Omkostningerne ved elforsyningssvigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostningerne ved elforsyningssvigt"

Transkript

1 Energistyrelsen Omkostningerne ved elforsyningssvigt Rapport December 2004

2 Energistyrelsen Omkostningerne ved elforsyningssvigt Rapport December 2004 Dokument nr 1 Revision nr 4 Udgivelsesdato 8 december 2004 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MIKR, MPN HDU MPN

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund 3 12 Formål 3 13 Indhold 4 2 Relevante undersøgelser 5 21 Omkostninger ved konkrete strømsvigt 5 22 Andre erfaringer 8 23 Sammenfatning 9 3 Tilgang og metode Overordnet tilgang Afgrænsning Omkostninger for erhverv Omkostninger for husholdningerne Omkostninger i elsektoren 19 4 Data- og modelbeskrivelse Datadimensioner Resultat af dataindsamling Beregningsmodellen 25 5 Tab fordelt på aktører Omkostninger for erhverv Omkostninger for husholdningerne Omkostninger i elsektoren 36 6 Omkostninger ved alternative hændelsesforløb Strømsvigt Vestdanmark d 28 december Strømsvigt Østdanmark d 23 september To alternative hændelsesforløb 41 P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

4 2 7 Litteraturliste 44 Bilagsfortegnelse Bilag A Samfundsøkonomisk tabte ressourcer Bilag B Brancheinddeling Bilag C Omkostningsestimater - brancher Bilag D Efterspørgsel efter nødstrømsanlæg efter d 23 september 2003 P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

5 3 1 Indledning Denne rapport indeholder dokumentationen af en analyse som har haft til formål at afdække de samfundsøkonomiske omkostninger ved elforsyningssvigt i Danmark Rapporten er udarbejdet af COWI A/S på opdrag fra Energistyrelsen 11 Baggrund Økonomi- og Erhvervsministeriet har i samarbejde med Elkraft og Eltra igangsat et arbejde om elforsyningssikkerhed Arbejdet sker på baggrund af politisk interesse omkring større forsyningssikkerhed Etablering af øget forsyningssikkerhed er forbundet med økonomiske omkostninger, hvorfor det er i den forbindelse er relevant at vurdere de økonomiske gevinster ved den øgede forsyningssikkerhed, så omkostninger og gevinster kan vurderes mod hinanden På denne baggrund har Energistyrelsen bedt COWI tilvejebringe et grundlag, som gør det muligt at vurdere gevinsten ved øget forsyningssikkerhed 12 Formål Det overordnede formål med dette projekt er at vurdere de samfundsmæssige tab ved forskellige typer af forsyningssvigt Det konkrete mål er at opbygge en model, som gør det muligt at beregne de samlede samfundsøkonomiske omkostninger fordelt på forbrugere og erhverv som følge af en afbrydelse af elforsyningen Det omkostningsbegreb som skal anvendes i analyserne af omkostningerne ved elforsyningssvigt skal basere sig på det velfærdsøkonomiske metodegrundlag Det betyder at de omkostninger, som vil blive gjort op vil afspejle det samfundsøkonomiske ressourcetab, hvor målestokken er en opgørelse af velfærdsændringer opgjort i økonomiske termer Modellen skal gøre det muligt at vurdere omkostningerne for hele landet og tage hensyn til erhvervslivets enkelte sektorer ved enkeltstående forsyningssvigt såvel som ved udviklinger af forsyningssikkerheden over en længere periode Det skal således være muligt feks at vurdere omkostningerne ved de forsyningssvigt, som indtraf i henholdsvis Vest- og Østdanmark i 2002 og 2003 P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

6 4 Det ligge uden for rammerne af dette projekt at vurdere konkrete årsager til forsyningssvigt, ligesom forsyningssvigt kun dækker omstændigheder hvor forbrugerne ikke kan få leveret strøm til den gældende markedspris 13 Indhold Rapporten indledes i kapitel 2 med en beskrivelse af resultatet af en litteratursøgning efter relevant information om omkostningerne ved strømsvigt I kapitel 3 beskrives den anvendte tilgang og metode hvilket bla inkluderer en beskrivelse af de anvendte afgrænsninger Desuden beskrives den anvendte metode for beregning af omkostningerne for hhv erhverv, husholdninger og endelig elsektoren I kapitel 4 redegøres nærmere for model og de anvendte data Afsnittet inkluderer således bla en grundig beskrivelse af hvorledes beregningsmodellen er opbygget og hvad den giver af output samt hvordan den betjenes Desuden redegøres der for resultatet af dataindsamlingen som havde til formål at tilvejebringe information om tab for de forskellige sektorer I kapital 5 redegøres for estimerede tab fordelt på sektorer for erhverv og for husholdningerne Endelig indeholder kapitel 6 en opgørelse af omkostningerne ved alternative hændelsesforløb Omkostningerne er opgjort for strømsvigtet i Nordjylland d 28 december 2002 og for strømsvigtet i Østdanmark d 23 september 2003 Endelig er omkostningerne opgjort ved to alternative hændelsesforløb over tid P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

7 5 2 Relevante undersøgelser I dette afsnit beskrives resultatet af en litteratursøgning efter relevant information om omkostningerne ved strømsvigt Der er således andre, som tidligere har undersøgt omkostningerne ved (konkrete) elforsyningssvigt I dette kapitel vil disse undersøgelser om omkostninger ved elforsyningssvigt kort blive refereret Kapitlet er dog afgrænset til nutidige undersøgelser af afbrydelser i industrialiserede lande, da omkostningerne må formodes at være væsentligt anderledes i udviklingslande, hvor strømforsyningen er mere uregelmæssig og produktionssystemet indrettet herefter Endvidere er der indsamlet øvrige erfaringer med større udfald, feks fra beredskabsstyrelser mv I den udstrækning det er relevant, er disse erfaringer også beskrevet nedenfor 21 Omkostninger ved konkrete strømsvigt Der er fundet litteratur om tre konkrete forsyningssvigt, nemlig svigtet i Sydsverige/Sjælland, samt svigtet i det nordøstlige USA og Canada, og i Italien alle 2003 Desuden er der fundet en relevant undersøgelse af omkostningerne ved hypotetiske svigt i Holland (se afsnit 22) 211 Sydsverige og Sjælland, 23/ Det svenske Statens energimyndighet har udgivet en rapport 1 om årsager til og konsekvenser af strømafbrydelsen i Sydsverige og Sjælland d 23/ Undersøgelsen indeholder desuden megen relevant information om omkostningerne ved forsyningssvigt, som kan bruges i forhold til nærværende projekt Undersøgelsen har en relativt omfattende gennemgang af 24 brancher med en kvalitativ vurdering af forsyningssvigtets betydning (på en skala indeholdende svarmulighederne "ubetydelig", "mindre problem", "alvorligt problem", "meget alvorligt problem" og "katastrofalt") afhængigt af varigheden af svigtet (under 1 sekund, under 30 minutter, under 6 timer, over 6 timer), tidspunkt på døgnet (dag/nat) 1 "Konsekvenser av elavbrottet i Sydsverige den 23 september 2003", Statens energimyndighet 2004 P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

8 6 For afbrydelser over 6 timer skelnes der tillige mellem sommer, vinter og forår/efterår Grunden til denne skelnen, er en hypotese om at nogle brancher er forholdsvis ufølsomme over for kortvarige afbrydelser, men meget følsomme overfor langvarige, mens det modsatte kan gøre sig gældende i andre brancher For eksempel vil et malkekvægslandbrug være nærmest upåvirket af en times strømafbrydelse, mens afbrydelser over mange timer kan medføre sygdom og død for hele besætningen, hvis kvæget ikke kan malkes Modsat er produktionsprocesserne i mange fremstillingsvirksomheder meget følsomme over afbrydelser, nærmest uanset deres varighed Feks kan en afbrydelse på kun et sekund være årsag til omfattende materielle skader og nedbrud af hele produktionsprocessen, som kan tage timer at genstarte Ved de udførte telefoninterview viser denne hypotese sig også at være korrekt Den svenske undersøgelse benyttede sig bla af en interviewundersøgelse af et par hundrede virksomheder til at belyse tabene ved strømafbrydelser Resultaterne af de kvalitative og kvantitative undersøgelser for Sverige er refereret i 21 herunder 21 Kvalitativ og kvantitativ vurdering af tab i Sydsverige ved strømsvigtet d 23 september Sektor Kvalitativ beskrivelse Tab (% af sektor BNP) Landbrug mv Fremstillingsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Generelt beherskede konsekvenser Risici for tab på stambesætninger ved meget lange strømsvigt Betragtelige omkostninger kan forekomme som følge af selv små afbrydelser, men stor variation Tabet ved 23/9 afbrydelsen vurderet til mellem 0,01 og 0,5 % af værdien af årsomsætningen Ved længerevarende svigt kan problemer med vandforsyning og kloakering opstå Om vinteren kan opstå frostskader 0,010 % 0,017 % 0,020 % Byggeri Ikke vurderet 0,010 % Transport Handel og service Offentlig virksomhed Begrænsede tab, men ved længere afbrydelser kan der komme problemer i forhold til ældreomsorg og sygehuse Husholdninger Vejtransport forholdsvist upåvirket; tog og fly afbrudt, busdrift begrænset Begrænsede skader og overarbejde Længere afbrydelser kan føre til tab af fersk- og frysevarer Begrænsede tab og skader 0,010 % 0,015 % 0,005 % 0,001 % Note: Husholdningernes tab er beregnet som procent af samlet BNP og ud fra et vurderet tab på 50 kroner pr person Det er i øvrigt værd bemærke, at de fleste virksomheder og organisationer havde en meget dårlig kendskab til de tekniske og økonomiske konsekvenser af svigtet Det fremgår således af rapporten, at langt de fleste af de interviewede virksomheder oplyste, at de ikke har analyseret eller opgjort de økonomiske P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

