Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flere cyklister. Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG. Indsatser"

Transkript

1 Flere cyklister Opfølgning på byrådets cykelpolitik FORSLAG Indsatser

2 Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor i disse år. Problemstillingerne er komplekse, og der er ingen enkle løsninger. Én ting kan dog bidrage til at løse begge problemer på én gang - og det er cyklen! Som cyklist er man CO2-neutral, man bidrager ikke til bilkøerne og får samtidig masser af god motion. Frederikshavn Kommunes cykelpolitik I de seneste år er antallet af cykelture faldet i de fleste af landets byer. Byrådet vil gerne have flere til at bruge cyklen på de korte ture, hvor den er en reel mulighed. Som led i Frederikshavn Kommunes medvirken i Nordiske Cykelbyer fremlægger vi derfor et forslag til en cykelpolitik. Det er byrådets bud på, hvilke mål vi skal nå, og hvilke virkemidler vi vil bruge for at få flere til at cykle. Forslaget består af to dele: En overordnet del hvor mål og indsatsområder fastlægges. Den foreliggende del, hvor indsatsområderne er nærmere beskrevet, og der er formuleret delmål og udpeget projekter, der skal sættes i værk. Den samlede politik er et oplæg til diskussion, og vi håber at mange borgere, arbejdspladser og interesseorganisationer vil kvalificere diskussionen og bidrage med synspunkter og idéer til hvordan vi når målet. På bagsiden kan du se hvordan du kan bidrage til diskussionen. I de seneste år er antallet af cykelture faldet i de fleste af landets byer. Byrådet vil gerne have flere til at bruge cyklen, på de korte ture, hvor den er en reel mulighed. Venlig hilsen John Christensen Formand Plan- og Miljøudvalget Brian Petersen Formand Teknisk Udvalg 2 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

3 Indledning Et spadestik dybere - 7 indsatsområder På baggrund af byrådets vision og målsætning for cykeltransport samt de 7 udpegede Indsatsområder har de to fagudvalg - Plan- og Miljøudvalget og Teknisk Udvalg - stukket et spadestik dybere. Efter en nærmere beskrivelse af de lokale udfordringer indenfor de udpegede Indsatsområder har fagudvalgene, i den foreliggende 2. del af cykelpolitikken, fulgt op på byrådets overordnede mål. Fagudvalgene har foreslået delmålsætninger og resultatmål for hvert indsatsområde. Dette bl.a. for at gøre det lettere efterfølgende at afgøre, om vi nærmer og målet eller om vi bevæger os væk fra det. Desuden er der peget på konkrete projekter. De 7 indsats områder: Cykelstier Cykelparkering Drift og vedligeholdelse Sikkerhed og tryghed Kombinationsrejser Cykelservice Information, kampagner og dialog med cyklister og arbejdspladser Frederikshavn Kommune kan ikke løfte opgaven alene. Vi er afhængige af at andre aktører private såvel som offentlige enkeltpersoner såvel som interesseorganisationer også aktivt vil medvirke til at fremme cykeltrafik. FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 3

4 Cykelstier Status og udfordringer En vigtig forudsætning for at få flere til at cykle i Skagen, Sæby og Frederikshavn er, at det er nemt, sikkert og indbydende at cykle her. Det kræver bl.a., at der er cykelstier de rigtige steder, at stinettet er sammenhængende, med en høj fremkommelighed, samt at detaljer på stinettet er udformet så færdsel på nettet opleves rart. Det er desuden vigtigt, at belægninger vedligeholdes og renholdes løbende. Frederikshavn Kommune har igennem årene etableret et omfattende cykelstinet, enten i form af egentlige cykelstier, hvor kørebane og cykelsti er adskilt af en kantsten, eller i form af cykelbaner eller cykelstriber. Cykelstier giver cyklisterne den største tryghed, men hvis pladsen er trang, kan det være nødvendigt at vælge de næstbedste løsninger cykelbaner eller cykelstriber - hvor cykelsti og kørebane alene er adskilt af en malet stribe på kørebanen, eller hvor cykelstien er markeret med en belægning i en afvigende farve. Cykelbaner eller cykelstriber kan etableres som dele af cykelruter. Cykelruter er strækninger, hvor cyklisternes fremkommelighed/trafikafvikling har høj prioritet, men hvor der ikke er cykelarealer adskilt fra kørebanen med en kantsten. Hvor det er økonomisk uoverkommeligt eller fysisk umuligt at etablere særlige færdselsarealer for cyklister, kan det være nødvendigt at tænke i alternativer. Boligveje eller fartdæmpede lokalveje veje, hvor den anbefalede hastighed for biler er 30 km/t eller 40 km/t kan sagtens udgøre dele af et sammenhængende cykelstinet. Det forudsætter dog, at skiltningen er tydelig. De eksisterende cykelstier, baner og striber i de tre byer er kortlagt. 66% af cyklisterne gav i forbindelse med tilfredshedsundersøgelsen i efteråret 2009 udtryk for, at de er tilfredse med omfanget af cykelstier. Det har desværre ikke været muligt at afgøre, om tilfredsheden er lige stor i alle tre byer. Der foreligger allerede en plan for udbygningen af cykelstinettet i Frederikshavn. I forbindelse med tilfredshedsundersøgelsen har vi fået borgernes bud på, hvor der mangler cykelstier i Sæby, Skagen og Frederikshavn. Disse forslag vil medgå ved udformningen af planerne for, hvor der skal etableres nye cykelstier eller cykelruter i Sæby, Skagen samt ved revurdering af cykelstiplanen for Frederikshavn. Målsætninger Der skal som hovedregel etableres cykelstier langs veje, der i trafikplanen er udpeget som trafikveje eller lokalvejruter. I Skagen og Sæby, 4 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

5 hvor der endnu ikke er udarbejdet trafikplaner, skal der etableres cykelstier langs veje, der afvikler gennemkørende trafik. Stierne etableres under hensyntagen til de øvrige trafikanter og gaderummet, herunder fodgængere, handelslivet, parkeringsforhold og æstetik. Hvor der ikke er den nødvendige plads til egentlige cykelstier langs trafikveje og lokalvejruter, kan der undtagelsesvis etableres cykelbaner eller cykelstriber. Planlagte cykelstier langs trafikveje og lokalvejruter og planlagte cykelstier, der indgår i kendte skoleveje, skal udbygges først. Missing links - det vil sige vejstrækninger, hvor der måske kun mangler cykelsti på fx m før der er en sammenhængende cykelstiforbindelse - skal også prioriteres højt i udbygningsplanerne. Det tilstræbes, at vejkryds der indgår i cykelstinettet og cykelrutenettet udformes niveaufrit for cyklister. På sti- og rutenettet må der ikke være forhindringer i form af bomme, trapper eller stejle ramper. Der må ikke etableres ensretninger eller forbud mod at cykle på strækninger, der indgår i cykelsti- eller rutenettet. Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: Planer for udbygning af cykelstinettet i både Skagen, Sæby og Frederikshavn 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med omfanget af cykelstinettet 8 ud af 10 cyklister er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstinettet Cykelstier eller -baner langs flere af trafikvejene med 50 km/t Mere fokus på belægningsstandarden på cykelstinettet Cyklisterne skal være mere tilfredse med omfanget at cykelstierne. Hvis der etableres fartdæmpende foranstaltninger på cykelruter, skal det ske under hensyntagen til cyklisternes fremkommelighed. På cykelruter i de centrale byområder, hvor pladsen ofte er trang, er kantstensparkering meget generende for cyklister. Er der andre parkeringsmuligheder bør kantstensparkering undgås på cykelruterne i de centrale byområder. Cyklisterne skal være mere tilfredse med omfanget at cykelstierne. FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 5

6 Cykelstier i Skagen N 0 m 500 m 1000 m 6 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

7 Cykelstier i Sæby N 0 m 350 m 700 m FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 7

8 Cykelstier i Frederikshavn N 8 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

9 Cykelstier i det åbne land FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 9

10 Cykelparkering Status og udfordringer For enden af enhver cykeltur står der en cykel. Når målet er at få flere til at bruge cyklen i forbindelse med den daglige transport, skal det derfor gøres nemt og sikkert at parkere cyklen. Både når den parkeres ved arbejdspladsen, institutionen, butikkerne, og når cyklen parkeres ved tog- og rutebilstationer f.eks. hvis cyklen bruges i kombination med den kollektive trafik. Frederikshavn Kommune har tidligere undersøgt belægningsgraden på de offentligt tilgængelige cykelstativer i Frederikshavn midtby. Dengang manglede der kun cykelparkeringspladser ved banegården og rutebilstationen. Tællinger og brugertilfredshedsundersøgelsen indikerer, at det stadig kan være svært at finde plads til sin cykel her. Et stort antal ubenyttede cykler optager cykelstativerne på både banegård og rutebilstationen i Frederikshavn, hvorfor der er taget initiativ til oprydning og fjernelse af efterladte cykler. Der er ikke noget, der tyder på, at der mangler cykelparkeringspladser i Sæby og Skagen. Simple observationer efterlader det indtryk, at det ofte halter med anvendelighed, kvalitet og placering af cykelstativer i forhold til de mål, de betjener. Står cyklerne tilfældigt og spredt, og griber de forstyrrende ind i bybilledet, er det oftest et udtryk for, at cykelparkeringen ikke fungerer optimalt. Det er selvfølgelig ærgerligt, for det koster ikke mere at etablere ordentlig cykelparkering end dårlig. Vedligeholdelsen af stativerne og renholdelsen af arealerne i umiddelbar nærhed, lader mange steder en del tilbage at ønske. Der findes allerede en norm for antallet, kvalitet og placering af cykelparkering i tilknytning til butikker. Det er besluttet, at der også skal fastlægges en norm for cykelparkering i tilknytning til andre byfunktioner f.eks. boliger, arbejdspladser, skoler og sportsanlæg. Erfaringerne med den gældende norm for cykelparkering ved butikker viser, at normen ikke er præcis nok for så vidt angår kvaliteten af de cykelstativer der opsættes. Ifølge Danmarks Statistik stjæles der mange flere cykler i Frederikshavn end i tilsvarende byer. Det kan være et udtryk for, at der mangler aflåselige cykelparkeringspladser, der hvor cyklerne parkeres i længere tid eller natten over f.eks. ved banegårde og rutebilstationer. 10 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

11 Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: 7 ud af 10 cyklister er tilfredse med antallet af cykelparkeringspladser 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med standarden af cykelparkeringspladserne Antallet af parkerede cykler i området udgør højst 90% af antallet af cykelparkeringspladser på udvalgte lokaliteter (indkøbscentre og uddannelsessteder) Vedtaget cykelparkeringsnorm Dialog med kollektive trafikoperatører om bedre og mere sikker cykelparkering ved den kollektive trafiks knudepunkter Målsætninger I Sæby, Skagen og Frederikshavn skal der skabes bedre parkeringsbetingelser for cyklisterne. Det skal være let, bekvemt og sikkert at parkere sin cykel, og cyklen skal parkeres således, at den ikke er til gene for byens øvrige liv. Det skal sikres, at der opsættes cykelstativer, der yder cyklerne den bedste støtte, og der bør være mulighed for at kunne låse cyklens stel fast til stativet. Der skal arbejdes for etablering af overdækkede, indhegnede og aflåste parkeringspladser, der hvor cyklerne parkeres i længere tid. Det kunne være interessant at indgå samarbejde med lokale virksomheder om udvikling og afprøvning af nye løsninger, der forbedrer cykelparkering. Dansk Cyklistforbund arbejder på en certificeringsordning af Cykelvenlige arbejdspladser. Én af de parametre virksomhederne vurderes på, er cykelparkering. Frederikshavn Kommune vil i samarbejde med DCF søge at få et stort antal virksomheder i kommunen certificeret. Der skal udarbejdes en cykelparkeringsnorm, der gælder alle byfunktioner. Normen skal fastlægge placering, omfang og kvalitet af cykelparkeringsstativer. FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 11

12 Drift- og vedligeholdelse Status og udfordringer For at få budgetterne til at nå sammen har Vejdirektoratet, der administrerer det overordnede vejnet, og de fleste af landets kommuner i de senere år sparet på vejvedligeholdelsen - herunder cykelstier. Frederikshavn Kommune er ingen undtagelse, og den lange og hårde vinter i 2009/2010 har sat sit tydelige præg på vej- og cykelstibelægningerne. Det er ikke rart at cykle på ujævne og dårligt vedligeholdte stier. Desuden øger det risikoen for punkteringer og i værste fald uheld. Alle undersøgelser viser, at cyklister prioriterer kørekomforten meget højt. Det er på mange måder vanskeligt at sikre høj kørselskomfort på cykel, men stribelægningernes overflade samt udformning af ramper og detaljer på stinettet har stor betydning for den samlede cykeloplevelse. Når målet er at få flere til at cykle, er det vigtigt at gøre en særlig indsats for at sikre, at disse ting er i orden på hele cykelsti- og cykelrutenettet. Fremmede ledningsejere eller entreprenører udfører ofte grave- og reparationsarbejder, der berører cykelstinettet. Det afsluttende belægningsarbejde udføres ikke altid med den omhu og grundighed, der er ønskelig. Ad åre kan det nedsætte cyklisternes kørselskomfort på cykelstinettet betydelig. Siden 2008 har borgerne via Gi os et praj ordningen haft mulighed for at indberette huller, glasskår eller andre uregelmæssigheder til Frederikshavn Forsyning. Indberetningen kan ske via en MMS, kommunens hjemmeside eller telefonisk. På lidt over 2 år har 235 borgere brugt ordningen. Alle seriøse henvendelser med billeder offentliggøres efterfølgende på www. forsyningen.dk. På sitet kan borgerne også se, når skaden er udbedret. Det er besluttet, at der skal etableres en lignende funktion på www. frederikshavn.dk. I den forbindelse overvejes det at supplere med en kortfunktion, således at borgerne kan markere på et kort, hvor uregelmæssigheden er konstateret. 41% af cyklisterne oplyste i brugertilfredshedsundersøgelsen, at de er tilfredse med vedligeholdelsen. 29% er utilfredse eller meget utilfredse med vedligeholdelsen dvs. med belægning, fejning og snerydning af cykelstier og baner. 43 % af cyklisterne er tilfredse. 18 % er utilfredse eller meget utilfredse med vedligeholdelsen dvs. med belægning, fejning, og snerydning af veje, hvor de udgør en del af stisystemet. Det efterlader det indtryk, at noget kan gøres bedre. 12 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

13 Målsætning På cykelstinettet skal cyklisterne tilgodeses med jævne og velplejede belægninger, der renholdes hele året. Ren- og vedligeholdelsesindsatsen afstemmes med målet om at få flere til at cykle det vil sige, at indsatsen skal forbedres. Vejdirektoratets cykelstinet skal besigtiges og evt. uregelmæssigheder skal meddeles til Vejcenter Nord. Flere cyklister skal være tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og veje. Vedligeholdelseskravene skærpes på alle dele af cykelstinettet. Vedligeholdelsesindsatsen på Vejdirektoratets og kommunens cykelstinet koordineres. Der sikres bedre mulighed for, at borgere kan indrapportere problemer vedrørende drift og vedligeholdelse af cykelstier og ruter. Fx. ved at øge borgernes kendskab til Gi os et praj ordningen og ved at supplere de nuværende muligheder med en kortfunktion. Der udarbejdes præcise standarder for, hvordan reparationsarbejde på cykelstier og ruter skal udføres. Tilsynet med egne og fremmede entreprenørers reparationsarbejde øges, og der indføres fast procedure for afleveringsforretning når arbejder på cykelstier og ruter er udført. Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: Flere borgere har kendskab til Gi os et praj -ordningen. Ordningen udbygges med en kortfunktion, så borgerne præcist kan lokalisere uregelmæssigheden og anmelde dårlige strækninger på cykelsti og rutenettet Undersøge mulighederne for at gennemføre komfortmålinger på cykelsti og rutenettet Undersøge mulighederne for i vejvedligeholdelsessystemet Vejman at indføre tidsterminer for vedligeholdelse og fornyelse af slidlaget på cykelsti- og rutenettet Undersøge mulighederne for i vejvedligeholdelsessystemet Vejman at indføre tidsterminer for besigtigelser og prioritering af vedligeholdelse af cykelsti- og rutenettet Undersøge mulighederne for at opprioritere vintervedligeholdelsen af cykelstier og -rutenettet. Hvor og hvornår skal cykelstier og cykelruter være farbare efter snefald? Faste rutiner for tilsyn af reetableringer efter ledningsarbejder m.m. Faste rutiner for tilsyn af afmærkning af vejarbejder på stier FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 13

14 Sikkerhed og tryghed Status og udfordringer I årene 2003, 2004 og 2007 blev der dræbt én cyklist. I hvert af årene fra 2003 til 2007 kom mellem fem og 17 cyklister let eller alvorligt til skade i trafikken i Frederikshavn Kommune. Oplysningerne stammer fra Politiets ulykkesregister. Flere undersøgelser viser, at det kun er 1/5 af alle cyklistuheld med lettere eller alvorlig tilskadekomst, der kommer til Politiets kendskab. Antallet af cyklister, der kommer til skade i trafikken hvert år i Frederikshavn Kommune ligger derfor nærmere mellem 25 og 85. De politiregistrerede uheld sker overvejende i byerne. For cyklister er det hverken farligere eller mere sikkert at færdes i Frederikshavn Kommune end i andre kommuner. Men hvert uheld er stadig ét for meget, og derfor skal indsatsen for større trafiksikkerhed naturligvis fortsætte. Det er af afgørende betydning for det forebyggende arbejde, at kendskabet til hvor og hvordan alle trafikulykkerne sker, forbedres. Trafiksikkerhed er ikke kun et kommunalt anliggende. De enkelte trafikanter, herunder cyklister, bærer selv et stort ansvar for, at det er sikkert at færdes i trafikken. Nogle ulykker kan undgås, hvis færdselsloven overholdes, hvis der udvises hensyn, og hvis der etableres øjenkontakt til medtrafikanterne. Frederikshavn Kommune har gennem mange år gjort en stor indsats for at reducere antallet af trafikuheld - herunder uheld, der involverer cyklister. I forbindelse med udarbejdelse af cykelregnskabet oplyste 92% af de adspurgte cyklister, at de altid bruger cykellygter i lygtetændingstiden. I Odense er der gennemført forsøg med kørelys på cykler. Et stort antal cyklister fik monteret induktionslygter på cyklen, så de kørte med lys på hele døgnet. Antallet af cyklistuheld faldt bemærkelsesværdigt i forsøgsperioden. Meget tyder derfor på, at det vil være hensigtsmæssigt at få flere cyklister til at montere induktionslygter på cyklen. Alle undersøgelser peger på, at cyklister, der bruger cykelhjelm, nedsætter risikoen for at dø eller få alvorlige hovedskader som følge af et trafikuheld. Kun 9% af de voksne cyklister i Frederikshavn, Skagen og Sæby bruger cykelhjelm. 34% af skolebørnene bruger hjelm. I de store byer er der ca. dobbelt så mange cyklister - børn som voksne - der bruger hjelm. Frederikshavn Kommune udleverer gratis cykelhjelme til de skoleklasser, der ønsker det. Skolerne forpligter sig til at bruge hjelmene, når eleverne cykler i skoletiden. 14 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

15 Resultatmål Cykelregnskabet for Frederikshavn Kommune peger på, at det, der generer cyklisterne mest i trafikken, er knallerter og bilister. Det er derfor en vigtig opgave, at få knallertkørere, bilister og cyklister til at respektere og vise hensyn til hinanden. Ud over sikkerheden i trafikken er det vigtigt, at cyklisterne føler sig trygge ved at cykle. 58% af cyklisterne føler sig sikre. 15% føler sig usikre i trafikken. Når målet er at få flere til at cykle, er det vigtigt, at flere føler sig sikre og trygge, når de cykler ikke mindst hvis flere børn og ældre skal op på cyklerne. Målsætninger Det skal være mere sikkert og trygt at færdes på cykel og antallet af cykeluheld skal minimeres. Cyklisterne skal være sikre og føle sig mere trygge i trafikken Cyklisternes risiko for at komme til skade eller blive dræbt i trafikken skal minimeres. Uheldsregistreringen bør forbedres ved samarbejde mellem Politi, skadestuer og kommune Cyklisterne skal motiveres til at anvende cykelhjelm Cyklisterne skal motiveres til at anvende induktionslygter. Gennem kampagner og trafiksaneringer vil kommunen fortsat øge trafiksikkerheden. Der kan f.eks. iværksættes kampagner, der dels oplyser om induktionslygternes effekt, dels udstyrer et stort antal cykler med lygter. Frederikshavn Kommune har ansøgt TRYG-fonden om kr. til formålet. I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: 7 ud af 10 cyklister, 70 %, skal føle sig sikker i trafikken 1 ud af 10 cyklisterne - 10 % - må føle sig usikker i trafikken Antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunens veje skal være mindst 40% lavere end i ud af 10 af skolelever, 60 %, kører ofte eller altid med cykelhjelm 2 ud af 10 voksne cyklister, 20 %, kører ofte eller altid med cykelhjelm FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 15

16 Kombinationsrejser Status og udfordringer Cyklen er et oplagt transportmiddel til ture under 4-5 km. Er transportafstanden længere, vælger færre cyklen. Hvis cyklen også skal kunne anvendes på de længere ture, er det derfor afgørende, at der er gode muligheder for at kombinere cyklen med den kollektive trafik det være sig bus, rutebil eller tog. Cyklisterne kan kombinere transporten på flere måder. Enten ved kun at cykle frem til det sted hvor fx togrejsen starter, fortsætte med toget og derefter fortsætte til fods. Eller ved at både at cykle frem til der hvor togrejsen starter, fortsætte med toget og herefter igen transportere sig på cykel frem til det endelige mål for turen. Det forudsætter selvfølgelig, at cyklisten også har en cykel stående ved endestationen. God og tryg cykelparkering ved den kollektive trafiks knudepunkter er helt nødvendige forudsætninger for, at cyklisterne vil kombinere cyklen med den kollektive trafik. Som nævnt under indsatsområdet Cykelparkering, gennemførte Frederikshavn Kommune for et par år siden en vurdering af belægningsgraden på de offentligt tilgængelige cykelparkeringsanlæg i Frederikshavn. Meget tyder på, at der mangler cykelparkeringspladser ved banegården og rutebilstationen. DSB egne tællinger bekræfter vore tællinger. Én af årsagerne er, at der de to steder står mange ubenyttede cykler parkeret. Det er aftalt med DSB, at der skal ryddes op i stativerne. Det er ikke rart at sætte sig på en våd cykel. Kun en del af cykelstativerne ved banegården er overdækkede. Det er ønskeligt, at alle cykelparkeringspladser i tilknytning til den kollektive trafik er overdækkede, så cyklerne beskyttes mod vind og vejr. Desuden ønsker mange cyklister ikke at parkere cyklen i et stativ, hvor forhjulet fastholdes i en klemme, da man kan risikere at hjulet lider overlast. De benytter i stedet cyklens støttefod. Ved banegård og rutebilstation var det måske værd at overveje at etablere en del af cykelparkering uden egentlige stativer, men til gengæld med overdækning? Har man en dyr eller en nyere cykel, kan man med rette være bekymret for at parkere den i Frederikshavn. I 2008 blev der anmeldt 794 cykeltyverier. I byer med tilsvarende antal indbyggere: Holbæk, Svendborg og Hjørring var antallet af cykeltyverier kun 524, 564 og 520. Sættes antallet af cykeltyverier i forhold til indbyggerantallet er risikoen for at få stjålet sin cykel i Frederikshavn ca. tre gange så stor som i Randers. Benyttes cyklen i kombination med f.eks. tog, står cyklen ofte parkeret i mange timer, hvilket 16 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

17 øger risikoen for tyveri. Indhegnede og aflåste cykelparkeringspladser i umiddelbar tilknytning til togperron og knudepunkter for den kollektive trafik kan måske tilskynde flere til at kombinere cykeltransport med den kollektive trafik. De to transportformer kan også kombineres ved at købe ekstrabillet og medbringe cyklen i tog eller bus. Det forudsætter, at muligheden er tilstede, at det er let at laste cyklen, og at cyklen opbevares forsvarligt under transporten. Cyklen skal helst ikke være til gene for andre passagerer, ligesom cykel og udstyr ikke må lide overlast under transporten. Frederikshavn Kommune samarbejder med forskellige udbydere af kollektiv trafik DSB, NT og Nordjyske Jernbaner. Nordjyske Jernbaners tog til Skagen er nye. Indstigningshøjden er lav, det er let at laste og losse en cykel og togene er indrettet således, at cyklerne kan fastgøres forsvarligt under transporten. DSBs og NTs materiel er derimod ikke indrettet, så cyklisterne tilskyndes til at medbringe cyklen. Målsætninger Der skal være gode muligheder for at kombinere cykeltrafik og kollektiv trafik. Det skal i større udstrækning end i dag være muligt at medbringe cyklen i rutebil, bus og tog. Frederikshavn Kommune vil gennem dialog med udbyderne af den kollektiv trafik søge at fremme mulighederne for at medbringe cykler. Der skal være trygge og kvalitetsbetonede cykelparkeringsmuligheder ved banegård, rutebilstation og kollektive trafikknudepunkter. Cykelstativerne skal placeres tæt på påstigningsplads, være funktionelle og yde cyklerne den rette støtte, så de ikke lider overlast. Alle cykelparkeringspladser bør være overdækkede og for de cyklister der ønsker det, bør der være adgang til indhegnede og aflåste pladser. Udbydere af kollektiv trafik i Frederikshavn Kommune DSB, NT og Nordjyske Jernbaner skal gøres bekendt med byrådets mål hvad angår cykeltrafik i kommunen. Det skal formidles, at kollektive trafikudbydere og kommunen har en fælles interesse i at flere kombinerer cykeltransport med den kollektive trafik. Fælles kampagne f.eks. i forbindelse med Dansk Cyklistforbunds Vi cykler til arbejde konkurrence. Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: 9 ud af 10 cyklister er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykelturen med den kollektive trafik Der er indgået aftale om én årlig oprydning i cykelstativerne på banegård, rutebilstation og busholdepladser Der er indgået aftale med kollektive trafikoperatører om fælles kampagner vedr. kombinationsrejser Antallet af parkerede cykler udgør højst 90% af antallet af cykelparkeringspladser i området omkring banegård og rutebilstation i Frederikshavn FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 17

18 Cykelservice Status og udfordringer Alle erfaringer viser, at hvis vi vil have flere til at bruge cyklen som transportmiddel i stedet for bilen, er det ikke nok at bygge flere cykelstier og etablere kvalitetsbetonet cykelparkering. Den samlede cykeloplevelse skal gøres positiv. Cyklisterne skal føle sig forkælede og må gerne føle sig lidt bedre behandlet og serviceret end andre trafikanter. Cyklisterne har ikke servicestationer som bilisterne. Byernes cykelhandlere lever af at yde cyklisterne service. Ud over at købe ny cykel kan cyklisterne få repareret cyklen, lappet dæk og købe ekstraudstyr, der kan være medvirkende til gøre cykeloplevelsen positiv. Cykelhandlerne sælger håndpumper, men for mange cyklister kan det være en udfordring at håndpumpe så meget luft i ringene, at cyklen bliver let at træde. I åbningstiden tilbyder flere af byernes cykelhandlere cyklisterne adgang til deres elektriske cykelpumpe. Denne service er dog typisk ikke tilstede uden for cykelhandlernes åbningstider. Tidligere var der på servicestationer mulighed for at pumpe sin cykel med en elektrisk pumpe, men i dag passer servicestationernes pumper ikke til cykelventilerne på de moderne cykler. Nogle arbejdspladser forkæler deres cyklende medarbejdere ved at tilbyde adgang til et lille cykelværksted. Her kan cyklen hænges op i loftet, så arbejdsstillingen bliver tålelig. Der er adgang til det mest almindelige cykelværktøj, lappegrej og kædeolie og selvfølgelig en elektrisk luftpumpe. Akkurat som en bil skal have brændstof, skal cyklisterne have energi og væske. Særlig i sommerhalvåret kan det være rart for cyklisterne at vide, hvor de kan få adgang til rent og frisk drikkevand. Der er ikke opsat særlige drikkevandsfontæner i kommunen for cyklister. Opsættes fontænerne de rigtige steder, vil andre end hverdagscyklisterne kunne få glæde af dem. Byernes turister vil også kunne slukke tørsten ved drikkevandsfontænerne. Et cykelbarometer tæller antallet af cyklister på en udpeget cykelsti eller et sted i byen, hvor der passerer mange cyklister. Cykelbarometeret har en praktisk tællefunktion, med den vigtigste funktion er dog at vise de forbipasserende, at her tæller cyklisterne. Et cykelbarometer er således en vigtig del af det cykelfremmende arbejde. I dag er det kun de nationale cykelruter: Vestkystruten(1), Hærvejsruten(3), Østkystruten(5), Nordsøruten og den Grønne Tur, der er skiltet. 18 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

19 Vejvisningsskilte for cyklister kan være en stor hjælp for turister, men fastboende kan også have glæde af en veltilrettelagt og konsekvent cykelvejvisning. Nogle kan på den måde få øjnene op for rutemuligheder i byerne, som de ikke tidligere havde overvejet. Kortudbydere som f.eks. Krak og Google tilbyder gratis rutevejvisning for bilister og fodgængere mod at man tåler et reklamebanner under søgningen. Bilister med en avanceret mobiltelefon eller et navigationssystem i bilen kan løbende blive guidet, så de hurtigst muligt når destinationen. En anden mulighed er, at de forbereder turen hjemmefra, så de undgår tidsrøvende omvejskørsel. I enkelte byer i Danmark er der en tilsvarende mulighed for cyklister. Det er de såkaldte cykelruteplannere. Løsningen forudsætter enten, at kommunen betaler de kommercielle kortudbydere for at præsentere cykelruterne eller at kommunerne stiller kort- og stioplysninger til rådighed for kortudbydere. Cykelruteplannerne er tilgængelige både via internet og mobiltelefon. Nogle udbydere arbejder på at forbedre mulighederne for at kombinere cykeltransport med kollektiv trafik bl.a. med de elektroniske ruteplannere. Der er spændende perspektiver i cykelruteplannerne både for de kommunale myndigheder, de fastboende borgere og turisterne. Målsætninger Der opsættes elektriske cykelpumper på centrale steder i de tre hovedbyer - f.eks. ved banegård, rutebilstation eller busholdeplads. Cykelhandlerne opfordres til at udbrede kendskabet til deres elektriske pumper. Der skal opsættes drikkevandsfontæner på centrale steder i de tre hovedbyer - f.eks. på torve eller pladser, hvor de mest benyttede cykelstier eller cykelruter passerer. Vandforsyningsvirksomhederne opfordres til at bidrage til servicen. Frederikshavn Kommune går foran og tilbyder medarbejderne adgang til et lille cykelværksted. Der opsættes som en start et cykelbarometer på et strategisk rigtigt sted i Frederikshavn by. Strategiske mål i byen og hovedcykelstier skiltes. Det arbejdes på at tilbyde en elektronisk cykelruteplanner. Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: Der er opsat mindst én elektrisk cykelpumpe i hver af de tre hovedbyer Skagen, Sæby og Frederikshavn Der er opsat mindst ét cykelbarometer Der er opsat mindst én drikkevandsfontæne i hver af de tre hovedbyer Skagen, Sæby og Frederikshavn Der er etableret en elektronisk cykelruteplanner, hvortil der er adgang fra Frederikshavn Kommunes hjemmeside Undersøge mulighederne for at få eksterne interessenter til at etablere cykelservice FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 19

20 Information, kampagner og dialog Status og udfordringer Cykelpolitikken for Frederikshavn Kommune er blevet til i dialog med cyklister og en række interessenter. Det skal sikre, at politikken afspejler borgernes forskellige behov og ønsker og de udfordringer, der er på trafikområdet i kommunen. Frederikshavn Kommune ønsker at videreføre denne dialog og afklare, hvordan det kan blive lettere og mere sikkert at bruge cyklen som transportmiddel i de tre hovedbyer Skagen, Sæby og Frederikshavn. Flere undersøgelser viser, at gode fysiske anlæg med høj fremkommelighed og høj trafiksikkerhed er vigtige forudsætninger for at få folk til at cykle. Men undersøgelser viser også, at det er afgørende at motivere borgerne til fortsat at cykle eller cykle mere. Det er derfor vigtigt, at den fortsatte forbedring af de fysiske rammer for cykeltrafikken i Skagen, Sæby og Frederikshavn suppleres med løbende kommunikation og tilskyndelse til at cykle mere. Både i form af konkret information om de fysiske rammer for cykling og i form af kampagner for og markedsføring af cykeltrafik. Arbejdsgivere og arbejdspladserne er i mange tilfælde en hensigtsmæssig samarbejdspartner for kommunen. Flere undersøgelser dokumenterer, at regelmæssig moderat fysisk aktivitet er afgørende for vores sundhed. For mange er en daglig cykeltur til og fra arbejdspladsen tilstrækkelig motion til at holde de mest almindelige livsstilssygdomme fra døren. Cyklister er mere veloplagte og mindre syge end medarbejdere, der ikke er fysisk aktive i deres fritid. Arbejdsgivere har derfor en interesse i, at deres medarbejdere er fysisk aktive, f.eks. ved at cykle i fritiden. Dansk Cyklistforbunds tidligere omtalte certificeringsordning udspringer af den tanke, at en positiv særbehandling af cyklende medarbejdere kan øge antallet af cyklister. Cyklistforbundet har med økonomisk støtte fra Velfærdsministeriet gennemført et pilotprojekt vedr. certificeringsordningen, hvor store private og offentlige virksomheder har deltaget. På den baggrund har Dansk Cyklistforbund færdigudviklet certificeringsordningen og det vil være oplagt at gøre brug af de høstede erfaringer. Dansk Cyklistforbund (DCF) har nu i flere år haft succes med kampagnen Vi cykler til arbejde. I én måned hvert år skal flest mulig lade cyklen indgå i den daglige transport til og fra arbejde. Frederikshavn Kommune har aktivt bakket kampagnen op de fleste år, og det ses på det meget store antal tilmeldte deltagere. Sættes antallet af tilmeldte i forhold til kommunernes indbyggertal ligger Frederikshavn Kommune blandt de bedste i Nordjylland. 20 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

21 Det forholder sig omvendt med Dansk Cyklistforbunds kampagne Alle Børn Cykler, der retter sig mod skoleeleverne. Her er antallet af skoleelever der deltager fra Frederikshavn Kommune lavt i forhold til det samlede antal skoleelever. Under 20 % af kommunens skoleelever deltager i kampagnen. I andre kommuner deltager over 60 % af skoleeleverne i kampagnen. I Jammerbugt og Brønderslev Kommuner deltager næsten 50 % af skoleeleverne. Frederikshavn Kommune bør som arbejdsplads gå foran som et godt eksempel og forkæle cyklisterne. Der er ikke tradition for at kippe med flaget, når der er bygget nye cykelstier. Fremadrettet bør det bruges aktivt, når Frederikshavn Kommune indvier cykelstier eller et nyt lyskryds med cykelvenlige faciliteter. Øget omtale og markedsføring Giv os et praj ordningen Målsætninger Frederikshavn Kommune vil i samarbejde med DCF søge at få et stort antal virksomheder i kommunen certificeret som cykelvenlige arbejdspladser. Vi vil fortsat søge at øge antallet af deltagere i kampagnen Vi cykler til arbejde og søge at få flere skoler og skoleelever til at deltage i Alle Børn Cykler. Der nedsættes et cykelbrugerpanel - gerne elektronisk. Frederikshavn Kommune vil føre en løbende dialog med byens cyklister og andre relevante aktører for at styrke cyklens position i gadebilledet Samtidig vil kommunen gennem information og kampagner påvirke cyklister og andre trafikanter til at udvise hensynsfuldhed i trafikken og være opmærksom på rettigheder og pligter. Borgerne skal være mere tilfredse med kommunens information om cykelstinet og muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Frederikshavn Kommune vil gennemføre kampagner, der fremmer cykling og hensynsfuld trafikadfærd for alle trafikanter Frederikshavn Kommune vil tilskynde egne medarbejdere til at cykle til/fra arbejde Resultatmål I 2012 vil Frederikshavn Kommune have opnået følgende resultater: 6 ud af 10 cyklister er tilfredse med kommunens information om cykelstinettet, muligheder for cykelparkering samt øvrige faciliteter og vilkår for cyklister Mindst 1 årligt møde med Dansk Cyklist Forbund, uddannelsesinstitutioner, ældre- og handicaporganisationer, erhvervslivet m.fl. Mindst én årlig cykelkampagne Mindst 15% af kommunens medarbejdere deltager i Vi cykler til arbejde Øget deltagelse i Alle Børn Cykler FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 21

22 Cykelkampagn 2009.indd :20:38 Gennemførte cykelkampagner Kampagne år FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE

23 sikkert hjem Hold øje O ved sidevejene Kom KOM SIKKERT HJEM HOLD ØJE VED SIDEVEJENE Trafiksikkerhedsudvalget Kampagne år 2009 FLERE CYKLISTER - OPFØLGNING PÅ BYRÅDETS POLITIK FOR HVORDAN VI FÅR FLERE TIL AT CYKLE 23

24 Har du synspunkter til politikken? Forslag til Cykelpolitikken er fremlagt til offentlig debat i perioden fra den 6. juli 2011 til den 31. august Har du idéer eller forslag til hvordan vi får flere op på cyklerne skal du sende dem så vi har dem i hænde senest den 31. august Idéer og forslag sendes til: Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn eller til mailadressen: Mærk kuvert eller mail Flere cyklister. Har du spørgsmål til forslaget kan du sende en mail til ovennævnte adresse eller ringe til: Finn Rasmussen på tlf

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen.

Skoleledelsen og lærerne i indskolingen i samarbejde med færdselskontaktlærer. Vi appellerer til forældre og medarbejdere om at overholde fartgrænsen. TRAFIKPOLITIKejsskolens trafikpolitik Baggrunden for en trafikpolitik på Hærvejsskolen er: I forbindelse med etableringen af Hærvejsskolen på to matrikler kan vi konstatere, at der er kommet mere trafik

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Tvis Skoles trafikpolitik

Tvis Skoles trafikpolitik Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.

Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Hellerup Skoles trafikpolitik

Hellerup Skoles trafikpolitik Hellerup Skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Den nationale cyklistundersøgelse

Den nationale cyklistundersøgelse 2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

Højboskolens trafikpolitik

Højboskolens trafikpolitik Højboskolens trafikpolitik Skolebestyrelsen og skolens ledelse på Højboskolen har i 2013 udarbejdet nærværende Trafikpolitik for at bevidstgøre forældrekredsen, skolens elever og skolens ansatte om vigtigheden

Læs mere

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6

cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 cykelregnskab 2009 Hvad er et cykelregnskab _ 3 Flittige århusianske cyklister _ 4-5 Fire børn, to voksne og én bil _ 6 Tilfredshed med Århus Cykelby _ 8-11 FORORD LAURA HAY RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15.

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Det er vores håb at notatet kan give idéer og inspiration

Læs mere

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole

På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole På vej - Trafikpolitik på Blåbjerg Friskole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...

Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune

CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg CYKELRUTEPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Cykelruteplan Godkendt 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune i

Læs mere

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Læs mere om Teknik- og Miljøforvaltningens opgaver og

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Svendborg trafiksikkerhedsby

Svendborg trafiksikkerhedsby Svendborg trafiksikkerhedsby Projektet Svendborg trafiksikkerheds Projektet Svendborg trafiksikkerhedsby Bente Hansen, Svendborg Kommune og Birger Villadsen, projektleder, COWI Den nationale cykelkonference,

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Knallerter på stier i eget tracé?

Knallerter på stier i eget tracé? Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen 2. august 2007/LYA Knallerter på stier i eget tracé? Baggrunden for dette notat er en række henvendelser om knallertkørsel på Gjernstien igennem Resenbro. Regler

Læs mere

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik

Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Cykelstikort. Aalborg Kommune

Cykelstikort. Aalborg Kommune Cykelstikort Aalborg Kommune Aalborg Kommune forbedrer løbende forholdene for cyklister. Derfor udkommer dette cykelstikort nu med de nyeste ændringer. Tag kortet med på råd, når du overvejer at bruge

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk

Abstrakt. CIVITAS ARCHIMEDES projektet og cykeltiltag. Cykelpendlerruter et højklasset netværk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole

Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole Trafikpolitik for Voldumegnens Friskole På vej Voldumegnens Friskole vil på alle måder medvirke til at forebygge og undgå trafikulykker på skolevejen. Det samme gælder ved arrangementer og ekskursioner

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP

Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere