Transport-SMV er Segmentering og performance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transport-SMV er Segmentering og performance"

Transkript

1 Transport-SMV er Segmentering og performance September 2003

2 Forord Det danske transporterhverv er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder primært inden for vejtransport, men også inden for transportformidling og til en vis grad dele af søfartserhvervet. Udviklingen på transportmarkederne betyder, at virksomhederne i stigende grad stilles over for krav om øget videnindhold i ydelserne og dermed øgede kompetencer. De små og mellemstore virksomheder har traditionelt færre ressourcer til at udvikle deres virksomhed og befinder sig i en presset konkurrencesituation. Udgangspunktet for nærværende analyse er at belyse, hvordan de små og mellemstore transportvirksomheder klarer sig, herunder hvilke udfordringer, de står overfor bl.a. med hensyn til konkurrenceforhold og ressourcerne til udvikling af virksomhederne. Analysen er en baggrundsrapport til rapporten Godstransport, som er udarbejdet af task force transport. Task force transport blev nedsat som led i Vækst med Vilje i foråret 2002 og behandler transporterhvervets vækstvilkår, især samspillet mellem transportformerne. Task forcen er et samarbejde mellem Trafikministeriet, Miljøministeriet, Færdselsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen. Analysen er udarbejdet af Copenhagen Economics. Jesper Rasmussen Vicedirektør Erhvervs- og Boligstyrelsen

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Kapitel 1 Sammenfatning... 4 Kapitel 2 Metoden og datamaterialet Datamaterialet Databasen... 7 Kapitel 3 Inddeling i segmenter Opstilling af indikatorer Særlige forhold i søfarten Transportvirksomhedernes kompetencer Transportvirksomheders internationalisering Avancerede transportvirksomheder Sådan fordeler virksomhederne sig på de tre segmenter Kapitel 4 Analyse af segmenter Fordelingen af de enkelte indikatorer Kapitel 5 Små og mellemstore vækstvirksomheder Dynamikken i virksomhedsstørrelse Vækst i beskæftigelse Kapitel 6 Transportsektorens præstationer Hvordan måles performance? Overskud som mål for performance Kendetegn for transportvirksomheder med høj performance Resultater af estimationerne Litteraturliste Bilag A: Brancheinddeling på transportområdet Bilag B: Estimationsresultater Side 2 af 33

4 Kapitel 1 Sammenfatning Det danske transporterhverv er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder primært inden for vejtransport, men også indenfor transportformidling og til en vis grad dele af søfarten. I denne analyse ser vi især på de udfordringer, som de små og mellemstore transportvirksomheder står overfor, herunder konkurrenceforhold og ressourcerne til udvikling af virksomhederne. En erhvervspolitik på transportområdet skal forholde sig til balancen mellem konkurrence og effektivitet. Mange små og mange nye virksomheder giver gode muligheder for at opretholde en god konkurrence og en dynamisk udvikling af sektoren. Det kræver dog at de nye og små virksomheder har mulighed for at opnå en vis størrelse for at kunne opnå stordriftsfordele og et mere varieret udbud af ydelser. Hvis dette opnås vil virksomhederne i højere grad være konkurrencedygtige i mere integreret europæisk marked for transportydelser. Det forventes, at små virksomheder har ringere muligheder for at udbyde de avancerede transportydelser som giver høj effektivitet i transportsystemet (f.eks. logistiksystemer, lagerfaciliteter samt informations- og kommunikationsteknologi). Denne forventning bunder i en formodning om, at små og mellemstore virksomheder ofte mangler de kompetencer og den viden, der er væsentlig for at udnytte mulighederne ved den nye teknologi. Dermed bliver udfordringen for erhvervspolitikken på transportområdet at sikre små og mellemstore virksomheder de udviklingsmuligheder, der gør det muligt at udvikle virksomheden fra at være en lille forretning til at kunne samarbejde og konkurrere med store internationale transportvirksomheder om transportkøbere, der kræver specialiserede og avancerede ydelser. Vi stiller i denne analyse tre spørgsmål: For det første spørger vi: Kan transportbranchen inddeles i segmenter? Hertil må vi svare ja. Vi finder at de analyserede virksomheder med rimelighed kan inddeles i tre segmenter. Vi inddeler således virksomhederne i tre grupper ved hjælp af nogle objektive og reproducérbare indikatorer. De tre segmenter er de internationale & avancerede, de veludviklede med potentiale og de traditionelle virksomheder. Vi konkluderer endvidere, at SMV er repræsenteret i alle 3 segmenter, men mest i det sidste. Vi konkluderer samtidig, at vejtransportbranchen har den laveste andel af internationale og avancerede virksomheder (1 procent af vejtransportvirksomhederne ifølge vores definition). Søfart har den største andel af internationale og avancerede virksomheder (23 procent af søfartsvirksomhederne). For det andet spørger vi: Klarer SMV er sig dårligere end større virksomheder? Hertil vil vi umiddelbart svare nej, SMV ser ikke ud til at klare sig dårligere end store transportvirksomheder. Men den nærmere analyse viser, at de anvendte data ikke kan forklare Side 4 af 33

