten hver anden lærer i Allerød kommune oplever, at enkelte elever tager alt for meget af klassetiden. Kun 17 % af lærerne oplever ingen problemer med elever, der optager alt for megen klassetid. Allerød Lærerforening mener, det er et problem, når ca. halvdelen af lærerne ikke har mulighed for at undervise optimalt, men i stedet skal klare konflikter/opståede vanskeligheder/tilbyde særlig meget hjælp til enkelte elever i timerne. Det går ud over alle de andre elever i klassen. 6
7 4. Oplever I, at den planlagte undervisning ikke kan gennemføres på grund af enkeltelevers adfærd? 0% 12% 3% 34% 51% Kommentarer: 15 % mener, at enkeltelevers adfærd i høj/ekstrem grad forhindrer god undervisning. Det vil sige, at hver syvende lærer har en klasse, hvor enkeltelevers adfærd truer undervisningsmiljøet. Allerød Lærerforening mener, at tallet er alt for højt. Sammenlagt med tallet fra besvarelsen fra i nogen grad mener 2 ud af 3 lærere, at undervisningen ikke kan gennemføres på grund af enkeltelevers adfærd! 5. Oplever I, at der bliver givet det rigtige tilbud til elever med sproglige problemer? 13% 1% 17% 22% 47% Kommentarer: 14 % udtrykker tilfredshed og mener, at elever får det rigtige tilbud, såfremt de har sproglige problemer. Samtidig siger tallene, at 69 % af lærerne ikke mener, at tilbuddet til de sprogligt svage elever er i orden. Allerød Lærerforening mener, at der skal sættes fokus på de muligheder, der gives til elever med sproglige problemer og især vores to-sprogede elever. 7
8 6. Oplever I, at der bliver givet det rigtige tilbud til elever med faglige problemer? 2% 10% 2% 24% 62% Kommentarer: 12 % udtrykker tilfredshed med det tilbud skolen/kommunen giver elever med faglige vanskeligheder. Næsten dobbelt så mange altså 24 % mener, at det slet ikke er det rigtige tilbud eleverne præsenteres for. Allerød Lærerforening mener, at specialundervisningstilbuddet på skolerne skal analyseres, når ca. hver fjerde lærer mener, at elever med faglige problemer ikke får det rigtige tilbud. 7. Oplever I, at der bliver givet det rigtige tilbud til elever med adfærdsmæssige problemer? 1% 9% 9% 30% 51% Kommentarer: Hver tiende lærer mener, det rigtige tilbud gives til elever med adfærdsmæssige problemer. Tre gange så mange mener, at disse elever ikke får det rigtige tilbud! Halvdelen af lærerne mener, at eleverne i nogen grad får det rigtige tilbud. Allerød Lærerforening mener, at de adfærdsmæssige problemer ikke bliver løst tilfredsstillende. Når hver tredje besvarelse udtrykker, at der ikke bliver givet det rigtige tilbud til denne gruppe elever, må problemet påvirke både den enkelte elev, klassen men også lærerne. Der er brug for nytænkning for alle parters skyld. 8
9 8. Oplever I, at enkeltelever overhovedet ikke retter sig efter anvisninger? 8% 1% 15% 41% 35% Kommentarer: 23 % af lærerne oplever, at elever slet ikke retter sig efter anvisninger. Altså ca. hver fjerde lærer oplever i hverdagen, at enkeltelever ikke følger anvisninger. Allerød Lærerforening mener, de tager alt for meget af lærerens tid, som skulle bruges til god undervisning. Vi påpeger vigtigheden i, at også forældrene kommer på banen og tager ansvar. 9. Oplever I, at andre elever skifter skole på grund af rummelighedsproblemer i klassen/skolen? 1% 8% 11% 22% 58% Kommentarer: Under 10 % af lærerne oplever andre elevers skoleskift på grund af rummelighedsproblemer. Over halvdelen af lærerne mener slet ikke. Allerød Lærerforening mener, at heldigvis er det sådan. Selvom vores undersøgelse fremviser problemer med rummeligheden, så er der så megen tiltro til læreren, at forældrene ikke tyer til skoleskift. 9
10 Delkonklusion: Allerød Lærerforening mener, at der skal tages hul på debatten om rummelighed i Allerød kommunes skoler. Når f.eks. 4 ud af 5 lærere ikke mener, at de har de muligheder, der skal være til stede for at drive god differentieret undervisning (spørgsmål 1), bliver vores resurser ikke brugt optimalt. Næsten hver anden lærer mener, i forbindelse med spørgsmål 3, at enkeltelever tager for meget af klassetiden og i spørgsmål 4 mener 15 % at undervisningen ikke kan gennemføres på grund bestemte elever. Omsat til klasser betyder det på en 3-sporet skole, at der hver dag i mindst 4 klasser er enkeltelever med en uacceptabel adfærd, der spolerer skolegangen for sig selv og de 24 andre! Tallet forværres katastrofalt, hvis besvarelsens tal fra i nogen grad medregnes, for så mener to ud af tre lærere, at undervisningen ikke kan gennemføres på grund af enkeltelevers adfærd! Specialundervisningstilbuddet skal analyseres, når lærerne oplever, at elever med sproglige, faglige eller adfærdsmæssige problemer ikke får det rigtige tilbud. Vi har alle et ansvar for, at vore regler og anvisninger holdes. Det er uholdbart at hver fjerde lærer ikke kan få enkeltelever til at rette sig efter anvisninger - og dermed skal bruge tid til tilrettevisning mm. Det går ud over undervisningen, det gode arbejdsmiljø i klassen og indlæringen hos alle eleverne. Hvem er det, der har et problem, når enkeltelever ikke vil følge anvisningerne? Eleven - lærerne forældrene eller alle sammen? Skolen må vise forældrene, at vi godt kender vejen. Allerøds skolevæsen trænger til et check. Der sidder alt for mange elever, som ødelægger det for sig selv og de andre. 10
11 Samarbejde 10. Oplever I tilstrækkelig vilje til samarbejde fra de adfærdsvanskelige elevers forældre? 2% 4% 10% 34% 50% Kommentarer: Der er 36 % lærere, der oplever at forældrene til adfærdsvanskelige elever udviser vilje til samarbejde. Det er dejligt, men det ville være endnu bedre, hvis tallet var endnu højere. Trods alt konstateres det, at 10 % mangler denne vilje, hvilket kan være ødelæggende for eleven og undervisningsmiljøet. Allerød Lærerforening mener, at det er en nødvendighed at kunne samarbejde om alle elever, men omkring elever med adfærdsmæssige problemer er det meget vigtigt at have en fælles holdning - både skole og hjem. Lærerne arbejder med en professionel tilgang til samarbejdet, men det er svært at samarbejde med modvillige. 11. Oplever I, at adfærdsvanskelige elever bruger uforholdsmæssig meget team tid? 15% 3% 10% 40% 32% Kommentarer: 54 % af lærerteamene mener, at der bruges uforholdsmæssig meget tid på adfærdsvanskelige børn. 10 % oplever ikke, de optager for megen tid. Allerød Lærerforening mener, når mere end halvdelen af lærerteamene har oplevelsen af, at der bruges uforholdsmæssig meget af teamets tid til adfærdsproblemer, så indikeres, at der er rummelighedsproblemer i Allerød. Adfærdsvanskelige elever fylder både i klasselokalet men også i lærersamarbejdet. Det er tankevækkende, at kun 10 % mener, det ikke er for meget teamtid, der bruges til adfærdsvanskelige elever.
12 12. Oplever I, at samarbejdet i teamet er en støtte? 25% 3% 18% 0% 54% Kommentarer: 79 % af lærerne oplever teamsamarbejdet som en støtte. Det er en nødvendig forudsætning for at dele viden og erfaring, at teamet også fungerer. Allerød Lærerforening mener, at arbejdet udføres professionelt, når så mange kolleger oplever det gode samarbejde med støtte og hjælp til hinanden. De næste spørgsmål omhandler BUR (13,14, 17 og 18)- her er vi havnet i en utilsigtet problemstilling. Der er lærere, der ikke kender betegnelsen BUR- de er enten ikke blevet præsenteret her for, de har måske glemt det eller måske aldrig haft brug for hjælpen herfra. Det tager spørgsmålene ikke højde for. Derfor er vi meget opmærksomme på den store %-del ved ikke, men også den store %- del, der svarer slet ikke. Især disse tal kan læses meget negativt - men er det virkelig det reelle billede? Vi vil præsentere tallene for BURs ledelse og tage en drøftelse omkring hele situationen. 13. Oplever I, at samarbejdet med BUR er en støtte? 21% 1% 5% 29% 44% Kommentarer: Kun 6 % mener, at samarbejdet med BUR er en støtte. 29 % ved det ikke!! 45 % mener slet ikke, BUR er en støtte. Allerød Lærerforening mener - se spørgsmål 14 12
13 14. Oplever I en rimelig reaktionstid fra BUR, når I har brug for hjælp? 16% 1% 0% 32% 51% Kommentarer: Disse tal taler for sig selv. To ud af tre lærere ( %) er ikke tilfredse med serviceringen fra BUR, når der opstår akutte problemer. Allerød Lærerforening mener, BUR får påpeget problemer af brugerne. Det er problematisk, når halvdelen af lærerne ikke mener, at samarbejdet med BUR er en støtte. Det er svært at få BUR i tale eller at få hjælp, når det brænder på; derfor opleves denne resurse ikke tilstrækkelig ude i felten. Allerød Lærerforening mener ikke, at resursen svarer til det reelle behov. 15. Oplever I, at skolens ledelse yder støtte og hjælp i forbindelse med enkeltelevers og klassens vanskeligheder? 6% 1% 6% 40% 47% Kommentarer: 46 % oplever, at der er støtte at hente hos ledelsen i forbindelse med vanskelige elever, hvilket betyder, at lærerne kan blive aflastet/få støtte/råd og vejledning hos nærmeste overordnede. Det er betryggende for læreren og medvirker til et godt arbejdsklima. Vi oplever dog et problem i, at ca. halvdelen af lærerne kun i nogen grad eller slet ikke oplever dette. Allerød Lærerforening mener, at ledelsen naturligvis skal stå til rådighed for læreren som sparringspartner. Ledelsen skal stå til rådighed i krisesituationer og kan være med i afhjælpning af problemer og nøje følge sagens forløb, og ledelsen skal bakke op om læreren og sammen løse problemerne. 13
14 Delkonklusion: Allerød Lærerforening mener, at samarbejde er vigtigt. Både med forældrene, ledelsen, vores resursepersoner og ikke mindst i vores team. På skolerne skal der afsættes den nødvendige tid til team/lærersamarbejdet. Der bør udarbejdes retningslinier for det gode samarbejde, men også for at kunne komme ud af et team, hvis der opstår problemer. Det giver tryghed i arbejdet. Forældresamarbejdet skal i højsædet. Det gælder om at afsætte tiden hertil og udarbejde brugbare retningslinier for det gode forældresamarbejde og gerne hjælpeanvisninger, hvis der skulle opstå problemer. Retningslinier i MED-udvalget kan også med fordel udarbejdes omkring problemelever og sanktionsmuligheder. Her har ledelsen en central rolle. Disse retningslinier giver tryghed for den enkelte lærer og opleves som handleanvisende i en trængt situation. BUR må via information og synlighed komme mere på banen. Der skal være faste psykologer på den enkelte skole, så alle er klar over, hvem resursepersonerne er. Allerød kommune bør ansætte nogle flere psykologer, så der kan blive ryddet op i ventelisterne/tiden, og lærerne kan opleve vejledningen og hjælpen fra psykologerne i det daglige arbejde. Allerød Lærerforening vil også diskutere disse spørgsmål med BURs ledelse. 14
15 Handlemuligheder 16. Oplever I, at der udarbejdes handleplaner for elever, der kræver særlige tiltag? 3% 8% 25% 18% 46% Kommentarer: 28 % mener, at der udarbejdes brugbare handleplaner for elever, der kræver noget særligt. Allerød Lærerforening mener, at det er problematisk, at ca. 70 % af lærerne mener, der ikke bliver udarbejdet tilfredsstillende handleplaner. 17. Oplever I, at hjælpen fra BUR er brugbar og effektiv? 3% 0% 23% 41% 33% Kommentarer: Kun 3 % oplever en hjælp fra BUR, der er brugbar og effektiv. Det er bemærkelsesværdigt, at ca. 40 % ikke ved noget om hjælpen fra BUR. Allerød Lærerforening mener, se bemærkning før spørgsmål 13 15
16 18. Oplever I, at supervision fra BUR er en effektiv hjælp? 11% 1% 0% 30% 58% Kommentarer: Svarene fortæller, hvis der gives supervision til læreren, når der opstår problemer, så opleves den som en effektiv hjælp af 1 %. Her er der 58 %, der ikke ved om supervision er en effektiv hjælp. Allerød Lærerforening mener, mange lærere har brug for støtte, hjælp og via supervision kunne få undervisningen til at fungere. Undersøgelsen påpeger, at samarbejdet mellem BUR og brugerne ikke fungerer optimalt. Der er behov for øget information til lærerne omkring BURs virke og tilbud. Vi er opmærksomme på, at det ikke er almindelig kutyme at få tilbudt supervision, men det sker i enkelttilfælde. Derfor skal tallene læses med forbehold. 19. Oplever I, at der er mulighed for aflastning i akutte situationer? 16% 2% 14% 31% 37% Kommentarer: 18 % kan finde aflastning i en akut opstået situation, mens 31 % slet ikke oplever, der er muligheder i akutte situationer. Allerød Lærerforening mener, at det er uholdbart for lærerne, at de ikke kan finde mulighed for aflastning. Der bør være procedure på skolerne for aflastning i akutte opståede situationer. 16
17 20. Oplever I, at indførelsen af AKT-lærerfunktionen er en hjælp? 5% 24% 28% 16% 27% OBS: 24 % ved ikke. Denne svarprocent kan skyldes, at funktionen er lagt ind i specialundervisningen/klinikken på mindst én skole og dermed ikke kaldes AKT. Endvidere er vi gjort bekendt med, at en del lærere ikke har gjort brug af denne hjælp. Kommentarer: 32 % kan se indførelsen af AKT som en hjælp, mens der er 16 %, der ikke synes dette. Allerød Lærerforening mener, AKT- funktionen er et godt tiltag i skolen. Hurtig udrykning til problemklasser/elever og mulighed for hurtige råd og vejledning mellem to lærere. 21. Oplever I, at der er tillagt nok tid til AKT-funktionen på skolen? 1% 8% 23% 36% 32% Kommentarer: Kun 9,1 % mener, der er tillagt nok tid % ved ikke - se bemærkningerne under spørgsmål 20. Allerød Lærerforening mener, at AKT- funktionen eller tilsvarende funktioner er et godt tiltag, som skal prioriteres. Der skal være mulighed for at få akut hjælp til enkeltelever, til krise i klassen, og for kollegial supervision. 17
18 22. Oplever I, at ledernes handlemuligheder er begrænsede over for forstyrrende elever? 16% 15% 2% 39% 28% Kommentarer: 55 % mener, ledelsen har begrænsede muligheder over for forstyrrende elever. Allerød Lærerforening mener, at ledelsen skal hjælpe læreren mest muligt. Alle muligheder skal i spil, og det er ledelsens opgave at udnytte disse professionelt. Skolerne kan med fordel udarbejde retningslinier for afhjælpende foranstaltninger for denne gruppe elever. 23. Oplever I, at undervisningen kan gennemføres, når der er en støttelærer i klassen? 9% 27% 0% 46% 18% Kommentarer: 55 % oplever, at en støttelærer muliggør at gennemføre undervisningen, når der er problemer i klassen. Allerød Lærerforening mener, at en af mulighederne for at hjælpe/afhjælpe læreren i undervisningssituationen, er at bruge støttelærer. 18
19 24. Oplever I, at undervisningen kan gennemføres, når enkelte elever ikke er i klassen? 21% 20% 2% 7% 50% Kommentarer: 71 % af lærerne mener, undervisningen bliver anderledes gennemførlig, når enkelte elever ikke er i klassen. Ved at tilbyde enkelte elever et alternativ bliver der undervisningsro i klassen. Allerød Lærerforening mener, dette tal er et klart signal om, at enkelte elever forstyrrer undervisningen. Svarene aktualiserer, at der er behov for at gøre noget ved problemet. Vi må hele tiden tænke på alle de andre elever i klassen. 25. Oplever I, at rummelighed i praksis er med til at forøge stress i hverdagen? 22% 1% 2% 23% 52% Kommentarer: Stress forøges i forbindelse med rummelighed det opleves af 74 % af lærerne. Tallet runder 96 %, når tallet suppleres med svarene fra gruppen nogen grad. Allerød Lærerforening mener, at resultatet af dette svar er alarmerende. Vi har et område, der tydeligt indikerer en stressfaktor - rummelighed øger lærerens stress i hverdagen. Der skal straks sættes ind her. 19
20 26. Vil I mene, at yderligere uddannelse til lærerne vil kunne afhjælpe problematikken? 8% 11% 23% 17% 41% Kommentarer: 31 % mener, at rummelighedens mange svære situationer kan afhjælpes med efteruddannelse. Omvendt mener 66 % af lærerne, at efteruddannelse ikke er nok for at løse problemerne. Allerød Lærerforening mener, at efteruddannelse er nødvendigt men ikke tilstrækkeligt. Endvidere er det vigtigt for os at pointere, at resurserne afstemmes efter påpegede behov. 27. Oplever I, at følgende uddrag fra Allerød kommunes mål for rummelighed står til troende? I Allerød kommune er målet at Rummelighed i dagtilbud og skoler forstås i bredest mulig forstand. Dagtilbud og skoler skaber læringsmiljøer, hvor alle børn og unge kan finde sig til rette i et fællesskab. Barnet og den unge støttes i sine kompetencer og potentialer frem for, at en eventuel indsats tager udgangspunkt i barnets eller den unges begrænsninger eller problemer. 8% 0% 9% 43% 40% Kommentarer: Tallene viser, at halvdelen af lærerne mener, at målsætningen ikke står til troende. Den anden halvdel er mere positiv. Allerød Lærerforening mener, at målsætningen trænger til en revurdering. 20
21 Delkonklusion: Allerød Lærerforening mener, at det er et must, at der udarbejdes handleplaner for elever, der kræver noget særligt. Det er en hjælp og støtte for læreren, ledelsen, forældrene og ikke mindst barnet selv. Der skal udarbejdes en efteruddannelsesplan for alle lærere, hvor der indgår elementer om de nye børnetyper, de involveredes rettigheder og pligter og samarbejdets kunst. Der kunne også indgå oplæring i gensidig supervision, der ofte nævnes som en stor og brugbar hjælp i teamsamarbejdet. Alle vore resursepersoner skal være synlige på skolen - både AKT-læreren, BUR via psykologen/talepædagogen og selvfølgelig også lederen, der altid skal have tid til en samtale. På skolen skal MED-udvalgene sørge for udarbejdelse af retningslinier, der kan afhjælpe akut opståede situationer af pædagogisk art. Kommunen har en trivselspolitik(stresspolitik), hvor man bl.a. skal identificere stressfaktorer. Det er med al tydelighed sket her. Er kommunens ageren i forhold til trivsel, sundhed og et godt arbejdsmiljø at skære ned på de specialforanstaltninger, der findes? 21
22 Konklusion: Allerød kommunes skoler praktiserer rummelighed. Nu er tiden kommet til at diskutere grænsen for denne rummelighed Vi mærker, at grænsen for rummelighed er nået. Lærernes professionelle tilgang til at udføre et ordentligt stykke pædagogisk arbejde overfor alle elever i klassen er presset. Når flere elever i klassen kræver en særlig indsats og opmærksomhed, er det nødvendigt med ekstra støtte for at gennemføre en undervisning af optimal kvalitet for alle elever. Uden støtte går det ud over undervisningsmiljøet i klassen. Det er ikke tilfredsstillende, hverken for lærerne eller eleverne. Grænsen for rummelighed går der, hvor klassens sociale fællesskab er i fare, hvor læreren forhindres i at gennemføre sin undervisning, og hvor eleven ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af skolegangen og samværet med kammeraterne. Tallene fra svarene understøtter, hvad vi allerede havde hørt, desværre også vore dystre anelser, og hvad der i øvrigt er fremkommet i andre undersøgelser. Tallene ud for hvert spørgsmål taler for sig selv. Samlet fortæller de os, at Allerød skolevæsen ikke fungerer optimalt, og at lærerne ikke er tilfredse med deres pædagogiske arbejdsvilkår. Rummeligheden er blevet for stor i de almindelige klasser i kommunen. Der sidder for mange elever og ødelægger det for de resterende. Når det så er konstateret, viser der sig nye problemer bl.a. i form af manglende resurser til afhjælpning, muligheder for hurtig indsats, resursepersoner. Det vil være relevant på nogle skoler at drøfte/udarbejde retningslinjer om information omkring arbejdet med de udsatte elever, men kommunen må også sætte ind med uddannelse, der kan kvalificere lærerne til at håndtere dette arbejde i undervisningen. Men lige så relevant er det at få drøftet indsatsen, som ressourcepersonerne yder. Er den rigtig i forhold til lærernes arbejdsmiljø og elevernes undervisning? Endelig vil et større indblik i årsagerne til de oplevede lange ventetider være nødvendig. Denne undersøgelse påpeger, at der skal tilføres resurser til området, politikken/målsætningen trænger til en revurdering og vi alle trænger til at debattere, hvor vi vil hen med vores skole. 22
23 Hvordan definerer vi den gode skole og hvad kræves for at lave den? Lærerne er ikke i tvivl - de ønsker sig klare linier for handling og gode muligheder for afhjælpning. Lærerne ønsker at arbejde professionelt også midt i problemfelterne. Det skal vi kunne klare, og det gør vi. Lærerne i Allerød klager ikke vidt og bredt, men undersøgelsens tal sætter fokus på, at vi er ved smertegrænsen. Allerød kommune bryster sig i medierne af at have bl.a. trivselspolitik, stresspolitik men er det kun pæne ord på glittet papir? Det skal stå sin prøve nu. Vi vil fremføre resultaterne alle de steder, hvor vi har mulig indflydelse og sætte fokus på, at rummelighedens grænser for længst er nået. Perspektivering: Allerød lærerforening ønsker, at kommunalpolitikerne atter tager diskussionen om, hvilken skole, der ønskes i denne kommune. Der skal sættes nye mål, tilføres nye resurser, og der skal ske en justering af de tilbud, der gives til vores vanskelige elever. Resursen i BUR skal efter vores bedste mening forøges, og der skal ske en efterregulering at psykologantallet. Men skal vi kun påpege fejl og mangler? Nej, vi er professionelle folk, der fungerer bedst under optimale vilkår, men vi kan også klare mindre, hvilket denne undersøgelse er et godt billede af. Vi skal blive endnu bedre ude på skolen til i MED-udvalgene at få udarbejdet alle de retningslinier, der kan være med til at afhjælpe hverdagen for os alle. Vi vil fortsat gerne arbejde i en kommune, der sætter trivsel og mindskelse af stress i højsædet, så lad os komme videre. Men vi bliver nødt til at forandre vores skole for alle parters skyld. Allerød Lærerforening sætter med denne undersøgelse fokus på rummeligheden - der er ikke ordentlige arbejdsforhold for vores medlemmer? Vi vil bringe resultaterne frem til politikere og brugerne og sammen med dem diskutere rummeligheden i Allerøds skolevæsen fremover. Vi vil sætte diskussionen i gang på lærerværelserne, lige som vi vil forelægge rapporten for interessenterne og for lokalpressen. Vore medlemmer vil alle få et eksemplar, og debatten vil blive taget op på skolerne og på næste generalforsamling. 23
24 Kærvej 8, 3450 Allerød
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereTrivselspolitik for Vejlebro
Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereFamiliemøde r. evaluering af et pilotprojekt
Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af
Læs mereNej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap
INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Antvorskov Skole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2012
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Antvorskov Skole Dato: 15. maj 2009 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2012 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel
Læs mereTosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.
INTROTEKST 2: Spørgsmålene vedrører elever med særlige behov, som modtager ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning
Læs mereBrugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT
Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereHinkeRuden. Opgaveoversigten om inklusion skrevet af pædagogisk
HinkeRuden 11. årgang nr. 2 januar2016 Medlemsblad for Rudersdalkredsen Danmarks Lærerforening kreds 26 TEMA OM INKLUSION Læs Læs om: om: Formanden Formanden skriver skriver TEMA Opgaveoversigten om inklusion
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereEn undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden
Læs mereInterviewguide Kragelund - Socialarbejderen
1 Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen Tema 1: Din baggrund Hvor længe har du været ansat i denne organisation, eller i tilsvarende speciale? Hvor længe har du arbejdet med netværks - og pårørendeinddragelse?
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereKvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje
Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.
Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereIndledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen
1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012
Dato: 01-05-2011 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Ans Skole - distriktskolen Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 29-06-2012 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen
Læs mereSocialt kapitel i Region Syddanmark
Socialt kapitel i Region Syddanmark Forord Region Syddanmark er en social ansvarlig arbejdsplads. Som den største arbejdsplads i regionen har vi et ansvar, overfor både de medarbejdere der er ansat og
Læs mereVurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011.
Vurdering af undervisningsmiljøet på Langå Skole i skoleåret 2010/2011. 1. Kortlægning af skolens fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Langå Skole er en kommunal folkeskole med 587 elever.
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereHvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn
Hvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn Matilde Høybye-Mortensen, forsker, maho@kora.dk Årskurset for myndighedspersoner 2013, Svendborg Skøn er som et hul i en doughnut
Læs mereBeretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Læs mereKendetegn ved den gode APV-proces
Fase 0 Planlægning Skabe overblik og planlægge hele forløbet inkl. opfølgning Vigtigt at synliggøre, informere og motivere om processen både fra leders og AMiR s side Inddrage erfaringer fra sidste APV
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereGrænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009
Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige
Læs mereDelpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen
Læs mereInklusionsundersøgelsen 2016
Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereEvaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland
Evaluering mentorordning ved Randers Social- og Sundhedsskoles afdelinger i Randers og på Djursland Til LBR i Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Randers...4
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører
24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereInklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
Læs mereSF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016
SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet
Læs mereAntimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Læs mereHandleguide v/bekymrende fravær fra skolen
Februar 2016 Læring i Skolen Handleguide v/bekymrende fravær fra skolen Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1 Bekymrende fravær Formål For at forhindre længerevarende fravær
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereJ.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:
Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereFamilieplejernes samarbejde med kommunerne
Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereBorgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014
Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder
Læs mereDanskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension
Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereHolmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.
HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mere1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ
Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om
Læs mere