Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Vejen Business College lnstitutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato 28.april 2015 Underskrift: (bestyrelsesformanden) Peter Skov Madsen Indsæt link til skolens handlingsplan : / 1jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af22/09/2014), 7, stk. 3 og 4

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Evaluering af obligatoriske indsatsområder i handlingsplan for Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FDPG) Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Evaluering af valgfrie indsatsområder i handlingsplan for Permanente og generelle indsatsområder Valgfrit indsatsområde 1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb Valgfrit indsatsområde 2: Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald Valgfrit indsatsområde-3: Ny Nordisk Skolesamarbejde (NSS) Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Elevprof:tler på skolen mht. til alder og køn Elevprofiler på skolen mht. frafald Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Skolens implementeringsstrategi Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Styrket differentiering Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Implementering af enkelte elementer i EUD reformen Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skolens mål og resultater for indgåelse af uddannelsesaftaler Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde (2014)

3 10 Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Tabel1.1. indeholder oplysninger om afbrud uden omvalg (auo) 6 mdr. efter start på VejenBusinessCollege (:VBC). Tabellen viser den historiske udvikling i dette afbrud, samt det eksisterende måltal for 2014, samt det opnåede resultat for samme år. Derudover angives skolens fremtidige måltal for 2015 og for Tb11 a e o 10 o pnae o d l o} [i e resu tater 1 og ma sætrung o r - Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål Afbrud uden omvalg 6 mdr efter start måltal Resultat måltal evt. rev. måltal måltal Grundforløb under 13,1 13,9 7,0 21,3 7,0 7,0 7,0 et Hovedforløb under Ej hoved- Ej hoved- Ej hoved- Ej hoved- Ej hovedfor- Ej hoved- Ej hovedet forløb på forløb på forløb på forløb på løb på VBC forløb på forløb på VBC VBC VBC VBC VBC VBC Tabel1.1. viser frafaldsprocenten målt som afbrud uden omvalg (auo) efter 6. mdr. Resultatet viser for 2014 en frafaldsprocent på 21,3 procent, hvilket svarer til et frafald på 17 elever. Der redegøres nærmere for de bagvedliggende årsager til frafaldsprocenten i afsnit 2. Tabel 1.2. viser udviklingen i tilgangen af elever til grundforløbet på VBC i perioden 2012/ /15.Tilgangen til grundforløbet har været rimeligt stabilt i perioden 2012/ /15 med et gennemsnitligt optag i perioden på XX elever. Tilgangen til grundforløbet forventes dog i 2015/16 at være faldende. T a b e Ud V1 'kli ngent ' til L gangen / /16 Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (VBC skøn) (VBC skøn) Grundforløb under et Hovedforløbet under et Ej hovedforløb på Ej hovedforløb på Ej hovedforløb på Ej hovedforløb på VBC VBC VBC VBC 3

4 Den forventede faldende tilgang til grundforløbet i 2015/16 kan bl.a. tilskrives at antallet af unge i de relevante ungdomsårgange i lokalområdet er stagnerende/ svagt faldende (påvirker især den forventede tilgang til Grundforløbet del-l, GFl). Den manglende udsigt til at få en praktikplads efter grundforløbet kan også være en afgørende faktor for, at de unge fravælger grundforløbet. Sidstnævnte faktor bliver dog forhåbentlig mindre væsentlig med den nye EUD-reform fra august 2015, og den heri indeholdte forstærkede uddannelsesgaranti. Den forventede faldende tilgang kan endvidere tilskrives det nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne på 02 i både dansk og matematik gældende fra august Dette forventes i en overgangsperiode at påvirke tilgangen til grundforløbet, både del-l (GFl) og del 2 (GF2), negativt. Endvidere kan elever der ikke kommer direkte fra klasse måske mangle enkelte fag på de rigtige niveauer for at kunne starte på GF2. Disse elevers forudgående opkvalificering for at kunne starte på GF2 vil i en overgangsperiode ligeledes kunne påvirke tilgangen til GF2 negativt. 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 Tabel1.1.ovenfor viser frafaldsprocenten målt som afbrud uden omvalg (auo) efter 6. mdr. Resultatet viser for 2014 en frafaldsprocent på 21,3 procent, hvilket svarer til et frafald på 17 elever. Frafaldsprocenten på 21,3% er imidlertid ikke et retvisende billede for det reelle frafald, altså elever der helt forlader uddannelsessystemet uden at begynde på noget andet, men er snarere udtryk for et i skoleåret 2013/14 helt atypisk og usædvanligt uddannelsesskifte. Et uddannelsesskifte, hvor rigtig mange elever på hg valgte at skifte til den gymnasiale uddannelse hhx. Et skifte fra grundforløbet på hg til en gymnasial uddannelse (hhx) bliver således registeret som afbrudt uden omvalg (auo) i stedet for som afbrud med omvalg til en anden uddannelse (hhx). VBCs egne registreringer og data viser at elevoptaget på hg/hgv i skoleåret 2013/14 var 80 elever. Efter 6 mdr. kunne registreres et elevfrafald uden omvalg til anden erhvervsuddannelse (au o) på l 7 elever, dvs. 21,3 %. De 17 elever var sammensat af 11 mænd og 6 kvinder. Ud af de 6 kvinder skiftede 3 indenfor 1-2 måned efter skolestart til højere handelseksamen (hhx) og ud af de 11 mænd skiftede 4 indenfor 1-2 måned efter skolestart til højere handelseksamen (hhx). 4

5 Korrigeres for ovennævnte.ryv elevers uddannelsesskifte fra hg til hhx er det reelle frafald 1 O elever og ikke 17 elever. 1-'rafaldsprocenten er hermed også 12,5 % og ikke 21,3 %. Den reelle frafaldsprocent for 2014 på 12,5 procent ligger under frafaldsprocenten for 2013, som var på 13,9 procent. Resultatet for 2014 afviger negativt på 5,5 procentpoint fra skolens måltal for 2014, som var på 7 procent. Resultatet vurderes som ikke-tilfredsstillende. I afsnit 3.2. vil der bliver redegjort nærmere for årsagerne til frafaldet blandt de 1 O elever, der ikke skiftede fra hg til en gymnasial uddannelse (hhx). Trods det ikke-tilfredsstillende resultat for både 2014 har Vejen Business College dog valgt at fastholde målsætningen om et frafald på 7 procent for næste målperiode (2015). Vejen Business College erkender dog, at dette måske er et for optimistisk mål set i lyset af de mange udfordringer, som skolen og erhvervsuddannelserne generelt står overfor de kommende år. Her skal især peges på den nye beskæftigelsesreform, som giver alle unge under 30 år ret/pligt til at starte på en uddannelse. Mange af disse unge vil angiveligt starte på en erhvervsuddannelse (GF2), og det synes ikke urimeligt antage, at mange af disse unge vil have særlige sociale/personlige/faglige problemer, som vil gøre det ekstraordinært at fastholde dem. Endvidere er niveauet på GF2 og overgangskravene til de efterfølgende hovedforløb på det merkantile område blevet væsentligt skærpet med den nye eud-reform samtidig med at uddannelsestiden er blevet markant forkortet. Dette kan ligeledes medvirke til et øget frafald. 5

6 2.1. Evaluering af obligatoriske indsatsområder i handlingsplan for Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FDPG) I skema 2.1. evalueres VBCs arbejde med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag i 2014 Skema 2.1. Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i skolens VBC har følgende overordnede fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG): strategi, målsætning og undervisning? "På grnndjorløbet på Vejm Business College er der overordnet fokus på faglighed, tvæifaglighed, differentiering ogprojektorientering" Vejen Business College fokuserer på at arbejdsformerne differentieres og varieres i form af klasseundervisning, projektorienteret gruppearbejde og mere individuelt tilrettelagte studieforløb. HG -lærerteamet deltager i koordineringen og planlægningen af skoleåret, således at eleverne får mulighed for at opleve variation i undervisningsformer og arbejdsmetoder i løbet af skoleåret. Konkret ekmnpel på anvende!sm ajfdpg i skoleåret 2013/14: Vejen Business College har ladet eleverne på hg2 arbejde med opstart af deres egen fysiske butik ("Spring shop"). Eleverne har således i en 14 dages periode drevet deres helt egen butik i Vejen centrum. Eleverne har selv været ansvarlige for alle funktioner i butikken (herunder indkøb, regnskab, økonomistyring, marketing, dekoration, kundebetjening mv.) I denne undervisningsaktivitet har der således været fokus på faglighed, tværfaglighed og projektorientering. Strategi og målsætning: I forbindelse medbestyrelsens årlige strategidag i maj/juni gennemgås VBCs FDPG samt indsatsområder /opnåede resultater. Handlingsplan for øget gennemførelse er således en del af strategiarbejdet på VBC Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Ovenstående FPDG forrnidles således: - Besryre!sm: FDPG Indgår i skolens pædagogiske handleplaner for det kommende skoleår, som gennemgås på bestyrelsesmøde i august. Endvidere drøftes FDPG på bestyrelsens strategidag i maj/juni (se ovenfor) - Lærere: FDPG gennemgås på opstarts lærerrådsmøde i august. VBC's FPDG grundlag er i løbet af skoleåret den overordnede retningslinje for arbejdet i skolens HG-lærerteam - Elever: FDPG kommunikeres ej direkte til eleverne, men er en del af undervisningenpå grund forløbet. 6

7 Hvad har evalueringen vist? Hvordan vil skolen følge op på erfarin- gerne? Hvorvidt arbejdet med skolens FPDG har haft en direkte afsmittende effekt på elevernes præstationer og fastholdelse er ej mulig direkte at fastslå. Elevernes frafald på VBC skyldes således primært sociale og personlige forhold, og ikke undervisningsrelateredel faglige forhold bundet op på skolens FDPG. Her er der i stedet brug for en styrkelse af især mentorfunktionen. Eleverne har dog i deres efterfølgende evaluering af opstart af egen butik udtrykt stor tilfredshed med konceptet. Eleverne oplevede konceptet som meget virkelighedsnært og relevant. VBC antager også at konceptet kan være fremmende for med hensyn til at styrken overgangen imellem grundforløb og hovedforløb, da flere elever på baggrund af konceptet har udtrykt interesse for en elevplads indenfor detailhandelsområdet. Evalueringen af effekten af arbejdet med skolens FDPG sker primært vin ETU (Elevtrivsels- undersøgelse): Gennemføres hvert år i november blandt alle skolens elever. Resultaterne gennemgås på lærerrådsmøder/bestyrelsesmøde og danner udgangspunkt for det videre arbejde med handleplaner på team niveau/ skoleniveau Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Skema 22. Evalueting af arbejdet med styrket differenttermg På hvilken måde og med hvilke metoder differentierer skolen undervisnin- elev-niveau. Alle elever screenes således med hensyn til deres faglige niveau og deres læsefær Undervisningsdifferentiering er en del afvbcs FDPG. På VBC differentieres primært på gen? digheder ved start på VBC. Resultaterne af screeningen tilgår elevernes lærere, som efterfølgende anvender resultaterne i deres tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Elever på samme niveau i en klasse samles også ofte og undervises som en særskilt mindre gruppe. VBC er pt. i gang med et undervisningsdifferentierings projekt forankret i "rød, gul, grøn metoden". Lektor Karin L. Svejgaard (Metropol, Aarhus), som er ophavsmandtil teorien er fast tilknyttet konsulent på projektet Metoden skal afprøves i alle fag på HG i skoleåret 2014/15 og 2015/16 Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? VBC forventer at arbejdet med undervisningsdifferentiering især har betydning for elevernes løbende engagement i undervisningen samt deres faglige resultater. Endvidere sætter projektet også yderligere fokus på undervisningsdifferentiering som et pædagogisk/ didaktisk redskab blandt lærerne Hvad har virket / ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? Pga. sygdom hos konsulenten Karin Svejgaard er projektet blevet forsinket, hvilket gør det for tidligt at foretage en effektmåling Først når alle lærere har afprøvet et undecvisnin!, forløb efter ovenstående metode evalueres resultatet blandt lærerne (efteråret 2016) 7

8 Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel VBC udbyder ikke hovedforløb. Skema 2.3. vedrørende stærkere kobling imellem skoledel og praktikdel er derfor heller ikke udfyldt. S k ema 2. 3 E va l uenng a f ar b ej! "d et me d stær k e re k o bli 1ngme 11 em s k o l e d e l ogpra ktikd e l Hvilke konkrete aktiviteter har skolen VBC udbyder ej hovedfrløb iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Hvilken effekt har aktiviteterne haft på VBC udbyder ej hovedforløb elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? VBC udbyder ej hovedforløb VBC udbyder ej hovedforløb 8

9 2.2. Evaluering af valgfrie indsatsområder i handlingsplan for Permanente og generelle indsatsområder Vejen Business College har igennem en årrække, også i 2014, bevidst og målrettet arbejdet på at forebygge og nedbringe frafaldet på HG blandt andet ved hjælp af følgende tiltag: Fastholdelseskoordinator. Fastholdelseskoordinatoren på hg følger hver uge op på hver enkelt elevs fravær. Både fraværet i den forgange uge samt elevens samlede fravær i løbet af hele skoleåret. Såfremt en elevs fravær er stigende kontaktes eleven. Såfremt eleven er under 18 år inddrages elevens forældre. På baggrund af en samtale med eleven/ elevens forældre afdækkes årsagen til fraværet og en handleplan for nedbringelse af fraværet udarbejdes. Kontakdærer (tutor).hver elev har en kontakdærer som indkalder eleven til en samtale 4 gange årligt. V ed disse samtaler følges der op på elevens personlige uddannelsesplan (E levplan anvendes). Samtalerne kan resultere i at eleven justerer sine ønsker til valg af efterfølgende hovedforløb. Studievej1edning. Studievejledningen foretager gennemførelsesvejledning og medvirker til at løse elevens mere sociale og personlige relaterede problemer. Dette kan bl.a. ske ved henvisning til eksterne rådgivere som f. eks. psykologer og socialrådgivere. Håndtering af eksamensangst. Skolen tilbyder de elever der har eksamensangst et kursus, hvor eleverne kan lære at håndtere deres eksamensangst, så dette ikke bliver en blokering for deres gennemførelse af HG. Lære- og praktikplads konsulent (LOP). Skolen forsøger via et omfattende arbejde fra LOP-konsulenten at sikre at eleverne fortsætter i et hovedforløb efter HG. Eleverne kommer i denne sammenhæng i praktik i en lokal virksomhed en uge pr. skoleår. LOP-konsulenten arrangerer en lokal uddannelsesmesse, hvor virksomheder kommer og præsenterer deres arbejdsplads og fortæller om, hvordan det er at være elev i netop deres virksomhed. Derudover arrangerer LOP-konsulenten at skolen engang om året får besøg af Uddannelseskaravanen hvor eleverne kan høre mere om at blive og være elev i nogle af landets største virksomheder. LOP-konsulenten vejleder samlet og enkeltvis eleverne i deres job-søgning. 9

10 Lærer-elev mentor ordning. Målgruppen for denne aktivitet erde socialt udsatte elever. Netop sociale og personlige problemer er som påpeget i frafaldsanalysen i skema 3.2. og skema 3.3.ofte årsag til frafald uden omvalg (auo). Især blandt de voksne elever, kvinder på 25 år+ og mænd fra år,er dette meget udtalt. Det bliver Vejen Business College der på baggrund af input fra bl.a. kontaktlærere, studievejledere og fastholdelseskoordinatoren visiterer eleven til at få en mentor. Mentoren fungerer som elevens støtteperson og mentoren giver den frafaldstruede elev en særlig støtte til at gennemføre uddannelsen. Det bliver mentoren der vurderer og aftaler kontaktformen til den enkelte elev. Kontaktformen kan være forskellig fra elev til elever men vil antageligvis oftest være via personlige møder i eller udenfor skolen, sms, kontakt, kontakt eller kontakt pr. telefon. Effekten af hvert enkelt indsatsområde er umiddelbart ikke til at måle; men det er skolens klare opfattelse at alle elementer tilsammen har medvirket til at begrænse frafaldet. Ovennævnte indsatsområder suppleres i øvrigt af det valgfrie indsatsområde-2, som lægger vægt på en styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald pga. sociale/personlige problemer Gf. afsnit ) Alle ovennævnte permanente og generelle indsatsområder ml blive fortsat i Især villærer-elev mentor funktionen blive krciftigforstærket for at kunne sætte fokus på de HG V-elever, som falder fra pga. for h'!jt fravær affødt cif sociale og personlige problemer. lo

11 Valgfrit indsatsområde 1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb Overgangsfrekvensen fra grundforløbet til hovedforløb målt 6. mdr. efter afsluttet uddannelse var i 2011/1233 %og i 2012/1328 %.Vejen Business College havde i Handlingsplanen for øget gennemførelse 2014 opstillet som måltal, at overgangsfrekvensen i 2013/14 skulle være 50 %. Resultatet for 2013/14 viser imidlertid en overgangs-frekvens på 31 %, jf. tabel2. Tabel2: Overgangen mellem grundforløb og hovedforløb 2008/ / / / / /14 Antal afgangs- 35 afgangselever 34 afgangsele- 46 afgangsele- 77 afgangselever. 43 afgangselever 58 afgangselever elever ve r ve r Overgang til 1 O elever har fået 19 elever h ar 18 elever har 25 elever har fået 13 elever har fået 18 elever har fået hovedforløb læreplads fået læreplads fået læreplads læreplads læreplads*) læreplads**) efter 6. måne- der. (29 %) (56%) (39 %) (33 %). (28 %) (31 %) Overgang til 17 elever har fået 21 elever har 21 elever har 31 elever har fået 14 elever har fået Ej kendt p t. hovedforløb læreplads fået læreplads fået læreplads læreplads læreplads *) efter 18. må- n eder (49 %) (62 %) (46 %) (40 %) (33 %) *)Tallet dækker over bade Jbmd af skoleprakt8zk (3 elever), 2 elever derafbrod elevforhold og 6 nye elever der er startet pa hovet!forlob (elevplads) **) Heraf 4 elever i skolepraktik Overgangsfrekvensen er fra 2012/13 til 2013/14 steget fra 28 % til 31 %. Selvom dette er en positiv udvikling er målsætningen på en overgangsfrekvens på 50 % ikke opfyldt. Den manglende opfyldelse af målsætningen på en overgangsfrekvens på 50 % kan tilskrives flere faktorer, som det fremgår af tabel 2.1. nedenfor: Tabel2.1: Overgangsfrekvens for udvalgte elevgrupper 2013/14 *) HG-afgangselever HG-voksen afgangselever Alle afgangselever Opnået ordinær clcvplad Skolepraktik Anden uddannelse (SOSU, HF, I-II-IX mv.) Andet i øvrigt søgende søgende (arbejde, barsel, sabbat mv.) I alt *) Tallene er opgjort 6.mdr. efter skolestart 11

12 Tabel2.1. viser følgende: 20 elever (inkl. en elev som valgte at stå som søgende) svarende til 34 % af afgangseleverne i 2013/14 valgte at arbejde ufaglært, tage sabbat eller gå på barsel efter afslutning af grundforløbet. 20 elever, svarende til 34 % af afgangseleverne i 2013/14, valgte at påbegynde en anden uddannelse efter afslutning af grundforløbet (SOSU, HF, HHX mv). Vejen Business College har således både i skoleåret 2012/13 og i skoleåret 2013/14 oplevet et stigende antal elever, som starter direkte efter 9. klasse og gennemfører et år på HG, for herefter umiddelbart at påbegynde en anden uddannelse, herunder især en HF-uddannelse. Flere af disse elever har åbent givet udtryk for at de hermed undgår en ikke-uddannelsesparathedsvurdering fra 9. klasse til de gymnasiale uddannelser. Endvidere erstatter året på hg jo 10. klasse, som er et krav for at starte på HF. Disse elever har altså fra starten på grundforløbet været helt bevidste om, at de ikke ville starte på et efterfølgende hovedforløb, men udelukkende bruge HG som et springbræt til en gymnasial uddannelse (HF) Vejen Business College har i både skoleåret 2012/13 og i skoleåret 2013/14 gennemført særligt tilrettelagte forløb for voksen-elever. Dvs. elever som ikke kommer direkte fra folkeskolens 9. og 1 O. klasser. Eleverne er typisk i aldersgrupperne år og 25 år +. Det har vist sig, at flere af disse elever ikke efterfølgende har ønsket at starte på et hovedforløb, men ofte blot er vendt tilbage til deres tidligere job/arbejdsområde, nu blot mere opkvalificerede (se tabe12.1. nedenfor) Overgangsfrekvensen for afgangselever fra år var således 29 %, medens den for alle elever inkl. voksen-eleverne var 19 %. I relation til tabel 2.1. skal også bemærkes, at flere elever som rubriceres under "andet i øvrigt", på et senere tidspunkt vælger at indgå en uddannelsesaftale og således færdiggøre deres erhvervsuddannelse. V ej en Business College har på baggrund af ovenstående analyse valgt fortsat at gøre det til et indsatsområde i 2015, at få en højere overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb Gf. skema ). 12

13 Skema Valgfrit indsatsområde-1: Øge overgangen imellem grundforløb og hovedforløb Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Ti tel: Øge ov ergangen imellem grundforløb og hov edforløb Overgangen mellem grundforløb og hovedforløb efter 6. mdr. var stigende fra 2012/13 (28 %) til 2013 /14 (3 1 %) Gf. tabel2). Trods denne fremganmg vil VBC dog fastholde indsatsen med at øge overganen imellem grundforløb og hovedforløb. Elverne på grundforløbet skal således fastholdes på, at målet med grundforløbet er at starte på et efterfølgende hovedforløb indenfor det merkantile område. Indsatsen er rettet mod alle elever. Både elever der er ikke er endelige afklarede med hensyn til valg af hovedforløb efter endt grundforløb samt elever der evt. skal bekræftes eller udfordres i deres endelige valg af hovedforlø b. Personli g kompetenceudviklingsforløb (1-4) VBC gennemfører tre personlige kompetenceudviklingsforløb (PKU) for eleverne på HG. Forløbene retter sig mod de elever der typisk er på skolen i 2 år (76-ugers forløb). Formålet med de fire PKU - forløb, som skal ses som et sammenhængende forløb med en indbygget progression, er: at sikre at eleverne opnår de personlige kompetencer, som er nødvendige for at eleverne kan påbegynde deres ønskede hovedforløb. PKU -forløbene supplerer her således elevernes øvrige undervisning i grundfag, profil - fag, projekter m.v. at sikre at eleverne under hele grundforløbet på VBC har fokus på at de netop "kun" er i gang med et grundforløb, som skal efterfølges af et hovedforløb, før eleverne står med en erhvervsuddannelse. PKU - forløbene sikrer således at eleverne hele tiden bevarer fokus på hvad de skal efter deres grundforløb. PKU -forløbene sikrer således en god afklaring af eleverne i forhold til det efterfølgende hovedforløb. PKU - forløbene bidrager på denne måde også til at skabe god mening for eleverne med hensyn til, hvorfor de går på grundforløbet. Nedenfor beskrives indholdet af de tre PKU- forløb hver for sig. 13

14 PKU-1: Fokus på studiekompetencer, læringsstile m. v. PKU-1 har fokus på elever, der næsten lige er startet på grundforløbet PKU-1 har fokus på at give eleverne de nødvendige redskaber til et kunne gennemføre grundforløbet med et så godt resultat som muligt. I PKU-1 er der således fokus på at eleverne skal finde ud af hvem de er (personprofil), og hvordan de lærer bedst (læringsstile). Formålet hermed er at udvikle og fremme elevernes studiekompetencer. I PKU -1 bliver eleverne også grundigt orienteret om hvorledes det ordinære grundforløb ser ud ligesom de orienteres om de efterfølgende erhvervsuddannelser, som grundforløbet giver adgang til. Denne orientering bidrager til at give eleverne mening med grundforløbet og giver dem en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at de gennemfører forløbet og hvorfor de derfor også skal udvikle og styrke deres studiekompetenc er Del-elementer i PKU-1 er flg.: Læringsstile Afklaring af personprofil Notatteknik Præsentationsteknik Læseteknik/øgning af læsehastighed Det gode gruppearbejde (fokus på synergi i gruppearbejdet) Orientering om grundforløbet/efterfølgende hovedforløb Besøg af arbejdsgivere/ elever fra lokale virksomhed Oplæg om at være elev i detailhandelen/handelsvirksomheder PKU-2: Virksomhedspraktik -1 (forlagt undervisning) PKU-1 har fokus på virksomhedspraktik (forlagt undervisning) PKU-2 som strækker sig over en uge, (praktik - ugen) er tænkt som et inspirationsgrundlag for elevernes endelige afklaring af valg af uddannelse (hovedforløb). Her får eleverne mulighed for - i praksis - at få be - eller afkræftet, om uddannelsen også matcher deres forventninger. Som udgangspunkt finder eleverne selv den virksomhed, de ønsker praktik i da dette 14

15 giver god træning i forhold til søgning af rigtig læreplads. VBC 's jobkonsulent er dog også behjælpelig med at kontakte virksomheder f.eks. i de tilfælde, hvor den "oprindelige" aftale desværre har måttet aflyses. I løbet af praktik - ugen kontakter jobkonsulenten virksomheden for tilbud om et besøg, hvor både praktikanten og virksomheden har mulighed for at fortælle/ oplyse om praktikforløbet. Efter endt praktik udsender VBC et evalueringsskema-både til eleven og til virksomheden-, for at få begge parters evaluering af forløbet. PKU-3: Fokus på praktikpladssøgning ("Få så den læreplads -men hvordan?'') PKU-3 er et forløb for de kommende afgangselever og forløbet klæder eleverne bedst muligt på til at blive afklaret med hensyn til deres ønske om læreplads - samt i særdeleshed- til jobsøgning og jobsamtalen. Der inviteres forskellige foredragsholdere til denne uge for at holde oplæg om ovennævnte emne, om at komme godt fra start til en jobsamtale, og hvad forventer virksomhederne af eleverne til en jobsamtale. Samtidig har skolen besøg af tidligere elever fra skolen, som giver deres bud på, hvordan man afklares til ønskejobbet, hvad skriver man i en ansøgning og CV, hvordan forbereder man sig til jobsamtalen osv. Og disse tidligere elever har deres nuværende arbejdsgivere med, som efterfølgende fortæller om selve screeningsfasen af alle ansøgninger, - hvad ligger arbejdsgiverne vægt på i ansøgningen og til jobsamtalen? Som afslutning på PKU-3 deltager en lokal virksomhedsleder, som udbyder både detail, handel og kontoruddannelserne. Virksomhedslederen giver feedback på de ansøgninger, som HG -eleverne tidligere på ugen har skrevet til hans virksomhed - som en øvelsesproces. Virksomhedslederen giver hver enkelt elev feedback på sin ansøgning, - herunder layout, det skriftlige sprog, og vigtigheden af at beskrive, hvorfor ansøgningen netop er sendt til denne virksomhed (kompetencer og kvalifikationer). Afslutningsvis "indkalder" virksomhedslederen to af eleverne til en ftktiv'' job - samtale på baggrund af deres ansøgning. Herved får alle elever mulighed for at se, hvordan en jobsamtale foregår i praksis. Da det også er vigtigt for eleverne at få information om mulighederne for videregå- 15

16 ende uddannelse efter deres læretid holder Studievalg Kolding et oplæg i løbet af ugen, hvor dette emne belyses. HK dukker også op for at fortælle eleverne om rettigheder og pligter i et elevforhold. PKU-4: Virksomhedspraktik -2 (forlagt undervisning) PKU-4 har ligesom PKU-2 fokus på virksomhedspraktik (forlagt undervisning) PKU-2 som strækker sig over en uge, (praktik - ugen) er tænkt som et inspirationsgrundlag for elevernes endelige afklaring af valg af uddannelse (hovedforløb). Her får eleverne mulighed for - i praksis - at få be - eller afkræftet, om uddannelsen også matcher deres forventninger. Gf. nærmere i øvrigt beskrivelse under PKU-2) Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Målet opstillet i Handlingsplanen-2014 var at opnå en overgangsfrekvens imellem grundforløbet og hovedforløb på 50 % i Målet er ikke nået Overgangsfrekvensen er i stedet 31 %. Grunden til at overgangsfrekvensen ikke er højere skyldes: 20 elever (inkl. en elev som valgte at stå som søgende) svarende til 34% af afgangseleverne i 2013/14 valgte at arbejde ufaglært, tage sabbat eller gå på barsel efter afslutning af grund forløbet. 20 elever, svarende til 34% af afgangseleverne i 2013/14, valgte at påbegynde en Hvad har virket / ikke virket? Skal indsatsen videreføres? anden uddannelse efter afslutning af grundforløbet (SOSU, HF, HHX mv). Det er dog VBC s klare opfattelse at PKU - forløbene med den klare fokus på sammenhængen mellem grundforløb og hovedforløb har bidraget til at formindske frafaldet imellem grundforløb og hovedforløb. Overgangsfrekvensen bliver med andre ord højere mellem grundforløb og hovedforløb end den ellers ville have været. Eleverne har i forbindelse med deres evalueringer afpku-forløbene klart tilkendegivet, at PKU-forløbene har gjort dem meget mere afklarede på indholdet og strukturen i de efterfølgende uddannelser/hovedforløb. Virksomhedspraktikken indeholdt i PKU har medført, at flere elever efterfølgende har fået en ordinær elevplads i praktik-virksomhederne. Indsatsen videreføres i skoleåret 2014/15 og i 2015/16. (slut juni 2016) 16

17 Valgfrit indsatsområde 2: Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald. Vejen Business College har, som det fremgår af afsnit , iværksat en lang række enkeltstående initiativer for at begrænse frafaldet på den fælles merkantile fællesindgang (HG). Det der imidlertid har været savnet for at sikre en hurtigt indgriben overfor frafaldstruede elever har været en større koordineret indsats blandt aktørerne. En større koordination af de enkeltstående initiativer. I 2014 blev det derfor besluttet, som en del af Handlingsplanen for øget gennemførelse, at styrke denne koordination ved hjælp af: Fastholdelses- koordinationsmøder: Hver 14. dag i 2014 mødtes fastholdelses-gruppen bestående af: Mentorer Fastholdelses-koordinator Studievejledere Psykolog Skolens uddannelseschef indkaldte til og ledte møderne. På fastholdelses-koordinationsmøderne blev potentielt frafaldstruede elever drøftet og mødet sikrede, at den enkelte elev hurtigt fik tildelt den rette støtte med henblik på gennemførelse. Fastholdelses-koordinationsgruppen har ved afslutningen af skoleåret vurderet indsatsområdet og betegnet det som vellykket, da gruppen gennem en fælles koordinering og hurtigt indsats overfor frafaldstruede elever utvivlsomt har været med til at begrænse frafaldet. Initiativet vil derfor blive også fortsat i 2014/15. Fortsættelsen af gruppens arbejde skønnes især relevant i forhold til gruppen af kvinder i alderen 25år+ og mænd i alderen år som er over-repræsenteret i forhold til frafald uden omvalg Gf. frafaldsanalysen i afsnit 3.2, skema 3.2. og skema 3. 3.) 17

18 Skema Valgfrit indsatsområde-2: Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald pga. sociale/ personlige problemer. Indsatsområde nr. 2 Titel: (Styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald pga. sociale/personlige problemer.) Beskrivelse af indsatsen Elever der afbryder uden omvalg ( auo) gør det ofte pga. sociale/personlige problemer. Gf. skema 3.2. og skema 3.3.). Det er afgørende at de elever som måtte være frafaldstruede af personlige /sociale problemer spottes tidligt og at de hurtigt får den rette hjælp til at gennemføre grundforløbet. Dette kan sikre ved at styrke den koordinerede indsats mod frafald. Målgruppen er elever som er frafaldstruede pga. sociale/personlige problemer. Analysen i afsnit 3.0 har vist at det især er kvinder i alderen 25 år+ og mænd i alderen år, som er frafaldstruede. VBC har som det fremgår af afsnit iværksat en række initiativer for at begrænse frafaldet på den merkantile fællesindgang (HG). Det der imidlertid kan savnes for at sikre en hurtigt indgriben overfor frafaldstruede elever er en større koordineret indsats blandt aktørerne. Fremover skal denne styrkede koordination sikres ved: Fastholdelses-koordinationsmøder: Hver 14. dag mødes fastholdelses-gruppen bestående af: Mentorer Fastholdelses-koordinator Studievejledere Psykolog Skolens uddannelseschef indkalder og leder møderne. På fastholdelses-koordinationsmødet drøftes potentielt frafaldstruede elever og mødet sikrer, at den enkelte elev hurtigt får tildelt den rette støtte med henblik på gennemførelse. Elektroniske journal- mapper/pr. elev Der oprettet elektroniske sagsmapper på hver enkelt elev, der måtte være frafaldstruet, og hvis situation er blevet drøftet på et fastholdelseskoordinationsmøde. Mappen ajourføres af de relevante og involverede medlemmer af fastholdelsesgruppen og sikrer at alle relevante oplysninger om den enkelte elev altid er kendt af de øvt1ge medlemmer af gruppen. Kun gruppens medlemmer har adgang til elevens mappe. Målet er at sikre en hurtig, målrettet og koordineret indsats overfor frafaldstruede elever. Ved afslutning af hvert skoleår evaluerer fastholdelsesgruppen indsatsen og effekten af dens arbejde Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Skolens samlede frafald er ikke faldet, men stagnerende. VBC 's interne registrering viser følgende om de primære årsager til, at eleverne faldt fra: Gruppe-1: K vinder i alderen 25 år+. I alt 3 elever er i denne frafaldsgruppe. Eleverne falder fra i grundforløbet, typisk efter 3-6 måneder, pga. personlige og sociale/ økonomiske problemer, somgør det umuligt for dem, at gennemføre uddannelsen. 18

19 Gmppe-2: Mænd i alderen :ir. l :1lt 3 elever er i denne Frafnldsgruppe. Eleverne falder fra i grundforløbct, typisk cfte1: 3-6 måneder, pgn. pcr onligc og ociale/økonomiske problemer,,;om gør det umuligt for dem, ar gennemføre uddannelsen. Indsatsområde-2 er rettet imod eleverne i gruppe-l og gruppe-2 Hvad har virket/ ikke virket? Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Indsatsområde-2 har været medvirkede til at sætte hurtig fokus på frafaldstruede elever. Indsatsen har dog ikke kunnet forhindre frafald i gruppe-l og gruppe-2 Indsatsen videreføres i skoleåret 2014/15 (slut juli 2015) 19

20 Valgfrit indsatsområde- 3: Ny Nordisk Skolesamarbejde (NSS) Skema Valgfrit indsatsområde-3: Ny Nordisk Skolesamarbejde (NSS) Indsatsområde nr.: 3 Baggrund/beskrivelse af problem- Elever der afbryder uden omvalg (auo) gør det ofte pga. sociale/personlige problestillingen Titel: Ny Nordisk Skolesamarbej de (NSS) med vægt på "håndholdt" ov erdragelse fra folkeskole til ungdomsuddannelse af elev er med sociale/personlige pr oblemer. mer. Ofte afbryder de kort efter start på grundforløbet (1-3 mdr.). Det er afgørende, at de elever som man allerede i folkeskolen ved kan være frafaldstruede pga. personlige /sociale problemer får den rette hjælp før de starter på grundforløbet og under selve grundforløbet. På baggrund af bl.a. ovenstående har Vejen Business College i ly af N y Nordisk Skole Samarbej det (NSS) indledt et tæt samarbejde med Vejen Kommunes største folkeskole (Grønvangskolen). Målgruppen for dette indsatsområde er således elever fra Grønvangskolens afgangsklasser som er potentielt frafaldst1uede på en efterfølgende ungdomsuddannelse (HG) pga. sociale/personlige problemer Vejen Business College og Grønvangskolen har det som mål i Ny Nordisk Skolesamarbejdet (NSS) at sikre at elever, som kræver særlig opmærksomhed pga. personlige og sociale problemer oplever en uproblematisk overgang fra folkeskolens klasser til en ungdomsuddannelse (HG). Der er således etableret et tæt samarbejde imellem Grønvangskolens mentorer/duvejleder og VBC s mentorer, som sikrer at der sker en "håndholdt" overdragelse af hver enkelt elev, som har behov for særlig hjælp og opmærksomhed pga. sociale/personlige problemer Målet er at sikre en uproblematisk overgang fra klasse for elever som kan være frafaldstruede pga. sociale og personlige problemer. Effekten med indsatsen er at nedbringe frafaldet blandt unge elever (- 17 år), som kommer direkte fra folkeskolens klasser. Det overordnede mål med samarbejdet med Grønvangsskolen i Ny Nordisk Skolesamarbejdet (NSS) SS er at alle unge udfordres, så de bliver så dygtige som de kan. Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? Elever med sociale/personlige problemer har klart oplevet overgangen fra grundskole (Grønvangskolen) til ungdomsuddannelse (VBC) som mere tryg. Samarbejdet har levet op til intentionerne uden problemer. Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Ved afslutning af hvert skoleår evalueres samarbejdet med Grønvangskolen i Ny Nordisk Skole Samarbejdet (NSS). På baggrund heraf planlægges i fællesskab aktiviteter/indsatser i det kommende skoleår. Indsatsen videreføres. Sluttidspunkt er ikke fastlagt 20

21 Sagsnr. : K Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1.Elevprofiler på skolen mht. til alder og køn. Talmaterialet nedenfor vedrørende elevproftler på skolen med hensyn til køn, alder, etnicitet m.v. bygger på udtræk fra STIL ' seud-forløbsstatistik. Køn: Tabel viser, at eleverne fordeler sig med 55 % kvinder og 45 % mænd. Der er således en overvægt afpiger på gr undforløbet på VBC. Pigernes andel i 2013/14 er dog betydeligt mindre end de seneste par år, hvor ca. 70 % af eleverne på gr undforløbet har været piger. Mændenes andel er i sagens natur omvendt højere i 20 13/14 end den har været igennem de seneste par år. Ta be l F o r dlin e f l k 1 g a e ever p a ø n Sum af elever Antal Total i % Køn Kvinde 44 55,0 % Mand 36 45,0 % Total % Alder: 57,5 % af VBC 's elever på grundforløbet er fra år, medens 52,5 % er fra 20-25år+.jf. tabel Aldersfordelingen i 2013/14 repræsenterer en klar forskydning i opadgående retning i forhold til de seneste par år. I 2012/13 var således 70 % (69,62 %) af VBCs elever på grundforløbet fra -17 år til 19 år, medens omkring 30 % (30,38 procent) af eleverne var fra 20 år til 25år+. I 2010/11 udgjorde aldersgruppen 20 år-25 år+ 26,76 % af den samlede elevgruppe. VBC har siden skoleåret gennemført særligt tilrettelagte forløb for elever i aldersgruppen år, hvilket er en af forklaringerne på, at antallet af elever i netop denne aldersgruppe er steget siden 2011/12. Tbl312 a e.. F o r de li ng e l ever e f ter a l d er a f Sum af elever Antal Total i % Alder påbegyndt -17 år 32 40,0 % år 14 17,5 % år 20 25,0 % 25+ år 14 17,5 % TouLI % 21

22 Fordelingen af elever efter alder og køn, jf. tabel , viser at fordelingen imellem mænd og kvinder er ens i aldersgruppen år. I aldersgruppen -17 år- 19 år er 50,0 % af eleverne således henholdsvis mænd og kvinder. Kvinderne er overrepræsenteret i aldersgruppen år +, hvor de udgør 58,9 %af elevbestanden. I forhold til tidligere år udgør kvinderne i denne aldersgruppe dog en betydelig mindre andel. Andelen af kvinder i aldersgruppen år+ udgjorde således i 2012/13 87,5 %. Ta be F o r deli m g a f e l ever e ti ter a Id er og k ø n Alder påbegyndt -17 år år år 25+ Total Køn Kvinde Mand Total Opsummerende viser analysen af elevprofiler på grundforløbet, at eleverne samlet set er blevet ældre før de starter på grundforløbet Endvidere er andelen af mænd på grundforløbet kraftig forøget. Mænd udgør nu 45 % af den samlede elevbestand. Der er nu samme andel mænd/kvinder i aldersgruppen -17 år til 19 år på grundforløbet. Mænds andel i aldersgruppen år + er forøget fra 12,5 % i 2011/12 til 38 % i 2013/ Elevprofiler på skolen mht. frafald. Til måling af frafald har VBC anvendt STIL's BUD-forløbsstatistik Til at måle udviklingen i frafaldet er der valgt at anvende elevernes status 6 måneder efter, at de har begyndt deres uddannelse på grundforløbet. Det angives om eleven har: Fuldført Afbrudt uden omvalg (auo) I gang med uddannelsen. Fulciført er ensbetydende med, at VBC kan udstede et grundforløbsbevis, der giver eleven adgang til efterfølgende hovedforløb. Elever som forlader VBC uden at have foretaget et skift til en anden erhvervsuddannelse vil blive registreret som afb rudt uden omvalg (auo). Et skifte fra grundforløbet på hg til en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx og hf) vil også blive registeret som afbrudt uden omvalg (auo). I gang betyder, at eleven stadig er i gang med HG-grundforløbet. 22

23 Tabel Frafald fordelt efter køn Status (6 mdr.) Køn Afbrud uden Afbrud med I gang Fuldført Total omvalg omvalg Kvinde Mand Total Tabel viser at frafaldet uden omvalg er betydeligt højere blandt mænd (30,56 %) end blandt kvinder (13,64 %) Tabel Frafald fordelt efter alder Status (6 mdr.) Alder Afbrud uden Afbrud med I gang Fuldført Total omvalg omvalg -17 år år år år Total Tabel viser at frafaldet uden omvalg er relativt størst i aldersgruppen - 17 år. I denne aldersgruppe er frafaldet 33,3% sammenlignet med et totalt frafald uden omvalg på 21,3 % Tabe Frafald fordelt efter alder og køn Alder påbegyndt -17 år år år 25+ år Total Kvinde: Køn Mand: Kvinde: Mand: Kvinde: Mand: Kvinde: Mand: Status (6 mdr.) Afbrud uden Afbrud med omvalg_ omvalg_ Fuldført I gang Total Tabel Frafald fordelt over 1-6 måneder Sum af elever 1mdr. 2mdr. 3mdr. I gang Afbrudt uden om vaj g - Afbrudt med. - omvalg - - Fuldført - 74 I alt mdr

24 Blandt de 17 elever som afbrød uden omvalg efter 6 mdr. er der 11 mænd og 6 kvlnder. Mænd er således klart overrepræsenteret mht. frafald uden omvalg idet 30,56 % af mænd af brød uden omvalg, medens kun 13,6 % af kvinderne afbrød uden omvalg. Som det fremgår af tabel er frafaldet blandt mændene ikke jævnt fordelt på aldersgrupper: -17 år: 38,5 % frafald år: 30 % frafald år: 25 % frafald -25 år +: O% frafald 72,8 % af frafaldet blandt mændene sker i aldersgruppen -17 år - 19 år. Qf. tabel ). Frafaldet blandt mændene i aldersgrupperne -17 år -19 år er således markant højere end frafaldet blandt mændene i de øvrige aldersgrupper. Blandt kvinderne sker det største frafald uden omvalg i aldersgruppen 25 år +, hvor frafaldet er på 23,08 % og i aldersgruppen -17 år, hvor frafaldet er på 15,79 % Q f. tabel ). I skema 3.2. nedenfor beskrives årsagerne til frafaldet indgående, jf. i øvrigt også bemærkningerne i afsnit 2. 24

25 Sagsnr. : K.391 Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Den overordnede analyse af VBC 's udfordringer med henblik på at øge gennemførelsen på den Merkantile fællesindgang (hg) har vist flg. (status 6 mdr): Elevoptaget på hg/hgv var i skoleåret 2013/14 80 elever. Efter 6 mdr. kunne registreres et elevfrafald uden omvalg til anden erhvervsuddannelse (auo) på 17 elever, dvs. 21,3 %. De 17 elever var sammensat af 11 mænd og 6 kvinder. Ud af de 6 kvinder skiftede 3 indenfor 1-2 måned efter skolestart til højere handelseksamen (hhx) og ud af de 11 mænd skiftede 4 indenfor 1-2 måned efter skolestart til højere handelseksamen (hhx). Korrigeres der for ovenstående syv elevers uddannelsesskifte fra eud til hhx er der et frafald på 10 elever, dvs. 12,5 %, som er fordelt således på henholdsvis mænd og kvinder: Mænd (7 elever uden omvalg til hhx)- årsager til frafald: 2-elever: Fortrudt uddannelsesvalg (hg1) 1-elev: Militærtjeneste (hg 1) 1-elev: Overtrædelse af skolens studie og ordensregler (hg 1) 2-elev: For højt fravær (hgv) 1-elev: Ej mulig at komme i kontakt med (hgv) Det kan konstateres at frafaldet blandt mændene blandt andet sker i aldersgruppen -17 år - 19 år G f. tabel 3.2.3). Tre elever falder fra i denne gruppe. Årsagerne til frafaldet er meget forskellige; men der kan bl.a. peges på fortrudt uddannelsesvalg som en væsentlig faktor. De tre elever (mænd) som fortrød deres uddannelsesvalg kan VBC umiddelbart ikke gøre ret meget ved. Den ene elev (mand) som foretrak militærtjeneste fremfor en hg-uddannelse må ligeledes regnes med i denne kategori (fortrudt uddannelsesvalg). Frafaldet i denne kategori kan mere relateres til en forudgående (mangelfuld) vejledningsindsats eller urealistiske forventninger hos eleven til uddannelsen. En enkelt elev (mand) blev efter flere advarsler meldt ud af skolen pga. grov og utilbørlig opførsel (mobning/trusler) ovenfor kammerater/lærere. Klare brud på skolens studie- og ordenregler kan ikke accepteres. Herudover er der et frafald blandt mænd på år (3 elever). Frafaldet har i denne gruppe er især af især personlig/ social karakter. 2 elever: For højt fravær (hgv) 1 elev: Skift til ufaglært arbejde pga. økonomi (hgv) Kvinder (3 elever uden omvalg til hhx) - årsager til frafald: Det kan konstateres, at frafaldet blandt kvitiderne især sker i aldersgruppen 25 år+ G f. tabel 3.2.3). Tre elever falder i denne gruppe. Arsagen til frafaldet er ofte sociale og personlige problemer, som bl.a. medfører for højt fravær, hvilket efterfølgende har fået den konsekvens, at eleven er blevet meldt ud ud/har meldt sig selv ud (3 elever).en enkelt elev(kvinde) meldte sig selv ud af økonomiske årsager (kunne ikke eksistere på SU) og flk i stedet et ufaglært arbejde. De 6 hgv-elever, tre mænd i alderen år og tre kvinder i alderen 25 år+, som faldt fra af især personlige og sociale/ økonomiske årsager, har VBC forsøgt at forbygge frafaldet hos både via permanente og generelle indsatsområder for at forebygge frafald Gf. afsnit ) og via en særlig indsats med henblik på en styrket koordineret indsats mod bekæmpelse af frafald forårsaget af netop sociale/personlige problemer Gf. afsnit , skema ). 25

26 Skema 3.2: Profil af frafaldsgruppe-i Frafaldsgruppe nr.: 1 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? K vinder i alderen 25 år+ I al t 3 elever er i denne frafaldsgruppe Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mel- Eleverne falder fra i grund forløbet. Typisk efter 3-6 måneder. lem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Arsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/ eller sociale problemer etc. Merkantil fællesindgang (hg) Personlige og soci:tk/ økonomiske problemer, som gør det umuligt for dem, at gennemføre uddannelsen. Skema 3. 3: Profil af frafaldsgruppe-z Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Mænd i alderen år I alt 3 elever er i denne frafaldsgruppe Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mel- Eleverne falder fra i grund forløbet. Typisk efter 3-6 måneder. lem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne Merkantil fællesindgang (hg) fra? Hvorfor? Arsager til frafald, fx faglige problemer, personli- Personlige og sociale/økonomiske problemer, som gør det umuligt for dem, at gennemføre uddannelsen. ge og/ eller sociale problemer etc. Det er primært gruppen af kvinder i alderen 25 år+ og mænd i alderen år+, som vil kræve en særlig forstærket og målrettet indsats fremover for at reducere frafaldet.det er nødvendigt med en hurtig "spotning" af de frafaldstruede elever. (stigende fravær har således vist sig at være en god indikator for elever, som er frafalds truede) og en hurtigt indsats overfor satntne. De enkeltstående indsatsområder imod frafald og den styrkede koordinerede indsat imod frafald kan forhåbentlig bidrage til en hurtigere "spotning" og efterfølgende indsats rettet mod de frafaldstruede elever. På baggrund af ovenstående Jrafalds-ana!Jse forstærkes indsatsen rettet imod frafaldtruede mænd i alderen år og kvinder i aldersgruppen 25 år+. 26

27 Sagsnr. : K Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1. Skolens implementeringsstrategi Hvordan ;:ikre løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Hvor ser skolen de største udfordringer ift implementering af reformen? Den løbende opfølgning på skolens Lrnplcmcntcringsswucgi sker på ugentlige ledermøder Specialiseringen på GFZ i form af det uddannelsesspeciftkke fag er en udfordring for mindre skoler, herunder VBC. På mindre skoler vil det være vanskeligt at få elever nok til både en butik, handel og kontorretning. Elever vil således kunne blive afvist/henvist til anden skole pga. for få tilmeldinger til den valgte uddannelsesretning. Set i lysets af elevernes mang-!ende mobilitet kan dette virke begrænsende for hvor mange elever der lokalt vælger en erhvervsuddannelse indenfor det merkantile område 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang I fo rbindcl c med udviklingen og pl:tnl:cgningcn af GF1med start i august 2015 har der været for at implementere FPDG? fokus på skolens FDPG. Undervisningen på GF er således blevet tilrettelagt tværfagligt og helhedsorientere bygget op omkring det overordnede tema "opstart, udvikling og drift af en butik/virksomhed" Hvordan inddrages bestyrelsen i arbej- Bestyrelsen inddrages således: det med skolens FPDG? - FDPG Indgår i skolens pædagogiske handleplaner for det kommende skoleår, som gennemgås på bestyrelsesmøde i august. Endvidere drøftes FDPG på bestyrelsens strategidag i maj/juni (se ovenfor) Hvordan inddrages ]ærerne i arbejdet Lærerne inddrages således: med skolens FPDG? - FDPG gennemgås på opstarts lærerrådsmøde i august. VBC s FPDG grundlag er i løbet af skoleåret den overordnede retningslinje for arbejdet i skojens HGlærerteam FDPG indgår i udviklingsarbejdet omkring GFl og GFZ Hvornår og hvordan vil skolen evaluere Evalueringen af effekten af arbejdet med skolens FDPG sker primært via ETU (ElcvtcivscL skolens FPDG? undersøgelse): Gennemføres hvert år i november blandt alle skolens elever. Resultaterne gennemgås på lærerrådsmøder/bestyrelsesmøde og danner udgangspunkt for det videre arbejde med handleplaner på teamniveau j skoleniveau 27