9 7 konsekvenser af strømsvigtet Kun en lille del kunne svare direkte på spørgsmålet om hvordan de var blevet påvirket økonomisk De øvrige gav grove skøn over omkostninger og omsætningstab vurderet under interviewet (side 27, Statens energimyndighet, 2004) 212 Det nordøstlige USA og Canada 14/ En god måned før afbrydelsen i Sydsverige og på Sjælland var der ligeledes en større afbrydelse i det nordøstlige USA og Canada (i delstaten Ontario) som berørte omkring 60 millioner mennesker De økonomiske effekter af en afbrydelse af denne størrelse har naturligt nok været genstand for en større interesse Den største undersøgelse er foretaget af den Canadiske organisation for små og mellemstore virksomheder 2 Undersøgelsen bygger på et spørgeskema besvaret af 1935 af organisationens medlemmer Det er således uklart hvorvidt undersøgelsen er repræsentativ for hele det canadiske samfund, endsige det danske Alligevel kan der drages interessante konklusioner fra undersøgelsen Nedenfor refereres udelukkende de økonomiske konsekvenser af afbrydelsen for Ontario Fra den 14 til den 17 august var strømmen til virksomhederne i Ontario afbrudt - den 16 og 17 var lørdag og søndag Herefter blev strømmen genetableret til de fleste kunder i Ontario, men den normale tilstand var først etableret den 25 Indtil da forekom kontrollerede rullende udfald Idet afbrydelsen skete ved endt arbejdstid d 14, har der for de fleste virksomheders vedkommende kun været tale om en arbejdsdag helt uden elforsyning, nemlig fredag d 15 For det første opgøres det samlede tab ekstrapoleret til den samlede økonomi for hele Ontario til mellem 1 og 2 milliarder canadiske dollars ud af et samlet BNP for Ontario på 478 milliarder canadiske dollars, hvilket svarer til mellem 0,2 og 0,4 % Tabene er dog opgjort inklusive tabt omsætning, hvilket kan være en metodisk tvivlsom opgørelsesmåde Dette resultat må derfor formodes at være et overkantsskøn i forhold til den metoden fra den svenske undersøgelse, og den, der vil blive anvendt i nærværende undersøgelse (jfr afsnit 3 om tilgang om metode) For det andet viste undersøgelsen, at 1/3 af virksomhederne mente at de ville genindhente hele den tabte produktion, 1/3 mente, at de ville genindhente noget af den tabte produktion, mens den sidste 1/3 mente, at de ikke ville indhente noget af den tabte produktion Statistics Canada har ved en interviewundersøgelse fundet, at 26,4 millioner arbejdstimer i Ontario gik tabt som følge hjemsendelser af ansatte pga af strømsvigtet, og at godt en 1/3 af alle arbejdere var berørt Dette svarer til at den gennemsnitlige arbejder tabte 4,1 time Heraf blev der dog senere hen arbejdet 7,5 millioner timer ekstra pga strømsvigtet, svarende til 1,2 time/ansat 2 "Power struggle", CFIB research Sept 2003, P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

10 8 Hvis man feks antager at der på et år er 1800 produktive timer, vil de netto 2,9 mio tabte timer svare til 0,16 % af den årlige produktion Endelig har TD Bank Financial Group 3 beregnet at afbrydelsen skulle have kostet 0,6 % af ikke bare Ontarios, men hele det canadiske BNP (som er cirka 3 gange Ontarios) Beregningen er dog baseret på meget foreløbige skøn (den er udgivet d 4 september), og dens antagelser er baseret makroøkonomiske data og anekdotisk materiale Set i forhold til den svenske undersøgelse og de to andre canadiske forekommer dette skøn temmelig højt 213 Italien og Østrig den 28/ Udfaldet udstrakte sig til stort set hele Italien, men indtraf kl 3:30 om natten Forsyningen var genoprettet efter få timer, hvorfor svigtet reelt kun berørte få mennesker Det refereres 4 at den italienske arbejdsgiverorganisation, Confindustria, i en pressemeddelelse dagen efter afbrydelsen anslog det samlede tab til 120 millioner Euro I forhold til Italiens BNP på 1300 milliarder Euro, udgør dette lidt under 0,01 % af BNP 22 Andre erfaringer Beredskabsstyrelsen i Danmark har også udarbejdet en rapport om strømsviget den 23/ Der er ikke opgjort direkte økonomiske tab, men mange bemærkelsesværdige større effekter af afbrydelsen er nævnt her Feks har det været diskuteret om DSB skulle have større prioritet i genindkoblingen på nettet så de mange strandede fjernpendlere kunne have været transporteret hurtigere hjem Den hollandske konsulentvirksomhed SEO / Amsterdam Economics har undersøgt et tænkt elforsyningssvigt for den hollandske TSO, TenneT, for at belyse forsyningssikkerhed i lyset af den californiske elektricitetskrise fra SEO konkluderer at omkostningerne ved et elforsyningssvigt i Holland er 120 millioner Euro per time i produktionstab, mens husholdningerne taber 85,5 millioner Euro per time (svarende til ca 5,4 Euro pr person pr time) Dette skal sammenholdes med det hollandske BNP i 2001 som var på 429 milliarder Euro Et forsyningssvigt med en varighed på 6 timer vil således koste 0,28 % af BNP Imidlertid har man valgt at forudsætte fritid uden strøm er værdiløs, hvilket synes vanskeligt at retfærdiggøre (se afsnit 34 og afsnit 52) Det høje skøn for tabt fritid er grunden til at husholdningerne taber et så relativt stort beløb i for- 3 Se 4 International Herald Tribune, se 5 Endelig Statusrapport om årsag, konsekvenser og tværsektorielle virkninger af strømafbrydelsen den 23 september 2003 mv 6 Se samt evt også "Stroomloos" (på hollandsk), The Rathenau Institute, Den Haag, 1994 P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

11 9 hold til virksomhederne Vælger man i stedet den svenske værdisætning til 50 kroner per indbygger for et 6 timers svigt (svarende til godt 1 Euro pr person pr time) er husholdningernes samlede tab på 106 millioner Euro, mod 513 millioner Euro (6 gange 85,5) i den oprindelige beregning Hermed falder det samlede tab til 0,19 % af BNP, hvilket er i samme størrelsesorden som den svenske undersøgelse I forbindelse med arbejde om forsyningssikkerhed har Energistyrelsen i et udkast til notat 7 estimeret værdien af ikke leveret el Værdien er estimeret på baggrund en grov overslagsberegning af den tabte produktivitet ud fra BNP og oplysninger fra Danmarks Statistik Tabet er på denne baggrund beregnet til mio kr for svigtet d 23 september 23 Sammenfatning Erfaringerne fra de tidligere undersøgelser om effekten af et større elforsyningssvigt af timers varighed viser stor variation i det samfundsøkonomiske tab Beregningerne varierer fra størrelsesorden 0,01 % af BNP op til 0,6 % af BNP Noget af variationen mellem opgørelserne skyldes naturligt nok at der var tale om svigt af forskellig varighed, men afspejler også egentlige forskelle i opgørelsesmetode Nogle undersøgelser medregner tabt omsætning for virksomhederne uden at tage højde for, at en del af produktionen kan genindhentes efter at elforsyningen er genetableret og at en del af produktionsinputtet ikke går tabt, men kan bruges igen når strømmen genetableres Andre synes at korrigere for dette En anden årsag til variationen er værdisætning af husholdningers ulempe ud over deciderede ødelæggelser Her spænder opgørelsernes metoder fra slet ikke at medregne husholdningernes ulempe, til at husholdningerne slet ikke har nytte af fritid uden elforsyning Valget af metode på dette punkt er af forholdsvis stor vigtighed, idet de undersøgelser der faktisk opgør forbrugernes tab, skønner at det udgør mellem 20 og 40 % af det samlede tab Fra de eksisterende undersøgelser af elforsyningssvigt kan derfor konkluderes, at den anvendte metode er vigtig for de opgjorte tabs størrelse Specielt må der fokuseres på i hvilken udstrækning tabt omsætning samt forbrugernes ulemper af fritid uden elforsyning skal behandles Endvidere har undersøgelserne også vist, at tabene kunne variere meget fra den ene branche til den anden Det er derfor også vigtigt, at operere med en inddeling af brancher, som bedst muligt afspejler disse forskelle Der er også påvist forskelle i den enkelte virksomheds tab, som afhænger af svigtets varighed Nogle virksomheder (typisk industrivirksomheder) vil opleve store tab, uanset om svigtet varer 1 sekund eller seks timer Andre virksomheder (feks industrielt dyrehold), vil først mærke en alvorlig påvirkning, hvis svigtet har en vis varighed 7 Energistyrelsen, 2004: Definition af begrebet elforsyningssikkerhed, udkast marts, 2004 P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

12 10 Endelig viste undersøgelserne også, at tabene rimeligvis er større, hvis svigtet forekommer i dagtimerne på hverdage, hvor virksomhedernes producerer mest Det er således også relevant, at foretage en inddeling af svigt alt efter hvornår på døgnet de forekommer P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

13 11 3 Tilgang og metode I dette afsnit beskrives den anvendte tilgang og metode Først præsenteres en kort overordnet beskrivelse af tilgangen og herefter følger en beskrivelse af de anvendte afgrænsninger Endelig beskrives den anvendte metode for beregning af omkostningerne for hhv erhverv, husholdninger og elsektoren 31 Overordnet tilgang Opgørelse af de samfundsøkonomiske tab ved forsyningssvigt er en kompleks problemstilling, som løses bedst ved en systematisk og struktureret tilgang, hvor omkostningerne opdeles i en række centrale enkeltelementer Det overordnede ide i tilgangen består således i en opdeling af omkostningerne, hvor der skelnes mellem omkostninger for erhverv, husholdninger og elsektoren For hver af disse omkostningskomponenter er der fastlagt en operationel systematik for at tydeliggøre forudsætningerne for analysen bedst muligt Omkostningerne beregnes i en brugervenlig regnearksmodel, hvor resultaternes følsomhed kan efterprøves systematisk ved at ændre de anvendte forudsætninger Regnearksmodellen er ligeledes et centralt element i den metodemæssige tilgang, idet den giver en stor grad af gennemsigtighed og gør det muligt eventuelt at forbedre præcision i beregningerne ved at modellen kan videreudvikles med tiden Generelt gælder det, at omkostningerne for de tre forskellige grupper er vurderet på basis af en kombination af data indhentet fra interview samt data fra tidligere undersøgelser Informationen fra interview er således suppleret med allerede tilgængelig information om tab ved strømsvigt i sammenlignelige lande, ligesom COWIs egne vurderinger på basis af almindelig forhåndskendskab har indgået Vurderingen af de samfundsøkonomiske omkostninger ved elforsyningssvigt tager afsæt i, at der er forskel på privatøkonomiske og samfundsøkonomiske omkostninger ved forsyningssvigt Forskellen bunder i, at hvad der optræder som et (privatøkonomisk) tab for en aktør, kan være en gevinst for en anden aktør og dermed samfundsøkonomisk en neutral effekt For eksempel vil hjemsendelse af medarbejdere med løn være et tab for den ramte virksomhed Men en del af dette tab opfanges af at medarbejderne får mere fritid eller flere penge til rådighed Ligeledes vil tabt omsætning fra en ramt virksomhed kunne betragtes som et tab for denne, men hvis en anden virksomhed, som ikke er ramt P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

14 12 af svigtet, kan overtage denne omsætning, vil denne virksomhed have gevinst af svigtet Den samfundsøkonomiske omkostning ved svigtet er forskellen mellem de to virksomheders tab og gevinst Opgørelsen er som nævnt foretaget separat for tre grupper af aktører: Erhverv (både private og offentlige virksomheder og organisationer), der primært kan tabe omsætning, have betydelige opstartsomkostninger, og få ødelagt maskineri og installationer, samt færdig- og lagervarer Husholdningerne, som kan få ødelagt varer og i nogen udstrækning er udsat for ulemper som følge af svigtet Elsektoren, som har en risiko for betydelige ødelæggelser af maskiner og installationer, og høje opstartsomkostninger ved specielle forsyningssvigt Erhverv, husholdninger og elsektoren har fået hver sin behandling Der er imidlertid brugt flest ressourcer på erhverv, da det er i denne gruppe hvor den største del af omkostningerne ligger og da omkostningerne varierer med virksomhedens type Der er derfor udviklet en særlig metode, som kan sammenregne omkostningerne for alle virksomheder givet branchernes størrelse og særlige karakteristika Metoden for de enkelte aktører er nærmere beskrevet i afsnittene nedenfor 32 Afgrænsning Denne undersøgelse skal bla anvendes til at vurdere værdien af at installere ekstra transmissionskapacitet eller lignende, så strømsvigtene som skyldes uheld forårsaget/forværret af utilstrækkelig kapacitet reduceres Der er tale om marginale ændringer i forsyningssystemet og det vurderes derfor ikke at være relevant at medtage evt ændringer i omkostninger til nødstrømsanlæg En række virksomheder og organisationer har i dag nødstrømsanlæg til hele eller dele af deres produktion/organisation Beslutningen som ligger til grund for at have investeret i et nødstrømsanlæg skyldes som oftest, at konstant forsyning af el er essentiel for menneskeliv eller for vitale dele af samfundets eller private virksomheders infrastruktur Det betyder at nødstrømsanlæg findes på hospitaler, hos offentlige myndigheder (politi, beredskabsstyrelse mm), gasforsyningsselskaber, teleselskaber, data-virksomheder (PBS, Kommunedata) mfl Desuden har mange private virksomheder investeret i mindre nødstrømsanlæg til vitale og følsomme dele af produktionen som eksempelvis dataservere Beslutningen om nødstrømsanlæg bygger kun meget sjældent på en konkret beregning/vurdering af de forventede omkostninger med den nuværende forsyningssikkerhed, men derimod nærmere på en principiel overvejelse om, at selv den mindste risiko for forsyningssvigt er uacceptabel En mindre ændring i forsyningssikkerheden i forhold til dagens niveau formodes derfor ikke at påvirke antallet af nødstrømsanlæg i Danmark Dette betyder med andre ord, at det vur- P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

15 13 deres at to alternative hændelsesforløb ikke vil resultere i, at virksomheder og organisationer investerer i niveauer af nødstrømsforsyning, som er væsentlig forskellige Dette understøttes af kontakt til forskellige virksomheder som beskæftiger sig med nødstrømsforsyning (se evt bilag D) På denne baggrund er denne analyse afgrænset fra at opgøre de samfundsøkonomiske omkostninger ved evt ændret niveau for nødstrømsforsyning Strømsvigt kan medføre negative påvirkninger af miljø og sundhed, feks i form af udslip af urenset røg eller spildevand fra industrien Desuden kan det påvirke folks sikkerhed, feks ved forøget risiko for trafikuheld fordi trafiksignalerne ikke virker Omkostningerne af disse effekter er ikke forsøgt kvantificeret i dette projekt Det skal i øvrigt bemærkes, at alle omkostninger i dette projekt er afdækket under forudsætning af at strømsvigt er uforudset og altså ikke varslet Strømsvigt som er varslede vil være forbundet med langt mindre omkostninger, da virksomheder og forbrugere vil kunne forberede sig på perioden uden strøm Projektet kan således ikke udtale sig om omkostningerne af varslede strømsvigt Endelig skal det bemærkes, at analysen er afgrænset fra at analysere hvordan man på markedsmæssige vilkår kan prissætte forsyningssikkerhed Fra en finansiel teoretisk synsvinkel betyder kravet om forsyningssikkerhed, at enhver forbruger får foræret en gratis option 8 til at bruge lige så meget strøm som vedkommende ønsker til enhver tid Men fordi udbud og efterspørgsel varierer meget, og fordi en stor andel af forbrugerne ikke betaler den øjeblikkelige systempris for strøm (men derimod et vejet gennemsnit), når prissignalerne i tilfælde af knaphed på strøm ikke ud til forbrugerne, som derfor ikke kan reagere på dem ved at sætte forbruget ned Alternativt hertil kunne forbrugerne betale for forsyningssikkerhed ud fra princippet: dem som betaler mindst bliver koblet fra systemet først I den forbindelse kunne man overveje om distributionsselskaberne skulle arrangere afkobling og betaling for forsyningssikkerhed, fordi de har den nære kontakt til størstedelen af forbrugerne og den bedste mulighed for at foretage de tekniske og forretningsmæssige arrangementer I alle tilfælde må man umiddelbart konstatere at en markedsmæssig prissætning af forsyningssikkerhed ville reducere usikkerheden om hvilke kunder der skal afkobles hvornår i tilfælde af alvorlig knaphed på strøm Også den rækkefølge hvori de skal genindkobles efter et forsyningssvigt ville kunne klarlægges med en markedsprissætning af forsyningssikkerhed 33 Omkostninger for erhverv De privat- og samfundsøkonomiske omkostninger ved elforsyningssvigt kan inddeles i tre kategorier for erhverv: 8 En option er et finansielt instrument som specificerer bestemte rettigheder til køb og salg af forskellige goder til foruddefinerede eller situationsafhængige priser P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

16 14 1) De direkte tab som følge af skader med årsag i strømsvigtet (ødelagte maskiner, fryse/kølevarer, tab af data osv) 2) Tabt produktiv aktivitet som følge af manglende udnyttelse af produktive ressourcer (feks maskiner, bygninger, arbejdskraft) pga manglende elforsyning Værdien af de produktive ressourcer kan fastlægges ved den såkaldte bruttoværditilvækst, som angiver betalingen for brug primærfaktorerne arbejdskraft, kapital, jord og naturressourcer Dog skal fraregnes den produktion, som indhentes på et senere tidspunkt 3) Ekstraudgifter ved indhentning af tabt produktion (feks overtidsbetaling, dårligere kapacitetsudnyttelse osv) For at beregne omkostningerne ved et strømsvigt af en given varighed (i minutter) er det således nødvendigt at kende det direkte tab, værdien af de produktive ressourcer, som ville have været anvendt i fravær af forsyningssvigtet, samt eventuelle ekstraomkostninger til indhentet produktion Det skal indskydes, at der udover disse direkte omkostninger vil være en række indirekte omkostninger ved forringet forsyningssikkerhed Nogle virksomheder anskaffer således nødstrømsudstyr som afbøder effekter af forsyningssvigt Alt andet lige vil forventet hyppighed og varighed af forsyningssvigt trække i retning af øget brug af nødstrømsforsyning i dermed højere samfundsøkonomiske omkostninger Som beskrevet i afsnit 32 vurderes størrelsesordenen af disse ændringer imidlertid at være begrænset, hvorfor dette aspekt ikke er yderligere belyst i dette projekt 331 De direkte tab som følge af skader De direkte tab som følge af skader er ikke, som den tabte produktive aktivitet, direkte proportional med antallet af minutter svigtet varer Selvom en betydelig del af de direkte tab vil optræde ved selv kortvarige afbrydelser, må det formodes, at de direkte tab vil være flere jo længere afbrydelsen varer Feks vil en kortvarig afbrydelse ikke ødelægge frysevarer, men er afbrydelsen af længere varighed vil den svigtende køling resultere i ødelagte eller forringede varer Størrelsen af skaderne vil formentlig variere stærkt fra virksomhed til virksomhed, og må derfor søges belyst i interview-undersøgelsen Som udgangspunkt forventes det at de direkte tab omfatter følgende: Ødelæggelse af maskiner Tab af inputvarer og råstoffer Tab af færdigvarer Tab af data Listen ovenfor er ikke udtømmende og har ikke været afgrænset til omkostningerne ovenfor De direkte tab kan sammenholdes med virksomhedens årlige omsætning for at udtrykke tabet i procent af den årlige omsætning P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

17 Tabt produktiv aktivitet For at kunne udregne hvor meget der tabes for hvert minut, en virksomhed er uden strøm, er det nødvendigt først at beregne værdien af den produktive aktivitet per minut Dette er gjort ved først at fordele produktionen ud på de forskellige tidspunkter over ugen og herefter sætte produktionen i forhold til antallet af minutter i perioden Fordelingen af produktion er bestemt ved for alle perioder at skønne produktionen over året i forhold til hverdagsproduktionen 8-16 ud fra information fra interview samt data om arbejdstider efter branche fordelt på tidspunkt fra Danmarks Statistik samt egne vurderinger Derefter kan man vurdere hvor stor en andel af denne aktivitet der går tabt i fravær af elforsyning Hvad er den produktive aktivitet? Værdien af den tabte produktive aktivitet kan inddeles i to dele: arbejdskraftens aflønning, og kapitalapparatets aflønning Arbejdskraftens aflønning kan i princippet måles relativt nemt via bruttotimelønnen inkl skatter, bidrag, arbejdstagerforsikringer, sociale ordninger mv Imidlertid skal der opgøres en timeløn for hele virksomheden, og ikke for dens enkelte ansatte Således kan virksomhedens bruttotimeløn opgøres indirekte som den samlede årlige aflønning af ansatte i forhold til antallet af timer per år hvor virksomheden producerer Kapitalapparatets aflønning kan kun måles indirekte Det gøres ved at opgøre produktionsværdien, og herfra fratrække omkostninger til løn og forbrug af varer i produktionen Herved fås bruttooverskuddet af produktionen Dette skal dække dels nedslidning og forældelse af maskiner og bygninger, og dels forrentningen til ejerne af kapitalapparatet Således kan prisen for 'leje' af kapitalapparatet opgøres som bruttooverskuddet per år delt med antallet af timer kapitalapparatet bruges til produktion hvert år Hvor stor en andel tabes? Andelen af den produktive aktivitet der tabes som følge af strømsvigt må tænkes at afhænge af to faktorer: 1) Hvor stor en del af aktiviteten må umiddelbart indstilles som følge af forsyningssvigtet? 2) Hvor stor en del af den indstillede aktivitet kan ikke genindhentes efter at forsyningen er genoptaget? Måles disse to faktorer i procent, vil produktet af dem angive hvor stor en del af produktionsaktiviteten, der tabes som følge af forsyningssvigtet 333 Ekstraudgifter ved indhentning af tabt produktion Den del af produktionen som eventuelt kan indhentes igen udgør naturligvis ikke et direkte tab Det vil dog være forbundet med ekstraomkostninger for virksomheden (og for samfundet) at indhente den tabte produktion igen P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

18 16 Virksomhederne vil først og fremmest skulle erstatte den tabte arbejdstid med ekstra arbejdstid for at indhente den tabte produktion For denne arbejdstid skal der muligvis betales overtidstillæg Overtidsbetalingen er overenskomstforhandlet, og afspejler medarbejdernes reservationspris for at bytte fritid med yderligere arbejdstid Hvis virksomheden må benytte sig af overtidsbetaling i forbindelse med strømsvigt, er det overtidsbetalingen og normallønnen for overtiden, der tæller som et tab for virksomheden (dog ekskl reduceret skattebetaling som resultat af den reducerede profit) Normaltimelønnen og overtidsbetalingen efter skat er et udtryk for det samfundsøkonomiske tab Denne udtrykker nemlig ulempen for arbejderne ved at arbejde uden for normal arbejdstid Såfremt medarbejderne sendes hjem vinder de noget fritid, som derved reducerer det samlede tab Dette er forklaret mere indgående i bilag A 334 Operationalisering af estimeringen af omkostningerne For at beregne de samlede omkostninger for virksomhederne vurderes det direkte tab, den tabte produktivitet og ekstraudgifter ved indhentning af produktion under to kategorier i beregningsmodellen: Tabsprocent som angiver hvor mange procent af virksomhedens omsætning per minut der tabes, dvs tab der hidrører direkte fra, at virksomheden står stille Der kompenseres endvidere for den tabte produktion som indhentes og der korrigeres for overtidsbetaling af indhentningen Engangstab som skyldes selve driftsstoppet, og som ikke afhænger direkte af omsætningen eller varigheden af forsyningssvigtet Det er dog højst sandsynligt at engangstabet i mange tilfælde også vil afhænge af forsyningssvigtets varighed (feks på grund af manglende køling eller opvarmning) Omkostningerne omsættes til disse to størrelser (afhængig af branche, tidspunkt og varighed) ud fra data om aktivitet (omsætning) og data om de forskellige typer af tab fra interviewundersøgelsen kombineret med informationen fra tidligere undersøgelser samt egne vurderinger på basis af almindelig forhåndskendskab Figuren nedenfor illustrerer beregningen af erhvervslivets tab ved et forsyningssvigt af en given varighed, geografisk udstrækning, og tidspunkt på døgnet I modellen indgår for hver branche den geografiske fordeling af produktionen samt engangstab og tabsprocent som forklaret ovenfor Ud fra nationalregnskabet og andelen af produktion på det aktuelle tidspunkt beregnes omsætningen per minut Endelig kan det samlede tab opgøres opdelt på brancher og geografi P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

19 17 Figur 31 Model for sektor- og geografispecifikke omkostninger ved enkeltstående større eller mindre elforsyningssvigt for erhvervslivet Nationalregnskabet Tidspunkt Omsætning per minut Tabsprocent Tab/minut Varighed Engangstab Geografisk udstrækning Svigtet Input Input Systematiske beregninger Sektor tab Samlet tab Resultater 335 Data om aktivitet I Nationalregnskabet (NR), som hvert år opgøres af Danmarks Statistik, kan man bla finde oplysninger om aflønningen af ansatte samt bruttooverskuddet af produktionen Disse data danner grundlag for opgørelsen af virksomhedens produktive aktivitet under normal forsyning af elektricitet og til beregningen af produktionen per minut i den aktuelle periode for forsyningssvigtet som forklaret ovenfor Oplysningerne findes fordelt på en lang række forskellige brancher I beregningsmodellen er der valgt at tage udgangspunkt i 27-gruppering af den internationale NACE klassifikation for at kunne differentiere tabene på forskellige typer af virksomheder (se bilag B) I Nationalregnskabet findes der ikke særligt præcise oplysninger omkring den geografiske fordeling af aktiviteten Ved at benytte den Registerbaserede Arbejdsstyrke Statistik (RAS, også fra Danmarks Statistik) kan man dog tilnærme sig en geografisk fordeling af aktiviteten I RAS findes oplysninger om antallet af ansatte fordelt på kommuner og 27 overordnede brancher Idet det antages at den økonomiske aktivitet fordeler sig geografisk på samme måde som antallet af ansatte er RAS anvendt til at vægte den økonomiske aktivitet fra NR geografisk Denne omregning er en approksimation som medfører usikkerhed, idet ansatte kan have forskellig produktivitet afhængigt af hvor i landet de befinder sig Dette medfører at metoden overvurderer aktiviteten i de dele af landet hvor produktiviteten er relativt lav og omvendt Det må dog formodes, at denne ef- P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

20 18 fekt er begrænset I alle tilfælde er det vanskeligt at pege på alternative metoder til at bestemme den økonomiske aktivitet geografiske fordeling Data om tab For at skaffe oplysninger om virksomhedernes tab i forbindelse med strømsvigt er der gennemført en række interview med virksomheder i de 27 overordnede brancher Hvert interview har om muligt taget udgangspunkt i det konkrete svigt d 23 september eller andre lokale strømsvigt og har berørt følgende 6 punkter: 1) Virksomheden generelt: branche- og geografisk tilknytning, samt oplysninger om omsætning og antal ansatte Endvidere spørges til virksomhedens opfattelse af svigtets varighed, samt til en eventuel økonomisk opgørelse over svigtets omkostninger for virksomheden 2) Direkte tab, både formuleret som faktiske skader ved svigtet, såvel som tænkte skader i bedste og værste fald De faktiske skader kan bruges til at etablere et gennemsnit, mens de tænkte skader kan anvendes til at indikere den statistiske variation 3) Forventede direkte tab ved tænkte tab af anden varighed, samt bedste og værste falds vurderinger jf pkt 2 4) Virksomhedens åbnings- og lukketider samt ferieoplysninger, som skal bruges til at bestemme antallet af produktionstimer om året, hvor virksomheden er produktiv 5) Mistet produktion delt op på aktiviteten under svigtet i forhold til normalt (i procent), om medarbejderne blev sendt hjem, og om hvornår man i en tænkt situation med et strømsvigt af kendt varighed ville sende medarbejderne hjem 6) Indhentet produktion opgjort i procent af den tabte produktion jf pkt 5 Disse oplysninger har indgået i vurderingen af fordelingen af produktive timer per år, samt de direkte tab i procent af årsomsætningen opdelt på tabsprocent (nedsat produktivitet i % og andel af den tabte produktion som indhentes) og engangstab Til vurderingen af disse estimater er der desuden anvendt oplysninger fra de gennemgåede relevante undersøgelser - herunder specielt den svenske - samt egne vurderinger på basis af almindelig forhåndskendskab Der er redegjort nærmere for de anvendte estimater i appendiks D 9 Man kunne tro at data om den momsregistrerede omsætning ville være brugbar, men denne er baseret på CVR-nummer, som ikke nødvendigvis giver en god geografisk bestemmelse, idet der til en CVR enhed kan være knyttet flere produktive enheder med forskellig geografisk lokalisering P:\60317\3_Pdoc\DOC\Omkostningerne ved elsvigtdoc

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Indhold Side 1. Resumé... 1 2. Undersøgelsens resultater... 6 2.1

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

UNDERSØGELSE BRUGEN AF KONKURRENCE- OG KUNDEKLAUSULER I DIREKTØRKONTRAKTER

UNDERSØGELSE BRUGEN AF KONKURRENCE- OG KUNDEKLAUSULER I DIREKTØRKONTRAKTER UNDERSØGELSE BRUGEN AF KONKURRENCE- OG KUNDEKLAUSULER I DIREKTØRKONTRAKTER METODE OG DATAGRUNDLAG Kromann Reumert har i perioden december 2015 - januar 2016 gennemført en undersøgelse vedrørende den faktiske

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

Mistede oplysninger i forbindelse

Mistede oplysninger i forbindelse Mistede oplysninger i forbindelse med fravalg af revision -Analyse af 2014-regnskaberne www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse: Effekt af fragtprisnedsættelse

Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse: Effekt af fragtprisnedsættelse Bilag 1: Ydelsesbeskrivelse: Effekt af fragtprisnedsættelse Center for Regional- og Turismeforskning til Trafikkontaktrådet Kontakt: Kontaktperson: Anders Hedetoft, tlf. 56 44 00 32/30 85 51 83, andersh@crt.dk

Læs mere

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken 1997. Indholdsfortegnelse. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2 TURISME Flystatistikken 1997 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Resultaterne for 1997...2 Endagsbesøg...5 Metode...6

Læs mere

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I

NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Den 22. januar 2013 NOTAT VEDR. ESTIMAT PÅ VÆRDIEN AF DET FRIVILLIGE ARBEJDE I DIF Til: DIF Udvikling og Sekretariatet CC: Hans Bay Fra: Team Analyse v. Michael Fester og Kasper Lund Kirkegaard Vedr.:

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse EJERSKIFTEANALYSE 2014 Metode og databeskrivelse Metode og databeskrivelse DATAKILDER OG AFGRÆNSNINGER Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to kilder. Dels anvendes data Vækstfonden

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Frivillighedsundersøgelse SIFA 1. august 2008. En værdisættelse af det frivillige arbejde i SIFAs foreninger

Frivillighedsundersøgelse SIFA 1. august 2008. En værdisættelse af det frivillige arbejde i SIFAs foreninger En værdisættelse af det frivillige arbejde i SIFAs foreninger 1 1 Executive summary Denne undersøgelse har til formål at belyse omfanget og værdien af det frivillige arbejde, som årligt leveres i SIFAs

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014

Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere