04:20 LUKNING OG INDSKRÆNKNING AF VIRKSOMHEDER. Konsekvenser af globalisering LUKNING OG INDSKRÆNKNING AF VIRKSOMHEDER. Konsekvenser af globalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "04:20 LUKNING OG INDSKRÆNKNING AF VIRKSOMHEDER. Konsekvenser af globalisering LUKNING OG INDSKRÆNKNING AF VIRKSOMHEDER. Konsekvenser af globalisering"

Transkript

1 705119_omslag.qxp 14/10/04 8:05 Side 1 04:20 Der tales meget om de negative konsekvenser af globalisering. I denne rapport søger forfatterne at vurdere risikoen for svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og forringet indkomstudvikling blandt fratrådte lønmodtagere i de dele af industrien, der er særligt udsat for konkurrence fra lavtlønslande. Beskæftigelsesgrad og indkomstudvikling følges gennem fire år for de lønmodtagere fra den private sektor, der i 1997 fratrådte en nedlagt eller væsentligt indskrænket virksomhed. Det giver bl.a. mulighed for at se, hvordan fratrådte lønmodtagere fra særligt konkurrenceudsatte dele af industrien klarer sig i forhold til lønmodtagere fra mindre konkurrenceudsatte dele. Desuden belyses det, hvordan fratrådte lønmodtagere fra indskrænkede og lukkede virksomheder i hele den private sektor klarer sig mht. beskæftigelses- og indkomstudvikling. LUKNING OG INDSKRÆNKNING AF VIRKSOMHEDER Konsekvenser af globalisering PETER P. GEERDSEN / JAN HØGELUND / MONA LARSEN LUKNING OG INDSKRÆNKNING AF VIRKSOMHEDER LUKNING OG INDSKRÆNKNING AF VIRKSOMHEDER Konsekvenser af globalisering PETER P. GEERDSEN / JAN HØGELUND / MONA LARSEN ISBN :20

2 LUKNING OG INDSKRÆNKNING AF VIRKSOMHEDER Konsekvenser af globalisering PETER P. GEERDSEN / JAN HØGELUND / MONA LARSEN KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:20

3 INDHOLD FORORD 4 RESUME 6 1 HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN? 10 Hvad er globalisering? 10 Hvordan måler vi globalisering? 14 2 BERØRTE ARBEJDSSTEDER 20 Udviklingen i antallet af arbejdssteder og ansatte fordelt på brancher 21 Berørte arbejdssteder og deres ansatte 23 Karakteristik af berørte arbejdssteder 25 3 HVEM FRATRÆDER ARBEJDSSTEDERNE? 30 Fratrådte fra lukkede arbejdssteder 31 Fratrådte fra indskrænkede arbejdssteder 36 Fratrådte fra industrien 40 2 INDHOLD

4 4 GENBESKÆFTIGELSE AF FRATRÅDTE 48 Arbejdsmarkedstilknytning efter fratrædelse 49 Genbeskæftigelse af fratrådte fra industrien 52 5 GENBESKÆFTIGEDES INDTJENING 60 Det generelle billede 61 Indtjening for fratrådte fra industrien 63 6 AFSKEDIGELSESRISIKO OG KONSEKVENSER ET LITTERATURSTUDIE 68 Opsummering 68 Indledning 69 Afskedigelse en begrebsafklaring 69 Afskedigelsesrisiko 70 Genbeskæftigelse af afskedigede 73 Indtjening for genbeskæftigede 74 BILAG 78 Datagrundlag 78 Tabeller til kapitel 2 81 Figurer til kapitel 4 85 LITTERATUR 88 INDHOLD 3

5 FORORD Fra Danmarks Erhvervsråd Danmarks Erhvervsråd har ønsket at få et overblik over de arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af globaliseringen. Vil Danmark tabe arbejdspladser til udlandet på grund af konkurrence fra lande med lavere lønninger? Og hvordan klarer medarbejdere sig på arbejdsmarkedet, som har mistet deres job på grund af virksomhedslukning eller nedskæringer? Danmarks Erhvervsråd har derfor bedt Socialforskningsinstituttet om at udarbejde denne rapport. Rapporten fokuserer på de medarbejdere i den private sektor, der mister deres job som følge af lukning eller kraftig reduktion af medarbejderstaben. Rapporten dokumenterer, hvem der mister deres job fordelt på stilling og brancher. Rapporten dokumenterer endvidere, hvordan de fratrådte personer senere klarer sig på arbejdsmarkedet. Danmarks Erhvervsråd finder, at rapporten giver et væsentligt bidrag til forståelsen af de udfordringer, som globaliseringen stiller Danmark over for. God læselyst. Anders Knutsen Formand for Danmarks Erhvervsråd 18. oktober FORORD

6 FORORD Fra Socialforskningsinstituttet Globalisering nævnes ofte som en uafvendelig udfordring eller endda trussel for det danske samfund: Uanset hvad vi gør, vil den øgede globalisering blandt andet betyde, at danske arbejdspladser flytter til udlandet. På baggrund af en diskussion af globalisering og dens formodede konsekvenser belyser denne rapport, hvilken betydning konkurrence fra lande med lave produktionsomkostninger har for danske lønmodtagere i brancher, som er særligt udsat for netop denne konkurrence. Rapportens analyser bygger på registeroplysninger fra Danmarks Statistik om samtlige privatansatte lønmodtagere og de arbejdssteder, hvor de er beskæftiget. Lønmodtagerne følges fra 1997 til Lektor, cand.polit, Per Vejrup-Hansen fra Handelshøjskolen, Institut for Industriøkonomi og Virksomhedsstrategi, har læst manuskriptet og takkes for gode og konstruktive kommentarer. Undersøgelsen er gennemført i Forskningsafdelingen for beskæftigelse og erhverv af forskningsassistent, cand.scient.oecon Peter Pico Geerdsen, akademisk medarbejder, cand.oecon, ph.d., Mona Larsen, og seniorforsker, cand.polit, ph.d. Jan Høgelund, som også har været undersøgelsens projektleder. Danmarks Erhvervsråd har finansieret undersøgelsen. København, oktober 2004 Jørgen Søndergaard FORORD 5

7 RESUME Denne rapport belyser de arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af globalisering i industrien. Betyder øget konkurrence fra lande med lave lønninger, at lønmodtagere i de konkurrenceudsatte dele af industrien ofte må forlade virksomhederne, fordi de lukker eller indskrænker medarbejderstaben væsentligt? Og hvordan klarer fratrådte lønmodtagere i de konkurrenceudsatte dele af industrien sig efterfølgende kommer de i arbejde igen, og opnår de samme indkomstudvikling som andre lønmodtagere? Desuden belyser rapporten de arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser for lønmodtagere i hele den private sektor, som forlader virksomheder, der lukker eller indskrænker medarbejderstaben væsentligt. Hermed kan det bl.a. belyses, om forholdene inden for industrien adskiller sig fra forholdene i den private sektor som helhed. Rapporten tager udgangspunkt i arbejdssteder, som lukkede eller reducerede medarbejderstaben væsentligt i Lønmodtagere fra disse arbejdssteder følges i fire år. Rapporten giver derfor et øjebliksbillede af, hvordan disse lønmodtagere klarede sig på arbejdsmarkedet. Da visse underbrancher i industrien ifølge DØR (2001) er særligt udsat for konkurrence fra lavtlønslande, er fokus rettet mod disse underbrancher. Effekterne af globalisering belyses således ved at sammenligne de dele af industrien, som af DØR (2001) udpeges som særligt udsatte for konkurrence fra lavtlønslande, med de dele af industrien, som i mindre grad er udsat for denne konkurrence. Hvis globalisering har negative beskæftigelses- og indkomstmæssige effekter, skulle vi derfor se dem i de særligt konkurrenceudsatte dele af industrien, men ikke i de mindre konkurrenceudsatte dele. Da andre forhold end globalisering påvirker begge grupper af virksomheder, indebærer metoden imidlertid, at der er forbundet en vis usikkerhed med rapportens resultater på dette område. Ligeledes skal man være opmærksom på, at den brancheinddeling, vi bruger, ikke er så detaljeret, som den DØR (2001) benytter. Det betyder, at vi ikke identificerer de meget konkurrenceudsatte brancher så præcist som DØR (2001). 6 RESUME

8 Med dette in mente er rapportens hovedkonklusion, at de negative arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser af konkurrence fra lavtlønslande synes at have været meget begrænsede i perioden , idet de ser ud til at have været koncentreret om en begrænset del af industrien. Globalisering i form af øget konkurrence fra lavtlønslande har bedømt ud fra denne rapports analyser således tilsyneladende kun haft væsentlige negative konsekvenser for tekstil- og beklædningsindustri samt transportmiddelindustri i den pågældende periode. I andre konkurrenceudsatte dele af industrien, hvor danske virksomheder konkurrerer med importerede varer fra lavtlønslande, finder vi ingen eller begrænsede negative arbejdsmarkedsmæssige effekter. Lønmodtagere i tekstil- og beklædningsindustri samt transportmiddelindustri, som er to af de meget konkurrenceudsatte underbrancher, har større risiko for at fratræde lukkede og indskrænkede arbejdssteder end lønmodtagere i mindre konkurrenceudsatte dele af industrien i den undersøgte periode. Da fratrådte lønmodtagere gennemgående efterfølgende har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lidt ringere indkomstudvikling end lønmodtagere, som ikke er fratrådt, tyder det på, at lønmodtagere i tekstil- og beklædningsindustri samt transportmiddelindustri rammes af konkurrence fra lavtlønslande. Fratrådte lønmodtagere fra tekstil- og beklædningsindustri har ydermere en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lidt dårligere indkomstudvikling end fratrådte fra de dele af industrien, som ikke er særligt konkurrenceudsat. Dette kan tolkes således, at mulighederne for at blive genbeskæftiget indenfor tekstil og beklædning er forholdsvis begrænsede, hvilket igen kan skyldes, at denne branche er hårdest ramt af konkurrence fra lavtlønslande. Resultaterne for tekstil og beklædning genfindes for transportmiddel, når det gælder indkomstudvikling, og for gummi- og plastindustri, når det gælder efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet. At vi kun finder væsentlige negative konsekvenser i tekstil- og beklædningsindustrien samt transportmiddelindustrien, betyder ikke nødvendigvis, at konkurrence fra lavtlønslande ikke har betydning i andre dele af industrien. Det kan således også betyde, at konkurrencen har en lille betydning for alle virksomheder i en konkurrenceudsat del af industrien eller en stor betydning for en mindre del af virksomhederne i en underbranche. I begge tilfælde vil vi muligvis ikke se det i analyserne, fordi effekterne overskygges af andre forhold, der påvirker virksomhederne. En hypotese om globalisering (se kapitel 1) er, at konkurrence fra lavtlønslande først og fremmest vil gå ud over ikke-faglærte lønmodtagere, som forholdsvis ofte vil miste deres job. Det ser i begrænset omfang ud til at være tilfældet, fordi stil- RESUME 7

9 lingsgrupper i den nedre del af stillingshierarkiet, som er kendetegnet ved et forholdsvis lavt færdighedsniveau, lidt oftere end andre stillingsgrupper er ansat inden for tekstil- og beklædningsindustri samt transportmiddelindustri, hvor risikoen for at fratræde stor i det hele taget. Når virksomheder indskrænker og lukker i disse underbrancher, rammer det alle stillingsgrupper lige ofte. Lønmodtagere med et lavt færdighedsniveau har dermed samme sandsynlighed for at fratræde som lønmodtagere med et højere færdighedsniveau i denne del af industrien. Rapportens konklusion for den private sektor som helhed er, at de negative arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser for fratrådte lønmodtagere fra lukkede og indskrænkede arbejdssteder er meget begrænsede. Vi finder ganske vist, at lønmodtagere, som forlader et arbejdssted, der lukker eller indskrænker medarbejderstaben væsentligt, efterfølgende er mere ledige end andre lønmodtagere. Men i den henseende adskiller disse lønmodtagere sig ikke nævneværdigt fra lønmodtagere, som fratræder et arbejdssted, der ikke lukker eller indskrænker. Hertil kommer, at det beskæftigelsesmæssige gab stort set indhentes i løbet af den fireårige periode, vi har undersøgt. Endelig viser det sig, at de fratrådte lønmodtageres relative indkomsttab er ret beskedent, men dog ser det ud til at være længerevarende for fratrådte fra lukkede arbejdssteder. Disse resultater svarer til resultaterne af tidligere både danske og udenlandske undersøgelser. De forholdsvis begrænsede konsekvenser af lukninger og indskrænkninger og i særdeleshed konkurrence fra lavtlønslande kan afspejle, at det danske arbejdsmarked har været i stand til at afbøde de negative konsekvenser. Forstået på den måde, at lønmodtagernes fleksibilitet og mobilitet kombineret med en tilstrækkelig jobskabelse bevirker, at fratrådte lønmodtagere i udsatte brancher opsuges i andre brancher. Set i dette perspektiv er lønmodtageres mobilitet og jobskabelse i andre brancher en vigtig forudsætning for at imødegå negative konsekvenser af en eventuel øget fremtidig konkurrence fra lavtlønslande. En yderligere forklaring på de forholdsvis begrænsede konsekvenser kan være, at vi, ligesom tidligere internationale undersøgelser (se kapitel 6), finder, at karakteristika ved de arbejdssteder, som lønmodtagerne fratræder, synes at spille større rolle for, hvem der fratræder, end de fratrådte lønmodtageres personkarakteristika (fx køn og uddannelse). Dette resultat synes især at gælde fratrædelser fra lukkede arbejdssteder (se kapitel 3). At personkarakteristika synes at spille en mindre rolle tyder på, at fratrådte fra lukkede og indskrænkede arbejdssteder ikke har markant svagere ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet som ikke-fratrådte. Derfor må man regne med, at de fratrådte ikke har væsentligt dårligere beskæftigelsesmuligheder end andre lønmodtagere. Det forhold, at karakteristika ved især lukkede arbejdssteder har stor betydning for, hvem der fratræder, tyder på, at det, der er afgørende for, hvordan strukturelle 8 RESUME

10 forhold som fx globalisering påvirker arbejdssteder, snarere er relateret til bl.a. branche og arbejdsstedets størrelse end til, hvilke lønmodtagere der er ansat på arbejdsstederne. I forbindelse med et generelt fald i efterspørgslen efter arbejdsstedets produkter, fx som følge af øget konkurrence, betyder det, at det gennemgående er mindre arbejdssteder, som lukker uanset de enkelte ansattes karakteristika. Det kan afspejle, at små arbejdssteder ofte er mindre robuste over for ydre påvirkninger, og at graden af robusthed kun i mindre grad afhænger af, hvilke personer der er ansat på arbejdsstedet. På tilsvarende vis kan resultaterne tolkes sådan, at det afgørende er, hvilke produkter (og dermed brancher) der rammes af en efterspørgselsnedgang, snarere end brancheforskelle, hvad angår fx personalets kønssammensætning. Endelig skal det nævnes, at den geografiske variation, hvad angår indskrænkninger og lukninger, tilsyneladende er meget begrænset. Derimod er der som bekendt stor variation i den regionale jobskabelse, hvilket kan indikere, at jobskabelse er mere afgørende for den regionale beskæftigelsessituation end indskrænkninger og lukninger. RESUME 9

11 KAPITEL 1 HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN? Hvad er globalisering? Selvom ordet globalisering ofte anvendes af politikere, forskere og andre i den daglige debat, er det ikke et veldefineret og entydigt begreb. I nogle sammenhænge defineres globalisering som det forhold, at verdens lande til stadighed bliver mere økonomisk afhængige af hinanden. Det kommer blandet andet til udtryk gennem øget handel og konkurrence på vare- og finansielle markeder. I andre sammenhænge omfatter globalisering ikke kun økonomiske forhold, men også kulturelle og livsstilsforhold og politiske processer (Yeates, 2001). 1 Med kulturel globalisering tænkes blandt andet på, at folk i alle lande i stigende omfang opfatter sig som internationale borgere snarere end nationale borgere. Ligeledes tænkes der på kulturelle konsekvenser af øget mobilitet af folk mellem forskellige lande, fx af indvandrere og flygtninge, samt udbredelsen af en fælles kommerciel kultur gennem øgede medie- og kommunikationsstrømme. Denne udvikling følges af en politisk globalisering, som indebærer, at folk mere og mere opfatter problemstillinger som værende af international karakter, som kræver globale løsninger. Det drejer sig om miljømæssige, sociale og økonomiske problemer, som i stigende grad søges løst i internationale fora. Hvad er økonomisk globalisering? Denne rapport beskæftiger sig kun med den del af globaliseringen, som vedrører økonomiske forhold og deres betydning for beskæftigelsen i Danmark. Økonomisk globalisering refererer ofte til en øget internationalisering af handels- og ka- 1 Når globalisering og dens formodede konsekvenser beskrives her og i det følgende, sker det ved referencer til forfattere, som beskriver og diskuterer emnet, men som ikke nødvendigvis konkluderer, at globalisering er et særligt omfattende fænomen med alvorlige konsekvenser. 10 HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN?

12 pitalmarkeder og liberalisering af kapitalmarkeder. Denne globalisering kan tænkes at påvirke nationalstaterne på mindst fire måder. For det første anføres det, at deregulering af kapitalmarkederne begrænser muligheden for at føre en selvstændig national beskæftigelsespolitik. Det skyldes, at lande, som fører en afvigende finanspolitik, hvor de forsøger at begrænse ledigheden via store offentlige investeringer og forbrug, risikerer, at internationale investorer flytter deres investeringer, hvis de kan opnå et bedre afkast i andre lande. Dermed undermineres den førte beskæftigelsespolitik (For en beskrivelse og diskussion af dette argument se fx Thompson, 1997; Esping-Andersen, 1996; Standing, 1999; Myles and Quadagno, 2002). For det andet kan der argumenteres for, at internationaliseringen af kapital ændrer på magtbalancen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, idet kapital får større betydning end hidtil, hvilket giver arbejdsgivere mere magt. Det underminerer den sociale kontrakt, som indebærer, at lønmodtagersiden begrænser deres lønkrav for til gengæld at opnå højere beskæftigelse (Rhodes, 1997). Dette risikerer med andre ord at skade beskæftigelsen på længere sigt. For det tredje bliver produktionsprocesserne mere og mere globale. Multinationale selskaber får større og større betydning. Det anføres, at de industrialiserede lande risikerer at miste kapital og arbejdspladser, fordi de multinationale selskaber kan flytte produktionen til lavtlønslande og samtidig flytte deres hovedkvarter til lande med gunstigere forretningsvilkår (se Bonoli m.fl., 2000). Denne udvikling kan til dels bremses ved at reducere skattebetalinger for disse virksomheder, hvilket til gengæld vil reducere (skatte-) grundlaget for industrilandenes velfærdssystemer samtidig med, at disse indtægter under alle omstændigheder vil være usikre, fordi selskaberne altid kan flytte, hvis vilkårene bliver bedre i andre lande (Bonoli m.fl., 2000; Granghof, 2000). På lignende måde bliver produktionen i nationale selskaber i stigende grad international, fordi bedre og billigere kommunikation og transport muliggør, at dele af produktionen outsources til lande med lave lønninger. For det fjerde indebærer den øgede handel med varer, som globalisering giver anledning til, at industrilande i højere grad end tidligere bliver udsat for konkurrence fra lande, hvor lønningerne er meget lave (Rhodes, 1997; Wood, 1994). Det betyder, at vestlige virksomheder, især inden for industrien, kan få sværere ved at klare sig. Den øgede konkurrence betyder for det første, at lønningerne bliver presset i konkurrenceudsatte erhverv, hvilket kan skabe større indkomstulighed i industrilandene mellem personer beskæftiget i disse brancher og lønmodtagere beskæftiget i erhverv, der ikke i samme grad er udsat for udenlandsk konkurrence. Herudover indebærer konkurrencen, at nogle virksomheder må lukke eller indskrænke deres produktion, mens andre virksomheder vælger at outsource dele af produktionen til HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN? 11

13 lande med lavere lønomkostninger (jf. ovenfor). Denne konkurrence foregår ikke kun som en direkte konkurrence med lavtlønslande, men sker også via konkurrence med andre industrialiserede lande, som henlægger (dele af) produktionen til lavtlønslande. Som en følge af denne udvikling vil navnlig ikke-faglærte, men også visse faglærte danske arbejdere og i stigende grad også visse grupper af højtuddannede derfor miste deres job (eller gå ned i løn). I det omfang, disse arbejdere ikke kan finde beskæftigelse i andre sektorer, kan denne udvikling derfor have alvorlige sociale konsekvenser. Det er først og fremmest dette forhold at globaliseringen kan resultere i virksomhedslukninger og indskrænkninger med deraf følgende ledighed og mindre gunstig indkomstudvikling som er emnet for denne rapport. Et nyt fænomen? Mens de fleste kommentatorer og forskere er enige om, at verdens lande i de seneste 30 år er blevet mere økonomisk afhængige af hinanden, og at denne udvikling vil fortsætte, er der stor uenighed om, hvorvidt der er tale om et nyt fænomen, og om, hvilke konsekvenser den har haft og vil få. Nogle forfattere påpeger, at globalisering næsten udelukkende finder sted mellem vestlige lande, hvorfor der endnu ikke er tale om en global udvikling, som også omfatter 3. verdenslande (se fx Hirst og Thompson, 2001). For eksempel udgjorde Danmarks handel med andre OECD-lande (som i overvejende grad er velstående lande med høje lønninger) i 2000 knap 88 pct. af den samlede handel i Danmark. Til sammenligning udgjorde handlen med sydasiatiske og central- og østeuropæiske lande henholdsvis 1,4 pct. og 3,8 pct. i 2000 (DØR, 2001). Vores handel med lavtlønslande er med andre ord begrænset. For det andet peger nogle forfattere på, at globalisering kvalitativt ikke er et nyt fænomen, idet de fremhæver, at varehandel og udenlandske direkte investeringer også var fremherskende i tiden op til 1. Verdenskrig (Thompson, 1997; Bairoch, 1996). Heroverfor kan det indvendes, at selvom omfattende varehandel og kapitalstrømme ikke er et nyt fænomen, er niveauet i dag væsentligt højere end tidligere, samtidig med at der ikke er udsigt til, at det vil falde i de kommende år. Og for Danmarks vedkommende har der været tale om mere end en fordobling af handelen med de central- og østeuropæiske lande mellem 1990 og 2000 (mens handelen med de sydasiatiske lande var på samme niveau i 1990 og 2000) (DØR, 2001). Hertil kommer, at hvis man alene kigger på handelen i de vareproducerende erhverv, viser det sig, at der i de sidste ti år har været tale om en kraftig vækst (DØR, 2001). Det kan tolkes sådan, at den økonomiske integration på industriområdet er vokset markant, mens en tilsvarende integration ikke finder sted inden for serviceerhvervene. Igen skal det dog bemærkes, at denne vækst i høj grad er foregået mellem de industrialiserede lande. 12 HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN?

14 Globalisering en storm i et glas vand? Uenigheden er ikke mindre, når det gælder effekterne af den økonomiske globalisering. Nogle mener, at mange af de økonomiske problemer, som de fleste vestlige lande har oplevet gennem de sidste 30 år, kan henføres til øget globalisering. Skærpet konkurrence fra lavtlønslande menes således at være en væsentlig årsag til den de-industrialisering industriens faldende andel af den samlede beskæftigelse de vestlige lande har oplevet i de seneste 30 år (Wood, 1994; Saeger, 1997). Blandt andet Pierson (1998) indvender, at man i denne argumentation glemmer, at andre forhold end globalisering sandsynligvis kan forklare udviklingen. Det gælder blandt andet de vestlige samfunds overgang fra industriproduktion til serviceproduktion, som indebærer, at den samlede økonomiske vækst bliver mindre, fordi produktivitetsstigningerne er mindre i arbejdskraftintensiv (service-)produktion end i kapitalintensiv (industri-)produktion. Det gælder også vestlige regeringers løfter til befolkningerne om bedre sundhedsvæsen og alderspensioner, som lægger beslag på mange økonomiske ressourcer. Pointen er med andre ord, at det er nationale forhold og ikke internationale forhold som fx øget handel, der er årsag til udviklingen. Dette understøttes af en undersøgelse af Iversen og Cusack (2000), som viser, at nationale forhold har langt større betydning for reduktionen i beskæftigelsen inden for landbrug og industri i perioden end udviklingen i handel. Når det gælder de vestlige landes handel med NIC-lande (new industrialized countries), finder forfatterne endda, at en negativ handelsbalance med NIC-lande, dvs. at de vestlige landes udgifter til import fra disse lande overstiger indtægten fra de varer, der eksporteres hertil, forøger beskæftigelsen i landbrug og industri. Og med hensyn til betydningen af deregulering af kapitalmarkeder finder de, at kapitalmarkedernes åbenhed ikke har nogen betydning. Forfatterne konkluderer, at det er ændrede forbrugerpræferencer fra industriprodukter over imod serviceprodukter den teknologiske udvikling og efterspørgselsforhold, der har været afgørende for nedgangen i beskæftigelsen i landbruget og industrien i de vestlige lande. At konkurrencen fra lavtlønslande indtil videre har været forholdsvis begrænset bekræftes også af DØR (2001), som finder, at Danmarks handel med disse lande er begrænset, og at den konkurrence, der er, er koncentreret på særlige segmenter af industribranchen, hvor den især rammer ikke-faglærte arbejdere. Det drejer sig om tekstilindustri, andre industrier inden for transport (bl.a. cykler) 2, anden indu- 2 Med andre industrier inden for transport menes andre transportmiddelindustrier end skibsværfter og bådebyggerier. HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN? 13

15 stri (bl.a. legetøj) 3 og i nogen grad træindustrien, gummi- og plastindustrien samt fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr (DØR, 2001: 219). I forhold til denne undersøgelse er konklusionen, at effekterne på beskæftigelsen i Danmark af konkurrencen fra lavtlønslande formodentlig er forholdsvis begrænset og navnlig koncentreret på visse dele af industrien. For det andet må man regne med, at fratrædelser på grund af virksomhedslukninger og indskrænkninger i høj grad også skyldes andre forhold end globalisering. Det gælder blandt andet den teknologiske udvikling og ændringer i forbrugernes efterspørgsel efter industri- og serviceprodukter. For undersøgelsens overordnede problemstillinger at belyse hvad der karakteriserer lønmodtagere, der fratræder lukkede og indskrænkede virksomheder, og hvordan de efterfølgende klarer sig på arbejdsmarkedet betyder det, at vi ikke kender årsagen til, at virksomhederne måtte lukke eller indskrænke antallet af lønmodtagere. Vi ved med andre ord ikke, om virksomhederne lukkede eller indskrænkede medarbejderstaben på grund af udenlandsk konkurrence, indenlandsk konkurrence, faldende efterspørgsel efter virksomhedernes varer, eller om det skyldes andre forhold. Hvordan måler vi globalisering? Spørgsmålet om effekterne af globalisering er vanskeligt at belyse af flere grunde. Globalisering er ikke et veldefineret begreb, og det er som nævnt svært at isolere effekten af globalisering fra andre forhold, som påvirker lønmodtageres situation på arbejdsmarkedet. Med hensyn til at definere globalisering begrænser vi os som nævnt kun til at se på den del, som kan henføres til øget konkurrence fra lande med lave produktionsomkostninger. Ydermere ser vi kun på bagsiden af globaliseringsmedaljen og ikke på forsiden. Vi belyser således omfanget af nogle af de negative konsekvenser af globalisering blandt andet om berørte lønmodtagere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet mens vi ikke ser på eventuelle positive konsekvenser. I forbindelse med outsourcing af arbejdspladser til lavtlønslande, som er en af de formodede negative konsekvenser af globalisering, kan der i afsenderlandet således genereres en betydelig økonomisk gevinst blandt andet i form af nye arbejdspladser. Outsourcing kan derfor i nogle tilfælde være en gevinst for både afsender- og modtagerlande. McKinsey Global Institute har således beregnet, at outsourcing af arbejdspladser til lavtlønslande indebærer en gevinst for USA, men et tab for Tyskland (McKinsey Global Institute, 2003, 2004). Forfatterne peger på, at outsourcing også kan blive en gevinst for den tyske økonomi, men at det kræver reformer, som øger jobskabelsen og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet (McKinsey Global Institute, 2004). Endelig skal det bemærkes, at de 3 Anden industri omfatter ud over fremstilling af legetøj også fremstilling af guld- og sølvvarer mv. 14 HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN?

16 negative konsekvenser i form af lukninger af arbejdspladser i et vist omfang må anses som nødvendige. Historisk set har afvandring fra landbruget således været en forudsætning for væksten i industrien. Når det gælder måling af effekten af globalisering, er der ingen ideelle løsninger, fordi de konkrete årsager til virksomhedslukninger og indskrænkninger ikke registreres. Det er derfor ikke muligt at se, om globalisering er årsagen til, at lønmodtagere forlader en lukket eller indskrænket virksomhed, eller om det skyldes andre forhold, fx øget indenlandsk konkurrence eller et generelt fald i efterspørgslen efter de varer, virksomhederne producerer. I rapporten har vi derfor valgt at belyse spørgsmålet indirekte. Vi tager udgangspunkt i industrien, hvor vi sammenligner de dele af industrien, som ifølge DØR (2001) i særlig høj grad konkurrerer med produkter fra lavtlønslande, med de dele af industrien, hvor denne konkurrence er mindre udtalt. De områder, som DØR (2001) betegner som særligt konkurrenceudsatte, er som nævnt tekstilindustri, andre industrier inden for transport (bl.a. cykler), anden industri (bl.a. legetøj) og i nogen grad træindustrien, gummi- og plastindustrien samt fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr (DØR, 2001: 219). Desværre er det ikke muligt for os at operere med så detaljeret brancheinddeling som i DØR (2001), fordi der bliver for få observationer, når datamaterialet fx opdeles både på detaljerede underbrancher og på, om fratrådte lønmodtagere bliver genbeskæftiget eller ej. Dette indebærer, at vi ikke identificerer de konkurrenceudsatte brancher så præcist som DØR (2001). Hvis globalisering har negative beskæftigelses- og indkomstmæssige konsekvenser for lønmodtagere, skulle disse effekter derfor være synlige i de konkurrenceudsatte dele af industrien, men ikke i de mindre konkurrenceudsatte dele. Da andre forhold end globalisering påvirker begge grupper af virksomheder, indebærer metoden, at der er forbundet en vis usikkerhed med rapportens resultater på dette område. Et andet usikkerhedsmoment er, at rapporten bygger på oplysninger om arbejdssteder, som lukkede eller reducerede medarbejderstaben væsentligt i 1997, dvs. i en periode, der overvejende var præget af højkonjunktur. Analyserne er derfor ikke nødvendigvis dækkende for perioder med lavkonjunktur. Den centrale analyseenhed i rapporten er personer. 4 Fokus er således rettet mod at belyse, hvad der karakteriserer de personer, der berøres af indskrænkninger og lukninger, samt de arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser heraf for den enkelte person. Til dette formål sammenlignes de berørte lønmodtagere med lønmodtagere, som ikke berøres af lukninger og indskrænkninger. I kapitel 2, hvor vi karakte- 4 Da indskrænkninger og lukninger er omdrejningspunktet i rapporten, ligger det lige for at have arbejdssteder frem for personer som analyseenhed. Formålet med denne rapport er imidlertid at se på, hvilke effekter indskrænkninger og lukninger har for lønmodtagere. HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN? 15

17 riserer arbejdssteder berørt af indskrænkninger og lukninger, er analyseenheden dog arbejdssteder. Problemstillinger og hypoteser Undersøgelsen omhandler to typer af problemstillinger: Dem, der vedrører lønmodtagere på det private arbejdsmarked som helhed, og dem, der vedrører lønmodtagere i særligt konkurrenceudsatte dele af industrien. Med hensyn til det første belyses en række spørgsmål om virksomhedslukninger og indskrænkninger på et overordnet niveau, hvor fokus er på virksomheder og lønmodtagere på det private arbejdsmarked som helhed. Her belyses: Om det er bestemte typer af virksomheder, som lukker eller indskrænker antallet af ansatte væsentligt. Om særlige grupper af lønmodtagere har forhøjet risiko for at forlade virksomheder, som lukker eller indskrænker. Hvordan det går fratrådte lønmodtagere fra lukkede og indskrænkede virksomheder på arbejdsmarkedet. Kommer de i arbejde igen, og hvis de gør, er det så inden for en ny branche, og må de så acceptere et arbejde med lavere løn? Hvad angår de to første problemstillinger, viser tidligere undersøgelser (som er beskrevet i kapitel 6), at forhold, som karakteriserer lønmodtagernes job (fx stilling) og den virksomhed, de kommer fra (fx branche og antal ansatte), gennemgående har stor betydning for, om lønmodtagerne forlader virksomheder, som lukker eller indskrænker, mens personkarakteristika (fx køn og alder) har mindre betydning. I spørgsmålet om, hvordan det går lønmodtagere, som fratræder lukkede og indskrænkede virksomheder, viser både danske og internationale undersøgelser, at afskedigede lønmodtagere har en væsentligt lavere beskæftigelsesgrad året efter afskedigelsen end andre lønmodtagere, men at denne forskel stort set er forsvundet efter fire år. Fratrådte lønmodtageres efterfølgende indtægtssituation er derimod kun lidt dårligere end andre lønmodtageres, men til gengæld er denne indtægtsforskel tilsyneladende længerevarende. Med hensyn til den anden type problemstillinger belyses en række spørgsmål om virksomhedslukninger og indskrænkninger med fokus på virksomheder og lønmodtagere inden for dele af industrien, som er særligt udsat for konkurrence fra lavtlønslande. Baggrunden herfor er, at virksomheder i de konkurrenceudsatte dele af industrien i særlig grad formodes at blive påvirket af økonomisk globalisering. I den forbindelse er det formålet at belyse, om: 16 HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN?

18 lønmodtagere fra virksomheder fra konkurrenceudsatte dele af industrien har større risiko for at fratræde lukkede og indskrænkede virksomheder end lønmodtagere i andre dele af industrien særlige grupper af lønmodtagere ofte fratræder virksomheder i konkurrenceudsatte dele af industrien fratrådte lønmodtagere fra lukkede og indskrænkede virksomheder i konkurrenceudsatte dele af industrien har sværere ved at komme i beskæftigelse end lønmodtagere, der fratræder virksomheder fra mindre konkurrenceudsatte dele af industrien fratrådte lønmodtagere fra lukkede og indskrænkede virksomheder i konkurrenceudsatte dele af industrien efterfølgende har en lavere vækst i indkomsten end lønmodtagere, der fratræder mindre konkurrenceudsatte virksomheder i industrien Som tidligere nævnt kan det forventes, at konkurrence fra lavtlønslande først og fremmest rammer virksomheder i industrien tekstilindustri, andre industrier inden for transport, anden industri, træindustrien, gummi- og plastindustrien samt fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr. Ligeledes formodes det, at øget konkurrence fra lavtlønslande indebærer, at især ikke-faglærte arbejdere afskediges. Endvidere kan det på baggrund af hypoteser om globalisering forventes, at lønmodtagere, som afskediges fra konkurrenceudsatte virksomheder, gennemgående har svært ved at finde et nyt arbejde og i særdeleshed har svært ved at finde beskæftigelse inden for den branche, som de fratrådte. Undersøgelsens data Undersøgelsen bygger på data fra Danmarks Statistiks IDA-database for perioden om alle danske arbejdssteder og alle personer i arbejdsstyrken i alderen år. Slutåret er 2001, fordi det var de nyeste eksisterende data i IDAdatabasen på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev påbegyndt, og det anvendte datasæt blev udtrukket (datagrundlaget er nærmere beskrevet i bilag 1). På grundlag af disse data er det muligt at identificere arbejdssteder, som inden for et givet år enten er lukket eller har indskrænket medarbejderstaben væsentligt, hvilket i denne undersøgelse er defineret som en reduktion af medarbejderstaben på mindst 30 pct. Det er også muligt at registrere tilknytningen til arbejdsmarkedet for lønmodtagere efter arbejdsstedernes lukning eller indskrænkning. Hermed bliver det muligt at belyse undersøgelsens tre overordnede problemstillinger: 1) hvilke arbejdssteder der lukker eller indskrænker, 2) hvilke lønmodtagere der fratræder disse arbejdssteder, og 3) hvordan det efterfølgende går fratrådte lønmodtagere fra lukkede og indskrænkede virksomheder på arbejdsmarkedet, hvad angår beskæftigelsesgrad og indkomstudvikling. HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN? 17

19 Datamaterialet indeholder hverken oplysninger om årsagen til, at et arbejdssted lukker eller indskrænker, eller årsagen til, at lønmodtagere fratræder et arbejdssted, som indskrænker. Det betyder for det første, at det ikke er muligt at skelne mellem, om lønmodtagere frivilligt eller ufrivilligt fratræder et indskrænket arbejdssted. Det vil sige, at vi ikke kan skelne mellem lønmodtagere, som fratræder på grund af afskedigelse, og lønmodtagere, som selv vælger at gå, fx fordi de fik tilbudt et bedre job i en anden virksomhed. For i størst muligt omfang at identificere lønmodtagere, som fratræder, fordi arbejdsstedet indskrænker, omfatter undersøgelsen kun lønmodtagere med mindst 3 års anciennitet, fordi beskæftigelsesrelationen dermed i højere grad kan betragtes som ikke-tilfældig. For det andet betyder begrænsningerne i datamaterialet, at det som nævnt ikke er muligt at se, om globalisering er årsagen til, at et arbejdssted lukker eller indskrænker medarbejderstaben væsentligt, eller om det skyldes andre forhold. For bedre at identificere lukninger og indskrænkninger, som skyldes globalisering, omfatter analyserne udelukkende arbejdssteder i den private sektor, fordi globalisering i form af konkurrence fra lavtlønslande først og fremmest antages at påvirke dette område. Derudover gennemføres en del af undersøgelsens analyser kun blandt arbejdssteder i industrien, fordi konkurrence fra lavtlønslande formodes navnlig at påvirke virksomheder inden for særlige områder af denne branche. Ved at studere underbrancher inden for industrien, hvor konkurrence fra lavtlønslande kan forventes at være størst, har vi således rettet fokus derhen, hvor der er størst chance for at observere fænomenet. Omvendt må man sige, at selv med denne afgrænsning vil en del af analysens fratrædelser formodentlig skyldes andre forhold end globalisering, hvorfor man skal være forsigtig med entydigt at henføre analysernes resultater til effekter af globalisering. 18 HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN?

20 HVAD ER GLOBALISERING OG HVORDAN MÅLER VI DEN? 19

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Redaktion mv. Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard Agnethe Christensen Annett Melgaard Jensen

Redaktion mv. Derudover har følgende bidraget: Mikkel Baadsgaard Agnethe Christensen Annett Melgaard Jensen AErådet - 2005 1 Redaktion mv. Udgivet af: AErådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V - Telefon 3355 7710 - Telefax: 3331 3041 E-mail: ae@aeraadet.dk - Web: www.aeraadet.dk

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Erhvervene og de langtidsledige

Erhvervene og de langtidsledige Erhvervene og de langtidsledige Marginalisering og integration på arbejdsmarkedet Mohammad Azhar Hussain Lars Pico Geerdsen København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:8 Erhvervene og de langtidsledige

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere