Effekt af FVU. Anbefalinger til Uddannelsesaktører. FVU-området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt af FVU. Anbefalinger til Uddannelsesaktører. FVU-området"

Transkript

1 Effekt af FVU & Anbefalinger til Uddannelsesaktører på FVU-området Konsulenter: Jesper Lund/Lone Vestergaard Pedersen Mercuri Urval A/S

2 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL DATAMATERIALE OG FREMGANGSMÅDE DATAMATERIALET I FORHOLD TIL UDVALGTE FOKUSOMRÅDER Den forberedende indsats Forventninger Motivation og ledelsesopbakning Gennemførelsen af undervisningsforløbene Afsluttende effektvurdering og vurdering af langtidseffekten ANBEFALINGER Den forberedende indsats Det opsøgende arbejde Forventningsafklaring Gode eksempler Motivationsfaktorer deltagernes vilkår Motivationsfaktorer ledelsens opmærksomhed Motivationsfaktorer - Ledelsens opbakning Anbefalinger til uddannelsesaktørerne gennemførelse af uddannelsesforløb Undervisernes sociale og pædagogiske kompetencer/indgangsvinkler Anbefalinger til uddannelsesaktørerne efterbehandling og opfølgning FVU i et strategisk og langsigtet perspektiv Evaluering af FVU-forløbene Samarbejde mellem udbyder og aftager OPSUMMERENDE: UDDANNELSESAKTØRERNES SÆRLIGE UDFORDRINGER Bilag 1: Gode eksempler Bilag 2: Evalueringsskitse Bilag 3: Fokusområder i kontakten med virksomhederne... 23

3 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 3 1. BAGGRUND OG FORMÅL Denne rapport er udarbejdet på baggrund af den landsdækkende evaluering af effekten af Forberedende-Voksen-Undervisning (FVU), som undervisningsministeriet har finansieret, og på baggrund af de indsatser og erfaringsopsamlinger, der har været gjort for at styrke brugen af Forberedende-Voksen-Undervisning (FVU). Som en form for sammenfatning skal denne rapport søge at indkredse erfaringerne med henblik på fremadrettet at give anbefalinger til uddannelsesaktørerne på FVU-området vedrørende den opsøgende indsats, gennemførelse og efterbehandling. Rapportens formål er således at dokumentere effekten af FVU på virksomhederne og at indkredse Hvilke fremgangsmåder der fra det forberedende arbejde til afrundingen - er anbefalelsesværdige for uddannelsesaktører på FVU-området. 2. DATAMATERIALE OG FREMGANGSMÅDE Rapportens anbefalinger baseres på bearbejdning af datamateriale indsamlet gennem kvantitative spørgeskemaundersøgelser fra virksomheder rundt i landet samt kvantitative og kvalitative spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder og deltagere i Nordjyllands Amt. I den landsdækkende undersøgelse har 78 besvaret spørgeskemaerne. Besvarelserne fordeler sig på 34 besvarelser fra virksomheder og 44 fra deltagere. I spørgeskemaerne besvares forhold vedrørende forventninger, kvalitet og effekt af FVU-forløb på virksomheden. I Nordjyllands Amt er der indsamlet datamateriale gennem spørgeskemabesvarelser fra 13 virksomheder og fra 147 deltagere i FVU. Spørgsmålene har også her omhandlet forventninger, kvalitet og effekt. For deltagerne i forløbene er der mere specifikt lavet undersøgelse af de pædagogiske aspekter af undervisningen. Disse kvantitative spørgeskemaundersøgelser er i Nordjyllands Amt valideret gennem møder og interviews med virksomheder og deltagere med henblik på fortolkning, forståelse og perspektivering af undersøgelsesresultaterne. Fremgangsmåden i denne rapport vil være at redegøre for effekten af centrale dele af datamaterialet med fokus på hvilke fremgangsmåder der fra det forberedende arbejde til afrundingen - er anbefalelsesværdige for uddannelsesaktører på FVU-området. I forlængelse af denne redegørelse vil vi give anbefalinger til uddannelsesaktørerne på området i forhold til rapportens sigte. Der sigtes mod at give anbefalinger, dels vedrørende uddannelsesaktørernes ageren over for virksomheden, dels vedrørende uddannelsesaktørernes ageren over for deltagerne: Virksomhedsperspektivet omhandler det overordnede, ledelsesmæssige og organisatoriske perspektiv, deltagerperspektivet omhandler det individuelle medarbejderperspektiv. Virksomhed og deltagere har forskellige perspektiver, men interesser og behov kan i praksis ikke adskilles fuldstændigt; når deltagerne oplever et godt udbytte, er det en væsentlig motivationsfaktor for virksomheden, og når virksomheden prioriterer uddannelse af medarbejdere, vil det også være et fokus, som forplanter sig til medarbejderniveau. De centrale forhold vedrørende uddannelsesforløbene udgør altså en helhed, og når vi i rapporten beskæftiger os med enkeltdelene, er det for at blive konkrete og give anbefalinger på handlingsniveau.

4 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 4 3. DATAMATERIALET I FORHOLD TIL UDVALGTE FOKUSOMRÅDER 3.1 Den forberedende indsats Forventninger Indledningsvist er der store forskelle på virksomhederne i forhold til motivation og ambitionsniveau. En del ser FVU-forløbene som en nødvendig og vigtig investering i medarbejderne i forhold til at sikre, at de fortsat kan håndtere opgaverne: Vi er i en branche med hård konkurrence, og det er nødvendigt med dygtige, fleksible medarbejdere. At kunne læse er simpelthen en nødvendig forudsætning for at kunne opkvalificere sig og tilpasse sig virksomhedens behov. (PN Beslag, Brønderslev). Virksomhederne har i mindre udstrækning set projektforløbene som en mulighed for at få afdækket medarbejdernes uddannelsesbehov og i den sammenhæng få udarbejdet en overordnet uddannelsesplan for virksomheden. Tilbagemeldingerne viser en tendens til, at forløbene generelt anskues som en engangsinvestering med fokus på den enkelte medarbejder frem for et mere strategisk fokus. Der er en høj grad af sammenfald mellem virksomhedernes forventninger og effektvurderingerne. Kompetenceløft, motivation til uddannelse og motivation i arbejdet er de mest markante motivationsfaktorer for virksomhederne. Generelt forestiller virksomhederne sig ikke i særlig grad at skulle bruge FVU-forløbene som afsæt for fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne. Projektforløbene ses overvejende som en engangsinvestering, og virksomhederne kæder ikke forløbene sammen med et behov for afdækning af virksomhedens og medarbejdernes uddannelsesbehov. Der er ikke en udpræget tendens til, at FVU-uddannelsesaktørerne inviteres inden for i virksomheden for at drøfte mere langtrækkende strategiske beslutninger for virksomheden. Det sker dog i praksis oftere end forventet.

5 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 5 5 Effekt af FVU på virksomheden - Gennemsnit Virksomhedernes vurdering 1 = I mindre grad 5 = I høj grad Kompetenceløft Motivation til uddannelse Medvirke til jobrotation Fastholde medarbejdere Afdække Få assistance til uddannelsesbehov uddannelsesplan Højne motivationen Styrke fællesskabet Forventning Effekt Medarbejderne motiveres først og fremmest til at deltage på grundlag af forventninger om, at forløbet er første led i en fortsat kompetenceudvikling, øget selvværd samt øgede læse- og pckompetencer. Medarbejderne har også forventning om at blive en bedre arbejdskraft og om øget fællesskab på arbejdspladsen. Der er en meget høj grad af sammenfald mellem forventninger og effekt.

6 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 6 Effekt af FVU på virksomheden Gennemsnit Deltagernes forventning til udbytte af kurset 1 = I mindre grad 5 = I høj grad Lyst til mere uddannelse Bedre til arbejdet Bedre mulighed for nyt job i virksomheden Bedre mulighed for job i anden virksomhed Bedre til at hjælpe børn med lektier Bedre til regnskab Forventning Udbytte Effekt af FVU på virksomheden Gennemsnit Deltagernes forventning til udbytte af kurset 1 = I mindre grad 5 = I høj grad Bedre til at læse avis Bedre til at læse brugsanvisninger Bedre til at anvende PC Bedre til at læse og skrive beskeder Få større selvtillid Styrke fællesskabet på arbejdspladsen Forventning Udbytte Motivation og ledelsesopbakning De kvalitative data, der er indsamlet, viser, at virksomheden spiller en meget central rolle i forhold til at initiere projektforløb og til efterfølgende at motivere medarbejdere til at deltage.

7 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 7 De kritiske faktorer, der kan indkredses er: - At undervisningen foregår i arbejdstiden; langt hovedparten af de interviewede medarbejdere ser det som en afgørende faktor for deltagelse. - Fuld lønkompensation; medarbejdere mister motivation, hvis det koster. Endvidere opleves lønkompensation som et udtryk for, at virksomheden tager projektet/opgaven alvorligt. - Undervisning på hjemmebane i virksomhedens lokaler eller i mobilbus kan øge motivationen for at deltage. - Klare mål og spilleregler; medarbejdere er ofte skeptiske og nervøse i forhold til test. Hvad skal det bruges til? er et ofte stillet spørgsmål. Medarbejderne lægger vægt på klare udmeldinger fra ledelsen vedrørende mening, mål og spilleregler. - Succeshistorier og rollemodeller findes blandt alle involverede virksomheder og vurderes som væsentlige motivationsfaktorer. - Empatisk pres og coaching af medarbejdere; medarbejdernes motivation for læring kan skabes via et respektfuldt og empatisk pres på den enkelte medarbejder. Ledelsens samtaler med hver enkelt medarbejder kan afdække behov og muligheder for opkvalificering. Tillidsrepræsentanter og medarbejdere, der har haft gode oplevelser med projektdeltagelse, kan også spille en vigtig rolle i forhold til at modvirke tabuer, berøringsangst og bekymringer. 3.2 Gennemførelsen af undervisningsforløbene Datamaterialet peger generelt på et stort og tilfredsstillende udbytte af undervisningen fra virksomhedernes side. I forhold til undervisningens kvalitet er der blandt virksomhederne en høj grad af tilfredshed inden for de områder, virksomhederne er blevet bedt om at evaluere:

8 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 8 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit 5,0 Virksomhedens vurdering af kvaliteten i undervisningen 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 4,0 4,1 4,2 4,2 4,3 3,9 3,9 3,9 3,0 2,0 1,0 Evne til at møde virksomhedens behov Evne til at møde deltagernes behov Samspillet mellem underviser og deltagere Faglig kvalitet Relevans af anvendte materialer Organisation Præcision Responsen fra deltagerne viser nogle af de samme tendenser: Deltagerne vurderer, at undervisningen har været tilpasset deres behov, at undervisningen har været godt tilrettelagt, at materiale og indhold har været relevant og endelig, at underviserne har gjort en god indsats. 5,0 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes samlede vurdering 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4,1 4,2 4,0 3,5 3,0 3,1 3,1 2,0 1,0 Undervisningen passede til virksomhedens behov Undervisningen passede til egne behov Fik nok information om kurset inden start Tilfredshed med virksomhedens måde at fortælle om tilbudet Undervisningen har været godt tilrettelagt

9 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 9 5,0 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes udbytte af undervisningen 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4,0 4,1 4,1 4,4 4,2 3,3 3,0 2,0 1,0 Indholdet i undervisningen Materiale Kurset kan bruges Underviserne Samlet kvalitet af undervisningen Videre vurderer deltagerne deres egen aktive indsats i undervisningen som værende meget høj: Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes vurdering af egen indsats på kurset 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 5,0 4,6 4,5 4,4 4,0 3,5 3,0 2,0 1,0 Har deltaget i al undervisning Har forberedt sig til timerne Har været aktiv i timerne Alt i alt tilfreds med egen indsats

10 Anbefalinger til aktører på FVU-området side Afsluttende effektvurdering og vurdering af langtidseffekten Fra virksomhedernes side er der efterfølgende en vurdering af, at FVU-forløbene har en betydelig effekt, at de har så stor betydning, at man vil gennemføre forløb igen samt, at man vil anbefale andre at lave lignende forløb. Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Virksomhedens afsluttende evaluering 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 5,0 4,0 4,1 4,5 4,2 4,2 4,0 3,0 2,0 1,0 Hvordan vil du vurdere den samlede effekt for virksomheden? Vil du anbefale andre virksomheder at deltage i et lignende projekt? Vil du selv/virksomheden ønske at etablere et nyt FVU-forløb? Hvor vigtigt har det været for virksomheden at etablere FVUundervisning? Hvordan vil du vurdere den samlede effekt for virksomheden?

11 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 11 Den mest afgørende langtidseffekt vurderes at være i forhold til medarbejdernes kompetenceløft, motivation, kvalitet. Langtidseffekten vurderes også temmelig positivt på de øvrige områder. Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit 5,0 Virksomhedens afsluttende evaluering 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 4,0 3,0 3,9 3,3 3,6 3,8 2,9 3,0 3,9 3,4 3,1 2,0 1,0 KompetenceløftEffektivitetsstigning Ændringer i kvaliteten Fleksibilitet / omstillingsevne Innovation / udvikling Højere mobilitet Højere motivation Ændringer i Værditilvækst psykisk arbejdsklima

12 Anbefalinger til aktører på FVU-området side Samarbejdet mellem udbyder og aftager Evalueringerne fra virksomhederne vedrørende samarbejdet med udbydere og leverandører af undervisningen vurderes generelt som meget tilfredsstillende. Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit 5,0 Virksomhedens vurdering af samarbejdet med FVU konsulenter og sekretariat på Amtet 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 4,4 4,0 4,2 4,1 3,8 4,0 4,1 4,0 3,0 2,0 1,0 Informationsniveau Rådgivning og vejledning Mængden af papirarbejde forbundet med projektet Fleksibilitet Imødekommenhed Koordinering Sagsbehandling i det hele taget Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Virksomhedens vurdering af samarbejdet med leverandører af undervisningen 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 5,0 4,0 3,8 3,7 3,7 4,1 3,9 3,0 2,0 1,0 Informationsniveau Fleksibilitet Planlægning/organisation Imødekommenhed Rådgivning og vejledning

13 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 13 Deltagernes vurderinger er lidt mere forbeholdne med hensyn til informationsniveau og -form. 5,0 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes samlede vurdering 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4,0 3,5 4,1 4,2 3,0 3,1 3,1 2,0 1,0 Undervisningen passede til virksomhedens behov Undervisningen passede til egne behov Fik nok information om kurset inden start Tilfredshed med virksomhedens måde at fortælle om tilbudet Undervisningen har været godt tilrettelagt

14 Anbefalinger til aktører på FVU-området side ANBEFALINGER 4.1 Den forberedende indsats Det opsøgende arbejde I mange af de virksomheder, som vil være relevante i forhold til FVU-indsatser, er der ikke tradition for en uddannelseskultur. En central udfordring består derfor i at informere om og markedsføre FVU i de enkelte virksomheder. I denne fase er det afgørende, at virksomhederne kan se et formål og få tillid til et udbytte af forløbet. Generelt er virksomhederne tilfredse med effekten af at have haft medarbejdere på FVUuddannelsesforløb. Samtidig giver de også udtryk for, at det er ressourcekrævende, blandt andet i forhold til at få informeret og motiveret medarbejderne. Det anbefales, at uddannelsesaktørerne prioriterer det opsøgende arbejde, hvor der informeres om FVU og skabes kontakter til relevante virksomheder: Kommunikation om formål og udbytte vægtes, og virksomhedens forventninger og ønsker indgår i samspil med FVU-erfaringer. Uddannelsesaktørerne anbefales at stille sig til rådighed for det informerende og motiverende arbejde over for virksomhedens medarbejdere, dels fordi det vil kunne opleves som en aflastning af virksomhedens ledelse, dels fordi det må formodes, at uddannelsesaktørerne har gode forudsætninger for at indgå heri. Under alle omstændigheder anbefales det, at uddannelsesaktørerne sikrer, at der sættes fokus på informationsgivning og motivering af medarbejdere forud for uddannelsesforløbet Forventningsafklaring Flertallet af deltagerne i FVU tilkendegiver at have lyst til mere uddannelse efter afsluttet FVUforløb. Et centralt parameter i den sammenhæng er virksomhedens evne til skabe den nødvendige støtte og opbakning til medarbejderens nye uddannelsesmuligheder, idet det for mange fortsat er forbundet med stor usikkerhed at skulle fortsætte i et nyt uddannelsesforløb. Deltagernes motivation og lyst til videreuddannelse formodes at aftage over tid, såfremt virksomheden ikke sikrer opfølgning og opbakning. FVU kan indgå som ét af de strategiske værktøjer, en virksomhed kan tage i anvendelse med henblik på at sikre virksomhedens kommende konkurrenceevne og markedsandel. Imidlertid er der store forskelle i de enkelte virksomheders interesse i og mulighed for systematisk at planlægge kortuddannede medarbejderes almene kompetencer. Endnu en faktor af betydning for virksomhedernes prioritering af kompetenceudvikling af kortuddannede er virksomhedens evne og lyst til at motivere og fastholde medarbejderne i deres deltagelse i uddannelsesaktiviteter.

15 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 15 Uddannelsesaktørerne anbefales at gøre sig stor umage med at undersøge og afstemme uddannelsesforløbene til virksomhedernes forventninger; såfremt virksomhederne ikke har forventninger om strategisk tilrettelagt kompetenceudvikling i tilknytning til FVU, er det en nyttig afklaring for uddannelsesaktørerne at forholde sig til i samspillet med såvel virksomhed som deltagere Gode eksempler En vigtig forudsætning for at motivere virksomheder til at involvere sig i FVU-projekter er, at uddannelsesforløbene forankres i virksomhederne: De basale medarbejderkompetencer er første led i kompetenceudviklingskæden og således en forudsætning for opkvalificering af medarbejderne. Det forudsætter, at virksomhederne ser nødvendigheden af, at medarbejderne besidder almene basiskompetencer og får afdækket medarbejdernes kvalificeringsbehov. Både FVU-konsulenter, virksomheder og medarbejdere tilkendegiver i interviewene, at der er en uudtalt viden om dette behov. Vi ved jo nogenlunde, hvem der kan stave, og hvem der ikke kan. Denne viden er dog ofte tabubelagt. I de virksomheder, hvor medarbejdere er blevet screenet og efterfølgende tilbudt FVU, opleves processen af mange som en øjenåbner, der har resulteret i et brud med en årelang berøringsangst. Resultatet er efterfølgende en større åbenhed omkring medarbejderes læse- /staveproblemer. Samtidig viser evalueringen, at FVU-deltagelse ligeledes bryder en afgørende barriere i form af berøringsangst i forhold til uddannelse. Det anbefales, at der såvel i det opsøgende arbejde som i motiveringen af den enkelte deltager lægges vægt på formidling af erfaringer og gode eksempler, hvor FVU har dannet afsæt for videre kompetenceudvikling. De gode eksempler er en nærværende og konkret måde at motivere såvel virksomhed som deltagere på. Til inspiration - se bilag Motivationsfaktorer deltagernes vilkår Virksomheden spiller en meget central rolle i forhold til at initiere projektforløb og til efterfølgende at få motiveret medarbejdere til at deltage. I forhold til deltagernes vilkår er følgende faktorer af særlig betydning: - At undervisningen foregår i arbejdstiden. Langt hovedparten af de interviewede medarbejdere ser det som en afgørende faktor for deltagelse. - Fuld lønkompensation. Medarbejdere mister motivation, hvis det koster. Endvidere opleves lønkompensation som et udtryk for, at virksomheden tager projektet/opgaven alvorligt. - At undervisningen foregår på arbejdspladsen, i virksomhedens lokaler eller i mobilbus.

16 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 16 Det anbefales, at uddannelsesaktørerne i arbejdet med at rammesætte forløbet bidrager til, at der sættes fokus på ledelsens opbakning til forløbet: At undervisningen foregår i arbejdstiden, og at der ydes fuld lønkompensation, er afgørende motivationsfaktorer for deltagerne. Det anbefales endvidere, at undervisningen foregår på eller ved arbejdspladsen, da det vil give tryghed for medarbejderne Motivationsfaktorer ledelsens opmærksomhed Medarbejderne er ofte skeptiske og nervøse i forhold til test. Hvad skal det bruges til? er et ofte stillet spørgsmål. Der skal være en klar mening med et uddannelsesforløb. Det er derfor afgørende, at virksomheden er klar i sine udmeldinger, hvad angår intentionen bag og formålet med tilbud om screening og mulighed for efterfølgende FVU. Klare udmeldinger omkring mål, formål og spilleregler fra ledelsens side giver større grad af tryghed for den enkelte medarbejder, der samtidig også vil opleve et signal fra ledelsens side omkring nødvendigheden af og behovet for opkvalificering. Det anbefales, at uddannelsesaktørerne i arbejdet med at rammesætte et FVU-forløb bidrager til, at der sættes fokus på ledelsens udmeldinger til deltagerne. Sigtet bør være at skabe tryghed for deltagerne, såvel i forhold til de rammer, hvorunder forløbet afvikles, som i forhold til de udmeldinger om formålet, der formidles til deltagerne prioritér vante omgivelser og klare udmeldinger om mål, formål og spilleregler Motivationsfaktorer - Ledelsens opbakning Medarbejderens motivation for læring skabes via et respektfuldt og empatisk pres på den enkelte medarbejder. Ledelsen kan med fordel gennemføre fortrolige samtaler med hver enkelt medarbejder for at afklare behov og muligheder for opkvalificering. Tillidsfolk og medarbejdere, der har haft gode oplevelser med projektdeltagelse, kan også spille en vigtig rolle i forhold til at afhjælpe berøringsangsten. Uddannelsesaktørerne spiller en afgørende rolle i forhold til det konkrete uddannelsesforløb, hvorimod det i forhold til den grundlæggende motivation er virksomhedens ledelse, der spiller den afgørende rolle. Anbefalingen er, at uddannelsesaktørerne bidrager til, at der etableres ledelsesopmærksomhed omkring den enkelte deltager i forløbet. Coaching, støtte og opmærksomhed fra ledelsen er væsentlige motivationsfaktorer for deltagerne.

17 Anbefalinger til aktører på FVU-området side Anbefalinger til uddannelsesaktørerne gennemførelse af uddannelsesforløb Undervisernes sociale og pædagogiske kompetencer/indgangsvinkler FVU udbyderne spiller helt naturligt en central rolle for succesen i FVU-indsatsen undervisernes professionalisme og dygtighed har afgørende betydning for deltagernes individuelle succesoplevelse og tilfredshed med uddannelsesforløbet. I den sammenhæng er underviserens evne til at skabe tillid og tryghed i undervisningsrummet vigtig. Underviserne møder ofte en række usikre og skeptiske kursister, og her er det afgørende at møde deltagerne respektfuldt, empatisk og i øjenhøjde. Det kan i den sammenhæng være værdifuldt, at underviserne har kendskab til virksomheden og til virksomhedskulturen. Det er en central opgave for de enkelte uddannelsesaktører at sikre opkvalificering af FVUunderviserne. Det er nødvendigt, at underviserkorpset har solid pædagogisk viden og indsigt i forhold til målgruppen samt, at underviserne besidder de personlige egenskaber i form af bl.a. empati og indføling, der er afgørende for et succesfuldt undervisningsforløb for en ofte skeptisk, usikker og sårbar gruppe af deltagere. Der må naturligt være et fokus på faglighed og undervisernes faglige kvalifikationer. For at opnå et vellykket uddannelsesforløb, der af deltagerne opleves som værdifuldt, anbefales det imidlertid, at underviserne besidder og anvender de personlige kompetencer, der stimulerer gode relationer til deltagerne: Empati, tillidskabende adfærd, respekt og nærvær er væsentlige kompetencer i den sammenhæng. Det kan anbefales, at uddannelsesaktørerne generelt prioriterer disse kompetencer blandt underviserne. Af hensyn til uddannelsesaktørernes fortsatte mulighed for at udvikle undervisningen anbefales det, at evalueringsspørgsmålene afspejler hvilke områder, der er betydningsfulde for succes i selve undervisningen; her bør i særlig grad evaluering af undervisernes samspil med deltagere og virksomhed, tilrettelæggelse, fagligt niveau, deltagernes aktive deltagelse og læringseffekten betones.

18 Anbefalinger til aktører på FVU-området side Anbefalinger til uddannelsesaktørerne efterbehandling og opfølgning FVU i et strategisk og langsigtet perspektiv FVU kan indgå som ét af de strategiske værktøjer, som en virksomhed kan tage i anvendelse med henblik på at udvikle medarbejdernes kompetencer i et mere langsigtet perspektiv. Der er imidlertid store forskellige i de enkelte virksomheders interesse i og mulighed for systematisk at planlægge kortuddannede medarbejderes almene kompetencer. En afdækning af mere fremadrettede behov og interesse på såvel virksomheds- som medarbejderniveau vil kræve, at uddannelsesaktørerne prioriterer at arbejde systematisk med virksomhedernes ønsker og behov og prioriterer fremadrettetheden, når der evalueres. Hos medarbejderne er der et forbedret grundlag for kompetenceudvikling efter medvirken i FVU, og det vil uddannelsesaktørerne kunne udnytte i et målrettet strategisk arbejde, i første omgang i forhold til at motivere virksomheden til et mere målrettet samarbejde om kompetenceudvikling, dernæst i forhold til et samspil med den enkelte deltager om forsat kompetenceudvikling. Det anbefales uddannelsesaktørerne at overveje en strategi for, hvordan de kan komme til at spille en rolle i den fortsatte kompetenceudviklingsindsats i forhold til virksomhederne og deres medarbejdere. Indsatser, der retter sig mod medvirken ved uddannelsesforløb, som er nøje tilpassede virksomhedens behov, bør prioriteres. Uddannelsesaktørerne kan eksempelvis sætte fokus på at tilbyde ydelser, der retter sig mod medarbejdernes individuelle kompetenceafklaring og udvikling og virksomhedsinitierede uddannelsesforløb Evaluering af FVU-forløbene En evaluering, som afdækker virksomhedens og deltagernes umiddelbare tilfredshed med forløbet, kan være værdifuld i forhold til det mere umiddelbare indtryk af, hvordan forløbet er blevet modtaget. Evalueringer af uddannelsesforløbene vil imidlertid også kunne anvendes mere udviklingsorienteret i forhold til uddannelsesaktørernes indsats. Dette kan være såvel på det generelle niveau som på det niveau, der drejer sig om konkrete strategier og indsatser i forhold til den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Spørgsmål vedrørende forventninger, kvalitet af undervisningen og effekt er relevante evalueringsområder. I arbejdet med at udvikle konceptet i retning af mere virksomhedsrelaterede forløb vil det være relevant at supplere evalueringerne med mere fremadrettede undersøgelser, for eksempel af: - Hvor uddannelsesaktørerne evt. kan bidrage i virksomhedens videre kompetenceudvikling - Forslag til supplerende uddannelsesforløb - Overvejelser over, hvor virksomheden evt. kunne ønske sig et fortsat samarbejde - Deltagernes tilkendegivelser i forhold til egne ønsker og behov ideelt i et samspil med virksomhedens interesser - Virksomhedens anbefalinger til uddannelsesaktørerne i forhold til opsøgende arbejde og gennemførelse af uddannelsesforløbene

19 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 19 Det anbefales, at undervisningsforløbene afrundes med en evaluering, der afdækker virksomhedernes og deltagernes umiddelbare tilfredshed samt betydningen af forløbene målt i forhold til de forventninger, der er til forløbet. Typisk bør der evalueres i forhold til udbytte, kompetenceløft, uddannelsesaktørernes samspil med virksomhed og deltager samt den faglige kvalitet. Videre anbefales det, at der afslutningsvis spørges mere udviklingsorienteret til mulige fremadrettede samarbejdsmuligheder, herunder kompetenceudvikling. Se bilag 3 for skitser til evaluering. 4.4 Samarbejde mellem udbyder og aftager Virksomheden peger på god kontakt med uddannelsesaktørerne. Tilsyneladende er der indledningsvist skabt et godt grundlag for samarbejdet, ligesom virksomhederne føler sig hjulpet med informationer, sagsbehandling m.v. Det konstruktive samarbejdsklima er helt grundlæggende for at kunne skabe gode resultater såvel på kort som på lang sigt. Det anbefales uddannelsesaktørerne at føre en fortløbende kontakt med virksomheden undervejs i forløbet; den indledende forventningsafstemning er vigtig. Undervejs betyder det noget at være i så god kontakt med virksomheden, at det er let at få talt om behov for justering, og endelig er det vigtigt efterfølgende at kunne mødes med henblik på en ærlig og udviklingsorienteret evaluering, der måske også kan danne grundlag for videre samarbejde Bilag 3: fokusområder i kontakten med virksomhederne

20 Anbefalinger til aktører på FVU-området side OPSUMMERENDE: UDDANNELSESAKTØRERNES SÆRLIGE UDFORDRINGER Rapportens anbefalinger har fokus på uddannelsesaktørernes indsatser på handlingsniveau i arbejdet med at etablere vellykkede FVU-forløb. Der gives anbefalinger vedrørende det forberedende arbejde, gennemførelsen samt efterbehandlingen. Som grundlag for en fortløbende optimering af handleniveauet kan det anbefales, at der blandt uddannelsesaktørerne i særlig grad satses på udvikling af: - Samspillet med virksomhederne i forhold til forventningsafstemning, information til og motivation af deltagerne, samt den mere langsigtede indsats vedrørende kompetenceudvikling - Pædagogik og relationskompetencer hos underviserne - Evalueringsindsatsen

21 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 21 Bilag 1 Gode eksempler Alle de interviewede virksomheder har uden undtagelse mindst én succeshistorie om medarbejdere, der gennemgår en personlig og faglig udvikling og efterfølgende føler sig motiverede til at videreuddanne sig. Flådestationen Frederikshavn satte i 2002 gang i et længerevarende projekt med tilbud til medarbejderne om at deltage på læse-/stavekurser. Initiativet kom fra en tillidsrepræsentant, der havde hørt om rammeprogrammet og de muligheder, der lå inden for rammerne heraf. Projektet sluttede i 2005 og betegnes af både ledere og medarbejdere som en stor succes. 150 elever fra flådestationen har været på kursus, og der fortælles om mange succeshistorier. Effekten af projektet opleves i form af mere motiverede medarbejdere, der har fået lyst til mere og har fået en større bevidsthed omkring egen kompetenceudvikling. Vi havde en kvinde, der var meget genert, hun var typen, der ikke kunne finde ud af at hilse. Hun havde store læseproblemer, men var meget nervøs og angst for at komme på kursus. Hun gennemførte dog kursusforløbene, fik meget mere selvtillid og har nu taget en uddannelse som serviceassistent. Hun har virkelig forandret sig. (Flådestationen Frederikshavn). Et andet eksempel på en deltager, der har udviklet sig både fagligt og personligt: Vi har en enlig mor blandt deltagerne. Hun har altid været meget forsigtig og tilbageholdende. Hun havde store vanskeligheder ved at stave og læse. Efter hun har gennemført et kursusforløb, hvor hun fandt ud af, at hun faktisk ikke var ordblind, er hun blevet en anden. Nu har hun fået blod på tanden og vil gerne læse til pædagog. (Unifisk, Skagen).

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere

VIDEN K ARRIERE UDVIKLING. Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere K ARRIERE UDVIKLING VIDEN Coaching er at låse op for et menneskes potentiale til at maksimere sine egne præstationer. Det er at hjælpe mennesker til at lære, frem for at undervise dem (John Whitmore en

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Disposition Anbefalinger på baggrund af pilottest Information og vejledninger Justeringer af spørgsmål Ekstra spørgsmål

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere

Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Bilag 1 Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskoleledere Profil: 30 indkomne besvarelser fordelt på 17 kvinder og 13 mænd. Hovedparten af lederne er mellem 46-55 år (14) og 56 65 år (10).

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse

Selvevaluering. dine erfaringer med ledelse Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej.

På spørgsmålet, om det har betydning for vurderingen af Region Midtjylland som en attraktiv arbejdsplads svarer 63 % ja, mens 24 % svarer nej. Evallueriing aff spørgeskemaundersøgellse vedr.. bruttollønsordniinger majj 2011 Evaluering af spørgeskemaundersøgelse vedr. bruttolønsordninger. Maj 2011 Konklusioner Undersøgelsen er gennemført for at

Læs mere