Miljøvurdering af Trafik- og Mobilitetsplanen (revideret 9/12)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøvurdering af Trafik- og Mobilitetsplanen 2008 2020 (revideret 9/12)"

Transkript

1 Miljøvurdering af Trafik- og Mobilitetsplanen (revideret 9/12) Indledning Det er vurderet, at Trafik- og Mobilitetsplanen ikke er omfattet af lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer, idet planen ifølge lovens 2 skal være lovbestemt for at være omfattet af loven. Det er dog vurderet at planen kan få væsentlig indflydelse på miljøet. Der er derfor lavet en frivillig miljøvurdering. Miljøvurderingen følger dog ikke de formelle krav til miljørapporter. Trafik- og Mobilitetsplanen forårsager en ændring af Vejplanen i Odenses Kommuneplan. Kommuneplanen er omfattet af loven om miljøvurdering af planer og programmer, og ændringerne i Vejplanen indgår derfor i Kommuneplanens miljøvurdering. Den frivillige miljøvurdering af Trafik- og Mobilitetsplanen foretages på et relativt overordnet plan, ud fra det vidensgrundlag, der haves for nuværende. Der forventes også gennemført en såkaldt VVM-vurdering (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) for de konkrete projekter, der forårsages af Trafik- og Mobilitetsplanen herunder de påtænkte trafikomlægninger. VVM-vurderingen forventes at give en mere detaljeret gennemgang af de miljømæssige konsekvenser ved de foreslåede projekter, samt af de miljømæssige afværgeforanstaltninger, der tænkes iværksat for at begrænse generne fra projekterne. Forudsætninger for denne miljøvurdering er, at størstedelen af de forslag, der ligger i Trafik- og Mobilitetsplanen, gennemføres. Hvis kun dele af forslagene bliver gennemført, vil det øge usikkerheden på vurderingen. I miljøvurderingen er de forslag, der ligger i Trafik- og Mobilitetsplanen, vurderet op i mod et såkaldt 0-alternativ, som er defineret som den situation, der formodes at opstå i 2020, hvis ingen af de tiltag, som fremgår af Trafik- og Mobilitetsplanen gennemføres. Trafik- og Mobilitetsplanen skal langsigtet bidrage til at opfylde målene i Odense Kommunes Miljøpolitik. Nogle tiltag i Trafik- og Mobilitetsplanen som f.eks. trafikomlægningerne forventes at kunne gennemføres indenfor en relativ kort tidshorisont, mens andre tiltag som f.eks. etableringen af en letbane har en længere tidshorisont. Selv om tiltagene med en kort tidshorisont, ikke i sig selv opfylder Miljøpolitikkens mål, så angiver de en bevægelse i den rigtige retning, ligesom de er en forudsætning for de efterfølgende tiltag. Kun såfremt også tiltagene med længere tidshorisont gennemføres, er der håb om at Miljøpolitikkens mål nås. 1

2 Trafik- og Mobilitetsplanen bygger på kendt teknologi. Der kan imidlertid forventes en teknologisk udvikling, der ikke med sikkerhed kan forudses på nuværende tidspunkt, men som vil kunne påvirke mulighederne for fremtidig mobilitet i kommunen. Et eksempel herpå kunne være et gennembrud for elbiler. Hertil kommer, at de samfundsmæssige rammer for planlægningen og dermed Odense Kommunes mål kan ændres. Et eksempel herpå kunne være væsentligt ændrede benzinpriser. Som følge af usikkerheden forbundet med udviklingen, er det valgt kun at udføre miljøvurdering af de dele af Trafik- og Mobilitetsplanen, der kan gennemføres indenfor en relativ kort tidshorisont dvs. af de påtænkte trafikomlægninger. Derimod omhandler miljøvurderingen ikke etablering af en letbane eller af mere vidtgående begrænsninger for biltrafikken. Det er vurderet, at følgende to hovedtemaer i Trafik- og Mobilitetsplanen bør miljøvurderes: 1. Trafik- og Mobilitetsplanen i relation til Odense Kommunes Miljøpolitik 2. Trafikændringerne herunder støjgener, luftforurening, trafiksikkerhed og barrierer Der kunne findes flere temaer, som kunne miljøvurderes, men det er vurderet, at disse to hovedtemaer er de væsentligste. 2

3 Forholdet til Miljøpolitikken Odense Kommune vedtog i august 2008 en ny Miljøpolitik. I det følgende vil det blive vurderet i hvilket omfang Trafik- og Mobilitetsplanen er i overensstemmelse med Miljøpolitikken. Ikke alle mål og delmål fra Miljøpolitikken vil blive gennemgået, idet det vurderes, at ikke alle er relevante i forhold til Trafik- og Mobilitetsplanen. Miljøpolitikken er opdelt i fire centrale områder: Den bæredygtige by Klimaby i europæisk særklasse Danmarks grønneste storby Byen med bæredygtighed for børn og unge Den bæredygtige by Der er ikke fundet mål eller delmål, det er muligt at vurdere i forhold til Trafik- og Mobilitetsplanen. Dog har man ved underskrivelse af Aalborg Commitments forpligtiget sig til at arbejde med 10 overordnede bæredygtige temaer, hvoraf en af dem er bedre mobilitet, mindre trafik. Med mindre trafik menes biltrafik. Trafik- og Mobilitetsplanen vil for de veje, der lukkes, opfylde forpligtigelsen. Ved trafikomlægningerne får andre veje imidlertid mere trafik, og nogle bilisterne kommer til at køre en omvej i forhold til i dag. Hertil kommer, at rejsetiden bliver forlænget for biltrafikken pga. hastighedsnedsættelserne. Det samlede trafikarbejde i 2020 er beregnet til km i 0-alternativet og km i Trafik- og Mobilitetsplanen. Der er således tale om ca. 3 % øget biltrafik i Trafik- og Mobilitetsplanen. Se evt. tabel 3. sidst i vurderingen. Dette er umiddelbart ikke i overensstemmelse med Odense Kommunes forpligtigelser, men det forventes, at Trafik- og Mobilitetsplanens mere langsigtede tiltag, som letbane og yderligere satsning på cykel- og gangtrafik vil vende billedet. Klimaby i europæisk særklasse Ifølge miljøpolitikken vil Odense styrke cykeltrafikken: Ifølge Trafik- og Mobilitetsplanen skal der indføres hastighedszoner, som det formodes vil kunne styrke lysten til at cykle, dels fordi trafiksikkerheden øges, dels fordi cyklen i højere grad kan konkurrere med bilen hastighedsmæssigt. Forbedring af ringvejen vil ligeledes trække biltrafikken mere ud af centrum. Etablering af prioriterende cykelruter, hvor cyklisten får fortrinsret ved f.eks. lyssignaler, kan øge lysten til at cykle. Integrerede fodgænger- og cykelområder, cykelcentre, bycykler, studentercykler mm. kan ligeledes fremme cyklismen. I miljøpolitikken er der et delmål på en forøgelse af cykelture på 25 % i 2015 og en 60 % forøgelse i Trafik- og Mobilitetsplanens tiltag for at styrke cykeltrafikken trækker i den rigtige retning i 3

4 forhold til miljøpolitikkens overordnede mål. Delmålet i 2015 er således vurderet, at være overholdt allerede i For at nå miljøpolitikkens mål for 2025, må der forventes at skulle gennemføres cykelfremmende tiltag, der går ud over forslagene i Trafik- og Mobilitetsplanen. Ifølge Trafik- og Mobilitetsplanen skal den kollektive trafik fremmes ved bedre busforbindelser, bedre fremkommelighed, flere busruter mm. Der nævnes også en evt. senere etablering af en letbane. Alle de nævnte tiltag til bedre kollektiv trafik kan også medføre reduktion af cykeltrafikken, idet passagerne i den kollektive trafik i en vis udstrækning rekrutteres fra cykeltrafikken. Modsat kan forbedret kollektiv trafik også være en forudsætning for forbedret cykeltrafik, idet cyklisterne f.eks. tilbydes et gunstigt alternativ, ud over bilen, i tilfælde af dårligt vejr mv. Ifølge miljøpolitikken vil Odense fremme den kollektive trafik: Trafik- og Mobilitetsplanen vil stort set på alle punkter fremme den kollektive trafik, så det overordnede mål er dermed opfyldt. Det samlede mål for forøgelsen af den kollektive trafik i procent er ikke angivet for Trafik- og Mobilitetsplanen, men for busture er målet 33 % forøgelse i I forhold til de miljøpolitikkens delmål for den kollektive trafik på 40 % forøgelse i 2015 og 200 % i 2025, vurderes det, at de kortsigtede mål i Trafik- og Mobilitetsplanen og Miljøpolitikken kan opfyldes, mens opfyldelsen af miljøpolitikkens langsigtede mål for 2025, kræver gennemførelse af tiltag, der går ud over forslagene i Trafik- og Mobilitetsplanen. Ifølge miljøpolitikken skal den samlede biltrafik i Odense Kommune reduceres: Trafik- og Mobilitetsplanen har fokus på at reducere biltrafikken i bymidten, og begrænse den gennemkørende biltrafik gennem byen. Der er også mål om flere parkeringsanlæg i midtbyen, færre centrale parkeringspladser og øgede parkeringstakster. Der er ikke sat direkte mål i Trafik- og Mobilitetsplanen for, hvor stor trafikreduktionen skal være, men Miljøpolitikken indeholder delmål om en reduktion på 10 % af kørslen i benzin- og dieseldrevne biler i 2015 og 25 % i Som nævnt ovenfor i afsnittet om den bæredygtige by vil kan Trafik- og Mobilitetsplanen ikke på kort sigt forventes at opfylde disse mål, men Trafik- og Mobilitetsplanens mere langsigtede tiltag, som letbane og yderligere satsning på cykel- og gangtrafik kan vende billedet. Trafik- og Mobilitetsplanen forventer at antallet af bilture på længere sig vil reduceres med op til 16 %, men trafikomlægningerne vil dog bevirke at nogle bilister skal køre længere fordi kørsel i bymidten bliver begrænset. Ifølge miljøpolitikken skal bykernen være bilfri: Trafik- og Mobilitetsplanen har ikke et mål om en bilfri bykerne, men derimod om reduktion af den gennemkørende trafik i bymidten. Trafik- og Mobilitetsplanen må dog siges at gå i den rigtige retning i forhold til målet, idet dens tiltag netop vil reducere trafikken i bykernen. Bykernen bliver dog ikke helt bilfri selv om den gennemkørende biltrafik begrænses og jobpendlingen i bil søges reduceret. Der skal stadig være plads til bilerne, der tilhører beboerne i bymidten, samt bilerne fra kunder og gæster i bymidten. Danmarks grønneste storby Der er ikke fundet mål eller delmål i miljøpolitikken, som også indgår i Trafik- og Mobilitetsplanen. 4

5 Byen med bæredygtighed for børn og unge Ifølge miljøpolitikken skal bæredygtighed indgå som et element i Odense Kommunes pædagogiske tilbud og aktiviteter: Under dette overordnede mål i Miljøpolitikken er der et delmål om, at antallet af børn, der går eller cykler, er øget med minimum 25 % i Trafik- og Mobilitetsplanen har ikke direkte mål for antallet af børn, der går og cykler, så en sammenligning er ikke direkte mulig. Trafik- og Mobilitetsplanen har dog som mål, at antallet af fodgængere og cyklister skal øges, og børn vil naturligt udgøre en del af den forøgelse. Samlet vurdering af forholdet til miljøpolitikken I Trafik- og Mobilitetsplanen opstilles generelt de samme overordnede mål som i Miljøpolitikken, men hvad angår de konkret mål, kan der konstateres, at der kan være vanskeligheder med opfyldelsen. De trafikomlægninger, der foreslås i Trafik- og Mobilitetsplanen, vil således ikke i sig selv bidrage til overholdelse af Miljøpolitikkens mål. Først yderligere tiltag vil gøre det muligt at opfylde Miljøpolitikkens mål. Miljøpolitikkens målsætninger må generelt siges at være så ambitiøse, at Trafik- og Mobilitetsplanen kun bør betragtes som et skridt imod opfyldelsen af målene. 5

6 Trafikændringer - herunder støj, luftforurening, trafiksikkerhed og barriere Støj Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 om støj fra veje, at Miljøstyrelsen finder, at der skal tages samme hensyn til støjen, når man planlægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger. På tilsvarende måde bør der tages hensyn til støjforholdene, når der planlægges større trafikale omlægninger. Der er ikke fastsat vejledende støjgrænser i disse sammenhænge, men Miljøstyrelsen anfører, at de vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj kan benyttes som vurderingskriterier. Ifølge vejledningen bør man ved planlægning af større ændringer i trafikafviklingen ved f.eks. at ændre hastighedsgrænserne ændre væsentligt på andelen af tung trafik eller omfordele den samlede trafikmængde på vejnettet, vurdere de støjmæssige konsekvenser. Ved ændringer af trafikstrømmene bør vejmyndigheden kortlægge konsekvenserne både for de borgere, der udsættes for mere støj og for de, der udsættes for mindre, så den samlede ændring kan gøres op. I de situationer, hvor forholdene forværres, bør man være særlig opmærksom på mulighederne for at anvende virkemidler til at begrænse støjen for de berørte mennesker. I forbindelse med trafikale ændringer kan især støjreducerende belægninger og nedsat hastighed være aktuelle virkemidler at medtage i en samlet omlægning. Styrken af støj måles og anføres i decibel, forkortet db. Skalaen går fra 0 til i princippet uendeligt højt. I hverdagen oplever vi dog meget sjældent lydstyrker over 120 db som i øvrigt er smertegrænsen. I bilag 1 er der en lille illustration af hvilke aktiviteter, der kan give en given lydstyrken. Skalaen er logaritmisk, hvilket betyder, at en stigning på 3 db er en fordobling af lydstyrken, men det menneskelige øre opfatter det ikke som en fordobling. Det menneskelige øre kan netop opfatte en ændring af lydens styrke på mellem 1-2 db, afhængig af hvor god hørelsen er. Ældre mennesker vil typisk først bemærke en ændring ved en forøgelse på 2 db, og unge mennesker allerede ved 1 db. Hvis lydens styrke stiger med 8-10 db, vil det subjektivt opleves som om, lydstyrken er blevet fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 8-10 db som en halvering af lydstyrken. Når flere støjkilder optræder samtidigt, kan deres lydstyrke i db ikke uden videre lægges sammen. Lydstyrken af to lige kraftige støjkilder er 3 db højere end af støjkilderne hver for sig - som før nævnt er en fordobling af lysstyrken. Hvis trafikken på en vej f.eks. stiger til det dobbelte, svarer det derfor til en stigning i støjniveauet på ca. 3 db. Omvendt vil en halvering af trafikken på en vej svare til en reduktion i støjniveauet på ca. 3 db. Hvis der er 10 lige kraftige støjkilder, bliver den samlede lydstyrke 10 db højere end lydstyrken af hver enkelt kilde. Øret er ikke så følsomt for lyde ved lave frekvenser (dybe lyde) og ved høje frekvenser (lyse toner), som det er for lyde i mellemfrekvensområdet. Ved støjmåling benyttes ofte et filter, A-vægtningsfilteret, som efterligner ørets følsomhed. Der bruges så betegnelsen 'det A-vægtede lydtrykniveau' om støjens styrke målt i db, eller man taler om støjniveauet i db(a). Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den frembringer høreskader. Støjen kan imidlertid, ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO), medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk, forøget risiko for hjerte-karsygdomme og være medvirkende årsag til mentale sygdomme og indlæringsproblemer 6

7 Det er med nogen usikkerhed anslået, at forhøjet blodtryk og hjertesygdom som følge af vejstøj hvert år er årsag til for tidlige dødsfald i Danmark og til ca hospitalsindlæggelser. For vejstøj er der i Miljøstyrelsens vejledning indført en ny såkaldt støjindikator kaldet L den. Indikatoren er en sammenvejning af støjen i tidsperioderne dag, aften og nat, idet der bruges et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natteperioden. Formålet er at tage højde for menneskets særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Alle støjgrænser, der anføres nedenfor, er L den. I Miljøstyrelsen vejledning om støj fra veje, er der fastlagt følgende grænseværdier for vejtrafikstøj: Område Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.lign. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.lign. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker Hoteller, kontorer mv. Grænseværdi L den 53 db L den 58 db L den 63 db I særlige situationer kan støjgrænserne fraviges. I så fald bør det i stedet sikres: At alle udendørs områder, der anvendes til umiddelbar tilknytning til boliger, har et støjniveau lavere end 58 db. Det samme gælder områder i nærheden af boliger, der overvejende anvendes til færdsel til fods. At udformningen af boligernes facader sker, så der er et støjniveau på højest 46 db indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer hvilket normalt kræver særlig afskærmning udenfor vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner. Samtidig skal bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer på 33 db overholdes. Der er en mere uddybende forklaring på side 10. At boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden. De nævnte fravigelser kan også anvendes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler, kontorer o.lign. For kontorer accepteres dog en indendørs støjgrænse på 51 db med åbne vinduer og 38 db med lukkede vinduer. Miljøstyrelsen anfører, at der aldrig bør planlægges for boliger eller støjfølsom anvendelse i øvrigt, hvor støjniveauet er højere end 68 db. For eksisterende støjbelastede boliger anfører Miljøstyrelsen også, at på steder, der er belastet med mere støj end 68 db, bør der tages særlige forholdsregler for at reducere støjen mest muligt. Styrelsen udtaler også, at der ikke på længere sigt bør forekomme boliger med udendørs støjbelastning på mere end 68 db. 7

8 Støjbegrænsende tiltag Støjreducerende vejbelægninger: Belægningen på vejen har stor betydning for støjen. Grove asfalttyper giver mere støj end fine, og en ujævn og hullet belægning kan give særlig meget støj. Særligt støjende vejbelægninger er brosten og overfladebehandling, og den slags belægninger bør kun anvendes i særlige situationer, hvor der ikke er meget trafik, og hvor farten er lav. Vejmyndighederne bør desuden være opmærksomme på de til tider store støjgener, som nogle typer rumlestriber og profilerede vejstriber kan medføre. Forskellen på en støjende og en støjsvag vejbelægning kan ofte være op til 6-7 db, i ekstreme situationer endnu mere. Det kan forbedre støjforholdene betydeligt, når man udskifter den eksisterende asfalt med en støjreducerende vejbelægning. Ifølge Miljøstyrelsen er der erfaringer fra danske forsøg på bygader, som viser, at den største støjgevinst fås ved at anvende en to-lags drænasfalt. I byområder med hastigheder på km/t kan støjen mindskes med 3-4 db. I landområder med højere hastigheder og jævnere kørselsmønster kan reduktionen komme op på 4-5 db. På landeveje kan også anvendes et lags drænasfalt, som dæmper omkring 3 db. Der er dog problemer med drænasfalten, hvis den ikke renholdes. Støjdæmpningen forsvinder i takt med at drænene stoppes til og/eller slides ned. Et billigere alternativ til to-lags drænasfalt er støjreducerende tyndlagsbelægninger. Ifølge Miljøstyrelsen er der erfaringer fra danske forsøg med tyndlagsbelægninger på bygader, som viser en støjreduktion på 1-2 db i forhold til en referencebelægning med almindelig asfaltbeton (AB11t). Tyndlagsbelægninger kan med fordel også anvendes på landeveje og motorveje, hvor den støjreducerende effekt er større, typisk op til 3-4 db. I Trafik- og Mobilitetsplanen er ikke som standard anvendt en forudsætning om brug af støjdæmpende asfalt, men i miljøvurderingen er det undersøgt hvilken effekt anvendelse af to-lags drænasfalt vil have på støjen fra trafikvejene indenfor Ringgaden. Reduktion af hastigheden: Der er en klar sammenhæng mellem hastighed og støj: Jo lavere hastighed, desto mindre støj. Effekten af nedsat hastighed er forskellig for tung og let trafik, men samlet kan der opnås en støjdæmpning på ca. 2 db ved at nedsætte hastigheden fra 50 km/t til 40 km/t og yderligere ca. 2 db ved at nedsætte hastigheden til 30 km/t. Hastighederne kan sænkes ved at: sænke fartgrænserne skærpe hastighedskontrollen gennemføre trafiksaneringer hastighedsplanlægning med 30 km/t eller 40 km/t zoner. I færdselsloven er der hjemmel til at nedsætte hastighedsgrænsen af hensyn til støjen, og dette virkemiddel er anvendt i nogle kommuner. Det er politiet, som efter forhandling med kommunen fast- 8

9 sætter lokal hastighedsbegrænsning på de mest støjbelastede strækninger. En sådan indsats kan med fordel kombineres med en indsats for bedre trafiksikkerhed - og omvendt. Det anbefales, at kommunen indtænker støjreduktion i trafiksaneringer mv. Det er særligt vigtigt, at eventuelle fartdæmpere udformes og placeres under hensyn til støjen. Eksempelvis bør bump, rumlefelter og belægningsskift placeres i en vis afstand fra boliger, da de kan give anledning til forøgede støjgener. I Trafik- og Mobilitetsplanen forudsættes hastigheden nedsat til 40 km/t på trafikvejene indenfor Ringgaden, og til 30 km/t på boligvejene. Det er for nuværende ikke vurderet, om det er realistisk yderligere at nedsætte hastigheden til 30 km/t på trafikvejene, hvor de største støjproblemer findes, men muligheden er undersøgt i miljøvurderingen. Reduktion af tung trafik: Tunge køretøjer støjer meget mere end personbiler. Støjen kan derfor dæmpes ved, at der indføres forbud mod at køre lastbiler i bestemte støjfølsomme områder eller på bestemte tidspunkter, f.eks. om natten. Trafik om natten og især den tunge trafik er en væsentlig årsag til de støjgener, beboerne oplever. De høje maksimale støjniveauer fra den tunge trafik om natten kan ifølge Miljøstyrelsen give søvnforstyrrelser og dermed påvirke beboernes sundhed. Trafik- og Mobilitetsplanen har som mål, at reducere den gennemkørende tunge trafik indenfor ringgaden væsentligt på gader med mange boliger. Virkemidlerne til at nå dette mål er dog for nuværende ikke tilstrækkeligt konkrete til, at de støjmæssige konsekvenser kan inddrages i miljøvurderingen. Støjskærme eller jordvolde: Støjskærme er effektive, men kan ikke bruges alle steder. Støjskærme er især velegnede, hvor overordnede veje med få tilsluttende veje går igennem et forholdsvis tæt bebygget boligområde. Lige bag skærmen kan støjen falde mere end 10 db(a) og på lidt større afstand typisk 5-6 db(a), afhængig af skærmens højde og placering. Hertil kommer afstandsdæmpning mv. Ved etagebyggeri vil støjskærme mindske støjbelastningen på de nederste én til to etager og på de udendørs opholdsarealer, mens støjen ikke bliver dæmpet ved de øverste etager. Det er således især i områder med lave boliger og i forhold til udendørs opholdsarealer, støjskærme er egnede som virkemidler til støjbegrænsning. Støjskærme eller volde kan også beskytte fodgængere og cyklister mod trafikstøjen. Men en støjskærm kræver plads mellem vej og bebyggelse og griber ind i det område, hvor skærmen placeres. Derfor er det vigtigt, at materialevalg og udformning passer til det lokale bymiljø. De væsentligste krav til en effektiv støjskærm er, at skærmen er tæt og har en fladevægt på ca. 20 kg pr. m 2 eller mere. En støjvold af jord har samme effekt som en støjskærm, men fylder mere i bredden. Dette betyder at anvendelse af støjvolde ofte er vanskelig i tæt bebyggede områder. I forbindelse med Trafik- og Mobilitetsplanen kan det komme på tale at anvende støjskærme eller jordvolde på strækninger langs trafikvejene indenfor Ringgaden, hvor forholdene muliggør denne 9

10 løsning. Planlægningen er dog ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig konkret til, at muligheden kan belyses i detaljer i miljøvurderingen. Facadeafskærmning Ovenfor er mulighederne for at begrænse vejtrafikstøjen ved kilden belyst, f.eks. ved hastighedsnedsættelser, mindre tung trafik og støjdæmpende asfalt. Også muligheden for at begrænse støjen mellem vejen og bygningerne langs vejen ved hjælp af støjskærme og -volde er belyst. Hvis det ikke lykkes at nedsætte støjbelastningen tilstrækkeligt ved disse muligheder, kan det komme på tale at begrænse vejtrafikstøjen ved hjælp af bygningernes facader, med henblik på at sikre acceptable støjniveauer indendørs i bygningerne. Nedenfor er beskrevet nogle løsninger, der primært tager sigte på at sikre acceptable indendørs støjniveauer. Fælles for de beskrevne løsninger er, at de alle kan komme på tale for at sikre mod støjbelastningen fra trafikvejene indenfor Ringgaden. Planlægningen er dog ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig konkret til, at løsningerne kan belyses i detaljer i miljøvurderingen. Glasinddækning: Altaner, der vender mod en støjende vej, kan støjdæmpes ved at indkapsle altanen i glas. Det vil også dæmpe støjen i rummene bag altanen. En glasskærm, som monteres på facaden, kan dæmpe støjen effektivt. Hvis skærmen anbringes cm fra facaden, giver det også mulighed for at åbne vinduerne uden at få nævneværdig støj ind i stuen. Støjskærmen skal være noget større end vinduerne, for at støjen ikke finder vej udenom glasset. Teoretisk set kan isoleringsevnen af en glasfacade give helt op til db(a), hvis glasvæggen slutter helt tæt til facaden. Denne løsning giver dog udluftningsproblemer. Ifølge Miljøstyrelsen viser praktiske erfaringer, at der højst kan forventes en støjisolering på 10 db(a) ved facadeafskærmning, der sikrer tilgang af udeluft, fordi støjen smyger sig uden om skærmen. Lydvinduer og skodder med ventilation: En ny type af lydvinduer, som giver god ventilation, er de senere år introduceret på markedet. de bruges typisk i mindre lejligheder, hvor de primære opholdsrum er støjbelastede. Princippet i det såkaldte 3. generationsvindue er to koblede vinduesfelter, hvor det nedre ydre og det indvendige øvre vinduesfelt kan åbnes, så der skabes en slags lydsluse igennem vinduet. Vinduet giver en god lydisolering, samtidig med at man kan lufte ud. En anden nyere løsning er en lydskodde, som er en slags glasklasse eller udvendigt forsatsvindue, der bliver sat udenpå de eksisterende vinduer. I siderne på skodden er der en ca. 3 cm sprække, hvor udeluften kan trænge ind. Beboerne vil derfor kunne få frisk luft samtidig med, at støjen dæmpes. Det er målet at skodden dæmper støjen med mindst 15 db, når vinduet er åbent og skodden er skudt for. Vinduesudskiftning: Udskiftning af vinduer til særligt lydisolerende vinduer er en god løsning, der dog kun er effektiv, når vinduerne er lukkede. 10

11 Udover at give en støjdæmpning kan en vinduesudskiftning give betydelige energibesparelser. Merprisen for et energivindue, der også har støjreducerende egenskaber, vil i mange tilfælde være beskeden. Ekstraudgiften til nye lydruder i forhold til almindelige termoruder er typisk fra 10 % - 25 %. Bygningsreglementets krav til det indendørs støjniveau i nye boliger er, som tidligere nævnt, Lden 33 db, hvilket svarer til den støjdæmpning, der opnås med sædvanlige, lukkede vinduer med 2-lags glas, når den vejledende støjgrænse overholdes lige udenfor facaden. I forhold til huse med almindelige vinduer vil der kunne opnås en ekstra støjreduktion på op til 15 db. der findes en række vinduer på markedet, der er mærket med den støjdæmpning, de kan give. Større dæmpning end 40 db vil i reglen ikke være økonomisk realistisk. Luftforurening Biltrafikken i Odense forårsager en ikke uvæsentlig forurening af luften hvilket både har globale og lokale konsekvenser. Blandt de globale konsekvenser kan nævnes øget drivhuseffekt og blandt de lokale effekter kan nævnes sundhedsproblemer. Trafik- og Mobilitetsplanen har som mål, på sigt at begrænse biltrafikken, og dermed også luftforureningen og dens konsekvenser. Trafik- og Mobilitetsplanen foretager i første fase en omflytning af biltrafikken i Odense. Nogle gader får således mindre trafik og dermed luftforurening, mens andre får mere. Der er foretaget en beregning over det såkaldte trafikarbejde i 2020 forbundet dels med Trafik- og Mobilitetsplanen og dels med 0-alternativet, der er en fremskrivning af dagens situation. Trafikarbejdet er udtryk for hvor mange km/år, der samlet køres i de 2 situationer. Det samlede trafikarbejde i 2020 er beregnet til km i 0-alternativet og km i Trafik- og Mobilitetsplanen. Der er således tale om ca. 3 % øget biltrafik i Trafik- og Mobilitetsplanen. Se evt. tabel 3. sidst i vurderingen. Tabel 1. De samlede årlige tons udledninger af røggasser og partikler ud fra trafikberegningen i bilag 2 Dagens trafik 0-alternativet 2020 T og M-plan 2020 CO 2 (kuldioxid) NO x (kvælstofforbindelser) HC (kulstofforbindelser) Partikler (primært sod) 41,1 51,1 52,9 Trafikarbejdet kan, ud fra standardiserede forudsætninger, omregnes til luftforurening udtrykt ved mængden af en række forurenede stoffer. Beregning er ikke foretaget, men bør beregnes i forbindelse i med et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, for de projekter der skal implementere Trafik- og Mobilitetsplanen. 11

12 En 3 % forøgelse af kørte kilometer, som følge af øget trafikarbejde i Trafik- og Mobilitetsplanen, vil indebærer mere luftforurening end 0-alternativet. Dette er hverken i overensstemmelse med de langsigtede mål i Trafik- og Mobilitetsplanen eller med Odense Kommunes Miljøpolitik. Det er dog håbet, at indførelsen af en miljøzone indenfor Ringgaden, yderligere tiltag for at begrænse biltrafikken, teknologiske fremskridt i forbindelse med luftforureningsbekæmpelse for biler mv. vil kunne vende billedet, således at luftforureningen som følge af trafikken i Odense på sigt vil falde væsentligt. Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt i miljøvurderingen at fastslå, hvilke koncentrationer af luftforurenende stoffer der kan forventes ved de fremtidige trafikveje indenfor Ringgaden, og det har dermed heller ikke været muligt at vurdere om de gældende grænseværdier for luftforureningen kan forventes overholdet. Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed handler om at løse samfundets behov for transport med størst mulige hensyn til liv, helbred og miljø. Hver dag kommer 6-7 personer til skade i trafikken på Odense Kommunes vejnet. De fleste særligt ulykkesbelastede strækninger er lokaliseret i eller nær Odense Centrum. Omkring syv ud af ti dræbte og alvorlige skader sker på cykel eller i personbil. Fodgængere og knallertkørere har også væsentlige sikkerhedsproblemer. I de fleste ulykker med dræbte og alvorlige skader er der personbiler eller tungere køretøjer involveret. Faktisk er der tunge køretøjer involveret i en tredjedel af dødsulykkerne. Risikoen for fodgængere, cyklister og knallertkørere opstår således primært ved bilernes tilstedeværelse. Ulykker er dyre for samfundet. De direkte udgifter til blandt andet politi, redningstjenester og behandling er typisk ikke så store. Længerevarende behandling af invaliderede kan dog være meget udgiftskrævende. Produktionstabet, som følge af død, invaliditet og fravær fra arbejdsmarkedet er meget omkostningsfyldt, idet skatte- og lønindtægter udebliver, og overførselsindkomsterne øges. Den anden betydelige post er materielle omkostninger til køretøjer og vejudstyr, som mange betaler til via forsikringspræmier, og det offentlige betaler direkte. Trafiksikkerhedsarbejdet er således en god samfundsinvestering. Der findes adskillige muligheder for at øge trafiksikkerheden. Det kan blandt andet gøres ved at fartdæmpe, separere gang- og cykeltrafik fra biltrafikken, sænke hastighederne, lave kampagner og forbedre vejbelysningen. Der er en tæt sammenhæng mellem trafikulykker og bilers hastighed. Mange undersøgelser viser, at jo hurtigere bilerne kører, des større er risikoen for ulykker. En trafiksanering i byområde vil typisk nedsætte gennemsnitshastigheden med 10 km/t, hvilket vil reducere ulykkestallet med omkring en fjerdedel. Andre undersøgelser peger på, at ikke blot gennemsnitshastigheden, men også hastighedsvariationen på en vejstrækning har indflydelse på sikkerheden. Jo mindre hastighedsvariation, des mindre ulykkesrisiko. 12

13 Ulykkernes konsekvenser er samtidig direkte påvirket af, hvor hurtigt bilisterne kører. Dette gælder især for bløde trafikanter. Chancerne for at overleve er kun 15 %, hvis man som fodgænger bliver ramt af en bil, der hører 60 km/t. Hvis hastigheden er 30 km/t. øges chancerne for at overleve en påkørsel til 95 %. Den menneskelige krop er med andre ord ikke egnet til hastigheder over 30 km/t., uden af vi er beskyttet af en kabine og forskelligt sikkerhedsudstyr. Selv små hastighedsoverskridelser kan derfor få meget store konsekvenser. Trafiksikkerhed er ikke i sig selv behandlet som emne i Trafik- og Mobilitetsplanen, men mange af de tiltag, der gennemføres ved vedtagelse af planen, har stor betydning for trafiksikkerheden. Trafik- og Mobilitetsplanen vurderes således at få en særdeles gunstig effekt på trafiksikkerheden. Barriereeffekt Barriereeffekten i denne miljøvurdering udtrykker omfanget af krydsningsproblemer for mennesker som følge af veje og trafik. Hvis barriereeffekten er væsentlig, opdeler den byen i øer og medfører ændrede adgangsforhold og får derved betydning for bevægelsesmønstrene i byen. Man skal derfor være meget opmærksom på, om man kommer til at opdele en by på en uhensigtsmæssig måde. Thomas B. Thriges Gade er et eksempel på en vej, der udgør en væsentlig barriereeffekt. Formålet med ønsket om at lukke denne gade er at sikre en bedre sammenhæng i Odense midtby. Ved lukning af vejen vil der dog genereres en betydelig mertrafik på andre veje, der kan komme til at opleve en øget barriereeffekt. Der er muligheder for at afbøde barriereeffekten ved hjælp af hastighedsnedsættelser og midterheller. Også indsatser for at få bilister til at vælge andre transportformer og derved mindske trafikken, vil afbøde barriereeffekten. 13

14 Beskrivelse af udvalgte gader Forudsætninger I det følgende er der udvalgt nogle af de veje, som får en betydelig ændring af trafik. Der er set på støj, trafiksikkerhed og barriere. Det er ikke alle veje, der er blevet undersøgt, selv om der er beregnet en kommende stigning af trafikken. De få udvalgte veje, skal kun betragtes som nogle eksempler på veje der får nogle mulige problemer og på nogle simple løsningsforslag. Trafikforøgelsen er set i forhold til 0-alternativet, hvor det er beregnet, hvordan trafikken vil være i 2020, hvis de dele af Trafik- og Mobilitetsplanen, der påvirker trafikken ikke er gennemført. De gader, der får en trafiknedsættelse er belyst med 5 eksempler for at kunne få en fornemmelse af, hvordan trafikken ændres i positiv og negativ retning. Dog er kun 3 af de nævnte gader nærmere beskrevet. Gader med trafiknedsættelse er ikke nærmere vurderet, da det entydigt er vurderet, at det er miljømæssigt positivt med trafiknedsættelse. Forudsætningerne for vurderingerne og trafikberegningerne er de samme som fremgår af Trafik- og Mobilitetsplanen. I den forbindelse skal det nævnes, at letbanen og bedre/flere buslinier samt forøgelse af cykeltrafikken ikke er med i denne beregning. Såfremt de nævnte forhold var vurderet må det forventes, at de miljømæssige konsekvenser ved Trafik- og Mobilitetsplanen ville være mindre. I begge undersøgte alternativer forudsættes, at kanalforbindelsen er etableret, at fordelingen af tunge og lette køretøjer er ens og at der i udgangspunktet ikke etableres støjdæmpende asfaltbelægninger. I 0-alternativet forudsættes en hastighed på 50 km/t på de undersøgte veje, mens der i Trafikog Mobilitetsplanen forudsættes 40 km/t. Trafikberegningen Der er foretaget beregninger over den forventede trafik i 2020 i de 2 alternativer. Ud fra disse beregninger er der regnet videre på hvilken støjbelastning der kan forventes på de undersøgte veje. For begge alternativer beregnes den forventede årsdøgntrafik og støjbelastning for de enkelte veje, og nogle ganske få eksempler på resultatet heraf fremgår af tabel 1 og 2. Det samlede resultat fremgår af bilag 2. I bilag 2 er der 2 oversigtkort. Kort 1 er 0-alternativet i forhold til situationen i dag. Kort 2 er Trafik- og Mobilitetsplanen i forhold til situationen i dag. Kort 3 er Trafik- og Mobilitetsplanen i forhold til 0-alternativet. Tabel 2. Oversigt over ændringer for 5 udvalgte veje der får større trafik Sted 0-alternativ 2020 T og M-plan 2020 Trafik L den Trafik L den L den Ejlskovsgade vestlige del , ,5 68,5 Fjordsgade ved Rugårdsvej , ,0 69,6 Palnatokesvej ved Odense Å , ,2 68,4 Tietgens Alle * , ,4 73,1 Sønder Boulevard* , ,2 71,0 L den er stigningen i db(a) i forhold til 0-anternativet og ikke i forhold til nuværende trafik. * De 2 sidste gader er ikke yderligere beskrevet. 14

15 Som det fremgår af Tabel 2 er der ingen af de udvalgte veje, der får mere trafik der kan holde sig under de 68 db som man ifølge støjvejledningen ikke bør overskride, hvis der er boliger langs vejen. Det ses også, at den nedsatte hastighed for Palnatokesvej medfører, at støjbelastningen bliver stort set den samme i Trafik- og Mobilitetsplanen end i 0-alternativet, selv om trafikken stiger væsentligt. Ifølge beregningerne fra COWI fremgår det, at den nedsatte hastighed i flere tilfælde medfører, at støjbelastningen bliver mindre i Trafik- og Mobilitetsplanen end i 0-alternativet, selv om trafikken stiger. Tietgens Alle og Sønder Boulevard er, som det fremgår af tabel 2, eksempler her på. Som det fremgår af bilag 2, er der flere veje der også får en trafikforøgelse, end beskrevet i tabel 1. Hvis der endvidere i alternativet med Trafik- og Mobilitetsplanen forudsættes en yderligere hastighedsnedsættelse til 30 km/t og udlægning af 2-lags støjdæmpende drænasfalt, fås en samlet yderligere støjdæmpning på ca. 2+3=5 db. I så fald vil trafikken på flere af vejene holde sig under de 68 db. Det er dog ikke sikkert at en hastighedsnedsættelse til 30 km/t er realistisk, ligesom det er usikkert, om den støjdæmpende drænasfalt vil kunne opretholde sin støjdæmpende effekt på længere sigt. Det er således langt fra sikkert at de 68 db vil kunne overholdes. Som anført tidligere, er der mulighed for at foretage støjdæmningstiltag ud over hastighedsnedsættelser og støjdæmpende asfalt. Der kan således også etableres støjskærme og -volde samt facadeisolering. Imidlertid vil det være vanskeligt, og måske teknisk og økonomisk urealistisk at dæmpe støjen på eksisterende bygninger ned til under de vejledende indendørs støjgrænser, hvis det udendørs støjniveau overstiger de 68 db. Tabel 3. Oversigt over ændringer for udvalgte veje der får mindre trafik Sted 0-alternativ 2020 T og M-plan 2020 Trafik db(a) Trafik L den db(a) Nyborgvej tæt på centrum , ,1 67,1 Middelfartvej tæt på centrum , ,1 69,6 Næsbyvej før Ejlskovsgade , ,0 68,6 Østlig del af Vindegade , ,0 67,1 L den er stigningen i db(a) i forhold til 0-anternativet og ikke i forhold til nuværende trafik. Som det fremgår af Tabel 3 er der 4 udvalgte veje, der får det bedre. 2 af vejene vil endda komme under de 68 db(a), men ligger dog over den vejledende støjgrænse på 58 db(a). Ses på det samlede resultat i bilag 2, er der mange veje der får det bedre og mange af vejene vil endda komme under de 68 db(a), men ligger dog typisk over den vejledende støjgrænse på 58 db(a). Som det fremgår af kort 2 i bilag 2 ses det tydeligt at mange veje vil få det bedre i forhold til dagens situation. Hvis der støjdæmpes med yderligere hastighedsnedsættelse, støjdæmpende asfalt, støjskærme og - volde samt facadeisolering, jf. ovenfor, er der her realistiske muligheder for, at de indendørs støjgrænser vil kunne overholdes. 15

16 Tabel 4. De samlede årlige kørte kilometer ud fra trafikberegningen i bilag 2 Dagens trafik 0-alternativet 2020 T og M-plan 2020 Personbiler Varebiler Lastbiler Samlet sum Som det fremgår af tabel 4 sker der en stigning i antal kørte kilometer, hvilket primært skyldes at trafikken i nogle tilfælde skal køre en omvej i hold til 0-alternativet hvor Thomas B. Triges Gade ikke er lukket. Kort 3. 0-alternativet Trafik- og Mobilitetsplanen (Scenario J) Kort 3 fra Bilag 2 er måske det mest interessante. Her fremgår det tydeligt på farverne at den grønne farve (mindre støj) dominerer i bymidten i forhold til de røde (mere støj). Med andre ord viser beregningerne at Trafik- og Mobilitetsplanen i forhold til 0-alternativet reducerer bymidtens støjniveau. Dette gælder dog ikke i samme grad i forhold til dagens situation. Se evt. Kort 2 fra bilag 2. 16

17 Støjbelastningstal I forbindelse med støjberegningerne omtalt ovenfor er der også foretaget en beregning af de såkaldte støjbelastningstal (SBT) for 0-alternativet og Trafik- og Mobilitetsplanen. SBT beregnes ved en sammenvægtning af antallet af støjramte boliger i alternativerne fordelt i forskellige støjintervaller, således, at der fås et tal for hvert alternativ. Herved kan de støjmæssige konsekvenser af alternativerne umiddelbart sammenlignes, idet alternativet med det laveste SBT er det støjmæssigt bedste alternativ. Samtidig giver udregningen også et overblik over støjramte boliger langs de berørte veje. Beregningen som er vist i bilag 3, er beregnet ud fra antal boliger pr. vej. Når tallene summeres op som vist i bilag 3, viser det at der sker en forbedring i forhold til 0-alternativet. Med andre ord så er der flere boliger der får det støjmæssigt bedre end der er boliger der får det dårligere ved gennemførelse af Trafik- og Mobilitetsplanen. 17

18 Ejlskovsgade vestlige del Gadens karakter I dag er området er præget af erhverv, men ifølge Kvarterplanen skal området i fremtiden være en del af Campus-området, som er et område, hvor der skal samles uddannelse og tilbud til de studerende. Problemets størrelse Barriereeffekt: I fremtiden hvor området efter planerne skifter identitet, vil der ske en mærkbar stigning i bløde trafikanter. Endvidere er det vigtigt, at vejen ikke kommer til at fungere som en barriereeffekt i det nye Campus-område, da det vil skabe en uhensigtsmæssig opdeling af området. Støj: Trafikken bliver forøget med ca. 60 % men støjniveauet vil kun stige med ca. 0,5 db(a) som følge af hastighedsnedsættelsen, hvilket vurderes som uvæsentligt. Mulige løsninger Barriereeffekt: I forbindelse med byfornyelse/omdannelse af området vil der skulle etableres nye krydsningsforbindelser over vejen. 18

19 Fjordsgade ved Rugårdsvej Gadens karakter Området omkring Fjordsgade er præget af erhverv, dog med boliger vest for vejen. Endvidere bør det bemærkes, at området ligger i centrum tæt på et byomdannelsesområde, så der kan tænkes at komme flere bløde trafikanter i området i fremtiden. Problemets størrelse Sikkerhed: Gaden mangler cykelstier. Støj: Trafikken bliver voldsomt forøget med ca. 220 %, og støjniveauet vil stige med ca. 4,0 db(a), hvilket vurderes som betydeligt. Støjniveauet vil desuden komme op på 69,6 db(a), hvilket er lidt over de 68 db(a). Mulige løsninger Sikkerhed: Med den voldsomme forøgelse i trafikmængden bør der anlægges cykelstier på gaden. Støj: Det vil være oplagt at ligge støjdæmpende asfalt på vejen. Hvilket måske kan få støjniveauet tæt på de 68 db(a). 19

20 Palnatokesvej ved Odense Å: Gadens karakter Palnatokesvej har mest boliger og lidt erhverv typisk i form af butikker. Krydset Palnatokesvej Nyborgvej er udpeget til sort plet. Der er planer om at ensrette gaden. Problemets størrelse Støj: Trafikken bliver forøget med ca. 45 %, og støjniveauet vil stige med ca. 0,2 db(a). Det er en svag stigning, som ikke vurderes som værende væsentligt. Støjniveauet bliver på 68,4 db(a), hvilket er meget tæt på de 68 db(a). Sikkerhed: Der er i forvejen problemer med sikkerheden på Palnatokesvej i og med den er udpeget til sortplet. Mulige løsninger Sikkerhed: En ensretning af gaden vil kunne øge trafiksikkerheden. Støj: Da støjniveauet kommer over de 68 db(a), bør der etableres støjdæmpende asfalt. 20

21 Samlet vurdering af trafikstøj Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje er den vejledende støjgrænse 58 db for trafikstøj ved nyetablerede boliger, og ifølge vejledningen bør man ikke lave trafikomlægninger, som betyder, at støj kommer over 68 db(a), hvor der i forvejen er boliger. Som det fremgår af bilag 2, er der allerede i dag et væsentligt problem med vejtrafikstøj i Odense indenfor Ringgaden. Langs flere af vejene er der allerede over 68 db og dermed også klart over den vejledende støjgrænse på 58 db. I 2020 vil problemet være endnu større. Problemet består i, at de gader hvor trafikken ønskes flyttet til, som hovedregel allerede er kraftigt støjbelastet, og at de efter gennemførelsen af Trafik- og Mobilitetsplanen typisk belastes med støj over 68 db, selv om der forudsættes, at hastigheden nedsættes til 40 km/t. Tietgens Alle og Sønder Boulevard er, som det fremgår af tabel 1, typiske eksempler her på. Der kan gøres flere ting, som kan dæmpe støjen f.eks. yderligere nedsættelse af hastigheden, udlægning af støjdæmpende asfalt, etablering af støjskærme og volde samt udførelse af forskellige former for facadeisolering for at sikre et acceptabelt indendørs støjniveau. Flere af de mulige løsninger vil dog kunne ændre bybilledet markant. Imidlertid vil det være vanskeligt, og måske teknisk og økonomisk urealistisk at dæmpe støjen på eksisterende bygninger ned til under de vejledende indendørs støjgrænser, hvis det udendørs støjniveau overstiger de 68 db. Der kan ikke for nuværende siges, at være sikre løsninger, der kan garantere et udendørs støjniveau under 68 db på de berørte veje, så der er en reel risiko for, at der ikke kan sikres acceptable støjniveauer i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger langs disse veje. Støjbelastningstallet viser at der sker en forbedring i forhold til 0-alternativet. Med andre ord så er der flere boliger der får det støjmæssigt bedre end der er boliger der får det dårligere ved gennemførelse af Trafik- og Mobilitetsplanen. Kort 3 fra Bilag 2 er måske det mest interessante. Her fremgår det tydeligt på farverne at den grønne farve (mindre støj) dominerer i bymidten i forhold til de røde (mere støj). Med andre ord viser beregningerne at Trafik- og Mobilitetsplanen i forhold til 0-alternativet reducerer bymidtens støjniveau. 21

22 Konklusion Miljøpolitikkens målsætninger må generelt siges at være så ambitiøse, at Trafik- og Mobilitetsplanen kun bør betragtes som et skridt imod opfyldelsen af målene. De trafikomlægninger, der foreslås i Trafik- og Mobilitetsplanen, vil således ikke i sig selv bidrage til overholdelse af Miljøpolitikkens mål. Først yderligere tiltag vil gøre det muligt at opfylde Miljøpolitikkens mål. Trafiksikkerhed er ikke i sig selv behandlet som emne i Trafik- og Mobilitetsplanen, men mange af de tiltag, der gennemføres ved vedtagelse af planen, har stor betydning for trafiksikkerheden. Specielt vil hastighedsnedsættelsen fra 50 til 40 km/t kunne betyde at antal trafikulykker falder med op til 25 %. Trafik- og Mobilitetsplanen vurderes således at få en særdeles gunstig effekt på trafiksikkerheden. Trafik- og Mobilitetsplanen vil med lukningen af specielt Thomas B. Thriges Gade fjerne en væsentlig barriereeffekt og klart skabe en bedre sammenhæng i Odense midtby. Ved lukning af vejen vil der dog genereres en betydelig mertrafik på andre veje, der kan komme til at få en øget barriereeffekt. Hastighedsnedsættelsen fra 50 til 40 km/t vil dog mindste denne barriere. Der vil ske en 3 % forøgelse af kørte kilometer, som følge af øget trafikarbejde i Trafik- og Mobilitetsplanen, som indebærer mere luftforurening end 0-alternativet. Dette er hverken i overensstemmelse med de langsigtede mål i Trafik- og Mobilitetsplanen eller med Odense Kommunes Miljøpolitik. Det er dog håbet, at indførelsen af en miljøzone indenfor Ringgaden, yderligere tiltag for at begrænse biltrafikken, teknologiske fremskridt mv. vil kunne vende billedet, således at luftforureningen som følge af trafikken i Odense på sigt kan falde. Af miljøvurderingen fremgår, at Trafik- og Mobilitetsplanen flytter store mængder trafik hen på veje, der i forvejen er belastet med trafikstøj, der væsentligt overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. På disse veje vil overskridelserne fortsat være meget store, selv om det i Trafik- og Mobilitetsplanen forudsættes, at hastigheden nedsættes til 40 km/t. Støjbelastningstallet (SBT) for de beregnede veje, viser at der sker en forbedring hvis alle vejene tælles sammen. Med andre ord så er der flere boliger der får det støjmæssigt bedre end der er boliger der får det dårligere ved gennemførelse af Trafik- og Mobilitetsplanen. Der kan gøres flere ting, som kan dæmpe støjen f.eks. yderligere nedsættelse af hastigheden, reduktion af tung trafik, udlægning af støjdæmpende asfalt, etablering af støjskærme og støjvolde samt udførelse af forskellige former for facadeisolering og specielle støjisolerende vinduer for at sikre et acceptabelt indendørs støjniveau. Flere af de mulige løsninger vil dog kunne ændre bybilledet markant. Det forventes at være vanskeligt, og måske teknisk og økonomisk urealistisk at dæmpe støjbelastningen af de eksisterende bygninger langs de berørte vej ned til under de vejledende grænseværdier. Den teknologiske udvikling, vil dog på sigt måske give yderligere muligheder for at begrænse støjforureningen. Støjproblematikken forventes yderligere belyst i forbindelse med et kommuneplantillæg med VVMredegørelse, for de projekter der skal implementere Trafik- og Mobilitetsplanen. 22

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( )

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) 4990rap001, December 2013 Indholdsfortegnelse 1. Administrative bestemmelser 1 2. Resume af støjhandlingsplanen 1 3. Grænseværdier og samfundsøkonomiske

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015 Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej

Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Aarhus Kommune Att. Teknisk Udvalg Rådhuset 8100 Århus C Skåde, den 12. juni 2016 Notat vedr.: Foretræde for Teknisk Udvalg angående: Permanent ombygning af Oddervej Fremlæggelse mandag den 13. juni kl.

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Støjplanlægning - Nye ideer

Støjplanlægning - Nye ideer Støjplanlægning - Nye ideer Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side 1 Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side1 Støjplanlægning Nye ideer I disse år er der stor

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Ændringer i Lokalplan 933

Ændringer i Lokalplan 933 Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Teknisk Forvaltning. Støjhandlingsplan. Juni 2009

Teknisk Forvaltning. Støjhandlingsplan. Juni 2009 Teknisk Forvaltning Støjhandlingsplan Juni 2009 2 Teknisk Forvaltning Støjhandlingsplan Juni 2009 Denne rapport er udarbejdet af Rambøll for Furesø Kommune Rambøll Bredevej 2 2830 Virum Telefon +45 4574

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken Perspektiv nr. 12, 27 Tema om miljødata Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj Civilingeniør, trafikplanlægger Tetraplan A/S Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008 Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen

Læs mere

1. emne omhandler følgende: Er lokalplan 2-448 for Gerthasminde overholdt? Vi får vel besked om evt. ekspropriationer og lokalplanen skal vel ændres?

1. emne omhandler følgende: Er lokalplan 2-448 for Gerthasminde overholdt? Vi får vel besked om evt. ekspropriationer og lokalplanen skal vel ændres? Sven Erik Sørensen Gerthasminde 48 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512787 Fax

Læs mere

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B

BILAG 1. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie A. BILAG 2. Trafikberegninger år 2015 & 2025, Scenarie B Middelfart Øst Skitseforslag til udbygning af det kommunale vejnet i forbindelse med ny motorvejstilslutning, og planer for byudvikling i den østlige del af Middelfart. Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikstrategi for Nr. Herlev Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Nr. Afsender Datofor modtagelse

Nr. Afsender Datofor modtagelse Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 431 for en erhvervsvirksomhed ved Hovedgaden i Løgstrup samt forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt

Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt Økonomi og oplevet effekt ved støjdæmpning med drænasfalt Lars Ellebjerg Larsen og Hans Bendtsen, Atkins Danmark A/S, Pilestræde 58, DK-1112 København K, tlf.: 8233 9000, fax: 8233 9001, e-mail: lars.ellebjerg.larsen@atkinsglobal.com,

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig

Trafikken i København 2005. Trafikken i København 2005. Foreløbig Trafikken i København 2005 Foreløbig 27. januar 2006 1 Forord Trafikken i København 2005 er det andet af sin slags, som vi udgiver i Københavns Kommune. Hæftet har til formål at give alle interesserede

Læs mere

Støjhandlingsplan 2016-2018

Støjhandlingsplan 2016-2018 Støjhandlingsplan 216-218 Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 216-218 er udarbejdet i løbet af 213-216 af: Herlev Kommune, Center for Teknik og Miljø. Støjkortlægning 27-29 og 212-13, udvalgte støjberegninger,

Læs mere

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump

Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes: Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:

Læs mere

Kvarterplan By Havn og den kommende Trafik- og Mobilitetsplan

Kvarterplan By Havn og den kommende Trafik- og Mobilitetsplan NOTAT By- og Kulturforvaltningen Kultur, Plan og Byg Byplankontoret Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail kpb.bkf@odense.dk Kvarterplan

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg. NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde Grundejerforeningen Sommerbyen, Rønhøjgård Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH Vedr. etablering af

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune Kommunen modtager mange henvendelser om hastighed på både offentlige veje og private fællesveje. Som udgangspunkt er hastighedsoverskridelser en

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :

Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til : Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7. 2 Formål 8 Hastighedsplan Hastighedsplan 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Hastighed og ulykkesrisiko 3 1.2 Hastighed og støj 7 2 Formål 8 3 Målsætning 9 3.1 Hastigheden skal svare til hastighedsgrænsen 10

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere