Effekt af FVU. Anbefalinger til Uddannelsesaktører. FVU-området
|
|
- Gunnar Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effekt af FVU & Anbefalinger til Uddannelsesaktører på FVU-området Konsulenter: Jesper Lund/Lone Vestergaard Pedersen Mercuri Urval A/S
2 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 2 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL DATAMATERIALE OG FREMGANGSMÅDE DATAMATERIALET I FORHOLD TIL UDVALGTE FOKUSOMRÅDER Den forberedende indsats Forventninger Motivation og ledelsesopbakning Gennemførelsen af undervisningsforløbene Afsluttende effektvurdering og vurdering af langtidseffekten ANBEFALINGER Den forberedende indsats Det opsøgende arbejde Forventningsafklaring Gode eksempler Motivationsfaktorer deltagernes vilkår Motivationsfaktorer ledelsens opmærksomhed Motivationsfaktorer - Ledelsens opbakning Anbefalinger til uddannelsesaktørerne gennemførelse af uddannelsesforløb Undervisernes sociale og pædagogiske kompetencer/indgangsvinkler Anbefalinger til uddannelsesaktørerne efterbehandling og opfølgning FVU i et strategisk og langsigtet perspektiv Evaluering af FVU-forløbene Samarbejde mellem udbyder og aftager OPSUMMERENDE: UDDANNELSESAKTØRERNES SÆRLIGE UDFORDRINGER Bilag 1: Gode eksempler Bilag 2: Evalueringsskitse Bilag 3: Fokusområder i kontakten med virksomhederne... 23
3 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 3 1. BAGGRUND OG FORMÅL Denne rapport er udarbejdet på baggrund af den landsdækkende evaluering af effekten af Forberedende-Voksen-Undervisning (FVU), som undervisningsministeriet har finansieret, og på baggrund af de indsatser og erfaringsopsamlinger, der har været gjort for at styrke brugen af Forberedende-Voksen-Undervisning (FVU). Som en form for sammenfatning skal denne rapport søge at indkredse erfaringerne med henblik på fremadrettet at give anbefalinger til uddannelsesaktørerne på FVU-området vedrørende den opsøgende indsats, gennemførelse og efterbehandling. Rapportens formål er således at dokumentere effekten af FVU på virksomhederne og at indkredse Hvilke fremgangsmåder der fra det forberedende arbejde til afrundingen - er anbefalelsesværdige for uddannelsesaktører på FVU-området. 2. DATAMATERIALE OG FREMGANGSMÅDE Rapportens anbefalinger baseres på bearbejdning af datamateriale indsamlet gennem kvantitative spørgeskemaundersøgelser fra virksomheder rundt i landet samt kvantitative og kvalitative spørgeskemaundersøgelser blandt virksomheder og deltagere i Nordjyllands Amt. I den landsdækkende undersøgelse har 78 besvaret spørgeskemaerne. Besvarelserne fordeler sig på 34 besvarelser fra virksomheder og 44 fra deltagere. I spørgeskemaerne besvares forhold vedrørende forventninger, kvalitet og effekt af FVU-forløb på virksomheden. I Nordjyllands Amt er der indsamlet datamateriale gennem spørgeskemabesvarelser fra 13 virksomheder og fra 147 deltagere i FVU. Spørgsmålene har også her omhandlet forventninger, kvalitet og effekt. For deltagerne i forløbene er der mere specifikt lavet undersøgelse af de pædagogiske aspekter af undervisningen. Disse kvantitative spørgeskemaundersøgelser er i Nordjyllands Amt valideret gennem møder og interviews med virksomheder og deltagere med henblik på fortolkning, forståelse og perspektivering af undersøgelsesresultaterne. Fremgangsmåden i denne rapport vil være at redegøre for effekten af centrale dele af datamaterialet med fokus på hvilke fremgangsmåder der fra det forberedende arbejde til afrundingen - er anbefalelsesværdige for uddannelsesaktører på FVU-området. I forlængelse af denne redegørelse vil vi give anbefalinger til uddannelsesaktørerne på området i forhold til rapportens sigte. Der sigtes mod at give anbefalinger, dels vedrørende uddannelsesaktørernes ageren over for virksomheden, dels vedrørende uddannelsesaktørernes ageren over for deltagerne: Virksomhedsperspektivet omhandler det overordnede, ledelsesmæssige og organisatoriske perspektiv, deltagerperspektivet omhandler det individuelle medarbejderperspektiv. Virksomhed og deltagere har forskellige perspektiver, men interesser og behov kan i praksis ikke adskilles fuldstændigt; når deltagerne oplever et godt udbytte, er det en væsentlig motivationsfaktor for virksomheden, og når virksomheden prioriterer uddannelse af medarbejdere, vil det også være et fokus, som forplanter sig til medarbejderniveau. De centrale forhold vedrørende uddannelsesforløbene udgør altså en helhed, og når vi i rapporten beskæftiger os med enkeltdelene, er det for at blive konkrete og give anbefalinger på handlingsniveau.
4 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 4 3. DATAMATERIALET I FORHOLD TIL UDVALGTE FOKUSOMRÅDER 3.1 Den forberedende indsats Forventninger Indledningsvist er der store forskelle på virksomhederne i forhold til motivation og ambitionsniveau. En del ser FVU-forløbene som en nødvendig og vigtig investering i medarbejderne i forhold til at sikre, at de fortsat kan håndtere opgaverne: Vi er i en branche med hård konkurrence, og det er nødvendigt med dygtige, fleksible medarbejdere. At kunne læse er simpelthen en nødvendig forudsætning for at kunne opkvalificere sig og tilpasse sig virksomhedens behov. (PN Beslag, Brønderslev). Virksomhederne har i mindre udstrækning set projektforløbene som en mulighed for at få afdækket medarbejdernes uddannelsesbehov og i den sammenhæng få udarbejdet en overordnet uddannelsesplan for virksomheden. Tilbagemeldingerne viser en tendens til, at forløbene generelt anskues som en engangsinvestering med fokus på den enkelte medarbejder frem for et mere strategisk fokus. Der er en høj grad af sammenfald mellem virksomhedernes forventninger og effektvurderingerne. Kompetenceløft, motivation til uddannelse og motivation i arbejdet er de mest markante motivationsfaktorer for virksomhederne. Generelt forestiller virksomhederne sig ikke i særlig grad at skulle bruge FVU-forløbene som afsæt for fortsat kompetenceudvikling af medarbejderne. Projektforløbene ses overvejende som en engangsinvestering, og virksomhederne kæder ikke forløbene sammen med et behov for afdækning af virksomhedens og medarbejdernes uddannelsesbehov. Der er ikke en udpræget tendens til, at FVU-uddannelsesaktørerne inviteres inden for i virksomheden for at drøfte mere langtrækkende strategiske beslutninger for virksomheden. Det sker dog i praksis oftere end forventet.
5 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 5 5 Effekt af FVU på virksomheden - Gennemsnit Virksomhedernes vurdering 1 = I mindre grad 5 = I høj grad Kompetenceløft Motivation til uddannelse Medvirke til jobrotation Fastholde medarbejdere Afdække Få assistance til uddannelsesbehov uddannelsesplan Højne motivationen Styrke fællesskabet Forventning Effekt Medarbejderne motiveres først og fremmest til at deltage på grundlag af forventninger om, at forløbet er første led i en fortsat kompetenceudvikling, øget selvværd samt øgede læse- og pckompetencer. Medarbejderne har også forventning om at blive en bedre arbejdskraft og om øget fællesskab på arbejdspladsen. Der er en meget høj grad af sammenfald mellem forventninger og effekt.
6 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 6 Effekt af FVU på virksomheden Gennemsnit Deltagernes forventning til udbytte af kurset 1 = I mindre grad 5 = I høj grad Lyst til mere uddannelse Bedre til arbejdet Bedre mulighed for nyt job i virksomheden Bedre mulighed for job i anden virksomhed Bedre til at hjælpe børn med lektier Bedre til regnskab Forventning Udbytte Effekt af FVU på virksomheden Gennemsnit Deltagernes forventning til udbytte af kurset 1 = I mindre grad 5 = I høj grad Bedre til at læse avis Bedre til at læse brugsanvisninger Bedre til at anvende PC Bedre til at læse og skrive beskeder Få større selvtillid Styrke fællesskabet på arbejdspladsen Forventning Udbytte Motivation og ledelsesopbakning De kvalitative data, der er indsamlet, viser, at virksomheden spiller en meget central rolle i forhold til at initiere projektforløb og til efterfølgende at motivere medarbejdere til at deltage.
7 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 7 De kritiske faktorer, der kan indkredses er: - At undervisningen foregår i arbejdstiden; langt hovedparten af de interviewede medarbejdere ser det som en afgørende faktor for deltagelse. - Fuld lønkompensation; medarbejdere mister motivation, hvis det koster. Endvidere opleves lønkompensation som et udtryk for, at virksomheden tager projektet/opgaven alvorligt. - Undervisning på hjemmebane i virksomhedens lokaler eller i mobilbus kan øge motivationen for at deltage. - Klare mål og spilleregler; medarbejdere er ofte skeptiske og nervøse i forhold til test. Hvad skal det bruges til? er et ofte stillet spørgsmål. Medarbejderne lægger vægt på klare udmeldinger fra ledelsen vedrørende mening, mål og spilleregler. - Succeshistorier og rollemodeller findes blandt alle involverede virksomheder og vurderes som væsentlige motivationsfaktorer. - Empatisk pres og coaching af medarbejdere; medarbejdernes motivation for læring kan skabes via et respektfuldt og empatisk pres på den enkelte medarbejder. Ledelsens samtaler med hver enkelt medarbejder kan afdække behov og muligheder for opkvalificering. Tillidsrepræsentanter og medarbejdere, der har haft gode oplevelser med projektdeltagelse, kan også spille en vigtig rolle i forhold til at modvirke tabuer, berøringsangst og bekymringer. 3.2 Gennemførelsen af undervisningsforløbene Datamaterialet peger generelt på et stort og tilfredsstillende udbytte af undervisningen fra virksomhedernes side. I forhold til undervisningens kvalitet er der blandt virksomhederne en høj grad af tilfredshed inden for de områder, virksomhederne er blevet bedt om at evaluere:
8 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 8 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit 5,0 Virksomhedens vurdering af kvaliteten i undervisningen 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 4,0 4,1 4,2 4,2 4,3 3,9 3,9 3,9 3,0 2,0 1,0 Evne til at møde virksomhedens behov Evne til at møde deltagernes behov Samspillet mellem underviser og deltagere Faglig kvalitet Relevans af anvendte materialer Organisation Præcision Responsen fra deltagerne viser nogle af de samme tendenser: Deltagerne vurderer, at undervisningen har været tilpasset deres behov, at undervisningen har været godt tilrettelagt, at materiale og indhold har været relevant og endelig, at underviserne har gjort en god indsats. 5,0 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes samlede vurdering 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4,1 4,2 4,0 3,5 3,0 3,1 3,1 2,0 1,0 Undervisningen passede til virksomhedens behov Undervisningen passede til egne behov Fik nok information om kurset inden start Tilfredshed med virksomhedens måde at fortælle om tilbudet Undervisningen har været godt tilrettelagt
9 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 9 5,0 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes udbytte af undervisningen 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4,0 4,1 4,1 4,4 4,2 3,3 3,0 2,0 1,0 Indholdet i undervisningen Materiale Kurset kan bruges Underviserne Samlet kvalitet af undervisningen Videre vurderer deltagerne deres egen aktive indsats i undervisningen som værende meget høj: Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes vurdering af egen indsats på kurset 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 5,0 4,6 4,5 4,4 4,0 3,5 3,0 2,0 1,0 Har deltaget i al undervisning Har forberedt sig til timerne Har været aktiv i timerne Alt i alt tilfreds med egen indsats
10 Anbefalinger til aktører på FVU-området side Afsluttende effektvurdering og vurdering af langtidseffekten Fra virksomhedernes side er der efterfølgende en vurdering af, at FVU-forløbene har en betydelig effekt, at de har så stor betydning, at man vil gennemføre forløb igen samt, at man vil anbefale andre at lave lignende forløb. Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Virksomhedens afsluttende evaluering 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 5,0 4,0 4,1 4,5 4,2 4,2 4,0 3,0 2,0 1,0 Hvordan vil du vurdere den samlede effekt for virksomheden? Vil du anbefale andre virksomheder at deltage i et lignende projekt? Vil du selv/virksomheden ønske at etablere et nyt FVU-forløb? Hvor vigtigt har det været for virksomheden at etablere FVUundervisning? Hvordan vil du vurdere den samlede effekt for virksomheden?
11 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 11 Den mest afgørende langtidseffekt vurderes at være i forhold til medarbejdernes kompetenceløft, motivation, kvalitet. Langtidseffekten vurderes også temmelig positivt på de øvrige områder. Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit 5,0 Virksomhedens afsluttende evaluering 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 4,0 3,0 3,9 3,3 3,6 3,8 2,9 3,0 3,9 3,4 3,1 2,0 1,0 KompetenceløftEffektivitetsstigning Ændringer i kvaliteten Fleksibilitet / omstillingsevne Innovation / udvikling Højere mobilitet Højere motivation Ændringer i Værditilvækst psykisk arbejdsklima
12 Anbefalinger til aktører på FVU-området side Samarbejdet mellem udbyder og aftager Evalueringerne fra virksomhederne vedrørende samarbejdet med udbydere og leverandører af undervisningen vurderes generelt som meget tilfredsstillende. Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit 5,0 Virksomhedens vurdering af samarbejdet med FVU konsulenter og sekretariat på Amtet 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 4,4 4,0 4,2 4,1 3,8 4,0 4,1 4,0 3,0 2,0 1,0 Informationsniveau Rådgivning og vejledning Mængden af papirarbejde forbundet med projektet Fleksibilitet Imødekommenhed Koordinering Sagsbehandling i det hele taget Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Virksomhedens vurdering af samarbejdet med leverandører af undervisningen 1 = Utilfredsstillende 5 = tilfredsstillende 5,0 4,0 3,8 3,7 3,7 4,1 3,9 3,0 2,0 1,0 Informationsniveau Fleksibilitet Planlægning/organisation Imødekommenhed Rådgivning og vejledning
13 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 13 Deltagernes vurderinger er lidt mere forbeholdne med hensyn til informationsniveau og -form. 5,0 Effekt af FVU på virksomheden - Totalgennemsnit Deltagernes samlede vurdering 1 = I mindre grad 5 = I høj grad 4,0 3,5 4,1 4,2 3,0 3,1 3,1 2,0 1,0 Undervisningen passede til virksomhedens behov Undervisningen passede til egne behov Fik nok information om kurset inden start Tilfredshed med virksomhedens måde at fortælle om tilbudet Undervisningen har været godt tilrettelagt
14 Anbefalinger til aktører på FVU-området side ANBEFALINGER 4.1 Den forberedende indsats Det opsøgende arbejde I mange af de virksomheder, som vil være relevante i forhold til FVU-indsatser, er der ikke tradition for en uddannelseskultur. En central udfordring består derfor i at informere om og markedsføre FVU i de enkelte virksomheder. I denne fase er det afgørende, at virksomhederne kan se et formål og få tillid til et udbytte af forløbet. Generelt er virksomhederne tilfredse med effekten af at have haft medarbejdere på FVUuddannelsesforløb. Samtidig giver de også udtryk for, at det er ressourcekrævende, blandt andet i forhold til at få informeret og motiveret medarbejderne. Det anbefales, at uddannelsesaktørerne prioriterer det opsøgende arbejde, hvor der informeres om FVU og skabes kontakter til relevante virksomheder: Kommunikation om formål og udbytte vægtes, og virksomhedens forventninger og ønsker indgår i samspil med FVU-erfaringer. Uddannelsesaktørerne anbefales at stille sig til rådighed for det informerende og motiverende arbejde over for virksomhedens medarbejdere, dels fordi det vil kunne opleves som en aflastning af virksomhedens ledelse, dels fordi det må formodes, at uddannelsesaktørerne har gode forudsætninger for at indgå heri. Under alle omstændigheder anbefales det, at uddannelsesaktørerne sikrer, at der sættes fokus på informationsgivning og motivering af medarbejdere forud for uddannelsesforløbet Forventningsafklaring Flertallet af deltagerne i FVU tilkendegiver at have lyst til mere uddannelse efter afsluttet FVUforløb. Et centralt parameter i den sammenhæng er virksomhedens evne til skabe den nødvendige støtte og opbakning til medarbejderens nye uddannelsesmuligheder, idet det for mange fortsat er forbundet med stor usikkerhed at skulle fortsætte i et nyt uddannelsesforløb. Deltagernes motivation og lyst til videreuddannelse formodes at aftage over tid, såfremt virksomheden ikke sikrer opfølgning og opbakning. FVU kan indgå som ét af de strategiske værktøjer, en virksomhed kan tage i anvendelse med henblik på at sikre virksomhedens kommende konkurrenceevne og markedsandel. Imidlertid er der store forskelle i de enkelte virksomheders interesse i og mulighed for systematisk at planlægge kortuddannede medarbejderes almene kompetencer. Endnu en faktor af betydning for virksomhedernes prioritering af kompetenceudvikling af kortuddannede er virksomhedens evne og lyst til at motivere og fastholde medarbejderne i deres deltagelse i uddannelsesaktiviteter.
15 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 15 Uddannelsesaktørerne anbefales at gøre sig stor umage med at undersøge og afstemme uddannelsesforløbene til virksomhedernes forventninger; såfremt virksomhederne ikke har forventninger om strategisk tilrettelagt kompetenceudvikling i tilknytning til FVU, er det en nyttig afklaring for uddannelsesaktørerne at forholde sig til i samspillet med såvel virksomhed som deltagere Gode eksempler En vigtig forudsætning for at motivere virksomheder til at involvere sig i FVU-projekter er, at uddannelsesforløbene forankres i virksomhederne: De basale medarbejderkompetencer er første led i kompetenceudviklingskæden og således en forudsætning for opkvalificering af medarbejderne. Det forudsætter, at virksomhederne ser nødvendigheden af, at medarbejderne besidder almene basiskompetencer og får afdækket medarbejdernes kvalificeringsbehov. Både FVU-konsulenter, virksomheder og medarbejdere tilkendegiver i interviewene, at der er en uudtalt viden om dette behov. Vi ved jo nogenlunde, hvem der kan stave, og hvem der ikke kan. Denne viden er dog ofte tabubelagt. I de virksomheder, hvor medarbejdere er blevet screenet og efterfølgende tilbudt FVU, opleves processen af mange som en øjenåbner, der har resulteret i et brud med en årelang berøringsangst. Resultatet er efterfølgende en større åbenhed omkring medarbejderes læse- /staveproblemer. Samtidig viser evalueringen, at FVU-deltagelse ligeledes bryder en afgørende barriere i form af berøringsangst i forhold til uddannelse. Det anbefales, at der såvel i det opsøgende arbejde som i motiveringen af den enkelte deltager lægges vægt på formidling af erfaringer og gode eksempler, hvor FVU har dannet afsæt for videre kompetenceudvikling. De gode eksempler er en nærværende og konkret måde at motivere såvel virksomhed som deltagere på. Til inspiration - se bilag Motivationsfaktorer deltagernes vilkår Virksomheden spiller en meget central rolle i forhold til at initiere projektforløb og til efterfølgende at få motiveret medarbejdere til at deltage. I forhold til deltagernes vilkår er følgende faktorer af særlig betydning: - At undervisningen foregår i arbejdstiden. Langt hovedparten af de interviewede medarbejdere ser det som en afgørende faktor for deltagelse. - Fuld lønkompensation. Medarbejdere mister motivation, hvis det koster. Endvidere opleves lønkompensation som et udtryk for, at virksomheden tager projektet/opgaven alvorligt. - At undervisningen foregår på arbejdspladsen, i virksomhedens lokaler eller i mobilbus.
16 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 16 Det anbefales, at uddannelsesaktørerne i arbejdet med at rammesætte forløbet bidrager til, at der sættes fokus på ledelsens opbakning til forløbet: At undervisningen foregår i arbejdstiden, og at der ydes fuld lønkompensation, er afgørende motivationsfaktorer for deltagerne. Det anbefales endvidere, at undervisningen foregår på eller ved arbejdspladsen, da det vil give tryghed for medarbejderne Motivationsfaktorer ledelsens opmærksomhed Medarbejderne er ofte skeptiske og nervøse i forhold til test. Hvad skal det bruges til? er et ofte stillet spørgsmål. Der skal være en klar mening med et uddannelsesforløb. Det er derfor afgørende, at virksomheden er klar i sine udmeldinger, hvad angår intentionen bag og formålet med tilbud om screening og mulighed for efterfølgende FVU. Klare udmeldinger omkring mål, formål og spilleregler fra ledelsens side giver større grad af tryghed for den enkelte medarbejder, der samtidig også vil opleve et signal fra ledelsens side omkring nødvendigheden af og behovet for opkvalificering. Det anbefales, at uddannelsesaktørerne i arbejdet med at rammesætte et FVU-forløb bidrager til, at der sættes fokus på ledelsens udmeldinger til deltagerne. Sigtet bør være at skabe tryghed for deltagerne, såvel i forhold til de rammer, hvorunder forløbet afvikles, som i forhold til de udmeldinger om formålet, der formidles til deltagerne prioritér vante omgivelser og klare udmeldinger om mål, formål og spilleregler Motivationsfaktorer - Ledelsens opbakning Medarbejderens motivation for læring skabes via et respektfuldt og empatisk pres på den enkelte medarbejder. Ledelsen kan med fordel gennemføre fortrolige samtaler med hver enkelt medarbejder for at afklare behov og muligheder for opkvalificering. Tillidsfolk og medarbejdere, der har haft gode oplevelser med projektdeltagelse, kan også spille en vigtig rolle i forhold til at afhjælpe berøringsangsten. Uddannelsesaktørerne spiller en afgørende rolle i forhold til det konkrete uddannelsesforløb, hvorimod det i forhold til den grundlæggende motivation er virksomhedens ledelse, der spiller den afgørende rolle. Anbefalingen er, at uddannelsesaktørerne bidrager til, at der etableres ledelsesopmærksomhed omkring den enkelte deltager i forløbet. Coaching, støtte og opmærksomhed fra ledelsen er væsentlige motivationsfaktorer for deltagerne.
17 Anbefalinger til aktører på FVU-området side Anbefalinger til uddannelsesaktørerne gennemførelse af uddannelsesforløb Undervisernes sociale og pædagogiske kompetencer/indgangsvinkler FVU udbyderne spiller helt naturligt en central rolle for succesen i FVU-indsatsen undervisernes professionalisme og dygtighed har afgørende betydning for deltagernes individuelle succesoplevelse og tilfredshed med uddannelsesforløbet. I den sammenhæng er underviserens evne til at skabe tillid og tryghed i undervisningsrummet vigtig. Underviserne møder ofte en række usikre og skeptiske kursister, og her er det afgørende at møde deltagerne respektfuldt, empatisk og i øjenhøjde. Det kan i den sammenhæng være værdifuldt, at underviserne har kendskab til virksomheden og til virksomhedskulturen. Det er en central opgave for de enkelte uddannelsesaktører at sikre opkvalificering af FVUunderviserne. Det er nødvendigt, at underviserkorpset har solid pædagogisk viden og indsigt i forhold til målgruppen samt, at underviserne besidder de personlige egenskaber i form af bl.a. empati og indføling, der er afgørende for et succesfuldt undervisningsforløb for en ofte skeptisk, usikker og sårbar gruppe af deltagere. Der må naturligt være et fokus på faglighed og undervisernes faglige kvalifikationer. For at opnå et vellykket uddannelsesforløb, der af deltagerne opleves som værdifuldt, anbefales det imidlertid, at underviserne besidder og anvender de personlige kompetencer, der stimulerer gode relationer til deltagerne: Empati, tillidskabende adfærd, respekt og nærvær er væsentlige kompetencer i den sammenhæng. Det kan anbefales, at uddannelsesaktørerne generelt prioriterer disse kompetencer blandt underviserne. Af hensyn til uddannelsesaktørernes fortsatte mulighed for at udvikle undervisningen anbefales det, at evalueringsspørgsmålene afspejler hvilke områder, der er betydningsfulde for succes i selve undervisningen; her bør i særlig grad evaluering af undervisernes samspil med deltagere og virksomhed, tilrettelæggelse, fagligt niveau, deltagernes aktive deltagelse og læringseffekten betones.
18 Anbefalinger til aktører på FVU-området side Anbefalinger til uddannelsesaktørerne efterbehandling og opfølgning FVU i et strategisk og langsigtet perspektiv FVU kan indgå som ét af de strategiske værktøjer, som en virksomhed kan tage i anvendelse med henblik på at udvikle medarbejdernes kompetencer i et mere langsigtet perspektiv. Der er imidlertid store forskellige i de enkelte virksomheders interesse i og mulighed for systematisk at planlægge kortuddannede medarbejderes almene kompetencer. En afdækning af mere fremadrettede behov og interesse på såvel virksomheds- som medarbejderniveau vil kræve, at uddannelsesaktørerne prioriterer at arbejde systematisk med virksomhedernes ønsker og behov og prioriterer fremadrettetheden, når der evalueres. Hos medarbejderne er der et forbedret grundlag for kompetenceudvikling efter medvirken i FVU, og det vil uddannelsesaktørerne kunne udnytte i et målrettet strategisk arbejde, i første omgang i forhold til at motivere virksomheden til et mere målrettet samarbejde om kompetenceudvikling, dernæst i forhold til et samspil med den enkelte deltager om forsat kompetenceudvikling. Det anbefales uddannelsesaktørerne at overveje en strategi for, hvordan de kan komme til at spille en rolle i den fortsatte kompetenceudviklingsindsats i forhold til virksomhederne og deres medarbejdere. Indsatser, der retter sig mod medvirken ved uddannelsesforløb, som er nøje tilpassede virksomhedens behov, bør prioriteres. Uddannelsesaktørerne kan eksempelvis sætte fokus på at tilbyde ydelser, der retter sig mod medarbejdernes individuelle kompetenceafklaring og udvikling og virksomhedsinitierede uddannelsesforløb Evaluering af FVU-forløbene En evaluering, som afdækker virksomhedens og deltagernes umiddelbare tilfredshed med forløbet, kan være værdifuld i forhold til det mere umiddelbare indtryk af, hvordan forløbet er blevet modtaget. Evalueringer af uddannelsesforløbene vil imidlertid også kunne anvendes mere udviklingsorienteret i forhold til uddannelsesaktørernes indsats. Dette kan være såvel på det generelle niveau som på det niveau, der drejer sig om konkrete strategier og indsatser i forhold til den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. Spørgsmål vedrørende forventninger, kvalitet af undervisningen og effekt er relevante evalueringsområder. I arbejdet med at udvikle konceptet i retning af mere virksomhedsrelaterede forløb vil det være relevant at supplere evalueringerne med mere fremadrettede undersøgelser, for eksempel af: - Hvor uddannelsesaktørerne evt. kan bidrage i virksomhedens videre kompetenceudvikling - Forslag til supplerende uddannelsesforløb - Overvejelser over, hvor virksomheden evt. kunne ønske sig et fortsat samarbejde - Deltagernes tilkendegivelser i forhold til egne ønsker og behov ideelt i et samspil med virksomhedens interesser - Virksomhedens anbefalinger til uddannelsesaktørerne i forhold til opsøgende arbejde og gennemførelse af uddannelsesforløbene
19 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 19 Det anbefales, at undervisningsforløbene afrundes med en evaluering, der afdækker virksomhedernes og deltagernes umiddelbare tilfredshed samt betydningen af forløbene målt i forhold til de forventninger, der er til forløbet. Typisk bør der evalueres i forhold til udbytte, kompetenceløft, uddannelsesaktørernes samspil med virksomhed og deltager samt den faglige kvalitet. Videre anbefales det, at der afslutningsvis spørges mere udviklingsorienteret til mulige fremadrettede samarbejdsmuligheder, herunder kompetenceudvikling. Se bilag 3 for skitser til evaluering. 4.4 Samarbejde mellem udbyder og aftager Virksomheden peger på god kontakt med uddannelsesaktørerne. Tilsyneladende er der indledningsvist skabt et godt grundlag for samarbejdet, ligesom virksomhederne føler sig hjulpet med informationer, sagsbehandling m.v. Det konstruktive samarbejdsklima er helt grundlæggende for at kunne skabe gode resultater såvel på kort som på lang sigt. Det anbefales uddannelsesaktørerne at føre en fortløbende kontakt med virksomheden undervejs i forløbet; den indledende forventningsafstemning er vigtig. Undervejs betyder det noget at være i så god kontakt med virksomheden, at det er let at få talt om behov for justering, og endelig er det vigtigt efterfølgende at kunne mødes med henblik på en ærlig og udviklingsorienteret evaluering, der måske også kan danne grundlag for videre samarbejde Bilag 3: fokusområder i kontakten med virksomhederne
20 Anbefalinger til aktører på FVU-området side OPSUMMERENDE: UDDANNELSESAKTØRERNES SÆRLIGE UDFORDRINGER Rapportens anbefalinger har fokus på uddannelsesaktørernes indsatser på handlingsniveau i arbejdet med at etablere vellykkede FVU-forløb. Der gives anbefalinger vedrørende det forberedende arbejde, gennemførelsen samt efterbehandlingen. Som grundlag for en fortløbende optimering af handleniveauet kan det anbefales, at der blandt uddannelsesaktørerne i særlig grad satses på udvikling af: - Samspillet med virksomhederne i forhold til forventningsafstemning, information til og motivation af deltagerne, samt den mere langsigtede indsats vedrørende kompetenceudvikling - Pædagogik og relationskompetencer hos underviserne - Evalueringsindsatsen
21 Anbefalinger til aktører på FVU-området side 21 Bilag 1 Gode eksempler Alle de interviewede virksomheder har uden undtagelse mindst én succeshistorie om medarbejdere, der gennemgår en personlig og faglig udvikling og efterfølgende føler sig motiverede til at videreuddanne sig. Flådestationen Frederikshavn satte i 2002 gang i et længerevarende projekt med tilbud til medarbejderne om at deltage på læse-/stavekurser. Initiativet kom fra en tillidsrepræsentant, der havde hørt om rammeprogrammet og de muligheder, der lå inden for rammerne heraf. Projektet sluttede i 2005 og betegnes af både ledere og medarbejdere som en stor succes. 150 elever fra flådestationen har været på kursus, og der fortælles om mange succeshistorier. Effekten af projektet opleves i form af mere motiverede medarbejdere, der har fået lyst til mere og har fået en større bevidsthed omkring egen kompetenceudvikling. Vi havde en kvinde, der var meget genert, hun var typen, der ikke kunne finde ud af at hilse. Hun havde store læseproblemer, men var meget nervøs og angst for at komme på kursus. Hun gennemførte dog kursusforløbene, fik meget mere selvtillid og har nu taget en uddannelse som serviceassistent. Hun har virkelig forandret sig. (Flådestationen Frederikshavn). Et andet eksempel på en deltager, der har udviklet sig både fagligt og personligt: Vi har en enlig mor blandt deltagerne. Hun har altid været meget forsigtig og tilbageholdende. Hun havde store vanskeligheder ved at stave og læse. Efter hun har gennemført et kursusforløb, hvor hun fandt ud af, at hun faktisk ikke var ordblind, er hun blevet en anden. Nu har hun fået blod på tanden og vil gerne læse til pædagog. (Unifisk, Skagen).
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereFVU tilbud til medarbejdere på virksomheder
FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereTilfredshedsundersøgelse over 2013
Tilfredshedsundersøgelse over 2013 Spørgeskema VEU-center Østjyllands tilfredshedsanalyse har til formål at afdække tilfredsheden med kvaliteten af konsulenternes rådgivning og vejledning. 104 virksomheder
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereUndersøgelsen Voksnes valg af FVU
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 40 Offentligt Oktober 2009. Undersøgelsen Voksnes valg af FVU Sammenfatning af resultaterne af FVU-undersøgelsen Om undersøgelsen Lederforeningen for VUC
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mereEvaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt
Ringsted Kommune Evaluering af kompetenceudvikling med Styrket Borgerkontakt April 2017 Indhold 1. Indledning... 2 2. Koordinering mellem LC og Det Tværgående Myndighedsnetværk... 2 3. Evaluering af forløbet...
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereVejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU
Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereTillidsbaseret Ledelse i klyngerne
Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereo I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke
UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,
Læs mereTilsynsrapport Tønder Kommune. Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring
Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg Privat leverandør af praktisk hjælp 5-stjernet Rengøring Uanmeldt tilsyn September 2017 INDHOLD 1.0 Vurdering 2 1.1 Tilsynets samlede vurdering 2 1.2 Tilsynets
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereVEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012
Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-
Læs mereProjekt Styrket Indsats
Projekt Styrket Indsats Det almene kompetenceløft En landsdækkende indsats målrettet ledige og beskæftigede www.psi.aof.dk Projekt Styrket Indsats (PSI) er et tilbud til virksomheder, fagforeninger, tillidsrepræsentanter,
Læs mereTo dages afklaringsforløb for ledige buschauffører
To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereVirksomhedsplan 2018
Virksomhedsplan 2018 Indholdsfortegnelse 1: Kort om Daghøjskolen... 3 2: Vision... 3 3: Daghøjskolens strategi... 3 4: Daghøjskolens mission... 4 5: Organisation... 4 6: Daghøjskolens formål... 5 7: Forventede
Læs mereHVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?
HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereLEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv
LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund
Læs mereEvaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011
Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til
Læs mereInspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling
Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereEvalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.
EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereNydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering
Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereSide 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune
Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereBilag 2 - Samarbejdsaftale mellem XXX Kommune og XXX
Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Bilag 2 - Samarbejdsaftale mellem Kommune og Måned og år Dokument nr xx -11 Revision nr xx Udgivelsesdato xx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt xx
Læs mereUndersøgelse om mål og feedback
Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereLederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?
Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereLedere og Chefer 31.08.07
Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine
Læs mereBeskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis
Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereBaggrundsartikel København 24. juni 2003
Baggrundsartikel København 24. juni 2003 Ledelse på kryds og tværs En undersøgelse af ledernes ændrede rolle i krydsfeltet mellem topledelsen og medarbejderne på de sociale institutioner og sygehuse i
Læs mereRapportering (undersøgelsens resultater)
Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereForandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser
KOMPETENCEUDVIKLING.DK Forandringspiloter - SU + For SU og andre aktører som understøtter forandringsprocesser Et kursusforløb på 2 dage med fokus på hvordan SU og andre aktører kan understøtte både de
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN
KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereFokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget
Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 1 Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget 2020-23 Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg vil fortsat arbejde for en sammenhængende, effektiv og meningsfuld
Læs mereFaglighedens og anstrengelsens poesi
Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.
Læs mereTRUS - TR-udviklingssamtale Guide
TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...
Læs mereSpørgeskema til KURSIST afklaringstilbud
Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud De røde spørgsmål er til kursister, som har en aftale med en arbejdsgiver om at skulle starte i job eller som skal starte i uddannelse. De blå spørgsmål er til
Læs mere