Den danske ESSPROS-opgørelse i 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske ESSPROS-opgørelse i 2012"

Transkript

1 Arbejdsnotat: Den danske ESSPROS-opgørelse i 2012 Preben Etwil Statistikken over Udgifter til og finansiering af sociale ydelser Den danske statistik over Udgifter til sociale ydelser bygger i dag udelukkende på anbefalingerne fra den europæiske socialudgiftsstatistik ESSPROS (European System of integrated Social PROtection Statistics). Formålet med denne sociale udgiftsstatistik er at kunne analysere udviklingen i de sociale udgifter bl.a. til brug for EU's statistiske kontor Eurostat og Nordisk Råds organisation NOSOSKO. ESSPROS formål er at give en sammenhængende beskrivelse af de sociale udgifter i bred forstand i de forskellige EU-medlemsstater. Det skal understreges, at ikke alle de sociale udgifter i denne statistik går igennem de offentlige kasser. Det afgørende kriterie er, at de er kollektive og obligatoriske, fx indgår obligatoriske men private pensionsordninger i opgørelsen. Ligeledes indgår forskellige obligatoriske arbejdsgiverfinansierede udgifter til sygesikring mm. Den for tiden gældende ESSPROS-manual kan findes på: EN.PDF I det følgende gennemgås statistikkens historie, samt en relativ detaljeret gennemgang af ESSPROS-manualens mange anbefalinger, afsluttende med en grundig gennemgang af den danske omlægning af statistikken, som blev gennemført i 2012.

2 2 Indhold Historie... 3 Sociale ydelser og foranstaltninger... 3 Opdeling på funktioner... 4 Sociale ordninger... 5 Udgiftskategorier... 5 Transaktionsprincipper... 6 Indtægtsbestemte udgifter - eller ikke?... 7 Finansieringskategorier... 7 Kontante ydelser... 8 Naturalydelser... 8 Administrationsudgifter... 9 Forsikring eller social ydelse? Sociale ordninger Opdeling på sikringsordninger Statistisk multifunktionalitet Praktisk opgørelse af de sociale udgifter og indtægter Danske EU forpligtelser til aflevering af statistiske oplysninger Obligatorisk indberetning af netto sociale udgifter Dansk omlægning af ESSPROS I Forklaring på de største ændringer i tællingsåret 2010 forårsaget af omlægningen.. 16 Bilag 1: Anvendte danske ESSPROS-udgiftskoder Bilag 2: Anvendte danske ESSPROS-finansieringskoder Bilag 3: Danske sociale ordninger (Schemes)... 21

3 3 Historie Den sociale udgiftsstatistik blev oprindeligt oprettet helt tilbage i 1940'erne for at tilgodese et behov hos de nordiske socialministre for at analysere udviklingen i dels de sociale udgifter, dels antal modtagere af sociale ydelser. Dette førte til et samarbejde om sammenlignelig nordisk socialstatistik. På den baggrund udkommer der årligt sammenlignelige nordiske opgørelser i publikationen Social tryghed i de nordiske lande. Siden 1972 er statistikken i høj grad blevet udformet for at kunne imødekomme EU's statistiske behov for sammenlignelig socialstatistik. Da både medlemslandene og socialpolitikken løbende har udviklet sig, har det været nødvendigt at foretage periodevise omlægninger af ESSPROS-manualerne i 1981, 1996, 2008 og senest i Sidstnævnte omlægning har indarbejdet de forpligtelser, der ligger i, at medlemslandene nu også skal opgøre landenes sociale nettoudgifter. Sociale ydelser og foranstaltninger Begrebet foranstaltninger (sociale ydelser) skal forstås ret bredt. Det dækker over kontante udbetalinger, dækning af afholdte udgifter og levering af varer og tjenester. Det er ikke afgørende om ydelserne er frembragt i offentligt eller privat regi. Af praktiske grunde er visse typer af mindre utilsigtede former for støtte, som ikke kræver regelmæssig regnskabsføring (såsom juleindsamlinger, ad hoc humanitær bistand og nødhjælp), ikke omfattet af denne definition af foranstaltninger. Social beskyttelse i bred forstand omfatter alle former for offentlig eller privat indgriben inden for en række funktioner så som sygdom, invaliditet, revalidering, alderdom, efterladte, arbejdsløshed, beskæftigelse og bolig. I en dansk sammenhæng dækker den europæiske socialstatistik dermed også sundhedspolitikken, dele af beskæftigelsespolitikken og boligpolitikken. Til gengæld er uddannelse ikke omfattet, medmindre det er led i en støtte til trængende familier med børn. Statistikken: - dækker alle sociale ydelser i bred forstand og deres finansiering; - er beregnet til at kunne fortage internationale sammenligninger; - er harmoniseret med andre statistikker - især Nationalregnskabets vigtigste begreber. Sociale ydelser omfatter i henholdt til ESSPROS-manualen alle typer af offentlige og private foranstaltninger, der letter personer eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med en række nærmere definerede socialt betingede risici eller behov, under forudsætning af at der ikke samtidig foreligger en form for modydelse eller en individuel ordning. Sociale ydelser sker gennem kollektivt organiserede ordninger foranstaltet af regeringen og/eller gennemført gennem kollektive aftaler. Alle ordninger, der alene er baseret på individuelle aftaler eller hvor samtidige gensidige aftaler findes, betragtes i denne forbindelse ikke som social beskyttelse. Det er vigtigt, for at indgå i denne statistik, at der ikke foreligger en obligatorisk modydelse i forbindelse foranstaltningen, fx vil et rentebærende lån, der skal modgå en social hændelse, ikke indgå som en social foranstaltning, da modtageren samtidig skal yde en finansiel modydelse. Heraf følger, at hvis der ikke skal ydes en samtidig modydelse, bliver udgiften klassificeret som en social foranstaltning. I praksis bliver en ordning klassificeret som en social foranstaltning, når en lov eller anden offentlig regulering har bestemt, at visse befolkningsgrupper er forpligtet til at deltage i en nærmere specifik forsikringsordning, eller, hvor medarbejdere og deres pårørende er forsikret som en direkte konsekvens af kollektive aftaler eller overenskomster.

4 4 Opdeling på funktioner Den centrale opdeling af de sociale udgifter i den danske udgave af ESSPROS er på funktioner: Funktion Kort beskrivelse 1. Sygdom Ydelser i kontanter eller naturalier, der har til formål at opretholde af borgerens tabte indkomst i forbindelse med sygdom, samt genoprette eller forbedre sundheden for sygdomsramte personer uanset oprindelsen af sygdommen. I Danmark indeholder funktionen sygesikring herunder skole og børnetandpleje og hjemmesygepleje; dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne; arbejdsgivernes beregnede udgifter til sygedagpenge i arbejdsgiverperioden; hospitals- og sundhedsvæsen; forebyggende sundhedspleje herunder svangerskabsundersøgelser og lægeundersøgelser af børn. 2. Invaliditet og revalidering Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset sundhedsydelser) i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap. I Danmark indeholder funktionen bl.a. førtidspension, højeste og mellemste førtidspension, arbejdsskadeforsikring, revalidering, forsorg for handicappede, hjælp til familier med handicappede børn eller voksne, institutioner, hjemmehjælp til handicappede, støtte til hjælpemidler til handicappede. 3. Alderdom Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset sundhedsydelser) i forbindelse med alderdom. I Danmark indeholder funktionen bl.a. folkepension, delpension, ATP, tjenestemandspensioner, pensionskasser, livsforsikringsselskaber, efterløn, plejehjem, pleje- og omsorgsarbejde: herunder hjemmehjælp og støtte til hjælpemidler til ældre. 4. Efterladte Ydelser i kontanter eller naturalier i forbindelse med død af et familiemedlem. I Danmark indeholder funktionen bl.a. begravelseshjælp. 5. Familier Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset fra sundhedsydelser) knyttet til børnefamilier. I Danmark indeholder funktionen bl.a. barselsdagpenge, børnefamilieydelse, børnetilskud, dag- og døgninstitutioner for børn og unge samt foranstaltninger for at undgå børns anbringelse uden for hjemmet. 6. Arbejdsløshed og beskæftigelse Ydelser i kontanter eller naturalier i forbindelse med arbejdsløshed. I Danmark indeholder funktionen bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, aktiverede kontanthjælpsmodtagere, godtgørelse for indkomsttab under uddannelse/omskoling ydet af staten, beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og jobcentre. 7. Bolig Hjælp til boligudgifter. I Danmark indeholder funktionen boligsikring og boligydelse. 8. Andre ydelser Ydelser i kontanter eller naturalier (bortset fra sundhedsydelser) specielt beregnet til bekæmpelse

5 5 af social udstødelse, og hvor de berørte personer ikke er omfattet af en af de ovennævnte funktioner. I Danmark omfatter funktionen bl.a. kontanthjælp efter bistandsloven herunder hjælp til flygtninge, diverse integrationsindsatser, Lønmodtagernes Garantifond, forsorgshjem samt behandling af alkohol- og stofmisbrug. Sociale ordninger Til brug for statistikkens kvalitetsvurdering og til sammenligning mellem de forskellige europæiske lande, er Danmark i henhold til EU-forordningen forpligtet til at beskrive, samle og systematisere de forskellige sociale ordninger i blokke i såkaldte Schemes. Begrundelsen for disse sociale ordninger er: at få en mere dybtgående viden om de sociale ordninger at få bedre kvalitative oplysninger, så det er lettere at vurdere ordningernes sammenhæng til de valgte klassificeringer at få et bedre grundlag for fodnoter i EU s publikationer og i deres databank Cronos at give brugerne af statistikken en god respons på hvad ordningerne indeholder at give en støtte til statistikproducenterne i deres validering af statistikken Danmark er i den forbindelse forpligtet til at udfylde og fremsende nedenstående skema: 1.1 Generel information 1. Ordningens varighed 2. Dato for opdatering af de kvalitative oplysninger 3. Den ansvarlige organisation og persons identer 1.2 Beskrivelse af den sociale ordning 1. Ordningens navn på engelsk og dansk 2. Den historiske udvikling i ordningen (indførelsesåret/afskaffelseåret/sammenlægningåret/opsplitningsåret) 3. Klassifikation af ordningen 4. Henvisning til love, regulering eller forordninger 5. Organisationer som er ansvarlige for ordningen 6. Den sociale ordnings finansiering 7. Beskrivelse af hvilke personer, der er omfattet af ordningen 8. Biografi og Web-biografi (valgfrit) 9. Ordningens historie 10. Noter, og andre relevante informationer Udfyldelse af dette skema bliver alene udarbejdet på engelsk, og kan kun findes af offentligheden i EU databank Cronos. Sammenhængen mellem de danske sociale ordninger og ESSPROS-udgiftsfunktioner kan ses i Bilag 3. Udgiftskategorier Det helt centrale omdrejningspunkt i ESSPROS grundsystem er, at de sociale ydelsers udgifter er underopdelt i en række underkategorier. Der skelnes bl.a. mellem om udgifterne går til sociale foranstaltninger eller administration. Derudover er der en skarp skelnen mellem kontante ydelser og naturalydelser, men den helt centrale opdeling er opdelingen på funktioner, således at man kan afgøre om udgiften er rettet mod de ældre, familierne, de ledige eller en anden samfundsgruppe.

6 6 I ESSPROS opereres der med fire hovedkategorier af udgifter, og her udgør de sociale ydelser hele grundstammen i systemet. 1. Sociale ydelser (Sociale foranstaltninger) 2. Administrationsomkostninger 3. Overførsler fra andre ordninger Sociale bidrag omdirigeret fra andre ordninger Andre overførsler fra andre ordninger Andre udgifter Ejendomsudgift Anden udgift I Danmark anvendes kun de to første kategorier. Transaktionsprincipper Transaktionsværdien skal gøres op i det som ydelsen kan byttes for i kontanter. Der hvor det ikke er muligt, må der anvendes produktionsomkostninger. Det er især vedr. naturalydelser, at omkostningsprincippet må anvendes, men man må tilnærme sig de priser, der kan opnås på markedet. Hvis producenten producerer til et marked, skal naturalydelsen opgøres til den aktuelle markedspris. Er producenten ikkemarkedsorienteret, skal omkostningerne dække køb af varer og tjenester, direkte og indirekte lønudgifter, afskrivninger og produktionsskatter mm. (svarende til opgørelsen af offentligt forbrug i Offentlige finanser). Renteudgifter skal ikke medregnes. Så betaling af læger og sygeplejersker på et hospital skal fx indgå i naturalydelsesudgiften, mens udgiften til personalet i Sundhedsministeriet ikke skal indgå, da de primært producerer kollektivt mere end individuelt offentligt forbrug. De sociale ydelser der leveres i form af rentefrie eller lavt forrentede lån skal i princippet - værdiansættes til det beløb, der udgør forskellen mellem den aftalte rente i forhold til den aktuelle markedsrente. I Danmark anvendes denne regel ikke i praksis. I ESSPROS-grundsystem registreres de sociale ydelser brutto, dvs. uden fradrag af skat og andre afgifter på de pågældende ydelser. Det er vigtigt at sondre mellem private og offentlige administrationsudgifter. Hvis den sociale ordning drives af et kommerciel forsikringsselskab, for eksempel et livsforsikringsselskab, skal de administrative omkostninger værdsættes til de faktiske afgifter, som forsikringsselskabet har på ordningen. Hvis ordningen derimod forvaltes af offentlige myndigheder eller non-profit institutioner, skal administrationsomkostningerne værdiansættes til det beløb, som forvaltningen anvender på direkte og indirekte aflønning af ansatte, afskrivninger og produktionsskatter mm. (offentligt forbrug). Afgrænsningen kan være skønsmæssig. Betaling og afholdelse af udgifter i udenlandsk valuta omregnes til gennemsnitskursen på dansk valuta transaktionsomkostningerne bliver ikke medregnet. Som hovedprincip bliver alle transaktioner i ESSPROS opgjort på accrual basis, der er identisk med opgørelserne i Offentlige finanser. ESSPROS anvender bruttoprincippet som det gennemgående indregningsprincip, om end det i visse tilfælde er nødvendigt, at foretage en nettoficering af indtægter og udgifter, fx at modregne fejlagtige ydelser. Ligeledes anbefales det ikke, at konsolidere de forskellige sociale ordninger. ESSPROS anbefaler det samme principal-system, som kendes fra Offentlige finanser, nemlig at det er den institutionelle enhed, der er i direkte kontakt med husholdning-

7 7 erne, der skal anses for at være ansvarlig for ordningen, dvs. at statslige overførsler, der fx udbetales af kommunerne, skal henføres til et mellemværende mellem borgerne og den kommunale sektor. Indtægtsbestemte udgifter - eller ikke? I ESSPROS-statistikken skelnes der mellem, om en ydelse til borgeren er indtægtsbestemt eller ikke-indtægtsbestemt. Indtægtsbestemte sociale ydelser er i ESSPROS defineret som de sociale sikringsydelser, der eksplicit eller implicit er betinget af, at modtagerens indkomst og/eller formue ligger under et bestemt niveau. Deraf kan udledes, at ikke-indtægtsbestemte ydelser gives uafhængig af modtagerens indkomst eller formueforhold. I praksis volder det af og til problemer i statistikken, da man i henhold til lovteksten kan se, at en del af en ydelse (fx folkepensionens grundbeløb) er indkomstuafhængig, mens andre dele af ydelsen (fx pensionstillægget) er bestemt af ydelsesmodtagerens indkomstforhold. Denne opdeling er dog ikke altid mulig, at spore i de til statistikken tilgængelige regnskabsoplysninger. Danmarks Statistik har i disse tilfælde valgt ikke at foretage en skønsmæssig opdeling, der erfaringsmæssigt meget hurtigt bliver forældet, men valgt at placere hele ydelsen under én af kategorierne, hvor den beløbsmæssigt er den mest dominerende for folkepensions vedkommende som ikke-indtægtsbestemt. De koder som anvendes i det danske statistiksystem er oplistet i Bilag 1. Finansieringskategorier I ESSPROS-statistikken foretages en række underopdelinger på finansieringskategorier. Indtægter/finansiering (Receipts) af økonomisk art, er grupperet som: sociale bidrag offentlig forvaltning og services bidrag overførsler fra andre ordninger andre former for indtægter Disse indtægter er derudover underopdelt i en sektorbaggrund: virksomheder offentlig forvaltning og services bidrag husholdninger non profit institutioner den øvrige verden Indtægterne kan yderligere underopdeles i nedenstående klassifikationssystem: Sociale bidrag Arbejdsgivernes sociale bidrag 111 Faktiske bidrag 112 Imputerede bidrag Egne sociale bidrag 121 Medarbejderne 122 Selvstændige 123 Pensionister og andre Den offentlige sektors bidrag Øremærkede skatter og afgifter Generelle indtægter (skatter) 3. Overførsler fra andre ordninger

8 Sociale bidrag omdirigeret fra andre ordninger Andre overførsler fra andre ordninger Anden indtægt andet indgået Ejendomsindtægt Anden indtægt I ESSPROS interesserer man sig også for hvilken institutionel sektor indtægten, dvs. finansieringen, til den sociale foranstaltning oprindelig stammer fra: Alle indenlandske (residente) institutionelle enheder Virksomheder (finansielle såvel som ikke finansielle) Den offentlige forvaltning og service 121 Den statslige sektor 122 Den kommunale sektor 123 Sociale kasser og fonde (anvendes ikke i den danske ESSPROS) Husholdningerne Non-profit institutioner, der betjener husholdningerne 2. Den øvrige verden Den institutionelle opdeling følger dermed ret slavisk nationalregnskabets definitioner på dette område. For indtægterne eller finansieringens vedkommende, er det originale kildemateriale ikke helt så brugbart til ESSPROS-opgørelsen som for udgifternes vedkommende. Det skyldes hovedsagligt, at mange af statens, kommunernes, regionernes og de sociale fondes indtægter ikke er eksakt øremærket til en enkelt social udgiftsaktivitet. Udgifter finansieres typisk ved, at der trækkes på den fælles kasse, dvs. typisk finansieret gennem den offentlige sektors skatteindtægter. Kontante ydelser I ESSPROS defineres kontante sociale ydelser som et beløb der er udbetalt i kontanter, og som ikke kræver dokumentation for de faktisk afholdte udgifter. Hvis udbetalingen derimod sker med krav om dokumentation for de faktisk afholdte udgifter (et slags udlæg), betragtes udbetalingen som en naturalydelse. For at skabe størst mulig transparens mellem ESSPROS og det danske nationalregnskabssystem (ENS), har man i Danmark som udgangspunkt valgt at ligestille Kontante ydelser med nationalregnskabets Sociale indkomstoverførsler til husholdningerne med ganske få undtagelser. Disse undtagelser er, at boligsikring, boligydelse, forældretilskud til daginstitutionspladser og begravelseshjælp betragtes som naturalydelser i nærværende socialstatistik. Man skal være opmærksom på, at de offentlige løntilskud der udbetales til virksomheder som led i den aktive arbejdsmarkedspolitik ikke indgår i denne opgørelse, da kravet for at kunne medregnes til de sociale udgifter i bred forstand er, at de offentlige udgifter hæver de sikredes disponible indkomster. Dette er ikke tilfældet, da udgiften netop udbetales til virksomheden i form af et subsidie, der så kan udbetale en slags ordinær løn for udført arbejde, hvilket ikke kan henregnes til at være sociale udgifter. Naturalydelser I ESSPROS defineres sociale naturalydelser som udgifter, der afholdes i form af, at der gratis eller til reducerede priser stilles varer og tjenesteydelser rådighed for de sikrede. Denne definition flugter i al væsentlighed med nationalregnskabets forbrugsbegreb.

9 9 I ESSPROS opgøres udgifterne til naturalydelserne som følger: + Aflønning af ansatte + Forbrug i produktionen + Andre produktionsskatter og andre produktionssubsidier, netto + Sociale ydelser i naturalier - salg af varer og tjenester Forbrug i produktionen omfatter bl.a. køb af forskellige varer og tjenester, der enten direkte videregives til de sikrede eller indgår i den offentlige institutions produktion af tjenester til borgeren. Salg af varer og tjenester dækker bl.a. over forældrebetalingen til daginstitutioner, eller beboernes køb af mad på plejehjem ol. Opgørelsen af ESSPROS-udgiften omfatter dermed kun den del, der belaster den offentlige sektor. For overhovedet at indgå som en naturalieudgift i denne socialstatistik, skal den have en individuel karakter, da det kollektive element ikke kan betragtes som social sikring af den enkelte borger. Dermed er der et sammenfald mellem ESSPROS og den Offentlige sektors finanser i opgørelsen over individuelt og kollektivt offentligt forbrug. Et eksempel på denne skelnen kan ses i, at fx lægelønninger på et hospital indgår i ESSPROS-opgørelsen, mens en læge ansat i Sundhedsministeriet ikke indgår - sidstnævnte producerer kollektive frem for individuelle ydelser. Figur 1. Kodning af natural- og kontantydelser Administrationsudgifter ESSPROS har en ambition om en udtømmende beskrivelse af de sociale ydelser, hvilket også gør, at hvis en ordning har ufuldstændige administrative data, er det acceptabelt at foretage et nødvendigt estimat vha. af fx fordelingsnøgler. Dette er så vidt muligt undgået i den danske statistik med undtagelse i udgiftsopgørelsen af de

10 10 kommunale administrative udgifter. Det skyldes bl.a. at kommunerne typisk har samlet alle deres administrative funktioner i centrale rådhusenheder. Forsikring eller social ydelse? Der er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om sociale foranstaltninger, hvis forsikringer alene er tegnet på privat initiativ, eller i egen interesse. Fx anses en privat livsforsikring ikke som en social foranstaltning. Så alle former for individuelle forsikringspolicer er udelukket fra sociale foranstaltninger i ESSPROS-forstand. Ligeledes kan kollektive forsikringer, fx rejseforsikringer, ikke automatisk henregnes til sociale foranstaltninger. Her skal der ud over det obligatoriske og kollektive også foreligge en form for social solidaritet bag forsikringen, dvs. at der skal foreligge en politisk social målsætning og forsikringens dækning skal ikke være opgjort på rene aktuarmæssige principper. Dette princip gælder også i nationalregnskabsmanualen ENS 1995, hvor sociale forsikringsordninger skal opfylde et af følgende kriterier: 1. deltagelse i ordningen er obligatorisk, enten i medfør af loven eller i henhold til ansættelsesvilkår 2. ordningen administreres på vegne af en gruppe og er begrænset til gruppen af sikrede medlemmer 3. arbejdsgiverne betaler eventuelt bidrag til ordningen på vegne af de ansatte. I konsekvens af dette manualmæssige sammenfald mellem ESSPROS og ENS 95, har Danmark valgt, at anvende nationalregnskabet som kilde til opgørelsen af disse ordningers indtægter og udgifter: D.44: Formueindkomst henført til forsikringstagerne D.6111: Faktiske arbejdsgiverbidrag til sociale ordninger D.6112: Lønmodtagerbidrag til sociale ordninger D.6113: Selvstændiges og ikke-beskæftigedes bidrag til sociale ordninger D.62: Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier (dvs. selve pensionsudbetalingerne til de sikrede). Sociale ordninger I ESSPROS arbejder man derudover med følgende afgrænsninger: Ordninger (Schemes), der er grupperet efter nedenstående karakteristika: offentligt kontrollerede modsat ikke-offentligt kontrollerede obligatoriske modsat ikke-obligatoriske bidragspligtige modsat ikke-bidragspligtige universelle modsat specifikke grundlæggende modsat supplerende Opdeling på sikringsordninger I det udvidede ESSPROS-system kan der foretages en kategorisering af de forskellige sociale sikringsordninger: Kriterier 1. Beslutningstagere Kategorier af sociale ordninger Offentligt kontrolleret 111 Den statslige sektor 112 Den kommunale sektor 113 Sociale Fonde og Kasser Ikke-offentligt kontrolleret 121 Medarbejderordninger 1211 Kontraktlige ordninger

11 11 2. Det retsmæssige aspekt Etablering af rettigheder Anvendelsesområde Grad af ydelse Ikke-kontraktlige ordninger 122 Andre ikke offentligt kontrollerede. 122 ordninger Obligatoriske ordninger Ikke-obligatoriske ordninger 221 Ordninger der bygger på lov 222 Andre ikke obligatoriske ordninger Bidragspligtige ordninger Ikke-bidragspligtige ordninger Universelle ordninger Generelle ordninger Specifikke ordninger 431 Ordninger for offentligt ansatte 432 Ordninger for selvstændige432 erhvervsdrivende 433 Andre erhvervstilknyttede ordninger 434 Andre ordninger Basisordninger Supplerende ordninger Kriteriet for beslutningstagere refererer til den enhed, der træffer de vigtigste beslutninger vedr. niveauet af ydelser, og på hvilke betingelser de er betalt, og de måder, hvorpå ordningen er finansieret på. Den vigtigste sondring går mellem de offentligt kontrollerede ordninger og de ikke-offentligt kontrollerede ordninger. Kriteriet for det retsmæssige aspekt henviser til reglerne i lovgivningen, om den sociale foranstaltning er obligatorisk eller ikke-obligatorisk. Kriteriet for etablering af rettigheder refererer til det lovgivningsmæssige grundlag, der afgør om ordningen er betinget eller ikke-betinget af et eget betalt bidrag til ordningen. Kriteriet for anvendelsesområde henviser til den del af befolkningen, der er omfattet af de sociale foranstaltninger (hele befolkningen (universel), alle eller hovedparten af arbejdstagere (generel) eller specifikke dele af befolkningen (specifik)). Kriteriet der hedder grad af ydelse, henviser til, om de sociale sikringsordninger tilbyder en grundlæggende eller et supplerende ydelsesniveau. Dette kriterium er i høj grad både landespecifikt og historisk afhængigt, da det kan være svært at afgøre hvad der kan forstås ved en basisordning. Folkepensionens grundbeløb bliver i dette system betragtet som en basisordning, mens yderlige folkepensionsydelser betragtes som supplerende ydelser. Det skal dog tilføjes, at i de danske administrative regnskabsdata, der danner baggrund for den danske ESSPROSS-statistik, er disse data meget sjældne at finde. Derfor har man i Danmark undladt, at foretage mange af de foreslåede opdelinger, da de vil være forbundet med en større statistisk usikkerhed, end det er fundet acceptabelt. Statistisk multifunktionalitet Ved at klassificere efter ESSPROS får man en række yderst fleksible statistikmuligheder, hvor man både kan se hvad ydelsen består af, hvem den går til og hvordan den er finansieret. ESSPROS er nemlig ikke ét samletabelsystem, men indeholder en klassificering af sociale ordninger med en række egenskaber, der kan kombineres frit for at producere forskellige former for statistikker til analytiske

12 12 formål. Dertil skal lægges, at systemet er sammenlignelig med andre landes tilsvarende statistikker. Praktisk opgørelse af de sociale udgifter og indtægter En præcis opgørelse af de sociale udgifter kan bestemmes ret nøje, da det bagvedliggende kildemateriale i form af eksterne regnskaber fra stat, kommuner, regioner, sociale kasser, fonde og livs- og pensionsselskaber typisk er funktions- og udgiftsbaseret. Det originale kildemateriale giver derimod ikke altid en god adgang til at opsplitte de sociale aktiviteter i indtægts- og ikke-indtægtsbestemte ydelser. Ligeledes er det vanskeligt, ud fra det eksisterende kildemateriale, at sondre mellem kortere og længerevarende ydelser. I disse tilfælde er det udgiftens hovedkarakter, der har bestemt indplaceringen i statistiksystemet, da dette nyreviderede system har undladt, at forsøge en kunstig og ofte også arbitrær - underopdeling af udgifts- og indtægtskategorierne, da erfaringen tilsiger, at skønnet ofte er behæftet med en betydelig usikkerhed, samtidig med at det over tid bevæger sig længere og længere væk fra realiteterne. Kun i de tilfælde at opdelingen kan ske med støtte i alternative informationer, fx en eksakt statistisk viden om antallet af personer på en delordning under en hovedordning, fortages der en opsplitning af udgiften på fx længere og kortvarige ordninger, eller indtægts- eller ikke-indtægtsbestemte ydelser. En generel undtagelse fra ikke at anvende fordelingsnøgler i udgiftsopgørelsen har været i bestemmelsen af de kommunale administrative udgifter, som er knyttet til de sociale ydelser i bred forstand. Det skyldes bl.a. at kommunerne typisk har samlet alle deres administrative funktioner i centrale rådhusenheder. Mange sociale udgifter afholdes af kommunerne selvom hele eller dele af finansieringen oprindeligt stammer fra staten. Et eksempel på det, er udbetalingen af folkepensionen. For at undgå oppustning og dobbelt registrering af sociale udgifter, er statistiksystemet indrettet således, at udgifter til en social ordning, der figurerer i statsregnskabet, men som udbetales til kommunerne eller en af de sociale kasser, bliver elimineret, og dukker først op i statistiksystemet, når beløbet udbetales til slutbrugerne dvs. de sikrede. Figur 2. Konsolidering Danske EU forpligtelser til aflevering af statistiske oplysninger Der er i henhold til EU-forordning af 25. april 2007, Nr. 458/2007 en dansk forpligtelse til årligt at levere en række basisoplysninger til EU. Sidste frist for indberetning af data for år N sammen med eventuelle reviderede data fra foregående år, er den 30. juni i år N + 2, Danmark har dog indgået en frivillig aftale om at levere

13 13 disse data senest ultimo marts år N + 2. EU har samtidig forpligtet sig til selv at offentliggøre de nationale ESSPROS-tal for år N senest d. 31. oktober i år N+2. EU kræver også, at der årligt udarbejdes en kvalitetsrapport, der fordrer, at der for hver ordning skal foretages en detaljeret beskrivelse af de kvalitative oplysninger der fremsendes til EU, samt en detaljeret beskrivelse af ydelserne og oplysninger om nye ændringer og reformer. Aflevering af denne kvalitetsrapport for tællingsår N til EU skal ske samtidig med dataleverancerne af basissystemet, dvs. 30. juni i år N+2 (ultimo marts N + 2). Disse oplysninger om statistikkens kvalitet for tællingsår N skal af Eurostat offentliggøres senest d. 31. oktober i år N+2. Som et supplement til ESSPROS-basissystem skal landene også indberette et datamodul til EU om pensionsmodtagere, der er defineret som modtagere af en eller flere af følgende ydelser: Invalidepension, førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne, alderspension, forventet alderspension før pensionsalderen, delpension, pension til efterladte eller førtidspension som følge af arbejdsmarkedsforhold. Statistikkerne skal udarbejdes hvert år. Dataene er bestandsdata ved kalenderårets afslutning. Sidste frist for indberetning af data for år N er d. 31. maj i år N + 2 opdelt efter social ydelse samt på køn for totalen af samtlige ordninger. EU opfordrer dog landene til at levere disse data hurtigst muligt. EU er forpligtet til at offentliggøre resultaterne af denne indsamling for år N senest d. 31. oktober i år N+2. Obligatorisk indberetning af netto sociale udgifter I ESSPROS-manualen 2011 er EU-landene pålagt en obligatorisk indberetningspligt af de sociale nettoudgifter. Som det er formuleret i forordningen: Oplysningerne til modulet om netto sociale ydelser i snæver forstand bør indsamles på grundlag af samme population af modtagere som den, der udgør modtagerne af sociale bruttoydelser, som der indsamles oplysninger om i basissystemet. Der skal med de nye forpligtelser indberettes gennemsnitlige specificerede skattesatser (AITR) og gennemsnitlige specificerede satser for sociale bidrag (AISCR) opdelt efter både den detaljerede klassificering af kontante sociale ydelser og de ordninger, der er opført på en liste over ordninger. Dertil skal lægges residuale skattefordele (dog kun indberettes, hvis der ikke er taget direkte højde for dem i forbindelse med AITR og/eller AISCR). De enkelte residuale skattefordele skal opdeles efter funktioner svarende til første klassificeringsniveau. Dataleverancerne af netto sociale udgifter og den medfølgende kvalitetsrapport for år N skal fra og med tællingsåret 2010 være EU i hænde senest d. 31. december i år N+2. (Jf. Kommissions forordning Nr. 263/2011 af 17. marts 2011). Det er vigtigt at understrege, at man kun kan beregne netto-sociale ydelser på de kontante ydelser. Fortolkningen af begrebet skal alene ses ud fra modtagerens synspunkt - ikke fra staten (som jo i princippet kunne finansiere alle sådanne ydelser via et traditionelt pay-as-you-go-bidrag). Begrundelsen for at foretage en nettoficering af de sociale udgifter skyldes at man ønsker at have et bedre sammenligningsgrundlag mellem lande der bruger hhv. netto og bruttoudbetalinger i deres sociale systemer. Der er afgørende forskel på værdiindholdet af de kontante ydelser, afhængig af om udbetalinger af pensioner, dagpenge o.l. er skattepligtige eller ej. Det er på den baggrund man opgør nettotallene, ved at beregne nogle skatterater, der viser hvor stor en del af de forskellige sociale ydelser, der "beskattes", og således "betales tilbage igen". Denne beregning bliver i sagens natur lidt aproximativ, da man i princippet ikke opkræver skat af fx. arbejdsløshedsdagpenge isoleret set, men af personens samlede skattepligtige indkomst, der jo typisk indeholder mange andre elementer end de kontante sociale ydelser fx løn i den periode hvor personen ikke er arbejdsløs osv. På dette grundlag beregner Finansministeriet via Lovmodellen det såkaldte AITR-bidrag til forskellige kontante ydelser.

14 14 AISCR-bidragene - betalingen af A-kassekontingent og efterlønskontingent - skal ses i tilsvarende lys. Uanset om ledighedsforsikrede modtager løn eller dagpenge, vil de skulle betale både skat og A-kasse-kontingent/efterlønskontingent. En del af indkomstskatterne kan jf. ovenfor siges at falde på løn - og en del at falde på A- dagpenge. Dansk omlægning af ESSPROS I 2012 I 2012 har Danmarks Statistik gennemført en omlægning af den danske ESSPROSstatistik. Der er stort set tale om fuldstændig de samme konti i de kommunale og statslige regnskaber, men i modsætning til den tidligere statistiske opgørelse, er der sket en langt større præcisering af hvilke konkrete indtægter og udgifter fra de pågældende konti, der skulle indregnes i statistikken. Den nye statistik indeholder alene de udgifter og indtægter, der i nationalregnskabet betragtes som enten indkomstoverførsler til husholdningerne eller som en del af det individuelle offentlige forbrug. Den reviderede gennemgang af alle statens og kommunernes regnskaber har derudover i visse tilfælde ført til en ændret vurdering af hvilke socialfunktioner (sundhed, familie, efterladte osv.) udgiften eller indtægten i realiteten hører til. Nogle af de tidligere antagelser om finansieringen er også blevet ændret, så de i højere grad end tidligere afspejler de nuværende finansieringsregler. Dertil har man systematisk ændret indtægtsbegrebet, så det flugter det nationalregnskabsprincip, der anvendes i statistikken over de offentlige finanser. Sammenfattende kan man sige, at der har ligget flere hensyn bag denne omlægning. Først og fremmest er det altid nødvendigt en gang i mellem, at se statistiksystemer, der har en vis årrække på bagen, efter i sømmene. Der sker hele tiden ændringer i den sociale praksis og lovgivning, arbejdsdelingen mellem stat og kommuner, samt i de sociale institutioners ydre og indre forhold. Dette medfører, at standardiserede og årligt repeterende statistiksystemer ikke altid får opfanget alle de udefrakommende ændringer, der for det enkelte år måske ikke betyder så meget, men som over en årrække kan have en betydelig effekt på statistikkens resultater. ESSPROS-opgørelsen var før omlægningen opbygget med en meget indirekte forbindelse til de regnskabskilder, som ligger til grund for statistikken. Dette har over tid betydet, at forbindelsen til de bagvedliggende kilder har lidt under en betydelig statistisk usikkerhed. Det har samtidig været vanskeligt, nogle gange umuligt, at etablere et solidt dokumentationsgrundlag til de bagvedliggende regnskabskilder.

15 15 Figur 3. Kodesystem før omlægningen Med omlægningen af ESSPROS-opgørelsen var det en selvstændig målsætning, at etablere en direkte sammenhæng mellem både de bagvedliggende regnskabskilder og Nationalregnskabet med de dertil hørende regnskabsprincipper. Figur 4. Kodesystem efter omlægningen Omlægningen bygger på en gennemgribende gennemgang af statens, kommunernes, de sociale fondes, livs- og pensionskassernes regnskaber, for at sikre, at regnskabernes materielle indhold og ESSPROS-manual-anbefalinger stemmer mest muligt overens. Det har betydet, at rigtig mange (ja, flertallet) af de bagvedliggende regnskabskontohenvisninger er blevet fastholdt i den reviderede statistikversion. Men det har ikke kunnet undgås, at specifikke regnskabskonti i forhold til

16 16 manualanbefalingerne er vurderet fejlplaceret, hvilket har medført enten flytning eller sletning. Ligeledes har den detaljerede gennemgang af det bagvedliggende kildemateriale givet anledning til, at nye regnskabsoplysninger er indarbejdet i den reviderede ESSPROS-statistik. Omlægningen har medført, at ESSPROS-statistikkens bagvedliggende kildemateriale nu bliver direkte kodet med de autoriserede ESSPROS-koder i modsætning til tidligere, hvor ESSPROS-koderne indirekte blev udledt gennem et tidligere opbygget socialudgiftsstatistiksystem. Dette system er i forbindelse med omlægningen blevet nedlagt, da relevante og mere detaljerede oplysninger kan udledes gennem andre statistikker i Danmarks Statistik. Omlægningen har skabt en mere transparent sammenhæng til nationalregnskabsopgørelserne. For det første er dette gjort ved at tilstræbe fuld overensstemmelse mellem ESSPROS Kontante ydelser og Nationalregnskabets sociale indkomstoverførsler til husholdningerne, samt at ESSPROS Ydelser i naturalier flugter i al væsentlighed med Nationalregnskabets forbrugsbegreb (dvs. varekøb, varesalg, lønninger, køb af naturalier). For det andet er Nationalregnskabets skattebegreb blevet indarbejdet i den omlagte ESSPROS, hvilket på finansieringssiden bl.a. har medført, at det danske arbejdsmarkedsbidrag er blevet flyttet fra at blive betragtet som de sikredes finansieringsbidrag til forskellige arbejdsmarkedsforanstaltninger, til at det bliver betragtes som finansieret direkte af staten, da arbejdsmarkedsbidraget i nationalregnskabsmæssig forstand betragtes som en helt almindelig bruttoskat på indkomst. Disse omlægninger har medført et databrud. I første omgang er den omlagte statistik kun ført tilbage til En længere tilbageføring af den nye opgørelsesmetode vil være yderst omkostningstung, da kommunalreformen i 2007 netop medførte store ændringer pga. amternes nedlæggelse. Forklaring på de største ændringer i tællingsåret 2010 forårsaget af omlægningen I 2012 gennemførte Danmarks Statistik en omfattende omlægning af socialudgiftsstatistikken. Dette har medført en række ændringer i forhold til den tidligere opgørelse. For sammenlighedens skyld, gennemgås her hvilke konsekvenser, det har fået for tællingsåret I tællingsåret 2010 var de samlede sociale udgifter efter den gamle opgørelsesmetode på 568,6 mia. kr. samtidig med at finansieringen lå på 628,2 mia. kr. I den nye opgørelse beløber de samlede sociale udgifter sig til 578,0 mia. kr., med en finansiering på 671,6 mia.kr. Det betyder, at de samlede afvigelser mellem de to opgørelsesmetoder i 2010 for udgifternes vedkommende er på 1,7 procent og på finansieringssiden på 6,9 procent. I tællingsåret 2010 var de sociale kontantydelser på 335,2 mia. kr. efter den gamle opgørelsesmetode, og er efter den nye metode opgjort til 335,6 mia. kr., hvilket giver en stigning på 0,1 pct. Dette lille udsving dækker dog over betydelige forskelle inden for de forskellige sociale funktioner. Kontantydelserne er steget betydeligt inden for Alderdom, da den nye opgørelse i modsætning til tidligere medtager alle privat organiserede pensions- og forsikringsselskaber, som forvalter obligatorisk aftalte pensions- og livsforsikringsordninger. Til gengæld er kontantydelser til Arbejdsløshed og beskæftigelse faldet markant, da man i den nye opgørelsesmetode ikke medregner forskellige beskæftigelsesrelaterede løntilskudsordninger som en del af de sociale udgifter. I tællingsåret 2010 var de sociale naturalydelser på 233,4 mia. kr. efter den gamle opgørelsesmetode, men er efter den nye metode opgjort til 242,4 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 3,8 pct. Igen her kan man konstatere betydelige udsving på de enkelte sociale funktioner. Størst udsving ser man på funktionen Arbejdsløshed og

17 17 beskæftigelse. Dette skyldes især, at den nye opgørelse, der strikt følger nationalregnskabsprincipperne (og ESSPROS-manualen), betragter en række sociale udgifter, der i det gamle system blev betragtet som kontantydelser, rettelig burde være klassificeret som naturalier, da udgifterne i nationalregnskabet faktisk er kodet som løn og varekøb. Tabel 1. Sammenligning af gammel og ny opgørelse (udgift) i 2010 Gammel opgørelse Ny opgørelse Ændring i procent Kontant Natural I alt Kontant Natural I alt Kontant Natural I alt mio. kr. I alt , , , , , ,5 0,1 3,8 1,7 Sygdom , , , , , ,6-4,2-3,8-3,8 Invaliditet og revalidering , , , , , ,1-16,6-4,3-12,8 Alderdom , , , , , ,7 13,5 14,4 13,7 Efterladte 2,0 142,7 144,7 2,0 140,5 142,5 0,0-1,5-1,5 Familier , , , , , ,3 7,6 7,4 7,4 Arbejdsløshed og beskæftigelse , , , , , ,3-44,0 229,3-23,8 Bolig , , , ,7 - -7,6-7,6 Andre ydelser , , , , , ,3 18,3-2,5 11,4 pct. Udgifterne til Invaliditet og revalidering er mellem de to opgørelsesmetoder blevet nedjusteret ganske kraftigt med 16,4 mia. kr., hvilket svarer til en ændring 19,4 pct. Årsagen til denne justering er flersidig. For det første er en del af de udgifter, der tidligere var placeret på Invaliditet og revalidering, efter grundig gennemlæsning af både ESSPROS-manualen og tekstanmærkningerne i statens og kommunernes regnskaber, blevet flyttet til Alderdom og Familier, da de bedst passer ind her, samtidig med at den nye afgrænsning stemmer bedre overens med det handicapbegreb, der anvendes i Det nationale dokumentationsprojekt. Dertil skal lægges, at den gamle opgørelsesmetode også medregnede udgifter, der havde kollektive formål. Disse udgifter indgår ikke mere i den nye opgørelse. Udgifterne er til Alderdom opjusteres samlet set med 34,8 mia. kr. svarende til en stigning på 16,2 procent. Denne stigning skyldes primært, at den gamle tælling ikke medregnede alle de privat organiserede pensions- og forsikringsselskaber, som forvalter hovedparten af de obligatorisk aftalte pensions- og livsforsikringsordninger, der eksisterer i Danmark. Den nye opgørelsesmetode af kontantydelser har resulteret i en tilvækst på 24,3 mia. kr. Dertil skal lægges, at omplaceringer af en række naturalydelser i det kommunale og statslige regnskab, bidrager yderligere til en tilvækst på ældreområdet mellem de to opgørelser på 10,5 mia. kr. En væsentlig andel af denne udgiftsstigning kommer fra omlægningen af funktionen Invaliditet og revalidering, som igen er et resultat af en bedre præcisering af det handicapbegreb, som der arbejdes med i De nationale Dokumentationsprojekter. Udgifterne til Arbejdsløshed og beskæftigelse er i den nye opgørelse blevet nedjusteret med 10,1 mia. kr., hvilket svarer til et samlet fald på 23,8 procent. Denne nedjustering kan i al væsentlighed alene henføres til den tidligere omtalte behandling af de omfattende danske beskæftigelsesordninger som foregår i kommunerne.

18 18 Tabel 2. Sammenligning af gammel og ny opgørelse (finansiering) i 2010 Staten Kommuner Sikrede Arbejdsgivere Formueindtægt Indgået i alt Sociale udgifter og administration i alt Gammel opgørelse , , , , , ,2 Ny opgørelse , , , , , ,9 Ændring i procent 111,2-23,8-33,3 13,0-17,0 8,5 Administration i alt Gammel opgørelse 1 846, , ,6 63, ,9 Ny opgørelse 4 593, , , ,5 Ændring i procent 148,8 77,6 37,9-100,0-76,5 Sociale udgifter i alt Gammel opgørelse , , , , , ,2 Ny opgørelse , , , , , ,3 Ændring i procent 110,7-27,5-35,2 13,1-17,0 6,9 Kontante ydelser Gammel opgørelse , , , , , ,6 Ny opgørelse , , , , , ,0 Ændring i procent 60,6 4,4-35,2 13,1-17,0 8,7 Naturalydelser Gammel opgørelse , , ,6 Ny opgørelse , , ,3 Ændring i procent 384,0-35, ,8 mio. kr. På finansieringssiden er den største ændring at finde i fordelingen mellem stat og kommuner især for naturalydelserne. Årsagen til dette skift skyldes, at tidligere blev sygehus- og mange sundhedsudgifter hovedsagligt betragtet som kommunalt finansieret, men da regioner i realiteten ikke har et selvstændigt skatteudskrivningsgrundlag, bliver hovedparten af finansieringen i dag dækket af staten. En anden markant ændring i forhold til den gamle ESSPROS-opgørelse er, at Arbejdsmarkedsbidraget, der finansierer væsentlige dele af kontantydelserne inden for Arbejdsløshed og beskæftigelse i den nye opgørelse, i overensstemmelse med nationalregnskabs anbefalingerne, er rubriceret som en statslig bruttoskat, dvs. at ydelserne betragtes som finansieret af staten. I den gamle opgørelse blev disse bidrag betragtet som finansieret af de sikrede. Opgørelsen af de administrative udgifter i forbindelse med de sociale udgifter, er også blevet omlagt. Den gamle opgørelse underestimerede helt klart de kommunale administrative udgifter til sociale formål. Det skyldes bl.a. at kommunerne har samlet hovedparten af de administrative udgifter på såkaldte rådhusfunktioner. I den nye opgørelse bliver de kommunale administrative udgifter til sociale formål beregnet som en procentandel af kommunens samlede administrative udgifter. Samlet er der sket et udgiftsløft på administrative funktioner - fra gammel til ny opgørelse - på 11,5 mia. kr., heraf stammer de 9,8 mia. kr. fra kommuner og regioner.

19 19 Bilag 1: Anvendte danske ESSPROS-udgiftskoder Kode ESSPROS-kategori Schemes Sygdom Betalt sygefravær, ikke indtægtsbestemt 3, Andre kontante periodiske ydelser, ikke indtægtsbestemt Direkte ydelse, ikke indtægtsbestemt 1, Refusion, ikke indtægtsbestemt Direkte levering af farmaceutiske produkter, ikke indtægtsbestemt 1, Andre direkte ydelser, ikke indtægtsbestemt 1,5, Andre naturalydelser, ikke indtægtsbestemt 5 Invaliditet og handicap Førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne, ikke indtægtsbestemt Økonomisk integration af handicappede, ikke indtægtsbestemt Andre kontante engangsbeløb, ikke indtægtsbestemt 4, Botilbud, ikke indtægtsbestemt Bistand i udførelsen af daglige opgaver, ikke indtægtsbestemt Rehabilitering, ikke indtægtsbestemt 5, Andre naturalydelser, ikke indtægtsbestemt 5, Andre kontante periodiske ydelser, indtægtsbestemt 83 Alderdom Folkepension, ikke indtægtsbestemt 11,12,13,15, Efterløn, ikke indtægtsbestemt Delpension, ikke indtægtsbestemt Botilbud, ikke indtægtsbestemt Bistand i udførelsen af daglige opgaver, ikke indtægtsbestemt Andre naturalydelser, ikke indtægtsbestemt Folkepension, indtægtsbestemt 82 Efterladte Pension til efterladte, ikke indtægtsbestemt Andre kontante engangsbeløb, indtægtsbestemt Begravelseshjælp, indtægtsbestemt 1 Familier Opretholdelse af indkomst ifm. fødsel, ikke indtægtsbestemt Børnepenge, ikke indtægtsbestemt Andre kontante engangsbeløb, ikke indtægtsbestemt Forældreorlovsydelse, ikke indtægtsbestemt Børnepasning, ikke indtægtsbestemt Anbringelse af børn, ikke indtægtsbestemt Andre naturalydelser, ikke indtægtsbestemt Børnepasning, indtægtsbestemt 85 Arbejdsløshed og beskæftigelse Fuld arbejdsløshedsunderstøttelse, ikke indtægtsbestemt Periodiske tilskud til faglig træning, ikke indtægtsbestemt 17, Faglig træning, ikke indtægtsbestemt 18, Services vedrørende jobsøgning, ikke indtægtsbestemt 86 Bolig Boligstøtte, indtægtsbestemt 87 Andre sociale ydelser Andre kontante periodiske ydelser, ikke indtægtsbestemt Andre kontante engangsbeløb, ikke indtægtsbestemt 16,17, Botilbud, ikke indtægtsbestemt Rehabilitering af alkohol- og stofmisbrugere, ikke indtægtsbestemt Andre naturalydelser, ikke indtægtsbestemt Indkomststøtte, indtægtsbestemt Administrationsomkostninger 20

20 20 Bilag 2: Anvendte danske ESSPROS-finansieringskoder Kode ESSPROS-kategori Finansieret generelt af staten Finansieret generelt af kommunerne Finansieret af de sikrede, ansatte Finansieret af de sikrede, selvstændige Finansieret af arbejdsgivere, virksomheder Finansieret af formueindkomsten, renteindtægter minus renteudgifter

Statistikdokumentation for Udgifter til sociale ydelser 2013

Statistikdokumentation for Udgifter til sociale ydelser 2013 Statistikdokumentation for Udgifter til sociale ydelser 2013 1 / 12 1 Indledning Formålet med den sociale udgiftsstatistik er at give en sammenhængende beskrivelse af samlede udgifter forbundet med social

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. 1997 kontor I:\orienteringsbrev Dato: 16. December Kontor: 1. økonomiske J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Ringsted Byråd den XX 2011: Ansøgning om: Lov om social pension Folkepension 13 4 uger Borgerservice Personligt tillæg og 14-14 c 4 uger Borgerservice

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL TAG-HJEM OPGAVE, LYNPRØVE, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK Termer SÅ Statistisk Årbog 2004, Danmarks Statistik

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag BEK nr 596 af 02/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/04618

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag I medfør af 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, 52 p, stk. 7, og 85 c, stk. 22, i lov om

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 17 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 1548 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-6613 Senere ændringer til

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Kapitel 2 Værdiansættelser. 2. Udbetaling Danmark værdiansætter tilgodehavender hos borgere til kostpris med fradrag af realiseret tab.

Kapitel 2 Værdiansættelser. 2. Udbetaling Danmark værdiansætter tilgodehavender hos borgere til kostpris med fradrag af realiseret tab. Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark I medfør af 21, stk. 9, i lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark fastsættes: Kapitel 1 Grundlæggende krav til årsrapporten 1. Udbetaling

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 15. maj 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 32 af 21/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr. 2013-6613

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag BEK nr 1417 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0030944

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen.

Tandlægernes Tryghedsordninger. FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. Tandlægernes Tryghedsordninger FAQ vedrørende den økonomiske vurdering af erhvervsevnen. PFA Pension, 21. november 2011 Indhold 1. Spørgsmål med relevans for både ansatte og selvstændige tandlæger:...

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016

Almindelige forsikringsbetingelser ved nedsat erhvervsevne Forsikringsbetingelser af 1. februar 2016 Almindelige forsikringsbetingelser for livsforsikringsvirksomhed i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S CVR-nr. 24260577, Klausdalsbrovej 615, 2750 Ballerup, Danmark Disse forsikringsbetingelser

Læs mere

Aldersopsparing i ADAM

Aldersopsparing i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver

Læs mere

1 Revision af de sociale områder med statsrefusion

1 Revision af de sociale områder med statsrefusion 1 Revision af de sociale områder med statsrefusion 1.1 Generelt De efterfølgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af formål, omfang samt revisionens udførelse, som er dækkende for samtlige reviderede

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( )

Offentlige forbrugsudgifter og produktion ( ) Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 61 Offentligt Offentligt Folketingets Økonomiske Konsulenter Forelæggelse i Finansudvalget 23-02-2017 Offentlige forbrugsudgifter og produktion (2007-2015) - Outputmetoden/

Læs mere

Økonomi og Aktivitetsrapport 2/2010. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Økonomi og Aktivitetsrapport 2/2010. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget > Økonomi og Aktivitetsrapport 2/21 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 3. maj 21 Side 2 af 17 Forord... 3 Økonomirapport... 3... 3 Økonomirapport 1... 4 Økonomirapport 2... 5 Aktivitetsrapport... 6 1

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 2008/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 1. marts 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0003478 Fremsat den 24. oktober 2008 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

KR. HVAD ER LØN? Gode råd fra Bluegarden 2016

KR. HVAD ER LØN? Gode råd fra Bluegarden 2016 KR. HVAD ER LØN? Gode råd fra Bluegarden 2016 Bliv klogere på løn Denne guide handler om løn og henvender sig til iværksættere, mindre virksomheder og andre, der ikke tidligere har beskæftiget sig med

Læs mere

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder

Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder Bilag 3 Budgetgaranti og konjunkturregulerede områder 10. august 2016 Sagsbeh.: thol J.nr.: 00.30.10-S00-3-16 Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag på budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder Budgettet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Pr. ultimo marts 2016 Beskæftigelsesudvalget 2015 Oprindeligt Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret Forbrug Afvigelse Beskæftigelsesudvalget 543.185 602.785-200 -1.192 602.585 156.836 0-1.192 Arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Budget- og regnskabssystem side 1

Budget- og regnskabssystem side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.0 - side 1 Hovedkonto 5 Social- og sundhedsvæsen Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på social- og sundhedsområdet. Hovedkontoen er opbygget således, at ydelser,

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det talte ord gælder) Tak formand og tak for spørgsmålet.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere