Forslag til Støjhandlingsplan for vejtrafik mv. Odense Kommune

Transkript

1 Forslag til Støjhandlingsplan for vejtrafik mv. Odense Kommune 1

2 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Lovgivning - hvad er omfattet af handlingsplanen? 7 Generelt om vejtrafikstøj 10 Støjgrænser 12 Sammenfatning af støjkortlægningen 14 Muligheder for at dæmpe vejtrafikstøj 18 Bekæmpelse af vejtrafikstøj i de næste 5 år 23 Bekæmpelse af vejtrafikstøj på lang sigt 24 Evaluering af støjhandlingsplanen 25 Offentlig høring af støjhandlingsplan 25 2

3 Forord Odense Kommune har gennem en årrække arbejdet med at begrænse støj fra vejtrafik. Når der skal etableres nye støjfølsomme funktioner i byen langs de trafikerede veje, sørges der for, at de gældende grænseværdier for vejtrafikstøj overholdes. Tilsvarende tilstræbes grænseværdierne overholdt, når der etableres nye veje, når veje udbygges og ved større trafikale ændringer. Desuden vurderes for de enkelte vejstrækninger, om der skal foretages støjreducerende tiltag i forbindelse med fornyelse af belægninger på vejene. Af Odense Kommunes Miljøpolitik Bæredygtig Sammen fremgår, at Odense Kommune vil arbejde for at reducere støjforureningen fra trafikken. Tilsvarende fremgår det af Odense Kommunes Handlingsplan for Mobilitet og Byrum , at bl.a. trafikstøjen skal reduceres. Handlingsplanen understøtter dette gennem konkrete projekter med satsning på cykel- og gangtrafik samt kollektiv trafik. Desuden lægges der op til lokal hastighedsregulering og hastighedszoner. Det er dog stadig en stor udfordring at begrænse de støjgener, som mange trafikerede veje påfører boliger og andre støjfølsomme funktioner i Odense. Med EU s Støjdirektiv 1 og udmøntningen af dette i dansk lov med Støjbekendtgørelsen 2 er der stillet formelle krav til myndighedernes arbejde med støjproblemerne. Der skal gennemføres en kortlægning af en række støjende aktiviteter hvert 5. år efterfulgt af en handlingsplan, der belyser mulighederne for at bekæmpe støjgenerne. Odense Kommune udsendte i 2011 den første støjhandlingsplan efter disse regler. Støjbekendtgørelsen begrænsede indholdet af denne plan til kun at omfatte støjen fra enkelte, særligt støjende kommuneveje. Støjhandlingsplan var Odense Kommunes anden plan efter Støjbekendtgørelsens regler. I modsætning til den første plan omfattedes nu Odenses samlede byområde og dermed de fleste støjbelastede kommuneveje. Denne Støjhandlingsplan er Odense Kommunes tredje støjhandlingsplan. Udover Odenses samlede byområde omfattes nu også landområdet, således at hele kommunen er omfattet af planen. Handlingsplanens fokus er fortsat på vejstøj, der er årsagen til langt de fleste støjproblemer i Odense Kommune, men i overensstemmelse med Støjbekendtgørelsens regler er der dog også set på støj fra enkelte andre støjende aktiviteter. 1 49/2002/EF 2 Senest Bekendtgørelse 1596 af 13. december 2018 Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. 3

4 Resumé Miljø- og Fødevareministeriet har gennem Støjbekendtgørelsen pålagt bl.a. Odense Kommune at gennemføre en kortlægning af trafikstøjen udendørs fra hovedparten af kommunens veje og efterfølgende udarbejde en handlingsplan, der belyser mulighederne for at bekæmpe støjgenerne. Kortlægningen viser, at der i Odense ligesom i andre større byer er støjproblemer langs mange af de kortlagte veje, idet der er tale om store overskridelser af de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. I Odense Kommune er der omkring boliger og indbyggere, der udsættes for støjbelastninger, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende udendørs støjgrænse for boliger på 58 db. Dette skal ses i forhold til, at der var omkring boliger og indbyggere i kommunen på kortlægningstidspunktet. Det betyder, at ca. 33 % af boligerne og 31 % af indbyggerne i kommunen må betragtes som støjbelastede. Hvis boliger og indbyggere, der belastes med over 68 db, betragtes som stærkt støjbelastede, er det i kommunen ca. 6 % af boligerne og 5 % af indbyggerne, der er stærkt støjbelastede. Sammenlignes antallet af støjbelastede boliger og indbyggere i den del af kommunen der i Støjbekendtgørelsen betegnes som det større samlede byområde med forrige støjkortlægning, ses at antallet er steget med omkring boliger og indbyggere på 5 år. Dette svarer til en stigning på 16 % i antallet af støjramte boliger og 17 % i antallet af støjramte indbyggere. Stigningen i antallet af stærkt støjbelastende boliger og indbyggere er 12 %. Stigningen i støjbelastede boliger og indbyggere samt i stærkt støjbelastede boliger og indbyggere må betegnes som væsentlig. Stigningen skyldes formodentlig en kombination af en stigning i trafikken i perioden samt Odense Kommunes byudvikling, der indebærer, at der bl.a. bygges nye boliger langs kommunens støjende veje. Støjbelastede boliger i det større samlede byområde i Odense Kommune Antal boliger Støjhandlingsplan Støjhandlingsplan Ikke støjbelastede, mindre end 58 db Støjbelastede, mere end 58 db Stærkt støjbelastede, mere end 68 db 4

5 Støjbelastede indbyggere i det større samlede byområde i Odense Kommune Antal indbyggere Støjhandlingsplan Støjhandlingsplan Ikke støjbelastede, mindre end 58 db Støjbelastede, mere end 58 db Stærkt støjbelastede, mere end 68 db Stigningen af støjbelastede og stærkt støjbelastede boliger og indbyggere er dog reelt mindre end kortlagt, idet kortlægningen, i overensstemmelse med Støjbekendtgørelsen, fastlægger støjbelastningen ud fra det udendørs støjniveau på bygningernes facade, og sammenholder denne med Miljøstyrelsen støjgrænse for boliger udendørs ved boliger. Imidlertid er der mange eksempler i Odense Kommune på, at nye boliger langs støjende veje etableres med afskærmning mod støj i facaden f.eks. ved anvendelse af særlige vinduesløsninger samtidig med at udendørs opholdsarealer også skærmes mod støj. Herved sikres at Miljøstyrelsens grænseværdier for indendørs støj og på opholdsarealer overholdes. Disse nye boliger bør således ikke betragtes som støjbelastede, selv om de i støjkortlægningen optræder som belastede. Odense Kommune har allerede igangsat flere tiltag, der kan virke dæmpende på vejtrafikstøjen. Som fastsat i kommuneplanen, sikrer Odense Kommune f.eks. at grænseværdierne for vejtrafikstøj overholdes, når der skal etableres nye støjfølsomme funktioner i byen langs de trafikerede veje. Tilsvarende tilstræbes grænseværdierne overholdt, når der etableres nye veje, når veje ombygges og ved større trafikale ændringer. Dette sker eksempelvis med støjvolde og -skærme eller isolering af bygningers facader mod støj. Odense Kommune vurderer også løbende, i henhold til vejreglerne for støjreducerende vejbelægninger, om der kan/bør udlægges støjreducerende asfalt ved vejvedligeholdelse og ved anlæg af nye veje. Desuden etablerer Odense Kommune hastighedsdæmpende tiltag, der også kan have en støjbegrænsende effekt. Odense Kommune vil fortsætte med disse tiltag. I Odense Kommune er der, siden sidste støjhandlingsplan, gennemført store ændringer i kommunens trafikstruktur. Det er således åbnet en forbindelse over Odense Kanal i 2014, og Thomas B. Thriges Gade blev lukket for gennemkørende biltrafik, ligeledes i Desuden er Munkebjergvej forlænget til motorvejen med henblik på betjening af området omkring et nyt OUH. Ændringerne i trafikstrukturen fortsætter, idet 1. etape af Odense Letbane fra Tarup, over bymidten og det nye OUH til Hjallese Station tages i brug i Der arbejdes endvidere for en 2. etape af letbanen fra Odense ZOO over Bymidten og Vollsmose til Odense NØ. 5

6 De nævnte projekter medfører, sammen med byens forventede udvikling med flere nye trafikmål, store ændringer i kommunens trafikbillede. Mange af de nuværende støjkortlagte veje vil således få ændret deres trafik væsentligt. Nogle veje vil få væsentligt mere trafik, mens andre vil få væsentligt mindre med tilsvarende konsekvenser for vejenes støjbelastning. Odense Kommune mener, at det kun giver begrænset mening at udarbejde en detaljeret støjhandlingsplan ud fra den udførte støjkortlægning, idet denne er baseret på den hidtidige trafikstruktur og den nuværende by og ikke på de fremtidige ændringer af trafikstrukturen og planerne om Odenses byudvikling. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger ud fra kortlægningen risikerer således at indebære en forkert prioritering af hvor foranstaltningerne bør udføres. I stedet vil Odense kommune sikre, at etableringen af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger blive koordineret med - og indarbejdet i - de konkrete projekter, der skal føre trafikændringerne ud i livet. I forbindelse med udarbejdelsen af de konkrete projekter belyses mulighederne for etableringen af støjdæmpende foranstaltninger. De af kommunens støjende veje, som ikke berøres af de ovenfor nævnte projekter, vil indgå i den næste lovpligtige støjkortlægning og planlægning. Desuden vil kommunen fortsat sikre, at byudviklingen sker, således at støjgenerne i kommunen ikke øges. 6

7 Lovgivning - hvad er omfattet af handlingsplanen? Støjbekendtgørelsen For at udmønte EU s støjdirektiv har Miljø- og Fødevareministeriet med Støjbekendtgørelsen lagt fast, at der skal gennemføres en kortlægning af ekstern støj og udarbejdes handlingsplaner til løsning af støjproblemer. Miljøstyrelsen har desuden udarbejdet en vejledning i støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Støjbekendtgørelsen sætter krav om støjkortlægning og handlingsplaner, men der er ikke krav om, at der skal udføres støjdæmpning af de generende støjkilder. Det er således op til de myndigheder, der er ansvarlige for de enkelte støjkilder, om der skal afsættes midler til støjdæmpning. Det er derfor op til Odense Kommune, om der skal ske støjdæmpning ved de kommuneveje, der er omfattet af denne handlingsplan. En tidligere udgave af Støjbekendtgørelsen bestemte, at 1. fase af støjkortlægningen skulle udføres i 2007, og at den tilhørende handlingsplan skulle udarbejdes i For Odense Kommune indebar 1. fase af arbejdet, at der kun skulle kortlægges og planlægges for de største kommuneveje med en trafik på over køretøjer i døgnet. Resultatet af 1. fase af arbejdet - Støjhandlingsplan 2010 for udvalgte veje i Odense Kommune blev vedtaget af Odense Byråd i I en senere udgave af Støjbekendtgørelsen blev det bestemt, at 2. fase af arbejdet med støjkortlægning og støjhandlingsplan skulle udføres i 2012 og 2013, for et nærmere defineret større samlet byområde i Odense Kommune. Den 2. fase af kortlægningen og planlægningen blev gennemført, med Støjhandlingsplan for vejtrafik mv. og vedtaget af Odense Byråd i Støjbekendtgørelsen fastlægger, at der hvert 5. år skal ske en revision af kortlægning og handlingsplan. Støjhandlingsplan opfylder dette og bliver dermed Odense Kommunes tredje støjhandlingsplan. Planen omfatter - udover Odenses samlede større byområde - nu også landområdet, således at hele kommunen er omfattet af planen. Handlingsplanens fokus er fortsat på vejstøj, der er årsagen til langt de fleste støjproblemer i Odense Kommune, men i overensstemmelse med Støjbekendtgørelsens regler er der dog også set på støj fra bl.a. enkelte industrivirksomheder og andre støjkilder og på muligheden for såkaldte stilleområder. Kortlægnings- og planlægningsområde Som omtalt fremgår det af Støjbekendtgørelsen, at støjkortlægningen i Odense Kommune skal omfatte et nærmere defineret større samlet byområde. For dette område skal der gennemføres en kortlægning af en række støjende aktiviteter, efterfulgt af en handlingsplan, der belyser mulighederne for at bekæmpe støjgenerne. Det større samlede byområde er udpeget efter kommunens byzonearealer. Enkelte områder er gjort sammenhængende med det øvrige område ved at udlægge korridorer i landzone langs befærdede og støjende veje. Korridorerne er typisk kendetegnet ved, at de er korte, eller ved at der ligger boliger og gartnerier/erhverv med kort afstand i landzonen langs vejen. Det større samlede byområde er vist i figur 1. Området har et areal på 99 km 2, og der er registreret boliger og indbyggere inden for kortlægningsområdet. 7

8 Figur 1. Det større samlede byområde i Odense Kommune, jf. Støjbekendtgørelsen. Området er vist som kortlægningsområdet med blå signatur. Odense Kommune har i forbindelse med Støjhandlingsplan valgt, ikke kun at kortlægge det større samlede byområde. I stedet er valgt både at kortlægge det større samlede byområde og hele kommunen, der på kortlægningstidspunktet omfattede boliger og indbyggere. Ved igen at kortlægge det større samlede byområde skabes der mulighed for at sammenligne kortlægningsresultaterne i denne og den forrige støjhandlingsplan og dermed bestemme udviklingen i vejstøjbelastningen de sidste 5 år, og ved at kortlægge hele kommunen fås et samlet overblik over kommunes støjproblemer. Hvilke støjkilder indgår i kortlægningen og planlægningen? Inden for det større samlede byområde vist i figur 1 er Odense Kommune ansvarlig for at kortlægge og planlægge for støj i forbindelse for veje, der bidrager til støjen i området. Desuden skal der kortlægges og planlægges for virksomheder, lufthavne og flyvepladser, der bidrager til støjen i området i de tilfælde hvor kommunen er godkendelsesmyndighed efter Miljøbeskyttelsesloven. Endelig kan der planlægges for såkaldte stilleområder. Hvad angår veje er støjbidraget fra alle betydende kommuneveje med en trafik på over 500 biler i døgnet og alle statsveje i såvel det større samlede byområde som i hele kommunen taget med i kortlægningen. Kortlægningen af vejtrafikstøjen fra de omfattede veje er nærmere beskrevet på side 14. 8

9 Hvad angår industrivirksomheder med kommunen som godkendelsesmyndighed, skal der ifølge Støjbekendtgørelsens definitioner kun medtages såkaldte i-mærkede virksomheder, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. I-mærkede virksomheder er virksomheder, der miljømæssigt vurderes at være særligt problematiske. I Odense Kommune er der 10 i-mærkede virksomheder med kommunen som godkendelsesmyndighed. Efter en gennemgang af disse virksomheder er det vurderet, at ingen boliger eller personer er belastet væsentligt med støj fra virksomhederne. Der er derfor ikke udarbejdet kort, der viser støjbelastningen fra dem. Der er ikke i denne støjhandlingsplan medtaget lufthavne og flyvepladser med Odense Kommune som godkendelsesmyndighed. Hans Christian Andersen Airport er ikke beliggende i Odense Kommune, men derimod i Nordfyns Kommune, der derfor er godkendelsesmyndighed for lufthavnen. I øvrigt er Hans Christian Andersen Airport ifølge Støjbekendtgørelsen ikke en større lufthavn omfattet af bekendtgørelsen. Støjpåvirkningen fra Hans Christian Andersen Airport er dog kortlagt i anden sammenhæng, og resultatet kan findes på Odense Kommunes hjemmeside under Hans Christian Andersen Airport, støj. Samme sted kan støjpåvirkningen fra en fremtidig helikopterlandingsplads ved det nye Odense Universitets Hospital findes. Der er også andre potentielt støjende virksomheder og aktiviteter, der ikke er omfattet af denne støjhandlingsplan, men som er kortlagt i anden sammenhæng. Det drejer sig dels om støjende fritidsanlæg som motor- og skydebaner, dels om Forsvarets øvelsesterræn ved Højstrup mv. og visse virksomheder. Også her kan resultatet findes på Odense Kommunes hjemmeside under Fritidsanlæg, Højstrup Øvelsesterræn og virksomheder, støj Odense Kommune har ikke i de tidligere støjhandlingsplaner udlagt stilleområder, og gør det heller ikke i forbindelse med denne handlingsplan. Der er derfor ikke foretaget en egentlig planlægning for sådanne områder. Stilleområder er nærmere omtalt på side 23. Odense Kommunes støjhandlingsplan står ikke alene. Andre myndigheder er ligesom Odense Kommune forpligtet af Støjbekendtgørelsen til at kortlægge og planlægge for støj. Således skal Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ved Banestyrelsen kortlægge og planlægge for støj fra jernbaner, og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ved Vejdirektoratet skal kortlægge og planlægge for støj fra Statens veje. Endelig skal Miljøstyrelsen kortlægge og planlægge for støj fra en række i-mærkede industrivirksomheder, idet man er godkendelsesmyndighed for de i-mærkede virksomheder, der ikke har kommunen som godkendelsesmyndighed. Efterhånden som kortlægningsresultaterne og handlingsplanerne færdiggøres, kan de findes på myndighedernes hjemmesider og/eller på Miljøstyrelsens hjemmeside under Miljøstyrelsen, støj. Resultaterne af Banestyrelsens og Vejdirektoratets kortlægninger fremgår også af Odense Kommunes hjemmeside. For Banestyrelsen findes resultaterne under Jernbaner, støj mens Vejdirektoratets kortlægning indgår i den samlede vejstøjkortlægning i Odense Kommune, jf. side 14. 9

10 Generelt om vejtrafikstøj Generelt om støj Styrken af støj måles i decibel, forkortet db. I figur 2 er det illustreret, hvilke aktiviteter der kan forårsage en given lydstyrke. Figur 2. Støj ved forskellige aktiviteter. Det menneskelige øre kan netop opfatte en ændring af lydens styrke på mellem 1-2 db. Ældre mennesker vil typisk først bemærke en ændring ved en forøgelse på 2 db, og unge mennesker allerede ved 1 db. Hvis lydens styrke stiger med 8-10 db, vil det opleves, som om lydstyrken er blevet fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 8-10 db som en halvering af lydstyrken. Når flere støjkilder optræder samtidigt, kan deres lydstyrke i db ikke uden videre lægges sammen. Lydstyrken af to lige kraftige støjkilder er 3 db højere end støjkilderne hver for sig. Hvis trafikken på en vej f.eks. stiger til det dobbelte, svarer det derfor til en stigning i støjniveauet på ca. 3 db. Omvendt vil en halvering af trafikken på en vej svare til en reduktion i støjniveauet på ca. 3 db. 10

11 Helbredsproblemer som følge af støj Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den frembringer høreskader. Støjen kan imidlertid, ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO), medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Desuden kan trafikstøj påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. WHO har i 2018 udgivet en rapport i hvilken det anbefales, at støjgrænsen for vejtrafikstøj ved boliger nedsættes fra 58 db til 53 db med henblik på at begrænse helbredsskader. Det er med nogen usikkerhed anslået, at forhøjet blodtryk og hjertesygdom som følge af vejstøj hvert år er årsag til for tidlige dødsfald i Danmark og hospitalsindlæggelser. Vejstøj kan også årligt være årsag til 600 slagtilfælde, 330 nye tilfælde af blodpropper og 5% af nye diabetestilfælde i Danmark. Sammenhæng mellem oplevet lydmiljø i et område og brugernes forventninger Oplevelsen af et lydmiljøs kvalitet afhænger af områdets anvendelse og de forventninger brugerne har. Alle forventer, at der er lyde i en by, men i forskellige byrum kan forventningerne være forskellige. Er det f.eks. et område, der skal give oplevelser i et aktivitetsrigt og stimulerende lydmiljø, eller er det et område til eftertanke og ro i et dæmpet lydmiljø med få begivenheder? I begge tilfælde vil forstyrrende trafikstøj og anden mekanisk lyd modarbejde formålet, mens naturlige lyde fremmer det. Derfor er det positivt for oplevelsen af byens kvalitet, at brugere og beboere har mulighed for at finde steder, hvor byens lyd er domineret af positive elementer. Det er påvist, at oplevelsen af et lydmiljø er påvirket af det visuelle indtryk. Hvis et område er pænt og attraktivt, begrænser det generne fra trafikstøj. Adgang til at opnå sociale relationer gennem f.eks. siddepladser og legemuligheder giver mulighed for afkobling og begrænser også gener fra vejtrafikstøj. Omvendt vil et grimt og utiltalende miljø øge støjgenerne. 11

12 Støjgrænser For vejstøj er der i en vejledning fra Miljøstyrelsen fra 2007 indført en ny såkaldt støjindikator kaldet L den. Indikatoren er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat, idet der lægges et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natteperioden. Formålet er at tage højde for menneskets særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Støjindikatoren L den anvendes overalt i denne handlingsplan, hvor der angives en støjbelastning, en støjgrænseværdi mv. i db, og hvor der ikke angives en anden støjindikator, som f.eks. L night, der er et udtryk for det gennemsnitlige støjniveau i natteperioden. Miljøstyrelsens vejledning indeholder også grænseværdier for udendørs støj fra veje. Disse er vist i figur 3. Område Grænseværdi - L den Rekreative områder i det åbne land, 53 db sommerhusområder, campingpladser o.lign. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler 58 db og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.lign. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker Hoteller, kontorer mv. 63 db Figur 3. Miljøstyrelsens vejledende udendørs grænseværdier for vejstøj. Der er ingen grænseværdier for L night, men WHO angiver, at ca. 15 % af befolkningen oplever søvnforstyrrelser ved et støjniveau på L night = 52 db. Støjgrænserne i figur 3 anvendes i Odense Kommune generelt og specielt i forbindelse med støj fra veje i forstæderne og i nye byvækstområder. I særlige tilfælde f.eks. i forbindelse planlægning for byomdannelsesområder og i bestående og nye tætte bydele, der belastes med vejstøj, kan støjgrænserne i figur 3 fraviges. I så fald skal det i stedet sikres: At alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar tilknytning til boliger, har et støjniveau lavere end 58 db. Det samme gælder områder i nærheden af boliger, der overvejende anvendes til færdsel til fods. At udformningen af boligernes facader sker, så der er et støjniveau på højest 46 db indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer hvilket normalt kræver særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner. Samtidig skal bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer på 33 db overholdes. At boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. Fravigelserne kan også anvendes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler, kontorer o.lign. For kontorer accepteres dog højere indendørs støjgrænser på 51 db med åbne vinduer og 38 db med lukkede vinduer. 12

13 I udgangspunktet bør de særlige regler ikke anvendes ved planlægning for nye støjfølsomme formål, hvis vejstøjniveauet overstiger 68 db udendørs. De særlige regler accepteres dog anvendt, selv om vejstøjniveauet overstiger 68 db, hvis det kan dokumenteres, at de nødvendige støjdæmpende tiltag vil være tilstrækkeligt virkningsfulde til, at kravene til indendørs støjniveau, støj på opholdsarealer samt støjbelastningen af den stille facade fortsat kan overholdes. I udgangspunktet bør kontorer o. lign. prioriteres forud for boliger i områder belastet med vejstøj, der overstiger 68 db. I overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje, er det Odense Kommunes opfattelse, at der skal tages samme hensyn til støjen, når man planlægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger og andre støjfølsomme formål. På tilsvarende måde bør der tages hensyn til støjforholdene, når der planlægges større trafikale ændringer. Der er ikke fastsat grænseværdier for støjen i disse sammenhænge, men støjgrænserne, der er omtalt ovenfor, benyttes som vurderingskriterier. 13

14 Sammenfatning af støjkortlægningen Beregningsforudsætninger Støjkortlægningen foretages ved hjælp af støjberegninger. Odense Kommune har fået udført beregninger af trafikstøjniveauerne i det større samlede byområde, der er vist i figur 1 og for hele kommunen. Beregningerne er udført med støjberegningsværktøjet SoundPlan og støjberegningsmodellen Nord2000. Til beregningerne er der anvendt oplysninger om trafikken på de omhandlede veje i 2016, opdelt på lette køretøjer, medium lastbiler og tunge lastbiler samt dag-, aften- og natteperioderne. I beregningerne indgår også oplysninger om hastigheden samt hvilke omgivelser der er omkring vejene dvs. terrænets udformning og bygninger. I det omfang, der er udlagt støjdæmpende asfalt på de kortlagte veje eller udført støjdæmpning med støjvolde og støjskærme, er dette medtaget i beregningerne. Støjkort På baggrund af beregningerne er der optegnet et kort over støjbelastningen. Da trafikstøjen varierer med højden, er der som foreskrevet i Støjbekendtgørelsen, for det større samlede byområde, foretaget støjberegninger for henholdsvis 1,5 m over terræn og 4,0 m over terræn. Der er endvidere foretaget beregninger for de højder boligerne faktisk befinder sig for det større samlede byområde. I beregningerne for den samlede kommune er der beregnet støjniveauer i de højder boligerne faktisk befinder sig i og udtegnet et kort over støjbelastningen i L den 1,5 m over terræn, jf. figur 4. Støjkortlægningen omfatter både bestemmelsen af L den og af L night, men L night anvendes ikke i denne støjhandlingsplan. Resultaterne af støjkortlægningen er fremsendt til Miljøstyrelsen og kan findes på deres hjemmeside under Støjdanmarkskortet, idet støjbelastningen her er anført i de støjintervaller, der ønskes af EU, og med mulighed for visning af resultaterne for L night. Resultaterne kan også findes på Odense Kommunes hjemmeside under Støjkort, vejtrafik Her er der mulighed for i detaljer at studere støjbelastningen af de områder i kommunen, man er særligt interesseret i, idet der her er mulighed for både at søge på adresser og for at zoome ind på særligt interessante områder. Endvidere er der mulighed for at se støjbelastningen udendørs på facaden ved den enkelte bolig. På Odense Kommunes hjemmeside er støjbelastningen anført i støjintervaller, der svarer til støjgrænserne på side 11. Her er det således muligt umiddelbart at sammenholde den kortlagte støjbelastning med støjgrænserne og dermed vurdere, om der er tale om en overskridelse. Såfremt der zoomes ind på støjkortet på Odense Kommunes hjemmeside, ses det, at vejtrafikstøjens udbredelse er meget afhængig af vejens omgivelser. Hvor vejen ligger åben, er der et stort udbredelsesområde, mens en tæt randbebyggelse begrænser støjens udbredelse. Også trafikkens mængde, fordeling og hastighed, har betydning for støjens udbredelsesområde. Det fremgår klart af støjkortet, at der langs mange af de kortlagte veje er store støjproblemer, og at de vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj ofte overskrides langs de kommunale veje. 14

15 Figur 4. Støjkort for vejtrafikstøj i Odense Kommune, beregnet i L den i 1,5 meters højde. Odense Kommunes holdning til støj fra motorvejene. Det fremgår også tydeligt af figur 4, at motorvejene omkring Odense bidrager med en del af belastningen med vejstøj i Odense kommune. Motorvejene er imidlertid statsveje, og det er dermed Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ved Vejdirektoratet, der er ansvarlig for at begrænse støjgenerne fra disse veje. Odense Kommune har i forbindelse med Vejdirektoratets støjhandlingsplan for statens veje udtalt, at man er tilfredshed med, at Vejdirektoratet forventer at gennemføre støjdæmpende foranstaltninger langs motorvejsnettet ved Odense dels i forbindelse med motorvejsudvidelsen mellem Nr. Åby og Odense V og dels i forbindelse med en fremrykket støjafskærmning ved Sanderum i form af en 1600 m lang afskærmning, der løber langs nordsiden af motorvejen fra Assensvej til Holkebjergvænget. Afskærmningen ved Sanderum forventes at medføre en væsentlig begrænsning af motorvejsstøjen bag afskærmningen. Odense Kommune gør dog Vejdirektoratet opmærksom på, at problemerne med støj fra statens veje i Odense Kommune ikke er løst ved de nævnte tiltag, og at der efter kommunens opfattelse, er behov for en yderligere og hurtig indsats mod støjen fra statens veje i Odense Kommune. 15

16 Odense Kommune ønsker, at udvidelsen af motorvejen syd om Odense og videre mod øst bør gennemføres hurtigst muligt, og de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger gennemføres som led i udvidelsesprojekterne. Hvis motorvejsudvidelserne ikke forventes gennemført indenfor få år, bør der hurtigst muligt foretages støjdæmpende foranstaltninger, uden at afvente udvidelserne, svarende til hvad der allerede er besluttet ved Sanderum. Antal støjbelastede boliger og personer Ud fra de beregnede trafikstøjniveauer og oplysninger om anvendelsen af de enkelte ejendomme fra BBR-registeret, er der foretaget en optælling af antallet af støjbelastede boliger langs de kortlagte veje, idet en bolig opfattes som støjbelastet, hvis den udendørs støjgrænse på 58 db overskrides. Antallet af støjbelastede personer er gjort op ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik om det gennemsnitlige antal beboere i forskellige typer boliger. Resultatet af opgørelserne fremgår af figur 5-8. Støjinterval L den i 1,5 m højde Antal boliger Antal personer 58,1-63 db ,1-68 db ,1-73 db Over 73 db I alt over 58 db Figur 5. Antal støjbelastede boliger og personer efter beregnet facadestøjniveau i 1,5 m højde for det større samlede byområde. Støjinterval L den i 4 m højde Antal boliger Antal personer 58,1-63 db ,1-68 db ,1-73 db Over 73 db I alt over 58 db Figur 6. Antal støjbelastede boliger og personer efter beregnet facadestøjniveau i 4 m højde for det større samlede byområde. Støjinterval L den i faktisk højde Antal boliger Antal personer 58,1-63 db ,1-68 db ,1-73 db Over 73 db I alt over 58 db Figur 7. Antal støjbelastede boliger og personer efter beregnet facadestøjniveau i boligernes faktiske højde for det større samlede byområde. 16

17 Støjinterval L den i faktisk højde Antal boliger Antal personer 58,1-63 db ,1-68 db ,1-73 db Over 73 db I alt over 58 db Figur 8. Antal støjbelastede boliger og personer efter beregnet facadestøjniveau i boligernes faktiske højde for hele kommunen. Ifølge figur 8, er der i Odense Kommune boliger og indbyggere, der udsættes for støjbelastninger, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende udendørs støjgrænse for boliger på 58 db. Dette skal ses i forhold til, at der var boliger og indbyggere i kommunen på kortlægningstidspunktet. Det betyder, at ca. 33 % af boligerne og 31 % af indbyggerne i kommunen må betragtes som støjbelastede. Hvis boliger og indbyggere, der belastes med over 68 db, betragtes som stærkt støjbelastede, er det i kommunen ca. 6 % af boligerne og 5 % af indbyggerne, der er stærkt støjbelastede. Sammenlignes antallet af støjbelastede boliger og indbyggere i det større samlede byområde i 4 m højde med forrige støjkortlægning ses, at antallet er steget med boliger og indbyggere på 5 år. Dette svarer til en stigning på 16 % i antallet af støjramte boliger og 17 % i antallet af støjramte indbyggere. Stigningen i antallet af stærkt støjbelastende boliger og indbyggere er 12 %. Stigningen i støjbelastede boliger og indbyggere samt i stærkt støjbelastede boliger og indbyggere må betegnes som væsentlige stigninger. Det vurderes, at stigningen formodentlig skyldes en kombination af en stigning i trafikken i perioden samt Odense Kommunes byudvikling, der indebærer, at der bl.a. bygges nye boliger langs kommunens støjende veje. Stigningen af støjramte og stærkt støjramte boliger og indbyggere er dog reelt mindre end kortlagt, idet kortlægningen, i overensstemmelse med Støjbekendtgørelsen, fastlægger støjbelastningen ud fra det udendørs støjniveau på bygningernes facade, og sammenholder denne med Miljøstyrelsen støjgrænse for boliger udendørs ved boliger. Imidlertid er der mange eksempler i Odense Kommune på, at nye boliger langs støjende veje etableres med afskærmning mod støj i facaden f.eks. ved anvendelse af særlige vinduesløsninger samtidig med at udendørs opholdsarealer også skærmes mod støj, jf. de særlige tilfælde der nævnes på side 12. Herved sikres at Miljøstyrelsens grænseværdier for indendørs støj og på opholdsarealer overholdes. Disse nye boliger bør således ikke betragtes som støjbelastede, selv om de i støjkortlægningen optræder som belastede. Der findes ingen opgørelse over antallet af boliger med afskærmning mod støj i facaden. 17

18 Muligheder for at dæmpe vejtrafikstøj Der er mange muligheder for at dæmpe støjen fra vejtrafikken. Nogle af disse gennemgås her. I Værkstøjkasse til begrænsning af vejstøj, der kan findes på Odense Kommunes hjemmeside under Værktøjskasse, vurderes mulighederne nærmere. I værktøjskassen fokuseres der også på oplevelserne af støjgener. Omfordeling af trafikken Der skal flyttes store trafikmængder, før der er tale om en hørbar effekt. En halvering af trafikken giver kun en reduktion af støjen på 3 db. Når man flytter trafikken, kan nogle veje opleve forbedringer, mens andre veje kan opleve væsentlige forværringer. I så fald må det overvejes, hvordan trafikstøjen fra veje, der får mere trafik, kan dæmpes. Reduktion af hastigheden Der er en klar sammenhæng mellem hastighed og støj - jo lavere hastighed, desto mindre støj. Effekten af nedsat hastighed er forskellig for tung og let trafik, men samlet kan der opnås en støjdæmpning på ca. 2 db ved f.eks. at nedsætte hastigheden fra 50 km/t til 40 km/t og yderligere ca. 2 db ved at nedsætte hastigheden til 30 km/t. Hastighederne kan sænkes ved at: sænke fartgrænserne skærpe hastighedskontrollen gennemføre trafiksaneringer gennemføre hastighedsdæmpende tiltag og 30 km/t eller 40 km/t zoner I færdselsloven er der hjemmel til at nedsætte hastighedsgrænsen af hensyn til støjen. Det er politiet, som efter forhandling med kommunen fastsætter lokal hastighedsbegrænsning på de mest støjbelastede strækninger. En sådan indsats kan med fordel kombineres med en indsats for bedre trafiksikkerhed - og omvendt. Kommunen kan tænke støjreduktion ind i trafiksaneringer mv. Det er særligt vigtigt, at eventuelle fartdæmpere udformes og placeres under hensyn til støjen. Eksempelvis bør bump, rumlefelter og belægningsskift placeres i en vis afstand fra boliger, da de kan give anledning til forøgede støjgener. Reduktion af tung trafik Tunge køretøjer støjer meget mere end personbiler. Støjen kan derfor dæmpes ved, at der indføres forbud mod at køre lastbiler i bestemte støjfølsomme områder eller på bestemte tidspunkter, f.eks. om natten. Trafik om natten og især den tunge trafik er en væsentlig årsag til de støjgener, beboerne oplever. De høje maksimale støjniveauer fra den tunge trafik om natten, kan give søvnforstyrrelser og dermed påvirke beboernes sundhed. Ved at forbyde tung trafik om natten kan støjniveauet typisk kun dæmpes med 1-2 db, men tiltaget har stor betydning for den oplevede gene. Støjreducerende vejbelægninger Belægningen på vejen har stor betydning for støjen. Grove asfalttyper giver mere støj end fine, og en ujævn og hullet belægning kan give særligt meget støj. Særligt støjende vejbelægninger er 18

19 brosten og såkaldt overfladebehandling. Det kan forbedre støjforholdene betydeligt, når man udskifter den eksisterende nedslidte belægning med en støjreducerende eller fin tæt belægning. Erfaringer fra danske forsøg på bygader viser, at den største støjgevinst fås ved at anvende en tolags drænasfalt. I byområder med hastigheder på km/t kan støjen mindskes med 3-4 db. I landområder med højere hastigheder og jævnere kørselsmønster kan reduktionen komme op på 4-5 db. På landeveje kan også anvendes et-lags drænasfalt, som dæmper omkring 3 db. Der er dog problemer med drænasfalten, hvis den ikke renholdes. Støjdæmpningen forsvinder i takt med, at drænene stoppes til og/eller slides ned. Anvendelsen af drænasfalt er en meget dyr løsning f.eks. er tolagsbelægninger mere end dobbelt så dyre at anlægge og vedligeholde i forhold til normale belægninger, ligesom de kræver ekstraordinære afvandingsinstallationer, hvilket igen betyder en væsentlig længere anlægsperiode. Vælges denne type belægning skal der afsættes driftsmidler til den ekstra vedligeholdelse, der kræves for opretholdelse af den støjreducerende effekt. Et billigere alternativ til to-lags drænasfalt er støjreducerende tyndlagsbelægninger. Erfaringer fra danske forsøg med tyndlagsbelægninger på bygader viser en støjreduktion på 1-2 db i forhold til en belægning med almindelig asfalt. De typer belægninger som tyndlagsbelægningerne sammenlignes med, har dog relativ stor tykkelse og anvendes stort set aldrig til vedligeholdelse i Odense Kommune. Tyndlagsbelægninger kan med fordel også anvendes på landeveje og motorveje, hvor den støjreducerende effekt er større - typisk op til 3-4 db. Belægningernes støjreducerende effekt er størst i starten af belægningernes levetid. Effekten mindskes efterhånden som belægningerne bliver ældre. Også denne løsning er dyr, da der er specielle krav til underlaget i forbindelse med udlægningen. Støjskærme eller jordvolde Støjskærme er effektive, men kan ikke bruges alle steder. Støjskærme er især velegnede, hvor overordnede veje med få tilsluttende veje og indkørsler går igennem et forholdsvis tæt bebygget boligområde. Lige bag skærmen kan støjen falde mere end 10 db og på lidt større afstand typisk 5-6 db, afhængig af skærmens højde og placering. Hertil kommer dæmpning som følge af den øgede afstand til vejen mv. Ved etagebyggeri vil støjskærme mindske støjbelastningen på de nederste én til to etager og på de udendørs opholdsarealer, mens støjen ikke bliver dæmpet ved de øverste etager. Det er således især i områder med lave boliger og udendørs opholdsarealer, at støjskærme er egnede som virkemidler til støjbegrænsning. Støjskærme kan også beskytte fodgængere og cyklister mod trafikstøjen. Men en støjskærm kræver plads mellem vej og bebyggelse og griber ind i det område, hvor skærmen placeres. Derfor er det vigtigt, at materialevalg og udformning passer til det lokale bymiljø. Der udføres for nuværende forsøg med støjdæmpende autoværn, der ligesom støjskærme kan placeres langs veje med en støjdæmpende effekt. En støjvold af jord har samme effekt som en støjskærm, men fylder mere i bredden. Dette betyder, at anvendelse af støjvolde ofte er vanskelig i tæt bebyggede områder. 19

20 Figur 9. Eksempel på støjskærm langs Kertemindevej Figur 10. Eksempel på støjvold langs Kertemindevej 20

21 Facadeafskærmning Det er også muligt at begrænse vejtrafikstøjen ved hjælp af bygningernes facader med henblik på at sikre acceptable støjniveauer indendørs i bygningerne. Nedenfor gennemgås forskellige muligheder for facadeafskærmning. Glasinddækning Altaner, der vender mod en støjende vej, kan støjdæmpes ved at indkapsle altanen i glas. Det vil også dæmpe støjen i rummene bag altanen. En glasskærm, som monteres på facaden, kan dæmpe støjen effektivt. Hvis skærmen anbringes cm fra facaden, giver det også mulighed for at åbne vinduerne, uden at få nævneværdig støj ind i rummet. Støjskærmen skal være noget større end vinduerne, så støjen ikke finder vej uden om glasset. Teoretisk set kan isoleringsevnen af en glasfacade give en reduktion på op til db, hvis glasvæggen slutter helt tæt til facaden. Denne løsning giver dog udluftningsproblemer. Praktiske erfaringer viser, at der højst kan forventes en støjisolering på 10 db ved facadeafskærmning, der sikrer tilgang af udeluft, fordi støjen smyger sig uden om skærmen. Lydvinduer og skodder med ventilation En ny type af lydvinduer, som giver god ventilation, er i de senere år introduceret på markedet. De bruges typisk i mindre lejligheder, hvor de primære opholdsrum er støjbelastede. Princippet i det såkaldte 3. generationsvindue eller russervindue er to-koblede vinduesfelter, hvor det nedre ydre og det indvendige øvre vinduesfelt kan åbnes, så der skabes en slags lydsluse igennem vinduet. Vinduet giver en god lydisolering, samtidig med at man kan lufte ud. En anden nyere løsning er en lydskodde, som er en slags glasklasse eller udvendigt forsatsvindue, der bliver sat uden på de eksisterende vinduer. I siderne på skodden er der en ca. 3 cm sprække, hvor udeluften kan trænge ind. Beboerne vil derfor kunne få frisk luft, samtidig med, at støjen dæmpes. Det er målet, at skodden dæmper støjen med mindst 15 db, når vinduet er åbent og skodden skudt for. Vinduesudskiftning Udskiftning af vinduer til særligt lydisolerende vinduer er en god løsning, der dog kun er effektiv, når vinduerne er lukkede. Udover at give en støjdæmpning kan en vinduesudskiftning give betydelige energibesparelser. Merprisen for et energivindue, der også har støjreducerende egenskaber, vil i mange tilfælde være beskeden. Ekstraudgiften til nye lydruder i forhold til almindelige termoruder er typisk %. Ved en vinduesudskiftning til lydisolerede ruder kan der i forhold til huse med almindelige vinduer opnås en ekstra støjreduktion på op til 15 db. Der findes en række vinduer på markedet, der er mærket med den støjdæmpning, de kan give. Større dæmpning end 40 db i forhold til det udendørs støjniveau vil i reglen ikke være økonomisk realistisk. Positive og negative elementer Det spiller en rolle, om lydene i et byrum er forventelige og accepterede. Lyde, der påvirker oplevelsen af lydmiljøet positivt, er f.eks. talende mennesker, legende børn, rislende vand eller raslende løv. Fuglesang påvirker lydmiljøet kraftigt i positiv retning. 21

22 Uventede og uvedkommende støj påvirker oplevelsen negativt. Pludselige passager af biler, varevogne, knallerter, busser, busstoppesteder, taxaer, skraldebiler, håndtering af affaldscontainere og varelevering er eksempler på negative elementer i lydmiljøet. Kraftig trafikstøj og mekanisk støj fra f.eks. ventilationsanlæg eller køleanlæg kan dominere et bymiljø og gøre det mindre attraktivt og tiltrækkende. Cafeer, restauranter og butikker skaber liv, men det er ikke givet, at alle opfatter dem som et gode. 22

23 Bekæmpelse af vejtrafikstøj i de næste 5 år Odense Kommune har allerede igangsat flere tiltag, der kan virke dæmpende på vejtrafikstøjen. Nogle tiltag har været i brug i mange år og vil fortsætte, mens andre tiltag først vil få effekt i de nærmeste år eller på længere sigt. Eksisterende støjdæmpningstiltag Odense Kommune har en målsætning om, at antallet af bilture ikke må stige frem til Dette kan medvirke til, at vejstøjbelastningen ikke stiger. I en længere årrække har Odense Kommune, som fastsat i kommuneplanen, sikret at de gældende grænseværdier for vejtrafikstøj overholdes, når der skal etableres nye støjfølsomme funktioner i byen langs de trafikerede veje. Tilsvarende tilstræbes grænseværdierne overholdt, når der etableres nye veje, når veje udbygges og ved større trafikale ændringer. Odense Kommune har igennem mange år sikret skolevejene og gennemført kampagneindsatser for at få flere til at gå og cykle til skole og på den måde begrænse antallet af korte bilture og dermed bilernes støjbidrag. Disse indsatser fortsætter. Odense Kommune vurderer også løbende, om der i forbindelse med udlægning af nye asfaltslidlag på eksisterende veje bør udlægges støjreducerende asfalt. En vurdering vil kun i meget få tilfælde falde ud til fordel for en støjreducerende belægning frem for en traditionel asfalt, idet der ikke er afsat driftsmidler i Odense Kommune til anvendelse af støjreducerende belægninger. Desuden etablerer Odense Kommune hastighedsdæmpende tiltag, der også kan have en støjbegrænsende effekt. Odense Kommune vil fortsætte med disse tiltag fremover. Trafik- og mobilitetsplanlægning og større trafikprojekter I Odense Kommune er der, siden sidste støjhandlingsplan, gennemført store ændringer i kommunens trafikstruktur. Det er således åbnet en forbindelse over Odense Kanal i 2014, og Thomas B. Thriges Gade blev lukket for gennemkørende biltrafik, ligeledes i Desuden er Munkebjergvej forlænget til motorvejen med henblik på betjening af området omkring et nyt OUH. I forbindelse med flere af disse projekter er der gennemført støjdæmpende foranstaltninger med henblik på overholdelse af gældende grænseværdier for vejstøj. Ændringerne i trafikstrukturen fortsætter, idet 1. etape af Odense Letbane fra Tarup, over bymidten og det nye OUH til Hjallese Station tages i brug i Der arbejdes endvidere for en 2. etape af letbanen fra Odense ZOO over Bymidten og Vollsmose til Odense NØ. Letbanen indebærer en begrænsning af støjen hvor den forløber, idet letbanen støjer mindre end de biler den fortrænger. Der er derfor ikke planlagt støjdæmpende foranstaltninger i forbindelse med letbanen. Odense Kommune satser på fremme af cykeltrafik og især på cykelpendling på mellemlange afstande, dvs km. Satsningen sker i form af en stor udbygning af kommunens supercykelstier, både på strækninger og i form af stibroer, f.eks. over Odense Kanal og stibroen Byens Bro samt flere stitunneller som f.eks. under Niels Bohrs Allé til SDU. Ved at fremme cykeltrafikken reduceres biltrafikken og støjbelastningen fra denne. 23

24 Nye støjdæmpningstiltag De nævnte projekter medfører, sammen med byens forventede udvikling med flere nye trafikmål, store ændringer i kommunens trafikbillede. Mange af de nuværende støjkortlagte veje vil således få ændret deres trafik væsentligt. Det betyder, at nogle veje vil få væsentligt mere trafik, mens andre vil få væsentligt mindre med tilsvarende konsekvenser for vejenes støjbelastning. Odense Kommune mener, at det kun giver begrænset mening at udarbejde en detaljeret støjhandlingsplan ud fra den udførte støjkortlægning, idet denne jf. Støjbekendtgørelsen er baseret på den hidtidige trafikstruktur og den nuværende by og ikke på de fremtidige ændringer af trafikstrukturen og planerne om Odenses byudvikling. Etablering af støjdæmpende foranstaltninger ud fra kortlægningen risikerer således at indebære en forkert prioritering af hvor foranstaltningerne bør udføres. I stedet vil Odense kommune sikre, at etableringen af eventuelle støjdæmpende foranstaltninger blive koordineret med - og indarbejdet i - de konkrete projekter, der skal føre trafikændringerne ud i livet. I forbindelse med udarbejdelsen af de konkrete projekter vil behov og muligheder for støjdæmpende foranstaltninger blive belyst. De af kommunens støjende veje, som ikke berøres af de ovenfor nævnte projekter, vil indgå i den næste lovpligtige støjkortlægning og planlægning. Det må så i denne sammenhæng besluttes, om der skal etableres støjdæmpning langs disse veje. Stilleområder Et stilleområde er et område, hvor der er forholdsvis stille. Man skelner mellem to typer stilleområder. Stilleområder i det åbne land, som er præget af naturlig stilhed, og hvor naturens egne lyde dominerer indtrykket, og stilleområder i byer, f.eks. parker, hvor der er forholdsvis stille, og som er let tilgængelige. Odense Kommune har ikke aktuelle planer for udlægning af stilleområder, men stilleområder kan eventuelt indgå i den fremtidige planlægning. Bekæmpelse af vejtrafikstøj på lang sigt Bekæmpelsen af vejtrafikstøj er en af mange opgaver, som Odense Kommune skal løse. Bekæmpelsen indgår i kommunens løbende prioritering af opgaverne. Af Odense Kommunes Miljøpolitik Bæredygtig Sammen fremgår, at Odense Kommune vil arbejde for at reducere støjforureningen fra trafikken. Tilsvarende fremgår det af Odense Kommunes Handlingsplan for Mobilitet og Byrum , at bl.a. trafikstøjen skal reduceres. Dette vil Odense Kommune gøre ved bl.a. at iværksætte de tiltag, der er omtalt i det foregående afsnit. Desuden vil kommunen: sikre, at der ikke etableres nye støjfølsomme formål langs støjende veje, før støjproblemerne er løst - f.eks. gennem etablering af støjdæmpende foranstaltninger. 24

25 sikre, at nye veje, vejudbygninger og større trafikale ændringer ikke medfører uacceptabel støjbelastning af støjfølsomme formål. etablere lokal hastighedsregulering og hastighedszoner hvor det er muligt. arbejde for at der etableres støjdæmpende foranstaltninger langs motorvejene i kommunen. begrænse behovet for biltransport gennem byplanmæssige tiltag f.eks. gennem fortætning af byen, ved at samlokalisere boliger og arbejdssteder og ved at placere trafikmål, så de bedst betjenes med gang-, cykel- eller kollektiv trafik. prioritere gang-, cykel- og kollektiv trafik frem for biltrafik især på de kortere ture. fremme brugen af mindre støjende transportmidler, f.eks. elbiler og letbane. løbende vurdere, om der i forbindelse med udlægning af nye asfaltslidlag på eksisterende veje bør udlægges støjreducerende asfalt. En vurdering vil dog kun i meget få tilfælde falde ud til fordel for en støjreducerende belægning frem for en traditionel asfalt, idet der ikke er afsat driftsmidler i Odense Kommune til anvendelse af støjreducerende belægninger. gennemføre den lovpligtige støjkortlægning og -planlægning. undersøge muligheden for at udlægge stilleområder. Evaluering af støjhandlingsplanen Denne støjhandlingsplan vil blive evalueret i forbindelse med udarbejdelse af den næste lovpligtige støjhandlingsplan i Odense Kommune forventer at indhøste yderligere erfaringer med etablering af støjdæmpende foranstaltninger gennem konkrete projekter. Desuden forventes større erfaringer med anvendelse af støjdæmpende asfalt. Disse erfaringer vil indgå i kommunens overvejelser om fremtidige støjdæmpende tiltag. Offentlig høring af støjhandlingsplanen Dette forslag til støjhandlingsplan sendes ud i offentlig høring i 8 uger, således at befolkningen har mulighed for at kommentere planen. Efter høringen vil der blive foretaget en vurdering af indkomne kommentarer herunder af om kommentarerne bør medføre ændringer af planen. 25