Trafikken i Esbjerg Kommune 2020

Transkript

1 Esbjerg Kommune Trafikken i Esbjerg Kommune 2020 Baggrundsrapport September 2012

2 COWI A/S Havneparken Vejle Telefon Telefax wwwcowidk Esbjerg Kommune Trafikken i Esbjerg Kommune 2020 Baggrundsrapport September 2012 Dokumentnr P Version 5 Udgivelsesdato 10 september 2012 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MNAE/KLEI/BTC/ARGR FST/AZS KLEI

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 2 2 Indledning 3 3 Status 4 31 Overordnet vejnet 4 32 Stinet 6 33 Kollektiv trafik 8 34 Helhedsplan 8 35 Trafiksikkerhedsplan 13 4 Trafikmodel Dataindsamling Modelopstilling Kalibrering Beregninger med modellen Resultater 19 5 Kapacitet i kryds Forudsætninger Resultat af kapacitetsberegninger Forbedring af kryds 33 6 Bilagsoversigt 34 Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

4 2 1 Sammenfatning Esbjerg Kommune har med denne trafikplan gennemført en analyse af den forventede trafikafvikling på vejnettet i Esbjerg by frem til år 2020 som grundlag for tiltag til at sikre en god fremtidig trafikafvikling Planen tager afsæt i dels en grundig registrering og gennemgang af eksisterende forhold og foreliggende planer, dels et forslag til kommunes mål og strategier som beskrevet i et baggrundsnotat Ud over vejnettet er de eksisterende stianlæg og busruter blevet kortlagt som en del af den samlede trafikstruktur i Esbjerg Grundlaget for analysen er en ny trafikmodel, der dækker hele Esbjerg Kommune Med trafikmodellen har kommunen fået et godt redskab til at vurdere biltrafikken og fremkommeligheden samt konsekvenser af nye anlæg og byudviklingsplaner I et scenario for 2020 er beregnet de trafikale konsekvenser af byudviklingen, planlagte større vejanlæg og en fortsat trafikvækst Analysen har vejkryds som et særligt indsatsområde, fordi fremkommeligheden i et trafiksystem i de fleste tilfælde er afhængig af, at krydsene er optimeret På grundlag af analysen er opstillet principforslag til krydsombygning mv, der kan sikre trafikafviklingen også i 2020 I forslagene til krydsombygning tager planen også særligt hensyn til trafiksikkerheden og tilgængeligheden for færdselshandicappede Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

5 3 2 Indledning På baggrund af tiltagende trafik og trængsel i Esbjerg by og kommunens mål for trafikken ønsker Esbjerg Kommune en vurdering af den forventede trafikafvikling på vejnettet i 2020 og forslag til tiltag, der kan medvirke til at sikre en god fremtidig trafikafvikling Som en del af grundlaget for vurderingen af den fremtidige trafikafvikling i Esbjerg har COWI i samarbejde med Esbjerg Kommune opbygget en trafikmodel, der dækker hele kommunen Det trafikale grundlag for trafikmodellen består bla i trafiktællinger, der er gennemført for en række kryds og strækninger Rapporten beskriver indledningsvist en status på de eksisterende trafikforhold og foreliggende planer for infrastruktur og trafik i Esbjerg Formålet er at kunne opstille et foreløbigt scenario for den fremtidige by- og trafikudvikling Efterfølgende redegør rapporten for den etablerede trafikmodel samt for analyser og vurderinger af den fremtidige trafikafvikling I et særskilt baggrundsnotat "Mål og strategier" er der opstillet et forslag til mål for den fortsatte udvikling af trafikforhold og infrastruktur i Esbjerg by Endvidere er det beskrevet, hvilke virkemidler og strategier Esbjerg Kommune kan benytte for at opnå de ønskede mål Planens tidshorisont er perioden frem til 2020, og der er derfor gjort en række forudsætninger om den forventede byudvikling Esbjerg Havn er i fuld gang med at udvide, og inden for de næste to år forventes forlængelsen af E20 til havnen at være gennemført Samtidig er det også planlagt at forlænge HE Bluhmes Vej, der også vil få stor betydning for trafikken til/fra havnen Ud over denne rapport med bilag og baggrundsnotatet "Mål og strategier" foreligger der et hæfte, hvor opgavens forudsætninger, analyser og resultater er sammenfattet Rapporterne er udarbejdet af COWI for Esbjerg Kommune Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

6 4 3 Status Som grundlag for vurderingen af den fremtidige trafikafvikling på vejnettet i Esbjerg er der i dette afsnit en kortlægning af den nuværende trafikstruktur i Esbjerg by Endvidere er beskrevet de foreliggende planer for udbygning af infrastruktur og trafik i Esbjerg Disse planer gælder veje og jernbaner, forventninger til udviklingen i den kollektive trafik samt til by- og trafikudviklingen 31 Overordnet vejnet Det overordnede vejnet i Esbjerg består af fire indfaldsveje til midtbyområdet, hvoraf Stormgade og Esbjerg-motorvejen E20 udgør de to største Midtbyområdet eller bymidten er defineret som området afgrænset af Frodesgade, Stormgade, Havnegade og Jernbanegade Sædding Strandvej udgør den vestligste indfaldsvej og løber fra nord ned langs kysten og ind til Esbjerg Midtby Esbjerg-motorvejen udgør dels en indfaldsvej til havneområdet dels en indfaldsvej til midtbyen via Storegade Rundt om midtbyen er der flere vejforbindelser, der fungerer som ringveje og som dermed også indgår i det overordnede vejnet Den inderste ringforbindelse består af Grådybet, Strandby Kirkevej og Jernevej I ca 4 km afstand fra midtbyen er den egentlige ringforbindelse, der består af Sædding Ringvej, Gjesing Ringvej og Kjersing Ringvej Fjernest fra midtbyen fungerer Guldagervej og Tarp Byvej også som en mere perifer ringforbindelse, som også giver adgang til Esbjerg Lufthavn og Esbjerg-motorvejen Det overordnede vejnet i Esbjerg er illustreret på figur 1 På figur 2 er vist kommunens vejklassificering i Esbjerg Planlagte nye vejanlæg er omtalt i afsnit 34 Helhedsplan Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

7 5 Figur 1 Det overordnede vejnet i Esbjerg Figur 2 Vejklassificeringen i Esbjerg Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

8 6 32 Stinet Stinettet i Esbjerg er forholdsvist godt udbygget Der er etableret cykelstier eller cykelbaner langs de større veje, og der er generelt tale om et finmasket og sammenhængende stinet Det eksisterende stinet er kortlagt på figur 3 Figur 3 Stinettet i Esbjerg(Kilde: esbjergkommunedk) Stiplan I 2008 vedtog Esbjerg Kommune en ny stiplan, der skal fremme cykeltrafikken gennem en sikring af gode fysiske forhold for cyklisterne Stiplanen er en langsigtet plan, hvor realiseringen vil strække sig ud over 12 år Planen skal sikre et sammenhængende og sikkert stinet, der dækker bysamfund og trafikale mål som skoler, idrætsanlæg og kulturelle attraktioner Stiplanen for Esbjerg Kommune fremgår af Figur 4 På kortet ses eksisterende og planlagte stiforbindelser opdelt på separate stier/cykelstier langs veje samt stiruter ad lokalveje/mindre trafikveje I den centrale del af Esbjerg er der ikke udpeget egentlige stiruter I dette område dæmpes bilhastigheden, således at de lette trafikanter herunder både cyklister og fodgængere - kan færdes sikkert på alle vejene Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

9 7 Figur 4 Stiplan for Esbjerg (Kilde: Stiplan, januar 2008, Esbjerg Kommune) Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

10 8 33 Kollektiv trafik Den kollektive trafikbetjening i Esbjerg omfatter 14 bybuslinjer (se figur 5), regionale busser samt jernbanen mellem Esbjerg og Kolding og lokalbanen mod Ringkøbing Derudover er der flere færgeforbindelser samt Esbjerg Lufthavn, hvorfra der er afgange til hhv Stavanger og Aberdeen Figur 5 Bybusnettet i Esbjerg (Kilde: sydtrafikdk) Planlagte nye jernbaneanlæg er omtalt i afsnit 34 Helhedsplan 34 Helhedsplan I august 2009 vedtog byrådet en ny helhedsplan for Esbjerg Kommune for at give et overblik over Byrådets tanker og idéer om fremtiden inden for den fysiske udvikling i kommunen Helhedsplanen giver således et bud på indsatsområder og konkrete projekter, herunder også inden for vej- og trafikområdet I helhedsplanen er der lagt vægt på infrastrukturen, som har stor betydning for Esbjerg Kommunes udvikling Det er derfor et ønske, at der opnås en endnu bedre tilgængelighed og herunder, at veje og jernbaner til de større byer forbedres Udbygning af vejnettet Esbjerg Kommunes erhvervsliv og ikke mindst transportknudepunktet Esbjerg Havn er afhængige af gode forbindelser med skib, bil og tog til omverdenen Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

11 9 Vejene til de øvrige landsdele ønskes forbedret, eventuelt på længere sigt med en ny motorvej op gennem Jylland med forbindelse til Tyskland Motorvejsforbindelsen til Esbjerg Havn er af stor betydning og giver grundlag for fortsat vækst, bla i containertrafikken Der skal tages hensyn til meget store transporter med feks vindmøller For at give kommunens havn, erhverv og turisme tidssvarende betingelser skal vejnettet udbygges, så kødannelser på de største indfaldsveje og overordnede veje mindskes Ny vejforbindelse til Esbjerg Havn Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn har sammen med Vejdirektoratet gennemført et planlægningsarbejde for forbedring af E20 s vejforlængelse til Esbjerg Havn Baggrunden er, at Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, havnens transportvirksomheder samt en række borgere i en årrække har påpeget, at trafikudviklingen på Gammelby Ringvej fra Jernevej frem til havneområdet har været problematisk Vejen medfører også miljøbelastninger for naboerne langs vejstrækningen, specielt med hensyn til støj Projektet omfatter anlæg af en ny 4-sporet vejforbindelse fra rundkørslen ved Jernevej frem til en ny rundkørsel vest for stitunnelen ved Mådevej Herfra videreføres vejen via en ny sydlig 2-sporet vejforbindelse frem til Taurusvej Vejforbindelsen fortsætter via en ombygget Estrupvej frem til Esbjerg Havn ved Britanniavej (se figur 6) Den nye vejforbindelse til Esbjerg Havn har til formål at sikre fremkommeligheden for den planlagte udbygning af havnen og at mindske miljøgenerne for det tilgrænsende byområde langs den nuværende vej, Gammelby Ringvej Vejanlægget er påbegyndt i 2010 og forventes afsluttet i Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

12 10 Figur 6 Den påbegyndte forlængelse af Motorvej E20 og godstogsforbindelsen til Esbjerg Havn (Kilde: Helhedsplan, august 2009, Esbjerg Kommune) Det planlægges at anlægge en ny godsbane til Esbjerg Havn Formålet med godsbanen er at styrke mulighederne for godstransport på jernbane dels på havnearealer, dels på restbaner Der undersøges to mulige løsninger på udvidelse af sporkapaciteten Løsning 1 er anlæg af et nyt godsbanespor fra den eksisterende bane nær industriområdet ved Novrupvej vest for Tjæreborg mod sydvest til havnekanten og videre langs havnen mod nordvest til Taurusvej På havneområdet skal der være to spor i forbindelse med et læsseområde Løsning 2 er anlæg af et nyt godsbanespor fra den sydlige del af Esbjerg Station ved Østre Havnevej mod syd og videre sydøst til havnekanten ved Måde Engvej På havneområdet skal der være to spor i forbindelse med et læsseområde Staten har bevilget 100 mio kr til projekterings- og anlægsarbejdet, men det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at der er lokal medfinansiering, og der søges også om EU-støtte Nærbane og busser skal styrkes Togtrafikken mellem Esbjerg Kommune og Østdanmark ønskes styrket med flere direkte og hurtige togforbindelser For Esbjerg Kommune er det afgørende, at jernbanen elektrificeres En nærbane gennem kommunen vil være central for den kommende udbygning af kommunens byer Der skal samtidig sikres gode faciliteter og god koordinering mellem tog- og busdrift, så den kollektive trafik fremstår attraktiv På figur 7 er vist hvilke stationer, der planlægges at indgå i Nærbanen Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

13 11 Figur 7 Nærbanen Mange nye cykelstier Cyklisme prioriteres højt i Esbjerg Kommune som led i kommunens miljøindsats, og som beskrevet i afsnit 32 Stinet er der udarbejdet en cykelstiplan for hele kommunen Planen indeholder bedre forbindelser mellem de større byer, bedre skoleveje og bedre forbindelser til naturområderne Byudvikling i Esbjerg Flere af indsatsområderne i helhedsplanen omhandler udvikling af Esbjerg by, herunder både af erhvervsområder, boligområder og handel Det er et ønske at udvikle erhvervsarealer ved motorvejen, særligt i forhold til virksomheder inden for energiteknologi Der kan drages fordele af nærheden til både lufthavn og havn Den planlagte motorvejsforbindelse til havnen har stor betydning for Esbjerg Havns udvikling Der skal udlægges erhvervsarealer ved motorvejen, som kan udnyttes til aflastningsområder for havnevirksomhederne Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

14 12 På figur 8 er det vist, hvor Esbjerg Kommune planlægger at udvikle erhvervsområder i fremtiden Figur 8 Erhvervsudviklingsområder i Esbjerg (Kilde: Helhedsplan, august 2009, Esbjerg Kommune) Helhedsplanen omfatter endvidere også udvikling af fremtidige boligområder i Esbjerg Det er et ønske, at Nærbanen gennem kommunen fremover skal blive rygraden i den fremtidige byudvikling Der planlægges endvidere boligprojekter af eksperimenterende karakter, feks i Ravnsbjerg i Esbjerg med lavenergihuse Planlagte nye boligområder er vist på figur 9 Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

15 13 Figur 9 Planlagte nye boligområder i Esbjerg(Kilde: Redegørelse, Kommuneplan , Esbjerg Kommune) Med henblik på at styrke Esbjerg Kommune som et attraktivt handels- og landscenter ønskes etableret nye butikstilbud Der planlægges i den forbindelse etableret et nyt butikscenter syd for Esbjerg Banegård med mulighed for at bygge over banearealet til østbyen Derudover ønskes aflastningscentret i Esbjerg Nord styrket ved etablering af yderligere butikker i de to butikscentre Esbjerg Storcenter og Gjesing Nord Udvidelsen i Kjersing omfatter butikker til pladskrævende varegrupper 35 Trafiksikkerhedsplan I januar 2008 vedtog Esbjerg Kommune en ny trafiksikkerhedsplan Planen danner grundlag for kommunens indsats for at forbedre trafiksikkerheden Formålet er at sikre, at indsatsen gøres der, hvor der fås mest trafiksikkerhed for pengene I trafiksikkerhedsplanen arbejdes der med to udfordringer, dels at ændre trafikanternes adfærd via kampagner og undervisning, dels at gøre vejene mere sikre bla ved ombygning af uheldsbelastede kryds og strækninger Overordnet er det valgt at sætte fokus på følgende indsatsområder i Esbjerg by: Krydsuheld med motorkøretøjer: Dette gøres ved at tydeliggøre vigepligtsforhold blandt andet ved etablering af overkørsler etc Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

16 14 Uheld med cyklister og knallertkørere: Dette gøres ved kampagneindsatser, undervisning, fartdæmpning af veje og områder, tydeliggørelse af vigepligtsforhold og sikring af cyklister/knallerter i signalregulerede kryds Sikring af skoleveje: Dette gøres ved at øge brugen af skolepatruljer, etablering af stier, fartdæmpning af skoleveje og etablering af sikre krydsninger Der er i en uheldsanalyse udpeget 21 kryds og 9 strækninger, hvor der er ophobninger af uheld Esbjerg Kommune ønsker at bygge lokaliteterne om for at reducere antallet af uheld Det drejer sig især om lokaliteter i Esbjerg by, hvor en meget stor del af kommunens trafikuheld sker Ud over de 30 lokaliteter, som er udpeget på baggrund af de politiregistrerede uheld, er der også udpeget 17 lokaliteter (heraf 12 kryds og 5 strækninger) på baggrund af skadestueregistrerede uheld De udpegede lokaliteter, som ønskes udbedret, er vist på figur 10 Figur 10 Uheldsbelastede lokaliteter i Esbjerg (Kilde: Trafiksikkerhedsplan , januar 2008, Esbjerg Kommune) Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

17 15 4 Trafikmodel Med baggrund i den tiltagende trafik og trængsel i Esbjerg by har Esbjerg Kommune fået udarbejdet en trafikmodel, som kan anvendes til at vurdere trafik og vejprojekter både i dagens trafiksituation, men også til at vurdere den forventede trafikafvikling på vejnettet i 2020 Trafikmodellen er et værktøj, der kan gennemregne forslag til ændringer i vejnettet og trafikanternes turmønster, så der opnås en ensartet trafikal vurdering af forskellige projekter Beregninger med trafikmodellen er brugt til at vurdere trafikale konsekvenser af en ny trafikstruktur i 2020 Dette afsnit indeholder en sammenfatning af det udførte arbejde i forbindelse med etablering af trafikmodellen og de gennemførte prognoseberegninger 41 Dataindsamling Esbjerg Kommunes eksisterende data (plandata, modelparametre, turoplysninger og vejnetsdata) er udnyttet i størst mulig omfang ved etablering af trafikmodellen Danmarks Statistik har leveret plandata til brug for beregning af interne ture i Esbjerg Kommune Oplysningerne er leveret for et zonesystem, der er dannet gennem en underopdeling af kommunens statistikområder, så zonerne og statistikområder ikke kører på tværs af hinanden Zonerne er fastlagt, så områderne er homogene og har samme adgange til de overordnede vejnet Ture ind og ud af Esbjerg Kommune samt gennemkørende ture er bestemt ud fra en amtstrafikmodel for det tidligere Ribe Amt Oplysningerne er afstemt med trafiktællinger på indfaldsveje ind til kommunen Trafiktællingerne i modellen er hentet fra Vejdirektoratets og kommunens tællestationer Esbjerg Kommune har endvidere gennemført manuelle krydstællinger i 18 kryds i løbet af efteråret/vinter 2009 Trafiktællingerne er anvendt ved en kalibrering af modellen(se afsnit 43) Supplerende er der gennemført nye trafiktællinger for tre kryds i september 2010, ligesom der foreligger nye trafikdata for Lufthavnsområdet, erhvervsom- Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

18 16 rådet ved Andrup og Esbjerg Strand Krydsene, hvor der er foretaget nye trafiktællinger, er: Hjertingvej-Grådybet-Bådebrovej (kryds 8) - tælling foretaget kl 7-9 og Stormgade-Gjesing Ringvej-Kjersing Ringvej (kryds 13) - tælling foretaget kl Strandby Kirkevej-Nørregade-Spangsbjerg Kirkevej (kryds 15) - tælling foretaget kl 7-9 og Esbjerg Kommune har endvidere leveret oplysninger om kommunens vejklasser samt oplysninger om hastighedsgrænser, antal spor, ensretninger, lastbilforbud, krydstyper, svingforbud og lignende 42 Modelopstilling Beregningsvejnettet er etableret på 2009-niveau, og det indeholder et forholdsvis detaljeret vejnet i og omkring byerne Esbjerg, Ribe og Bramming, så det er muligt at beregne konsekvenserne af ændringer af vejbetjening og byudvikling i disse områder Vejnettet i landområderne er ligeledes ret detaljeret, men dog ikke i samme omfang som ind i byerne De enkelte vejstrækninger er beskrevet ved deres længde, vejklasse, tilladte køretøjstyper, skiltet hastighed, antal spor og kapacitet I signalregulerede kryds er indlagt oplysninger, der afspejler gennemsnitlige omløbstider og grøntider i signalanlæggene Det er ligeledes blevet indlagt forsinkelser og kapaciteter for de forskellige svingretninger i vigepligtskryds og flettestrækninger Trafikmodellen tager højde for kapacitetsforholdene både på strækninger og i kryds Busser er medtaget af hensyn til biltrafikberegningerne på strækningerne, men modellen indeholder ikke passageroplysninger Turtabeller for biltrafik er etableret for hver af biltyperne person-, vare- og lastbiler I trafikmodellen er personbilturene opdelt på følgende 4 turformål: BA-ture: bolig-arbejdsstedsture BI-ture: bolig-indkøbsture BU-ture: andre boligbaserede ture UU-ture: ikke boligbaserede ture Vare- og lastbilture er opdelt således: VB-ture: vare- og lastbiler over 2 ton og under 3,5 ton LB-ture: lastbiler over 3,5 ton Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

19 17 Basisturtabellerne er sammensat af interne ture samt oplands- og gennemkørende ture De interne ture er beregnet med en såkaldt gravitationsmodel, mens oplysninger om oplandsturene og de gennemkørende ture som nævnt stammer fra den regionale trafikmodel Som grundlag for modelberegningerne anvendes: Turgenerationsrater, der beskriver antallet af ture, som skabes i forbindelse med forskellige typer af boliger Turproduktionen i hver zone er beregnet ud fra plandata og raterne for turgeneration Turattraktionsrater, der beskriver antal ture, som tiltrækkes af arbejdspladser og lignende Enkelte zoner i modellen adskiller sig fra de estimerede gennemsnitsværdier (feks større detailhandelsbutikker), og disse har fået korrigeret det umiddelbart beregnede antal ture Afstandsfunktioner, der udtrykker afstandens indflydelse på turhyppigheden mellem de enkelte zoner i modellen Der er beregnet formålsopdelte turtabeller, hvor rækkerne repræsenterer de zoner, hvor turene genereres, mens søjlerne repræsenterer de zoner, hvori turene attraheres De beregnede totale turtabeller er til sidst gjort symmetriske, hvorefter der er gennemført en turudlægning Efter denne turudlægning er de modelberegnede bilture blevet sammenlignet med trafiktællinger og der er foretaget forskellige korrektioner 43 Kalibrering Resultatet af de foreløbige beregninger er blevet sammenlignet med tællinger af trafikken på 2008/2009 niveau, og for at inddrage kommunens lokalkendskab er beregningerne blevet gennemgået sammen med Esbjerg Kommune For at forbedre beregningsnøjagtigheden er der justeret i hastigheder og de indlæste forsinkelser i nogle kryds Antallet af ture til forskellige zoner er også blevet justeret som følge af større detailhandelsbutikker og lignende, der betyder, at turantallet til zonerne afviger fra de estimerede gennemsnitsværdier Trafiktællingerne angiver en størrelsesorden for trafikken, men tællingerne kan variere afhængig af tælletidspunkt Der må derfor accepteres en mindre afvigelse mellem talt og beregnet trafik Den gennemsnitlige afvigelse fra trafiktællinger i trafikmodellen er på ca 10 %, hvilket vurderes at være acceptabelt Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

20 18 44 Beregninger med modellen Trafikmodellens vejnet og turoplysninger er fremskrevet til 2020, idet ny boligog erhvervsudbygning er indarbejdet i modellen på grundlag af kommuneplanen Ud over en forøget trafik som følge af bolig og erhvervsudbygning er trafikken fremskrevet med 0,5 % per år for interne ture og 1,5 % per år for oplandsture, svarende til den konstaterede udvikling de seneste år Efter tællingerne i september 2010 er de seneste beregninger med trafikmodellen blevet gennemført i november 2010 Følgende nye vejforbindelser er lagt ind i modellen for året 2020: 1 Vejforbindelse fra E20 til havnen 2 Forbindelse mellem HE Bluhmes Vej og Sædding Strandvej samt ny rundkørsel i krydset Sædding Strandvej/Tarphagevej 3 Vestlige ramper på motorvejen ved lufthavnen 4 Omfartsvej ved Bramming 5 Omfartsvej ved Gørding Ud over disse vejforbindelser for 2020 ønsker Esbjerg Kommune etablering af den planlagte omfartsvej vest om Ribe Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

21 19 45 Resultater Af tabel 1 fremgår trafikmodellens beregning af ÅDT for hhv 2009 og 2020 på udvalgte veje i Esbjerg Alle resultater fra trafikmodellen er kortlagt i bilag 1 og 2, der omfatter beregninger for hhv 2009 og 2020 Tabel 1 Resultater af trafikmodelberegninger i udvalgte snit (ÅDT) År inkl nye veje Forskel Esbjerg-motorvejen, ved Tjæreborgvej Frodesgade, ved Østergade Gammelby Ringvej, ved Darumvej Gammelby Ringvej, ved Jernevej HE Bluhmes Vej, ved Isbrogade Hjertingvej, ved Olievej Jernevej, ved Storegade Kjersing Ringvej, ved Storstrømsvej Nørrebrogade, ved Haraldsgade Spangsbjerg Kirkevej, ved Kirkegade Storegade, ved Rosenvængets Allé Stormgade, ved Spangsbjerg Kirkevej Strandby Kirkevej, ved Kvaglundvej Sædding Ringvej, ved Smedevej Tarp Byvej, ved Dornen Tarphagevej, ved Sædding Strandvej Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

22 20 Generelt kan det konkluderes, at der fra 2009 til 2020 kan forventes en stigning i trafikken på de fleste veje Der er dog særligt to strækninger, som aflastes markant, hhv Hjertingvej som følge af HE Bluhmes Vej projektet og Gammelby Ringvej som følge af udbygningen af E20 til havnen Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

23 21 5 Kapacitet i kryds Dette afsnit har til formål at redegøre for resultatet af kapacitetsberegningerne for en række vejkryds hhv for 2009, dvs den eksisterende situation, og for 2020 Beregningerne omfatter 18 kryds, heraf de 17 i Esbjerg og det sidste i Ribe Kapacitetsberegningerne er - på nær for kryds 2, 4, 6, 9, 14 og 18 - gennemført efter de seneste trafikmodelkørsler baseret på trafiktællingerne i september 2010 For de nævnte seks kryds er det vurderet ikke at være nødvendigt at foretage nye kapacitetsberegninger Der er ikke gennemført kapacitetsundersøgelse af strækninger, da det - specielt i byområde - typisk er krydsene, der begrænser fremkommeligheden 51 Forudsætninger Kapacitetsberegningerne er foretaget med vejreglernes beregningsprogram DanKap under følgende forudsætninger: Beregninger for 2009 foretages på baggrund af gennemførte krydstællinger for enten morgen- eller eftermiddagsspidstimen og -spidskvarteret, og med udgangspunkt i eksisterende signaldokumentation Beregninger for 2020 foretages med udgangspunkt i trafikmodelberegninger for 2020, hvor spidstimetrafikken antages at udgøre 12 % af ÅDT Retningsfordelingen af trafikken i 2020 forudsættes at være den samme som i 2009 Antallet af venstresvingende køretøjer, som afvikles i mellemtiden fastlægges afhængigt af krydsstørrelsen Køretøjerne ankommer med middel ankomstfordeling (AT4) Serviceniveau D eller bedre anses for at være acceptabel (se tabel 2) Såfremt serviceniveauet ligger på E for mere end én trafikstrøm, bør en udbygning af krydset overvejes Såfremt serviceniveauet ligger på F for mere end én trafikstrøm er en udbygning nødvendig, hvis sammenbrud skal undgås i myldretiden Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

24 22 Tabel 2 Definition af serviceniveau (LOS - Level of Service) Serviceniveau [LOS] Beskrivelse Middelforsinkelse [sek] Belastningsgrader A B Næsten ingen forsinkelse Begyndende forsinkelse <10 <0, ,6-0,7 C Ringe forsinkelse ,7-0,8 D Nogen forsinkelse ,8-0,9 E Stor forsinkelse ,9-1,0 F Meget stor forsinkelse (Sammenbrud) >80 >1,0 52 Resultat af kapacitetsberegninger I tabel 3 fremgår resultaterne af kapacitetsberegningerne for de 18 kryds gjort op på serviceniveau for 2009 og 2020 Endvidere er resultaterne kortlagt på figur 11 til figur 18 For kryds, hvor serviceniveauet i 2020 er E eller F, er der foreslået ændringer af enten den geometriske udformning af krydset eller af signalstyringen med henblik på at sikre en acceptabel trafikafvikling i fremtiden De foreslåede ændringer fremgår af tabel 4 Kapacitetsberegninger for de enkelte kryds for 2009 og 2020 fremgår af Bilag 3 - Kapacitetsberegninger Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

25 23 Tabel 3 Resultat af kapacitetsberegninger i 2009 og 2020 Serviceniveauet for hvert kryds er bestemt ud fra den mest belastede retning Serviceniveau 2009 Serviceniveau 2020 Kryds lokalitet Spidstimen Spidskvarteret Spidstimen eks udformning Spidstimen ny udformning 1 Storegade/Strandby Kirkevej /Jernevej E F F D 2 Storegade/Lyngbyes Allé /Ringen C D D - 3 Frodesgade/Jernbanegade C C C - 4 Frodesgade/Torvegade C C C - 5 Frodesgade/Stormgade C C D - 6 Strandby Kirkevej/Kvaglundvej C D D - 7 Stormgade/Grådybet/Strandby Kirkevej C C D - 8 Hjertingvej/Grådybet /Bådebrovej D E D - 9 Stormgade/Spangsbjerg Kirkevej C C D - 10 Hjertingvej/Sædding Strandvej/Tarphagevej C E F C 11 Stormgade/Spangsbjerg Møllevej D E F D 12 Gjesing Ringvej/Gl Vardevej F F F D 13 Stormgade/Gjesing Ringvej /Kjersing Ringvej F F F D 14 Kjersing Ringvej/Øster Gjesingvej C C C - 15 Strandby Kirkevej /Nørrebrogade/Spangsbjerg Kirkevej D E D - 16 Tarp Hovedvej/Tarp Byvej F F F B 17 Hjerting Strandvej/Sdr Tobølvej B D F C 18 Seminarievej/Rosen Allé /Nørremarksvej C C D - Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

26 24 Figur 11 Resultat af kapacitetsberegninger for kryds i Esbjerg spidstimen 2009 Serviceniveauet for hvert kryds er bestemt ud fra den mest belastede retning Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

27 25 Figur 12 Resultat af kapacitetsberegninger for kryds i Ribe, spidstimen 2009 Serviceniveauet for hvert kryds er bestemt ud fra den mest belastede retning Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

28 26 Figur 13 Resultat af kapacitetsberegninger for kryds i Esbjerg, spidskvarteret 2009 Serviceniveauet for hvert kryds er bestemt ud fra den mest belastede retning Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

29 27 Figur 14 Resultat af kapacitetsberegninger for kryds i Ribe, spidskvarteret 2009 Serviceniveauet for hvert kryds er bestemt ud fra den mest belastede retning Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

30 28 Figur 15 Resultat af kapacitetsberegninger for kryds i Esbjerg, spidstimen 2020 med nuværende geometri og signalstyring Serviceniveauet for hvert kryds er bestemt ud fra den mest belastede retning Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

31 29 Figur 16 Resultat af kapacitetsberegninger for kryds i Ribe, spidstimen 2020 med nuværende geometri og signalstyring Serviceniveauet for hvert kryds er bestemt ud fra den mest belastede retning Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

32 30 Figur 17 Resultat af kapacitetsberegninger for kryds i Esbjerg, spidstimen 2020 hvor geometri og signalstyring foreslås ændret i nogle kryds Serviceniveauet for hvert kryds er bestemt ud fra den mest belastede retning Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

33 31 Figur 18 Resultat af kapacitetsberegninger for kryds i Ribe, spidstimen 2020 hvor geometri og signalstyring i dette kryds ikke foreslås ændret Serviceniveauet for hvert kryds er bestemt ud fra den mest belastede retning Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

34 32 Tabel 4 Udbygningsbehov og forslag til ændringer i vejkryds Kryds lokalitet Forslag til ombygninger/ændringer i 2020 Udgiftsskøn (mio kr) Uhelds belastet 1 Storegade/Strandby Kirkevej /Jernevej Optimering af signalstyring Ombygning af eksisterende højresvingsspor på Storegade V til kombineret højre- og ligeudspor 0,5-0,75 X 2 Storegade/Lyngbyes Allé /Ringen 3 Frodesgade/Jernbanegade 4 Frodesgade/Torvegade 5 Frodesgade/Stormgade 6 Strandby Kirkevej/Kvaglundvej 7 Stormgade/Grådybet/Strandb y Kirkevej 8 Hjertingvej/Grådybet /Bådebrovej 9 Stormgade/Spangsbjerg Kirkevej Ingen - Ingen - Ingen - X Ingen - X Ingen - Ingen - X Ingen - Ingen - X 10 Hjertingvej/Sædding Strandvej/Tarphagevej Ombygning til 2-sporet rundkørsel (kommunen arbejder allerede med en ombygning til 1-sporet rundkørsel ved etablering af 4 ben) Alternativ: Ombygning til signalreguleret kryds 3,5-4,0 X 11 Stormgade/Spangsbjerg Møllevej Optimering af signalstyring 0,1-0,2 12 Gjesing Ringvej/Gl Vardevej 13 Stormgade/Gjesing Ringvej /Kjersing Etablering af ekstra venstresvingsbane på Gjesing Ringvej Etablering af ekstra frafartsspor på Gl Vardevej Optimering af signalstyring Etablering af ekstra venstresvingsbane på Kjersing Ringvej 1,0-1,5 X 1,0-1,5 X Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

35 33 Ringvej 14 Kjersing Ringvej/Øster Gjesingvej 15 Strandby Kirkevej /Nørrebrogade/Spang sbjerg Kirkevej Etablering af ekstra frafartsspor på Stormgade S Optimering af signalstyring Ingen - Ingen - 16 Tarp Hovedvej/Tarp Byvej Ombygning til 2-sporet rundkørsel og to tilfartsspor i nord og syd Alternativ: Ombygning til signalreguleret kryds 1,5 17 Hjerting Strandvej/Sdr Tobølvej 18 Seminarievej/Rosen Allé Nørremarksvej Ombygning til signalregulering 1,0 Ingen - 53 Forbedring af kryds På baggrund af analysen af trafikafviklingen i 2009 og 2020 for de undersøgte kryds kan Esbjerg Kommune igangsætte en egentlig skitseprojektering af de kryds, hvor der allerede i 2009 situationen er konstateret problemer med trafikafviklingen Skitseprojekteringen vil for hvert kryds indeholde en nærmere stillingtagen til de nødvendige tiltag for bedre trafikafvikling For de signalregulerede kryds er det feks forslag til signalstyring, signalgruppeplaner og geometriske ændringer af krydset Endelig kan der på dette grundlag udarbejdes et skitsemæssigt anlægsoverslag, så arbejdet kan indgå i kommunens prioritering af aktiviteter på vejnettet Som redskab til en samlet håndtering fremover af kommunens ca 50 signalanlæg, kan kommunen udarbejde en samlet signalstrategi Herved kan bla de forventede trafikproblemer frem til 2020 søges forebygget Forslaget om en signalstrategi er kort omtalt i notatet "Mål og strategier" Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx

36 34 6 Bilagsoversigt I tilknytning til nærværende rapport er der udarbejdet følgende bilag: Bilag 1 - trafikmodel 2009 kørsler Bilag 2 - trafikmodel 2020 kørsler Bilag 3 - kapacitetsberegninger Projekt dokumenter/rapport/trafik Esbjerg 2020_Rev6_ docx