14. november Evaluering af forsøg med folkeskolens prøver skoleåret Udarbejdet af DAMVAD for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Transkript

1 14. november 2013 Evaluering af forsøg med folkeskolens prøver skoleåret Udarbejdet af DAMVAD for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Indledning Evalueringens baggrund De tre nye prøveformer Læsevejledning 7 2 Fremgangsmåde og metoder Generelt Repræsentativitet Kvalitative interview med lærere Interview og fokusgrupper med elever Spørgeskemaundersøgelser 9 3 Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet Karakteristika ved brugen af internettet Fordele og ulemper ved prøveformen motivationen øges ikke markant Internettet gør prøven virkelighedsnær Samspil mellem prøveform og faglighed Fagligt stærke elever har størst nytte af internet Internettet skal integreres i undervisningen Afholdelse af prøven 19 4 Gruppeprøven i fysik/kemi og i fremmedsprog Karakteristika ved gruppeprøverne Fordele og ulemper ved prøveformen Motivationen styrkes af kammeraterne Gruppeprøver er virkelighedsnære Samspil mellem prøveform og faglighed Stærke og svage elever støttes forskelligt Undervisningen er anlagt på gruppearbejde Afholdelse af prøven 30 5 Den projekt- og produktorienterede prøve i historie, samfundsfag og kristenkundskab Karakteristika ved den projekt- og produktorienterede prøve Fordele og ulemper ved prøveformen ernes motivation øges, når de får indflydelse på prøven Den virkelighedsnære dimension Samspil mellem prøveform og faglighed Både fagligt stærke og svage elever har nytte af prøveformen Undervisningens tilrettelæggelse Afholdelse af prøven 40 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 3

4 6 Konklusioner og opmærksomhedspunkter Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet Gruppeprøven i fysik/kemi og gruppeprøven i fremmedsprog Prøve med produkt i samfundsfag, kristenkundskab og historie 44 7 BILAGSTABELLER: Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet Anvendelse af internettet Layout Fordelen ved prøveformen Ulempen ved prøveformen Understøttelse af elevernes faglighed Motivation, lyst og interesse Virkelighedsnært Dybden og bredden Udfolde talent svage elever Udfolde talent stærke elever Faglige mål Undervisningens tilrettelæggelse Vurderingskriterier 52 8 BILAGSTABELLER: Gruppeprøven i fysik/kemi og fremmedsprog Gruppesammensætningen Integrerede elementer Fordele ved prøveformen Ulemper ved prøveformen Understøttelse af den faglige præstation Motivation, lyst og interesse Virkelighedsnært Dybden og bredden Udfolde talent svage elever Udfolde talent stærke elever Faglige mål Undervisningens tilrettelæggelse Vurderingskriterier 63 9 BILAGSTABELLER: Den projekt- og produktorienterede prøve Procesoplevelsen Fordele ved prøveformen Ulemper ved prøveformen Samspil mellem prøveform og faglighed Motivation, lyst og interesse Virkelighedsnært 70 4 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

5 9.7 Bredden og dybden Udfolde talent svage elever Udfolde talent stærke elever Faglige mål Undervisningens tilrettelæggelse Afholdelse af prøven Vurderingskriterier 74 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 5

6 1 Indledning 1.1 Evalueringens baggrund Afsluttende prøver er en væsentlig del af folkeskolen. Det handler om at prøve og dokumentere, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, og at prøverne bliver en del af den løbende evaluering og kvalitetsudvikling. Desuden bør prøverne gennem deres form og indhold bidrage til at fremme elevernes og lærernes motivation og faglige fokus og derved være med til at styrke elevernes faglige udbytte af undervisningen. Folkeskolens prøver skal afspejle en moderne undervisning og den virkelighed, som eleverne vil møde i forbindelse med videre uddannelse, erhvervsarbejde og i deres liv i øvrigt. I udviklingen af virkelighedsnære prøver har fokus været på prøver, hvor eleverne kan benytte gruppe-, projekt- og produktorienterede arbejdsformer og moderne redskaber og værktøjer, herunder it. Dette har affødt forsøg med tre nye prøveformer. 1.2 De tre nye prøveformer Det fremgår af Et fagligt løft af folkeskolen, at: Der gennemføres et udredningsarbejde af prøverne med henblik på at opnå et bedre og mere effektivt prøvesystem med mere målrettet censur og dermed øget samvær mellem lærer og elev i folkeskolen. Der igangsættes en kortlægning og analyse af status og udviklingspotentiale for eksisterende digitale løsninger. Der skal blandt andet overvejes øget brug af digitale prøver som for eksempel selvrettende digitale prøver og skriftlig fremstilling med adgang til internettet. På baggrund af udredningen og erfaringerne fra de igangværende forsøg med nye prøveformer udarbejdes et oplæg til videreudvikling af afgangsprøverne, hvor fokus blandt andet vil være på tværfaglige, projekt- og produktorienterede prøver og prøver med brug af it. Dette oplæg forelægges aftaleparterne. Prøverne skal motivere og understøtte en moderne og tidssvarende undervisning, der også er rettet mod verden uden for folkeskolen. Kilde: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale, Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen, Den første prøveform er skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet. Til prøven er der udviklet et selvstændigt opgavesæt med fire opgaver, der har været målrettet inddragelse af internettet som et led i besvarelsen. Nogle opgaver kræver, at eleverne benytter internettet, i andre er det blot en mulighed. Den anden prøveform er gruppeprøven, som blandt andet har været afprøvet i fagene fysik/kemi og fremmedsprog. Det nye ved denne prøveform er, at den mundtlige prøve og forberedelsen til denne gennemføres i grupper frem for individuelt. Hver elev får en individuel bedømmelse af sin præstation. Den tredje prøveform er den projekt- og produktorienterede prøve. Prøveformen har været benyttet i fagene historie, kristendomskundskab og samfundsfag. Prøverne tager udgangspunkt i et produkt, som eleven udarbejder og fremlægger. Lærerne kan vælge, om eleverne skal have en prøve med 24 timers forberedelse eller en prøve med selvvalgt problemstilling. Endvidere kan eleverne vælge, om de vil aflægge prøven individuelt eller i grupper á maksimalt tre elever. Hver elev får en individuel bedømmelse af sin præstation. 6 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

7 1.3 Læsevejledning Rapporten er bygget op på en sådan måde, at vi i kapitel 2 først redegør for fremgangsmåden i evalueringen. Kapitel 3-5 er dedikeret til at præsentere de kvalitative fund fra interviewene og de kvantitative fund fra spørgeskemaundersøgelsen, sådan at: Kapitel 3 omhandler forsøgsprøven i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet Kapitel 4 omhandler forsøg med gruppeprøve i fysik/kemi og gruppeprøve i fremmedsprogsfagene Kapitel 5 omhandler forsøg med den projekt- og produktorienterede prøve i fagene samfundsfag, kristendomskundskab og historie. Herefter følger konklusioner og opmærksomhedspunkter i kapitel 6, mens kapitel 7-9 gengiver alle bilagstabellerne tilhørende kapitel 3-5. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 7

8 2 Fremgangsmåde og metoder 2.1 Generelt 2.2 Repræsentativitet Evalueringsdesignet bygger på både kvalitative telefoninterviews, fokusgruppeinterviews og spørgeskemaundersøgelser. Det er således tilstræbt at opnå en repræsentativ, kvantitativ vurdering af forsøgsprøverne såvel som en kvalitativ uddybning af, hvad der ligger bag resultaterne, og hvad der er væsentligt at være opmærksom på ved en eventuel videreførelse af prøveformerne. Samtidig har evalueringsdesignet haft en indbygget fleksibilitet, der har vist sig nødvendig, da det ikke i alle tilfælde har været muligt at få elever, lærere og censorer til at medvirke i evalueringen. Det skyldes travlhed op til sommerferien, idet feltarbejdet blev afviklet i juni måned, efter at prøverne var overstået. I evalueringsdesignet er der lagt vægt på at sammenholde de nye prøveformer med de traditionelle for at kunne udlede, hvad der er fordele og ulemper ved de nye prøver. Denne tilgang er anvendt i bådespørgeskemaundersøgelserne, de kvalitative interview og i fokusgruppeinterviewene. Hvad angår lærerne indebærer samstilling mellem traditionelle prøver og forsøg bl.a., at vi i de kvalitative interview har spurgt til, hvordan de nye prøver udmærker sig i forhold til de gældende vurderet ud fra de emner, der er centrale i evalueringen. Da eleverne ikke tidligere har været til afgangsprøver i 9. klasse, har vi valgt at inddrage to klasser pr. skole, hvor den ene klasse har gennemført de traditionelle prøver, og hvor den anden klasse har deltaget i forsøget. Det giver mulighed for at kunne sammenligne elevernes opfattelser af den traditionelle prøveform medforsøgsprøverne. Hvad angår repræsentativitet, er det et bredt udvalg af skoler, som har deltaget i forsøgsprøverne. Kun forsøgsprøven i skriftlig dansk med brug af internet har haft deltagelse af skoler, der klarer sig en smule bedre (0,6 karakter) end landsgennemsnittet. Desuden skal det holdes for øje, at eleverne er underrepræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen, jf. afsnit 2.4. På trods af disse forhold er der dog overordnet set ikke noget, der giver anledning til at tage væsentlige forbehold for konklusionerne i materialet. 2.3 Kvalitative interview med lærere Der er gennemført 12 kvalitative interview med lærere, der har haft elever til forsøgsprøver. I spørgeskemaundersøgelserne bad vi lærerne om at anføre, om de ville kontaktes med henblik på opfølgende spørgsmål. Over 80 procent af lærerne indvilgede i at blive kontaktet. Vi udvalgte 12 lærere ud fra en betragtning om at sikre spredning i forhold til de forskellige forsøgsformer. Det er tilstræbt at udvælge lige mange lærere fra hver prøveform. Formålet med interviewene var at få uddybet resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne samt at få et mere dybdegående indblik i temaerne for undersøgelsen. Interviewene er alle foretaget over telefonen i uge 27. Interviewene tog afsæt i en semistruktureret interviewguide og varede minutter. 2.4 Interview og fokusgrupper med elever Der er gennemført fire fokusgruppeinterviews med elever samt to kvalitative interview. Fokusgruppeinterviews og kvalitative interview er udvalgt for at sikre, at hver enkelt prøveform blev repræsenteret. 8 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

9 Formålet med fokusgruppeinterviewene var at få dybere indsigt i, hvordan eleverne opfatter forsøgsprøverne i praksis. Desuden var det et særskilt formål at sammenligne elevernes oplevelse af de traditionelle prøveformer i forhold til med forsøgene. Derfor er der også afholdt to fokusgruppeinterviews per skole med elever, der har været henholdsvis til forsøgsprøve og til den traditionelle prøve. Det har gjort det muligt at foretage en tværgående sammenligning af forsøgsformen og den traditionelle prøveform. Grundet tidspres blev fokusgruppeinterviewet i fysik-kemi erstattet af kvalitative interview. 2.5 Spørgeskemaundersøgelser Der blev i juni 2013 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt henholdsvis lærere, censorer og elever. Udarbejdelsen af spørgeskemaet er sket under hensynstagen til, at sammenlignelighed på tværs af prøveformer var ønskeligt. Derfor er skemaerne blevet opbygget efter samme skabelon og med de samme temaer dog således, at der i forhold til formuleringer og svarkategorier er blevet taget højde for forskelligheder grupperne imellem. Som det fremgår af figur 2.1, er der en vis varians i svarprocenterne. Højest ligger lærerne, der med svarprocenter mellem 69 og 76 procent (og en samlet svarprocent på 73) må siges at være godt repræsenteret. Censorerne har også deltaget i tilfredsstillende omfang, idet svarprocenten her varierer mellem 49 og 88 procent (med en samlet svarprocent på 58). Til gengæld er svarprocenten blandt elever utilfredsstillende, idet denne varierer mellem 4 og 36 procent (og altså en samlet svarprocent på12). Den lave svarprocent blandt elever hænger sandsynligvis sammen med tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse, juni måned, hvor de færreste afgangselever opholder sig på skolen eller tjekker deres SkoleKom-mail. For at imødekomme dette forhold har undersøgelsesdesignet inddraget elever på anden vis, nemlig gennem de førnævnte interview og fokusgruppeinterviews. FIGUR 2.1 Population, besvarelser og svarprocent i spørgeskemaundersøgelsen. Hele populationen (A) Antal besvarelser (B) Svarprocenter (B/A) er er er Skriftlig dansk med internet Gruppeprøve - fysik/kemi Gruppeprøve - fremmedsprog Projekt- og produktprøve Total Kilde: DAMVAD EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 9

10 3 Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet Dette kapitel afdækker erfaringerne med forsøg i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet den 13. maj erne har haft adgang til internettet i forbindelse med besvarelsen af afgangsprøven i skriftlig dansk. Om prøven i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet Til prøven med internetadgang er der udviklet et selvstændigt opgavesæt med fire opgaver, der har været målrettet inddragelse af internettet som et led i besvarelsen. Det digitale opgavesæt består af fire opgaver, og eleverne skal vælge at skrive en af dem. Nogle opgaver kræver, at eleverne benytter internettet, andre tilbyder det som en mulighed. Besvarelserne udfærdiges på computer. De afleveres på papir. erne har anvendt computer og under hele prøven haft adgang til internettet. Det har desuden været muligt for eleverne at høre lyd på computeren. Der er i forbindelse med prøven udarbejdet en vejledende karakterbeskrivelse og vurderingskriterier, der tager højde for adgangen til internettet. Den nye prøveform adskiller sig derfor primært fra den traditionelle ved, at det er muligt at anvende internettet 1 og den består af et elektronisk opgavesæt med fire opgaver 2 modsat seks opgaver i det traditionelle opgavesæt. erne har i undervisningen været præsenteret for et mindre antal eksempelprøver, som de har kunnet afprøve og benytte som grundlag for deres valg af prøveform. ved prøven, motivation og hvor virkelighedsnær prøveformen er. Fremstillingen integrerer perspektiver fra henholdsvis interviewene, fokusgruppeinterviewene og spørgeskemaet. Idet nærværende kapitel kun medtager udvalgte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen, henvises der til tabelsamlingen i kapitel 7 for et komplet overblik over tabelmaterialet. 3.1 Karakteristika ved brugen af internettet Anvendelse af internettet På baggrund af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene ved vi, at eleverne primært anvender internettet til at søge inspiration og fakta samt hente inspiration til opgavens indhold. erne bruger især internettet til at få idéer til indhold, foretage genretjek og søge efter citater, som illustreret i tabel 3.1. TABEL 3.1 Hvordan vil du beskrive din brug af internettet i forbindelse med prøven?. Pct. (A2) Søgte oplysninger og fakta 65 Slog fagord og fagudtryk op 44 Hentede inspiration til opgavens indhold 35 Hørte musik eller radio under arbejdet 36 Skiftede mellem at skrive og søge 34 Jeg kan ikke huske det 5 Andet 6 I alt 225 N 108 DAMVAD, 2013 Den følgende fremstilling er opbygget i tematiske afsnit, som blandt andet omfatter fordele og ulemper 1 Det er ikke tilladt at kommunikere med andre via internettet. 10 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 2 Opgavesættets fire opgaver rummer til forskel fra den traditionelle prøve materiale med flere modaliteter, herunder lyd og levende billeder.

11 Spørgeskemaundersøgelsen viser i sammenhæng hermed, at to ud af tre elever ved forsøgsprøven bruger internettet engang imellem, mens omkring hver femte elev næsten eller slet ikke bruger internettet. 3 en tryg oplevelse for eleverne. Dette bekræfter eleverne også i interviewene. I spørgeskemaundersøgelsen har alle lærere og ca. to ud af tre censorer tilsvarende svaret, at det digitale opgavesæt var nemt at navigere i. 4 Undersøgelsen viser også, at eleverne veksler mellem at anvende internettet og skrive på opgaven. Ifølge eleverne var det forskelligt, i hvor høj grad opgaverne i opgavesættet lagde op til at anvende internettet, og derfor varierede elevernes brug af internettet tilsvarende. I fokusgruppeinterviewet med eleverne, der har været til den traditionelle prøve, påpeger eleverne, at de gerne ville have haft adgang til internettet og særligt til essay-opgaven, hvor internettet ville have gjort det muligt at supplere deres viden og holdninger med fakta. erne beslutter genre på forhånd Erfaringen fra fokusgruppeinterviewene med elever er, at en stor andel af eleverne ved den gældende prøve på forhånd beslutter sig for, hvilken genre de vil skrive indenfor, og at de ofte ikke ændrer mening uanset opgavens indhold. erne pointerede desuden, at der i deres opgavesæt med blot fire opgaver ikke var en opgave, hvor man skulle skrive en novelle, hvilket ellers altid indgår i det traditionelle opgavesæt. For enkelte interviewede elever betød det, at de med en vis ærgrelse måtte skifte genre til prøven. Layout på opgavesæt I forbindelse med adgangen til internettet er der udviklet et nyt digitalt opgavesæt, som eleverne får adgang til via computeren. Lærerne pointerer i de kvalitative interview, at det digitale opgavesæt efter deres opfattelse ligner papirsættet, og at det må være I både spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewet svarer eleverne også, at de ikke oplevede vanskeligheder med at navigere i opgavesættet, og at det på mange måder minder om det traditionelle opgavehæfte, bare overført til skærmen. 5 Indhold og udformning er nye for eleverne Grundlæggende lagde prøven op til, at internettet med fordel kunne anvendes til alle opgavesættets opgaver både til at finde inspiration og til at få tjekket oplysninger. Selve opgavernes udformning og indhold var dermed noget nyt for eleverne, hvor for eksempel en omfattende billedserie dannede udgangspunktet for et essay. De interviewede elevers oplevelse var, at udformningen af opgaverne gav god inspiration til at arbejde med det skriftlige produkt. I den forbindelse blev især essayopgaven fremhævet på fokusgruppeinterviewene, fordi der hørte en billedserie på 15 billeder med til opgaven. Enkelte elever fremhævede dog også, at selvom det elektroniske opgavesæt havde en flot og dynamisk opbygning, savnede de at have en fysisk kopi i hænderne til at bladre i og få overblik over opgaverne. erne er usikre på, hvordan internettet skal anvendes Lærerne fremhæver i interviewene, at flere elever har haft vanskeligt ved at vurdere, hvordan internettet inddrages hensigtsmæssigt, og at det i udform- 3 Jf. tabel 7.1 i kapitel 7. 4 Jf. tabel 7.3 i kapitel 7. 5 Jf. tabel 7.4 i kapitel 7. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 11

12 ningen af opgaverne bør stå klarere, hvordan internettet og inspirationsmaterialet i opgavesættet kan inddrages. Et par interviewede lærere foreslår ligeledes, at der i opgavesættet angives et udvalg af forhåndsdefinerede kilder, som kan give eleverne en hjælpende hånd i deres informationssøgning. erne er overordnet set enige heri og forklarer i fokusgruppeinterviewet, at det er svært at vide, hvilke kilder der er relevante at bruge, og at det ville være en fordel, hvis der i opgavesættet fremgik links til sider med relevant indhold. Det var både de interviewede elevers og læreres opfattelse, at opgaverne i det elektroniske opgavesæt var på et højere abstraktionsniveau end det, de har oplevet i de traditionelle prøvesæt. Det stillede dermed større krav til deres faglige formåen. 3.2 Fordele og ulemper ved prøveformen Fordele Lærere og censorer mener i spørgeskemaundersøgelsen, at prøveformen giver mulighed for at arbejde med et mere relevant opgavesæt, og at den er med til at styrke informationsindholdet og elevernes genrebevidsthed. 6 Fire ud af fem lærere mener også, at prøveformen styrker elevernes skriveproces, jævnfør tabel 3.2. Lærerne giver i interviewene udtryk for, at de oplever, at elevernes skrivning bliver sat ind i en mere nutidig og samfundsrelevant kontekst, som styrker deres produkt. Opgaverne bliver ikke helt så tænkte og konstruerede som i de traditionelle hæfter. Det gør derfor også, at indholdet i opgaverne såvel som elevernes besvarelser bliver mere interessante. De interviewede lærere oplever også, at eleverne i højere grad end ved den traditionelle prøve er nødt til at udvikle deres egne ideer, og at de bruger internettet til at understøtte den proces. TABEL 3.2 Hvad er den største fordel ved anvendelsen af internettet til skriftlig dansk?. Pct. (B1) Større genrebevidsthed Styrker skriveprocessen Styrker det færdige produkt Styrker informationsindholdet Giver mulighed for mere relevant opgavesæt Andet 0 0 Ingen af delene 0 0 I alt N 10 7 DAMVAD, 2013 Som det fremgår af tabel 3.3, mener 70 procent af eleverne, at det giver dem en større sikkerhed at gå til prøve i skriftlig fremstilling, når de har adgang til internettet, mens næsten halvdelen af eleverne føler, at de får en bedre arbejdsproces, og at det gør opgaven mere nutidig. Samtidig påpeger eleverne i fokusgruppeinterviewet, at de føler sig mere sikre på, at deres besvarelse er rammende for genren, når de aflever den. 6 Jf. tabel 7.5 i kapitel EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

13 TABEL 3.3 Hvad er den største fordel ved anvendelsen af internettet til skriftlig dansk?. Pct. (B1) Større sikkerhed 70 Giver en bedre arbejdsproces 43 Gjorde det lettere at skrive 34 Gjorde opgaven mere relevant og nutidig 41 Mulighed for at inddrage andre kilder 30 Andet 2 Ingen af delene 4 I alt 224 N 96 DAMVAD, 2013 I fokusgruppeinterviewet med elever, der har været til den traditionelle prøve i skriftlig fremstilling i dansk, pointerer eleverne også, at det må være en stor gevinst ved den nye prøveform med adgang til internettet, at de må tage deres notater med fra undervisningen til prøven, hvilke ikke er tilladt i forbindelse med den traditionelle prøve. Ulemper er, lærere og censorer er i spørgeskemaundersøgelserne samt fokusgruppeinterview og kvalitative interview blevet bedt om at beskrive ulemperne ved den nye prøveform. Ifølge de adspurgte lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelsen er de største udfordringer ved den nye prøveform primært elevernes manglende kompetencer i kritisk informationssøgning og manglende inddragelse af materiale, jævnfør tabel 3.4. TABEL 3.4 Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af internettet til skriftlig dansk?. Pct. (B2) Surf på internettet forstyrrer eleverne Manglende kildekritik Manglende tilgang til struktur og indhold Manglende inddragelse af materiale Andet Ingen af delene I alt N 10 7 DAMVAD, 2013 erne er overordnet enige heri, jævnfør tabel 3.5, idet en tredjedel af eleverne finder den kildekritiske informationssøgning svær. Derudover mener lidt mere end hver fjerde elev, at de lettere lader sig forstyrre i deres arbejde, når de har mulighed for at surfe på internettet hvilket omkring halvdelen af lærerne og censorerne i spørgeskemaundersøgelserne er enige i. TABEL 3.5 Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af internettet til skriftlig dansk?. Pct. (B2) Lettere at blive forstyrret 26 Kildekritik er svær 31 Svært at vælge, hvad der skal indgå fra 29 internettet i besvarelsen Andet 36 Ingen af delene 7 I alt 129 N 94 DAMVAD, 2013 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 13

14 Spørgeskemasvarene er yderligere nuanceret i de gennemførte interview, hvilket beskrives mere indgående i det følgende: Evner i kritisk informationssøgning. De interviewede lærere og elever peger som nævnt på, at den største udfordring ved anvendelsen af internettet er elevernes manglende evne til at være kritiske i deres informationssøgning. erne har svært ved det og ved ikke helt, hvordan de skal gribe søgningen an. Lærerne peger på, at eleverne kun i begrænset omfang har opgjort, hvilke kilder de har anvendt, og at det derfor er svært at se, hvornår noget er gengivet, og hvornår eleven selv er på banen. Derfor fremhæver både lærere og elever, at undervisningen i målrettet og kritisk informationssøgning bør styrkes, og at eleverne skal lære, hvordan de angiver kilder, når de anvendes i form af citater og som henvisninger, jævnfør målene for informationssøgning og -indsamling i faktaboksen nedenfor. Informationssøgning og-indsamling brugen af internettet og digitale teknologier stiller (derfor) krav om, at børn lærer at søge information målrettet, at sortere og udvælge information samt at forhold sig kritisk vurderende til den information, de finder. Det er derfor vigtigt, at eleverne får kompetencer i systematisk og kritisk at kunne finde, fortolke og sammenfatte information. erne skal således lære at: identificere deres behov for information finde frem til hjælpemidler til informationssøgning benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk undersøge og vurdere information kildekritisk sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål citere og referere korrekt fra forskellige kilder. Kilde: Faghæfte 48 It og mediekompetence i folkeskolen. Tid. Det er opfattelsen blandt de interviewede lærere såvel som interviewede elever, at det tager længere tid at orientere sig i opgavernes indhold end ved den traditionelle prøveform. Rent tidsmæssigt oplever eleverne, at det kan udgøre et problem at nå at søge efter alle de oplysninger, de gerne vil have, fordi det kan være svært at finde frem til relevant information. De interviewede elever er bange for at bruge for meget tid på at søge efter oplysninger, fordi det kræver yderligere tid til kvalitetssikring og en vurdering af indholdet. De pointerer i den forbindelse, at det er vanskeligt at lægge en strategi for søgningen og at prioritere i det indhold, de har indhentet. Det er de interviewede læreres opfattelse, at eleverne ved den nye prøve i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet har været i tidsunderskud med hensyn til at nå det hele. Oplevelsen fra elever og lærere er, at de fleste elever har brugt al den tid, der har været til rådighed under prøven. Det er især tegnsætning og den sidste korrekturlæsning, der har lidt under tidsnøden. Kopiering. Det er de interviewede læreres vurdering, at adgangen til internettet kan friste de elever, der har svært ved at formulere sig, til at kopiere. Det er ikke oplevelsen, at det har været et stort problem ved den nye prøveform i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet, men både lærerne og eleverne fremhæver i interviewene, at retningslinjerne for anvendelsen af internettet bør være klare. Opgavernes indhold er mere nutidigt og relevant Det er de interviewede læreres oplevelse, at adgangen til internettet både gør eleverne stærkere formidlingsmæssigt (ift. indhold) samtidig med, at de (ift. form) bliver bedre til at formulere sig i skriftligt dansk. Derudover er opgavernes indhold nu også 14 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

15 blevet mere nutidigt og relevant for eleverne og for læseren motivationen øges ikke markant I lærings- og prøvesammenhænge antages det, at en stærk motivation hos eleverne er med til at løfte niveauet for deres præstation. Derfor har vi specifikt spurgt, om den nye prøveform i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet øger elevernes motivation. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at et stort flertal af både lærerne og censorerne mener, at internettet i høj eller nogen grad er med til at fremme elevernes lyst og interesse i forhold til faget generelt, deres evner til at løse den specifikke opgave og i nogen grad også deres evne til at inddrage viden fra andre fag procent af lærerne og 14 procent af censorerne mener dog kun i mindre grad, at elevernes evne til at inddrage viden fra andre fag forbedres på grund af deres adgang til internettet. I fokusgruppeinterviewene med eleverne blev det dog pointeret, at det ikke er internettet, der gør eleverne motiverede, men at det snarere er et ønske om at gøre det godt og opnå et tilfredsstillende resultat. Internettet er hverken befordrende eller hindrende for denne ambition. En anden vigtig motivationsfaktor for eleverne er, at det emne, de går til prøve i, er interessant og virkelighedsnært. i undervisningen. 9 Af interviewene med elever og lærere fremgår det, at prøveformen i særdeleshed gavner elevernes måde at rammesætte besvarelserne på samt deres mulighed for at søge supplerende viden undervejs i prøven. De interviewede lærere påpeger i den sammenhæng, at adgang til internettet forpligter Undervisningsministeriet til at udvikle opgavesæt med en høj aktualitetsgrad, hvilket understreges af følgende citat fra en lærer: Man skal tage det alvorligt, at denne generation er vokset op med internettet og bruger det som redskab til at blive opdateret Vi har også spurgt eleverne, om den nye prøveform klæder dem bedre på til fremtiden, eksempelvis til en ungdomsuddannelse. Her fremhæver de interviewede elever, at internettet i stigende grad også anvendes til prøver i gymnasiet, hvorfor de på den måde forberedes mere til deres fremtidige uddannelsesforløb. De interviewede lærere påpeger, at eleverne gennem denne prøveform forventeligt vil blive bedre til at undersøge og vurdere information kildekritisk, hvis de samtidig undervises i kritisk informationssøgning, hvilket den nye prøve betoner behovet for. 3.5 Samspil mellem prøveform og faglighed 3.4 Internettet gør prøven virkelighedsnær Mere end 80 procent af de adspurgte elever i spørgeskemaundersøgelsen mener, at anvendelsen af internettet gør prøveformen mere virkelighedsnær, og at prøveformen ligner den måde, de arbejder på Lærere og censorer er i spørgeskemaundersøgelsen meget enige om, at brugen af internettet fremmer elevernes mulighed for at involvere sig i både dybden og bredden af faget og kun hver tiende lærer mener, at det i mindre grad er tilfældet Jf. tabel 7.9 i kapitel 7. 8 Jf. tabel 7,10, 7,11 og 7.12 i kapitel 7. 9 Jf. tabel 7.14 og 7.15 i kapitel Jf. tabel 7.16 og 7.17 i kapitel 7. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 15

16 Lærerne uddyber i interviewene, at adgangen til internettet ikke direkte øger fagligheden i elevernes besvarelser, men at det for nogle elever kan øge deres fokus på, hvilken genre de skriver indenfor. Omvendt forventer lærerne også i højere grad, at eleverne formår at anvende genrebegreberne rigtigt og bringe deres genrekendskab i anvendelse i deres besvarelse, når de har adgang til internettet. Lærerne påpeger i interviewene også, at eleverne bliver inspireret og bekræftet i deres valg af opgave gennem internettet. Det gør elevernes besvarelser bedre, at de kan søge oplysninger, når de i en opgave for eksempel selv skal lave et debatoplæg. De bliver inspireret, og de kan få flere vinkler på samme tema, end de ellers ville have fået. På den måde styrker internettet elevernes faglighed, men mest som et supplement til elevernes allerede eksisterende viden. I forlængelse heraf er samtlige lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelserne ligeledes af den opfattelse, at brugen af internet i nogen eller høj grad har styrket elevernes mulighed for at leve op til de i bekendtgørelsen fastsatte faglige mål. Det illustreres i tabel 3.6. TABEL 3.6 I hvilken grad har brugen af internet styrket elevernes mulighed for at leve op til prøvens faglige mål, jf. bekendtgørelsen?. Pct. (B16) I høj grad I nogen grad I mindre grad 0 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N 10 7 DAMVAD, Fagligt stærke elever har størst nytte af internet Undersøgelsen har haft fokus på, hvordan de fagligt stærke og svage elever klarer sig i de nye forsøgsformer. De stærke elever Overordnet set tyder undersøgelsen på, at det især er de fagligt stærke elever, som via internettet får yderligere inspiration til at levere en god præstation. I spørgeskemaundersøgelsen er både lærere og censorer enige om, at de stærke elever klarer sig bedre end forventet eller som forventet, når det gælder deres motivation, deres præstation og deres evne til at bruge faglig viden ved udarbejdelse af deres besvarelse. 11 I interviewene uddyber lærerne, at internettet er en god måde at udfordre de dygtige elever på og giver dem mulighed for at vise, hvad de kan. De dygtige elever formår at kombinere deres egen viden og 11 Jf. tabel 7.22, 7.23 og 7.24 i kapitel EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

17 skrivestil med yderligere input, som de henter på internettet. Samtidig giver prøven de dygtige elever mulighed for at vise, at de kan prioritere og vurdere indholdet på internettet, så de kun indhenter og inddrager relevant information. De svage elever Alle de adspurgte lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelsen mener, at de svage elever klarer sig bedre end forventet eller som forventet, hvad angår deres motivation og deres faglige præstation. 12 I sammenhæng hermed mener 70 % af lærerne og 57 % af censorerne også, at de svage elever klarer sig som forventet eller bedre, når det gælder deres evne til at bruge faglig viden til at skrive opgaven, jævnfør tabel 3.7. TABEL 3.7 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres evne til at bruge faglig viden til at skrive opgaven?. Pct. (B12) Bedre end forventet 20 0 Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 0 29 N 10 7 DAMVAD, 2013 Lærerne understreger i interviewene, at nogle svage elever har klaret sig bedre, fordi de har haft et mere støttende grundlag at skrive ud fra. Det er især de elever, der tidligere ville være gået i stå, fordi de manglede inspiration til indholdet. Interviewene med lærere peger dog på, at der er tendens til, at de svage elever fortaber sig på internettet og farer vild i de muligheder, der er til stede. De interviewede lærere pointerer i den forbindelse, at det kræver stor faglig viden at bruge internettet korrekt, og at de svage elever har svært ved at anvende det. Lærernes oplevelse er derfor, at de svage elever i højere grad fravælger opgaver, hvor det er nødvendigt at søge mange informationer. Det er derfor de interviewede læreres vurdering, at de fagligt svage elever ikke har draget den fulde nytte af internettet, og at undervisningen skal ruste dem bedre hertil, hvis de skal høste gavn heraf. Lærerne peger på, at man skal give de svage elever bedre færdigheder i informationssøgning på internettet og gerne så tidligt som muligt. erne selv både de stærke og svage mener, at prøveformen i nogen eller høj grad har givet dem mulighed for at vise, hvad de kan præstere i faget. Det viser spørgeskemaundersøgelsen. Kun 19 procent af eleverne mener, at prøveformen i mindre grad eller slet ikke har givet dem mulighed for at vise, hvad de kan, jævnfør tabel 3.8. TABEL 3.8 I hvilken grad synes du, at prøveformen med internet har givet dig mulighed for at vise, hvad du kan i faget?. Pct. (B10) 24 I høj grad I nogen grad 44 I mindre grad 15 Slet ikke 4 Ved ikke 13 I alt 100 N 92 DAMVAD, Jf. tabel 7.18 og 7.19 i kapitel 7. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 17

18 3.7 Internettet skal integreres i undervisningen De kvalitative interview med lærerne giver indtryk af, at der arbejdes med internettet på forskellig vis i undervisningen. Det gælder både i de forskellige fag og i forbindelse med tværfagligt projektarbejde. Udbredelsen af brugen af internettet i skriftlig fremstilling i dansk varierer en del på de forskellige skoler, som har medvirket i evalueringen. På nogle skoler er internettet en integreret del af undervisningen i skriftlig fremstilling i dansk og øvrige fag, mens dette ikke er helt udbredt på andre skoler. Det overordnede indtryk er dog, at eleverne i alle de klasser, der har været involveret i forsøgene, er blevet undervist i anvendelse af internettet. De interviewede lærere forklarer, at de som forberedelse til prøven har brugt de eksempelprøvesæt med adgang til internettet, som Undervisningsministeriet har stillet til rådighed. Samtidig har de givet eleverne skriftlige opgaver, som har været baseret på en inddragelse af internettet med henblik på at træne eleverne i, hvordan de søger viden om danskfaglige elementer, eksempelvis analysemodeller og genrer, men også med henblik på at lære dem, hvordan informationssøgning generelt gribes an. Det har givet eleverne en fornemmelse af, hvad dekan finde på internettet til brug i faget, samt hvor de finder relevante danskfaglige kilder. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen understreger også ovenstående pointer for et markant flertal af både elever og lærere mener, at undervisningen i høj eller nogen grad har forberedt eleverne på, at de skulle til prøve i skriftlig dansk med brug af internet. Kun omkring hver fjerde elev og lærer mener, at det i mindre grad er tilfældet. 13 Undervisningens fokus fremadrettet De fleste lærere og elever, der medvirker i interviewene, peger også på, at der er taget de første skridt i retning af at styrke undervisningen i informationssøgning i dansk, men at dette område skal integreres endnu mere i undervisningen, for at eleverne vil kunne drage fuld nytte af internetadgangen til prøven. Generelt understreger lærerne og eleverne i interviewene, at det handler om at udvikle prøveformer, som bygger bro til den måde, man arbejder med dansk på i den daglige undervisning. Både elever og lærere påpeger samtidig i interviewene, at undervisningen fremadrettet skal fokusere mere på, hvordan eleverne bedst kan inddrage internettet i arbejdet med skriftlig fremstilling, og at de skal oplæres i den disciplin i den daglige undervisning. Samtidig peger både elever og lærere på, at der i undervisningen skal være mere fokus på at styrke elevernes kompetencer i kvalificeret og kritisk informationssøgning. erne skal vide, hvordan oplysninger håndteres herunder, hvordan de refererer til originale kilder. Og som noget nok så vigtigt understreger de interviewede lærere, at eleverne skal lære ikke at kopiere andres arbejde. De interviewede elever påpeger også, at det handler om tilvænning, og at man skal finde en balance mellem at være på internettet og skrive samtidig. Dette skal derfor trænes løbende. Især eleverne var meget opmærksomme på, at anvendelsen af internettet til skriftlig fremstilling i dansk skal indarbejdes så tidligt som muligt i skolesystemet, så eleverne allerede fra de små klasser lærer at bruge internettet i deres arbejde, og så det bliver en naturlig del af undervisningen. 13 Jf. tabel 7.26 og 7.27 i kapitel EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

19 Lockout har haft minimal påvirkning Lockouten har haft den betydning, at eleverne ikke har fået det planlagte antal undervisningstimer, inden de skulle til prøve. I fokusgruppeinterviewene har eleverne givet udtryk for, at de ikke har oplevet, at lockouten har indvirket på deres præstation ved prøven. De mener ikke, at de sidste undervisningstimer ville have gjort nogen stor forskel på deres faglige præstation, og at de grundlæggende har oplevet at være godt klædt på til prøven. 3.8 Afholdelse af prøven Vurderingskriterier mangler anvisning i vurdering af brugen af internettet Vurderingskriterierne er generelt blevet velmodtaget af de interviewede lærere set i lyset af, at den eneste forskel i vurderingskriterierne fra den traditionelle prøve i skriftlig fremstilling i dansk og den nye prøveform med adgang til internettet er, at kriterierne nu inddrager, hvordan eleverne formår at anvende internettet i deres besvarelse. 14 Alle lærere og censorer fra spørgeskemaundersøgelsen mener i høj eller nogen grad, at prøvevejledningen har fungeret tilstrækkelig godt. 15 Lærerne pegede dog i interviewene på, at det ikke er klart specificeret, hvordan de skal evaluere elevernes brug af internettet og deres kompetencer i informationssøgning. Et andet område, hvor de interviewede lærere efterspørger klarere vurderingskriterier, er elevernes brug af fakta; eksempelvis opgaven om en øjenvidneberetning om en historisk begivenhed. Lærerne understreger, at det kan være svært at vide, hvordan eleverne har taget udgangspunkt i og anvendt internettet. Lærerne har i mange tilfælde forsøgt at krydstjekke elevernes kilder, men det er svært at bedømme specifikt, fordi det ikke har været et eksplicit krav til eleverne, at de skulle opgive, hvilke sider de har hentet inspiration fra. Bedømmelse af præstation er ikke sværere end normalt Selvom de interviewede lærere har oplevet udfordringer forbundet med at vurdere vægtningen af brugen af internettet, er det generelt vurderingen, at det ikke har været mere vanskeligt end normalt at bedømme elevernes præstation. I sidste ende er det de danskfaglige parametre, som eleverne vurderes på, og det har ikke været sværere at vurdere disse sammenholdt med den traditionelle prøve. Hvis internettet skal spille en større rolle i bedømmelsen af elevernes præstation, skal dette gøres mere klart i vurderingskriterierne og i de vejledende karakterbeskrivelser, og eleverne skal via undervisningen rustes bedre til at håndtere brugen af internettet mener de interviewede lærere. Selve afholdelsen er forløbet smertefrit Lærerne i spørgeskemaundersøgelsen og interviewene påpeger, at selve afholdelsen af prøven kun i mindre grad har været forbundet med mere besvær end normalt. To ud af tre lærere mener, at der ikke har været nogen forskel i deres forberedelse til prøven, mens næsten hver tredje lærer mener, at det har været forbundet med betydeligt mere besvær eller lidt mindre besvær sammenlignet med den traditionelle prøveform, jævnfør tabel procent af censorerne mener, at det har været lidt mere besværligt. 14 Jf. tabel 7.28 i kapitel Jf. tabel 7.30 i kapitel 7. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 19

20 TABEL 3.9 Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbundet med mere eller mindre besvær sammenlignet med almindelige prøver?. Pct. (B22) Betydeligt mere besvær 10 0 Lidt mere besvær Hverken eller Lidt mindre besvær 10 0 Betydeligt mindre besvær 0 0 Ved ikke 0 14 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

21 4 Gruppeprøven i fysik/kemi og i fremmedsprog Dette kapitel afdækker erfaringerne med gruppeprøve i mundtlige prøver i henholdsvis fysik/kemi og fremmedsprogene engelsk, tysk og fransk. Gruppeprøven i fysik/kemi og fremmedsprog Det nye ved denne prøveform er helt overordnet, at den mundtlige prøve aflægges i gruppe frem for individuelt, men hver elev får dog en individuel bedømmelse af sin præstation. erne er til prøve i samme tidsrum som ved de individuelle prøver. Den samlede tid per prøve bliver derfor længere i kraft af, at elevernes tid samles i gruppen. I fremmedsprogene foregår prøven ved, at grupperne i undervisningen inden prøvens afholdelse og med vejledning fra læreren udarbejder en disposition for et selvvalgt emne. Under eksaminationen redegør gruppen for det selvvalgte emne. På baggrund af et spørgsmål tildelt via lodtrækning gennemføres samtalen ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Den følgende fremstilling er opbygget i tematiske afsnit, som blandt andet omfatter fordele og ulemper ved prøven, motivation, og hvor virkelighedsnær prøveformen er. Fremstillingen integrerer perspektiver fra henholdsvis interviewene, fokusgruppeinterviewene og spørgeskemaet. Idet nærværende kapitel kun medtager udvalgte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen, henvises der til tabelsamlingen i kapitel 8 for et komplet overblik over tabelmaterialet. 4.1 Karakteristika ved gruppeprøverne Sammensætning af grupper er ikke vanskeligt I langt størstedelen af tilfældene forløber gruppedannelsen uden de store problemer det viser spørgeskemaundersøgelserne. Lærerne forklarer i interviewene samtidig, at eleverne til hverdag arbejder meget i grupper i alle fag og derfor ved, hvem de arbejder godt sammen med og er på fagligt niveau med. Prøven i fysik/kemi var frem til 2005 en gruppeprøve, og forsøgsprøven i fysik/kemi er formmæssigt meget lig denne tidligere prøveform. I forsøgsprøverne er det primært gruppeprøveelementet, der har været afprøvet. Prøvens form har i øvrigt ikke været ændret. erne vælger mellem enten prøveform A eller prøveform B. Prøveform A indebærer, at gruppen trækker et fælles prøveoplæg og samarbejder under prøvens praktiske og mundtlige del. Prøveform B indebærer, at gruppen trækker et fælles prøveoplæg, hvorefter eleverne forbereder sig i gruppen i en halv time, hvorefter gruppen eksamineres i halvanden time inklusive bedømmelsen. TABEL 4.1 I hvilken grad var sammensætningen af grupperne forbundet med vanskeligheder. Pct. (A2) Lærer Fysik/kemi I høj grad 2 0 I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 3 0 N DAMVAD, 2013 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 21

22 Stort set alle lærere og censorer har samtidig været tilfredse med den måde, grupperne er blevet dannet på det viser spørgeskemaundersøgelsen. 16 Lærerne uddyber i interviewene, at det lykkedes for langt de fleste elever i klassen at finde sammen i små grupper, men at der altid er elever tilovers. Der er en tendens til, at de elever, der står uden gruppe, er elever med ustabilt fremmøde. De øvrige elever er derfor nervøse for, om de kan regne med deres klassekammerat i forhold til at møde op til prøven og i forhold til det forberedende arbejde. Når der har været behov for lærerens medvirken til gruppesammensætningen, har de interviewede lærere forinden talt med klassen om, hvordan de skulle gribe gruppedannelsen an. Det er lærernes vurdering, at selvom det overordnet set er gået godt med inddelingen af grupperne, er det vigtigt, at det sker under lærerens supervision, så alle elever får hjælp til at komme i en gruppe. Grupperne er sammensat bredt Spørgeskemaundersøgelserne viser, at en overvejende andel af grupperne i både fysik/kemi og i fremmedsprogene har repræsenteret både stærke og svage elever. Hver fjerde gruppe i fysik/kemi og næsten halvdelen af grupperne i sprogfagene har bestået udelukkende af stærke elever. 17 Dette skal ses i lyset af, at 88 procent af eleverne i fysik/kemi og 70 procent af eleverne i fremmedsprog forklarer, at de selv valgte, hvem de ønskede at komme i gruppe med, jævnfør tabel 4.2. TABEL 4.2 Valgte du selv hvem du kom i gruppe med?. Pct. (A1) Fysik/kemi Ja Kun delvist Nej N DAMVAD, 2013 De interviewede elever understreger, at det ikke kun er fagligheden, der spiller en rolle, når de vælger samarbejdspartner, men i ligeså stort omfang, om man arbejder godt sammen og er venner. Opfattelsen blandt de interviewede lærere er, at de vigtigste kriterier for gruppens sammensætning ved en gruppeprøve er, at alle skal kunne komme til orde, de skal kunne arbejde sammen, og de skal være vant til at give hinanden plads. Samarbejdet er fint, men koordineringen udfordrer Erfaringerne fra interview med lærerne på tværs af fagene er, at eleverne er vant til at samarbejde med hinanden om at få løst en opgave og en praktisk problemstilling. De fleste interviewede lærere har oplevelsen af, at samarbejdet mellem eleverne har fungeret godt. De nævner også, at flertallet af eleverne selv er gode til at fordele taletiden og oplægget mellem sig under prøven. De elever, der mestrer dette, klarer prøven godt, idet de formår at bygge videre på hinandens udsagn og dermed får udnyttet prøvetiden optimalt til at vise deres faglige kunnen. Specielt i fysik/kemi fremhæver de interviewede lærere og elever, at det faglige samarbejde under prø- 16 Jf. tabel 8.5 i kapitel Jf. tabel 8.1 og 8.2 i kapitel EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

23 ven er en stor succes. erne er fra undervisningen vant til at samarbejde om og hjælpe hinanden med at opstille forsøgene og anvende udstyret. Samtidig påpegede de adspurgte fysiklærere, at aktivitetsniveauet højnes, fordi eleverne kan tale med hinanden om, hvordan de skal tilrettelægge forsøget. Der er omvendt også en tendens til, at nogle af elever har svært ved at finde ud af, hvordan de skal gribe dialogen an indbyrdes i gruppen og med lærer/censor. Disse elever er blandt andet ikke tilstrækkeligt rustet til at håndtere opgaven med at fordele tid og pointer mellem sig og på den måde koordinere samarbejdet under prøven. Integration af it og den praktisk-musiske dimension Lærere og censorer er relativt splittede i spørgsmålet om, hvordan de praktisk-musiske elementer er integreret i prøveformen. En langt større andel af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen mener, at der er sket en bedre integration af det praktisk-musiske i prøven, sammenholdt med censorerne, jævnfør tabel 4.3. Generelt forklarer de interviewede lærere, at det praktiske element i fysik/kemi er en mere integreret del af faget og dermed også af prøven, end det er i fremmedsprogene, fordi såvel undervisning som prøven i fysik/kemi i høj grad baserer sig på praktiske forsøg og eksperimenter. I fremmedsprogene er det ikke i alle tilfælde relevant at tænke den praktiske dimension ind på samme måde. De interviewede lærere oplevede, at nogle få elever fik integreret den praktiske del i prøven, men der var som sagt tale om et fåtal. Lockouten fremhæves som delvis ansvarlig for dette, fordi lærerne ikke fik vejledt eleverne tilstrækkeligt om denne del af prøven. TABEL 4.3 I hvor høj grad er det praktisk-musiske integreret i prøven. Pct. (A4) Fysik/ kemi Lærer Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N TABEL 4.4 DAMVAD, 2013 I hvor høj grad har du anvendt det praktisk-musiske i prøven. Pct. (A4) Fysik/kemi I høj grad 13 8 I nogen grad I mindre grad 13 8 Slet ikke 9 21 Ved ikke N DAMVAD, 2013 I kraft af, at der til gruppeprøven samlet set er mere tid, giver det eleverne mulighed for også at inddrage dimensioner fra andre fag. I fremmedsprogene kan eleverne have glæde af deres viden fra fag som historie, samfundsfag og kristendomskundskab, og i fysik/kemi er det et krav, at eleverne kan perspektivere til generelle samfundsudfordringer, som de for eksempel kan have beskæftiget sig med i historie og samfundsfag fortæller de interviewede lærere. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 23

24 Inddragelse af it ved prøven Ifølge lærere og censorers svar i spørgeskemaundersøgelserne har eleverne i nogen grad anvendt it i prøven, jævnfør tabel 4.5. TABEL 4.5 I hvor høj grad er it integreret i prøven. Pct. (A5) Fysik/ kemi Lærer Sprog- Fag Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N DAMVAD, 2013 De interviewede lærere understreger, at brugen af it virker overbevisende, og at der kunne være et potentiale i at anvende it endnu mere i fremlæggelserne i fremmedsprogene. Det ville i givet fald være med til at understøtte elevernes sproglige arbejde og i mange tilfælde give eleverne noget konkret at støtte sig til, mener lærerne. ernes svar fordeler sig en smule anderledes i spørgeskemaundersøgelsen. Hvor 68 procent af eleverne fra gruppeprøven i fysik/kemi i mindre grad eller slet ikke har brugt it, har omvendt 70 procent af eleverne i fremmedsprogene i høj eller nogen grad brugt it Fordele og ulemper ved prøveformen I dette afsnit opsummerer vi fordele og ulemper ved gruppeprøven i fysik/kemi og gruppeprøven i fremmedsprogene. Fordele Ifølge lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelsen er fordelene ved gruppeprøven især, at elevernes præstationer bliver styrket og gør prøveformen mere virkelighedsnær, jævnfør tabel 4.6 og 4.7. Dette kan blandt andet bero på, at prøveformen er med til at styrke elevernes muligheder for at inddrage flere dimensioner af det pågældende fag, hvilket vi uddyber nedenfor. TABEL 4.6 Hvad er den største fordel ved anvendelsen af gruppeformen til prøven. Pct. (B1) Lærer Fysik/ kemi Styrker elevens præstation Gør prøveformen mere virkelighedsnær Stærke elever trækker svage elever med op Mulighed for at inddrage flere dimensioner af faget Andet Ingen af delene I alt N DAMVAD, Jf. tabel 8.11 i kapitel EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

25 TABEL 4.7 Hvad er den største fordel ved anvendelsen af gruppeformen til prøven. Pct. (B1) Censor Fysik/ kemi Styrker elevens præstation Gør prøveformen mere virkelighedsnær Stærke elever trækker svage elever med op Mulighed for at inddrage flere dimensioner af faget Andet Ingen af delene I alt N DAMVAD, 2013 erne selv føler en større sikkerhed under prøven, da de har en eller flere personer at samtale med, og fordi prøveformen giver dem en samlet oplevelse af, at det er lettere at være til prøve svarer de i spørgeskemaundersøgelsen. 19 Kommer længere ud i fagets dimensioner. I de grupper, hvor samarbejdet fungerer godt, er det, ifølge de interviewede lærere, muligt for eleverne at komme mere rundt om emnet, end det ellers havde været muligt ved de traditionelle prøver. Samtidig vurderer lærerne, at den længere eksaminationstid gør det lettere at forberede bredere spørgsmål til prøverne, fordi der nu er mere tid til eleverne. De bredere spørgsmål giver eleverne bedre muligheder for at vise deres faglige kunnen. Grupper gør prøveoplevelsen mere positiv. Både lærerne og eleverne pointerer i interviewene som beskrevet, at det er en klar fordel ved gruppeprøven, at der er en form for samhørighed og fællesskabsfølelse mellem eleverne under selve prøven. Nervøsiteten mindskes, når den enkelte elev ikke føler sig alene, og lærerne oplever færre situationer, hvor klappen går ned for den enkelte elev. Den enkelte elev får desuden også tid til at tænke sig om undervejs i prøven, når der er flere elever oppe ad gangen, og eleven ikke selv har ordet. Afspejler hverdagen. Derudover mener de interviewede lærere og elever, at det er en fordel for eleverne, at prøvesituationen i højere grad afspejler den måde, eleverne arbejder på i den daglige undervisning. Det gælder særligt i fysik/kemi, hvor undervisningen primært foregår som organiseret gruppearbejde. Ulemper Hverken lærere eller censorer har noteret særligt mange ulemper ved den nye gruppeprøve i fysik/kemi i spørgeskemaundersøgelsen, hvilket er et positivt resultat i sig selv. De ulemper, der fremhæves, er blandt andet, at prøvetiden i nogle tilfælde bliver for lang for eleverne, at samarbejdet ikke fungerer godt, og at der kan være risiko for, at svage elever kan gemme sig bag stærke elever. Disse forhold uddybes nedenfor. Derudover bør det bemærkes, at næsten fire ud af ti lærere og censorer i fysik/kemi mener, at der er andre ulemper end dem, der er omfattet af spørgsmålet. Da lærerne ikke er blevet bedt om at uddybe disse andre ulemper, kan vi imidlertid ikke udfolde dette resultat yderligere. 19 Jf. tabel 8.14 i kapitel 8. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 25

26 TABEL 4.8 Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af gruppeformen til prøven. Pct. (B2) Fysik/Kemi Svage elever kan gemme sig bag stærke Samarbejde fungerer ikke godt Svage elever trækker stærke med ned Lærer Censorer Svært at fordele taletiden Prøvetiden bliver for lang Svært at differentiere karakter inden for gruppen 0 6 Andet Ingen af delene I alt N TABEL 4.9 DAMVAD, 2013 Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af gruppeformen til prøven. Pct. (B2) Svage elever kan gemme sig bag stærke Samarbejde fungerer ikke godt Svage elever trækker stærke med ned Svært at fordele taletiden Prøvetiden bliver for lang Svært at differentiere karakter inden for gruppen Andet Ingen af delene Lærer Censor I alt Konklusionerne fra de kvalitative fokusgruppeinterviews med elever og lærere understøtter spørgeskemaundersøgelsens resultater. Konklusionerne opsummeres her: Prøvetiden er for lang, når gruppen er større end to: Prøvetiden ved gruppeprøven i fremmesprogene opleves, ifølge de interviewede lærere og elever, som længere end ved de traditionelle prøver, fordi eleverne samlet set har mere tid. Det er især en udfordring for de fagligt svage elever, som har svært ved at formulere sig på et fremmedsprog og derfor har svært ved at fylde tiden ud på en hensigtsmæssig måde. Flere interviewede lærere påpeger, at en gruppesammensætning bestående af tre elever ikke er hensigtsmæssig, da eleverne ikke selv er i stand til at udfylde hele eksaminationstiden, hvorfor lærer og censor kommer til at stille flere spørgsmål i andre dele af det gennemgåede stof, end det er tilfældet i tomandsgrupper. Det kan få betydning for elevernes resultat og præstation. Et flertal af de interviewede lærere i fremmedsprog, der har haft elever oppe til gruppeprøven, anbefaler derfor, at gruppen maksimalt består af to elever. Nogle elever mener i spørgeskemaundersøgelsen, at det er svært at komme til orde under prøven og at vise, hvad man kan, jf. tabel 4.10 nedenfor. Det gælder både elever ved fysik/kemi-prøven samt gruppeprøven i fremmedsprogene og fremgår af tabellen nedenfor. Derudover fremhæver eleverne, at der opleves større krav til indhold i samtalen og til den enkeltes præstation. N DAMVAD, EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

27 TABEL 4.10 Hvad er den største ulempe ved at gå til prøve i gruppe. Pct. (B2) Kan være svært at komme til orde Der skal være mere indhold i samtalen Det stiller større krav Det er svært at vise, hvad man kan Prøvetiden bliver for lang Andet Ingen af delene Fysik/ kemi I alt N DAMVAD, 2013 Endelig mener hver tredje elev fra prøven i fremmedsprogene, at eksaminationen bliver for lang det gælder især de elever, der har været oppe i tremandsgrupper. Den lange prøvetid i specielt fremmedsprogene blev også fremhævet i de kvalitative interview, og det er her især de svage elever, som har svært ved at fylde den ekstra tid til prøven ud. De interviewede elever påpeger ligeledes, at en ulempe ved gruppeprøven er, at de ikke kan styre de andre gruppemedlemmers arbejdsindsats. Det opleves især som problematisk, hvis eleverne ikke selv har bestemt, hvem de er kommet i gruppe med. Det er en byrde for samarbejdet under prøven, hvis de enkelte deltagere ikke kan regne med, at de andre både involverer sig i det forberedende arbejde og møder forberedte op til selve prøven. 4.3 Motivationen styrkes af kammeraterne Spørgeskemaundersøgelsen viser, at omkring 90 procent af lærerne og censorerne oplever en øget motivation blandt elever, der skulle aflægge prøve i fysik/kemi. 20 Det gælder både elevernes lyst og interesse i forhold til den forudgående undervisning og i forhold til at løse den specifikke opgave. De interviewede elever fremhæver, at de føler sig mere forpligtet i forhold til deres egen indsats, fordi de er til prøve sammen med en klassekammerat. For mange elever har prøveformen således en opdragende effekt, som opmuntrer dem til at gøre deres bedste. De interviewede lærere ser også, at eleverne generelt motiveres ved prøveformen, fordi de skal samarbejde og præstere sammen med en anden elev fra klassen. 69 procent af fysik/kemi-eleverne i spørgeskemaundersøgelsen har selv svaret, at deres faglige motivation i høj eller nogen grad er øget i forbindelse med gruppeprøven. Det gælder ligeledes for 69 procent af eleverne fra fremmedsprogene. Kun henholdsvis 14 og 15 procent af eleverne i fysik/kemi og fremmedsprogene føler slet ikke, at deres motivation er øget via den nye prøveform. 21 Manglende motivation i forhold til at inddrage andre fag Mens stort set alle lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelserne er enige om, at elevernes motivation i forhold til faget og den specifikke opgave er øget, mener hver tredje eller fjerde lærer og censor omvendt, at elevernes lyst og interesse i forhold til at benytte viden fra andre fag kun i mindre grad eller slet ikke er øget. Det illustreres i tabel Jf. tabel 8.19 og 8.20 i kapitel Jf. tabel 8.22 i kapitel 8. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 27

28 TABEL 4.11 I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes lyst og interesse i forhold til at inddrage viden fra andre fag?. Pct. (B6) Fysik/ kemi Lærer Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N Gruppeprøver er virkelighedsnære DAMVAD, 2013 som en fordel at skulle benytte en prøveform, som i højere grad indeholder nogle elementer, de kender fra undervisningen. 4.5 Samspil mellem prøveform og faglighed De interviewede lærere mener, at gruppeprøven styrker muligheden for, at eleverne kan yde en god præstation. En lærer forklarer, at eleverne ikke bliver bedre til at tale fx engelsk i prøvesituationen, men at de bliver bedre til at styrke hinandens stærke sider og få det bedste frem i hinanden. De meget nervøse elever får mere ro under eksaminationen og har derfor mulighed for at få bragt deres faglighed mere i spil, end de ville kunne under den traditionelle prøveform. (Lærer) Fra både spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview ved vi, at lærere, censorer og elever mener, at gruppeprøverne er med til at gøre prøven mere virkelighedsnær. 22 erne forklarer, at de på en kommende arbejdsplads også forventes at være samarbejdsorienterede og i stand til at arbejde sammen om at løse en given problemstilling. I den sammenhæng peger eleverne desuden på, at de ser en fordel i, at gruppeprøven ruster dem til en ungdomsuddannelse. De forestiller sig, at det er vigtige kompetencer at have med videre og opfordrer til, at netop disse færdigheder trænes via undervisningen og afprøves gennem prøveformen. Derudover er eleverne i spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviewene positivt stemt over for gruppeprøven, fordi de fra undervisningen er vant til at arbejde i grupper. 23 For et flertal af eleverne medvirker det til at gøre prøvesituationen mindre fjern og mere tryg for dem. erne ser det I spørgeskemaundersøgelsen er stort set alle lærere og censorer enige om, at gruppeprøven i høj eller nogen grad understøtter elevernes faglige præstation. Dog mener hver fjerde censor i fremmedsprogene, at det kun i mindre grad er tilfældet. 24 Tid øger muligheden for at gå i bredden og dybden Fordi eksaminationstiden er længere end ved den traditionelle prøve, giver det særligt elever med et fagligt overskud mulighed for at komme mere i bredden og dybden gennem perspektivering til andre dele af det gennemgåede stof mener de interviewede lærere. Den øgede tid stiller også krav til lærerne om, at de skal formulere prøveoplæggene således, at de lægger op til, at eleverne kan komme rundt i det aktuelle emne og til, at de kan perspektivere til andre dele af det gennemgåede stof. Her påpeger de interviewede lærere selv, at det er en læreproces, og at der formentlig vil ske forbedringer på området, hvis denne prøveform bliver permanent. 22 Jf. tabel 8.23 i kapitel Jf. tabel 8.24 i kapitel Jf. tabel 8.18 i kapitel EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

29 Samme billede bekræftes i spørgeskemaundersøgelsen, hvor et markant flertal af både lærere og censorer mener, at eleverne både kan komme mere i dybden og bredden i gruppeprøven. 25 Samtidig svarer både lærere og elever i spørgeskemaundersøgelserne, at gruppeprøven har styrket elevernes mulighed for at leve op til prøvens faglige mål i henhold til bekendtgørelsen Stærke og svage elever støttes forskelligt Den overordnede tilbagemelding fra de medvirkende lærere er, at både fagligt stærke og svage elever har fordel af gruppeprøven, men at det i sidste ende kommer an på, om eleverne formår at udnytte prøveformen. I spørgeskemaundersøgelsen har både lærere og censorer svaret, at såvel svage som stærke elever klarer sig bedre end forventet eller som forventet, hvad angår deres motivation, præstation og evne til at demonstrere faglig viden. 27 De interviewede lærere påpeger yderligere, at de fagligt stærke elever har kompetencerne til at yde en god præstation både alene og i gruppen. De skal derfor finde sammen med nogle andre, som er dygtigere end dem selv, hvis deres præstation skal styrkes yderligere. Hvad de fagligt svage elever angår, er billedet lidt mere nuanceret. Flere af de interviewede lærere mener, at de svage elever kan styrke hinandens præstation. Dette sker i særdeleshed gennem diskussionen ved gruppeprøven, hvor de svage elever får mulighed for at tænke sig om, mens en anden elev i gruppen taler. Lærerne forklarer, at når to svage elever er oppe sammen, reduceres risikoen for, at en dygtig elev tager al tiden, og den svage elev ikke kommer til orde. De svage elever får derfor mest ud af gruppeprøven, hvis de er sammen med nogle, der ligger bare lidt over deres eget niveau. De interviewede lærere understreger dog, at forskellen heller ikke må være for stor i elevernes faglige formåen. Fordelen ved den sociale dimension, hvor eleverne kan støtte sig til hinanden, er også mest udtalt for de fagligt svage elever mener de interviewede lærere. De fagligt stærke elever kan, ifølge nogle adspurgte lærere, også løfte de fagligt svage elever, men det stiller samtidig store krav til eleverne, når de skal håndtere en eksamination, hvor der er store faglige niveauforskelle. I spørgeskemaundersøgelsen har 72 procent af de adspurgte fysik/kemi-elever og 74 procent af eleverne fra fremmesprogene svaret, at gruppeprøven har givet dem mulighed for at vise, hvad de kan i faget Undervisningen er anlagt på gruppearbejde I kraft af, at gruppearbejde er meget udtalt i folkeskolen på alle klassetrin og i alle fag, mener et flertal af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen, at prøveformen i forsøgene er tilrettelagt på en måde, så den afspejler undervisningen. Stort set alle lærere i fysik/kemi og et markant flertal af lærerne i fremmedsprogene mener således, at undervisningen har forberedt eleverne på, at de skulle til prøve i faget viser spørgeskemaundersøgelsen. 29 erne påpeger i spørgeskemaundersøgelsen også, at de har følt sig godt klædt på til at gennemføre prøven i gruppe, fordi de er vant til den arbejdsform fra undervisningen.18 procent af fysik/kemi- 25 Jf. tabel 8.25 og 8.26 i kapitel Jf. tabel 8.40 i kapitel Jf. tabel i kapitel Jf. tabel 8.33 i kapitel Jf. tabel 8.41 i kapitel 8. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 29

30 eleverne og 29 procent af eleverne fra fremmedsprogene mener i mindre grad eller slet ikke, at undervisningen har forberedt dem på gruppeprøven. 30 Det fremhæves dog samtidig, at selvom eleverne er vant til gruppearbejdet og til at lave fremlæggelser i grupper, så er de i mindre grad trænet i at indgå i en dialog med en klassekammerat og læreren om et emne. Der er således rum for, at samarbejdskompetencer kan styrkes mener de interviewede lærere. 4.8 Afholdelse af prøven Samarbejdsdimensionen påvirker bedømmelsen Vurderingskriterierne har fungeret fint i forhold til at kunne vurdere elevernes faglige præstation, også selvom det er i gruppe. Det viser spørgeskemaundersøgelsen, hvor stort set alle lærere og censorer har været tilfredse hermed. 31 Et flertal af lærerne fortæller dog, at det er vanskeligt at se bort fra elevernes evne til at samarbejde ved bedømmelsen af deres præstation. Derfor foreslår flere interviewede lærere, at man til gruppeprøven ligeledes bedømmer elevernes interaktion med hinanden og gør elevernes samarbejdsevner til en del af den samlede bedømmelse af elevens præstation. Bedømmelsen af eleverne fungerer bedst med tomandsgrupper Overordnet set pointerer de interviewede lærere, at det ikke er vanskeligere at bedømme elevernes præstation, når de er til prøve i gruppe, da de fra undervisningen er vant til at vurdere den enkelte elev i en gruppe. Det er dog de interviewede læreres erfaring, at det er mest optimalt, hvis grupperne udgøres af to elever og ikke tre, som det ellers også har været muligt i forsøgene. Når der er to elever i gruppen, sikres et optimalt samarbejde, hvor begge elever er aktive det meste af tiden, ligesom det heller ikke er nogen udfordring at vurdere elevernes individuelle præstation. Når grupperne udgøres af tre elever, er det lærernes oplevelse, at gruppen bliver for stor, og at det bliver vanskeligere at vurdere den enkelte elevs præstation. Prøvevejledning mangler eksempler Lærerne vurderer i spørgeskemaundersøgelsen helt overordnet, at prøvevejledningen fungerer som et fint redskab til gennemførelsen af prøven. En gruppe af lærere og censorer mener dog stadig, at prøvevejledningen med fordel kan udvikles, da de har svaret, at prøvevejledningen kun i mindre grad har fungeret tilstrækkeligt. TABEL 8.47 I hvilken grad har prøvevejledningen fungeret tilstrækkeligt?. Pct. (B23) Lærer Fysik/ kemi Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N Lærerne efterlyser i interviewene flere eksempler på, hvad man indholdsmæssigt kan gøre for at tilrettelægge prøverne. Samtidig efterspørger de, at der gøres mere ud af at dele viden mellem lærerne indbyrdes, da flere lærere har oplevelsen af at måtte opfinde den dybe tallerken, når de skal udarbejde prøvespørgsmål og tilrettelægge prøven. 30 Jf. tabel 8.41 i kapitel Jf. tabel 8.43 i kapitel EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

31 Afvikling af prøven lettes i en vis grad Flertallet af lærerne og censorerne på tværs af fagene mener ikke, at afviklingen af prøven har været forbundet med mere besvær end normalt, men svarer, at det har taget længere tid at forberede prøven. Det viser spørgeskemaundersøgelsen. I fysik/kemi fremhæves det i spørgeskemaundersøgelserne endda, at det blevet væsentligt lettere at afvikle prøven, når eleverne er til prøve i grupper. Når eleverne arbejder i grupper, er der færre emner og processer, der skal styres undervejs i prøven, og lærer og censor har bedre mulighed for at følge med i, hvad eleverne foretager sig under prøven. Der er også tale om mindre spildtid for den enkelte elev, som ved gruppeprøven skal vente kortere tid på, at lærer og censor kommer forbi Jf. tabel 8.44 og EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 31

32 5 Den projekt- og produktorienterede prøve i historie, samfundsfag og kristenkundskab Dette kapitel samler op på erfaringerne fra de projekt- og produktorienterede prøver i historie, samfundsfag og kristenkundskab. Den projekt- og produktorienterede prøve Eksaminationen tager udgangspunkt i et produkt, som eleven udarbejder og fremlægger. Lærerne kan vælge, om eleverne skal have en prøve med 24 timers forberedelse eller en prøve med selvvalgt problemstilling. Endvidere kunne eleverne vælge, om de vil gå op til prøven individuelt eller i grupper á maksimalt tre. Prøver, hvor eleverne skal aflægge prøve ud fra en selvvalgt problemstilling, foregår ved, at eleven alene eller i gruppe udarbejder en problemstilling og et produkt, som kan benyttes ved en fremlæggelse. Arbejdet gennemføres i den sidste del af undervisningstiden og med lærervejledning. erne får forberedelsestid forud for eksaminationen, hvor der arbejdes med nogle uddybende spørgsmål, og eksaminationen indledes med et oplæg knyttet til produktet efterfulgt af en dialog om det samlede prøveoplæg (den selvvalgte problemstilling, produktet og de lærerstillede spørgsmål). I det følgende beskrives blandt andet fordele og ulemper ved prøveformen, elevernes motivation samt særlige karakteristika ved prøveformen. Fremstillingen integrerer perspektiver fra henholdsvis interview med undervisere, fokusgruppeinterviewene med elever og spørgeskemaet udsendt til elever, lærere og censorer. Idet nærværende kapitel kun medtager udvalgte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen, henvises der til tabelsamlingen i kapitel 9 for et komplet overblik over tabelmaterialet. 5.1 Karakteristika ved den projekt- og produktorienterede prøve Der er forskellige eksempler på, hvordan eleverne har fortolket muligheden for at udarbejde et produkt som led i prøven. Hvor nogle elever har udarbejdet en synopsis som deres produkt, har elever på andre skoler benyttet en bredere vifte af muligheder, herunder blandt andet Prezi- og PowerPoint-præsentationer, collager, lerfigurer, tegneserier og rollespil. Prøven med 24 timers forberedelse foregår ved, at eleverne alene eller i gruppe arbejder med et prøveoplæg udvalgt ved lodtrækning. Forberedelsestiden er 24 timer og omfatter et produktkrav. en arbejder med ekstemporale spørgsmål, som knytter an til udleverede bilag. Hertil gives 20 minutters forberedelse pr. elev umiddelbart før eksaminationen. en eksamineres alene eller i gruppe, hvor såvel prøveoplægget som ekstemporale spørgsmål indgår. Det gælder for begge prøveformer, at produkterne ikke indgår i bedømmelsen, men som en del af grundlaget for elevernes mundtlige besvarelse. Det er et krav, at lærerne som led i undervisningen instruerer eleverne i forskellige kulturteknikker. Kulturteknikker er redskaber til erkendelse og formidling og kan være it-baserede. Af it-baserede kulturteknikker kan nævnes: Korte film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage eller et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. it-baserede præsentationsværktøjer (Prezi, Power Point etc.) 32 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

33 Af ikke-it-baserede kulturteknikker kan nævnes: En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt I fokusgruppeinterviewene forklarer eleverne, at det ikke var vanskeligt for dem at afklare, hvilket produkt de ville fremstille til deres prøve. De fleste elever følte sig godt klædt på til at vælge mellem de forskellige kulturteknikker, fordi valgmulighederne var blevet gennemgået i undervisningen. Da produktet ikke indgår i bedømmelsen, var eleverne opmærksomme på ikke at investere for mange ressourcer i selve produktet, da det let ville fjerne fokus fra det faglige. Få af de interviewede elever havde dog svært ved at disponere rigtigt over deres tid og endte med at bruge for meget tid på fremstillingen af produktet. Særligt om prøven med 24 timers forberedelse I forbindelse med prøven med 24 timers forberedelse har eleverne i høj grad været i stand til at arbejde selvstændigt og produktivt samt til at besvare deres problemstilling fyldestgørende, hvilket både lærere, censorer og elever i udstrakt grad giver udtryk for i spørgeskemaundersøgelsen. 33 Det er de interviewede læreres opfattelse og i tråd med besvarelserne i spørgeskemaundersøgelserne at eleverne i løbet af de 24 timers forberedelse formår at arbejde selvstændigt og koncentreret med prøveoplægget. Det bør dog nævnes, at der er lærervejledning i løbet af prøven med 24 timers forberedelse, hvor eleverne har mulighed for at stille opklarende spørgsmål. Særligt om den selvvalgte problemstilling De interviewede lærere, der har haft elever til prøve med en selvvalgt problemstilling, synes ligeledes, at eleverne formår at arbejde selvstændigt og fokuseret med opgaven. Prøveperioden strækker sig over længere tid, og det stiller store krav til elevernes selvstændighed og fokus. Udbyttet kommer derfor meget an på den enkelte elevs evne til at forvalte tiden hensigtsmæssigt og arbejde selvstændigt med emnet og produktet. Derudover giver lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for, at eleverne er i stand til at vælge delemner og udarbejde problemstillinger. 34 Muligheden for gruppeprøve De kvalitative interview med elever viste, at det var forskelligt fra klasse til klasse, hvor mange elever der valgte at aflægge prøve alene eller i grupper. Nogle af de interviewede lærere har opfordret deres elever til at vælge gruppeformen, mens andre har været mere tilbageholdende med at påvirke elevernes eget valg. I overensstemmelse med erfaringerne fra prøveformen i fysik/kemi og i fremmedsprogene fortæller de interviewede lærere, at eleverne ikke finder det vanskeligt at vælge, hvem de skal være i gruppe med. De fordele og ulemper ved gruppedannelsesprocessen, som er skitseret i forbindelse med gruppeprøverne i fysik/kemi og fremmedsprogene, jævnfør afsnit 4.2, er identiske med de oplevelser, som elever og lærere har haft i forbindelse med disse prøveformer i historie, samfundsfag og kristenkundskab. Samspil mellem produkt og gruppe Flere interviewede lærere har haft elever til prøve i både grupper og individuelt. De vurderer på den 33 Jf. tabel i kapitel Jf. tabel i kapitel 9. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 33

34 baggrund, at den projekt- og produktorienterede prøve egner sig til både den gruppebaserede og den individuelle prøve. En lille overvægt af de interviewede lærerne fremhæver dog gruppeprøven som den mest hensigtsmæssige, når der også indgår et produkt til prøven. Når eleven aflægger prøven alene, er det på grund af den kortere eksaminationstid sværere at få inddraget og integreret produktet under prøven. Vejledning kan gøre en forskel I forbindelse med både prøven med 24 timers forberedelse og prøven i den selvvalgte problemstilling skal der stilles vejledning til rådighed på skolen. I forbindelse med den selvvalgte problemstilling foregår vejledningen som en del af undervisningen og mere intenst i den sidste tid op mod prøven. Ved prøven med 24 timers forberedelse er det op til eleverne selv at søge den vejledning, som skolen er forpligtet til at tilbyde. Jævnfør svarfordelingen i tabel 5.1, så oplever 94 procent af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen, at eleverne i høj eller nogen grad har behov for vejledning. Samtidig ses det af tabel 5.2, at over halvdelen af eleverne omvendt ikke oplever, at de har fået hjælp og vejledning hverken på eller uden for skolen. TABEL 5.1 I hvilken grad var det nødvendigt at vejlede eleverne i forberedelsen til prøven?. Pct. (A9) Lærer I høj grad 61 I nogen grad 33 I mindre grad 6 Slet ikke 0 Ved ikke 0 I alt 100 N 67 DAMVAD, 2013 TABEL 5.2 I hvilken grad har du fået hjælp og vejledning i forberedelsen til prøven?. Pct. (A9) På skolen Uden for skolen I høj grad 12 8 I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 1 2 N DAMVAD, 2013 I de kvalitative interview er det lærernes vurdering, at den vejledning, de giver, er betydningsfuld i forhold til elevernes forberedelse. Særligt peger de på, at de fagligt svage elever har gavn af vejledningen, fordi vejledningen er med til at gøre opgaveløsningen mere konkret for eleverne. For de elever, der valgte prøveformen med den selvvalgte problemstilling, kom lockouten til at spille en rolle og gjorde vejledningsforløbet mere presset fortæller nogle interviewede lærere. Det betød også, at eleverne måtte prioritere i deres spørgsmål og i højere grad træffe deres egne valg. 34 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

35 Lærerne fremhævede i interviewene, at det var en udfordring at få logistikken i forbindelse med vejledningen til at gå op, særligt for de elever, der var til prøve med 24 timers forberedelse. Flere af de adspurgte lærere var i forberedelsestiden enten ude som censor eller havde andre klasser til prøve. Skolerne måtte derfor udpege andre lærere til at varetage vejledningen. Dette påpegede eleverne i fokusgruppeinterviewet som en ulempe, fordi de nyudpegede lærere, der så varetog vejledningen, ifølge eleverne ikke alle var klædt på til at varetage opgaven eller havde den faglige viden til at vejlede i faget. De interviewede lærere oplevede det også selv som frustrerende ikke at have mulighed for at vejlede eleverne. TABEL 5.3 Hvad er den største fordel ved at eleverne går til prøve med produkt?. Pct. (B1) Styrker elevens præstation Gør prøveformen mere virkelighedsnær Mulighed for at inddrage flere dimensioner af faget Mulighed for mere fordybelse Andet Ingen af delene I alt N DAMVAD, Fordele og ulemper ved prøveformen I dette afsnit opsummeres de største fordele og ulemper ved den projekt- og produktorienterede prøve i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Fordele Jævnfør tabel 5.3 mener 72 procent af lærerne, at elevens præstation styrkes ved prøven med produkt, mens det tilsvarende er 49 procent af censorerne. Såvel lærere og censorer mener, at prøven giver eleverne bedre mulighed for at fordybe sig i det faglige indhold, hvilket også 50 procent af eleverne er enige i, jævnfør tabel 5.4. TABEL 5.4 Hvad er den største fordel ved at gå til prøve med et produkt?. Pct. (B1) Følte større sikkerhed, fordi jeg kunne holde 47 mig til produktet Giver en bedre arbejdsproces 38 Gør det lettere at være til prøve 33 Gør prøveformen mere relevant og nutidig 27 Giver længere forberedelse 27 Mulighed for vejledning 18 Mulighed for mere fordybelse 50 Andet 4 Ingen af delene 11 I alt 255 N 201 DAMVAD, 2013 Konklusionerne fra de kvalitative interview bakker op om dette resultat: Højere fagligt niveau. De interviewede lærere mener, at prøven med 24 timers forberedelse løfter elevernes præstation til et højere fagligt niveau, mens lærerne er mere delte, hvad angår en udvikling i det EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 35

36 faglige niveau for prøven med selvvalgt problemstilling, jf. afsnit 5.5. I løbet af de 24 timers forberedelse lykkes det eksempelvis eleverne at reflektere mere over forskellige tilgange til at arbejde med prøveoplægget og at få det belyst ud fra flere synsvinkler. Længere læringsproces. De interviewede lærere mener, at særligt ved prøven med den selvvalgte problemstilling styrkes elevernes læringsproces, fordi de får mere tid til at søge information og reflektere over deres emne. erne tilgår samtidig deres kilder med en større kritisk sans, som de ikke ville have lejlighed til ved den traditionelle prøve, fordi de har mere tid til at håndtere kilderne med omhu det mener både de interviewede lærere og elever. Reducerer nervøsitet: Flere interviewede elever fremhæver det som en fordel, at prøven kan omfatte et produkt og eventuelt en prøvemakker, fordi det for flere elever er med til at reducere deres nervøsitet. Ulemper I spørgeskemaundersøgelsen påpeger lærere og censorer ikke mange ulemper, jævnfør tabel 5.5, og omtrent fire ud af ti mener ikke, at prøveformen er behæftet med nogen ulemper. I lighed med eleverne mener en femtedel af lærerne, at det er svært for eleverne at integrere produktet i eksaminationen. Det er for nogle elever svært at disponere deres tid under eksaminationen - det gælder navnlig de elever, som er oppe alene. TABEL 5.5 Hvad er den største ulempe ved, at eleverne går til prøve med produkt?. Pct. (B2) Produktet fjerner fokus fra fagligheden Produktet er svært at integrere i fremlæggelsen Prøveformen stiller for store krav til selvstændighed Prøvetiden bliver for lang Andet Ingen af delene I alt N DAMVAD, 2013 Fire ud af ti elever fremhæver ikke nogen ulemper ved prøveformen, mens omtrent hver femte elev mener, at produktet tager fokus fra det faglige under eksaminationen, og at prøveformen stiller store krav til selvstændighed, jævnfør tabel 5.6. TABEL 5.6 Hvad er den største ulempe ved at gå til prøve med et produkt?. Pct. (B2) Produktet tager fokus væk fra 20 det faglige Produktet er svært at bruge i 18 fremlæggelsen Prøveformen stiller for store krav 18 til selvstændighed Prøvetiden bliver for lang 14 Andet 10 Ingen af delene 42 I alt 122 N 200 DAMVAD, EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

37 De kvalitative interview understøtter spørgeskemaundersøgelsens resultater: Tiden skal tilrettelægges i processen. I forbindelse med såvel prøven med 24 timers forberedelse som ved prøven med selvvalgt problemstilling skal eleverne være dygtige til at tilrettelægge og udnytte den tid, de har til rådighed understreger de interviewede lærere. Det er ikke altid tilfældet og bør derfor inkluderes som en del af undervisningen med henblik på at styrke eleverne projektkompetencer, vurderer lærerne. Disponering af tiden under prøven. De interviewede lærere mener, at det er en udfordring for flere elever at disponere tiden under prøven hensigtsmæssigt. Det er, som nævnt, især en udfordring for elever, der er aflægger prøven alene, og som både skal nå at fremlægge deres produkt og besvare spørgsmålene. Det er også vanskeligt for de elever, som er til prøve i grupper, men da de er til prøve i længere tid, er tiden ikke så knap, og de når derfor bedre omkring emner og produkt. 5.3 ernes motivation øges, når de får indflydelse på prøven Både de interviewede lærere og elever mener, at øget motivation i den forudgående undervisning og ved selve prøven er en fordel ved prøveformen. Det er de interviewede læreres opfattelse, at elevernes motivation øges, når de selv har valgt det delemne, de skal fordybe sig i. Lærerne oplever, at eleverne tager ejerskab for deres produkt og selve prøven på en anden måde, end det er tilfældet ved den gældende prøve. Det hænger sammen med en øget motivation hos eleverne til at arbejde med emnet og til at forberede sig til prøven. Dette billede bekræftes i spørgeskemaundersøgelsen. 35 De interviewede lærere fremhæver også, at de har oplevet en øget motivation hos de elever, der skulle til prøve i grupper, fordi eleverne føler et større ansvar for gruppens præstation og ikke ønsker at svigte de andre gruppemedlemmer. De interviewede elever, der havde været til den traditionelle prøve, fremhæver det også som særligt motiverende at kunne få indflydelse på det emne, de skal til prøve i, hvorfor prøveformen med den selvvalgte problemstilling opfattes som særligt interessant og hensigtsmæssig blandt denne gruppe. 5.4 Den virkelighedsnære dimension I fokusgruppeinterviewet gav eleverne udtryk for, at prøven afspejler mange af de processer og arbejdsmetoder, de kender fra undervisningen. Det drejer sig både om at arbejde projektorienteret og i grupper. erne fremhæver også genkendeligheden i prøven som en klar fordel, fordi de herved får mulighed for at vise, hvad de kan uden at fokusere for meget på formen, der, som de gav udtryk for, altid vil være en anelse kunstig, når der er tale om en prøvesituation. Lærerne fra de gennemførte interview oplever også, at prøven i højere grad end den traditionelle prøveform afspejler undervisningen. De oplever, at det betyder meget for eleverne, at eleverne i selve prøvesituationen genkender den måde, de arbejder på i undervisningen, og de mener, at begge forberedelsesformer støtter godt op om det. Samme opfattelse ses blandt lærere og censorer i spørgeskemaundersøgelsen, jævnfør tabel 6.7, 35 Jf. tabel i kapitel 9. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 37

38 mens der blandt eleverne er 41 procent, der i mindre grad eller slet ikke mener, at prøveformen ligner den måde, der arbejdes på i undervisningen i skolen. TABEL 5.7 I hvilken grad bidrager prøven med produkt til at gøre prøveformen mere virkelighedsnær?. Pct. (B7) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2 2 Ved ikke 2 2 N DAMVAD, 2013 TABEL 5.8 I hvilken grad oplever du, at prøveformen ligner den måde, du arbejder på i skolen?. Pct. (B7) I høj grad 16 I nogen grad 42 I mindre grad 29 Slet ikke 12 Ved ikke 1 I alt 100 N 199 DAMVAD, Samspil mellem prøveform og faglighed Fagligheden styrkes Der er generelt ikke enighed blandt de interviewede lærere om, hvorvidt prøven med produkt giver eleverne et bedre grundlag for at vise deres kundskaber og færdigheder i faget. Nogle lærere mener, at det er tilfældet, fordi elevernes fordybelse og motivation styrkes. Den traditionelle prøve bliver meget let mere fakta- og paratvidenorienteret og giver derved ikke samme mulighed for at demonstrere en bredere faglighed. Andre af de interviewede lærere mener ikke, at prøveformen løfter elevernes præstation, men at det er en hjælp for eleverne at have et produkt med til prøven og være i en gruppe. De fremhæver, at synergieffekten, blandt andet ved elevernes faglige dialog og den øgede mulighed for refleksive pauser, ved en gruppeprøve samlet set styrker elevernes faglige præstation. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lærerne generelt har en positiv opfattelse af prøveformen, jævnfør tabel 5.9, men til gengæld er censorerne knap så enige i, at prøven med produkt øger elevernes faglige præstation, idet 22 procent svarer "i mindre grad". TABEL 5.9 I hvilken grad understøtter prøven med produkt elevernes faglige præstation?. Pct. (B3) I høj grad I nogen grad I mindre grad 8 22 Slet ikke 3 0 Ved ikke 3 2 N DAMVAD, 2013 De interviewede elever vurderer, at de har bedre mulighed for at vise deres faglighed til den projektog produktorienterede prøve, fordi forberedelsestiden er længere end ved de traditionelle prøver. De har bedre tid til at forberede og fordybe sig i forhold 38 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

39 til det emne, de skal prøves indenfor. Oplevelsen er, at de får bedre mulighed for at ruste sig til prøven, og et bedre grundlag til at vise, hvad de kan. Potentiale for at komme i dybden og bredden Flere af de interviewede lærere giver udtryk for, at denne prøveform i højere grad end den traditionelle lægger op til, at eleverne kan vise en bred indsigt i faget og både nå i dybden og bredden. Det skyldes blandt andet, at rammerne giver mulighed for og plads til, at eleverne kan udfolde sig. Samtidig har eleverne gode vilkår for at forberede sig og få vejledning. Men de interviewede lærere peger samtidig på, at der er for lidt tid under selve prøven især hvis eleven er oppe alene her er det svært for eleven at nå at demonstrere det hele. 5.6 Både fagligt stærke og svage elever har nytte af prøveformen På tværs af fagene og på tværs af forberedelsesformerne påpeger de interviewede lærere, at både fagligt stærke og svage elever drager nytte af denne prøveform, navnlig fordi de selv i et vist omfang kan påvirke form, struktur og indhold. For de fagligt stærke elevers vedkommende har de mulighed for at vise, at de mestrer bredden og dybden i faget. Samtidig giver prøveformen, ifølge de adspurgte lærere, mulighed for, at eleverne kan udfordre og udfolde deres faglige formåen, hvor det kun er deres egen faglige kreativitet, der sætter grænsen. Det forhold blev der givet et eksempel på under et interview med lærerne: For de fagligt svagere elever er fordelen især, at de kan få vejledning og hjælp til at få konkretiseret den opgave, som ligger foran dem i forbindelse med prøven mener de interviewede lærere. Disse lærere mener derfor, at vejledningen klæder eleverne væsentligt bedre på til prøvesituationen, og at de har bedre overblik over prøvens emner. Samtidig påpeger de, at det for nogle svage elever opleves som en klar fordel, at de får mulighed for at arbejde med den praktiske og musiske dimension og inddrage it-værktøjer. De interviewede lærere fremhæver i den forbindelse planchen som et produkt, der har været en god støtte for den svage elev. Det er lærernes oplevelse, at fagligt svage elever ud fra planchen i højere grad formår at få sat ord på emnet og demonstreret deres viden. I et interview fremhæver en lærer et relevant eksempel herpå, hvor en elev med særlige behov og som ikke havde fulgt al undervisning igennem hele skoleåret, trak et emne, hvor han via sin planche var i stand til at fremlægge sine resultater og holdninger på en god måde. Fremlæggelsen resulterede derfor i et resultat, som ifølge læreren var bedre end forventet. Læreren understreger, at eleven formentlig ikke ville have opnået et tilsvarende resultat ved den traditionelle prøveform, da prøveformen ville have været alt for ukonkret for eleven, som derfor ikke ville have haft mulighed for at vise sit reelle faglige niveau. Læreren fortæller desuden, at det har styrket elevens selvtillid markant. En fagligt meget stærk elev trak som sit emne valg Danmark og gennemførte herefter en spørgeskemaundersøgelse blandt forskellige politikere. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen brugte hun til at skrive en tale, og som produkt lavede hun en talerstol, som hun holdt talen fra. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 39

40 Spørgeskemaundersøgelsen bekræfter, at der både for fagligt stærke og fagligt svage elever er fordele ved den nye prøveform Undervisningens tilrettelæggelse Når det kommer til undervisningens tilrettelæggelse, forklarer de interviewede lærere, at de i forskelligt omfang har integreret produktformen i undervisningen, hvilket også bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen. 37 Nogle af de interviewede lærere har løbende arbejdet med kulturteknikker og integreret dem i undervisningen, mens andre forklarer, at de først til sidst fik gennemgået kulturteknikkerne, og at forløbet derfor mere fik karakter af et kursus. De interviewede lærere fremhæver, at det fremover vil være nødvendigt at integrere kulturteknikkerne mere løbende i undervisningen, hvis prøveformen gøres permanent. Den øgede integration af kulturteknikkerne skal gerne ruste eleverne til bedre at kunne benytte deres praktisk-musiske sider i sammenhæng med de faglige elementer i selve eksaminationen, som denne prøveform lægger op til. Det er både lockouten og det sene tidspunkt for tilbud om deltagelse i forsøgene, der tilsammen har påvirket lærernes forberedelse til produktformen. I fokusgruppeinterviewet med elever, der har været til prøven med 24 timers forberedelse, peger de på, at det vil være en fordel for kommende elever, hvis de skal til prøve efter denne prøveform, at kulturteknikkerne i højere grad bliver en integreret del af undervisningen. De interviewede elever understreger dog samtidig, at især arbejdet med den obligatoriske projektopgave i 9. klasse, hvori der også indgår et produkt, har givet dem erfaringer med denne prøveform. Når det kommer til gruppedimensionen af prøven, peger de interviewede lærere på, at gruppearbejde allerede indgår som en integreret del af undervisningen. erne har derfor været godt klædt på til at varetage denne del af prøven. Som det fremgik i det foregående kapitel om gruppeprøven i fysik/kemi og gruppeprøven i fremmedsprog, peger lærerne dog også på, at eleverne kunne være bedre rustet til at administrere gruppearbejde under fremlæggelsen og navnlig i den efterfølgende dialog. Her oplever de interviewede lærere variationer i elevernes evne til at fordele tiden mellem sig og indgå i en konstruktiv dialog med hinanden. De interviewede elever så også gerne, at undervisningen styrkede dem mere i, hvordan de skulle håndtere fremlæggelsen og dialogen i gruppen og at dette meget naturligt kunne inddrages i undervisningen, når der fremlægges i grupper. 5.8 Afholdelse af prøven Det har været centralt for evalueringen at afdække, om de nye prøveformer medfører komplikationer i forbindelse med afholdelsen af prøverne. Derfor afdækker dette afsnit, hvorledes vurderingskriterierne har været benyttet, og hvordan prøvevejledningen og selve afholdelsen af prøven er foregået. Vurderingskriterierne virker, men det bør overvejes, om elevernes produkt skal indgå i bedømmelsen De interviewede lærere vurderer helt overordnet, at vurderingskriterierne har været relevante og mener heller ikke, at der er noget, der mangler. I vurderingskriterierne fremgik det klart, at produktet ikke 36 Jf. tabel i kapitel Jf. tabel i kapitel EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

41 skal indgå i selve bedømmelsen af elevens præstation. Produktet skal udelukkende benyttes i formidlingsøjemed og dermed fungere som et grundlag for den mundtlige faglige præstation. Det var således fra begyndelsen gjort klart, hvilken rolle produktet skulle have i prøveformen. De interviewede lærere overvejede dog alligevel, om produktet burde indgå i bedømmelsen navnlig for at tilgodese de fagligt svage elever. Helt overordnet vurderer de interviewede lærere, at det ikke var vanskeligere at bedømme elevernes præstation end normalt. De interviewede lærere peger på, at selve tilrettelæggelsen af prøven er mere kompliceret, særligt hvad angår prøven med 24 timers forberedelse, hvor eleverne undervejs skal have vejledning af en faglærer. De fleste lærere vil helst kunne vejlede deres egne elever, men det kan give store logistiske udfordringer for skoleledelsen i tilrettelæggelsen af prøverne. Prøvevejledningen var på de fleste områder velfungerende Helt overvejende peger de interviewede lærere på, at prøvevejledningen vejleder lærerne ligeså godt som vejledningen til den traditionelle prøve. Generelt efterspørger de dog flere konkrete eksempler, som de kan trække på i forberedelsen og afviklingen af prøven. En lærer pointerer også, at der fremadrettet bør være mere fokus på videndeling blandt lærerne for at lette byrden med at formulere nogle gode opgaveformuleringer og rammer for prøverne. I samme ombæring pointerer de interviewede lærere, at det kunne være en fordel, hvis de kunne deltage i et kursus, hvor de, der havde designet prøven, kunne uddybe ministeriets overvejelser om prøven og gennemgå konkrete eksempler på produkter, problemstillinger, vurderingskriterier og forslag til, hvordan prøven kan afvikles. Afvikling af prøven er ikke forbundet med besvær De interviewede lærere forklarer, at selve afviklingen ikke har været forbundet med hverken mere eller mindre besvær end de traditionelle prøver. Forberedelsen til prøverne har i et vist omfang medført et større arbejde end normalt, fordi prøveformen har været ny, og der har været et vist udviklingsarbejde forbundet med prøven det mener både de interviewede lærere og censorer. EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 41

42 6 Konklusioner og opmærksomhedspunkter 6.1 Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet Overordnet set er både lærere, censorer og elever tilfredse med prøveformen. Af tabel 6.1 fremgår det, at 60 procent af lærerne, 86 procent af censorerne og 66 procent af eleverne i høj grad kan anbefale prøven fremadrettet. TABEL 6.1 I hvilken grad kan du anbefale kollegaer/kommende elever i 9. klasse at benytte denne prøveform i fremtiden?. Pct. (B24) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N DAMVAD, 2013 Omkring 80 procent af eleverne ser den skriftlige fremstilling i dansk med adgang til internettet som en i høj grad tidssvarende og virkelighedsnær prøveform, der primært kommer mellemstærke og stærke elever til gode. Et flertal af lærerne og censorerne bakker op herom i spørgeskemaundersøgelserne. Nogle interviewede lærere mener dog, at de svage elever i denne prøveform har svært ved at strukturere deres arbejde og fortaber sig i nogen grad på internettet. Det stiller derfor krav til, hvordan den fremtidige undervisning skal indrettes ikke mindst med henblik på at styrke de svage elevers evne til informationssøgning og -indsamling. Den største udfordring ved brugen af internettet er, at eleverne på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt kvalificerede og kritiske i deres informationssøgning hvorfor deres kompetencer på dette område med fordel kan styrkes ved udbredelse af prøveformen. I forbindelse med afholdelse af prøven og bedømmelse af elevernes præstation har der grundlæggende ikke været udfordringer, som ikke også kendes fra den normale prøve i skriftlig fremstilling. Samlet set taler det positivt for prøveformen. Et spørgsmål om frivillighed Flere af de interviewede lærere foreslår, at man gør det muligt for alle 9. klasser at vælge, om de skal anvende internettet til skriftlig fremstilling i dansk efter den samme model, som anvendes til prøven i mundtlig fremstilling i dansk, hvor der kan vælges mellem en A- og B-prøve for hele klassen. I fokusgruppeinterviewene var alle elever, der har været til prøve i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet, enige om, at hvis denne prøveform gøres permanent, skal det være frivilligt for eleverne, om de vil anvende internettet eller ej i deres besvarelse. erne foretrækker at blive bedømt på produktet, hvorfor det i deres øjne ikke bør trække op eller ned, om de har brugt internettet eller ikke. Opmærksomhedspunkter I forhold til overvejelser om at gøre den nye prøveform i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet til en permanent prøveform er følgende opmærksomhedspunkter: 1. Lærerne mener, at anvendelse og kritisk brug af kilder bør inkluderes i undervisningen for at styrke elevernes kompetencer på området. Der bør også være særlig fokus på de svageste elever og deres evne til at anvende internettet til 42 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

43 informationssøgning. Det påpeger de både i spørgeskemaundersøgelsen og i de gennemførte interview 2. Vurderingskriterierne bør, ifølge de interviewede lærere, mere klart anvise, hvordan brugen af internettet skal vurderes ved prøven, og hvordan dette spiller ind i forhold til vurderingen af indholdet og de skriftlige kompetencer og færdigheder. 3. Det bør generelt overvejes, om den nye prøveform i skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet skal introduceres som A- og B-prøve, og om det skal være frivilligt, hvorvidt eleverne vil benytte internettet fremhæver de interviewede lærere. 4. I kraft af, at eleverne bruger mere tid til at gennemgå opgaverne i opgavesættet samt til informationssøgning, mener de interviewede elever og lærere, at det bør overvejes at øge den tid, der er til rådighed under prøven fra de nuværende 3,5 timer til 4 timer. 6.2 Gruppeprøven i fysik/kemi og gruppeprøven i fremmedsprog I den samlede vurdering af gruppeprøveformen kan 95 procent af lærerne i fysik/kemi og 81 procent af censorerne i fysik/kemi i høj grad anbefale prøveformen fremadrettet, jævnfør tabel 6.2. Tilslutningen er mere moderat, men stadig stor blandt lærere og censorer i fremmedsprogene, idet henholdsvis 59 procent og 43 procent i høj grad anbefaler at denne prøveform anvendes i fremtiden. TABEL 6.2 I hvilken grad kan du anbefale kollegaer at benytte denne prøveform i fremtiden?. Pct. (B24) Censor Lærer Fysik/ke mi Fysik/ke mi I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N DAMVAD, 2013 erne tilslutter sig også anbefalingen. I henhold til tabel 6.3 er det henholdsvis 67 procent (fysik/kemi) og 53 procent (fremmedsprogene) af eleverne, der i høj grad kan anbefale gruppeprøverne til kommende 9. klasses elever. TABEL 6.3 I hvilken grad kan du anbefale, at kommende elever i 9. klasse også går til gruppeprøve?. Pct. (B24) Fysik/kemi I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N DAMVAD, 2013 Generelt er der blandt lærere, censorer og elever i spørgeskemaundersøgelserne stor tilslutning til forsøgene med gruppeprøve, hvilket også bekræftes i interviewene med lærerne. Lærerne har erfaret, at gruppeprøven styrker det undervisningsnære ele- EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 43

44 ment, da gruppearbejdet er en integreret del af elevernes daglige undervisning. Det giver eleverne en større følelse af sikkerhed under selve prøven samtidig med, at gruppeprøveformen giver eleverne mulighed for refleksion, mens de andre gruppemedlemmer taler. Denne refleksionspause resulterer ofte i en bedre præstation hos både fagligt stærke og svage elever. Gruppearbejdet giver samtidig eleverne en øget ansvarsfølelse over for deres kammerater og påvirker dermed deres arbejdsindsats og engagement positivt hvilket i sidste ende styrker den faglige præstation. Det mener både de adspurgte lærere og elever. Dog er der også eksempler på, at en gruppes ansvarsfølelse falder, hvis alle i gruppen ikke er motiverede for at levere en god præstation. Det stiller altså krav til gruppesammensætningen. Opmærksomhedspunkter De vurderinger, som lærere og elever giver i interviewene, stemmer generelt overens med det billede, der tegner sig i spørgeskemaundersøgelserne i forhold til, at prøverne bør indføres. I forbindelse med anbefalingen er der fire opmærksomhedspunkter: 1. De interviewede lærere og elever mener, at det skal være frivilligt, om eleverne skal gå til prøve individuelt eller i gruppe. 2. De interviewede lærere mener, at grupper bør bestå af to elever eller alternativt skal eleverne kunne gå op individuelt, da grupper med tre elever har vist sig at være uhensigtsmæssige, fordi eleverne ikke kan fylde tiden ud under eksamen og i nogle tilfælde har svært ved at fordele tiden hensigtsmæssigt mellem sig. 3. Lærerne understreger, at de bør facilitere og vejlede i forhold til gruppedannelse for at sikre, at alle som ønsker at gå til gruppeprøve, får mulighed for det understreger de i interviewene 4. De adspurgte lærere mener, at det bør overvejes, om man ved gruppeprøven bør bedømme elevernes interaktion med hinanden og gøre elevernes samarbejdsevner til en del af den samlede bedømmelse. 6.3 Prøve med produkt i samfundsfag, kristenkundskab og historie 75 procent af lærerne, 56 procent af censorerne og 48 procent af eleverne kan i høj grad anbefale prøveformen med produkt i samfundsfag, kristendomskundskab og historie som en fremadrettet prøveform, jævnfør tabel TABEL 6.4 I hvilken grad kan du anbefale kollegaer/kommende elever i 9. klasse at benytte denne prøveform i fremtiden?. Pct. (B24) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N DAMVAD, Talmaterialet er desværre ikke bredt nok til at specificere denne konklusion på henholdsvis på prøveformerne med 24 timers forberedelse eller opgaven med en selvvalgt problemstilling. 44 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

45 Generelt mener både lærere og elever i spørgeskemaundersøgelserne, at prøveformen styrker elevernes faglige præstation, fordi vejledningsforløbet op til prøven styrker eleverne og ruster dem bedre til prøvesituationen. Prøveformen har resulteret i en øget motivation hos eleverne - de tager ansvar for deres selvvalgte emner, og lærere og censorer ser en høj grad af sammenhæng mellem prøveform og faglighed viser spørgeskemaundersøgelserne. Dertil kommer, at produktet er en hjælp til at strukturere selve besvarelsen det gælder i særdeleshed for de svageste elever. at det er vigtigt at formidle klart til eleverne, hvor meget fokus de maksimalt bør lægge på fremstillingen af produktet set i forhold til selve opgaven. Opmærksomhedspunkter I forhold til overvejelser om at gøre prøveformen med produkt i samfundsfag, kristendomskundskab og historie til en permanent prøveform anbefales følgende opmærksomhedspunkter: 1. Undersøgelsen har vist, at vejledningen af eleverne under de 24 timers forberedelse nogle gange varetages af andre end elevernes egen lærer. Det bør, ifølge de interviewede elever undgås, idet det kan skabe utryghed, ikke mindst hos de fagligt svage elever, som er meget afhængige af vejledningen. 2. Der er i spørgeskemaundersøgelserne bred tilfredshed blandt lærere, censorer og elever med både prøven med 24 timers forberedelse og prøven med en selvvalgt problemstilling. Derfor anbefales det at gå videre med begge prøveformer og at lade det være op til lærere og elever i fællesskab at vælge den ønskede prøveform. 3. Stort set alle interviewede lærere mener, at produktet bør indgå i bedømmelsen, da det er en fordel for de elever, der i højere grad er i stand til at udtrykke deres faglighed visuelt eller med udgangspunkt i kreative redskaber. Undersøgelsen har vist, at det især gælder de svage elever. De interviewede lærere understreger dog, EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 45

46 7 BILAGSTABELLER: Skriftlig fremstilling i dansk med adgang til internettet 7.1 Anvendelse af internettet 7.2 Layout TABEL 7.1 I hvor stort omfang anvendte du internettet under prøven i skriftlig dansk?. Pct. (A1) Hele tiden 12 Ind imellem 64 Næsten ikke 12 Slet ikke 10 Husker ikke 2 I alt 100 N 116 TABEL 7.3 I hvilken grad opleves opgavesættets layout som brugervenligt?. Pct. (A3) I høj grad I nogen grad I mindre grad 0 29 Slet ikke 0 0 Ved ikke 10 0 N 10 7 TABEL 7.2 Hvordan vil du beskrive din brug af internettet i forbindelse med prøven?. Pct. (A2) Søgte oplysninger og fakta 65 Slog fagord og fagudtryk op 44 Hentede inspiration til opgavens indhold 35 Hørte musik eller radio under arbejdet 36 Skiftede mellem at skrive og søge 34 Jeg kan ikke huske det 5 Andet 6 I alt 225 N 108 TABEL 7.4 I hvilken grad oplevede du, at det digitale opgavesæt var nemt at navigere i?. Pct. (A3) I høj grad 32 I nogen grad 53 I mindre grad 6 Slet ikke 0 Ved ikke 9 I alt 100 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

47 7.3 Fordelen ved prøveformen 7.4 Ulempen ved prøveformen TABEL 7.5 Hvad er den største fordel ved anvendelsen af internettet til skriftlig dansk?. Pct. (B1) Større genrebevidsthed Styrker skriveprocessen Styrker det færdige produkt Styrker informationsindholdet Giver mulighed for mere relevant opgavesæt Andet 0 0 Ingen af delene 0 0 I alt N 10 7 TABEL 7.6 Hvad er den største fordel ved anvendelsen af internettet til skriftlig dansk?. Pct. (B1) Større sikkerhed 70 Giver en bedre arbejdsproces 43 Gjorde det lettere at skrive 34 Gjorde opgaven mere relevant og nutidig 41 Mulighed for at inddrage andre kilder 30 Andet 2 Ingen af delene 4 I alt 224 N 96 TABEL 7.7 Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af internettet til skriftlig dansk?. Pct. (B2) Surf på internettet forstyrrer eleverne Manglende kildekritik Manglende tilgang til struktur og indhold Manglende inddragelse af materiale Andet Ingen af delene I alt N 10 7 TABEL 7.8 Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af internettet til skriftlig dansk?. Pct. (B2) Lettere at blive forstyrret 26 Kildekritik er svær 31 Svært at vælge, hvad der skal indgå 29 fra internettet i besvarelsen Andet 36 Ingen af delene 7 I alt 129 N 94 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 47

48 7.5 Understøttelse af elevernes faglighed TABEL 7.9 I hvilken grad understøtter internettet elevernes faglige præstation?. Pct. (B3) I høj grad I nogen grad I mindre grad 30 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N Motivation, lyst og interesse TABEL 7.10 I hvilken grad fremmer brugen af internettet elevernes lyst og interesse i forhold til faget generelt?. Pct. (B4) I høj grad I nogen grad I mindre grad 10 0 Slet ikke 10 0 Ved ikke 0 14 N 10 7 TABEL 7.11 I hvilken grad fremmer brugen af internettet elevernes lyst og interesse i forhold til at løse den specifikke opgave?. Pct. (B5) Lærer Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad 0 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 14 N 10 7 TABEL 7.12 I hvilken grad fremmer brugen af internettet elevernes lyst og interesse i forhold til at inddrage viden fra andre fag?. Pct. (B6) Lærer Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 10 0 Ved ikke 0 29 N 10 7 TABEL 7.13 I hvor stort omfang anvendte du internettet under prøven i skriftlig dansk?. Pct. (B4) I høj grad 29 I nogen grad 47 I mindre grad 5 Slet ikke 11 Ved ikke 8 I alt 100 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

49 7.7 Virkelighedsnært 7.8 Dybden og bredden TABEL 7.14 I hvilken grad bidrager brugen af internettet til at gøre prøveformen mere virkelighedsnær?. Pct. (B7) I høj grad I nogen grad 30 0 I mindre grad 20 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N 10 7 TABEL 7.16 I hvilken grad fremmer brugen af internettet elevernes mulighed for at komme i dybden af faget?. Pct. (B8) I høj grad I nogen grad I mindre grad 10 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N 10 7 TABEL 7.15 I hvilken grad oplever du, at prøveformen ligner den måde, du arbejder på i skolen?. Pct. (B7) I høj grad 50 I nogen grad 33 I mindre grad 8 Slet ikke 3 Ved ikke 7 I alt 100 N 92 TABEL 7.17 I hvilken grad fremmer brugen af internettet elevernes mulighed for at komme i bredden af faget?. Pct. (B9) I høj grad I nogen grad I mindre grad 10 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N 10 7 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 49

50 7.9 Udfolde talent svage elever TABEL 7.18 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres motivation?. Pct. (B10) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke N 10 7 TABEL 7.19 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres præstation? Pct. (B11) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet 0 0 Ved ikke 0 29 N 10 7 TABEL 7.20 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres evne til at bruge faglig viden til at skrive opgaven?. Pct. (B12) Bedre end forventet 20 0 Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 0 29 N 10 7 TABEL 7.21 I hvilken grad synes du, at prøveformen med internet har givet dig mulighed for at vise, hvad du kan i faget?. Pct. (B10) I høj grad 24 I nogen grad 44 I mindre grad 15 Slet ikke 4 Ved ikke 13 I alt 100 N Udfolde talent stærke elever TABEL 7.22 Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres motivation?. Pct. (B13) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke Lærer Censor N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

51 TABEL 7.23 Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres præstation? Pct. (B14) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet 0 0 Ved ikke 0 14 N 10 7 TABEL 7.24 Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i prøveformen med internet, når det gælder deres evne til at bruge faglig viden til at skrive opgaven?. Pct. (B15) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet 0 0 Ved ikke 0 14 N Faglige mål TABEL 7.25 I hvilken grad har brugen af internet styrket elevernes mulighed for at leve op til prøvens faglige mål, jf. bekendtgørelsen?. Pct. (B16) I høj grad I nogen grad I mindre grad 0 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N Undervisningens tilrettelæggelse TABEL 7.26 I hvilken grad har undervisningen i faget forberedt eleverne på, at de skulle til prøve i skriftlig dansk med brug af internet?. Pct. (B17) Lærer I høj grad 50 I nogen grad 30 I mindre grad 20 Slet ikke 0 Ved ikke 0 I alt 100 N 10 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 51

52 TABEL 7.27 I hvilken grad har undervisningen forberedt dig på, at du skulle til prøve i skriftlig dansk med brug af internet?. Pct. (B17) I høj grad 45 I nogen grad 27 I mindre grad 17 Slet ikke 5 Ved ikke 5 I alt 100 N Vurderingskriterier TABEL 7.28 I hvilken grad var vurderingskriterierne relevante i forhold til at vurdere brugen af internet i besvarelserne?. Pct. (B21) Lærer Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad 0 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N 10 7 TABEL 7.29 Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbundet med mere eller mindre besvær sammenlignet med almindelige prøver?. Pct. (B22) Betydeligt mere besvær 10 0 Lidt mere besvær Hverken eller Lidt mindre besvær 10 0 Betydeligt mindre besvær 0 0 Ved ikke 0 14 N 10 7 TABEL 7.30 I hvilken grad har prøvevejledningen fungeret tilstrækkeligt?. Pct. (B23) I høj grad I nogen grad I mindre grad 0 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 14 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

53 8 BILAGSTABELLER: Gruppeprøven i fysik/kemi og fremmedsprog 8.1 Gruppesammensætningen TABEL 8.1 Hvordan var gruppernes sammensætning?. Pct. (A1) Lærer Stærke elever var sammen med stærke elever Stærke og svage elever var sammen Svage elever var sammen med svage elever Fysik/ kemi N TABEL 8.2 Hvordan var gruppernes sammensætning?. Pct. (A1) Censor Stærke elever var sammen med stærke elever Stærke og svage elever var sammen Svage elever var sammen med svage elever Fysik/ kemi N TABEL 8.3 Valgte du selv, hvem du kom i gruppe med?. Pct. (A1) Ja Kun delvist Nej Fysik/kemi N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 53

54 TABEL 8.4 I hvilken grad var sammensætningen af grupperne I høj grad 2 0 I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 3 0 N TABEL 8.5 Var du tilfreds med den måde, som din gruppe blev dannet på?. Pct. (A2) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke forbundet med vanskeligheder. Pct. (A2) Lærer Fysik/kemi Fysik/kemi N Integrerede elementer TABEL 8.6 I hvor høj grad opleves opgaverne i prøven som relevante. Pct. (A3) Censor Fysik/kemi I høj grad I nogen grad I mindre grad 6 9 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N TABEL 8.7 Var du tilfreds med det emne, som din gruppe arbejdede med?. Pct. (A3) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Fysik/kemi N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

55 TABEL 8.8 I hvor høj grad er det praktisk-musiske integreret i prøven. Pct. (A4) Fysik/ kemi Lærer Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N TABEL 8.11 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 3 3 N Fordele ved prøveformen TABEL 8.9 I hvor høj grad har du anvendt det praktisk-musiske i prøven. Pct. (A4) I høj grad 13 8 I nogen grad I mindre grad 13 8 Slet ikke 9 21 Ved ikke N TABEL 8.10 I hvor høj grad er it integreret i prøven. Pct. (A5) Fysik/ kemi Fysik/ kemi I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N TABEL 8.12 Hvad er den største fordel ved anvendelsen af Fysik/kemi I hvor høj grad har du anvendt it i prøven. Pct. (A5) Fysik/kemi gruppeformen til prøven. Pct. (B1) Lærer Fysik/ke mi Styrker elevens præstation Gør prøveformen mere virkelighedsnær Stærke elever trækker svage elever med op Mulighed for at inddrage flere dimensioner af faget Andet Ingen af delene I alt N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 55

56 TABEL 8.13 Hvad er den største fordel ved anvendelsen af gruppeformen til prøven. Pct. (B1) Censor Fysik/ke mi Styrker elevens præstation Stærke elever trækker svage elever med op Mulighed for at inddrage flere dimensioner af faget Andet Ingen af delene I alt N TABEL 8.14 Hvad er den største fordel ved at gå til prøven i gruppe?. Pct. (B1) Følte større sikkerhed, fordi jeg kunne tale med de andre Giver en bedre arbejdsproces Gør det lettere at være til prøve Gør prøveformen mere relevant og nutidig Andet Ingen af delene Gør prøveformen mere virkelighedsnær Fysik/ke mi Sprog fag I alt N Ulemper ved prøveformen TABEL 8.15 Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af gruppeformen til prøven. Pct. (B2) Fysik/kemi Svage elever kan gemme sig bag stærke Samarbejde fungerer ikke godt Svage elever trækker stærke med ned Svært at fordele taletiden Prøvetiden bliver for lang Svært at differentiere karakter inden for gruppen Andet Ingen af delene I alt N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

57 TABEL 8.16 Hvad er den største ulempe ved anvendelsen af gruppeformen til prøven. Pct. (B2) Svage elever kan gemme sig bag stærke Samarbejde fungerer ikke godt Svage elever trækker stærke med ned Svært at fordele taletiden Prøvetiden bliver for lang Svært at differentiere karakter inden for gruppen Andet Ingen af delene Lærer Censor I alt N TABEL 8.17 Hvad er den største ulempe ved at gå til prøve i gruppe. Pct. (B2) Kan være svært at komme til orde Der skal være mere indhold i samtalen Det stiller større krav Det er svært at vise, hvad man kan Prøvetiden bliver for lang Andet Ingen af delene Fysik/kem i I alt N Understøttelse af den faglige præstation TABEL 8.18 I hvilken grad understøtter gruppeprøven elevernes faglige præstation. Pct. (B3) Lærer Fysik/ kemi Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N Motivation, lyst og interesse TABEL 8.19 I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes lyst og interesse i forhold til faget generelt?. Pct. (B4) Fysik/ kemi Lærer Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 57

58 TABEL 8.20 I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes lyst og interesse i forhold til at løse den specifikke opgave?. Pct. (B5) Fysik/ kemi Lærer Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N TABEL 8.22 I hvilken grad øges din lyst og interesse for faget, I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N Virkelighedsnært 6 TABEL 8.21 I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes lyst og interesse i forhold til at inddrage viden fra andre fag?. Pct. (B6) Lærer Fysik/ kemi Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N TABEL 8.23 I hvilken grad bidrager gruppeprøven til at gøre prøveformen mere virkelighedsnær?. Pct. (B7) Fysik/ kemi Fysik/ kemi når prøven kan aflægges i en gruppe?. Pct. (B4) Fysik/kemi I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

59 TABEL 8.24 I hvilken grad oplever du, at prøveformen ligner I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N Dybden og bredden 6 0 TABEL 8.26 I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes mulighed for at komme i bredden af faget?. Pct. (B9) Fysik/ kemi Lærer Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N TABEL 8.25 I hvilken grad fremmer gruppeprøven elevernes mulighed for at komme i dybden af faget?. Pct. (B8) Fysik/ kemi Fysik/ kemi den måde, du arbejder på i skolen?. Pct. (B7) Fysik/kemi I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N Udfolde talent svage elever TABEL 8.27 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres motivation?. Pct. (B10) Lærer Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Fysik/kemi Ved ikke N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 59

60 TABEL 8.28 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres motivation?. Pct. (B10) Censor Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Fysik/kemi Ved ikke 3 27 N TABEL Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres præstation?. Pct. (B11) Lærer Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Fysik/kemi Ved ikke N TABEL Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres præstation?. Pct. (B11) Censor Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Fysik/kemi Ved ikke 3 18 N TABEL 8.31 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres evne til at demonstrere faglig viden?. Pct. (B12) Lærer Fysik/kemi Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke N TABEL 8.32 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres evne til at demonstrere faglig viden?. Pct. (B12) Censor Fysik/kemi Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 3 18 N TABEL I hvilken grad synes du, at gruppeprøven har givet dig mulighed for at vise, hvad du kan i faget?. Pct. (B10) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Fysik/kemi EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

61 N Udfolde talent stærke elever TABEL 8.34 Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres motivation?. Pct. (B13) Lærer Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Fysik/kemi Ved ikke N TABEL 8.35 Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres motivation?. Pct. (B13) Censor Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Fysik/kemi Ved ikke 3 22 N TABEL Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres præstation?. Pct. (B14) Lærer Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Fysik/kemi Ved ikke N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 61

62 TABEL 8.37 Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres præstation?. Pct. (B14) Censor Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Fysik/kemi Ved ikke 3 14 N TABEL Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres evne til at demonstrere faglig viden?. Pct. (B15) Lærer Fysik/kemi Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke N TABEL Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig i gruppeprøven, når det gælder deres evne til at demonstrere faglig viden?. Pct. (B15) Censor Fysik/kemi Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 7 14 N Faglige mål TABEL 8.40 I hvilken grad har gruppeprøven styrket elevernes mulighed for at leve op til prøvens faglige mål, jf. bekendtgørelsen?. Pct. (B16) Lærer Fysik/ kemi Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N Undervisningens tilrettelæggelse TABEL 8.41 I hvilken grad har undervisningen i faget forberedt eleverne på, at de skulle til prøve i grupper?. Pct. (B17) Lærer Fysik/kemi I høj grad I nogen grad I mindre grad 2 15 Slet ikke 0 0 Ved ikke 2 0 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

63 TABEL 8.42 I hvilken grad har undervisningen forberedt dig på, I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N Vurderingskriterier TABEL I hvilken grad var de gældende vurderingskriterier relevante i forhold til at vurdere elevens præstation i gruppen?. Pct. (B21) Lærer Fysik/ kemi Fysik/ kemi Censor at du skulle til prøve i gruppe?. Pct. (B17) Fysik/kemi I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N TABEL 8.44 Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbundet med mere eller mindre besvær sammenlignet med almindelige prøver?. Pct. (B22) Lærer Fysik/kem i Betydeligt mere besvær Lidt mere besvær Hverken eller Lidt mindre besvær Betydeligt mindre besvær Ved ikke N TABEL Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbundet med mere eller mindre besvær sammenlignet med almindelige prøver?. Pct. (B22) Censor Fysik/kem i Betydeligt mere besvær Lidt mere besvær Hverken eller Lidt mindre besvær Betydeligt mindre besvær Ved ikke N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 63

64 TABEL 8.47 I hvilken grad har prøvevejledningen fungeret tilstrækkeligt?. Pct. (B23) Lærer Fysik/ kemi Fysik/ kemi Censor I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

65 9 BILAGSTABELLER: Den projekt- og produktorienterede prøve 9.1 Procesoplevelsen TABEL 9.1 I hvilken grad vurderer du, at eleverne i løbet af de 24 timer var i stand til at arbejde selvstændigt?. Pct. (A1) I høj grad I nogen grad I mindre grad 0 6 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 6 N TABEL 9.2 I hvilken grad vurderer du, at eleverne i løbet af de 24 timer var i stand til at arbejde produktivt?. Pct. (A2) I høj grad I nogen grad I mindre grad 4 13 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N TABEL 9.3 I hvilken grad vurderer du, at eleverne i løbet af de 24 timer var i stand til at besvare de stillede opgaver?. Pct. (A3) I høj grad I nogen grad I mindre grad 4 6 Slet ikke 0 6 Ved ikke 0 0 N TABEL 9.4 I hvilken grad følte du, at du i løbet af de 24 timer var i stand til at arbejde selvstændigt?. Pct. (A1) I høj grad 47 I nogen grad 45 I mindre grad 7 Slet ikke 0 Ved ikke 2 I alt 100 N 119 TABEL 9.5 I hvilken grad følte du, at du i løbet af de 24 timer var i stand til at arbejde produktivt?. Pct. (A2) I høj grad 43 I nogen grad 43 I mindre grad 13 Slet ikke 1 Ved ikke 1 I alt 100 N 119 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 65

66 TABEL 9.6 I hvilken grad følte du, at du i løbet af de 24 timer var i stand til at besvare de stillede opgaver?. Pct. (A3) I høj grad 56 I nogen grad 33 I mindre grad 10 Slet ikke 1 Ved ikke 1 I alt 100 N 119 TABEL 9.7 I hvilken grad var eleverne i stand til at vælge delemner?. Pct. (A4) I høj grad I nogen grad I mindre grad 2 6 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 24 N TABEL 9.9 I hvilken grad var eleverne i stand til at finde kilder?. Pct. (A6) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2 3 Ved ikke 0 18 N TABEL 9.10 I hvilken grad var eleverne i stand til at udarbejde produkter selvstændigt uden for skoletiden. Pct. (A7) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 7 0 Ved ikke 0 46 N TABEL 9.8 I hvilken grad var eleverne i stand til at udarbejde problemstillinger?. Pct. (A5) I høj grad I nogen grad I mindre grad 7 12 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 18 N TABEL 9.11 I hvilken grad følte du, at du var i stand til at vælge delemner?. Pct. (A4) I høj grad 40 I nogen grad 44 I mindre grad 14 Slet ikke 0 Ved ikke 3 I alt 100 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

67 TABEL 9.12 I hvilken grad følte du, at du var i stand til at udarbejde problemstillinger?. Pct. (A5) I høj grad 43 I nogen grad 41 I mindre grad 15 Slet ikke 0 Ved ikke 1 I alt 100 N 81 TABEL 9.15 I hvor høj grad er it anvendt til udarbejdelsen af produkterne?. Pct. (A8) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 2 N TABEL 9.13 I hvilken grad følte du, at du var i stand til at vælge kilder?. Pct. (A6) I høj grad 42 I nogen grad 46 I mindre grad 12 Slet ikke 0 Ved ikke 0 I alt 100 N 81 TABEL 9.16 I hvor høj grad har du anvendt it i udarbejdelsen af dit produkt?. Pct. (A8) I høj grad 57 I nogen grad 18 I mindre grad 17 Slet ikke 7 Ved ikke 1 I alt 100 N 201 TABEL 9.14 I hvilken grad følte du, at du var i stand til at udarbejde produkter selvstændigt uden for skoletiden?. Pct. (A7) I høj grad 56 I nogen grad 24 I mindre grad 19 Slet ikke 1 Ved ikke 1 I alt 100 N 81 TABEL 9.17 I hvilken grad var det nødvendigt at vejlede eleverne i forberedelsen til prøven?. Pct. (A9) I høj grad 61 0 I nogen grad 33 0 I mindre grad 6 0 Slet ikke 0 0 Ved ikke 0 0 N 67 0 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 67

68 TABEL 9.18 I hvilken grad har du fået hjælp og vejledning på skolen i forberedelsen til prøven?. Pct. (A9) I høj grad 12 I nogen grad 36 I mindre grad 38 Slet ikke 13 Ved ikke 1 I alt 100 N 201 TABEL 9.19 I hvilken grad har du fået hjælp og vejledning uden for skolen i forberedelsen til prøven?. Pct. (A9) I høj grad 8 I nogen grad 30 I mindre grad 37 Slet ikke 23 Ved ikke 2 I alt 100 N Fordele ved prøveformen TABEL 9.20 Hvad er den største fordel ved, at eleverne går til prøve med produkt?. Pct. (B1) Styrker elevens præstation Gør prøveformen mere virkelighedsnær Mulighed for at inddrage flere dimensioner af faget Mulighed for mere fordybelse Andet Ingen af delene I alt N TABEL 9.21 Hvad er den største fordel ved at gå til prøve med et produkt?. Pct. (B1) Følte større sikkerhed, fordi jeg kunne 47 holde mig til produktet Giver en bedre arbejdsproces 38 Gør det lettere at være til prøve 33 Gør prøveformen mere relevant og nutidig 27 Giver længere forberedelse 27 Mulighed for vejledning 18 Mulighed for mere fordybelse 50 Andet 4 Ingen af delene 11 I alt 255 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

69 9.3 Ulemper ved prøveformen 9.4 Samspil mellem prøveform og faglighed TABEL 9.22 Hvad er den største ulempe ved, at eleverne går til prøve med produkt?. Pct. (B2) Produktet fjerner fokus fra fagligheden Produktet er svært at integrere i fremlæggelsen Prøveformen stiller for store krav til selvstændighed Prøvetiden bliver for lang Andet Ingen af delene I alt N TABEL 9.23 Hvad er den største ulempe ved at gå til prøve med et produkt?. Pct. (B2) Produktet tager fokus væk fra 20 det faglige Produktet er svært at bruge i 18 fremlæggelsen Prøveformen stiller for store 18 krav til selvstændighed Prøvetiden bliver for lang 14 Andet 10 Ingen af delene 42 I alt 122 N 200 TABEL 9.24 I hvilken grad understøtter prøven med produkt elevernes faglige præstation?. Pct. (B3) I høj grad I nogen grad I mindre grad 8 22 Slet ikke 3 0 Ved ikke 3 2 N Motivation, lyst og interesse TABEL 9.25 I hvilken grad fremmer prøven med produkt elevernes lyst og interesse i forhold til faget generelt?. Pct. (B4) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2 2 Ved ikke 6 27 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 69

70 TABEL 9.26 I hvilken grad fremmer prøven med produkt elevernes lyst og interesse i forhold til at løse den specifikke opgave?. Pct. (B5) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2 0 Ved ikke 3 20 N TABEL 9.27 I hvilken grad fremmer prøven med produkt elevernes lyst og interesse i forhold til at inddrage viden fra andre fag?. Pct. (B6) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 6 8 Ved ikke 5 18 N TABEL 9.28 I hvilken grad øges din lyst og interesse for faget, når du er til prøve med produkt?. Pct. (B4) I høj grad 18 I nogen grad 42 I mindre grad 18 Slet ikke 15 Ved ikke 8 I alt 100 N Virkelighedsnært TABEL 9.29 I hvilken grad bidrager prøven med produkt til at gøre prøveformen mere virkelighedsnær?. Pct. (B7) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2 2 Ved ikke 2 2 N TABEL 9.30 I hvilken grad oplever du, at prøveformen ligner den måde, du arbejder på i skolen?. Pct. (B7) I høj grad 16 I nogen grad 42 I mindre grad 29 Slet ikke 12 Ved ikke 1 I alt 100 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

71 9.7 Bredden og dybden 9.8 Udfolde talent svage elever TABEL 9.31 I hvilken grad fremmer prøven med produkt elevernes mulighed for at komme i dybden af faget?. Pct. (B8) I høj grad I nogen grad I mindre grad 3 22 Slet ikke 2 2 Ved ikke 0 2 N TABEL 9.32 I hvilken grad fremmer prøven med produkt elevernes mulighed for at komme i bredden af faget?. Pct. (B9) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 0 10 Ved ikke 3 2 N TABEL 9.33 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig til prøven med produkt, når det gælder deres motivation?. Pct. (B10) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 5 35 N TABEL 9.34 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig til prøven med produkt, når det gælder deres præstation?. Pct. (B11) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 3 27 N TABEL 9.35 Hvordan klarer de fagligt svage elever sig til prøven med produkt, når det gælder deres evne til at demonstrere faglig viden?. Pct. (B12) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 3 25 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 71

72 TABEL 9.36 I hvilken grad synes du, at prøven med produkt har givet dig mulighed for at vise, hvad du kan i faget?. Pct. (B10) I høj grad 30 I nogen grad 40 I mindre grad 21 Slet ikke 6 Ved ikke 4 I alt 100 N Udfolde talent stærke elever TABEL 9.39 Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig til prøven med produkt, når det gælder deres evne til at demonstrere faglig viden?. Pct. (B15) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 0 23 N Faglige mål TABEL 9.37 Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig til prøven med produkt, når det gælder deres motivation?. Pct. (B13) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 0 29 N TABEL 9.38 Hvordan klarer de fagligt stærke elever sig til prøven med produkt, når det gælder deres præstation?. Pct. (B14) Bedre end forventet Som forventet Ringere end forventet Ved ikke 0 25 N TABEL 9.40 I hvilken grad har prøven med produkt styrket elevernes mulighed for at leve op til prøvens faglige mål, jf. bekendtgørelsen?. Pct. (B16) I høj grad I nogen grad I mindre grad 3 21 Slet ikke 2 0 Ved ikke 2 4 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

73 9.11 Undervisningens tilrettelæggelse TABEL 9.41 I hvilken grad har undervisningen i faget forberedt eleverne på, at de skulle til prøve med produkt?. Pct. (B17) Lærer I høj grad 14 I nogen grad 52 I mindre grad 28 Slet ikke 5 Ved ikke 2 I alt 100 N 65 TABEL 9.42 I hvilken grad har undervisningen forberedt dig på, at du skulle til prøve med produkt?. Pct. (B17) I høj grad 24 I nogen grad 38 I mindre grad 25 Slet ikke 8 Ved ikke 5 I alt 100 N Afholdelse af prøven TABEL 9.43 Valgte nogle af eleverne at gå op i gruppe?. Pct. (B18) Ja Nej N TABEL 9.44 Valgte du at gå op i gruppe?. Pct. (B18) Ja 55 Nej 45 I alt 100 N 197 TABEL 9.45 Fungerede gruppeformen godt i samspil med produkt til prøven?. Pct. (B19) I høj grad I nogen grad I mindre grad 2 9 Slet ikke 2 2 Ved ikke 0 0 N TABEL 9.46 Fungerede det godt at være oppe i grupper, når du var til prøve med produkt?. Pct. (B19) I høj grad 57 I nogen grad 25 I mindre grad 12 Slet ikke 4 Ved ikke 2 I alt 100 N 108 EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM 73

74 TABEL 9.47 I hvilken grad var eleverne i stand til at koordinere prøven, så alle kom til orde?. Pct. (B20) I høj grad I nogen grad I mindre grad 0 2 Slet ikke 2 0 Ved ikke 0 0 N TABEL 9.48 I hvilken grad kom alle i gruppen til at sige noget?. Pct. (B20) I høj grad 73 I nogen grad 18 I mindre grad 7 Slet ikke 1 Ved ikke 2 I alt 100 N Vurderingskriterier TABEL 9.49 I hvilken grad var vurderingskriterierne relevante i forhold til at vurdere brugen af produkt ved prøven?. Pct. (B21) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 3 2 Ved ikke 8 8 N TABEL 9.50 Har afholdelsen af forsøgsprøverne været forbundet med mere eller mindre besvær sammenlignet med almindelige prøver?. Pct. (B22) Betydeligt mere besvær Lidt mere besvær Hverken eller Lidt mindre besvær Betydeligt mindre besvær Ved ikke N TABEL 9.51 I hvilken grad har prøvevejledningen fungeret tilstrækkeligt?. Pct. (B23) I høj grad I nogen grad I mindre grad 11 8 Slet ikke 2 0 Ved ikke 2 6 N EVALUERING AF FORSØG MED FOLKESKOLENS PRØVER SKOLEÅRET DAMVAD.COM

75 Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K