Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Mariekjær 2018 Leder: Helle M. Sørensen

2 Data Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe 0 0 Antal Børn i specialgruppe 5 5 Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 83 56,8% 87 58,4% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 43 29,5% 44 29,5% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 15 10,3% 13 8,7% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 5 3,4% 5 3,4% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0 0,0% 0 0,0% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Antal underretninger 5 13 *En underretning er en skriftlig eller mundlig underretning til Kommunens familierådgivning i tilfælde af bekymrende forhold omkring barnet. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total % % Generel indsats 32 61,5% 21 46,7% Fokuseret indsats 9 17,3% 9 20,0% Særlig indsats 11 21,2% 15 33,3% *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. Den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal børn, der ville kunne starte i skolen i indeværende år (storebørnsgruppen) % % Antal ansøgninger 9 17,3% 9 17,6% Hvor mange er bevilliget 9 17,3% 9 17,6% Antal der gør brug heraf 9 17,3% 5 9,8% Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 9 17,3% 9 17,6% Personalets sygefravær i % 9 7,13 Kortidsfravær 2,65 4,24 Langtidsfravær 6,35 2,89

3 Antal studerende Lønnede studerende 1 2 Ulønnede studerende 1 4 PAU-elever 2 1 Har institutionen madordning for børnehavebørn? nej nej Økologimærke 0 0 Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,4% ,4% Antal timer - Pædagogmedhjælpere/Pau ,6% ,6% Har lederen en fuld diplom i ledelse? ja ja Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? ja ja Antal ansatte med diplommoduler 1-5 modul 4 1 Antal kompetencepædagoger 8 8 Kompetencepædagoger; Natur ja ja Kompetencepædagoger; Sprog ja ja Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse ja ja Kompetencepædagoger; Kultur og kulturelle udtryk ja ja Ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. ja ja

4 Lederens kommentar til talmaterialet Børnehaven Mariekjær Børnehaven Mariekjær består af to fysisk adskilte afdelinger: Brændkjærgård og Mariesminde. Afdeling Mariesminde har 80 børnehavebørn fordelt på fire stuer. Afdeling Brændkjærgård har 60 børnehavebørn fordelt på tre stuer, 5 børn i en specialgruppe inden for autismespektret, samt et Gæstehus med ti dagplejebørn. Begge afdelinger er beliggende i rammer, der indbyder til leg og kreativitet både indendørs og på vores legepladser. Børnene. Tallene på børnelinealen er stort set ens i fordeling, når man sammenligner 2017 tal og 2018 tallene. Det tallene ikke viser tydeligt er, at Brændkjær områdets familier i stigende grad har behov for diverse indsatser: især den tidlige indsats, så barnet kommer godt fra start. Vi anvender metoden NUSSA, Susan Harts tilgang til barnet via neuroaffektiv stimulering af barnet i dets samspil med sig selv og omverden. En tilgang der yderligere understøttes af metoden Marte Meo. Børnehaven har fået tildelt ekstra timer til en ressourcepædagog, der vejleder pædagoger og forældre, så der er et kontinuerligt samarbejde omkring barnets trivsel og udvikling. Vi har også en fast specialpædagog tilknyttet. Vi samarbejder ligeledes med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Brændkjærskolen, Familieafdelingen etc. Vi deltager aktivt i et samarbejde med tværfaglige interessenter som Byliv Kolding og pt. KFUM sociale arbejde. Det kan eksempelvis være arrangementer målrettet vores børn og forældre, med intentioner om at udvikle forældrenetværk i Brændkjær området. Vi har indledt et tættere samarbejde med de sundhedsplejersker, der er tilknyttet børnehaven. Det kan eksempelvis være at formidle et ekstra besøg af sundhedsplejersken i hjemmet, grundet en nyfødt søskende, der har lavet helt om på familiens døgnrytme. Vi har underrettet betydeligt mere i 2018, en del af disse er underretninger grundet bekymringer for barnet. Vi reagerer hurtigere på børns mistrivsel. Vi tager hånd om forældrene, idet vi er tydelige i vores begrundeler for at underrette og at det er ment som en hjælp til hele familien. Vi tager udgangspunkt i Borgerens centrum hvor alle implicerede parter mødes med familien i børnehaven, så alle får en forståelse for de udfordringer, familien har og alle kan støtte op om familien i fællesskab. Børnehavens børnegruppe er sammensat af en fantastisk mangfoldighed. Vi er 15 nationaliteter sammen i et respektfuldt fællesskab, og vi taler 16 forskellige sprog. Vi ser derfor en stigning i børn, der modtager mere fokuseret sprogstøtte. Vi har et tæt samarbejde med tale/hørekonsulenterne, der har specifik fokus på tosprogede børn. Vi modtager også børn med dansk etnicitet, der er udfordrede på deres danske modersmål, også her er vi i tæt samarbejde med tale/hørekonsulenterne. Børnehavens to sprogpædagoger skal, i forbindelse med den nye ramme for sprogarbejde, aktivt inddrages i de pædagogiske aktiviteter, der planlægges enten med inspiration / ny viden eller som aktivt medvirkende i aktiviteten.

5 Medarbejderne. Vores langtidsfravær er faldet kraftigt. Vores korttidsfravær er desværre et billede af medarbejdere, der fortsat er ramt af kritisk sygdom men i kortere perioder af gangen. Vi følger Kolding Kommunes procedure for sygefravær, og gør blandt andet brug af de muligheder, kommunen tilbyder for fastholdelse i arbejdet. Ramme for sprogvurderinger Med udgangspunkt i Kolding Kommunes Ramme for sprogvurderinger (januar 2018) skal alle dagtilbud senest den 31. december 2018 have udarbejdet en skriftlig ramme for sprogvurderinger i egen institution. På feed back mødet med forvaltningen vil der være særligt fokus på dette emne. Leder og den sprogansvarlige pædagog præsenterer på mødet institutionens ramme for sprogvurderinger. Her i kvalitetsrapporten beskrives følgende: Beskriv kort hvilken proces, der har været omkring udarbejdelse af rammen. Børnehavens to sprogansvarlige pædagoger har udarbejdet rammen i samarbejde med ledelsen. Vi har hentet inspiration etc. fra de sprogansvarliges deltagelse i netværksmøder. Vi tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan: Kommunikation og sprog. Her er to mål defineret for 0-5 årige børn: 1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Hvordan har I implementeret (eller vil I implementere) rammen i jeres institution? Vi har udarbejdet en ny struktur for det pædagogiske arbejde, der involverer alle kompetencepædagoger. Samtlige kompetencepædagoger i børnehaven synliggør i 2019 deres område. De laver kvartalsvis en beskrivelse af eventuelle nyheder og nyt materiale/ aktiviteter, samt sætter et billede på med eget navn. Beskrivelsen er tiltænkt såvel kollegaer som forældre, så alle kan støtte op om barnets trivsel og udvikling. Beskrivelsen vil derfor også være tilgængelig på eksempelvis MitKolding. Vi har tilføjet en beskrivelse af, hvordan pædagogerne kan anvende kompetencepædagogerne i vores årshjul, det giver struktur i planlægningen af de pædagogiske aktiviteter. Medarbejderne har fået udleveret en mappe med materiale, der er tiltænkt som en hjælp til at struktuerere og guide deres planlægningsmøder. Pædagogerne skal beskrive, hvordan de inddrager kompetencepædagogerne i vores SMIATTE. Som minimum forventer vi, at alle kompetencepædagoger kommer i spil enten som rådgivende eller som aktivt medvirkende to gange om året. Kolding Kommune har i forbindelse med projekt Lærngsledelse besluttet, at der skal være fokus på LEG i I Børnehaven Mariekjær er en del af børnene særligt udfordret på

6 sprog, samt sociale og personlige kompetencer. I vores børnehave planlægger vi derfor legeforløb, der har særlig fokus på sprogstimulerende aktiviteter. Vi har også et særligt skærpet fokus på, at stuerne er indrettet bevidst som legestimulerende miljøer, der skal udvikle børnenes sproglige kompetencer i inkluderende fællesskaber. I praksis betyder det, at bøger,spil, puslespil, farveblyanter, biler, lego og dukker etc. er tilgængelige, alderssvarende og indbydende. Hvilke ændringer vil der med udgangspunkt i jeres ramme ske i arbejdet med sprog og sprogvurderinger i forhold til jeres hidtidige praksis? Selve rammen er beskrevet i vores Virksomhedsplan side Vi skærper fokus på de fysiske læringsmiljøer; er der ro, og tilgængelighed af materialer ser børnene billeder med tal og bogstaver, der giver det første indblik i den boglige verden. Vi skærper forældresamarbejdet, der er materiale til forældrene fra Legeteket. Vi gør mere brug af Tolkeservice med hensyn til at få forældrepjecer og andet relevant oversat til eksempelvis Arabisk/kurdisk. Dette for at møde forældrene og åbne op for et tillidsfuldt samarbejde om deres barn. Sprogstimulerende læringsmiljøer, der er meningsfulde for barnet. Der tages udgangspunkt i barnets udviklingstrin og behov. Det kan eksempelvis ses i vores praksis, med nedenstående eksempler. Opmærksomme voksne i daglige rutiner: Når vi modtager barnet om morgenen og igen siger farvel og tak for den dag Den gode snak i garderoben Den gode snak under frokosten. Nærværet og øjenkontakten mellem barn og voksen ved bleskift Oplevelserne på gåture, undren og fordybelsen i det vi møder på turen. Anvende naturen som lærngsmiljø, udvikle motorik, sociale kompetencer og sproget. Danne små sproggrupper der understøtter kommunikationen og evnen til at kunne skiftes til at tale og til at lytte. Dialogisk læsning børnenes bedste bøger, her kan vi lege med sproget og lydene, samt undres og snakke om en god fortælling. Kulturelle oplevelser der styrker omverdensforståelsen. Små grupper til samlinger, sammensætte børnene efter alder og behov Anvende de ti sprogstrategier I samtaler med børnenene Anvende NUSSA gode reationer børn og voksne Give mulighed for at se tal bogstaver Rim/remser sange udvidelsen af begrbsforståelsen. Altsammen i en bestræbelse på, at børn tilegner sig sprog i meningsgivende fællesskaber.

7 Program for læringsledelse og en styrket pædagogisk læreplan Beskriv hvad status er i forhold til at fastholde og implementere den viden I har fået i arbejdet med den kompetencepakke institutionen har arbejdet med i efteråret 2017 og foråret Beskriv i hvilket omfang og i hvilke sammenhænge I arbejder datainformeret og forskningsbaseret. Kompetencepædagogerne har sammen med lederen analyseret på data for hver kompetencefelt. Pædagogerne har efterfølgende drøftet data og indsatser i deres respektive netværk. Ligesom de har planlagt pædagogiske tiltag i institutionen. Vi arbejdede med Kompetencepakken sociale relationer efterår 2017 og hele Vi anvendte viden fra T1 og T2, samt relevant forskningsbaseret faglitteratur. Vi anvender Kompetencehjul og Børnelineal til kortlægning af vores børnegruppe og deres udviklingsmæssige ståsted, og får derved at overblik over tilrettelæggelsen og planlægningen af det pædagogiske arbejde. Beskriv hvilke evalueringsmetoder I bruger i jeres pædagogiske arbejde? Vi har G-L-K modellen som evalueringsmetode. Den er tilpasset til børnehaven, med understøttende punkter, som eksempelvis under Lært: Overvej hvad vi og børnene har lært af det pædagogiske arbejde med læringsmålene: Hvad har I erfaret? Hvordan blev målene nået? Hvor blev det anderledes og spændende? Hvilke ændringer medfører det for den pædagogiske praksis, når målet er nået? Beskriv i hvilket omfang og i hvilke sammenhænge, I bruger pædagogisk analyse? Pædagogerne bruger Abstraktionsstigen, og SMIATTE der har elementer af pædagogisk analyse. Beskriv status på arbejdet med kompetencepakken leg og eksperimenterende virksomhed og en styrket pædagogisk læreplan. Vi arbejdede med modul 1 i efteråret Vi har påbegyndt arbejdet med modul 2, hvor praksisopgaven bliver lavet på vores februar personalemøde i Vi har planlagt arbejdet med modulerne i forårs / sommermånederne. Vi planlægger at anvende viden fra modulerne og fra T3 målingen i september som grundlag i det videre arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Vi har fysiske lærings-/legemiljøer som primær fokuspunkt i 2019.

8 Ramme for glidende overgang Med udgangspunkt i Ramme for Glidende Overgang i Kolding Kommune skal der arbejdes systematisk med at skabe sammenhæng i forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole. Målet med glidende overgang (GLO) er, at overgangen mellem dagtilbud og skole skal bygge på et tydeligt børneperspektiv, hvor skolen tager over, der hvor dagtilbuddet slipper. Der skal i forbindelse med GLO skabes indholdsmæssig sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet og fælles mål og læseplan for 0.-klasse. I de enkelte distrikter arbejdes der i professionelle læringsfælleskaber for at sikre udvikling for børnene. Beskriv kort processen i forbindelse med arbejdet med Glidende Overgang i jeres distrikt. Brændkjær skoledistrikt. Daginstitutionerne i distriktet indkaldes til møde på Brændkjær skolen en gang om året til en overordnet drøftelse og gennemgang af samarbejdets indhold og eventuelle forbedringer. Der er udarbejdet en ramme med formål og rammebeskrivelse for samarbejdet omkring det skolestartende barn. Den beskriver overgangspædagogikken og forventninger til det skoleparate barn og dets forældre. Brobygningen er skolens skolepas og børnehavens pædagogiske læreplan. Temaerne i disse to ligger tæt op af hinanden, og didaktisk kan børnehaven dermed understøtte barnets kompetencer og udvikling. En gang om året evaluerer vi G-L-O individuelt med SFO pædagogfaglig leder, dagistitutionsleder samt ikke mindst de to pædagoger, der har været henholdsvis i børnehaven / G-L-O med børnene (se evalueringstiltag). Beskriv kort hvorledes I har arbejdet systematisk med at sikre børneperspektivet og sammenhængen mellem pædagogiske læreplaner og læseplan, jf. rammen. Der er sammen med skolen udarbejdet et årshjul, som revideres hvert år. Dette for at sikre systematikken i vores samarbejde. Ovennævnte ramme er blevet til ud fra faglige vurderinger og kendskabet til distriktets børn og deres behov. Vi samarbejder: Omkring børn/familier, der er særligt udfordrede. Omkring underretninger handleplaner og aftaler. Om skoleparathed finder fælles fokuspunkter. Om evaluering af fokuspunker, årshjul og udvksling af personale til G-L-O. I forbindelse med kvarternetværskprojekter. Målet for skolens og daginstitutionernes samarbejde er : at give barnet forudsætninger for at træde kompetent ind i skolens sociale og faglige liv og rammer, og give barnet en følelse af at høre til. Vi planlægger sammen med skolen, hvilke kompetencer / indsatser, der skal arbejdes med. Hvordan sammenkobler vi de to verdner så barnet på en side oplever noget genkendeligt i overgangen, men også noget der er nyt og spændende. Børnehaven ønsker at støtte vores børn og gøre dem parate til at gribe blyanten og udforske den verden, som skolen åbner op for dem, med mod og nysgerrrighed en dannelsesrejse i robusthed og lyst til at lære og dygtiggøre sig.

9 I afd. Brændkjærgård er de kommende skolebørn samlet i en gruppe et år, inden de skal i Glidende overgang. I afd. Mariesminde samles de kommende skolebørn en gang i ugen på tværs af stuerne. For begge afdelinger gælder, at vi arbejder i et inkluderende fællesskab med deres sociale og personlige kompetencer, ud fra det enkelte barns nuværende udviklingszone. Hvordan har I brugt kompetencehjulet i forbindelse med Glidende Overgang? Kompetencehjulets forside afleveres på alle børn, sammen med et skema som beskriver hvad barnets stærke og udfordrede sider er. Udsatte børn afleveres mundtligt og uddybende evt. med deltagelse af forældre og PPR. Hvilke tiltag har evalueringen af glidende overgang givet anledning til? Brændkjær SFO sender en G-L-O pædagog i børnehave en uge februar/marts. Her følger vedkommende børnene og deres hverdag. Det har vist sig, at det skaber stor tryghed og glæde ved børnene, når de kommer i G-L-O, at der er en kendt voksen i SFO. Børnehaven er på besøg ved G-L-O pædagogerne i SFO til en legedag. Det gælder samtlige børnehaver i distriktet så her ser alle børn fra området hinanden.

10

11 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn Udviklingsmål Indsatser i 2018 Eksisterende strategier/politikker Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbudsledelse Design/Innovation 1.KK vision Afd. Forældrebestyrelsen Ledelsen designer et 2.Designstrategi Brændkjærgård: har designet Årshjul til forældre. 3.Rammer for pæd. Oprettelse af nye,enkle og læreplaner skolegruppe. letforståelige Revideret udgave af Forældrepjecer SMIATTE og G-L-K, med punkter der italesætter fokus på legemiljøer Tidlig indsats og 1.Plads til alle store Start på Susan Afd. Borgerens centrum inklusion som små (Fælles Hart NUSSA Brændkjærgård: bredt samarbejde strategi) Start på NUSSA, helhedsfokuseret. 2. Strategisk Plan på som kommende Børneområdet for Plads fundament for vores Samarbejde med Byliv til alle store som Små pædagogik. Kolding KFUM sociale 3.Ramme for arbejde. pædagogiske læreplaner Begge afdelinger: Borgerens Centrum Fortsat fokus på tæt øget fokus på samarbejde med samarbejde med distriktsskolerne. socialrådgiver i dagtilbud og områets sundhedsplejersker.

12 Forældreinddragelse Styrelsesvedtægten for Afd. Ledelsen understøtter inddragelse af den forældrebestyrelser Brændkjærgård: samarbejdet med de verden vi fungerer i Bygget bålhytte, frivillge organisationer, ved hjælp af der arbejder på at skabe forældrebestyrelsen, eksempelvis der søgte forældrenetværk i fondsmidler hertil. Brændkjærområdet. Rammesætning 1.Koldingmodellen Planlægning af Struktur på Årshjul for (ledelse) pædagogske forældresamtalerne medarbejderne. 2.Designstrategi aktiviteter ud fra tydelighed omkring SMIATTE 3. Etc. børnenes 11 tilbud. G-L-K udviklingszone, og med udgangspunkt Årshjul Ramme for samarbejdet i T1 og T2 Kompetencehjul med Brændkjær skolen Børnelineal den gode overgang for Priktest barn og forældre. NUSSA Marte Meo. Læringsledelse målinger/data og pædagogiske tiltag.

13