undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom.

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Medicinsk afdeling C, Herlev Gentofte-Hospitaler, afdelingen er beliggende på adressen Kildegaards vej 28, 2900 Hellerup. Afdelingen har 97 sengepladser for delt på 4 sengeafsnit. Herudover rummer afdelingen hospitalets akutklinik, 6 ambulatorier og en forskningsenhed. Der kan læses mere om afdelingen på hospitalets hjemmeside Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Susanne Dansholml Stilling: ledende oversygeplejerske adresse:Susanne.Dansholm.01@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Birgitte Lichtenstein Stilling:Klinisk underviser l adresse: Birgitte.lichtenstein@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Afdeling C har 3 kliniske vejledere med 1/6 diplomuddannelse og 1 klinisk vejleder med en fuld diplomuddannelse. Desuden er det planlagt at uddanne yderligere 2 kliniske vejledere i efteråret 2015 og 1 klinisk vejleder i De kliniske vejledere har kompetence inden for den generelle og den specialespecifikke sygepleje til afdelingens patientgrupper Der er en klinisk underviser tilknyttet afdelingen med uddannelse på masterniveau. Den kliniske underviser varetager uddannelsesopgaver og overordnet planlægning og koordinering for alle uddannelsessøgende på det prægraduate område inden for sygeplejen. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: I Afdeling C og i denne ansøgning om godkendelse anvendes følgende betegnelse for de vejledere og undervisere der varetager uddannelse af sygeplejestuderende i klinisk undervisning: Klinisk underviser og klinisk vejleder. De kliniske vejledere er ansat i afsnittene, hvor de varetager og har ansvaret for den daglige kliniske undervisning i eget afsnit. Den kliniske vejleder kan ved vagter, fridage og ferie delegere vejledning til sygeplejersker i afsnittet. Den kliniske underviser varetager koordinering og planlægning af alle kliniske undervisningsforløb herunder fælles refleksion og simulation. I de kliniske vejlederes fravær varetager den kliniske underviser opgaverne der er beskrevet for den kliniske vejleder. Samarbejdet mellem klinisk underviser og de kliniske vejledere finder sted i et tæt samarbejde på flere niveauer: Ved en kontinuerlig dialog og supervision omkring de aktuelle undervisningsforløb med mulighed for pædagogisk og faglig sparring f.eks. vejledningsmetoder, forventninger til den studerendes progression, justering af de planlagte forløb ift. de aktuelle muligheder i afsnittet. På baggrund af en individuel vurdering af behov hos den studerende og/eller klinisk vejleder deltager klinisk underviser sammen med den studerende i udvalgte og afgrænsede kliniske situationer. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 Ved månedlige mødefora mellem kliniske undervisere og afdelingens kliniske vejledere drøftes aktuelle og generelle læringsforløb mhp. erfaringsudveksling, faglig udvikling i vejlederrollen samt en kontinuerlig udvikling af uddannelsestilbud i afdelingen. Den kliniske underviser er ansvarlig for formidling af viden om justeringer og udvikling inden for uddannelsen til afdelingernes personale. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægning og samarbejde foregår ad hoc og efter behov. De kliniske vejledere tildeles i samarbejde med afdelingssygeplejerskerne tid til vejlederopgaven under hensyntagen til afsnittenes drift og øvrige aktiviteter. De kliniske undervisere er ansat på fuld tid til varetagelse af koordinerende og udviklingsmæssige opgaver inden for det prægraduate område i sygeplejen og varetager planlægning af de kliniske forløb og samarbejder med den teoretiske underviser fra uddannelsesinstitutionen. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De kliniske vejledere indgår i samarbejde med afdelingssygeplejersken om planlægning af tid til rådighed for den daglige kliniske vejledning. Timeforbruget er ca. 7 timer pr uge for 2-3 studerende. Det varierer fra afsnit til afsnit hvordan disse timer tilrettelægges. For nogle kliniske vejledere 1 dag om ugen. I andre afsnit planlægges klinisk vejleders fremmøde så opgaven kan varetages som en del af afsnittets samlede opgaveløsning. Den kliniske vejleder indfrier vejledningsopgaverne i overensstemmelse med Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning i Region Hovedstaden, modulbeskrivelser for de forskellige kliniske moduler samt efter gældende funktionsbeskrivelse Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder kan delegere den daglige vejledning til en sygeplejerske under forudsætning af at pågældende besidder de faglige kvalifikationer, som de aktuelle patientsituationer påkræver. Der er i alle afsnit ansat såvel nyuddannede sygeplejersker som erfarne sygeplejerske med faglige kompetencer i både den generelle og den specialespecifikke sygepleje. Alle sygeplejersker kan efter endt introduktion deltage i den daglige vejledning og undervisning af de studerende. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Klinisk vejleder: Afhængig af den enkelte vejleders erfaring som klinisk vejleder varetager denne følgende opgaver: tilrettelæggelse og varetagelse af daglig klinisk undervisning (bedside) afvikling af de interne prøver afholdelse af studiesamtaler, herunder inddragelse og godkendelse af den studerendes studieplan, portfolio og Logbog i medicinhåndtering. Kliniske vejledere der er nye i funktionen eller af andre årsager periodevis ikke er i stand til at varetage ovenstående, udfører elementerne i tæt samarbejde med klinisk underviser. Klinisk underviser: Varetager ovenstående opgaver efter behov, endvidere: overordnet koordinering og planlægning af klinisk uddannelse i afdelingen, herunder introduktion introduktion til Logbog i medicinhåndtering ved fællesintroduktion deltagelse i studiesamtaler, herunder vejledning til udarbejdelse af individuel studieplan Klinisk undervisning i f.eks. simulationsrum facilitering af refleksionsfora på alle moduler planlægger prøveforløb og samarbejde med underviser fra uddannelsesinstitutionen 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 indgår i dialog med afdelingssygeplejersker mhp fordeling af antal studerende, uddannelse af kliniske vejledere eller hvordan uddannelsesopgaven integreres i afsnittets plejeform og organisering Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der er dagligt tværfagligt samarbejde internt i afdelingen mellem plejegruppen og læger, ergo- og fysioterapeuter, diætister, sekretærer. Det foregår dels ved tavlemøde hvor den enkelte patients situation er styrende for involvering af faggruppernes kompetencer dels i det direkte samarbejde med og omkring patienten og de pårørende. Der er samarbejde med klinikker og andre afdelinger i forbindelse med koordinering af undersøgelses og behandlingsforløb. Øvrige samarbejdspartnere på tværs af hospitalet er køkkenassistenter, præst, socialrådgiver, portører, sekretærer, diætister og bioanalytikere Der er tæt og hyppigt forekommende samarbejde med de samarbejdende kommuners visitationer og koordinerende sygeplejersker og praktiserende læge om en tidlig planlægning af den enkeltes patients videre rehabilitering. Der er samarbejde med rehabiliteringscentre og plejehjem i forbindelse med udskrivelse af patienter Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Patienterne i medicinsk afdeling C indlægges med diagnoser inden for afdelingens subspecialer som er endokrinologi, hepatologi, gastroenterologi, geriatri og dermatologi. En stor del patienterne er over 65 år og har flere konkurrerende og kroniske lidelser. Afdelingen modtager desuden patienter med infektionssygdomme såsom pneumoni og urinvejsinfektioner samt patienter med vægttab og dehydrering til udredning, behandling og pleje. Derudover behandler afdelingen patienter i isolation med multiresistente infektionssygdomme som clostridium difficile og vancomycin resistente enterokokker. Endvidere modtages patienter med problemstillinger relateret til nuværende eller tidligere stort forbrug af alkohol. Patienterne indlægges overvejende akut gennem akutklinikken og akutklinikkens sengeafsnit, hvor de modtages og den indledende observation, behandling og pleje påbegyndes. Herfra visiteres patienterne videre til det sengeafsnit, hvor deres behandlingsforløb vurderes bedst at kunne varetages. Afdeling C har tilknyttet et geriatrisk team, som går tilsyn primært på Akutklinikken, men også på hospitalets øvrige afdelinger og varetager visitationen til afsnit for ældresygdomme. I afdelingen foregår yderligere ambulant udredning, behandling og pleje i tilknyttede klinikker (ambulatorier). Klinikkerne omfatter klinik for knogleskørhed, svimmelhed og fald, ældresygdomme, diabetes, hormonsygdomme og klinik for lever- og mavetarmsygdomme. Ud fra ovenstående kan der udledes følgende typiske kliniske problemstillinger for mange af patientforløbene i afdelingen uafhængigt af specialerne og med relevans for modulet: Nedsat egenomsorgsevne i forhold til varetagelse af personlig hygiejne Komplikationer i forbindelse med længere tids sengeleje eller sygdom f.eks. immobilitet, tryksår. Den ældre småtspisende og underernærede patient Forstyrrelser i væskebalancen i forbindelse med kredsløbssvigt og/eller almen svækkelse 4

5 Urininkontinens pga. alderssvækkelse og sygdom Forstyrrelser i fordøjelseskanalen, herunder udskillelse f.eks. obstipation eller diarrè Sygepleje relateret til patienter i isolation Smerter i forskellig grad og forskellig årsag Bevidsthedssvækkelse hos den dehydrerede, metabolisk påvirkede og/eller svært syge patient. Demens og kognitive forstyrrelser i forskellige grader og udtryksformer. Træthed hos den kronisk syge patient Livsstilsproblemer hos patienten med diabetes eller alkoholmisbrug Ændrede livsvilkår der har konsekvenser fysisk, psykisk som socialt. Forandret Body image i relation til eksempelvis dermatologiske sygdomme Mange af patientforløbene omfatter derfor tværprofessionel funktionsvurdering, rehabilitering og genoptræning samt planlægning af udskrivelse i tæt samarbejde med patient og dennes netværk. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges primært som deltagelse i kliniske patientsituationer med fokus på problemidentifikation- og løsning og samarbejde med patienten samt træning af kliniske færdigheder. Vi tilstræber at den studerende får mulighed for en selvstændig deltagelse i plejen så oplevelsen af at spille en betydningsfuld rolle i patientforløbet kan bidrage til at udvikle ansvarlighed og professionalisme i udøvelse og formidling af sygeplejen. Undervisningen er initieret af klinisk vejleder og foregår i samarbejde med denne eller en uddannet sygeplejerske, der har det endelige plejeansvar for patienten. (kategori 1) Derudover er der med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen, lokale læringsmuligheder og modulets læringsudbytter planlagt følgende aktiviteter mhp. opnåelse af netop modulets læringsudbytter: Refleksionsøvelser med studerende på samme modul Fastlagt studieaktivitet Fordybelse i arbejdet med praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden (kategori 2). Fremmøde planlægges i samarbejde med klinisk vejleder eller underviser og vil typisk være i dagtiden, men aftenvagter vil også blive planlagt i læringsøjemed. Er der grund til bekymring over den studerendes studieaktivitet, herunder fremmøde, iværksættes procedure for samarbejde omkring problemstillinger jvf. rammer og retningslinjer. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende samarbejder med den kliniske vejleder gennem den daglige udførelse af sygeplejeopgaver i afsnittet, hvor den studerende deltager under vejledning og med mulighed for en individuel progression. Den studerendes studieplan, portfolioarbejde og modulets læringsudbytter danner sammen med de kliniske patientforløb udgangspunkt for dialog og refleksion med klinisk vejleder. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerende forventes i den individuelle studieplan at beskrive, hvordan denne vil arbejde med læringsudbytterne, herunder hvilke studiemetoder, der søges anvendt. Anvendelse af studiemetoder planlægges derfor individuelt mellem den kliniske vejleder og den enkelte studerende og kan variere afhængig af den studerendes læringsbehov og erfaringer. Der vejledes i introduktionsperioden i anvendelse af udvalgte af studiemetoder fra Portfolio ved Sygeplejerskeuddannelsen i Region Hovedstaden 5

6 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende har mulighed for at tilrettelægge studiebesøg i andre afsnit, klinikker og behandlingsafdelinger samt ved patientens overflytning til primær sektor. Vi forventer, at den studerende er opsøgende og aktiv mhp. at opnå læringsudbyttet inden for de muligheder de kliniske patientforløb muliggør samt deltager forberedt i de planlagte uddannelsestilbud på tværs af afsnit og afdelinger-svarende til en studieaktivitet på 40 timer om ugen 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Kvalitets og udviklingsarbejde i afdeling C finder sted inden for rammerne af Region Hovedstadens vision og strategi (link) samt Den Danske Kvalitets Model. Den studerende har mulighed for at kontakte kliniske specialister og afdelingens kvalitetskoordinator mhp.at få indsigt i aktuelle udviklings og kvalitetssikrings projekter og resultater. Patientsikkerhed og forebyggelses af utilsigtede hændelser er et område for kontinuerlig opmærksomhed i klinikken. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Alle medicinske patientforløb giver studerende på modul 4 mulighed for at udøve og reflektere over grundlæggende klinisk virksomhed. Læringsudbytterne bliver opnået gennem deltagelse i patientforløb i afdelingens sengeafsnit. Desuden vil den studerende kunne følge patienter til undersøgelser eksempelvis i røntgen- og scanningsafdelingen. Vi tilstræber at den studerende oplever sig som et ligeværdigt medlem af plejeteamet omkring patienten og gennem klinikperioden udvikler selvstændighed og ansvarlighed i udøvelsen af grundlæggende sygepleje. Den ældre medicinske patient har ofte behov for en pleje baseret på tværfaglighed. Modul 4 studerende vil igennem patientforløbene således få mulighed for at træne kommunikative færdigheder, idet de i den grundlæggende sygepleje kan samarbejde med flere forskellige faggrupper om planlægning af sygeplejen ud fra patientens perspektiv. Den studerende reflekterer i den forbindelse over patientens oplevelser af sygdom og lidelse og dennes levevilkår. Her kan inddrages: sociale forhold f.eks. netværk, boligforhold fysiske tilstand som aktuelle funktionsniveau, symptomer på akut og kronisk sygdom psykiske forhold som sprog, kognitive funktion, hukommelse, mestring, motivation Viden indhentet gennem dataindsamling om ovenstående forhold danner grundlag for valg af specifikke sygeplejeinterventioner. Den studerende kan tage udgangspunkt i sygeplejeprocessens faser, dvs. identifikation af sygeplejebehov, opstilling af mål, at udføre, evaluere og dokumentere sygepleje hos den medicinske patient. Den studerende øver dokumentation af sygeplejen efter eksisterende retningslier og kan udarbejde plejeplaner, der kan sikre kontinuitet i patientens grundlæggende sygepleje samt træne den studerende i en problemløsende tilgang til sygeplejen. I forbindelse med de forskellige patientforløb får den studerende mulighed for at anvende og selvstændigt udarbejde plejeplaner samt søge relevante retningslinjer, instrukser og procedurer på hospitalets intranet 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 6

7 via VIP-portalen. Derudover kan man indhente viden fra eksempelvis clearinghouse. På den måde inddrages og begrundes sygeplejeinterventioner med baggrund i praksis- udviklings og forskningsbaseret viden. Der er på modul 4 rig mulighed for at udvælge patientsituationer, der giver den studerende mulighed for at træne observation og identifikation af fænomener knyttet til fysiologiske behov som f.eks.: dyspnøe, smerter, ødemer, obstipation, samt reaktioner på sygdom og lidelse som angst, træthed velvære, blufærdighed, uro og konfusion, apati. Den studerende har mulighed for at opnå fortrolighed med anvendelse at kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske behov: Ernæringsscreening og ernæringsterapi: beregning af behov og valg af kostform i samarbejde med patienten, vurdering af synkefunktionen, anlæggelses af ernæringssonde indgift af sondeernæring samt deltagelse i beregning af behov og valg af ernæringsprodukt. Monitorering og vurdering af ernæringsindtaget Tryksårsscreening-og forebyggelse Funktionsvurdering og faldforebyggelse, Måling og vurdering af vitale værdier gennem Early warning score og ABCDE optimering,ilt terapi, inhalationsterapi Smertevurdering I forbindelse med den grundlæggende sygepleje får den studerende ligeledes mulighed for at træne klinisk vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger relateret til: KAD, anlæggelse og pleje, steril intermitterende katerisation, blærescanning Rene og aseptiske teknikker ved procedure som PVK pleje, sårpleje og KAD-pleje Kropspleje til indlagte patienter og herunder refleksion over hygiejniske principper Mobilisering og forflytninger Den studerende kan også arbejde grundlæggende hygiejniske principper i forhold til: håndhygiejne og afbrydelse af smitteveje isolation Prøvetagning Håndtering af udskillelser Fastlagt studieaktivitet: Den studerende gennemfører den fastlagte studieaktivitet ud fra kriterier beskrevet i modulbeskrivelsen. Som supplement til patientforløbene i de respektive afdelinger får de studerende mulighed for at arbejde med kliniske metoder i simulationstræning. Igennem en simuleret patientcase får de studerende mulighed for at reflektere over grundlæggende sygeplejeinterventioner i forbindelse med eksempelvis risikovurdering for tryksår, ernæringsrisikovurdering og måling af vitale værdier. Yderligere afholdes refleksionsfora med medstuderende, som faciliteres af kliniske vejledere/undervisere. Refleksionerne tager udgangspunkt i en praksisbeskrivelse udarbejdet af de studerende som f.eks. omhandler områderne udskillelser, ernæring og kommunikation i relation til den grundlæggende kliniske praksis. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: I modul 4 vil medicinhåndteringsproces indgå når muligheden opstår og dermed ikke være et specifikt fokus. Der kan for modul 4 studerende være mulighed for at arbejde med følgende elementer, tilpasset niveau og den enkelte studerendes viden, færdigheder og kompetencer: Viden om patientsikkerhed Viden om og efterlevelse af gældende retningslinjer Viden om typisk anvendte medicingrupper relateret til grundlæggende behov (analgetika, laksantia og diuretika) Sundhedspædagogiske overvejelser og redskaber, herunder vejledning og patientinddragelse Dosering, dispensering, administration: o Under vejledning og observation håndtering af typisk anvendte medicingrupper 7

8 Observation af patienten samt afvigelser i relation til medicinadministration Dokumentation Ved studiesamtalerne drøftes logbogen og den studerendes opfordres til at udføre optegnelser Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Der er i afdelingen læringsmuligheder inden for den medicinske sygepleje jvf. ovenstående. Det er ikke muligt at indfri læringsudbytterne inden for kirurgisk sygepleje Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: UDEVA evalueringer drøftes på hospitalsniveau i gruppen af MVU kliniske undervisere, på afdelingsniveau i mellemledergruppen og vejledergruppen, samt på afsnitsniveau mellem den enkelte vejleder, afdelingssygeplejerske og kliniske underviser. Drøftelser pågår halv- og helårligt og tager udgangspunkt i tendenser/besvarelser over tid. Alle drøftelserne danner grundlag for de fremadrettede uddannelsesopgaver, herunder forbedringer af læringsmiljøet og andre nye initiativer. Der udarbejdes årlige handleplaner på både hospitalsniveau samt afdelingsniveau. Endvidere evalueres klinikforløbet ved 4. studiesamtale mellem den enkelte studerende og dennes kliniske vejleder. Tilbagemeldinger herfra indgår også i valg af indsatsområder for handleplaner. Evaluering af tilrettelagte undervisningstilbud, som eks. simulationstræning, evalueres mundtligt i dialog mellem studerende og underviser/vejleder efter hver undervisningsgang. Evalueringerne drøftes ved møder i det kliniske undervisernetværk mhp. justeringer i de kliniske undervisningstilbud Udarbejdet af Dato: revideret 11. juli 2016 Navn (e): Birgitte Lichtenstein Titel (er): Kliniske underviser adresse (r): birgitte.lichtenstein@regionh.dk Tlf.: Birgitte Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8