Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser

Transkript

1 Flere cyklister Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG Indsatser

2 Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Problemstillingerne er komplekse, og der er ingen enkle løsninger. Én ting kan dog bidrage til at løse begge problemer på én gang - og det er cyklen! Som cyklist er man CO2-neutral, man bidrager ikke til bilkøerne og får samtidig masser af god motion. Frederikshavn Kommunes cykelpolitik I de seneste år er antallet af cykelture faldet i de fleste af landets byer. Byrådet vil gerne have flere til at bruge cyklen på de korte ture, hvor den er en reel mulighed. Som led i Frederikshavn Kommunes medvirken i Nordiske Cykelbyer fremlægger vi derfor et forslag til en cykelpolitik. Det er byrådets bud på, hvilke mål vi skal nå, og hvilke virkemidler vi vil bruge for at få flere til at cykle. Forslaget består af to dele: En overordnet del hvor mål og indsatsområder fastlægges. Den foreliggende del, hvor indsatsområderne er nærmere beskrevet, og der er formuleret delmål og udpeget projekter, der skal sættes i værk. Den samlede politik er et oplæg til diskussion, og vi håber at mange borgere, arbejdspladser og interesseorganisationer vil kvalificere diskussionen og bidrage med synspunkter og idéer til hvordan vi når målet. På bagsiden kan du se hvordan du kan bidrage til diskussionen. I de seneste år er antallet af cykelture faldet i de fleste af landets byer. Byrådet vil gerne have flere til at bruge cyklen, på de korte ture, hvor den er en reel mulighed. Venlig hilsen John Christensen Formand Plan- og Miljøudvalget Brian Petersen Formand Teknisk Udvalg 2 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

3 Indledning Et spadestik dybere - 7 indsatsområder På baggrund af byrådets vision og målsætning for cykeltransport samt de 7 udpegede Indsatsområder har de to fagudvalg - Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg - stukket et spadestik dybere. Efter en nærmere beskrivelse af de lokale udfordringer indenfor de udpegede Indsatsområder har fagudvalgene, i den foreliggende 2. del af cykelpolitikken, fulgt op på byrådets overordnede mål. Fagudvalgene har foreslået delmålsætninger og resultatmål for hvert indsatsområde. Dette bl.a. for at gøre det lettere efterfølgende at afgøre, om vi nærmer og målet eller om vi bevæger os væk fra det. Desuden er der peget på konkrete projekter. De 7 indsats områder: Cykelstier Cykelparkering Drift og vedligeholdelse Sikkerhed og tryghed Kombinationsrejser Cykelservice Information, kampagner og dialog med cyklister og arbejdspladser Frederikshavn Kommune kan ikke løfte opgaven alene. Vi er afhængige af at andre aktører private såvel som offentlige enkeltpersoner såvel som interesseorganisationer også aktivt vil medvirke til at fremme cykeltrafik. FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 3

4 Cykelstier Status og udfordringer En vigtig forudsætning for at få flere til at cykle i Skagen, Sæby og Frederikshavn er, at det er nemt, sikkert og indbydende at cykle her. Det kræver bl.a., at der er cykelstier de rigtige steder, at stinettet er sammenhængende, med en høj fremkommelighed, samt at detaljer på stinettet er udformet så færdsel på nettet opleves rart. Det er desuden vigtigt, at belægninger vedligeholdes og renholdes løbende. Frederikshavn Kommune har igennem årene etableret et omfattende cykelstinet, enten i form af egentlige cykelstier, hvor kørebane og cykelsti er adskilt af en kantsten, eller i form af cykelbaner eller cykelstriber. Cykelstier giver cyklisterne den største tryghed, men hvis pladsen er trang, kan det være nødvendigt at vælge de næstbedste løsninger cykelbaner eller cykelstriber - hvor cykelsti og kørebane alene er adskilt af en malet stribe på kørebanen, eller hvor cykelstien er markeret med en belægning i en afvigende farve. Cykelbaner eller cykelstriber kan etableres som dele af cykelruter. Cykelruter er strækninger, hvor cyklisternes fremkommelighed/trafikafvikling har høj prioritet, men hvor der ikke er cykelarealer adskilt fra kørebanen med en kantsten. Hvor det er økonomisk uoverkommeligt eller fysisk umuligt at etablere særlige færdselsarealer for cyklister, kan det være nødvendigt at tænke i alternativer. Boligveje eller fartdæmpede lokalveje veje, hvor den anbefalede hastighed for biler er 30 km/t eller 40 km/t kan sagtens udgøre dele af et sammenhængende cykelstinet. Det forudsætter dog, at skiltningen er tydelig. De eksisterende cykelstier, baner og striber i de tre byer er kortlagt. 66% af cyklisterne gav i forbindelse med tilfredshedsundersøgelsen i efteråret 2009 udtryk for, at de er tilfredse med omfanget af cykelstier. Det har desværre ikke været muligt at afgøre, om tilfredsheden er lige stor i alle tre byer. Der foreligger allerede en plan for udbygningen af cykelstinettet i Frederikshavn. I forbindelse med tilfredshedsundersøgelsen har vi fået borgernes bud på, hvor der mangler cykelstier i Sæby, Skagen og Frederikshavn. Disse forslag vil medgå ved udformningen af planerne for, hvor der skal etableres nye cykelstier eller cykelruter i Sæby, Skagen samt ved revurdering af cykelstiplanen for Frederikshavn. Målsætninger Der skal som hovedregel etableres cykelstier langs veje, der i trafikplanen er udpeget som trafikveje eller lokalvejruter. I Skagen og Sæby, 4 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

5 hvor der endnu ikke er udarbejdet trafikplaner, skal der etableres cykelstier langs veje, der afvikler gennemkørende trafik. Stierne etableres under hensyntagen til de øvrige trafikanter og gaderummet, herunder fodgængere, handelslivet, parkeringsforhold og æstetik. Hvor der ikke er den nødvendige plads til egentlige cykelstier langs trafikveje og lokalvejruter, kan der undtagelsesvis etableres cykelbaner eller cykelstriber. Planlagte cykelstier langs trafikveje og lokalvejruter og planlagte cykelstier, der indgår i kendte skoleveje, skal udbygges først. Missing links - det vil sige vejstrækninger, hvor der måske kun mangler cykelsti på fx m før der er en sammenhængende cykelstiforbindelse - skal også prioriteres højt i udbygningsplanerne. Det tilstræbes, at vejkryds der indgår i cykelstinettet og cykelrutenettet udformes niveaufrit for cyklister. På sti- og rutenettet må der ikke være forhindringer i form af bomme, trapper eller stejle ramper. Der må ikke etableres ensretninger eller forbud mod at cykle på strækninger, der indgår i cykelsti- eller rutenettet. Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: Planer for udbygning af cykelstinettet i både Skagen, Sæby og Frederikshavn 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med omfanget af cykelstinettet 8 ud af 10 cyklister er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstinettet Cykelstier eller -baner langs flere af trafikvejene med 50 km/t Mere fokus på belægningsstandarden på cykelstinettet Cyklisterne skal være mere tilfredse med omfanget at cykelstierne. Hvis der etableres fartdæmpende foranstaltninger på cykelruter, skal det ske under hensyntagen til cyklisternes fremkommelighed. På cykelruter i de centrale byområder, hvor pladsen ofte er trang, er kantstensparkering meget generende for cyklister. Er der andre parkeringsmuligheder bør kantstensparkering undgås på cykelruterne i de centrale byområder. Cyklisterne skal være mere tilfredse med omfanget at cykelstierne. FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 5

6 Cykelstier i Skagen N 0 m 500 m 1000 m 6 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

7 Cykelstier i Sæby N 0 m 350 m 700 m FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 7

8 Cykelstier i Frederikshavn N 8 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

9 Cykelstier i det åbne land FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 9

10 Cykelparkering Status og udfordringer For enden af enhver cykeltur står der en cykel. Når målet er at få flere til at bruge cyklen i forbindelse med den daglige transport, skal det derfor gøres nemt og sikkert at parkere cyklen. Både når den parkeres ved arbejdspladsen, institutionen, butikkerne, og når cyklen parkeres ved tog- og rutebilstationer f.eks. hvis cyklen bruges i kombination med den kollektive trafik. Frederikshavn Kommune har tidligere undersøgt belægningsgraden på de offentligt tilgængelige cykelstativer i Frederikshavn midtby. Dengang manglede der kun cykelparkeringspladser ved banegården og rutebilstationen. Tællinger og brugertilfredshedsundersøgelsen indikerer, at det stadig kan være svært at finde plads til sin cykel her. Et stort antal ubenyttede cykler optager cykelstativerne på både banegård og rutebilstationen i Frederikshavn, hvorfor der er taget initiativ til oprydning og fjernelse af efterladte cykler. Der er ikke noget, der tyder på, at der mangler cykelparkeringspladser i Sæby og Skagen. Simple observationer efterlader det indtryk, at det ofte halter med anvendelighed, kvalitet og placering af cykelstativer i forhold til de mål, de betjener. Står cyklerne tilfældigt og spredt, og griber de forstyrrende ind i bybilledet, er det oftest et udtryk for, at cykelparkeringen ikke fungerer optimalt. Det er selvfølgelig ærgerligt, for det koster ikke mere at etablere ordentlig cykelparkering end dårlig. Vedligeholdelsen af stativerne og renholdelsen af arealerne i umiddelbar nærhed, lader mange steder en del tilbage at ønske. Der findes allerede en norm for antallet, kvalitet og placering af cykelparkering i tilknytning til butikker. Det er besluttet, at der også skal fastlægges en norm for cykelparkering i tilknytning til andre byfunktioner f.eks. boliger, arbejdspladser, skoler og sportsanlæg. Erfaringerne med den gældende norm for cykelparkering ved butikker viser, at normen ikke er præcis nok for så vidt angår kvaliteten af de cykelstativer der opsættes. Ifølge Danmarks Statistik stjæles der mange flere cykler i Frederikshavn end i tilsvarende byer. Det kan være et udtryk for, at der mangler aflåselige cykelparkeringspladser, der hvor cyklerne parkeres i længere tid eller natten over f.eks. ved banegårde og rutebilstationer. 10 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

11 Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med standarden af cykelparkeringspladserne Antallet af parkerede cykler i området udgør højst 90% af antallet af cykelparkeringspladser på udvalgte lokaliteter (indkøbscentre og uddannelsessteder) Vedtaget cykelparkeringsnorm Dialog med kollektive trafikoperatører om bedre og mere sikker cykelparkering ved den kollektive trafiks knudepunkter Målsætninger I Sæby, Skagen og Frederikshavn skal der skabes bedre parkeringsbetingelser for cyklisterne. Det skal være let, bekvemt og sikkert at parkere sin cykel, og cyklen skal parkeres således, at den ikke er til gene for byens øvrige liv. Det skal sikres, at der opsættes cykelstativer, der yder cyklerne den bedste støtte, og der bør være mulighed for at kunne låse cyklens stel fast til stativet. Der skal arbejdes for etablering af overdækkede, indhegnede og aflåste parkeringspladser, der hvor cyklerne parkeres i længere tid. Det kunne være interessant at indgå samarbejde med lokale virksomheder om udvikling og afprøvning af nye løsninger, der forbedrer cykelparkering. Dansk Cyklistforbund arbejder på en certificeringsordning af Cykelvenlige arbejdspladser. Én af de parametre virksomhederne vurderes på, er cykelparkering. Frederikshavn Kommune vil i samarbejde med DCF søge at få et stort antal virksomheder i kommunen certificeret. Der skal udarbejdes en cykelparkeringsnorm, der gælder alle byfunktioner. Normen skal fastlægge placering, omfang og kvalitet af cykelparkeringsstativer. FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 11

12 Drift- og vedligeholdelse Status og udfordringer For at få budgetterne til at nå sammen har Vejdirektoratet, der administrerer det overordnede vejnet, og de fleste af landets kommuner i de senere år sparet på vejvedligeholdelsen - herunder cykelstier. Frederikshavn Kommune er ingen undtagelse, og den lange og hårde vinter i 2009/2010 har sat sit tydelige præg på vej- og cykelstibelægningerne. Det er ikke rart at cykle på ujævne og dårligt vedligeholdte stier. Desuden øger det risikoen for punkteringer og i værste fald uheld. Alle undersøgelser viser, at cyklister prioriterer kørekomforten meget højt. Det er på mange måder vanskeligt at sikre høj kørselskomfort på cykel, men stribelægningernes overflade samt udformning af ramper og detaljer på stinettet har stor betydning for den samlede cykeloplevelse. Når målet er at få flere til at cykle, er det vigtigt at gøre en særlig indsats for at sikre, at disse ting er i orden på hele cykelsti- og cykelrutenettet. Fremmede ledningsejere eller entreprenører udfører ofte grave- og reparationsarbejder, der berører cykelstinettet. Det afsluttende belægningsarbejde udføres ikke altid med den omhu og grundighed, der er ønskelig. Ad åre kan det nedsætte cyklisternes kørselskomfort på cykelstinettet betydelig. Siden 2008 har borgerne via Gi os et praj ordningen haft mulighed for at indberette huller, glasskår eller andre uregelmæssigheder til Frederikshavn Forsyning. Indberetningen kan ske via en MMS, kommunens hjemmeside eller telefonisk. På lidt over 2 år har 235 borgere brugt ordningen. Alle seriøse henvendelser med billeder offentliggøres efterfølgende på www. forsyningen.dk. På sitet kan borgerne også se, når skaden er udbedret. Det er besluttet, at der skal etableres en lignende funktion på www. frederikshavn.dk. I den forbindelse overvejes det at supplere med en kortfunktion, således at borgerne kan markere på et kort, hvor uregelmæssigheden er konstateret. 41% af cyklisterne oplyste i brugertilfredshedsundersøgelsen, at de er tilfredse med vedligeholdelsen. 29% er utilfredse eller meget utilfredse med vedligeholdelsen dvs. med belægning, fejning og snerydning af cykelstier og baner. 43 % af cyklisterne er tilfredse. 18 % er utilfredse eller meget utilfredse med vedligeholdelsen dvs. med belægning, fejning, og snerydning af veje, hvor de udgør en del af stisystemet. Det efterlader det indtryk, at noget kan gøres bedre. 12 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

13 Målsætning På cykelstinettet skal cyklisterne tilgodeses med jævne og velplejede belægninger, der renholdes hele året. Ren- og vedligeholdelsesindsatsen afstemmes med målet om at få flere til at cykle det vil sige, at indsatsen skal forbedres. Vejdirektoratets cykelstinet skal besigtiges og evt. uregelmæssigheder skal meddeles til Vejcenter Nord. Flere cyklister skal være tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og veje. Vedligeholdelseskravene skærpes på alle dele af cykelstinettet. Vedligeholdelsesindsatsen på Vejdirektoratets og kommunens cykelstinet koordineres. Der sikres bedre mulighed for, at borgere kan indrapportere problemer vedrørende drift og vedligeholdelse af cykelstier og ruter. Fx. ved at øge borgernes kendskab til Gi os et praj ordningen og ved at supplere de nuværende muligheder med en kortfunktion. Der udarbejdes præcise standarder for, hvordan reparationsarbejde på cykelstier og ruter skal udføres. Tilsynet med egne og fremmede entreprenørers reparationsarbejde øges, og der indføres fast procedure for afleveringsforretning når arbejder på cykelstier og ruter er udført. Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: Flere borgere har kendskab til Gi os et praj -ordningen. Ordningen udbygges med en kortfunktion, så borgerne præcist kan lokalisere uregelmæssigheden og anmelde dårlige strækninger på cykelsti og rutenettet Undersøge mulighederne for at gennemføre komfortmålinger på cykelsti og rutenettet Undersøge mulighederne for i vejvedligeholdelsessystemet Vejman at indføre tidsterminer for vedligeholdelse og fornyelse af slidlaget på cykelsti- og rutenettet Undersøge mulighederne for i vejvedligeholdelsessystemet Vejman at indføre tidsterminer for besigtigelser og prioritering af vedligeholdelse af cykelsti- og rutenettet Undersøge mulighederne for at opprioritere vintervedligeholdelsen af cykelstier og -rutenettet. Hvor og hvornår skal cykelstier og cykelruter være farbare efter snefald? Faste rutiner for tilsyn af reetableringer efter ledningsarbejder m.m. Faste rutiner for tilsyn af afmærkning af vejarbejder på stier FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 13

14 Sikkerhed og tryghed Status og udfordringer I årene 2003, 2004 og 2007 blev der dræbt én cyklist. I hvert af årene fra 2003 til 2007 kom mellem fem og 17 cyklister let eller alvorligt til skade i trafikken i Frederikshavn Kommune. Oplysningerne stammer fra Politiets ulykkesregister. Flere undersøgelser viser, at det kun er 1/5 af alle cyklistuheld med lettere eller alvorlig tilskadekomst, der kommer til Politiets kendskab. Antallet af cyklister, der kommer til skade i trafikken hvert år i Frederikshavn Kommune ligger derfor nærmere mellem 25 og 85. De politiregistrerede uheld sker overvejende i byerne. For cyklister er det hverken farligere eller mere sikkert at færdes i Frederikshavn Kommune end i andre kommuner. Men hvert uheld er stadig ét for meget, og derfor skal indsatsen for større trafiksikkerhed naturligvis fortsætte. Det er af afgørende betydning for det forebyggende arbejde, at kendskabet til hvor og hvordan alle trafikulykkerne sker, forbedres. Trafiksikkerhed er ikke kun et kommunalt anliggende. De enkelte trafikanter, herunder cyklister, bærer selv et stort ansvar for, at det er sikkert at færdes i trafikken. Nogle ulykker kan undgås, hvis færdselsloven overholdes, hvis der udvises hensyn, og hvis der etableres øjenkontakt til medtrafikanterne. Frederikshavn Kommune har gennem mange år gjort en stor indsats for at reducere antallet af trafikuheld - herunder uheld, der involverer cyklister. I forbindelse med udarbejdelse af cykelregnskabet oplyste 92% af de adspurgte cyklister, at de altid bruger cykellygter i lygtetændingstiden. I Odense er der gennemført forsøg med kørelys på cykler. Et stort antal cyklister fik monteret induktionslygter på cyklen, så de kørte med lys på hele døgnet. Antallet af cyklistuheld faldt bemærkelsesværdigt i forsøgsperioden. Meget tyder derfor på, at det vil være hensigtsmæssigt at få flere cyklister til at montere induktionslygter på cyklen. Alle undersøgelser peger på, at cyklister, der bruger cykelhjelm, nedsætter risikoen for at dø eller få alvorlige hovedskader som følge af et trafikuheld. Kun 9% af de voksne cyklister i Frederikshavn, Skagen og Sæby bruger cykelhjelm. 34% af skolebørnene bruger hjelm. I de store byer er der ca. dobbelt så mange cyklister - børn som voksne - der bruger hjelm. Frederikshavn Kommune udleverer gratis cykelhjelme til de skoleklasser, der ønsker det. Skolerne forpligter sig til at bruge hjelmene, når eleverne cykler i skoletiden. 14 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

15 Resultatmål Cykelregnskabet for Frederikshavn Kommune peger på, at det, der generer cyklisterne mest i trafikken, er knallerter og bilister. Det er derfor en vigtig opgave, at få knallertkørere, bilister og cyklister til at respektere og vise hensyn til hinanden. Ud over sikkerheden i trafikken er det vigtigt, at cyklisterne føler sig trygge ved at cykle. 58% af cyklisterne føler sig sikre. 15% føler sig usikre i trafikken. Når målet er at få flere til at cykle, er det vigtigt, at flere føler sig sikre og trygge, når de cykler ikke mindst hvis flere børn og ældre skal op på cyklerne. Målsætninger Det skal være mere sikkert og trygt at færdes på cykel og antallet af cykeluheld skal minimeres. Cyklisterne skal være sikre og føle sig mere trygge i trafikken Cyklisternes risiko for at komme til skade eller blive dræbt i trafikken skal minimeres. Uheldsregistreringen bør forbedres ved samarbejde mellem Politi, skadestuer og kommune Cyklisterne skal motiveres til at anvende cykelhjelm Cyklisterne skal motiveres til at anvende induktionslygter. Gennem kampagner og trafiksaneringer vil kommunen fortsat øge trafiksikkerheden. Der kan f.eks. iværksættes kampagner, der dels oplyser om induktionslygternes effekt, dels udstyrer et stort antal cykler med lygter. Frederikshavn Kommune har ansøgt TRYG-fonden om kr. til formålet. I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: 7 ud af 10 cyklister, 70 %, skal føle sig sikker i trafikken 1 ud af 10 cyklisterne - 10 % - må føle sig usikker i trafikken Antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunens veje skal være mindst 40% lavere end i ud af 10 af skolelever, 60 %, kører ofte eller altid med cykelhjelm 2 ud af 10 voksne cyklister, 20 %, kører ofte eller altid med cykelhjelm FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 15

16 Kombinationsrejser Status og udfordringer Cyklen er et oplagt transportmiddel til ture under 4-5 km. Er transportafstanden længere, vælger færre cyklen. Hvis cyklen også skal kunne anvendes på de længere ture, er det derfor afgørende, at der er gode muligheder for at kombinere cyklen med den kollektive trafik det være sig bus, rutebil eller tog. Cyklisterne kan kombinere transporten på flere måder. Enten ved kun at cykle frem til det sted hvor fx togrejsen starter, fortsætte med toget og derefter fortsætte til fods. Eller ved at både at cykle frem til der hvor togrejsen starter, fortsætte med toget og herefter igen transportere sig på cykel frem til det endelige mål for turen. Det forudsætter selvfølgelig, at cyklisten også har en cykel stående ved endestationen. God og tryg cykelparkering ved den kollektive trafiks knudepunkter er helt nødvendige forudsætninger for, at cyklisterne vil kombinere cyklen med den kollektive trafik. Som nævnt under indsatsområdet Cykelparkering, gennemførte Frederikshavn Kommune for et par år siden en vurdering af belægningsgraden på de offentligt tilgængelige cykelparkeringsanlæg i Frederikshavn. Meget tyder på, at der mangler cykelparkeringspladser ved banegården og rutebilstationen. DSB egne tællinger bekræfter vore tællinger. Én af årsagerne er, at der de to steder står mange ubenyttede cykler parkeret. Det er aftalt med DSB, at der skal ryddes op i stativerne. Det er ikke rart at sætte sig på en våd cykel. Kun en del af cykelstativerne ved banegården er overdækkede. Det er ønskeligt, at alle cykelparkeringspladser i tilknytning til den kollektive trafik er overdækkede, så cyklerne beskyttes mod vind og vejr. Desuden ønsker mange cyklister ikke at parkere cyklen i et stativ, hvor forhjulet fastholdes i en klemme, da man kan risikere at hjulet lider overlast. De benytter i stedet cyklens støttefod. Ved banegård og rutebilstation var det måske værd at overveje at etablere en del af cykelparkering uden egentlige stativer, men til gengæld med overdækning? Har man en dyr eller en nyere cykel, kan man med rette være bekymret for at parkere den i Frederikshavn. I 2008 blev der anmeldt 794 cykeltyverier. I byer med tilsvarende antal indbyggere: Holbæk, Svendborg og Hjørring var antallet af cykeltyverier kun 524, 564 og 520. Sættes antallet af cykeltyverier i forhold til indbyggerantallet er risikoen for at få stjålet sin cykel i Frederikshavn ca. tre gange så stor som i Randers. Benyttes cyklen i kombination med f.eks. tog, står cyklen ofte parkeret i mange timer, hvilket 16 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

17 øger risikoen for tyveri. Indhegnede og aflåste cykelparkeringspladser i umiddelbar tilknytning til togperron og knudepunkter for den kollektive trafik kan måske tilskynde flere til at kombinere cykeltransport med den kollektive trafik. De to transportformer kan også kombineres ved at købe ekstrabillet og medbringe cyklen i tog eller bus. Det forudsætter, at muligheden er tilstede, at det er let at laste cyklen, og at cyklen opbevares forsvarligt under transporten. Cyklen skal helst ikke være til gene for andre passagerer, ligesom cykel og udstyr ikke må lide overlast under transporten. Frederikshavn Kommune samarbejder med forskellige udbydere af kollektiv trafik DSB, NT og Nordjyske Jernbaner. Nordjyske Jernbaners tog til Skagen er nye. Indstigningshøjden er lav, det er let at laste og losse en cykel og togene er indrettet således, at cyklerne kan fastgøres forsvarligt under transporten. DSBs og NTs materiel er derimod ikke indrettet, så cyklisterne tilskyndes til at medbringe cyklen. Målsætninger Der skal være gode muligheder for at kombinere cykeltrafik og kollektiv trafik. Det skal i større udstrækning end i dag være muligt at medbringe cyklen i rutebil, bus og tog. Frederikshavn Kommune vil gennem dialog med udbyderne af den kollektiv trafik søge at fremme mulighederne for at medbringe cykler. Der skal være trygge og kvalitetsbetonede cykelparkeringsmuligheder ved banegård, rutebilstation og kollektive trafikknudepunkter. Cykelstativerne skal placeres tæt på påstigningsplads, være funktionelle og yde cyklerne den rette støtte, så de ikke lider overlast. Alle cykelparkeringspladser bør være overdækkede og for de cyklister der ønsker det, bør der være adgang til indhegnede og aflåste pladser. Udbydere af kollektiv trafik i Frederikshavn Kommune DSB, NT og Nordjyske Jernbaner skal gøres bekendt med byrådets mål hvad angår cykeltrafik i kommunen. Det skal formidles, at kollektive trafikudbydere og kommunen har en fælles interesse i at flere kombinerer cykeltransport med den kollektive trafik. Fælles kampagne f.eks. i forbindelse med Dansk Cyklistforbunds Vi cykler til arbejde konkurrence. Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: 9 ud af 10 cyklister er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykelturen med den kollektive trafik Der er indgået aftale om én årlig oprydning i cykelstativerne på banegård, rutebilstation og busholdepladser Der er indgået aftale med kollektive trafikoperatører om fælles kampagner vedr. kombinationsrejser Antallet af parkerede cykler udgør højst 90% af antallet af cykelparkeringspladser i området omkring banegård og rutebilstation i Frederikshavn FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 17

18 Cykelservice Status og udfordringer Alle erfaringer viser, at hvis vi vil have flere til at bruge cyklen som transportmiddel i stedet for bilen, er det ikke nok at bygge flere cykelstier og etablere kvalitetsbetonet cykelparkering. Den samlede cykeloplevelse skal gøres positiv. Cyklisterne skal føle sig forkælede og må gerne føle sig lidt bedre behandlet og serviceret end andre trafikanter. Cyklisterne har ikke servicestationer som bilisterne. Byernes cykelhandlere lever af at yde cyklisterne service. Ud over at købe ny cykel kan cyklisterne få repareret cyklen, lappet dæk og købe ekstraudstyr, der kan være medvirkende til gøre cykeloplevelsen positiv. Cykelhandlerne sælger håndpumper, men for mange cyklister kan det være en udfordring at håndpumpe så meget luft i ringene, at cyklen bliver let at træde. I åbningstiden tilbyder flere af byernes cykelhandlere cyklisterne adgang til deres elektriske cykelpumpe. Denne service er dog typisk ikke tilstede uden for cykelhandlernes åbningstider. Tidligere var der på servicestationer mulighed for at pumpe sin cykel med en elektrisk pumpe, men i dag passer servicestationernes pumper ikke til cykelventilerne på de moderne cykler. Nogle arbejdspladser forkæler deres cyklende medarbejdere ved at tilbyde adgang til et lille cykelværksted. Her kan cyklen hænges op i loftet, så arbejdsstillingen bliver tålelig. Der er adgang til det mest almindelige cykelværktøj, lappegrej og kædeolie og selvfølgelig en elektrisk luftpumpe. Akkurat som en bil skal have brændstof, skal cyklisterne have energi og væske. Særlig i sommerhalvåret kan det være rart for cyklisterne at vide, hvor de kan få adgang til rent og frisk drikkevand. Der er ikke opsat særlige drikkevandsfontæner i kommunen for cyklister. Opsættes fontænerne de rigtige steder, vil andre end hverdagscyklisterne kunne få glæde af dem. Byernes turister vil også kunne slukke tørsten ved drikkevandsfontænerne. Et cykelbarometer tæller antallet af cyklister på en udpeget cykelsti eller et sted i byen, hvor der passerer mange cyklister. Cykelbarometeret har en praktisk tællefunktion, med den vigtigste funktion er dog at vise de forbipasserende, at her tæller cyklisterne. Et cykelbarometer er således en vigtig del af det cykelfremmende arbejde. I dag er det kun de nationale cykelruter: Vestkystruten(1), Hærvejsruten(3), Østkystruten(5), Nordsøruten og den Grønne Tur, der er skiltet. 18 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

19 Vejvisningsskilte for cyklister kan være en stor hjælp for turister, men fastboende kan også have glæde af en veltilrettelagt og konsekvent cykelvejvisning. Nogle kan på den måde få øjnene op for rutemuligheder i byerne, som de ikke tidligere havde overvejet. Kortudbydere som f.eks. Krak og Google tilbyder gratis rutevejvisning for bilister og fodgængere mod at man tåler et reklamebanner under søgningen. Bilister med en avanceret mobiltelefon eller et navigationssystem i bilen kan løbende blive guidet, så de hurtigst muligt når destinationen. En anden mulighed er, at de forbereder turen hjemmefra, så de undgår tidsrøvende omvejskørsel. I enkelte byer i Danmark er der en tilsvarende mulighed for cyklister. Det er de såkaldte cykelruteplannere. Løsningen forudsætter enten, at kommunen betaler de kommercielle kortudbydere for at præsentere cykelruterne eller at kommunerne stiller kort- og stioplysninger til rådighed for kortudbydere. Cykelruteplannerne er tilgængelige både via internet og mobiltelefon. Nogle udbydere arbejder på at forbedre mulighederne for at kombinere cykeltransport med kollektiv trafik bl.a. med de elektroniske ruteplannere. Der er spændende perspektiver i cykelruteplannerne både for de kommunale myndigheder, de fastboende borgere og turisterne. Målsætninger Der opsættes elektriske cykelpumper på centrale steder i de tre hovedbyer - f.eks. ved banegård, rutebilstation eller busholdeplads. Cykelhandlerne opfordres til at udbrede kendskabet til deres elektriske pumper. Der skal opsættes drikkevandsfontæner på centrale steder i de tre hovedbyer - f.eks. på torve eller pladser, hvor de mest benyttede cykelstier eller cykelruter passerer. Vandforsyningsvirksomhederne opfordres til at bidrage til servicen. Frederikshavn Kommune går foran og tilbyder medarbejderne adgang til et lille cykelværksted. Der opsættes som en start et cykelbarometer på et strategisk rigtigt sted i Frederikshavn by. Strategiske mål i byen og hovedcykelstier skiltes. Det arbejdes på at tilbyde en elektronisk cykelruteplanner. Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: Der er opsat mindst én elektrisk cykelpumpe i hver af de tre hovedbyer Skagen, Sæby og Frederikshavn Der er opsat mindst ét cykelbarometer Der er opsat mindst én drikkevandsfontæne i hver af de tre hovedbyer Skagen, Sæby og Frederikshavn Der er etableret en elektronisk cykelruteplanner, hvortil der er adgang fra Frederikshavn Kommunes hjemmeside Undersøge mulighederne for at få eksterne interessenter til at etablere cykelservice FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 19

20 Information, kampagner og dialog Status og udfordringer Cykelpolitikken for Frederikshavn Kommune er blevet til i dialog med cyklister og en række interessenter. Det skal sikre, at politikken afspejler borgernes forskellige behov og ønsker og de udfordringer, der er på trafikområdet i kommunen. Frederikshavn Kommune ønsker at videreføre denne dialog og afklare, hvordan det kan blive lettere og mere sikkert at bruge cyklen som transportmiddel i de tre hovedbyer Skagen, Sæby og Frederikshavn. Flere undersøgelser viser, at gode fysiske anlæg med høj fremkommelighed og høj trafiksikkerhed er vigtige forudsætninger for at få folk til at cykle. Men undersøgelser viser også, at det er afgørende at motivere borgerne til fortsat at cykle eller cykle mere. Det er derfor vigtigt, at den fortsatte forbedring af de fysiske rammer for cykeltrafikken i Skagen, Sæby og Frederikshavn suppleres med løbende kommunikation og tilskyndelse til at cykle mere. Både i form af konkret information om de fysiske rammer for cykling og i form af kampagner for og markedsføring af cykeltrafik. Arbejdsgivere og arbejdspladserne er i mange tilfælde en hensigtsmæssig samarbejdspartner for kommunen. Flere undersøgelser dokumenterer, at regelmæssig moderat fysisk aktivitet er afgørende for vores sundhed. For mange er en daglig cykeltur til og fra arbejdspladsen tilstrækkelig motion til at holde de mest almindelige livsstilssygdomme fra døren. Cyklister er mere veloplagte og mindre syge end medarbejdere, der ikke er fysisk aktive i deres fritid. Arbejdsgivere har derfor en interesse i, at deres medarbejdere er fysisk aktive, f.eks. ved at cykle i fritiden. Dansk Cyklistforbunds tidligere omtalte certificeringsordning udspringer af den tanke, at en positiv særbehandling af cyklende medarbejdere kan øge antallet af cyklister. Cyklistforbundet har med økonomisk støtte fra Velfærdsministeriet gennemført et pilotprojekt vedr. certificeringsordningen, hvor store private og offentlige virksomheder har deltaget. På den baggrund har Dansk Cyklistforbund færdigudviklet certificeringsordningen og det vil være oplagt at gøre brug af de høstede erfaringer. Dansk Cyklistforbund (DCF) har nu i flere år haft succes med kampagnen Vi cykler til arbejde. I én måned hvert år skal flest mulig lade cyklen indgå i den daglige transport til og fra arbejde. Frederikshavn Kommune har aktivt bakket kampagnen op de fleste år, og det ses på det meget store antal tilmeldte deltagere. Sættes antallet af tilmeldte i forhold til kommunernes indbyggertal ligger Frederikshavn Kommune blandt de bedste i Nordjylland. 20 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

21 Det forholder sig omvendt med Dansk Cyklistforbunds kampagne Alle Børn Cykler, der retter sig mod skoleeleverne. Her er antallet af skoleelever der deltager fra Frederikshavn Kommune lavt i forhold til det samlede antal skoleelever. Under 20 % af kommunens skoleelever deltager i kampagnen. I andre kommuner deltager over 60 % af skoleeleverne i kampagnen. I Jammerbugt og Brønderslev Kommuner deltager næsten 50 % af skoleeleverne. Frederikshavn Kommune bør som arbejdsplads gå foran som et godt eksempel og forkæle cyklisterne. Der er ikke tradition for at kippe med flaget, når der er bygget nye cykelstier. Fremadrettet bør det bruges aktivt, når Frederikshavn Kommune indvier cykelstier eller et nyt lyskryds med cykelvenlige faciliteter. Øget omtale og markedsføring Giv os et praj ordningen Målsætninger Frederikshavn Kommune vil i samarbejde med DCF søge at få et stort antal virksomheder i kommunen certificeret som cykelvenlige arbejdspladser. Vi vil fortsat søge at øge antallet af deltagere i kampagnen Vi cykler til arbejde og søge at få flere skoler og skoleelever til at deltage i Alle Børn Cykler. Der nedsættes et cykelbrugerpanel - gerne elektronisk. Frederikshavn Kommune vil føre en løbende dialog med byens cyklister og andre relevante aktører for at styrke cyklens position i gadebilledet Samtidig vil kommunen gennem information og kampagner påvirke cyklister og andre trafikanter til at udvise hensynsfuldhed i trafikken og være opmærksom på rettigheder og pligter. Borgerne skal være mere tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Frederikshavn Kommune vil gennemføre kampagner, der fremmer cykling og hensynsfuld trafikadfærd for alle trafikanter Frederikshavn Kommune vil tilskynde egne medarbejdere til at cykle til/fra arbejde Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med kommunens information om cykelstinettet, muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Mindst 1 årligt møde med Dansk Cyklist Forbund, uddannelsesinstitutioner, ældre- og handicaporganisationer, erhvervslivet m.fl. Mindst én årlig cykelkampagne Mindst 15% af kommunens medarbejdere deltager i Vi cykler til arbejde Øget deltagelse i Alle Børn Cykler FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 21

22 Cykelkampagn 2009.indd :20:38 Gennemførte cykelkampagner Kampagne år FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

23 sikkert hjem Hold øje O ved sidevejene Kom KOM SIKKERT HJEM HOLD ØJE VED SIDEVEJENE Trafiksikkerhedsudvalget Kampagne år 2009 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 23

24 Har du synspunkter til politikken? Forslag til Cykelpolitikken er fremlagt til offentlig debat i perioden fra den 6. juli 2011 til den 31. august Har du idéer eller forslag til hvordan vi får flere op på cyklerne skal du sende dem så vi har dem i hænde senest den 31. august Idéer og forslag sendes til: Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn eller til mailadressen: tf@frederikshavn Mærk kuvert eller mail Flere cyklister. Har du spørgsmål til forslaget kan du sende en mail til ovennævnte adresse eller ringe til: Finn Rasmussen på tlf