Internationalisering af servicedesign

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationalisering af servicedesign"

Transkript

1 Internationalisering af servicedesign Service Platform rapport Anders Henten AAU Cph og Service Platform April 2012

2 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med et temaprojekt vedrørende design under Service Platform. Rapporten bygger på et oplæg, som blev holdt på et seminar, organiseret af Service Platform i februar 2012 i Århus. Ida Bigum fra Service Platforms sekretariat har bidraget med at skaffe statistik fra Danmarks Statistik og med fortolkning af andet tilgængelig statistisk materiale. Mette Abrahamsen, som er netværksleder for Service Platform, har været med til at foretage de interviews med design- virksomheder, som er lavet som baggrund for rapporten, og har bidraget med synspunkter og fortolkninger. Ansvaret for analysen i nuværende udgave af rapporten er alene mit. April 2012 Anders Henten AAU Cph og Service Platform 2/14

3 Internationalisering af servicedesign 1. Indledning Formålet med denne rapport er at sætte fokus på internationaliseringen af servicedesign. Som forretningsområde er servicedesign fortsat på et uudviklet stade og internationaliseringen er endnu mindre udviklet. Det betyder, at datagrundlaget er lille og temmelig usikkert. Alligevel har vi valgt at sætte fokus på dette emne fordi det er et eksempel på udviklingen indenfor internationaliseringen af det bredere designområde og endnu bredere hele videnservice- området. Men også fordi der burde være gode fremtidsudsigter for udviklingen af markedet for servicedesign og ligeledes for internationaliseringen af servicedesign. Service bidrager med mere end tre fjerdedele af bruttonationalproduktet og beskæftigelsen i Danmark. På trods heraf er et egentligt design af de fleste serviceydelser først i sin allerførste vorden. Dertil kommer, at der i de nordiske lande - herunder Danmark - er en tradition for design. Det peger i retning af, at der ligger mange uindfriede potentialer i udviklingen af markedet og internationaliseringen af servicedesign. Rapporten indkredser i første omgang hvad servicedesign er, herunder de drivkræfter som findes på området. Som arbejdsfelt og endnu mere som erhvervsområde er servicedesign endnu ved sin tidlige begyndelse, og det er derfor nødvendigt at etablere en fælles forståelse af, hvad begrebet omfatter. Efter denne begrebslige diskussion følger en empirisk gennemgang af, hvor langt udviklingen af servicedesign er kommet på det danske marked. For overhovedet at have et datagrundlag for denne gennemgang, har det været nødvendigt at inddrage designområdet som sådan. Der findes simpelthen ikke et tilstrækkeligt udbygget datagrundlag for en analyse af servicedesign for sig. Efter den empiriske analyse af det danske designmarked specielt med henblik på servicedesign er der en diskussion af præmisserne for internationaliseringen af området. Til slut opsummeres de væsentligste diskussionspunkter. Det er svært at drage faste konklusioner. Men der kan peges på vigtige problemfelter, som må indgå i en videre behandling af markedsudviklingen og internationaliseringsperspektiverne. Det empiriske grundlag for rapporten er den sparsomme statistik, som kan fås fra Danmarks Statistik og fra det lille antal publicerede rapporter, der findes på området. Desuden er et par mindre og et par - i dansk sammenhæng - større firmaer, som udbyder servicedesign, interviewet. Dette giver ikke et egentligt overblik over, hvad der sker på servicedesignfeltet i Danmark. Men det giver en ide om de hovedspørgsmål, 3/14

4 som rejser sig. Rapportens resultater er således primært en diskussion af vigtige problemstillinger indenfor markedsudviklingen og internationaliseringen af servicedesign. 2. Hvad er servicedesign? Birgit Mager fra Tyskland er internationalt set en af de forskere, som længst har arbejdet med emnet servicedesign. Hun har indkredset hvad servicedesign handler om på følgende måde: Service design addresses the functionality and form of services from the perspective of clients. It aims to ensure that service interfaces are useful, usable, and desirable from the client s point of view and effective, efficient, and distinctive from the supplier s point of view. (Mager, 2008) Søren Bechmann, som har skrevet den foreløbig eneste dansksprogede bog om servicedesign, har på lignende vis opsummeret diskussionen om, hvad servicedesign er: Servicedesign drejer sig om at udvikle serviceydelser, der er attraktive for kunderne og effektive for virksomhederne. (Bechmann, 2010) Som al anden design handler servicedesign således om både form og funktionalitet. Brugernes perspektiv er centralt, og samtidig skal serviceprocessen fungere optimalt set fra udbyderens synsvinkel. I en publikation fra 2010 anvender Erhvervs- og Byggestyrelsen en definition af servicedesign, som viser, hvor vidtfavnende servicedesign kan forstås: Servicedesign dækker over design af systemer, processer om immaterielle serviceydelser, der sigter mod at levere en service til en bruger. Servicedesign er således en sammensætning af allarede velkendte designdiscipliner som bl.a. kommunikationsdesign, interaktionsdesign og digital design kombineret med nye etnologiske metoder, hvor det grundlæggende handler om at inddrage brugernes adfærd og behov. (EBST, 2010) En hvilken som helst service er i princippet altid blevet designet på en eller anden måde, dvs. produktions- /leveringsprocessen er blevet planlagt, og ydelsen er blevet tilpasset en eller flere brugergrupper. Det som er begyndt at ske og som vil ske i stigende omfang i de kommende år er, at der sættes mere fokus på ydelsen og dens brugere og hvordan den kan forbedres og/eller effektiviseres. Desuden finder der også en begyndende eksternalisering (outsourcing) sted, dvs. at nogen udenfor serviceleverandørens virksomheds rammer eller udenfor rammerne af den virksomhedsafdeling, som leverer servicen, arbejder med at udvikle 4/14

5 og planlægge serviceydelsen. Det betyder, at servicedesign- processerne bliver mere eksplicitte, og at virksomheder, som leverer servicedesign, kan udvikle sig på markedet. Fra en akademisk synsvinkel blev servicedesign - under den overskrift- for første gang taget under behandling i begyndelsen af 1980 erne. I 1982 skrev Lynn Shostack en artikel, som hed How to Design a Service. Op gennem 1980 erne var der generelt en stigende interesse for forskningen i service og serviceydelsers særlige karakteristika, og interessen for servicedesign var en del af dette. I 1991 blev Köln International School of Design (KISD) dannet med servicedesign som et af arbejdsfelterne, og i begyndelsen af det nye årtusinde var der en så stærk international interesse for feltet, at det internationale Service Design Network i 2004 blev dannet med KISD som en af initiativtagerne. Samtidig begyndte de første firmaer at markedsføre servicedesign som en del af deres service- portfolio. Og rundt omkring internationalt set begyndte flere højere læreanstalter at udbyde uddannelser eller kurser i servicedesign. I Danmark er en uddannelse i Service Systems Design blevet akkrediteret og starter til september 2012 på Aalborg Universitet i København. Når servicedesign diskuteres og bliver defineret, fremhæves det gerne, at der i servicedesign lægges (eller i hvert fald bør lægges) stor vægt på brugerkrav og brugerbehov. Spørgsmålet er om dette ikke også gælder produktdesign. Men givet er det, at det er vigtigt at inddrage brugerens perspektiv, eftersom serviceydelser netop er karakteriseret ved en direkte interaktion mellem den der producerer/leverer ydelser, og den som forbruger ydelsen. Et andet vigtigt element er, at servicedesign er proces- og system- orienteret. Selve serviceydelsen er en proces af kortere eller længere varighed, som kan indeholde mange forskellige berøringspunkter (touch points) mellem leverandøren og brugeren. Samtidig indeholder serviceydelsen i mange tilfælde flere forskellige dele, og udgør derfor et system. Det stiller krav til, at de enkelte dele af serviceydelsen er passet ind i forhold til hinanden. Det betyder, at design af service gerne er en kompliceret proces, hvor det er vigtigt at kende til brugernes behov og reaktioner i de forskellige led af den serviceydelse, som designes. Det er det, som gør, at inddragelsen af brugerkrav og - behov gerne fremhæves ved servicedesign. Der er brug for mange og forskelligartede kompetencer for at kunne sætte sig ind i og forstå brugernes perspektiv. Dette medfører endvidere, at servicedesign har et bredere udspring og får en bredere platform end produktdesign. Servicedesign kan ikke blot trække på traditionen fra industriel design og grafisk design, men inddrager også bl.a. marketing og management og flere andre fagfelter. Dette får betydning for, hvem der bevæger sig ind i servicedesign. Det vil ikke alene være industrielle designere og grafiske designere. Det kan også være managementkonsulenter, og det kan være IT- designere. 5/14

6 Som det sker på mange andre erhvervsområder finder der indenfor serviceerhvervene en fortløbende specialisering sted i dette tilfælde en udskillelse af designprocesserne indenfor service. Drivkræfterne bag denne specialisering eller eksternalisering af servicedesign som et separat erhvervsområde og dermed skabelsen af markeder for servicedesign er i første omgang kombinationen af udvidelsen af servicemarkederne nationalt og internationalt og den fortløbende koncentration med større servicevirksomheder til følge. Der finder en vis industrialisering af serviceproduktionen sted, hvilket fører til en stigende standardisering eller modulisering. Et element i dette er, at visse serviceydelser digitaliseres eller kombineres med digitale ydelser. Samtidig er der tale om en vis grad af servicegørelse på engelsk kaldet servitization af forskellige fremstillingserhverv. Det kan enten være, at der lægges serviceydelser til den fremstillede vare, eller det kan være, at den fremstillede vare delvis designes i interaktion med kunderne. I begge tilfælde hvad enten det gælder standardiseringen og moduliseringen af serviceydelser eller det handler om en servicegørelse af fremstillingserhverv så skaber det grobund for en eksternalisering af servicedesign og dermed skabelsen af markeder for servicedesign. 3. Udviklingen af markedet for servicedesign Ved skabelsen af et nyt marked som eksempelvis markedet for servicedesign er det vigtigt, at både udbudssiden og efterspørgselssiden fungerer. Som illustreret ovenfor er der på servicedesign- området tale om en begyndende efterspørgsel, og på udbudssiden er der forskellige typer servicevirksomheder, som vil være i stand til at betjene kunderne. Men den aktuelle realitet er, at markedet for servicedesign ikke ser ud til at udvikle sig med nogen afgørende fart. Det er i hvert fald den melding, som kommer fra de interviews, som er foretaget i forbindelse med arbejdet med denne rapport. På trods af markedets store potentialer, er der aktuelt tale om stagnation. På udbudssiden kan mange forskelligartede serviceerhverv bidrage. Det drejer sig om: Industrielle designere Grafiske designere Reklame og PR Arkitekter Managementkonsulenter IT- konsulenter Ingeniørkonsulenter 6/14

7 Og flere andre kan bidrage, eftersom der er tale om design af mange forskellige serviceydelser, og fordi der er behov for mange forskellige vinkler på designprocessen og på brugernes behov, når det handler om serviceydelser. På efterspørgselssiden drejer drivkræfterne sig om forandringerne af servicemarkederne vedrørende geografisk udbredelse, standardisering og modulisering. Servicedesign- kunderne er primært større enheder, hvad enten det drejer sig om private virksomheder eller offentlige institutioner og virksomheder. Mindre virksomheder har ofte dårligt råd til at købe eksterne konsulentydelser, og servicedesignet foregår som en integreret del af den daglige serviceudvikling. Offentlige institutioner og virksomheder er et særligt betydningsfuldt område for udviklingen af servicedesign- markedet. Det hænger sammen med flere forhold, herunder det faktum at offentlige serviceydelser i høj grad skal være standardiserede og derfor kan gøres til genstand for en overordnet designproces. For kommunernes vedkommende hænger det også sammen med, at der med kommunesammenlægningerne er skabt større enheder (større markeder ), som har behov for at udvikle en sammenhængende profil for deres serviceydelser. Endvidere er der hele digitaliserings- dagsordenen, som skaber et marked for design og udvikling af digitale ydelser. Endelig er der de snævre økonomiske rammer for kommunerne, som også danner basis for nye måder at levere de kommunale ydelser på. Alt dette løber sammen i et, i hvert fald potentielt, behov for servicedesign. Et andet potentielt vigtigt område er fremstillingsvirksomheder, som arbejder på at udvikle serviceelementer i deres produktion. I modsætning til servicevirksomheder vil der i disse virksomheder være en bevidsthed om manglende kompetencer på serviceområdet. Det betyder, at der vil være en større villighed til at købe sig til viden om serviceudvikling, herunder design. 3.1 Udbudssiden Datagrundlaget for en analyse af udviklingen af markedet for servicedesign er meget begrænset. På udbudssiden er her anvendt den tilgængelige statistik fra Danmarks Statistik. De udvalgte brancher arbejder alle med design på den ene eller anden måde, herunder servicedesign. Statistikken omfatter følgende brancher: Arkitektfirmaer Reklamebureauer Anden reklamevirksomhed Industriel design og produktdesign 7/14

8 Kommunikationsdesign og grafisk design Indretningsarkitekter og rumdesignere Den statistik, som Danmarks Statistik arbejder med at udvikle på servicedesign- området, er baseret på produktstatistikken og omfatter de tre sidstnævnte brancher (industriel design og produktdesign, kommunikationsdesign og grafisk design, og indretningsarkitekter og rumdesignere). Der kan også være servicedesign- aktiviteter indenfor de tre andre brancher. Men størstedelen af servicedesign- aktiviteterne vil være at finde indenfor de tre sidstnævnte brancher. Årsagen til, at Danmarks Statistik ikke offentliggør statistikken specifikt for servicedesign- området er, at relativt få virksomheder angiver, at de arbejder med servicedesign, og at tallene derfor ikke kan udleveres på grund af diskretion. De seneste tal for de 6 ovennævnte brancher omhandler 2009 og viser, at der på det tidspunkt var virksomheder i Danmark indenfor disse brancher. I årsværk var der beskæftigede hvilket svarer til flere beskæftigede, men godt 20 tusinde omregnet til fuldtidsbeskæftigede. I gennemsnit var der kun 3 beskæftigede (årsværk) per virksomhed, og 75 procent af virksomhederne havde mindre end 2 beskæftigede (årsværk). Det drejer sig altså om et område med generelt set relativt små virksomheder. Kun 355 virksomheder havde fra og med 10 årsværk beskæftiget. Til gengæld var ca. 50 procent af de beskæftigede årsværk at finde indenfor disse større virksomheder; godt 50 procent af omsætningen kom fra disse virksomheder; og mere end 75 procent af eksporten. Hvis man kun ser på tallene for industriel design og produktdesign, kommunikationsdesign og grafisk design, og indretningsarkitekter og rumdesign, så var der i virksomheder indenfor de tre brancher. Antal beskæftigede årsværk var 3.965; omsætningen var godt 4 mia. kr.; eksporten var ca. 950 mio. kr.; og det gennemsnitlige antal årsværk beskæftiget var ca. 1,7. Der er altså tale om gennemsnitligt meget små virksomheder. 3.2 Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden er det bedst tilgængelige materiale en publikation fra FORA (2011), Danske virksomheders brug af design Data i denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i Epinion med deltagelse af 1932 virksomheder i Danmark i Undersøgelsen omfatter design i bred forstand, og servicedesign er kun en del heraf. Endvidere drejer undersøgelsen sig om virksomhedernes anvendelse af servicedesign og altså ikke kun deres efterspørgsel. Anvendelsen omfatter også de design- aktiviteter, som udføres internt i de undersøgte virksomheder. Med de forbehold er der alligevel en del viden at hente, som er relevant i forhold til indeværende rapport om servicedesign. 8/14

9 Rapporten fra FORA refererer også til tal fra 2003 og fra 2008 og giver derfor mulighed for at undersøge anvendelse af design over tid. I rapporten anvendes den såkaldte designtrappe, hvor der skelnes mellem fire forskellige trin: Non- design (dvs. anvender ikke design trin 1), design som formgivning (trin 2), design som innovationsproces (trin 3), og design som forretningsstrategi (trin 4). Undersøgelsen viser overraskende nok, at der er et stigende antal virksomheder, som ikke anvender design (fra 30 procent i 2003 til 36 procent i 2010). Et faldende antal virksomheder anvender design som innovationsproces (fra 37 procent i 2003 til 29 procent i 2010), og et stagnerende antal virksomheder anvender design på det mest gennemgribende niveau som forretningsstrategi (fra 17 procent i 2003 til 16 procent i 2010). Af de virksomheder, som anvender design, er der kun 12 procent i 2010, som angiver, at de anvender servicedesign. Det tilsvarende tal var 21 procent i Men flere af de andre designtyper kan også omfatte eller opfattes som servicedesign. Områder for designanvendelse i 2010 Digital design og kommunikation Visuel kommunikationsdesign Produktdesign Indretningsdesign Strategisk design Servicedesign Design management 71 % 66 % 34 % 23 % 12 % 12 % 10 % Kilde: FORA, 2011 Det drejer sig om digital design og kommunikation, visuel kommunikationsdesign, indretningsdesign, og strategisk design. Tallene i tabellen viser måske mest af alt, grænserne mellem de forskellige kategorier af design er flydende. Men de peger også på, at udbredelsen af servicedesign kan opfattes som mere omfattende end en simpel forståelse af emnet ville give udtryk for. FORA- rapporten indeholder også tal for hvor stor en procentdel af virksomhederne, som køber designydelser eksternt dvs. køber designydelser fra firmaer, som sælger design. Det viser sig, at ca. 70 procent af de virksomheder, som anvender design, køber designydelser eksternt. Dette tal har været ret konstant i både 2003, 2007 og Rapporten viser endvidere, at af de virksomheder, som i 2010 købte design eksternt, har 40 procent haft et sigende køb, mens 40 procent har haft et stagnerende køb, og 14 procent har haft et faldende køb (og 5 procent ved ikke). Dette viser, at selvom der i alt er et faldende antal virksomheder, som anvender design, er der blandt de virksomheder, som køber design et stigende forbrug. 9/14

10 Igen er der altså tale om et modsætningsfyldt billede. Men set på basis af de interviews, som er foretaget i forbindelse med indeværende rapport, kan man godt slutte, at det danske marked for design og derunder servicedesign er stagnerende. De interviewede virksomheder gav (med nogen variation) udtryk for, at på trods af de store potentialer for servicedesign- markedet, er der fortsat tale om uindfriede potentialer. 4. Internationalisering Internationalisering af serviceydelser kom første gang højt på den internationale politiske og akademiske dagsorden i 1980 erne. Det hang sammen med den såkaldte Uruguay- runde indenfor de internationale handelsforhandlinger. For første gang tog man serviceydelser med i de handelsforhandlinger, som tidligere kun havde drejet sig om varehandel. Men for at lave aftaler om serviceinternationalisering var man nødt til at udvikle en fælles forståelsesramme for internationalisering af service. De former for internationalisering, man tidligere havde taget højde for var eksport/import og udlandsetablering, og de såkaldte GATT- forhandlinger (General Agreement on Tariffs and Trade) drejede sig kun om eksport/import. For serviceydelsers vedkommende var det mere kompliceret. Kun 20 procent af den samlede verdenshandel lå indenfor service. Resten drejede sig om fremstillingsvarer. Sådan er det i øvrigt stadigvæk. Til gengæld udgør service en langt større andel af de samlede udlandsetableringer, og handel med serviceydelser omfatter flere forskellige former end blot, at et produkt tages over en grænse og sælges i et andet land. Man begyndte derfor at skelne mellem fire forskellige former for internationalisering: Eksport/import Kunden kommer til serviceydelsen Medarbejdere rejser til kunden Udlandsetablering Den første og den sidste form anvendes indenfor internationalisering af fremstillingsvarer. Hvad angår service bruges alle fire former. I statistisk sammenhæng regnes de tre første former for hørende til eksport/import. Hvor den første form (eksport/import) er langt den vigtigste for fremstillingsvarer, er det kun en lille del af serviceinternationaliseringen, der har form af udlandshandel med mindre man regner shipping for hørende til den kategori. Men der vil i de kommende år være en stigende andel af den samlede serviceinternationalisering, som finders sted som egentlig eksport/import, eftersom digitaliseringen af informationsintensive serviceydelser giver mulighed for, at serviceydelser eksporteres og importeres ligesom fremstillingsvarer. 10/14

11 De to øvrige former kunden kommer til serviceydelser og medarbejdere rejser til kunden er ofte anvendt indenfor service. Turisme er et eksempel på den førstnævnte, og internationale konsulentydelser, hvor konsulenter i kortere tid rejser ud til kunden, er et eksempel på den sidstnævnte. Dertil kommer udlandsetablering, som spiller en central rolle for serviceinternationaliseringen. Den grundliggende årsag til, udlandsetablering (og i øvrigt også kunden kommer til serviceydelsen og medarbejdere rejser til kunden ) spiller en afgørende rolle for service er, at de fleste serviceydelser kræver en direkte kontakt mellem producenten af ydelsen og den som konsumerer ydelsen. Men udlandsetablering er heller ikke en entydig størrelse. Der findes et væld af forskellige etableringsformer, hvor man i første omgang kan skelne mellem ægte udlandsetableringer og partnerskaber. Ægte udlandsetablering kan f.eks. være nyetablering i udlandet, hvor en filial opbygges fra grunden. Det kan også være opkøb (100 procent eller delvis) af allerede eksisterende virksomheder i udlandet. Partnerskaber kan være fusioner mellem virksomheder i forskellige lande, og det kan også være fastere eller løsere partnerskaber, som ikke indebærer et egentligt fælles ejerskab. Og så kan der være en mængde kombinationer af disse forskellige former, som også kan indebære udvekslinger, der bliver registreret som handel. Hvad angår design, kan der i et vist omfang være tale om egentlig handel (eksport/import). Salget af et produktdesign til en udenlandsk kunde vil for det meste kræve, at designere rejser til den udenlandske kunde for at finde ud af, hvad opgaven går ud på. Men det adskiller sig ikke væsentligt fra det en eksportør af en fremstillingsvare vil gøre. Selve designet kan udføres hjemme, og det er blot det endelige produkt, som sendes til den udenlandske kunde. Det betyder ikke, at det ikke kan være værdifuldt at etablere sig i udlandet for at tiltrække og betjene udenlandske kunder. Det vil det i mange tilfælde. Men det betyder, at det principielt kan lade sig gøre at eksportere produktdesign- ydelser. Dette forhold kommer klart til udtryk i statistikken, hvor industriel design og produktdesign sammen med indretningsarkitekter og rumdesign klart er de mest eksportintensive brancher blandt de 6 brancher, som er omtalt i delafsnit 3.1 vedrørende udbudssiden. For indretningsarkitekter og rumdesign er eksporten helt oppe på 45 procent, og for industriel design og produktdesign er tallet godt 25 procent. Det stiller sig noget anderledes, når det drejer sig om servicedesign. Selve den færdige designbeskrivelse kan udmærket sendes fra det ene land til det andet. Men udviklingen af servicedesignet kræver tilstedeværelse hos kunden for at kunne studere de eksisterende serviceydelser og deres brugere og arbejdsgangene for at kunne foreslå nye serviceydelser eller nye måder at levere serviceydelserne på. 11/14

12 Den officielle statistik på design- og i særdeleshed servicedesignområdet er meget sparsom. Den tidligere omtalte statistik fra Danmarks Statistik vedr. 6 designbrancher viser, at ud af en samlet omsætning i 2009 på ca. 25 mia. kr. var der en eksport på ca. 2,5 mia. kr. altså ca. en tiendedel. Om dette tal er højt eller lavt kan diskuteres, men det ville sandsynligvis være højere, hvis designvirksomhederne var større enheder. Tallene fra Danmarks Statistik viser, at større designvirksomheder ikke alene har større omsætning per ansat men også større eksport per ansat. Der findes oplagt små designvirksomheder, som i væsentlig grad er internationalt orienterede. Men blandt de 75 procent af designvirksomhederne, som har mindre end 2 ansatte, er langt de fleste lokalt eller nationalt orienterede. For servicedesign som en særlig kategori findes der kun tal vedr fra Danmarks Statistik. Denne statistik viser, at ud af en samlet omsætning på godt 60 mio. kr. var kun knap 2 mio. kr. fra eksport. Begge tal er små og illustrerer, at servicedesign endnu er et svagt udviklet område. Tallene er dog meget usikre og afhænger i høj grad af, hvor mange designområder, man inddrager under kategorien servicedesign. Som den omtalte undersøgelse fra FORA (2011) viser, er der en særlig kategori for servicedesign og en anden kategori for digital design og kommunikation. Digital design og kommunikation kunne også betragtes som servicedesign. Men i det omfang tallene overhovedet kan anvendes, kan den meget lille eksportandel (kun 3 procent af den samlede omsætning) tages som udtryk for, at eksport er en mindre anvendt internationaliseringsform indenfor servicedesign end indenfor design som sådan. Designit, som er et af de største danske designfirmaer, og som har servicedesign som et af deres arbejdsområder, har i alt 11 kontorer, heraf de 9 i udlandet. Det illustrerer, at udlandsetablering er vigtig ved levering af ydelser i udlandet. 5. Opsummering og vigtige problemstillinger Som opsummering vedrørende servicedesign må man konkludere, at det stadig drejer sig om et meget ungt marked et marked som skal skabes. Det siges ofte, at hvis der er en efterspørgsel, vil der også komme et udbud, hvorimod et udbud ikke nødvendigvis resulterer i en efterspørgsel. Men realiteten er, at et hvilket som helst marked skal skabes både fra efterspørgsels- og udbudssiden. Det gælder i høj grad markedet for servicedesign. Indeværende rapport har peget på, at der er store potentiler for udviklingen af et marked for servicedesign, men det er samtidig klart, at der aktuelt er tale om stagnation. Et andet vigtigt forhold, som rapporten har peget på er, at servicedesign kan opfattes som et bredt felt, hvortil mange forskellige eksisterende erhvervsbrancher kan bidrage. Det drejer sig ikke kun om traditionelle designbrancher men også om eksempelvis managementkonsulenter og IT- konsulenter. Det betyder, at konkurrencen på feltet kan komme fra flere forskellige sider. Konkurrencen for traditionelle 12/14

13 design- firmaer kan komme fra sider, hvorfra de normalt ikke møder konkurrence. Samtidig peger det også på nye samarbejdsmuligheder mellem firmaer fra forskellige brancher. De vigtigste potentielle kunder til servicedesign- ydelser er større organisationer enten private virksomheder eller offentlige organisationer. Markedet for design af digitale ydelser vil være et meget vigtigt område. Et andet potentielt vigtigt område er fremstillingsvirksomheder, som ønsker at udvikle deres serviceprofil. Men ikke alene er servicedesign et ungt marked; det er også et marked for relativt komplicerede og sammensatte ydelser. Det kan i den sammenhæng diskuteres, om begrebet servicedesign er en hjælp til at fremme markedet for den type ydelser, som kan betegnes som servicedesign, eller om begrebet bare skaber forvirring, eftersom det er relativt svært at afgrænse. På et Service Platform seminar i Århus omhandlende servicedesign var synspunkterne delte. Visse mente, at begrebet aktuelt er med til at skabe nogen forvirring. Andre mente, at begrebet efterhånden vil bidrage til en afklaring og dermed til at udvikle markedet. Der er næppe tvivl om, at et begreb som skaber afklaring omkring et marked kan være med til at skabe og udvikle markedet. Det aktuelle problem er snarere den komplicerede karakter af mange servicedesign- ydelser. Det drejer sig ofte om systemiske ydelser, som omfatter mange elementer af en organisations arbejde. For at kunne sælge en servicedesign- ydelse er det derfor gerne nødvendigt at komme op på direktionsgangen som det blev udtrykt af en repræsentant for en af de interviewede virksomheder. Servicedesign vil ofte være et design på højeste trin af designtrappen: Design som forretningsstrategi. Med hensyn til internationalisering gælder det for servicedesign som det i mange tilfælde gælder for service som sådan at internationaliseringen kun i mindre omfang sker i form af eksport/import men i større grad i form af udlandsinvestering eller andre former for udlandsetablering eller partnerskaber. Dette hænger sammen med nødvendigheden af en tæt interaktion med kunden og med nødvendigheden af et indgående kendskab til den sammenhæng (miljø), som den nydesignede service skal indgå i. En af de oplagte måder at internationalisere sin servicedesign- forretning på er at følge eksisterende kunder til udlandet når de går ud internationalt. En anden måde er at danne partnerskaber med virksomheder i udlandet gerne med virksomheder med komplementære profiler, således at særlige kompetencer indenfor eksempelvis digitale ydelser suppleres med en lokal viden om den sammenhæng den digitale ydelse skal implementeres i. Et sådant samarbejde kan resultere i noget, der kunne kaldes medieret eksport. Ydelsen eksporteres til samarbejdspartneren, som står for udviklingen og salget lokalt i det andet land. Og mange andre partnerskabs- kombinationer kan udvikles. 13/14

14 Til slut skal det bemærkes, at når talen falder på internationalisering, tænker de fleste på dansk- baserede virksomheders salg i udlandet. Men internationalisering finder også sted indadtil ind i Danmark. En sådan internationalisering kan være med til at skabe et mere dynamisk dansk marked for servicedesign. Dette gælder hvad enten det lykkes at tiltrække servicedesign- virksomheder fra andre lande eller designafdelinger af større internationale koncerner. Begge dele kan være medvirkende til at udvikle markedet for design, herunder servicedesign, i Danmark. 6. Litteratur Bechmann, S. (2010). Servicedesign. Århus: Academica. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010). Servicedesign vejen til enkle løsninger. København: EBST. FORA (2011). Danske virksomheders brug af design Forfattet af Markus Bjerre, Dennis Bøgh Kildetoft og Morten Hvidberg. København: EBST. Mager, B. (2008). Service Design. I: M. Erlhoff, & T. Marshall (Red.), Design Dictionary: Perspectives on Design Terminology, Basel: Birkhäuser. Shostack, L. (1982). How to Design a Service. European Journal of Marketing, 16(1), /14

Design skaber værdi. Udbredelse og effekter af design

Design skaber værdi. Udbredelse og effekter af design Design skaber værdi Udbredelse og effekter af design September 2008 Design skaber værdi Udbredelse og effekter af design Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Begrebsafklaring og overblik 7 1.1. Hvad er design?

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015

Designs anvendelse i virksomhederne i Region Syddanmark. D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015 D2i Working Paper N O 6 / 3. februar 2015 ISBN: 9788791070518 Postdoc Susanne Jensen sjen@sam.sdu.dk Poul Rind Christensen Professor rind@sam.sdu.dk Forord D2i - Design to innovate er et udviklingsprogram,

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling

Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Serviceudvikling, Internationalisering og kompetenceudvikling Arbejdspapir nr. 13 Working Paper no. 13 November / november 2 Anders Henten og Søren Jensen Internationalisering af service statistiske data

Læs mere

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi

FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi VELFÆRDSTEKNOLOGI & -SERVICE FAKTA Nyt ressourceområde: Velfærdsteknologi September 2010 Virksomheder Omsætning Beskæftigelse Eksport Produktivitet Markedspotentiale VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICE dfdfdf

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN

KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Oplevelseserhverv KREATIVE ERHVERV - OG DESIGN Anvendelse af design Vækstbarometer Beskæftigelse Omsætning og eksport VIDEN TIL HANDLING ANALYSE AF SYDDANSK VÆKSTFORUMS FORRETNINGSOMRÅDER VIDEN TIL VÆKST

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus

Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S. Århus Job- og kravprofil i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af afdelingschef til Orbicon I Leif Hansen A/S Århus Dato: November 2010 Konsulent: Direktør Evald Eriksen 1 Indhold 1. Formål med notatet...3

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Vil du kende nogen? ...som kender nogen... ...som kender nogen... ...som kender nogen...

Vil du kende nogen? ...som kender nogen... ...som kender nogen... ...som kender nogen... Vil du kende nogen?...som kender nogen......som kender nogen......som kender nogen... Netværk med omtanke BrainsBusiness ICTNORCOM er netværksforeningen, der samler virksomheder i Nord Danmark, som beskæftiger

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud!

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Optimering af virksomheders forretningsmodeller Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Professor Per V. Freytag Institut for Entreprenørskab

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige.

DLA Group blev oprindeligt etableret med det formål at koordinere indkøbssamarbejde blandt en række grovvareforretninger i Danmark og Sverige. PRESSEMEDDELELSE DLA Group Kornmarken 1 DK-8464 Galten Tlf. 7921 2121 www.dlagroup.eu Galten, den 9. januar 2012 Etablering af en bredere Koncernledelse i DLA Group DLA Group blev oprindeligt etableret

Læs mere

Uddannelsesbarometer 2014

Uddannelsesbarometer 2014 Uddannelsesbarometer 2014 Brug af uddannelse i 2014 Har du været på seminar, kursus eller uddannelse i 2014? Type uddannelse og arbejdsområde Salg Marketing Konsulent/rådgivning Andet Total Nej; 47,4%

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland Kompetenceudvikling Turismens aktører i Region Midtjylland Bodil Marloth Meldgaard Udviklingskonsulent Cand. Mag i Sprog og Internationale forhold, Turisme fra Aalborg Universitet 12 års erfaring med turisme

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014. Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2014 Videnrådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES BRANCHEANALYSE 2014 DI ANALYSE DI

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Hvad er dansk industri i statistikkerne?

Hvad er dansk industri i statistikkerne? Hvad er dansk industri i statistikkerne? Ingeborg Vind, Konjunkturstatistik Kontaktudvalg for industristatistik, 20. nov. 2014 Hvornår er noget dansk? Svar 1 Grænseprincip/territorium Det foregår i Danmark

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

Industriel 3D måleteknik og digitalisering

Industriel 3D måleteknik og digitalisering Industriel 3D måleteknik og digitalisering Enestående service, professionelle teknikere og det bedste udstyr i verden gør Zebicon banebrydende indenfor industriel 3D scanning, 3D måling og digitalisering.

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt 1 Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt Indholdsfortegnelse Indledende research... 2 Projektforslagets mål... 3 Målgruppe... 3 Målgruppebeskrivelse... 3 Kendskabsgrad hos målgruppen...

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Brains Business. Gør en forskel. September 2014, Aalborg

Brains Business. Gør en forskel. September 2014, Aalborg Brains Business Gør en forskel September 2014, Aalborg Comentor A/S... Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 16 medarbejdere i hjertet af Aalborg Arbejder

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009

Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 2009 Servicesektoren sidst ind og først ud af krisen 31. juli 9 Sammenfatning Den økonomiske afmatning har bredt sig som løbeild på tværs af brancherne i Danmark med konkurser og fyringsrunder til følge. Selvom

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Flybilletter. 1. Indledning. Vejledning

Flybilletter. 1. Indledning. Vejledning Flybilletter Vejledning Flyselskaber skal i markedsføring af tilbud på rejser oplyse kunderne, hvis et specifikt tilbud kun gælder enkelte destinationer eller et lille antal siddepladser på flyet. Dertil

Læs mere

ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer.

ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer. ACE-Notat nr.12, 2006: Vækst og innovation i mindre fremstillingsvirksomheder i Region Aalborg betingelser og barrierer. Af Lektor Jesper Lindgaard Christensen Institut for Erhvervsstudier og ACE 1 Indledning

Læs mere