Indførelse af elektroniske patientjournaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indførelse af elektroniske patientjournaler"

Transkript

1 UKLASSIFICERET VUT II-L/STK Overtandlæge Michael Skøien With Syndikat Sun Tzu Indførelse af elektroniske patientjournaler i Forsvaret Evaluering af implementeringsprocessen. UKLASSIFICIERET

2 Indholdsfortegnelse 0. Resume Problemstilling Baggrund Problemformulering Afgrænsning Anvendte teorier og modeller Implementering af sundhedsinformatiske systemer Organisatoriske aspekter Forandringsledelse Evaluering Formål, mål og succeskriterier for projekterne Resultater, analyse og konklusion Undersøgelser Målopfyldelse Forventede sideeffekter Uventede sideeffekter Procesevaluering Konklusion på evalueringen Perspektivering Litteratur Anvendt litteratur...51 Tillæg A. Beskrivelse af undersøgelser...53 Spørgeskema A...53 Spørgeskema B...53 Spørgeskema C...53 Interviewundersøgelse...54 Spørgeskema D...54 Spørgeskema E...54 Tillæg B. Xdont evaluering (spørgeskema C)...55 Tillæg C. Interviewguide til evaluering af projektforløb...64 Tillæg D. EPJ forventninger (spørgeskema E)...67 Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 2 af 74

3 Abstract Implementing an electronic patient healthcare record is often a less satisfactory experience. Despite implementing a system which maybe technically sound, the user acceptance is somewhat missing and the main causes for this being poor project management and lack of organisational awareness. This work analyses the process of implementing an electronic dental patient healthcare record within the Danish Armed Forces Health Services. The implementation is evaluated with focus on the stated criteria for success, user perception and role of leadership by use of evaluation models as proposed by Vedung and Lundquist. The results states that the implementation of the electronic dental health care record can be characterised as a success, despite the finding that key leaders were not so visible during implementation. User perception of the system was good. The results of the evaluation were used in the next project in order to facilitate the implementation of an electronic medical patient healthcare record. Preliminary data suggests that user expectance has risen due the impact of the previous project. Further investigation is needed for evaluation of the last project and some suggestions are given regarding this. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 3 af 74

4 0. Resume Mange implementeringsprojekter af informationsteknologi i sundhedssektoren har langt fra været succesfulde. Nogle gange har systemerne ikke direkte været uanvendelige, men de har ikke opfyldt brugernes forventninger. Disse nederlag tilskrives en sammenblanding af tekniske mangler, mangel på projektledelses kvalifikationer og organisatoriske mangler. Disse mangler har ofte ført til stress og modstand mod forandring i organisationen. Forsvarets Sundhedstjeneste har i perioden i samarbejde med Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste gennemført anskaffelse og implementering af elektroniske patientjournaler til at understøtte Forsvarets sundhedsfaglige indsats. De anskaffede systemer er kommercielle produkter, der i et vist omfang er tilpasset Forsvarets særlige krav. For at kunne vurdere hvorvidt Forsvarets projekter har været succesfulde er derfor i forbindelse med implementeringen af det tandlægefaglige system Xdont foretaget spørgeskemaundersøgelse af brugernes forandringsparathed og der er et halvt år efter afslutningen af implementeringen gennemført en spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende interview af brugerne for at kunne evaluere implementeringsprocessen med fokus på brugernes opfattelse af og ledelsens betydning for processen. Ud fra evalueringsmodeller opstillet af Vedung og Lundquist er der gennemført en analyse af spørgeskemasvar og interviews. Der er evalueret ud fra tre vinkler. Den første vinkel er top-down, hvor opfyldelse af projektmål formuleret af ledelsen ved projekts start evalueres. Den anden vinkel er bottom-up, hvor de af brugerne forventede effekter ved implementeringen af systemet og de uventede effekter, der er fundet ved undersøgelsen evalueres. Den tredje vinkel er selve implementeringsprocessen ved brug af Lundquists model. Den overordnede konklusion er at implementeringen Xdont må betegnes som en succes, på trods at der i analysen er identificeret at ledelsen har været mindre synlig i processen. Specielt bemærkes at mange af brugernes negative forventninger ikke slår igennem efter at systemet er taget i brug og at personalet generelt følte at systemet styrkede deres image både internet og eksternt, omvendt viser evalueringen også at der ikke var fokus nok på arbejdsgangsanalysen og at brugen af et standardsystem krævede tilpasninger i bestemmelsesgrundlaget for Forsvarstandplejen. Resultatet af evalueringen af implementeringen af Xdont blev brugt til at forme det efterfølgende projekt med anskaffelse og implementering af en sundhedsfaglig elektronisk journal. Ved opstaten af projektet blev der igen gennemført en spørgeskemaundersøgelse af brugernes forandringsparathed. Resultatet heraf viser, at det faktum, at der allerede er et rimeligt velfungerende system i drift reducerer brugernes negative forventninger og øger omvendt også de positive forventninger. Dette skaber et øget pres på projektledelsen i projektet. Projektplanen er udfærdiget i starten af 2004 og der ses god overensstemmelse mellem de metoder til håndtering af organisatoriske forandringer ved implementering af sundhedsinformatiske systemer som EPJ-observatoriet senere i 2004 har samlet i en håndbog baseret på danske og udenlandske erfaringer fra implementeringsprojekter. Der peges på at der er behov for en opfølgende undersøgelse af brugerperception af begge sundhedsinformatiske systemer og perspektiveringen giver forslag til dette. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 4 af 74

5 1. Problemstilling 1.1 Baggrund. Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) startede medio 1996 et projekt omkring anskaffelse af en elektronisk patientjournal (EPJ) til Forsvarets læger og tandlæger. Der blev etableret en lokal projektorganisation (PO) med opgave at finde et sundhedsfagligt Commercial off the Shelf system (COTS), der kunne rumme alle IT og papirbaserede sundhedsfaglige systemer. Systemet skulle være fælles for læger og tandlæger og udnytte forsvarets IT infrastruktur (FIIN) til at sikre at helbredsoplysningerne altid var tilgængelige. En del af del af datagrundlaget skulle hentes fra forsvarets managementsystem (DeMars) via en grænseflade til DeMars. PO afleverede medio november 1996 en rapport til Forsvarskommandoens Informatikstab indeholdende en redegørelse for det hidtidige forløb, metodevalg samt en indledende behovsopgørelse. Der blev herefter gennemført en sundhedsfaglig og en informations behovs analyse med eksterne konsulenter. Projektet gik herefter i dvale, da de økonomiske ressourcer ikke var afklaret. Først i 1999 blev der gennemført et EU-udbud med en kravspecifikation for en fælles EPJ. Udbuddet måtte neutraliseres idet de tilbudte systemer ikke kunne overholde de sikkerhedsmæssige krav og var økonomisk uacceptable. Det blev derfor besluttet at foretage en opsplitning af projektet og anskaffe to COTS produkter i form af et tandlægefagligt system og lægefagligt system. Da den økonomiske ramme var begrænset blev det besluttet først at anskaffe et tandlægefagligt system. Anskaffelsen blev påbegyndt januar 2001 og der blev april 2001 ansat en ny projektleder til at forestå EU-udbud og efterfølgende anskaffelse og implementering. Denne gang blev projektet gennemført og systemet gik i fuld drift den 6. januar Der var tale om at overgå fra en papirbaseret journal og indberetningssystem til et fuldt elektronisk system baseret på forsvarets IT standarder. Ved gennemførelsen af projektet havde forsvarets sundhedsfaglige personale generelt ikke IT udstyr og kun et fåtal havde adgang til at udveksle elektronisk post via Forsvarets Integrerede Netværk (FIIN). Der var således tale om et væsentligt paradigmeskift for dokumentation og rapportering af det daglige arbejde. I efteråret 2003 blev anskaffelsen af en elektronisk patientjournal til forsvarets læger iværksat med deltagelse af den samme projektgruppe. Anskaffelsen og implementeringen blev gennemført på baggrund af erfaringerne fra det første projekt. Den lægefaglige EPJ blev successivt implementeret og var i fuld drift juni 2007 De anskaffede systemer er kommercielle produkter, der i et vist omfang er tilpasset Forsvarets særlige krav. De to systemer adskiller sig ved at systemadministrator i tandlægesystemet Xdont kun har ganske få muligheder for selv at konfigurere systemet, meden det sundhedsfaglige system COSMIC er et ramme system med store muligheder for at systemadministrator selv konfigurer systemet. Sagt på en anden måde kræver ny funktionalitet i Xdont at der implementeres en ny version af systemet medens ny funktionalitet i høj kan skabes i COSMIC uden at de skal implementeres en ny version. Formålet med dette speciale er at opstille metode til at evaluere implementeringsprojekterne og gennemføre evaluering på baggrund af indsamlede data. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 5 af 74

6 1.2 Problemformulering. Evalueringsrapporter fra andre implementeringer af EPJ i sundhedssektoren peget på en række kritiske faktorer og fokusområder, der kan påvirke implementeringsresultatet. Generelt har der været tale om mindre succes i gennemførelsen (Nøhr 2004). Betragter man de aktuelle projekter i Forsvaret er den umiddelbare vurdering at implementeringerne forløbet efter planerne, med overholdelse af de økonomiske og tidsmæssige rammer, og med tilfredse brugere. Det leder frem til følgende problemformulering, der er delt i to. Først vil jeg evaluere på selve projekteterne ud fra nærmere definerede succeskriterier og dernæst undersøge ledelsens betydning for processen og resultatet. Problemformuleringen lyder derfor således: Har implementeringen af elektronisk patientjournal i Forsvaret været en succes? Hvilken betydning har ledelsen haft for proces og resultat? Til brug for besvarelsen af disse spørgsmål vil jeg anvende metoder hentet fra evalueringsteori og teori i relation til organisatoriske forandringer. I næste afsnit vil jeg beskrive valg og fravalg. 1.3 Afgrænsning Traditionelt har EPJ projekter været evalueret ud fra en rationel tilgang. I de senere år har flere (Berg 2000) peget på at EPJ ikke kun er et teknisk udviklingsprojekt, men må betragtes som et socialt udviklingsprojekt og evaluering af en implementering af EPJ nødvendigvis må omfatte metoder som belyser sociale, organisatoriske, kulturelle, kognitive og kontekstuelle forhold (Kaplan 2002). Jeg har valgt at begrænse min evaluering af projekterne til at omfatte en analyse af hvorvidt de projektmål, der blev opstillet ved ETJ-projektet begyndelse er nået og således om projektet kan betegnes som en succes. Jeg vil endvidere belyse effekten af implementeringen af ETJ i relation til forventede og uventede sideeffekter og endelig vil jeg undersøge implementerings-processen. Heraf følger, at jeg ikke vil foretage en evaluering af det faglige resultat af projektet, set ud fra en sundhedsfaglig og teknologisk vinkel, ligesom der er fravalgt en undersøgelse af de enkelte interessenters evaluering af projektet og en egentlig økonomisk evaluering af projektresultatet. Det betyder dog ikke, at disse vinkler helt fravælges. Der indgår naturligt i evalueringen af projektmål og sideeffekter dele af de faglige og økonomiske aspekter. Det andet spørgsmål i problemformuleringen vil være en vurdering af ledelsens betydning for proces og resultat. Jeg vil her tage udgangspunkt i undersøgelsen af implementeringsprocessen. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 6 af 74

7 Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 7 af 74

8 2. Anvendte teorier og modeller. Dette afsnit skal give baggrund for og beskrivelse af de teorier og modeller, der anvendes til besvarelse af problemformuleringen. 2.1 Implementering af sundhedsinformatiske systemer Der er anvendt mange ressourcer til implementering af sundhedsinformatiske systemer i det danske sundhedsvæsen. I de fleste regioner er der projekter med elektroniske patientjournaler, men ikke alle implementeringer er forløbet gnidningsløst. Dette konstateres også i EPJ Observatoriets statusrapporter, hvor den samlede vurdering er, at næsten alle EPJ projekterne er blevet forsinkede, og projektmålsætningerne er blevet reducerede i forhold til de oprindelige planer. Som årsag til disse forsinkelser nævnes blandt andet: De organisatoriske dele af EPJ projekterne, som indbefatter undervisning og eventuel reorganisering af det sundhedsfaglige arbejde, er store opgaver, som ofte er blevet undervurderet, idet EPJ projekter er i langt højere grad organisationsudviklingsprojekter end tekniske projekter. EPJ tilfører sygehusvæsenet helt nye muligheder for organisationsudvikling. (Bernstein 2000). Der er blevet større opmærksomhed på, at nogle fejlslagne IT-projekter måske skyldes, at man ikke anvendte flere ressourcer på de menneskelige og organisatoriske aspekter, så som uddannelse og frikøb af personale i forbindelse med implementering af informations teknologi (Lorenzi og Riley 1995) og undersøgelser i USA har vist, at på trods af at sundhedsinformatiske systemer var teknologisk tilfredsstillende, så fejlede op mod halvdelen af dem når de kom ud i den virkelige verden. Blandt andet på grund af brugermodstand, ved for eksempel at omgå systemet. (Anderson 1994). Flere evalueringer, der er foretaget efter implementering af EPJ på danske sygehusafdelinger påviser modstand mod forandring og hvorfor den opstår. Hvis man på forhånd kan imødegå denne modstand ved at pejle sig ind på problemområder, og derved finde ud af, hvor der skal sættes ind for at søge at mindske angst og frustrationer hos medarbejderne, er det før implementeringen muligt at nå at handle på nogle af disse frustrationer. Det at starte med at vurdere hvor personalet befinder sig, vurdere hvor forandringsparate de er og lade dette danne grundlag for planlægningen af processen kan være et godt udgangspunkt for en implementeringsproces. En metode til dette er en forandringsparathedsundersøgelse udviklet i USA (Lorenzi, 1995). Forandringsparathedsundersøgelsen er udformet som en spørgeskemaundersøgelse og er tilpasset danske forhold af medarbejdere ved Aalborg Universitet (Kristensen 2000). Undersøgelsen er gennemført på flere sygehusafdelinger i Danmark og konklusionen er at forandringsparathedsundersøgelsen kan anvendes som et organisatorisk analyseredskab, idet den giver pejling på styrkeog problemområder i forbindelse med implementeringen af et sundhedsinformatisk system. EPJ-observatoriet har i 2004 samlet de danske og udenlandske erfaringer fra implementeringsprojekter i en håndbog, der beskriver metoder til håndtering af orga- Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 8 af 74

9 nisatoriske forandringer ved implementering af sundhedsinformatiske systemer (Nøhr 2004). 2.2 Organisatoriske aspekter Det er i de sidste år blevet påpeget, at hvis der ønskes en succesfuld implementering af sundhedsinformatiske systemer i komplekse organisationer som sundhedsvæsenet, kræver det en blanding af tekniske og organisatoriske færdigheder. Det teknisk bedste system kan vise sig at være fuldstændigt ubrugeligt, hvis brugerne viser modstand og mangler ejerskabsfølelse for produktet. Hvorimod et teknisk dårligt system kan vise sig at fungere udmærket i brugerorganisationer, som har stort ejerskab for produktet. Der er identificeret tre nøglekomponenter (Lorenzi og Riley 1995), som er vigtige at forholde sig til ved implementering af sundhedsinformatiske systemer. Hardware Peopleware Software Figur 2-1 Nøglekomponenterne i succesfuld implementering af sundhedsinformatiske systemer (efter Lorenzi og Riley 1995). Traditionelt har fokus først været på hardware, derefter på software og til sidst på peopleware. De humanistiske og organisatoriske aspekter, under fællesnævneren peopleware, har stor betydning i forandringsprocessen, der består af tre faser; planlægningsfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen. Det er det vigtigt at tage højde for peopleware i projektplanen, som ellers traditionelt omhandler software, hardware og økonomi. Peopleware handler om at involvere medarbejderne og kommunikere effektivt med dem for at opnå en succesfuld implementering. Faktorer så som store omkostninger og synlighed (det at en computer er et fysisk objekt) i organisationen er med til at forstærke, at rækkefølgen i tilgangen til den sundhedsinformatiske implementeringsproces bliver: Først hardware, så software og til sidst peopleware. Denne måde at betragte tingene på, gør at værktøjerne/teknikken får en større betydning end produktet. For at lave systemer af høj kvalitet er det nødvendigt at vurdere de tre sæt af forudsætninger som vises i figur 2.2. De er alle tre essentielle for at lave en succesfuld implementering af informations teknologi. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 9 af 74

10 Tekniske kvalifikationer Projektlederens kvalifikationer Humanistiske og organisatoriske kvalifikationer Figur 2-2 Forudsætninger for at systemet kan virke (efter Lorenzi og Riley 1995). De tekniske kvalifikationer symboliserer en lang række forudsætninger så som computere, teknisk viden og erfaring, database, data elementer i systemet med mere. Disse forudsætninger er nødvendige for at kunne lave et succesfuldt system. Projektledelseskvalifikationer symboliserer den viden, teknikker og færdigheder, som er nødvendige for at kunne (administrere) lede et projekt omkring implementering af informationsteknologi på en succesfuld måde. Herunder hører også de traditionelle ledelsesfunktioner så som organisering, planlægning, motivering med mere. Humanistiske og organisatoriske kvalifikationer symboliserer en stor mængde af forudsætninger, som er nødvendige for at kunne interagere med alle de interessenter, som er uden for projektgruppen. Et IT-projekt vil typisk påvirke alle i den berørte sundhedsfaglige organisation. I det sundhedsinformatiske samfund har man været længe om at erkende vigtigheden af de humanistiske og organisatoriske kvalifikationer. Årsager til dette kan være, at man vurderer det vigtigere at få nogle dygtige teknikere til at tage sig af projektet eller at de organisatoriske ting kan håndteres med almindelig sund fornuft Modstand mod forandringer. Forandring medfører som regel en omfordeling af magt, status og arbejdsvaner. Uanset om organisationen oplever forandringen som en nødvendighed eller en vision, og om lederne og medarbejderne finder ændringerne gode eller dårlige, vil der kunne opstå kulturel modstand på grund af den usikkerhed og angst, der i sig selv er forbundet med omstillingen. Omstillingsperioden vil sandsynligvis tage nogen tid, da magt- og statuskriterierne undervejs vil blive så flertydige, at alle, der er involveret i omstillingen, vil føle sig ubehageligt til mode selv de, der i den sidste ende vil have fordel af den (Schein 1986). Det er imidlertid ikke alle medarbejdere, der nødvendigvis er modstander af forandringen, idet den enkelte medarbejders modtagelse af det nye system vil afhænge af den enkeltes opfattelse af og forventninger til systemet. Optimisten forventer øget produktivitet, udfordringer og forøget viden og kompetence. Pessimisten forudser, at systemet vil fratage folk jobs og kompetence og gøre arbejdet meget rutinepræget. Endvidere kan pessimisten være bange for ikke at kunne klare den nye teknologi og de deraf følgende ændrede arbejdsgange (Anderson 1994). De Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 10 af 74

11 negative forventninger kan medføre modstand mod forandringen. Hvis det nye system skal føre til succes, må man fra starten erkende, at modstanden ikke er rettet mod de sundhedsinformatiske systemer, men mod de kulturændringer, som introduktionen af disse medfører og derfor handle ud fra det (Schein 1986). Den medicinske viden i de sidste år tiltaget voldsomt og IT professionelle har udviklet tekniske værktøjer og strategier som kan håndtere denne store mængde af informationer. De tekniske og strategiske værktøjer bliver mere og mere avancerede og påvirker samtidig flere og flere aspekter i den sundhedsfaglige organisation, hvor de implementeres. Forandringen, som ofte kommer meget hurtig, kan medvirke til øget stress i organisationen. Ledere og IT medarbejdere har ofte en manglende forståelse for eller en manglende viden om de organisatoriske aspekters betydning for implementering i organisationen. Der kan være uendelig mange årsager til modstand mod forandring i en given situation, og begrebet modstand bruges ofte i en meget bred betydning. Det er derfor vigtigt, at analysere modstanden i den givne situation for at finde ud af om modstanden skyldes: modstand mod en bestemt ændring modstand mod dem der ændrer I det første tilfælde er modstanden mod de specifikke ændringer i systemet. I det andet tilfælde handler modstanden om negativitet til selve organisationen, specifikke afdelinger eller specifikke ledere (Lorenzi 2001). Det er vigtigt, at begge typer af modstand bliver håndteret i organisationen, og det er derfor meget vigtigt at identificere hvilken type modstand, der er den fundamentale i den aktuelle situation. Lorenzi og Riley påpeger, at ved introduktion af et nyt informations teknologi system i en organisation, er der tre faktorer som er vigtige at kende: Hvordan er klimaet i organisationen positivt eller negativt, samarbejde eller opposition? Hvordan var oplevelsen af den sidste implementeringsproces i organisationen? Var det en god eller en dårlig oplevelse? Hvordan var den tekniske kvalitet af et tidligere implementeret informations teknologi system? 2.3 Forandringsledelse Ledelse af forandringsprocesser har været genstand for mange overvejelser gennem tiderne. En måde at anskue forandringsprocessen er enten som en episode eller en kontinuert proces. Som eksempel på episoden første kan nævnes Kurt Lewin og hans tanker om at en forandringsproces indeholder tre faser; En optøning med henblik på at få etableret en forandringsparathed i systemet, en forandring i betydningen at ændre, udvikle nye holdninger og adfærdsmønstre og endelig en fastfrysning for at stabilisere og understøtte de nye holdninger og adfærdsmønstre. Som eksempel på den kontinuerte proces kan nævnes Karl Weick hvor forandringsprocessen består i en fastfrysning af organisationen hvor der skabes et overblik, en rebalancering hvor organisationen refortolkes og endelig en optøning med fortsat improvisation og læring (Høpner 2007). Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 11 af 74

12 2.3.1 Forandringsledelse ved implementering af systemer Lorenzi og Riley har udviklet en model for de overordnede processer i forandringsledelse. Modellen giver blandt andet lederne et overblik over organisationen ved implementeringens start. Modellen, der indeholder fem faser, har vist sig at være effektiv i forhold til at reducere modstanden mod den teknologiske forandring. De fem faser er: 1. Vurdering og informationsindsamling 2. Feedback og optioner 3. Udformning af plan (strategi) 4. Implementeringsfasen 5. Evalueringsfasen Den første fase indeholder vurdering og informationsindsamling. Vurderingsfasen er fundamentet for beslutningen om den organisatoriske viden og brugerkendskab samt ejerskab for det aktuelle sundhedsinformatiske system som overvejes implementeret. Den anden fase omhandler feedback og optioner (hvilke valg skal træffes). Informationerne fra den første fase skal analyseres, integreres og formuleres til præsentation for den øverste ledelse samt til dem der er ansvarlige for den tekniske implementering. Denne fase indeholder nøglen til at forstå styrke og svagheder ved den aktuelle plan samt til at identificere positive og negative forandringskræfter i organisationen. I denne fase, er det vigtigt for at sikre at organisationen lærer af de input som er kommet fra medarbejderne, at handle strategisk i beslutnings- og implementeringsprocesserne. Den tredje fase, udformning af plan (strategi), bruger de ansvarlige for forandringen de indsamlede informationer til at udforme en effektiv forandringsplan der tager udgangspunkt i de organisatoriske perspektiver. Planerne skal fokusere på hvordan de personer, der påvirkes af forandringen, kan inddrages i processen. Den fjerde fase, implementeringsfasen, handler om implementering af forandringsstrategien i organisationen, ikke om implementering af det nye system. Forandringsstrategien skal være implementeret inden den aktuelle implementering af systemet, da den fokuserer på holdnings og handlingsbearbejdning hos medarbejderne og kræver tid. Den femte fase, evalueringsfasen, samler informationer seks måneder efter at det nye system er blevet implementeret for at finde ud af hvordan medarbejderne har taget systemet til sig og give basis for en yderligere tilpasning. For at danne basis for gennemførelse af sidste del af Lorenzi og Reileys model er der designet en ny spørgeskemaundersøgelse med basis i forandringsparathedsundersøgelsen. 2.4 Evaluering Grundlæggende kan man anlægge to synsvinkler på evaluering, nemlig top-down orienteret og bottom-up orienteret, som nedenfor citeret (Vedung 2000, p.25): In recent times, attempts have been made to marry evaluation to various top-down management doctrines, particularly management by objectives and management by results. This is by no means necessary. Evaluation can be part and parcel of more bottom-up or pluralist management doctrines as well, Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 12 af 74

13 such as professional evaluation, client-oriented evaluation and stakeholder evaluation Evaluering af målopfyldelse Top-down orientering ved anvendelse af en målopfyldelsesmodel (Vedung 2000, p.39). Denne er operationaliseret ved at benytte projektbeskrivelsen og i heri opstillede formål og succeskriterier som målepunkter. Målopfyldelsesmodellen er ideelt baseret på objektivitet og stiller som skitseret to spørgsmål: Er resultatet i overensstemmelse med mål for projektet? Er resultatet produceret af projektet? Der ligger nogle begrænsninger i målopfyldelsesmodellen. Den tager ikke specifikt hensyn til omkostninger (eksempelvis tid, penge og personaleforbrug), Den kan ikke håndtere tvetydige eller vage mål, ej heller kataloger af mål, hvor mål kan modarbejde hinanden. Endelig måler den ikke utilsigtede effekter af projektet. Modellen ser bort fra skjulte dagsordner og betragter ikke implementering som et problem, idet implementeringsprocessen behandles som en sort boks, hvor man ikke kan betragte hvad der sker. (Vedung 2000). Nedenfor er målopfyldelsesmodellen illustreret: Er de opnåede resultater i overensstemmelse med mål? Projekt Sammenhæng? Opnåede resultater i målområdet Figur 2-3 Målopfyldelsesmodel (efter Vedung 2002) Evaluering af sideeffekter Bottom-up orientering ved hjælp af en sideeffekts model (Vedung 2002 p.50). Bruges til at evaluere den klientorienterede brugertilfredshed i relation til det implementerede system og se på hvilke forventede sideeffekter projekterne har medført: Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 13 af 74

14 Er de opnåede resultater i overensstemmelse med mål? Projekt Forventede resultater i mål området? Sammenhæng? Forventede positive sideeffekter Forventede negative sideeffekter Uventede positive sideeffekter Uventede negative sideeffekter Figur 2-4 Side effekts evaluering (efter Vedung 2000) Modellen tager ikke specifikt hensyn til omkostninger (eksempelvis tid, penge og personaleforbrug) og at den ikke måler ikke utilsigtede effekter af projektet. Modellen ser fortsat bort fra skjulte dagsordner og betragter fortsat ikke implementering som et problem, idet implementeringsprocessen behandles som en sort boks, hvor man ikke kan betragte hvad der sker Evaluering af implementeringsproces En måde at undersøge implementeringsprocessen er Lundquists implementeringsmodel (Vedung 2000 p.227). Modellen involverer tre forhold, forståelse, evne og vilje, der påvirker implementeringen. Disse forhold skal være til stede hos alle aktører i implementeringen, hvis denne skal føre til målopfyldelse. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 14 af 74

15 AKTØRER Styregruppe Forståelse for opgaven Kapabilitet Ressourcer Personale Hardware Økonomi Villighed Følgegruppe Projektgruppe Referencegruppe Brugere Figur 2-5 Model for evaluering af implementeringen (efter Lundquist 1987) Den første pointe er at uanset hvor klart formuleret projektet er, vil manglende forståelse hos de udførende (projektgruppen) ikke kunne føre til målopfyldelse og manglende forståelse af projektet hos de implementerede (brugere) vil påvirke såvel implementering som resultat. Den anden faktor, der kan påvirke implementeringen er manglende kapabilitet, eksempelvis vil mangel på personale, udstyr eller økonomiske ressourcer vil gøre det sværere at opnå de ønskede resultater. Også faktorer som talent, tid og energi vil kunne påvirke resultatet. Den tredje faktor, der kan påvirke resultatet af implementeringen er holdningen til projektet, villighed til at gennemføre dette, her er specielt topledelses holdning vigtig for implementeringen. 2.5 Formål, mål og succeskriterier for projekterne Nedenstående er givet projektformål, projektmål og succeskriterier for ETJ projektet formuleret før valg af leverandør. ETJ-projektets formål Projektet gennemføres for at: Kvalitetssikre behandlingen ved forsvarets tandlægeklinikker Sikre at alle relevante helbredsdata er tilgængelige når de skal anvendes Skabe mulighed for relevant dokumentation Skabe kontinuitet i behandlingen Skabe funktionsdygtige klinikker ETJ-projektmål: Formålet opfyldes ved at: A. Anskaffe en elektronisk tandlæge journal B. Sikre computeradgang på alle klinikker C. Gennemføre relevant uddannelse af alle brugere D. Tilpasse journalen Forsvarets faglige og forsvarsspecifikke behov ETJ-projektets succeskriterier: Effekten skal måles ved: Overholdelse af tidsfristerne i projektplanen At 100% af alle tjenestesteder har afsat midler til hardware på budget for 2002 Opgjort behov for kabling og PC arbejdspladser på alle klinikker inden 1. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 15 af 74

16 november 2001 Opgjort behov for brugernes grundlæggende PC uddannelse inden oktober 2001 Alle brugerne uddannet i grundlæggende PC-brug inden de skal modtage undervisning i ETJ Alle brugere uddannet i ETJ inden ibrugtagningen på den enkelte klinik At alle klinikker er på FIIN inden 1. februar 2002 At alle klinikker er etableret med PC arbejdspladser inden 1. marts 2002 At alle brugere er oprettet med intern mail adresse inden 1. januar 2002 At der er lavet en evalueringsrapport over pilotprojektet inden implementeringen fortsætter på de øvrige klinikker Tilgængelighed steget til 99% et år efter fuld implementering Tilfredshedsscore steget med 50% et år efter fuld implementering Figur 2-6 ETJ-projektets formål (Bartholdy 2001) Nedenstående er givet projektformål, projektmål og succeskriterier for EPJ projektet formuleret før valg af leverandør. EPJ-projektets formål Forsvarets Sundhedstjeneste forventer at indførelsen af EPJ vil medvirke til: At sikre tilgængeligheden til alle patienters aktuelle sundhedsfaglige data uden geografisk begrænsning. Dette betyder således: at der sikres et sammenhængende patientforløb, at det sundhedsfaglige personale vil få et bedre overblik over sundhedsfaglige oplysninger så ressourcer kan udnyttes optimalt, At lette hverdagen for det sundhedsfaglige personel på infirmerierne. Dette betyder således: at der sikres en hurtig og præcis elektronisk kommunikation og datatransport (medicinske) mellem EPJ og de interne samt relevante eksterne interessenter, at adgangen til opdaterede behandlervejledninger, rekommanderet medicin, vaccinationsprotokoller m.v. sikres at der sikres øget læsbarhed af journalnotater så fejlbehandling undgås, og dermed en bedre sundhedsfaglig dokumentation, at muligheden for den nødvendige / lovmæssige sanitets- og sundhedsfaglige dokumentation sikres, at data kun skal registreres en gang og genbruges i alle relevante sammenhænge. At ledelsen centralt og lokalt har et validt og opdateret datagrundlag for varetagelse af ledelsesopgaven. Dette betyder således: at der skabes forudsætninger for opdateret information hos respektive ledere at muligheden for at kommunikere sundhedsfaglige informationer ud til underlagte myndigheder / personale optimeres. at der er mulighed for fleksibel lokal og central rapportgenerering, at kvaliteten af de sundhedsfaglige inspektioner understøttes og styrkes. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 16 af 74

17 at muligheden for kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse af sundhedsfagligt personale bedres. At understøtte forebyggelse, forskning og kvalitetsudvikling gennem systematisk registrering af valide data. Dette betyder således: at mulighederne for helbredsovervågning af undersøgt personel mhp på hurtig intervention optimeres, at der skabes forudsætninger for etablering af et forskningsmiljø ved forsvarets infirmerier, at de enkelte undersøgelses- og behandlingsforløb optimeres Formålet opfyldes ved at: EPJ-projektmål: At sikre tilgængelighed til alle patienters aktuelle sundhedsfaglige data uden geografisk begrænsning. Formålet opfyldes ved at have: Et system der giver let adgang til at få et overblik over relevante sundhedsfaglige informationer omkring patienten Et system der kan sikre en standardisering af undersøgelser og behandling standardiserede undersøgelses forløb tilgængelige procedurer i EPJ person og for hele infirmerier / grupper af personel. Let journaladgang uden geografisk begrænsning At lette hverdagen for det sundhedsfaglige personel på infirmerierne. Formålet opfyldes ved at have: Et system der er så brugervenligt, at ingen fristes til ikke at føre journal et brugervenligt journaliseringssystem hvor data indtastet kun en gang standardiserede vejledninger og procedurer til udførelse af de enkelte kliniske delundersøgelser et bookingsystem med advarsels og markering/funktion for diverse undersøgelser et system hvor indkaldelser til periodevise undersøgelser kan trækkes for den enkelte Et system der giver let adgang til elektronisk adgang til faglige vejledninger, bestemmelser og direktiver En enkel brugerflade Enklere administration Sikkerhed for at der ikke mistes data At ledelsen centralt og lokalt har et validt og opdateret datagrundlag for varetagelse af ledelsesopgaven. Formålet opfyldes ved at have: Et system der kan understøtte driftrapportering til højere myndighed, ud fra nærmere fastsatte kriterier. Et system der kan indeholde, behandlervejledninger, medicinrekommendationer, som løbende kan opdateres og som det er nemt for brugere at anvende. Et system hvor det er muligt at uddrage data til statistisk behandling uden at dette interfererer med daglig drift. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 17 af 74

18 Et system der hvor sundhedsfaglige data let kan udtrækkes til brugerdefinerede (styringsrelevante) sundhedsfaglige rapporter, Et system der gennem anvendelse af en rapportgenerator kan udtrække relevante rapporter på Infirmeri eller FSU niveau Et system der kan generere både centrale og decentrale rapporter (vejledning af fx FKO, CH/PM/tjenested, forskning og overvågning) At understøtte forebyggelse, forskning og kvalitetsudvikling gennem systematisk registrering af valide data. Formålet opfyldes ved at have: Et system hvor der er mulighed for indhentning af epidemiologisk information ang. sygdomsmønster og hyppighed fordelt på tjenestesteder / enheder / med henblik på at kunne identificere systematiske forskelle således at man ledelsesmæssigt kan intervenere (optimering) Et system der kan generere rapporter vedr. ydelsestyper, diagnoser, behandlingsforløb, med henblik på at kunne foretage allokering af ressourcer både økonomiske og personelmæssige. Et system der sikrer let adgang til relevante sundhedsfaglige data så disse kan anvendes i forsknings øjemed EPJ-projektets succeskriterier: Det er ikke specifikt defineret hvorledes effekten skal måles. Figur 2-7 EPJ-projektets formål (Bartholdy 2004) Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 18 af 74

19 3. Resultater, analyse og konklusion Dette afsnit vil fremlægge resultaterne af de udførte spøgeskemaundersøgelser og interviewundersøgelsen. Jeg vil foretage analysen af resultaterne ved anvendelse af de teoretiske modeller opstillet i forrige afsnit. 3.1 Undersøgelser Der er under projekterne gennemført 6 forskellige undersøgelser for senere at kunne evaluere forløbene. En nærmere beskrivelse af undersøgelserne og gennemførelsen er anført i tillæg A. Herunder er der i skemaform skitseret de enkelte undersøgelser og deres formål. Nr. Hvad Hvornår Formål A Spørgeskemaundersøgelse vedrørende PC kendskab Juli 2001 At kortlægge de kommende brugers PC færdigheder med henblik på at planlægge nødvendig grunduddannelse (tandlæger og B C D E F Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brugernes forandringsparathed Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brugernes oplevelse af processen Interviewundersøgelse af alle brugere vha. gruppeinterview, med udgangspunkt i resultaterne af de to sidste spørgeskemaundersøgelser Spørgeskemaundersøgelse vedrørende PC kendskab Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brugernes forandringsparathed September 2001 Marts 2003 April - maj 2003 Februar 2004 Maj 2004 Tabel 3-1 Oversigt over gennemførte undersøgelser klinikassistenter) At kortlægge brugernes forandringsparathed (tandlæge og klinikassistenter) At vurdere brugernes oplevelse af implementeringsprocessen og skabe et grundlag for den kommende interviewundersøgelse (tandlæger og klinikassistenter) At give alle brugere mulighed for at kommentere på implementeringsprocessen med egne ord, samt afdække en så bred variation af erfaringer og synspunkter som muligt (tandlæger og klinikassistenter) At kortlægge de kommende brugeres PC færdigheder med henblik på at planlægge nødvendig grunduddannelse (læger, sygeplejersker, sanitetspersonel, lægesekretærer) At kortlægge brugernes forandringsparathed (læger, sygeplejersker, sanitetspersonel, lægesekretærer) 3.2 Målopfyldelse Således vil jeg gå videre med evalueringen af mål opfyldelsen for ETJ-projektet. Jeg har valgt at gå systematisk frem og evaluere på de enkelte projektformål og succeskriterier, som er anført i projektbeskrivelsen (Bartholdy 2001) Kvalitetssikring Første punkt vedrører projektets effekt på kvalitetssikring af behandlingen ved forsvarets tandlægeklinikker. Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 19 af 74

20 Generelt peges der på at Xdont har bidraget til en styrkelse af den daglige journalføring, primært som følge af at brugerne tvinges at føre en mere grundig journal. Nedenstående citater illustrerer dette: Nu bliver du også tvunget til at skrive ting i journalen, hvor du før hurtigt kunne skrive lidt bedøvelse og så slut. Nu skal du ind og skrive de ting der der er ikke nogen nemme veje. Jeg tror, at for hele forsvarstandplejen samlet set, er det blevet bedre. Vi skriver på samme måde, bruger de samme diagnoser i stedet for sådan nogle hjemmestrikkede nogle. Jeg tror det er lidt mere strømlinet og det gør da det lidt nemmere. Det anføres også, at journalen altid er til stede, selv hvis patienten kommer fra et andet tjenestested (hvor helbredsposen findes) og altid er opdateret. Nedenstående citater illustrer dette: Men der er forsvundet en kæmpe frustration, sidder jeg lige og kommer i tanke om. Når der kommer en eller anden patient udefra ind ad døren. Hvor man lige kan taste ind og så er journalen fremme. Det er fedt (stor tilslutning). Man behøver ikke at fare rundt og lede alle vegne, det er virkelig en positiv forandring Jeg syntes også at de to gange jeg har haft patienter der var undersøgt i XX. Det var da fedt at se, fordi de kunne så ikke huske om de var blevet godkendt eller ej og så kunne jeg se direkte, at de var blevet undersøgt og godkendt og at der var OBS det og det. Det syntes jeg, det var rart Enkelte peger på at det øgede tidsforbrug og de indledningsvise tekniske vanskeligheder kan have haft en negativ effekt på den sundhedsfaglige kvalitet, men det er ikke den generelle opfattelse. Sammenfattende må man konkludere at Xdont har medført en kvalitetssikring af behandlingen Tilgængelighed Projektet skal sikre at alle relevante helbredsdata er tilgængelige, når de skal anvendes. I projektbeskrivelsen vil det sige at anskaffe en elektronisk tandlægejournal og sikre computeradgang på alle klinikker. Her må man umiddelbart konkludere at dette er sket, om end enkelte klinikker ikke har fået så mange arbejdspladser som ønsket, som efterfølgende citater viser: Der skal være en arbejdsstation pr. person. Det skal der være. Vi mangler den hver dag. Når en sidder og sætter til så kan den anden ikke komme til at arbejde. Det har man så prøvet nogle gange og så går man rundt og kigger og tænker på hvad man skal finde på at lave. For det man skal lave det skal man bruge en computer til. Vi har kun tre og de er hurtigt optaget. Formelt er projektformålet således opfyldt, men jeg har alligevel valgt at gå lidt dybere ind i spørgsmålet og dele det i tre. For det første vil jeg evaluere på tilgængeligheden af den enkelte patients tandlægefaglige oplysninger på et vilkårligt tjenestested. Her må man konkludere at formålet er opfyldt, idet der er adgang til journalen fra alle tjenestesteder. Nedenstående citater illustrerer dette: Jeg synes at det er en utrolig lettelse, at folk der skal udsendes til international tjeneste og kommer fra en eller anden underlig kaserne og de skal ind og de Udarbejdet af OTLG Michael Skøien With Side 20 af 74

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vurdering af forandringsparathed på Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus

Vurdering af forandringsparathed på Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Technical Report No. 3-4 Vurdering af forandringsparathed på Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anna Marie Høstgaard, Christian Nøhr Aalborg Universitet, december

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat DFM Workshop 05.10.09 09 IKT programmer for Facilities Management Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat Vejledning til systemkøberen Hvorfor en vejledning? Opbygning, highlights og vigtige

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver

IT og økonomi. Organisering af IT. Strategi og planlægning. Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse. Hovedopgaver IT og økonomi Systemudvikling 3 Systemudvikling og systemanskaffelse Organisering af IT Hovedopgaver Strategi og planlægning Udvikling og anskaffelse Drift Brugersupport Strategi og planlægning Topledelsen

Læs mere

PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects. Sid 1

PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects. Sid 1 PostNord løfter sin projekt- och portføljehåntering med Antura Projects Sid 1 PostNord er Førende aktør inden for erhvervskommunikation i Norden. Hele Danmarks og Sveriges postvirksomhed. Blandt de største

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Marie Birkemose, Diplomingeniør I sundhedsteknologi Masterstudent I Telemedicine and E-health ved Universitet I Tromsø Agenda Mit første møde med Access-projektet

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005

FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 FÆLLES OMSORGSSYSTEM NY FREDERIKSHAVN KOMMUNE APRIL - MAJ 2005 OMSORGSSYSTEMET Omsorgssystemet VITAE leveres af CSC Scandihealth og består af flere moduler: VITAE Journal indeholder den fælles tværfaglige

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk

PROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk 4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam Projekt nr. Projektets titel edagsorden Aftaleholder Fællessek, Inge Dam Projektleder Herunder mail og telefonnr. Dato 19. april 2011 Projektleder Morten Hougaard 72531035 Projektdeltager Jesper Rønnov

Læs mere

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING

PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING PRÆHOSPITAL PATIENT JOURNAL EN FÆLLESREGIONAL KLINISK LØSNING HELGE PRÆSTGAARD CARLSEN, REGION SYDDANMARK TORBEN HØY CHRISTENSEN, CSC SCANDIHEALTH Præsentation Et indlæg om styring af et kompleks projekt.

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland

EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering. Region Nordjylland EPJ implementeringsdrejebog fra Business Case til praktisk implementering Region Nordjylland Agenda Metode til at udarbejde implementeringsdrejebogen Forankring af EPJ projektet i klinikken Kan det lade

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere