Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret Kan der være fattige i et velfærdssamfund?

Transkript

1 Fattigdom vs. ulighed Fattigdom og velfærdssamfund Torben M. Andersen Aarhus Universitet Kritisk grænse/interval: markant forringede livsvilkår Marginalisering, eksklusion, irreversibilitet Socialt medborgerskab A modicum of economic welfare and security to the right to share to the full in the social heritage and to live the life of a civilized society Marshall (1950) Social inklusion og eksklusion Marginaliseret Risikozone Normalsfæren Kan der være fattige i et velfærdssamfund? Kontroversielt tema EU 2010: European year for combating poverty and social exclusion Hvordan defineres og måles fattigdom? Absolut vs relativ Snævert vs bredt Relative poverty rates mid 2000s 40%, 50% and 60% threshold of median income 30% 60% 25% 50% 40% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Ravallion(2010) 1

2 Definition af fattigdom Theories of justice Hvad er ret og rimeligt? Hvad er et samfundsansvar/problem? Betydning af social/biologisk arv, egen indsats, samfundsbetingelser. State of nature Situationen Initiale betingelser Muligheder Valg Indsats Udfald Equal opportunities Equity and desert Behovstilfredsstillelse Nytte Welfare approach Egalitarianism/need Tre niveauer Kontrol vs. Ikke-kontrol Eksogene betingelser/muligheder Indsats/valg Lige muligheder Reduktion af barrierer /social eksklusion Uddannelse, sundhed.. Aktiv arbejdsmarkeds- og social politik Risiko Slutresultat Omfordeling Standard welfare approach Minimumskrav til levestandard Forbrugsvektor: Minimumsindkomst Real indkomstmål Minimumskrav til nytte Nyttekrav: Indkomstgrænse: Real indkomstmål Relative hensyn I Relativ nytte Ændring i generel levestandard da : 2

3 Relativ ændring: da Relative hensyn II Relativ forbrugseffekt: Implikation: mere end proportional tilpasning af fattigdomsgrænse Standard approach: Realindkomst mål Uklar implikation mht. relativ grænse Fattigdomsgrænse og offentlig velfærdsservice Offentlig velfærdsservice - en væsentlig del af velfærdssamfundet Extended indkomst: eller Personer hvor: Fattigdom overvurderes især et problem i internationale sammenligninger Aaberge et al. Norge: Fattigdom reduceres med ca. 1/3 (ROP 50 og 60), når der tages hensyn til velfærdsservices Lignende resultater for nogle andre lande Fattige baseret på markedsindkomst Ikke-fattige baseret på extended indkomst Fattigdomsgrænse og behov Behov: Indkomstkrav: Deprivation and capabilities Taylor: Vurdering baseret på Forbrugsmuligheder / indkomst: misvisende Extended indkomst: misvisende Sen: 3

4 Operationalisering af capability approach? Functionings : N Indkomst Krav til indkomst for functioning k: Individuelle karakteristika/behov Exogene forhold/anden politik Kan dette operationaliseres? Er indkomst den bedste måde til at sikre alle functionings Mere målrettede tiltag større effekt for lavere omkostninger? Sammenfatning Stærk støtte for relativ betragtning (social inklusion) Uklar betydning for operationalisering (indkomst vs. andre indikatorer) Socialpolitik i velfærdssamfundet Balance mellem aktive og passive tiltag Passive understøtte forsørgelse Aktive forhindre at sociale situationer opstår Socialpolitikken går langt videre end ydelser i sociale sikkerhednet Sundhed Uddannelse Målrettede tiltag Sociale ydelser - en de facto fattigdomsgrænse (indkomst) Problem i forhold til dem, der falder igennem systemet (take up problem) Niveau for sociale ydelser har betydning for arbejdsmarkedet (minimumslønninger etc.) ingen working poor Fattigdomsgrænse og incitamenter Er der en afvejning? Relativt fattigdomsmål: Højere indkomstgrænse = bedre social sikring, men også vanskeligere indgang på arbejdsmarkedet Hvilken type inklusion er vigtigst? Forbrugsrelaterede eller arbejdspladsrelaterede? Kort vs. lang sigt? 4

5 En officiel fattigdomsgrænse? Implicit ved strukturen for de sociale ydelser? Mere ambitiøs målsætning.højere ydelser, eller færre i farezonen? Hvordan skal den fastsættes? Problemer ved indkomstmål (Risiko for) Lav indkomst: Midlertidigt (studerende, selvstændige) Frivilligt Tab af arbejdsevne/sygdom Varigt: Barrierer for arbejdsmarkedsdeltagelse Forbrugsmulighed Indkomst Finansiel formue Varige forbrugsgoder Intermediary targets Målsætninger - kvantitative mål Tolkningsproblemer Accountability Klar definition - opgørelse Klar tolkning Direkte relation til politik? + Få klare mål under direkte politikkontrol - Mange uklare mål politisk shopping, uklart ansvar ROP 40,50, 60? Antal eller indkomstgap? Andre indikatorer Klare mål? ROP Andel fattige vs indkomstgap ROP60 - Danmark, Indkomstgap under ROP 60 Fattigdomsmål Fordele - mere fokus på fattigdom - ligestilling med andre kvantitative mål for den økonomiske politik Risici - forskydning af fokus i socialpolitikken fra aktive til passive tiltag - når man de tungeste på denne måde (hjemløse, misbrugere, prostituerede)? Andel ROP Andel fattige og indkomstgap EU-lande 2008 y = x R² = Indkomstgap EU og fattigdomsår: ROP Risk of poverty: indikation af, at målet er behæftet med usikkerhed 14 indikatorer 5

6 At-risk-of-poverty rate (ROP60) (Relative median poverty risk gap) S80/S20 Healthy life expectancy Early school leavers People living in jobless households Projected Total Public Social expenditures Median relative income of elderly people (Aggregate replacement ratio) EU Indikatorer Self reported unmet need for medical care (Care utilisation) At-risk-of-poverty rate anchored at a fixed moment in time (2004) Employment rate of older workers In-work poverty risk Activity rate Regional disparities coefficient of variation of employment rates Total health expenditure per capita Sammensat portefølje: Tolkningsproblemer, uklar relation til politik Konklusion Relativ betragtning går videre end indkomst Svært at fastlægge en klar fattigdoms-grænse - enkle mål har store tolknings-problemer Vigtigt med klare målsætninger (behov, indsats, aktiv, passiv) Behov for en mere klar strategi på området Manglende sondring (tre niveauer): lige muligheder, barrierer/aktiv indsats og udfald/resultat 6