BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

2 BEFOLKNINGSPROGNOSE 1 INDHOLD KONTAKTOPLYSNINGER 2 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER 3 BAGGRUND 6 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING 21 DELOMRÅDERNES UDVIKLING 26 BEREGNINGSMETODE 35 BOLIGPROGRAM 38

3 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 KONTAKTOPLYSNINGER NIELS JØRGENSEN Aalborg Kommune Borgmesterens Forvaltning Telefon: nij@aalborg.dk Website: MADS LAUERSEN COWI A/S Afd Plan, udvikling og trafik Telefon: maln@cowi.com Website:

4 BEFOLKNINGSPROGNOSE 3 PROGNOSENS HOVEDRESULTATER Aalborg Kommune har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar 229. Prognosen viser, at indbyggertallet forventes at stige fra personer primo 217 til personer primo 229. Dette svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på personer eller 9,7%. På landsplan ventes i samme periode en stigning i indbyggertallet på 5,8% Figur 1 - Faktiske (blå) og forventede (røde) indbyggertal i Aalborg Kommune pr. 1/ Folketal Prognose

5 BEFOLKNINGSPROGNOSE 4 Figur 2 Aldersfordeling blandt indbyggere i Aalborg Kommune Antal indbyggere i aldersgruppen Alder -2 årige forventes at stige med 1.52 personer (15,8%) 3-5 årige forventes at stige med personer (2,6%) 6-16 årige forventes at stige med personer (5,6%) årige forventes at falde med 1.36 personer (-4,1%) årige forventes at stige med personer (1,1%) årige forventes at stige med personer (7,6%) 8-84 årige forventes at stige med personer (73,2%) 85+ årige forventes at stige med personer (46,4%) Samlet forventes folketallet at stige med personer (9,7%)

6 BEFOLKNINGSPROGNOSE 5 OPDELING AF BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN Prognosen tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene I denne periode har der i alle årene været en stigning i befolkningstallet. Befolkningsudviklingen er bestemt af udviklingen i fødselsbalancen (fødte minus døde) og udviklingen i flyttebalancen (tilflyttede minus fraflyttede). Stigningen skyldes både, at der i perioden overordnet har været flere tilflyttere end fraflyttere, og at der har været en positiv fødselsbalance (dvs. der er blevet født flere, end der døde). Figur 3 Historisk og forventet fødsels- og flyttebalance i Aalborg Kommune Fødselsbalance (historisk) Flyttebalance (historisk) Fødselsbalance (prognose) Flyttebalance (prognose) Den overordnede udvikling i Aalborg Kommune kan i høj grad kobles sammen med det store boligbyggeri, der er foregået historisk, og som forventes i endnu højere grad at komme til at ske fremover. De nye boliger udløser eller muliggør i høj grad de mange tilflytninger der kommer til kommunen, og det flytteoverskud, der er. På den måde er kommunens udbygningsplaner en central forudsætning i fremskrivningen. Et andet komponent med indflydelse på flyttebalancen er indvandringen fra andre lande. Det har givet et markant bidrag til det samlede flytteoverskud, idet indvandringen har været betydeligt højere end udvandringen, og har været støt stigende gennem de historiske år. I 216 har der for første gang ikke været en stigning i indvandringen, og vandringsoverskuddet har været mindre end de seneste år. Fødselsbalancen, fødsler og dødsfald, har historisk og prognosemæssigt mindre betydning for den samlede udvikling, men har stor betydning for udviklingen i antallet af børn og ældre.

7 BEFOLKNINGSPROGNOSE 6 BAGGRUND Befolkningsprognoser er et vigtigt element i den kommunale planlægning og forvaltning. Prognosen skaber et overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætningen i befolkningen. Prognosen danner dermed et grundlag for, at kunne planlægge byudviklingen og vurdere kapacitetsbehovet for blandt andet daginstitutioner, skoler, fritidsordninger og plejehjem, ligesom befolkningsprognosen også kan anvendes til kommunens budgetlægning. Til brug for den fremtidige planlægning har Aalborg Kommune valgt at udarbejde en befolkningsprognose, der viser den forventede befolkningsudvikling i perioden primo 217 til primo 229. Prognosen er beregnet ved brug af prognosemodellen Demografix. Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i historiske befolknings- og boligtal fra de historiske år (24-216) samt boligprogrammet i prognoseperioden. Boligprogrammet er udarbejdet af Aalborg Kommune og baserer sig på den planlagte udbygning og omdannelse af boligområderne i kommunen. Det er vigtigt at understrege, at en befolkningsprognose ikke er en nøjagtig forudsigelse om fremtiden, men en fremskrivning af indbyggertallet, ud fra en forventning til at de opstillede forudsætninger holder i hele prognoseperioden. HISTORISK GRUNDLAG Befolkningsprognosen er bygget op om en lang række valg og forudsætninger. For hvert af prognosens parametre vælges der en historik som danner grundlag for prognosen. Dette afsnit beskriver forudsætninger og valg for de enkelte parametre (flytninger, fødsler og dødsfald) samt resultater for samme parametre. Figur 4 viser befolkningsudviklingen for Aalborg Kommune, hvor den blå farve angiver fødselsbalancen, den røde angiver flyttebalancen (for mellemkommunale flytninger), den grønne viser nettovandringen (ift. udlandet) mens den grå streg viser den totale udvikling for året.

8 BEFOLKNINGSPROGNOSE 7 Figur 4 Befolkningsudvikling fordelt på fødselsbalance, nettotilflyttede og nettoindvandrede Antal personer Nettoindvandrede Nettotilflyttede Fødselsoverskud Befolkningstilvækst Kilde: Danmarks Statistik, Tabel BEV17 Note: De grå vandrette streger viser den samlede befolkningsudvikling i det pågældende år. Den samlede befolkningsudvikling svarer til summen af de tre farvede søjler (fødselsbalance, nettotilflyttede og nettoindvandrede). Tallene stammer fra Danmarks Statistik og der kan forekomme mindre afvigelser i forhold til tallene fra prognosen. Befolkningstilvæksten inkluderer ikke eventuelle korrektioner i de enkelte år. CENTRALE FORUDSÆTNINGER I PROGNOSEN I forbindelse med udarbejdelse af befolkningsprognosen er der lavet nogle antagelser omkring, hvordan fertiliteten, mortaliteten og flyttemønstrene udvikler sig i fremtiden. I denne befolkningsprognose er der lavet følgende antagelser om de forskellige parametre: Fertilitet Til at fremskrive antallet af fødsler i prognosen er det antaget, at fertilitetsniveauet i 217 vil være et gennemsnit af kommunens fertilitetsniveau i perioden Fertilitetsprofilen, som angiver fordelingen af fødsler i de enkelte alderstrin blandt årige kvinder baseres også på årene Som det ses på Figur 6 har især de 2-25 årige kvinder i Aalborg Kommune en lavere fertilitet i forhold til landsgennemsnittet, mens de årige har en lidt højere. Generelt har fertiliteten i Aalborg Kommune været lavere end på landsplan, se Figur 5. Fertiliteten antages ikke at være den samme i hele kommunen, da der er historiske forskelle mellem de forskellige områder i kommunen. Kommunen er inddelt i en række parameterområder og for hvert område er der beregnet et separat fertilitetsniveau. Parameterområderne fremgår i afsnittet om beregningsmetoden på side 35.

9 BEFOLKNINGSPROGNOSE 8 Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af årige kvinder ganget med den aldersbetingede fødselshyppighed i de forskellige parameterområder. Figur 5 Fertilitet (antal levendefødte pr. år pr. 1. kvinder i alderen år) Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FOD47 Figur 6 Aldersbetinget fødselsniveau for g 16 Levendefødte pr. 1. kvinde Kvindens alder Aalborg Hele Danmark Kilde: Danmarks Statistik (Tabel FOD33) samt data fra CPR-registeret Mortalitet Til at udregne mortaliteten sandsynligheden for at en person dør givet personens alder og køn tager prognosen udgangspunkt i de generelle dødelighedstavler, der offentliggøres af Danmarks Statistik.

10 BEFOLKNINGSPROGNOSE 9 De generelle dødelighedstavler justeres i forhold til kommunens historiske dødelighed i perioden Prognosen tager højde for en stigende levealder i fremtiden, ved gradvist at nedjustere sandsynligheden for at en person dør i løbet af prognoseperioden. Figur 7 Mortalitet (aldersklassens dødshyppighed pr. 1. personer) på landsplan 216 p p 4. Antal døde ud af 1. personer Mænd Kvinder Alder Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FRDK416 Figur 8 Aalborg Kommunes mortalitetsniveau indeks 1 svarer til landsplan Kilde: Beregninger foretaget af COWI på baggrund af data fra CPR-registeret

11 BEFOLKNINGSPROGNOSE 1 Flyttemønstre De fremtidige flyttemønstre i forventes at ligne de historiske mønstre i perioden Figur 9 Til- og fraflytning til Aalborg Kommune Flyttebalance Tilflyttede Fraflyttede Nye boliger Foruden de generelle flyttemønstre afhænger flytningerne af, hvor mange boliger der bliver opført i prognoseperioden. I prognosen forventes der at blive opført nye boliger i løbet af de 12 prognoseår. Det er cirka 1 % mere end i de historiske år. I den historiske periode er der især bygget ungdomsboliger, samt en del parcelhuse. I prognoseperioden forventes det, at parcelhuse vil udgøre en større andel af byggeriet. Byggeriet af ungdomsboliger udgør 6 % af det samlede byggeri i prognosens boligprogram, mens det i de historiske år har udgjort 37 %. Omvendt forventes markant flere etageboliger i prognoseårene end i de historiske år. I prognosesammenhæng udgør forventningen til boligbyggeriet en central forudsætning for den samlede udvikling. Samlede tal og detaljeret oversigt over forventningerne kan findes i hhv. 'Prognosens hovedresultater' ovenfor, og 'Boligprogram' sidst i rapporten. Figur 1 - Fordeling af nyopførte boliger efter type hhv. historisk og prognosemæssigt % 15% 25% 37% 4% % 15% 63% 6% % 2% 4% 6% 8% 1% Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Anden boligtype På baggrund af analyser af den historiske tilflytning til nye boliger i kommunen antages det, at 16 % af tilflytterne til nye boliger i gennemsnit vil komme fra en anden kommune. De resterende forventes at komme fra Aalborg Kommune selv.

12 BEFOLKNINGSPROGNOSE 11 FLYTNINGER BAGGRUND OG FORUDSÆTNINGER Flyttebalancen opgøres som tilflyttere minus fraflyttere. Flytninger kan deles op i mellemkommunale og udenlandske. Tabellen nedenfor viser fordelingen af eksterne til- og fraflyttere mht. om de er mellemkommunale eller udenlandske. Som det ses, har indvandringen stor betydning for flyttebalancen og befolkningsudviklingen i Aalborg Kommune. Der er markant, at både den mellemkommunale og den eksterne tilflytning generelt har været stigende i perioden. Fraflytningen har ligeledes været stigende, men ikke i helt samme grad, og dermed har der især i været et stort overskud på flyttebalancen. Tabel 1 Flyttehistorik for eksterne flytninger fordelt på mellemkommunale og udenlandske. Kilde: Danmarks Statistik, Tabel BEV17 Eksterne flytninger Gennemsnit Tilflyttere Heraf mellemkommunal Heraf indvandring Andel indvandring 26% 25% 24% 24% 24% 28% 26% 25% Fraflyttere Heraf mellemkommunal Heraf udvandring Andel udvandring 2% 2% 21% 21% 21% 2% 22% 21% Nettotilflytning indland Netto ind/udvandring Nettotilflytning Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten. Aldersfordelingen for de mellemkommunale flytninger viser et tydeligt mønster, hvor de årige fylder markant (6 % af flytningerne), mens de største antal fraflyttere er de årige (57 %), dog mere jævnt fordelt. Dermed har der været et markant flytteoverskud for de årige, og et underskud for de årige.

13 BEFOLKNINGSPROGNOSE 12 Figur 11 Gennemsnitligt antal til- og fraflyttere fordelt på 1-årsintervaller for perioden Antal personer Tilflyttere Fraflyttere Netto Alder Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FLY66 Kommunen har den største flytteudveksling med dels landets øvrige største kommuner, og dels med de nærmeste naboer. Der er også et tydeligt mønster for flyttebalancen i forhold til de øvrige kommuner. Af kommuner hvor der er en nettobalance af en vis størrelse har Aalborg Kommune underskud i forhold til Rebild og Brønderslev, der har et præg af bosætningskommuner, samt et underskud i forhold til København og Aarhus. Omvendt er der overskud i forhold til andre kommuner i oplandet særligt Hjørring og Frederikshavn.

14 BEFOLKNINGSPROGNOSE 13 MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER Top 2 over de kommuner der har størst årlig flytteudveksling med Aalborg Kommune Tabel 2 Top 2 over de kommuner der har størst årlig udveksling med Aalborg Kommune Gennemsnit (27-216) 216 Nr Kommune Tilflyttere Fraflyttere Netto Tilflyttere Fraflyttere Netto 1 Aarhus Jammerbugt Brønderslev Rebild København Frederikshavn Hjørring Vesthimmerlands Mariagerfjord Viborg Randers Thisted Odense Silkeborg Herning Skive Holstebro Vejle Horsens Frederiksberg Samlet mellemkommunal flyttebalance Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FLY66 Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten.

15 BEFOLKNINGSPROGNOSE 14 Nettotilflytning i forhold til Aalborg Kommune i 216 Figur 12 - Kort over flyttebalancen (tilflyttere minus fraflyttere) i forhold til andre kommuner i 216 Kilde: Danmarks Statistik, Tabel FLY66 Note: De grønne kommuner har sendt flere indbyggere til Aalborg Kommune end de har modtaget, mens de røde kommuner har modtaget flere indbyggere fra Aalborg Kommune end de har afgivet.

16 BEFOLKNINGSPROGNOSE 15 IND- OG UDVANDRING Ind- og udvandring i Aalborg Kommune Tabel 3 Historisk udvikling af til- og fraflytninger fra/til udlandet fordelt på områder for statsborgerskab Statsborgerskab I alt Danmark Norden Vesteuropa Østeuropa Øvrige lande Flygtning Indvandring i alt Danmark Norden Vesteuropa Østeuropa Øvrige lande Flygtning Udvandring i alt Danmark Norden Vesteuropa Østeuropa Øvrige lande Flygtning Nettovandring i alt Kilde: Danmarks Statistik, Tabel VAN1AAR og VAN2AAR Note: Inddelingen er er baseret på personernes statsborgerskabskode. For flygtninge gælder det, at lande hvor mindst 5% får opholdstilladelse på grund af asyl eller familiesammenføring til flygtning er kategoriseret som flygtningelande. Alle personer der indvandrer med disse statsborgerskabskoder er kategoriseret som flygtninge. På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten.

17 BEFOLKNINGSPROGNOSE 16 TILFLYTTERE TIL NYE BOLIGER I prognosemodellen er der indlagt data for det realiserede boligbyggeri i de historiske år, ligesom det forventede boligbyggeri i prognoseperioden er medregnet. For mere information om boligudbygning, se bilaget Boligprogram. Antallet af tilflyttere til de nye boliger beregnes på basis af aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den aldersfordelte husstandsstørrelse angiver hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. I prognosen anvendes følgende forventninger for tilflytningen til nye boliger i Aalborg Kommune: Figur 13 - Tilflytningsprofiler for parcelhuse, rækkehuse og etageboliger 25 Parcelhus (3,5 pers. pr. bolig) Antal tilflyttere per 1 nye boliger Raekkehus (2,22 pers. pr. bolig) Etagebolig (1,82 pers. pr. bolig) Ungdomsbolig (1,14 pers. pr. bolig) Aeldrebolig (1,1 pers. pr. bolig) Alder FØDSELSBALANCEN I prognoseperioden forventes der at være et svagt stigende fødselsoverskud i Aalborg Kommune. I de historiske år har der været et fødselsoverskud, som har været større i den sidste del af perioden. Figur 14 Udvikling i fødsler, dødsfald og fødselsbalance Overskud Fødte Døde

18 BEFOLKNINGSPROGNOSE 17 FLYGTNINGE Flygtninge Det forudsættes at Aalborg Kommune modtager 45 flygtninge incl. familiesammenføring i 218 og 219, i perioden 22 til 229 er antallet af flygtninge sat til, fordi Udlændingestyrelsens kvote ikke er udmeldt for denne periode, samme metode anvendes som Danmark statistik. Flyttebalance FLYTTEBALANCEN Aalborg Kommune har i de historiske år primært været præget af et flytteoverskud af svingende størrelse (dvs. flere flyttede til kommunen end fra den). I prognoseårene forventes et langsomt faldende flytteoverskud. Figur 15 Udvikling i til- og fraflyttede samt flyttebalance Flyttebalance Tilflyttede Fraflyttede

19 BEFOLKNINGSPROGNOSE 18 Tilflyttere til nye boliger Tilflytninger hænger naturligt sammen med opførelsen af nye boliger. I Aalborg Kommune blev der i årene gennemsnitligt tilflyttet 964 nye boliger pr. år. Det dækker dog over store forskelle i omfanget, f.eks. et højere niveau i årene af perioden. Fremover ventes der at blive opført gennemsnitligt 1.43 boliger om året i prognoseperioden. Tilflytningen til de nye boliger afhænger af boligtypen, idet der eksempelvis regnes med færre tilflyttere pr. bolig i et parcelhus end i en etagebolig. Ligeledes er aldersfordelingen forskellig fra boligtype til boligtype. Dette er beskrevet nærmere i forudsætningsafsnittet i rapporten. Figur 16 Nye boliger i den historiske periode og i prognoseperioden Antal boliger Opførelsesår Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Anden boligtype DANMARKS STATISTIK Aalborg Kommunes prognose har overordnet samme tendens som Danmarks Statistiks 217 fremskrivning. I nærværende prognose forventes der primo 229 vil være indbyggere, mens Danmarks Statistik forventer indbyggere altså eller 1,4 % færre indbyggere end i Aalborg Kommunes prognose. I de førstkommende år er forskellen mellem de to prognoser dog begrænset: -,2 % primo 218, og +,8 % i 221. Det skal nævnes, at de to fremskrivninger tager udgangspunkt i forskellige forudsætninger. Principperne i de to prognosemodeller er grundlæggende forskellige. Figur 17 Aalborg Kommunes 217-prognose ift. Danmarks Statistiks prognose fra Aalborg Kommunes prognose Danmarks Statistiks prognose

20 BEFOLKNINGSPROGNOSE 19 KOMMUNERNES BEFOLKNINGSVÆKST I 216 Figur 18 Kommunernes relative befolkningsvækst i 216 Kilde: Statistikbanken, Tabel BEV17

21 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2 Tabellen nedenfor viser foruden Aalborg Kommune de fem kommuner med højst relativ befolkningsvækst, de fem kommuner med lavest relativ befolkningsvækst samt de kommuner, der ligger tættest på Aalborg Kommune ift. befolkningsudvikling. Den procentvise ændring spænder fra -1,8 % til +1,86 % (når der ses bort fra Christiansø). Tabel 4 - Udvalgte kommuners befolkningsvækst i 216 Nr Kommune Ultimo 215 Ultimo 216 Udvikling Procent 1 København ,86% 2 Vallensbæk ,85% 3 Fanø ,67% 4 Solrød ,65% 5 Ishøj ,61% 24 Rebild ,83% 25 Greve ,81% 26 Holstebro ,8% 27 Nyborg ,8% 28 Odense ,8% 29 Aalborg ,77% 3 Brøndby ,77% 31 Viborg ,73% 32 Egedal ,72% 33 Rudersdal ,71% 34 Frederikssund ,7% 94 Lemvig ,53% 95 Struer ,59% 96 Lolland ,83% 97 Læsø ,32% 98 Ærø ,8% Hele landet ,73% Kilde: Danmarks Statistik. Note: På grund af forskellige opgørelsestidspunkter kan der være mindre afvigelser mellem indbyggertallene i denne tabel og tallene i resten af rapporten

22 BEFOLKNINGSPROGNOSE 21 BEFOLKNINGENS ALDERSFORDELING Der ventes generelt vækst i de forskellige aldersgrupper. Nedenstående tabel viser udviklingen for de enkelte aldersgrupper i prognoseperioden i faktisk antal og procentvis udvikling. Tabel 5 Udvikling i antallet af personer i Aalborg Kommune, grupperet efter alder. Tal er opgjort primo året Alder Forskel Udvikling -2 år ,8% 3-5 år ,6% 6-16 år ,6% år ,1% år ,1% år ,6% 8-84 år ,2% 85+ år ,4% Total ,7%

23 BEFOLKNINGSPROGNOSE 22 Forskydningen i alderssammensætningen fra primo 217 til prognosens sidste år er illustreret i figuren nedenfor. Figur 19 Den relative aldersfordeling i 217 for Aalborg Kommune og hele landet, samt i Aalborg 229 3,% Danmark 217 2,5% Aalborg 217 Andel af befolkningen 2,% 1,5% 1,% Aalborg 229,5%,% Alder Figur 2 Forventet udvikling i forskellige aldersgruppers andel af den samlede befolkning -2 år 3-5 år 6-16 år år år år 8-84 år 85+ år % 1% 2% 3% 4% 5% 6% Andel 217 Andel 229

24 BEFOLKNINGSPROGNOSE 23 Nedenfor følger udviklingsgrafer for forskellige aldersgrupper for den nye prognose. Indbyggertallene er pr. 1. januar de pågældende år. Antal personer i de forskellige aldersgrupper forventes at udvikle sig på følgende måde: år år år

25 BEFOLKNINGSPROGNOSE år år år

26 BEFOLKNINGSPROGNOSE år år Total

27 BEFOLKNINGSPROGNOSE 26 DELOMRÅDERNES UDVIKLING Befolkningsudviklingen vil variere mellem delområderne, idet disse har forskellige flyttemønstre og fødselshyppigheder, og derudover vil boligbyggeriets fordeling gøre udviklingsbetingelserne forskellige i de enkelte delområder. Aalborg Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 349 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter ligesom f.eks. by og land er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som f.eks. større plejehjem, handicapboliger eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. Afgrænsningen og opdelingen af basisområderne i Aalborg Kommune kan ses på side 36. De følgende resultattabeller viser befolkningsudviklingen fordelt på en række aldersgrupper med relevans for kommunens forskellige forvaltningsopgaver. Alle tabellerne er gengivet med såvel absolutte som indekserede tal, hvor indbyggertallet 217 er lig indeks 1. Alle indbyggertal er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Bemærk, at personer bosat på administrative adresser ikke indgår i optællingerne på distriktsniveau, idet de ikke kan placeres nærmere end på kommuneniveau. Sammentællinger af indbyggertal på de enkelte distrikter vil derfor ikke give samme resultat som kommunetotalen.

28 BEFOLKNINGSPROGNOSE 27 Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske indbyggertal og indekserede indbyggertal for forskellige aldersgrupper i 217 og i prognoseperioden. SAMLET FOR AALBORG KOMMUNE Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total

29 BEFOLKNINGSPROGNOSE 28 PLANOMRÅDER Figur 21: Kommunens opdeling i 1 planområder

30 BEFOLKNINGSPROGNOSE 29 SAMLET UDVIKLING Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Område Hals-området Midtbyen Nibe-området Nord-området Nørresundby Sejlflod-området Sydvest-området Sydøst-området Vest Aalborg Øst Aalborg Flygtninge Fiktive adresser Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Område Hals-området Midtbyen Nibe-området Nord-området Nørresundby Sejlflod-området Sydvest-området Sydøst-området Vest Aalborg Øst Aalborg Flygtninge Fiktive adresser Total

31 BEFOLKNINGSPROGNOSE 3 Udvikling fordelt på planområder Hals-området Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total Midtbyen Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total

32 BEFOLKNINGSPROGNOSE 31 Nibe-området Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total Nord-området Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total

33 BEFOLKNINGSPROGNOSE 32 Nørresundby Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total Sejlflod-området Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total

34 BEFOLKNINGSPROGNOSE 33 Sydvest-området Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total Sydøst-området Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total

35 BEFOLKNINGSPROGNOSE 34 Vest Aalborg Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total Øst Aalborg Folketal primo 217 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 217 (faktiske) og indekserede folketal primo (217 = indeks 1) Alder år år år år år år år år Total

36 BEFOLKNINGSPROGNOSE 35 BEREGNINGSMETODE Ændringer i indbyggertallet er afhængige af en række demografiske komponenter herunder balancen mellem fødsler og dødsfald samt vandringsbalancen. De overordnede forudsætninger, som ligger til grund for befolkningsprognosen er følgende: OMRÅDEINDDELING Aalborg Kommune er i prognosesammenhæng opdelt i 349 basisområder, som er dannet ved en opsplitning af kommunens skoledistrikter ligesom by- og landområder er skilt fra hinanden. Desuden er der udskilt områder med helt særlige befolkningsforhold som for eksempel større plejehjem eller institutioner. Indbyggertallene i disse specielle områder er forudsat konstante over hele prognoseperioden. For at minimere usikkerheder er basisområderne samlet i parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fødsler. Det vil sige, at områder, der minder om hinanden med hensyn til flytte- og fødselsmønstre, er beregnet som samlede statistikenheder. BEFOLKNINGSDATA Fra Det Centrale Personregister (CPR) er der indhentet befolkningsdata for den historiske periode. Ud over indbyggertal fordelt på køn og alder indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald, og flytninger såvel internt i kommunen (intraregionale) som til og fra kommunen (interregionale). Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Aalborg Kommune i de historiske år.

37 BEFOLKNINGSPROGNOSE 36 Som beskrevet ovenfor er alle historiske befolkningsdata opgjort på basisområder. Af hensyn til beregningssikkerheden i prognosen er basisområderne samlet i såkaldte parameterområder. Parameterområder er områder, inden for hvilke flytte- og fertilitetsmønstre vurderes at være ensartede. Figur 22 Basisområder i Aalborg Kommune Bestanden og hændelserne blandt befolkningen i de historiske år danner udgangspunkt for prognosen, idet beregninger af fødselsniveau og flyttemønstre i de udvalgte historiske år bruges til udregning af de fremtidige fødsler og flytninger. Antallet af dødsfald i de historiske år bruges til at justere den landsdækkende dødshyppighed til niveauet i Aalborg Kommune.

38 BEFOLKNINGSPROGNOSE 37 BEFOLKNINGSLIGNINGEN Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: Pt = P + (F D) + (Tf Ff), hvor: P er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt (t) Pt er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt (t) F er antal fødsler i et delområde i perioden (t t) D er antal døde i et delområde i perioden (t t) Tf er antal tilflyttere (inklusiv flygtninge) til et delområde i perioden Ff er antal fraflyttere i et delområde i perioden. I Demografix prognosen beregnes ovenstående ligning for befolkningen i hvert delområde fordelt på køn og alder (1-års intervaller). Antal tilflyttere (Tf) består dels af antal tilflyttere (Tf,bevar) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (Tf,ny) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (Ff) i antal fraflyttere (Ff,bevar) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (Ff,ned) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den beskriver, hvorledes befolkningen vil udvikle sig givet at de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som prognoseåret fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små indbyggertal. BEREGNINGSSIKKERHED Præcisionen af de beregnede resultater afhænger af, hvor præcist de benyttede data afspejler virkeligheden med hensyn til flyttemønstre, fertilitet, dødshyppighed osv. Hvis udgangsåret for befolkningsprognosen er år, der afviger fra de "normale år f.eks. med ekstraordinært mange tilflytninger eller fødsler, vil dette mønster afspejle sig i alle prognoseårene og dermed føre til en forkert tendens i resultaterne. Problemet kan forebygges ved at basere flyttemønsteret på flere år for at udligne enkelte års udsving. Det betyder til gengæld, at prognosen vil være mere "konservativ, og nye tendenser i befolkningsudviklingen vil blive opfanget senere end ellers. Det er ikke muligt at beregne en gennemsnitlig usikkerhed på beregningerne, idet prognosen i princippet kan være fuldstændig nøjagtig, hvis alle forudsætningerne holder. Omvendt kan beregningerne afvige meget fra det faktiske resultat, hvis forudsætningerne skrider og f.eks. fødselstallet stiger voldsomt, eller der ikke bliver bygget så meget som forudsat. Grundlæggende er usikkerheden for forudsætningerne og dermed også for resultaterne større, jo længere man fjerner sig fra udgangsåret. Usikkerheden er endvidere betinget af størrelsen på de årgange, der regnes på. Når årgangens størrelse øges, øges sikkerheden også. Derfor er usikkerheden på de ældste og meget små årgange størst.

39 BEFOLKNINGSPROGNOSE 38 BOLIGPROGRAM Områdtype Bolig- Områdenavn I alt 523 Farstrup Parcel Bislev Parcel Lindholm, nord Etage Parcel Nibe Etage Parcel Række Hasseris Villaby, nord Etage Vestbyen, ydre Etage Række Sofiendal syd Etage Række Østre havn Etage Magisterparken Etage Blegkilde og Eternitten Etage Da Vinci og uniområdet Etage Parcel Række Skansekvarteret, øst Etage Skansekvarteret, vest Etage Lions Parken Etage Nørresundby, 952 Dronningekvarteret Etage Nørresundby Midtby Etage Vodskov Parcel Række Ældre Langholt Parcel Række Vestbjerg Parcel Række Uggerhalne Parcel Vadum Parcel Række Tylstrup Parcel Række Sulsted Parcel Række Grindsted Parcel Fjellerad Parcel Frejlev Etage Parcel Nørholm Parcel Række Sønderholm Parcel Række Svenstrup øst Parcel 2 2 Række Svenstrup vest Etage Parcel

40 BEFOLKNINGSPROGNOSE 39 Områdtype Bolig- Områdenavn I alt 327 Godthåb Parcel Række Hou Parcel Vester Hassing Parcel Række Gandrup Parcel Række Ulsted Parcel Hals Parcel Række Valsted Parcel Gudumholm Parcel Kongerslev Parcel Mou Parcel Storvorde Parcel Række Sejlflod Parcel Hasseris Villaby, under Lien Parcel Vejgaard, Tovesvej Parcel Mytologi-kvarteret, udbygning 1 Parcel Mytologi-kvarteret, udbygning 3 Parcel Visse nord/øst Række Nr. Tranders Parcel Række Ungdomsboliger Ungdom Ungdomsboliger Ungdom. sørwi grunden Ungdomsboliger Ungdom. Poul Larsens Ældreboliger ved Fjordglimt Ældre Vestbyen, indre Etage Midtbyen Etage Skalborg nord Etage Række Ø-gadekvarteret Etage Hadsundvej - Grønnegade Etage Blå- og Ravnkildevej Etage Lindholm syd Etage Ajstrup land Parcel Klarup Parcel Række Nøvling Parcel Vaarst Parcel Hasseris Enge Parcel Vejgaard, Filstedvej Parcel Gug Alper (udskilt) Parcel Række Ferslev Række Ellidshøj Parcel Række Mytologi-kvarteret, udbygning 2 Række Mjel, Skallerupvej Række Sdr Tranders Række Ungdomsboliger Ungdom. Spritten Provstejorden Ungdom