5 forskellene i performance mellem virksomhederne (målt ved f.eks. overskudsgraden 1 ) og dermed kan vi heller ikke afgøre om størrelsen påvirker performance i opad eller nedadgående retning. På samme måde har vi også søgt at afdække om virksomheder der tilhører et bestemt segment performer bedre eller dårligere end virksomheder i andre segmenter. Her viser det sig, at internationale og avancerede ikke har systematisk højere eller lavere performance end virksomheder i de andre segmenter, når vi tager højde for en række andre forklarende variable. Vi kan altså ikke med sikkerhed sige, om størrelse eller segment har afgørende indflydelse på virksomhedernes performance. Vi har også analyseret vækstvirksomhederne indenfor de tre brancher. Vi konkluderer blandt andet at de små virksomheder indenfor søfart har forholdsvist nemt ved at vokse sig større, mens de små virksomheder indenfor vejtransport har meget sværere ved at vokse sig større. For det tredje har vi ønsket at besvare spørgsmålet: Hvorfor klarer SMV er sig anderledes end større virksomheder? Det har vi ikke analyseret, da vi i det foregående analysespørgsmål ikke kan etablere et entydigt svar. Til sidst i kapitel 6 behandler vi nogle af de årsager til at variationen i overskudsgraden på transportområdet, tilsyneladende ikke lader sig forklare at de traditionelle forklarende variable så som mængden af anvendt arbejdskraft, kapitalapparatets størrelse, konkurrenceforholdene på markedet og så videre. Afgrænsning af analysen Vi fokuserer på godstransport og indsnævrer analysen til vejtransport, transportformidling og søfarten (de præcise brancher fremgår af bilag A). Datamaterialet dækker årene 1999 og 2000, samt beskæftigelsesdata for årene 1993, 1996 og Datamaterialet er nærmere beskrevet i kapitel 2. Vi tager udgangspunkt i, at de danske transportvirksomheder som helhed er konkurrencedygtige på det europæiske/verdensmarkedet. Det er dog en hypotese, at der findes en større eller mindre del af den danske transportsektor, som ikke er fuldt konkurrencedygtige (og at dette især er SMV ere). Vi skal gøre opmærksom på at forskellige regnskabsprincipper og forbundne ejerskaber (kommanditselskaber) kan vanskeliggøre analysen af søfartsvirksomhederne på baggrund af regnskabsstatistikken. Derfor er vi særlig forsigtige med at drage konklusioner vedrørende søfarten i denne analyse. Rapportens indhold Rapporten er bygget op således, at der først følger en beskrivelse af de data og den database, som vi har opbygget. Dernæst følger en forklaring af, hvordan vi inddeler transportområdet i segmenter. Herefter ser vi på virksomhederne indenfor de tre segmenter særligt med henblik på at afdække om små og mellemstore virksomheder udgør en større eller mindre andel end store virksomheder indenfor samme branche. 1 Vi har i denne analyse anvendt en række forskellige performancemål (vækst i beskæftigelse, løn pr beskæftiget, omsætning pr beskæftiget, overskud pr beskæftiget samt egenkapitalens forrentning). For alle disse performance opnår vi samme type resultat som skitseret i tilfældet med overskudsgraden. Estimationerne er nærmere beskrevet i kapitel 6. Side 5 af 33

6 Kapitel 2 Metoden og datamaterialet Den overordnede metode går ud på at fremskaffe de relevante oplysninger om de enkelte firmaer i transportsektoren og sammensætte disse oplysninger i en database. På baggrund af databasen inddeler vi virksomhederne i hver branche indenfor transportområdet i tre segmenter og søger at sammenligne små og mellemstore virksomheder i forhold til større virksomheder. Små virksomheder er defineret som virksomheder med under 10 ansatte. Mellemstore virksomheder er defineret som virksomheder med under 25 ansatte. Analysens opbygning er illustreret i figur 1. Figur 1: Analysens opbygning Segmentering Internationale og Statistik Database avancerede Veludviklede med potentiale Performanceindikatorer Traditionelle virksomheder med simple A? B ydelser 2.1 Datamaterialet Datamaterialet består af oplysninger om samtlige virksomheder (juridiske enheder) i 1999 i de udvalgte brancher indenfor vejtransport, søfarten og transportformidling (de præcise brancher fremgår af bilag A). Dette omfatter virksomheder og fuldtidsansatte. Tabel 1: Datamaterialets population Branche Antal virksomheder i 1999 Antal fuldtidsansatte i 1999 Vejtransport Søfart Transportformidlere I alt Kilde: Danmarks Statistik, regnskabsstatistik For disse virksomheder henter vi fra Regnskabsstatistikken oplysninger om blandt andet balance, investeringer og øvrige nøgletal. Fra Firmastatistikken henter vi oplysninger om Side 6 af 33

7 årsværk, eksport, omsætning og avance. Og fra IDA statistikken henter vi oplysninger om ansættelsesforhold, lønsum og uddannelse for de ansatte. Data fra de nævnte statistikker er genfundet for år Databasen På baggrund populationen, som er udvalgt som den totale population i regnskabsstatistikken for de tre sektorer for 1999, danner vi en database på virksomhedsniveau bestående af oplysninger fra de tre statistikker. Databasens opbygning er vist i figur 2. Figur 2: Databasens opbygning Regnskabsstatistik 2000 Firmastatistik 2000 Regnskabsstatistik Virksomheder Årsværk Firmastatistik 1999 IDA personstatistik Arbejdssteder Ansatte IDA arbejdssteder, Arbejdssteder Årsværk IDA arbejdssteder, Arbejdssteder Årsværk IDA arbejdssteder, Arbejdssteder Årsværk De statistikker, der er kørt sammen, har forskellige metoder og tidspunkter til opgørelse af variabler. For eksempel er antal årsværk i IDA databasen opgjort ultimo november, mens regnskabsstatistikken følger regnskabsåret. Arbejdsstederne, der er taget ud til analysen, er arbejdssteder, som hør er til de virksomheder, som er udvalgt i regnskabsstatistikken. Da vi arbejder med juridiske enheder, hvor branche er bestemt af virksomhedens hovedaktivitet, kan man i nogle tilfælde finde arbejdssteder for virksomheden, der ikke falder inden for transport. Vi har derfor valgt kun at medtage de arbejdssteder, som også ligger inden for transportområdet. De ansattes uddannelse er baseret på ansættelsesforhold, og da virksomheder kan ansætte deltids personer samt have normal udskiftning af personale, vil det typisk være sådan, at en virksomhed har flere ansættelsesforhold end årsværk (beregnet som antal fuldtidsansatte). Derfor finder vi flere ansatte i IDA personstatistik, der er knyttet til de udvalgte arbejdssteder, end der er årsværk i virksomhederne. Enmandsvirksomheder er ikke omfattet af IDA statistikken, så der findes ikke registeroplysninger om arbejdssteder og ansættelsesforhold for disse virksomheder. Det drejer Side 7 af 33

8 sig om cirka halvdelen af virksomhederne (enmandsvirksomhederne), og vi antager for disse, at ejeren har en korterevarende uddannelse. Udover enkeltmandsvirksomhederne er der en lille fejlgruppe, hvor der er mere end et årsværk, men ingen oplysninger om arbejdssteder og ansættelsesforhold. Dette skyldes typisk manglende ATP oplysninger fra virksomheden. Disse udgør dog kun ca. 2 procent af alle virksomheder, og vi bruger samme antagelse om disse ansattes uddannelse som for enkeltmandsvirksomheder. Side 8 af 33

9 Kapitel 3 Inddeling i segmenter Vi inddeler de udvalgte dele af ressourceområdet i tre segmenter. Det øverste segment er virksomheder, der konkurrerer på de internationale markeder, hvor transportkøberne kræver mere specialiserede og videnstunge transportydelser. Det midterste segment består af virksomheder, der besidder nogle karakteristika fra det øverste segment, men ikke alle. Det vil sige, det er virksomheder, der har potentiale til at rykke op i det øverste segment, men uden at de endnu besidder alle de kvaliteter, som gør det muligt at tilføje dem til det øverste segment. Det nederste segment består af et stort antal virksomheder, som leverer ydelser lokalt/regionalt og leverer simple transportydelser det vil sige, de er underlagt andre markedsforhold end ovennævnte. Hypotesen er, at små og mellemstore virksomheder og iværksættere primært befinder sig på dette marked. Vi kan opsummere de tre segmenter således: Segment 1: internationale og højteknologiske transportvirksomheder Segment 2: virksomheder med internationalt potentiale, der levere mere avancerede transportydelser Segment 3: transportvirksomheder, der leverer traditionelle og forholdsvis simple transportydelser Analysespørgsmål Vi analyserer transportområdets strukturelle situation. Denne analysedel fokuserer på betydningen af små og mellemstore virksomheder (SMV), og vi vil undersøge, hvordan små og mellemstore virksomheder fordeler sig på de opstillede segmenter, og hvordan beskæftigelsen i virksomhederne på transportområdet har udviklet sig op i gennem 1990 ene (vi ser helt præcist på perioden fra ). 3.2 Opstilling af indikatorer Vi inddeler virksomhederne indenfor vejgodstransport, transportformidling og mindre søfart i de tre segmenter ved hjælp af tre kvantitative indikatorer. Disse indikatorer er: Kompetencer: Andelen af ansatte med mellemlang eller lang videregående uddannelse herunder transportspecifikke uddannelser 2. Dette fremgår af FIDA databasen på Danmarks Statistik. Det formodes, at denne indikator er en proxi for videnstunge virksomheder i forhold til videnslette. 2 De transportspecifikke uddannelser er udvalgt af Task Force Transport i samarbejde med Danmarks Statistik. Bilag C viser de konkrete uddannelser. Side 9 af 33

10 Internationalisering: Eksportandelen beregnes som eksporten divideret med omsætningen. Dette fremgår af firmastatistikkens oplysninger. Det formodes at være en proxi for om virksomheder er international eller ej. Avanceret: Andelen af immaterielle anlægsaktiver i forhold til samlede anlægsaktiver. Dette fremgår af regnskabsstatistikken. Det formodes, at denne indikator er en proxi for om virksomheden er avanceret eller simpel. For hver indikator har vi valgt en passende snitværdi, der inddeler virksomhederne i to grupper høj og lav. Der er valgt forskellige snitværdier for vejtransport, søfart og formidlere. Snitværdierne er valgt ud fra samme princip i alle tre brancher, nemlig som middelværdien for den pågældende indikator. Dermed består det øverste segment af virksomheder, der har høje værdier for alle tre indikatorer, og som derfor er avancerede, internationale og videnstunge ud fra disse objektive og gennemsigtige kriterier. Det nederste segment består af virksomheder, som er simple, nationale og videnslette. Med de valgte indikatorer kan vi adskille virksomhederne på forhold som international og avanceret. Virksomhedernes avancerethed afdækkes med kriteriet om immaterielle aktiver (jf. første prik ovenfor) og det internationale afdækkes med eksportkriteriet (jf. anden prik ovenfor). Dermed kan vi identificere avancerede virksomheder (udfra den valgte definition), der samtidig er internationale (ud fra den valgte definition af dette) og avancerede virksomheder, der ikke er internationale. Selvom vi har tre sektorer i vores analyse: transportformidling, vejtransport og dele af søfarten, kan der godt være tale om, at formidlings-/salgsleddet i mange tilfælde ligger hos vejtransportvirksomheder eller hos søfartsvirksomheder. Vi kan ikke i datamaterialet opdele de enkelte virksomheder efter forskellige funktioner (dvs. adskille formidlings/salgsleddet fra virksomhedens hovedaktivitet). Vi forventer dog at kunne afdække en del (om ikke det hele) af denne effekt ved at se på virksomhedens medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. Virksomheder med en stor intern formidlings/salgsafdeling forventes at have en større andel medarbejdere med en eller anden form for merkantil (eller anden) uddannelse. Vi medtager data fra både 1999 og 2000, når vi beregner indikatorerne for de enkelte virksomheder i brancherne (med undtagelse af uddannelsesdata, som ikke findes for 2000). Vi benytter data for to år for at få et mere dækkende datamateriale og for at undgå at virksomhederne bliver kategoriseret på baggrund af oplysninger fra et enkelt år. For eksempel kan de immaterielle anlægsaktiver svinge meget fra år til år og ved at inddrage data for flere år ujævnes disse udsving. Det er ikke muligt at medtage flere år end 1999 og 2000, da regnskabsstatikken ikke omfatter de undersøgte transportbrancher i andre år end de to valgte. 3.3 Særlige forhold i søfarten Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at forskellige regnskabsprincipper og forbundne ejerskaber (kommanditselskaber) kan vanskeliggøre analysen af søfartsvirksomhederne på baggrund af regnskabsstatistikken. Derfor er vi særlig forsigtige med at drage konklusioner vedrørende søfarten i denne analyse. Se nærmere omkring generelle udfordringer i forbindelse med eksportstatistikken i afsnit 3.5 nedenfor. 3.4 Transportvirksomhedernes kompetencer Den første indikator kompetencer skal indikere virksomhedernes formelle kompetence i form af anerkendte uddannelser. Uddannelsesdata stammer fra IDA-databasen. Oplysninger om medarbejdernes uddannelse findes kun for virksomheder med ansatte. Det betyder, at vi ikke har oplysninger om uddannelsen i enkeltmandsvirksomheder. Vi har antaget, at personen i en enkeltmandsvirksomhed har en ingen eller en kort uddannelse. Side 10 af 33

11 Vejtransportvirksomheder har generelt den højeste andel af højtuddannede og transportformidlere har generelt det laveste niveau for formelle uddannelser. Det kan overraske, at der ikke synes at være nogen sammenhæng mellem andelen af højtuddannede og virksomhedens størrelse. Generelt vil man forvente at store virksomheder bedre vil kunne opretholde en høj andel af uddannede end mindre virksomheder. Dette lader ikke til at være tilfældet jf. tabel 2. Tabel 2: Andel af ansatte med høj eller mellemlang uddannelse, 1999 Små virksomheder (under 10 ansatte) Mellemstore virksomheder (11-25 ansatte) Store virksomheder (over 25 ansatte) Sektor Vejtransport 12,8% 14,2% 12,6% 13,1% Søfart 5,3% 5,9% 12,9% 11,9% Transportformidlere 7,5% 7,1% 8,2% 7,9% Alle 11,4% 12,2% 11,2% 11,4% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, IDA-databasen 3.5 Transportvirksomheders internationalisering Med indikator nummer to ønsker vi at belyse transportvirksomhedernes internationalisering. Vi ønsker således at se på hvor stor en del af omsætningen i de danske transportvirksomheder, der stammer fra udenlandske kunder altså eksport af transportydelser. Kørsel i udlandet for en dansk virksomhed regnes i denne sammenhæng ikke som eksport af transportydelser. De anvendte eksportdata stammer fra Danmarks Statistiks firmastatistikken og dækker over firmaernes afgiftsfri omsætning. Oplysningerne er baseret på indberetninger til Told- og Skattestyrelsen. For transportbranchen har det nogen betydning, at data opgøres på denne måde. Danske transportvirksomheders salg af transportydelser inden for EU til transportkøbere fra andre EU-lande regnes som eksport. Danske transportvirksomheders salg af transportydelser inden for EU til transportkøbere fra Danmark regnes ikke som eksport. Danske transportvirksomheders salg af transportydelser uden for EU (uanset om transportkøberne er danske eller udenlandske) regnes som eksport. Tabel 3: Hvornår regnes salg af transportydelser for eksport? Dansk transportkøber Transporten foregår indenfor Danmark Transporten foregår indenfor EU Transport foregår (helt eller delvis) udenfor EU Kilde: egen tilvirkning ifølge Danmarks Statistik Indenlandsk omsætning Indenlandsk omsætning Eksport Udenlandsk transportkøber? Eksport Eksport Note: Det har ikke været muligt at få oplyst præcist hvilke definitioner der ligger til grund for de indsamlede eksportdata. Med denne definition af eksporten af transportydelser kan vi præsentere virksomhedernes internationalisering ved at se på eksportens andel af omsætningen. Copenhagen Economics tager dog forbehold for de indsamlede eksporttal og særligt for tallene for søfarten da det ikke har været muligt at få oplyst eksakte definitioner og antagelser af de områder der er indeholdt i data. Der er således usikkerhed vedrørende en række områder, herunder behandlingen af cross-trade (transportydelser mellem to tredjelande) samt af afregning mellem datterselskaber i udlandet. Disse to poster i sig selv kan have en væsentlig indflydelse på de analyserede data særligt indenfor søfart. Alle Side 11 af 33

12 Tabel 4: Eksportens andel af omsætningen (gns. af 1999 og 2000) Sektor Små virksomheder (under 10 ans,) Mellemstore virksomheder (11-25 ans.) Store virksomheder (over 25 ans.) Vejtransport 5,9% 5,6% 4,3% 5,3% Søfart 73,4% 18,3% 2,5% 5,0% Transportformidlere 30,4% 38,9% 20,9% 26,1% Alle 21,0% 21,1% 6,0% 9,8% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Firmastatistikken Note: Det har ikke været muligt at få oplyst præcist hvilke definitioner der ligger til grund for de indsamlede eksportdata. Alle 3.6 Avancerede transportvirksomheder Med den tredje indikator avanceret ønsker vi at belyse transportvirksomhedernes teknologiske og innovationsmæssige stade. Til dette formål anvender vi et mål for investeringer i immaterielle aktiver. Immaterielle aktiver opgøres i virksomhedernes indberetninger til regnskabsstatistikken. Immaterielle anlægsaktiver omfatter ifølge vejledningen til regnskabsstatistikken 2001 aktiver af ikke-materiel karakter, fx licenser, varemærker, eneforhandlingsrettigheder, software, goodwill samt aktiverede udgifter til rationalisering, udvikling og forskning. Der er uden tvivl tale om store forskelle i regnskabspraksis mellem de forskellige virksomheder med hensyn til immaterielle aktiver. Derfor skal værdierne for denne indikator ikke overfortolkes. Det formodes alligevel at højteknologiske og innovative virksomheder udviser en høj andel af immaterielle aktiver i deres regnskaber. Indikatoren er dog langt fra dækkende for alt, hvad der har med anvendelse af ny teknologi og en avanceret forretningsmodel at gøre, men det er en af de bedste tilgængelige datakilder. Vi havde inden projektets igangsættelse en formodning om, at især mindre virksomheder ikke ville have registreringer af immaterielle aktiver. Det viser sig imidlertid, at det især er de små virksomheder der har registreret en høj andel af immaterielle aktiver. Til gengæld viser det sig også, at store søfart virksomheder ikke ifølge regnskabsstatistikken har foretaget immaterielle investeringer. Dette forhold skyldes formodentlig den særlige ejerstruktur i søfartsbranchen som er nævnt ovenfor. Tabel 5: Immaterielle anlægsaktivers andel af alle anlægsaktiver (gns. af 1999 og 2000) Små virksomheder Mellemstore virksomheder Store virksomheder Alle Sektor (under 10 ans,) (11-25 ans.) (over 25 ans.) Vejtransport 4,5% 3,8% 3,7% 4,1% Søfart 3,2% 2,1% 0,0% 0,3% Transportformidlere 5,6% 5,2% 2,7% 3,7% Alle 4,1% 3,8% 0,5% 1,2% Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Regnskabsstatistikken 3.7 Sådan fordeler virksomhederne sig på de tre segmenter Vi har beregnet de tre indikatorer for hver enkelt af de i alt virksomheder i databasen. Vi placerer nu hver af disse transportvirksomheder i et (og kun et) segment ved hjælp af de beregnede indikatorer. For hver indikator definerer vi en snitværdi pr. branche. Virksomheder med en værdi over denne snitværdi får betegnelsen høj for denne indikator. Vi stiller således ikke samme krav til Side 12 af 33

13 at opnå betegnelsen høj i vejtransport som i søfart. Snitværdierne er forskellige fra branche til branche. Virksomheder, der har høje værdier (det vil sige over snitværdien) for alle tre indikatorer, benævnes internationale og avancerede. Sådanne virksomheder har udfra disse definitioner høje uddannelsesmæssige kompetencer, en høj internationaliseringsgrad og en stor andel af højteknologiske og avancerede investeringer. Virksomheder, der har høje værdier for én eller to af de tre indikatorer, benævnes veludviklede med potentiale. Disse virksomheder besidder således nogle - men ikke alle - af de karakteristika, som vi definerer skal til for at høre til i det øverste segment. Virksomhederne mangler altså en eller to egenskaber for at tilhøre det øverste segment. Endelig benævner vi virksomheder, som har lave værdier for alle tre indikatorer som traditionelle virksomheder. Disse virksomheder er altså hverken tilstrækkelig internationale eller avancerede, og de har færre formelle kompetencer end de andre virksomheder. Anvender vi middelværdien beregnet for hver branche som snitværdi, får vi en fordeling på segmenter som vist i Tabel 6 og Tabel 7. Indenfor vejtransport kan 1 procent af virksomhederne (76 virksomheder) benævnes internationale og avancerede ifølge vores definition. Disse virksomheder beskæftiger 3 procent af de ansatte i vejtransporterhvervet. Søfart har den største andel af internationale og avancerede virksomheder, idet 23 procent af søfartsvirksomhederne (svarende til 84 virksomheder) har høje indikatorværdier for alle tre indikatorer. Transportformidlerne har det største absolutte antal internationale og avancerede virksomheder indenfor de tre brancher 112 virksomheder, men altså ud af en større population end søfart, og derfor udgør de kun 11 procent af virksomhederne indenfor transportformidling. Tabel 6: Fordeling på segmenter i forhold til antal virksomheder Transportformidlere Segment Vejtransport Søfart Alle 3 brancher Internationale og avancerede 1% 23% 11% 3% Veludviklede med potentiale 28% 66% 69% 34% Traditionelle 71% 11% 20% 63% I alt 100% 100% 100% 100% antal virksomheder Kilde: egne beregninger på baggrund af den opstillede database Note: For søfarten har vi udeladt oplysninger for virksomheder med over ansatte, da disse har mangelfulde oplysninger for flere af de beregnede indikatorer og derfor giver et forvrænget billede af branchen. Vi gør desuden opmærksom på at det ikke har været muligt at få oplyst præcist hvilke definitioner der ligger til grund for de indsamlede eksportdata. Vejtransport har, i modsætning til de to andre transportbrancher, en overvægt af traditionelle virksomheder. Der er traditionelle vejtransportvirksomheder i Danmark i henhold til vores opgørelse. Disse udgør 71 procent af vejtransportvirksomhederne. De traditionelle vejtransportvirksomheder beskæftiger kun 31 procent af de beskæftigede indenfor vejtransport af gods (svarende til mere end fuldtidsansatte). Side 13 af 33

14 Tabel 7: Fordeling på segmenter i forhold til antal fuldtidsansatte Transportformidlere Segment Vejtransport Søfart Alle 3 brancher Internationale og avancerede 3% 26% 12% 8% Veludviklede med potentiale 66% 52% 64% 64% Traditionelle 31% 22% 24% 28% I alt 100% 100% 100% 100% antal ansatte Kilde: egne beregninger på baggrund af den opstillede database Note: For søfarten har vi udeladt oplysninger for virksomheder med over ansatte, da disse har mangelfulde oplysninger for flere af de beregnede indikatorer og derfor giver et forvrænget billede af branchen. Vi gør desuden opmærksom på at det ikke har været muligt at få oplyst præcist hvilke definitioner der ligger til grund for de indsamlede eksportdata. For både søfart og transportformidlere gælder, at der er en overvægt af veludviklede virksomheder med potentiale. Sådanne virksomheder udgør knap to tredjedele af virksomhederne og lidt over halvdelen af de beskæftigede i de to brancher. Vi kan sammenfattende bekræfte hypotesen om, at vejtransport især er karakteriseret ved mange små virksomheder og mange traditionelle virksomheder. Vores analyse bekræfter også hypotesen om, at søfart og transportformidlere generelt er mere internationaliserede, har højere kompetencer og har foretaget mere avancerede investeringer end vejtransportfirmaerne. En del af de påviste forskelle mellem de 3 brancher skyldes naturligvis transportformernes forskellighed og branchespecifikke forhold. Man kan derfor ikke nødvendigvis slutte, at vejtransportvirksomheder er dårligere til at udnytte mulighederne med hensyn til internationalisering og ny teknologi. Side 14 af 33

15 Kapitel 4 Analyse af segmenter Segmenteringen i det foregående kapitel bekræftede vores hypotese om, at mange af vejtransportvirksomhederne er traditionelle og derfor også kan formodes at konkurrere på den traditionelle konkurrenceparameter prisen. Vi vil nu udvide analysen og se på, om en typisk traditionel virksomhed også er en lille virksomhed, og tilsvarende om en typisk international og avanceret virksomhed er en stor virksomhed. Vores analyse viser, at billedet ikke er helt så simpelt. Vi finder flere små virksomheder, også indenfor vejtransport, der ifølge vores segmentering kan karakteriseres som internationale og avancerede. Det er altså ikke en uoverstigelig hindring at være lille med hensyn til at blive international og avanceret. Vi finder 194 virksomheder indenfor de tre brancher, der er små og samtidig er karakteriseret som internationale og avancerede. Indenfor segmentet international og avanceret udgør små virksomheder 75 procent af virksomhederne, mens små virksomheder udgør 90 procent af hele populationen. Så selvom små virksomheder er underrepræsenterede i det øverste segment i sammenligning med populationen, så udgør de alligevel den største del af virksomhederne (men kun en lille del af de ansatte) i det øverste segment. Dette billede går igen inden for alle 3 brancher. Tabel 8 viser fordelingen af små og store virksomheder indenfor de tre segmenter og indenfor de tre brancher. Tabel 8: Antal virksomheder fordelt på segmenter og virksomhedsstørrelse Alle brancher Vejtransport Søfart Transportformidlere Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Store 22 8, ,2 2 2,4 10 9,0 Internationale og Mellemstore avancerede 44 16,9 7 10, , ,8 Små , , , ,2 Veludviklede med potentiale Traditionelle Store 217 7, ,7 18 7,6 53 7,5 Mellemstore , ,9 13 5, ,1 Små , , , ,4 Store 80 1,4 47 0,9 7 18, ,9 Mellemstore 165 2, ,6 6 16,2 16 7,9 Små , , , ,2 Kilde: Egne beregninger på baggrund af den opstillede database Note: For søfarten har vi udeladt oplysninger for virksomheder med over ansatte, da disse har mangelfulde oplysninger for flere af de beregnede indikatorer og derfor giver et forvrænget billede af branchen. Vi gør desuden opmærksom på at det ikke har været muligt at få oplyst præcist hvilke definitioner der ligger til grund for de indsamlede eksportdata. Side 15 af 33

16 4.1 Fordelingen af de enkelte indikatorer Segmenteringen bygger som sagt på en beregning af tre indikatorer. Antallet af virksomheder (og antal beskæftigede), der ligger henholdsvis over og under snitværdien for de enkelte indikatorer fremgår af Tabel 9. Af tabellen kan man således læse, at for indikatoren uddannelse i vejtransport er snitværdien (hvilket er valgt til middelværdien) beregnet til 16,79 procent. Det vil sige, at for branchen i gennemsnit har cirka 17 procent af de ansatte (eller cirka hver femte ansatte) en høj eller mellemlang uddannelse. De tilsvarende tal for uddannelse for søfart og transportformidlere er henholdsvis 45 procent og 21 procent. Ser vi fortsat på fordelingen af vejtransportvirksomheder med hensyn til uddannelse, kan vi konstatere, at kun 15 procent af vejtransportvirksomhederne har en uddannelsesandel, der ligger over branchegennemsnittet. Det vil sige, at der er tale om en meget højreskæv fordeling, hvor få virksomheder har en meget høj andel, og mange virksomheder har en lav andel. Det omvendte er tilfældet med søfartens eksport. Her har 71 procent en eksportandel, der ligger over branchegennemsnittet. Det er således mange virksomheder med en høj eksportandel og kun få (men store) virksomheder, der har en eksportandel under middelværdien. Tabel 9: Fordelingen af virksomheder og årsværk for de tre indikatorer Vejtransport snitværdi Høj Lav Virksomheder Årsværk Virksomheder Årsværk Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Uddannelse 16, , , , ,4 Eksport 5, , , , ,2 Immaterielle aktiver 4, , , , ,2 Søfart Uddannelse 45, , , , ,7 Eksport 4, , , , ,2 Immaterielle aktiver 0, , , , ,6 Transportformidlere Uddannelse 21, , , , ,1 Eksport 26, , , , ,2 Immaterielle aktiver 3, , , , ,6 Kilde: Egne beregninger på baggrund af den opstillede database. Note: For søfarten har vi udeladt oplysninger for virksomheder med over ansatte, da disse har mangelfulde oplysninger for flere af de beregnede indikatorer og derfor giver et forvrænget billede af branchen. Vi gør desuden opmærksom på at det ikke har været muligt at få oplyst præcist hvilke definitioner der ligger til grund for de indsamlede eksportdata. Side 16 af 33

17 Kapitel 5 Små og mellemstore vækstvirksomheder Vi vil i dette afsnit belyse dynamikken i de udvalgte virksomheder og undersøge hvor mange små virksomheder (under 10 ansatte), der vokser til at blive kategoriseret som mellemstore (mellem 10 og 25 ansatte) og til store virksomheder (over 25 ansatte). Vi ser i denne analysedel på udviklingen i beskæftigelsen fordelt på arbejdssteder i 1993, 1996 og Vi finder, at dynamikken indenfor søfarten er større end indenfor vejtransport og indenfor transportformidlere. Når der sammenlignes med de øvrige to transporterhverv, er der en større del af søfartsvirksomhederne, som i 1993 blev kategoriseret som små, og som i 1999 er vokset til at være mellemstore eller store. Sådanne vækstvirksomheder udgør over 15 procent indenfor søfart, mens de kun udgør knap 10 procent indenfor transportformidlere og under 5 procent indenfor vejtransport. Ligeledes er en stor del af de mellemstore søfartsvirksomheder, der er vokset til en stor virksomhed i løbet af perioden Dynamikken i virksomhedsstørrelse Når vi analyserer væksten i beskæftigelsen, følges virksomhederne tilbage i tiden over to treårige perioder (dvs og 1993), og der ses på virksomhedernes udvikling i antal ansatte på baggrund af FIDA-data for arbejdsstederne, som i 1999 er knyttet til de juridiske enheder i analysens population. For at analysere dynamikken, det vil sige bevægelsen mellem størrelsesgrupper, indenfor hver branche, ser vi på de arbejdssteder, der i 1993 blev kategoriseret som små. For disse arbejdssteder kan vi se hvor mange af de overlevende arbejdssteder, der vokser over de følgende tre år og over seks år og hvor mange, der vokser op i en anden størrelsesgruppe. For eksempel udvikler sig fra en lille til en mellemstor virksomhed eller til en stor virksomhed. Vi analyserer således ikke alle små virksomheder i 1993, men kun dem som var små i 1993 og som er overlevet til Vi ser således ikke på overlevelsesrater, men alene på hvor stor en del af de overlevende små virksomheder, der vokser op i en større kategori. På tilsvarende vis følger vi også de virksomheder, der i 1993 blev kategoriseret som mellemstore, og interesserer os for hvor mange af disse, der vokser til at være store virksomheder indenfor henholdsvis tre år og seks år. Men vi kan selvfølgelig også se hvor mange mellemstore virksomheder, der er krympet til små virksomheder i løbet af perioden. Sidst (og mindst interessant) følger vi de store virksomheder i Figur 3 viser dynamikken i virksomhedsstørrelse for vejtransporten. De små virksomheder indenfor vejtransport har meget svært ved at vokse sig større. Over 95 procent af de virksomheder, der var små i 1993, er fortsat små i De mellemstore virksomheder har nemmere ved at hoppe et trin op. Efter 6 år er mere end 20 procent af de mellemstore blevet store. Der er tilsyneladende større vækstbarrierer for de helt små virksomheder end for de mellemstore indenfor denne branche. Side 17 af 33

18 Figur 3 Dynamik i virksomhedsstørrelse - Vejtransport Små 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Små Mellemstore Store Mellemstore 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Små Mellemstore Store Store 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Små Mellemstore Store Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, IDA-databasen Side 18 af 33

19 Figur 4 viser dynamikken i virksomhedsstørrelse for søfart. De små virksomheder indenfor søfart har forholdsvist nemt ved at vokse sig større. Over 15 procent af de virksomheder, der var små i 1993, er vokset en kategori op fra 1993 til De mellemstore virksomheder har endnu nemmere ved at hoppe et trin op. Efter 6 år er mere end 50 procent af de mellemstore virksomheder blevet store. Der er tilsyneladende små vækstbarrierer i branchen, om end de er større for de helt små virksomheder end for de mellemstore virksomheder. Figur 4 Dynamik i virksomhedsstørrelse - Søfart Små 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Små Mellemstore Store Mellemstore 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Små Mellemstore Store Store 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Små Mellemstore Store Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, IDA-databasen Side 19 af 33

20 Figur 5 viser dynamikken i virksomhedsstørrelse for transportformidlere. De små virksomheder i denne type transportvirksomhed har nogen vanskeligheder ved at vokse sig større. Over 90 procent af de virksomheder der var små i 1993 er fortsat små i De mellemstore virksomheder har nemmere ved at hoppe et trin op. Efter 6 år er knap 20 procent af de mellemstore virksomheder blevet store. Der er tilsyneladende større vækstbarrierer for de helt små virksomheder end for de mellemstore indenfor denne branche. Figur 5 Dynamik i virksomhedsstørrelse - Transportformidlere Små 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Små Mellemstore Store Mellemstore 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Små Mellemstore Store Store 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Små Mellemstore Store Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, IDA-databasen Side 20 af 33

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Eksportstatistik 2016

Eksportstatistik 2016 Eksportstatistik 2016 - Baseline og forløbsanalyse udarbejdet af estatistik for Eksportrådet 1 Mere end halvdelen af eksportvæksten kommer fra SMV erne En ud af fem store eksportvirksomheder i 2014 var

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011

September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 September 2012 Effekter af fælles eksportfremstød gennemført i 2010-2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen

Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Udvalgte nøgletal for vagt og sikkerhedsbranchen Om statistikken Kilder Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra henholdsvis Danmarks Statistik og Experian. Kilden fremgår ved hver figur. Definitioner

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik

Erhvervsnyt fra estatistik Maj 2011 Fokus på ny eksportstatistik Ny eksportstatistik giver dig overblikket over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Danmarks Statistik og Eksportrådet har estatistik udviklet en ny eksportstatistik. Statistikken fokuserer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 2 215 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL

VækstRegnskab KØGE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 3. KVARTAL VækstRegnskab 2015 2. kvartal NØGLETAL PR. 3. KVARTAL 2014 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225 19.849

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011

Brancheanalyse Automobilforhandlere august 2011 FAQTUM brancheanalyse Brancheanalyse Automobilforhandlere august 211 FAQTUM Dansk virksomhedsvurdering ApS har beregnet udviklingen hos de danske automobilforhandlere for de seneste 5 år, for at se hvorledes

Læs mere

Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen

Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 15. december 2009 Resultat af Review af Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll Baggrund Arbejdsmarkedsstyrelsens 4. kontor indgik i foråret 2009 kontrakt med CEBR om, at foretage

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken

Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Kort om effekter af. vækstforum investeringer

Kort om effekter af. vækstforum investeringer Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Kapital er vigtig for produktiviteten

Kapital er vigtig for produktiviteten Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 FEBRUAR 2017 Kapital er vigtig for produktiviteten Stort set al produktion kræver en eller anden form for kapital i form af viden, maskiner og værktøj,

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere